nørre økse sø | Søgeresultater | Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Search Results for: nørre økse sø

Kommunale tal

Posted on 2. november 2020 by Medina

Kommunerne har mange visioner om bæredygtighed beskrevet i energi- og klimaplaner med ambitiøse målsætninger – men det kniber oftest at opfylde de gode målsætninger, når byrådet skal tage stilling til planlægning, der vil medvirke til at opfylde målsætningerne.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er gået bag om tallene i de fire kommuner vi arbejder med for at fremme energibesparelser og vedvarende energi. Vi har kigget på andelen af vedvarende energi, CO₂ udslip, vindmølle- og solcelleproduktion.

Et står klart: Jammerbugt kommune har den politiske grønne førertrøje på.
Det kan skyldes, at borgerne i Jammerbugt Kommune ikke bor så tæt, som de gør i de tre andre kommuner.

Vær opmærksom på, at kommunerne kun planlægger. Politikkerne siger ja og nej til projekter efter bedste evne. Projekter, som er fremsendt af innovative landmænd, virksomheder og borgere.

I ord og tale i byrådssalen er byrådsmedlemmerne sjælden modstander af den grønne omstilling – men. Når der skal handles for at opfylde de grønne politiske visioner går der oftest plat og krone over det – nogen politikere står fast bag den grønne dagsorden, andre er ligeglade og enkelte har kun sortsyn.

Andelen af vedvarende energi

I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2019 højst i Jammerbugt Kommune:

Jammerbugt Kommune 47 pct.

Brønderslev Kommune 36 pct.

Hjørring Kommune 25 pct.

Frederikshavn Kommune 12 pct.

Udledning af CO2

De 4 kommuner i Vendsyssel udleder tilsammen 2,56 millioner ton CO₂. i 2019. Siden 2010 er der sket et fald på 21,7 pct. Landbruget er klart den største udleder med 67,0 pct. af CO₂ udledningen, eller 1,70 millioner ton CO₂. Derefter følger transportområdet som udleder 20,0 pct. af de 2,56 millioner ton.

Siden 1990 har de fire kommuner tilsammen reduceret drivhusgasudledningen med 41,9 pct. I den samme periode har den danske reduktion været 40 pct. af de 70 pct., som er klimalovens målsætning i 2030.

Hjørring Kommune er med 837.717 ton CO₂, den største udleder af CO₂ blandt de fire kommuner.

Sammenligner vi de 4 kommuner CO₂ udledning pr. indbygger er Frederikshavn Kommune med 8,93 ton CO2 per indbygger klart bedst:

Frederikshavn Kommune 8,93 ton.

Hjørring Kommune 12,90 ton.

Jammerbugt Kommune 14,18 ton.

Brønderslev Kommune 17,52 ton.

Kilde Energistyrelsen

Vindmølleproduktion i tal

Landvindmøllerne i de 4 kommuner dækkede ca. 87 pct. af kommunernes elforbrug i 2022. I 2021 var andelen 75 pct. I gennemsnit var den årlige vindmølleproduktion i kommunerne 5.862 kWh pr. indbygger i 2022.

I 2022 producerede landvindmøllerne i de fire kommuner tilsammen 1.162.142 MWh ren vedvarende energi mod 983.619 MWh i 2021. Offshore blev der i Frederikshavn Kommune også produceret 15.210 MWh.

Stigningen i vindmølleproduktionen skyldes at det blæste 10 procent mindre i 2021 end normalt, og 2022 var på et mere normalt niveau.

Det Jammerbugt kommunes åbne vidder i Hanherred og det vestlig Vendsyssel, som klart overskygger de øvrige kommuner i Vendsyssel i produktion og kapacitet. Senest har politikerne besluttet at de ikke ønsker ny planlægning for vindmøller frem til 2025 og at turisme-, natur- og jordbrugsinteresser skal vægtes højere end nye vindmølleparker. Der skulle være 15 vindmøller ved Rendbæk Øst på vej sammen med vindmøller ved Nørre Økse Sø. De nuværende 23 ældre vindmøller er ved at blive taget ned. De 11 nye Vestas-vindmøller forventes at være i drift november 2024.

Jammerbugt Kommune 14.015 kWh/indbygger

Brønderslev Kommune 6.219 kWh/indbygger

Hjørring Kommune 4.667 kWh/indbygger

Frederikshavn Kommune 1.874 kWh/indbygger inkl. offshore vindmøller

Tallene er fra Energinet og Danmarks Statistik

Vi skal tilbage til foråret 2020 for at finde de seneste opstillede vindmøller i de fire kommuner i Vendsyssel. Det er vindmølleparken Thorup-Sletten. Lokalplanområdet ligger hen over kommunegrænsen mellem Vesthimmerlands Kommune og Jammerbugt Kommune med 9 vindmøller i hver kommune.

Det nyskabende ved projektet er, at vindmøllerne bidrager med 0,82 procent af produktionen til en borger styret pulje, som det lokale foreningsliv i en afstand af 8 km kan søge. Første udbetaling var på 538.000 kroner

Solceller i tal

Energi fra solceller dækkede 5,8 pct. af de 4 kommuners elforbrug i 2022. Tilsammen producerede solcellerne 77.882 MWh vedvarende energi.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning. Hjørring Kommune, som politisk ikke ønsker markanlæg var førende i 2019, står nu svagest per indbygger.

Brønderslev Kommune 727 kWh/indbygger – 1117 anlæg – effekt 33 MW

Frederikshavn Kommune 404 kWh/indbygger – 1699 anlæg – effekt 28 MW

Jammerbugt Kommune 280 kWh/indbygger – 1533 anlæg – effekt 10 MW

Hjørring Kommune 262 kWh/indbygger – 1821 anlæg – effekt 17 MW

Brønderslev Kommune har bidraget med et 37 ha stort solcelle markanlæg i det åbne land ved Agersted på 25 MW og i Frederikshavn Kommune er et markanlæg på 30 ha. med en effekt på ca. 20 MW. opsat nord for Ålbæk. Begge anlæg er tilsluttet elnettet i 2022.

Ved udgangen af2022 var der net-tilsluttet 126.442 solcelleanlæg i Danmark svarende til ca. 3.015 MW.

Kilde Energinet

I Danmark begyndte man at opgøre solskinstimer i 1920. Det hidtil mest solrige år var 2018 med 1905 timer. Der blev registreret 1.884 solskinstimer over Danmark i 2022. hvilket er 215 timer eller ca. 13 pct. over normalen.

Elforbrug i tal

I 2022 faldt elforbruget med 51.498 MWh i de fire kommuner tilsammen til 1.334.307 MWh mod 1.385.805 MWh i 2021.

Faldet i elforbruget skyldes at husholdninger, virksomheder og det offentlige sparede på energien på grund af energikrisen i Europa og de tårnhøje energipriser. Fremover vil vi se et stigende elforbrug i takt med, at vi elektrificerer transporten og varmeforsyning med mere.

Brønderslev Kommune 5.493 kWh/indbygger

Jammerbugt Kommune 5.947 kWh/indbygger

Hjørring Kommune 6.947 kWh/indbygger

Frederikshavn Kommune 7.791 kWh/indbygger

I 14 pct. af årets timer i 2022 var Danmarks elproduktionen fra vind og sol større end elforbruget.

Kilde: Energinet

Gennemsnitlige Fjernvarmepriser august 2022 for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh.

Hjørring Kommune 17.249 kr. Stigning siden 2021 – 1.949 kr.

Jammerbugt Kommune 17.566 kr. Stigning siden 2021 – 2.456 kr.

Frederikshavn Kommune 18.654 kr. Stigning siden 2021 – 4.857 kr.

Brønderslev Kommune 19.222 kr. Stigning siden 2021 – 3.614 kr.

Billigst i vores undersøgelse er, med en årlig udgift på 10.493 kr. Hjørring Varmeværk og dyrest er det at modtage varme fra Vester Hjermitslev Varmeværk, hvor udgiften løber op i 25.988 kr.

Andelen af fjernvarme i kommunerne enten som kraftvarme eller kedeldrift

Hjørring Kommune 83,3 pct.

Brønderslev Kommune 82,8 pct.

Frederikshavn Kommune 78,6 pct.

Jammerbugt Kommune 70,1 pct.

Kilde er: Energistyrelsens Energi- og CO₂-regnskab. Det særlige ved Energi- og CO₂-regnskabet er, at det udregnes efter samme metode.

Bygninger med olie og gas opvarmning 2022

I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 13.754 bygninger, som har centralvarme med oliefyr. Anlæggende er fordelt med 2.655 i Brønderslev Kommune, 2.947 i Frederikshavn Kommune, 3.652 i Jammerbugt Kommune og 4.500 i Hjørring Kommune.

Bygninger med naturgas som centralvarme er der i alt 8.688 af fordelt med 598 i Brønderslev Kommune, 1.790 i Hjørring Kommune 2.541 i Jammerbugt Kommune og 3.759 i Frederikshavn Kommune.

Energimærkning af kommunale bygninger opgjort 2019

Over halvdelen af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke og belaster både klima og kommunekassen mere end nødvendigt.

Rangeret efter dårlige energimærker D – G

Brønderslev Kommune 58 pct. – 84 bygninger

Frederikshavn Kommune 66 pct. – 149 bygninger

Hjørring Kommune 69 pct. – 245 bygninger

Jammerbugt Kommune 71 pct. – 110 bygninger

Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri

Kommunal kørsel i Vendsyssel er ikke særlig grøn

Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber oftere benzin- eller dieselbiler til eget brug end landets øvrige kommuner viser undersøgelse fra De Danske Bilimportører

De 98 kommuners placering på listen, er reelt kun en top 91, fordi de otte kommuner i bunden af listen alle har 0 elbiler.

Nummer 58 er Frederikshavn Kommune. Kommunen har 323 biler, som har en gennemsnitsalder på 5,5 år. Af dem er 94,7 pct. konventionelle biler og 5,3 pct. grønne biler. Der er 25 offentlige ladestandere i kommunen.

Nummer 73 er Jammerbugt Kommune med en bilpark på 133 biler, som har en gennemsnitsalder på 5,7 år. Af dem er 98,5 pct. konventionelle biler og 1,5 pct. grønne biler. Der er 12 offentlige ladestandere i kommunen.

Nummer 81 er Hjørring Kommune med en bilpark på 379 biler, som har den ældste gennemsnitsalder på 6,0 år. Af dem er 99,5 pct. konventionelle biler og 0,5 pct. grønne biler. Der er 53 offentlige ladestandere i kommunen.

Nummer 85 er Brønderslev Kommune med en bilpark på 146 biler, som har den yngste gennemsnitsalder på 5,1 år. Af dem er 99,3 pct. konventionelle biler og 0,7 pct. grønne biler. Der er 22 offentlige ladestandere i kommunen.

Bestand af elbiler

Januar 2023 kørte der 3,2 millioner køretøjer på de danske veje. Af dem er 2,8 mio. personbiler. Det er 13.500 flere end for et år siden. Personbilernes gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for et år siden til 9,4 år pr. 1. januar 2023

1,95 mio. af disse, svarende til 69 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter. Selv i 2049 vil der være flere end 218.000 af dagens biler tilbage.

I Vendsyssel blev der i 2022 solgt .4429 køretøjer mod 4979 i 2021. Af dem var 855 elbiler mod 553 i 2021. På kommuneplan fordelte det procentvise salg af elbiler sig således:

Hjørring Kommune 21,1 pct. (11,3 pct.)

Jammerbugt Kommune 20.3 pct. (11,7 pct.)

Brønderslev Kommune 17,9 pct. (9,6 pct.)

Frederikshavn Kommune 17,8 pct. (11,2 pct.)

I parentes 2021.

Bestanden af elbiler er vokset med 69 procent på et år i Danmark Ved udgangen af 2022 kørte der godt 112.000 rene elbiler rundt på de danske veje.

Den grønne omstilling handler ikke kun om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer. Konsekvensen for stigende bilisme er et mere udbygget vejnet.

Økologi i tal

I 2022 blev 310.001 hektar dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til 11,7 procent af det samlede landbrugsareal. Det er en tilbagegang på ca. 1 pct. efter en årrække med stigninger.

I Vendsyssel dyrkes 17.918 ha . økologisk. Det er 682 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,3 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 6.971 ha. den højeste økoandel.

Jammerbugt Kommune 13,2 pct.

Brønderslev Kommune 10,1 pct.

Frederikshavn Kommune 9,3 pct.

Hjørring Kommune 5,2 pct.

Tønder Kommune er med 22 pct. den kommune med den højeste økoandel.

Kulstofrige lavbundsjorder – værdifuldt klimatiltag

Ifølge aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er det ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjord i landbruget skal tages ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal 50.500 hektar lægges under vand.

En opgørelse over lavbundsjorde i 2021 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at der i de fire kommuner er 20.230 hektar, som er fordelt med ca.10.630 hektar med et kulstof indhold på 6-12 procent og 9.600 hektar med mere end 12 procent organisk kulstof.

I 2019 udledte lavbundsarealerne 871.519 ton CO2 Det er ca. 34 procent af de fire kommuners samlede udledning af CO2.

Brønderslev Kommune: 7.809 hektar lavbundsjord, som udleder 7,0 ton pr indbygger

Hjørring Kommune: 5.809 hektar lavbundsjord, som udleder 4,4 ton pr indbygger

Jammerbugt Kommune: 4.543 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 ton pr indbygger

Frederikshavn Kommune: 2.014 hektar lavbundsjord, som udleder 1,9 ton pr indbygger

Kilde er Energistyrelsens Energi- og CO₂-regnskab

Rangliste over naturen i Vendsyssel 2020

Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den.

Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner, og rangerer dem i forhold til hinanden.

Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang

Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme niveau.

Natur – Kommunerangering

Kommunerangering, hvor 100 er bedst:

Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point

Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point

Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point

Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point

Grønt i byerne

Frederikshavn Kommune naturværdi 41,85 (arealandel 5,94 pct.)

Jammerbugt Kommune naturværdi 39,02 (arealandel 4,84 pct.)

Hjørring Kommune naturværdi 32,12 (arealandel 5,64pct.)

Brønderslev Kommune naturværdi 19,81 (arealandel 4,66 pct.)

Posted in

Smukkere vindmøller, mindre CO2-belastning på rette vej

Posted on 8. oktober 2018 by Medina

Det var en rigtig god og fornuftig beslutning, da kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommunes på et ekstraordinært møde godkendte lokalplan og VVM-redegørelse for opsætning af 11 nye og større vindmøller i Nørre Økse Sø. De nye vindmøller erstatter 23 ældre vindmøller, der blev opstillet i år 2000.

Ja tak til megamøller

Beslutningen er helt i tråd med de landspolitiske ønsker beskrevet i Energiaftalen fra i sommer, som er tiltrådt af alle Folketingets partier. Aftalen lægger op til, at antallet af landvindmøller skal halveres over en periode på 12 år.

Før projektet kan igangsættes, skal det deltage i Danmarks første teknologineutrale udbud af vedvarende energi. I starten af december offentliggøres det om Nørre Økse Sø er på vinderholdet i denne omgang og hvor stort pristillægget bliver.

Det er noget overraskende for Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at debatten om vindmøllerne har været så voldsom, som den har været med mange indsigelser med bekymring for blandt andet støjgener og værdiforringelse af ejendomme, fordi der allerede står 23 vindmøller i Nørre Økse Sø. Generne burde allerede være velkendte og de nye vindmøller vil ikke ændre mærkbart på det.

Vindmølleområdet ligger i et fladt landbrugslandskab med spredte læbælter og med to højspændingsledninger på150 KV og 60 kV, som løber igennem området. Højspændingsmasterne fortæller os historien om, at vi danskere, som en del af vores livsstil, ønsker al den strøm vi kan forbruge, når vi tænder for kontakten.

I øvrigt er det planen at grave det ene højspændingskabel ned i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller, hvilket medvirker, sammen med færre vindmøller, til en forbedret visuel oplevelse af området

.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst de mange indsigelser. I dem giver mange udtryk for, at de gerne vil have grøn energi og en bæredygtig fremtid. Det harmonerer dårligt med, at de ikke ønsker vindmøller som nabo med konsekvenser for deres udsigt og dagligdag.
Gennemgående er det lavfrekvent støj, skyggeblink, helbredet og faldende huspriser, der er bekymring for.

Også Brovst Skoles skolebestyrelse og Aalborg Stift har gjort indsigelse. Sidstnævnte har Stiftsøvrigheden, der varetager kirkers interesser i byggesager, brugt sin vetoret fordi de mener, at vindmøllerne har visuel betydning for Koldmose Kirke. Vetoretten, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er et levn fra fortiden, har betydet at Vattenfall har udtaget de to nærmeste vindmøller.

Skolebestyrelsens bekymring skal ses i relation til lavfrekvent støj fra vindmøllerne. I stedet burde skolebestyrelsen glæde sig over, at der sammen med opsætning af de nye vindmøller kommer en grænseværdien for lavfrekvent støj. Reglerne for måling af lavfrekvent støj gælder ikke for de nuværende vindmøller, fordi de er opsat tidligere end den 1. januar 2012, hvor der ikke var noget krav.

Jammerbugt Kommune har fået udarbejdet en støjrapport, der måler lavfrekventstøj i 10 udvalgte steder, blandt andet fordi en række minkfarme omkring den nuværende vindmøllepark er blevet bekymrede over påstande om, at minkene sundhed vil blive påvirket af den lavfrekvente støj.

Målingerne viste, at støjniveauet er højest ved vindmøllerne og lavest ved minkfarmene og midt imellem ligger de 2 udvalgte punkter i nabobyer.
Ved at korrigere for husenes generelle isolering er den indendørs lavfrekvente støj blevet beregnet til at være under 20 dB, men der er også estimeret en tendens til at niveauet overskrides i kortvarige perioder.

Landbrug og Fødevarer skriver i et notat fra 2011 om vindmøller og pelsdyr: ”Vi er derfor ikke længere så bekymret for påvirkningerne på produktionsresultatet, når der placeres en vindmølle tæt på en pelsdyrfarm. Der er eksempler på vindmøller indenfor 200 meter til en minkfarm, uden at det giver anledning til negativ påvirkning af produktionen”.

I forbindelse med pelsdyr farme kan det diskuteres om det er etisk forsvarligt, at holde vilde dyr fanget i små burer kun med det formål at slagte dem for at få deres pels.
I 2014 har Fødevarestyrelsen oplyst, at de ikke har kendskab til, om vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer hos dyrene. Er der problemer så havde vi nok hørt til det.

Naboerne til den nye vindmøllepark har med plakater ved deres ejendom ført sig frem på, at de ikke kan sælge deres huse, fordi der kommer vindmøller på 150 meters højde. Da de nye og større vindmøller erstatter ældre vindmøller er der i videnskaben ikke bevis for, at det påvirker huspriser negativt, mere end det allerede er sket. I perioden fra 2000, hvor de nuværende møller blev opstartet, har der også i naboområdet til vindmøllerne været salg af huse og grunde med efterfølgende nybyggeri.

Når man har fulgt debatten om vindmøller i Jammerbugt Kommune kunne man godt få den tanke, at borgerne er imod vindmøller i Danmark og Jammerbugt Kommune. Men fakta er, at 71 % af danskerne er enige i, at der skal opstilles vindmøller på land både nu og i fremtiden. Den holdning bekræfter beslutningen i kommunalbestyrelse også.

Nu kan borgerne i Jammerbugt Kommune glæde sig over yderligere produktion af grøn energi, der vil nedbringe den danske CO2-belastningen med mindst 1,7 millioner tons. Samtidig giver projektet penge til lokalområdet fra en fond, hvor pengene årligt tilføres fra vindmøllerne. Projektet giver også alle borgere i Jammerbugt Kommune mulighed for at investere i ren energi til gavn for klimaet og egen økonomi.

Posted in Nyheder