Energi med omtanke

Den reneste energi er den energi, vi ikke bruger

Verdens befolkning forbruger mere og mere energi. Langt det meste af energiproduktionen kommer fra fossile brændsler, som kul, olie og gas, hvilket medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima i negativ retning.

For at begrænse klimaforandringerne og have nok energi til kommende generationer er det nødvendigt at omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder. En energiform, som først slipper op om 5 milliarder af år, når solen slukker .

For at sikre, at vi har energi til rådighed, når vi ønsker det, skal de vedvarende energikilder suppleres med energilagring og fornybare energikilder som biomasse, der kan gendannes inden for et menneskes levetid.

Jordens energibalance er stort set konstant. Vi modtager energi fra solen og jorden udstråler tilsvarende tilbage. Forskellen er den globale opvarmning. Desværre er det sådan, at al energi ikke har den samme værdi.

Nu kunne vi godt få den tanke, at vi bare kan bruge løs af de vedvarende energikilder og være mere mådeholdende med den fornybare energi ,så passer pengene. Hertil skal der siges, at det også er meget vigtigt at bruge energien bedst muligt. Vi skal isolere vores huse, spise mindre kød, køre længere på en kilowatt-time, samt energioptimere på teknologierne. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at den reneste energi er den energi, vi ikke bruger.

Forsyningssituationen for gas, el og olie

Opdateret 27. juni 2022

Priserne for gas, el og olie er fortsat usædvanligt høje i Danmark og det øvrige Europa. Priserne er flerdoblede i løbet af det seneste halve år, og der ses store udsving, bl.a. pga. den sikkerhedspolitiske situation i Ukraine.

I en orientering den 24. juni fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyses at Danmark den 20. juni er erklæret ”Early Warning”. Det er første niveau ud af tre i Danmarks plan for at sikre gas i tilfælde af en alvorlig forsyningskrise.

Danmark forsynes af biogasproduktion og stadig af import af gas fra Nordtyskland, som fortsat modtager gasleverancer fra Rusland gennem Nord Stream I-rørledningen. Der fyldes fortsat gas på de danske gaslagre, som nu er ca. 75 pct. fyldte.

Fra tirsdag den 14. juni 2022 har Rusland af to omgange reduceret de transporterede gasmængder i Nord Stream 1 til ca. 40 pct. kapacitetsudnyttelse. Dette svarer til en samlet reduktion af gas fra Rusland til EU på 20-25 pct. i forhold til det tidligere flow. Den officielle forklaring er en forsinkelse af reservedele til Siemens kompressorer.

Tyskland har d. 23. juni forhøjet deres gasberedskab til niveau 2 ”Alert” (alarm).

Tyskland har grundet de faldende russiske gasleverancer valgt at skrue op for produktionen på landets kulkraftværker, hvilket ikke er godt nyt for klimaet.

I et scenarie, hvor Danmark ikke modtager gas via import fra Tyskland, vil gasforsyningen kunne opretholdes til alle danske og svenske gaskunder i cirka fem måneder under forudsætning af det nuværende forbrug og de forventede temperaturer.

Hvis der akut bliver stoppet for den russiske gas, så vil danske virksomheder blive koblet af gasnettet for at sikre varmkunderne. I de øvrige EU-lande er der tilsvarende planer. Afbrydes forsyningen til større virksomheder kan forsyningen dækkes i op imod fem måneder.

Olieforsyningen til Danmark er fortsat stabil. Priserne er fortsat meget høje. Det nuværende marked er skrøbeligt over for udsving, og afledte effekter af krigen i Ukraine kan betyde, at verdensmarkedet med kort varsel kan stå i en situation, der kan betegnes som en oliekrise. Rusland er verdens største eksportør af olie, og den største eksportør af diesel til Europa.

Ifølge den seneste opdatering fra Danske Olieberedskabslagre (FDO) har Danmark, i overensstemmelse med lovgivningen, olieberedskabslagre svarende til 81 dages gennemsnitligt indenlandsk forbrug i 2020. Hertil kommer beholdninger i olieselskabernes egne kommercielle olielagre.

Elforsyningssituationen er fortsat stabil i Danmark, men kan påvirkes af en europæisk gasforsyningskrise, som påvirker den del af elproduktionen i Europa, som er baseret på naturgas. Reduceret elproduktion i andre EU-lande grundet gasmangel kan påvirke Danmark, fordi det europæiske elsystem er integreret.

Energinet har den 17. juni 2022 oplyst, at der med de seneste opgørelser af brændselslagrene til kraftværkerne vurderes at være tilstrækkelige lagre til at kunne opretholde værkernes forventede produktionsniveau 3 måneder frem.

Elpriserne steg igen i sidste uge efter den nedadgående tendens ugen forinden. Det er først og fremmest uroen omkring den russiske gasforsyning til Europa, der har trukket terminsmarkedet opad, da de tyske elpriser har været voldsomt stigende, i takt med at gasimporten er faldet. 

Mængden af CO2 i atmosfæren stiger

Opdateret 09. marts 2022

Atmosfærens CO2-koncentrationer nåede februar 2022 op på 419 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler, efter fjernelse af vanddamp. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii. I 2015 ramte CO2 indholdet i atmosfæren en milepæl på 400 ppm.

Omkring halvdelen af drivhusgasserne, som udledes af menneskelige aktivitet ved forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof, forbliver i atmosfæren. Den anden halvdel optages af verdens have og økosystemer på land.

Der er stadig uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning.

CO2 forbliver i atmosfæren i århundreder og i havene endnu længere. Sidste gang Jorden oplevede lignende CO2-koncentrationer, var for 3-5 millioner år siden, da temperaturen var 2-3 grader celsius varmere og havniveauet var 10-20 meter højere end i dag, lyder det fra FN’s Meteorologiske Organisation.

Metan indholdet i atmosfæren blev november 2021 målt til 1,9 ppm.

Metan (CH4) frigives fra drøvtyggende husdyr på grund af gæring af plantemateriale i dyrenes tarme og ved håndtering af gødningen fra dyrene, som spredes ud på markerne. Derudover bidrager lækage fra biogasanlæg og olie- og gasboringer, fordi naturgas primært består af metan.

Endvidere dannes der metan ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer, som moser, vådområder, risdyrkning og når Arktis smelter.

Eftersom metan nedbrydes hurtigt, cirka 12 år, ved kemiske processer, vil virkningen af en nedsættelse af metan-udslippene hurtigt være mærkbar.

Metans globale opvarmningspotentiale (GWP) er 25 gange større end for samme mængde CO2 over 100 år. Set over en kortere periode på tyve år, er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO2.

Uden drivhusgasser ville Jordens gennemsnitstemperatur være minus 19 grader Celsius, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut. Vi kan altså takke gasserne for, at vi kan holde varmen. For mange drivhusgasser bidrager til global opvarmning og verden er på vej mod en menneskeskabt stigning på 3,5 grader Celsius, når vi runder det næste århundrede.

Kun én jordklode er til rådighed

Opdateret 29. marts 2022

Den dag verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år, kalder Global Footprint Network for ”Earth Overshoot Day.”

I 2021 var Earth Overshoot Day den 29. juli. Bekymrende at det er 24 dage tidligere end sidste år. Allerede den 28. marts 2022 havde vi danskere udløbsdato. Det betyder, at danskernes økologiske fodaftryk på planeten låner af fremtiden og andre landes biokapacitet – som for langt de flestes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er gået.

Opgørelsen over de forskellige landes såkaldte Overshoot Day 2021 viser, at der kun er 12 lande i verden, som er hurtigere end Danmark til at overskride det økologiske råderum. Det er oliestater, USA, Australien og Canada blandt andre.

Skulle Danmark regnskabsmæssigt leve op til det økologiske råderum, er vi nødsaget til at reducere befolkningen fra 5,84 millioner dansker til 1,39 millioner eller formindske vores forbrug væsentligt.

Biodiversitetskrisen og klimakrisen hænger uløseligt sammen. Klimaændringerne fremskynder ødelæggelsen af naturen gennem tørke, oversvømmelser og skovbrande, mens tab og uholdbar brug af naturen igen er vigtige drivkræfter bag klimaændringerne.

Ifølge FN er udvinding og forarbejdning af naturressourcer skyld i ca. halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet.

Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark i 2020 et forbrug af naturressourcer på næsten 24 tons pr. indbygger om året, når man tager højde for import og eksport. Det ligger væsentligt over EU-gennemsnittet på ca. 13 tons per indbygger. Brug af sand og grus udgjorde 10,6 tons af materialeanvendelsen pr. indbygger.

Det er derfor en bunden opgave at lægge “brug og smid væk-kulturen” bag os, reducere mængderne af affald og begrænse brugen af naturressourcer gennem omstillingen til en cirkulær økonomi.

Du kan selv prøve at udregne dit eget økologiske fodaftryk.

Klimaloven

Den 18. juni 2020 blev Danmarks klimalov med bindende klimamål vedtaget

Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger lovfastsættes.

Loven indeholder to bindende klimamål med forskellig tidshorisont. På kortere sigt skal Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 – og af parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Den til enhver tid siddende regering skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv indeholdende konkrete initiativer. Klimaindhandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.

Klimarådets rapport med titlen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”, som blev offentliggjort den 9. marts 2020, indeholder en anbefaling om, at delmålet for reduktionen i 2025 skal ligge på mellem 50 og 54 pct.

Regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten den 7. maj 2021 besluttet at følge Klimarådet anbefaling om ambitiøst klimamål i 2025.

Klimaloven fastlægger et systematisk årshjul, som skal bidrage til en løbende overvågning, samt opfølgning på klimaindsatsen og klimamålene.

Klimaloven har følgende hovedindhold:

  1. Delmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv & klimahandlingsplan
  2. Årligt klimaprogram & handlepligt. Hvis klimaministeren slækker på indsatsen indtræder handlepligten, og nye initiativer med kort og lang sigt, som viser vejen mod klimalovens mål, skal fremlægges.
  3. Klimarådets organisering: Rådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og økonomi. Hertil udvides rådets ekspertise med kompetencer inden for klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.
  4.  Global afrapportering & strategi.  Der laves en særskilt årlig global afrapportering med baggrundsnotater for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere på den årlige globale afrapportering.
  5. Opgørelsesmetode: Målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

Klimarapporteringer til FN og EU – Energistyrelsen (ens.dk)

Målsætninger og danske klima-gasudledninger

FN´s Paris-aftale sætter de internationale målsætninger for reduktion af CO2 for at holde temperaturstigningen under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

FN’s Klimapanel IPCC udgav i 2018 en 1,5 graders rapport. Specialrapporten er måske menneskehedens vigtigste dokument nogensinde, som vi på vegne af kommende generationer skal handle på. Den indeholder mere end 6.000 videnskabelige referencer og er skrevet af 91 forskere fra 40 forskellige lande.

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti.

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C.

Hovedkonklusionen er, at verden skal gennemføre ekstremt store forandringer i alle sektorer øjeblikkeligt for at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.

Hvert år udgiver FN’s Miljøprogram UNEP en rapport, der sætter fokus på forskellen mellem, hvor drivhusgasemissionerne er på vej hen, og hvor de burde være på vej hen for at undgå de værste virkninger af klimaændringerne.

Emissions Gap Report 2020 konkluderer, at verden fortsat har kurs mod mere end 3 graders opvarmning på trods af et fald i emissioner i forbindelse med COVID-19.

I Danmark er der i 2018 indgået en bred energiaftale med mål om mindst 55% VE i 2030.

Danmarks drivhusgasudledning

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets endelige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning i 2020 viser en udledning på 44,9 millioner tons CO2e. Det er et fald i nettoudledningen på ca. 2,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i forhold til 2019.

Reduktionen i drivhusgasudledningen skyldes energiområdet, som på grund af Covid 19, lunere vejr og større el-import bidrog med et fald på 2,9 millioner ton. Landbrug, jord og skov og procesudledning bidrog med en samlet stigning på 0,4 millioner tons CO2e.

De danske klima-gasudledninger var 78,0 millioner tons CO2e i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 21,4 millioner tons i 2030.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker.

Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importeret varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men ifølge 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer i stedet 182 millioner ton CO2e.

Danmarks klimastatus

Klimastatus og –fremskrivning 2022 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2020, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og – produktion vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har besluttet før 1. januar 2022, eller som følger af bindende aftaler.

Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990

Nye politiske tiltag som indgår i Klimastatus og -fremskrivning 2022, omfatter blandt andet Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, Aftale om infrastrukturplan 2035, Udmøntning af pulje til grøn transport og Aftale om regulering af ladestandermarkedet, samt udbygning med yderligere 2 GW havvind og teknologineutralt udbud af negative emissioner (fra Finansloven for 2022). Derudover er der politiske tiltag som endnu ikke indregnes i Klimastatus og -fremskrivning 2022 fordi de endnu ikke er konkrete nok.

Klimafremskrivningen viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990 – niveauet.

Reduktionsmankoen i 2030 er reduceret med knap 1,7 mio. ton CO2e. Denne udvikling er resultatet af en kombination af nye politiktiltag, opdaterede forventninger til pris- og markedsudvikling og opdaterede datagrundlag. Fremskrivningen kan derfor variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Blandt andet kan krigen i Ukraine påvirke resultatet 10 til 15 år frem.

Fremskrivningen viser at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 10,1 mio. ton.

Den ambitiøse målsætning om at nå en reduktion på 70 procent i CO2-udledningen inden 2030 ser sværere ud i dag, end den gjorde i går.

Regeringen har fortsat ikke vist, at klimamålet i 2030 kan nås. Der mangler 10 mio. ton CO2e fremgår det i Klimarådets årlige status for dansk klimapolitik, som blev offentliggjort den 25. februar 2022.

Med regeringens vedtagne virkemidler står Danmark uden yderligere indsatser til at nå en reduktion på godt 57 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Klimaloven pålægger Klimarådet årligt at vurdere, om regeringens klimaindsats i form af vedtagne virkemidler og andre klimapolitiske initiativer anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Trods fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at målet kan nås.

Med det seneste års klimaaftaler udestår der stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e, som der endnu ikke er fremlagt politik for. Endvidere har Klimarådet i sin vurdering lagt vægt på, at der er høj eller moderat risiko forbundet med at regeringen ikke når de reduktionseffekter, som indgår i det seneste års klimaaftaler. Det betyder, at der er risiko for, at det fulde potentiale ikke bliver indfriet.

Dog bemærker Klimarådet, at regeringen har fremlagt en politisk køreplan, der betyder at alle sektorer senest i 2025 skal genbesøges for yderligere CO2 reduktioner. Blandt virkemidlerne er en generel CO2 afgift, som bør udgøre fundamentet i den danske klimapolitik. Det anbefales, at regeringen allerede nu bør melde et sigtepunkt for afgiftsniveauet ud, så vi borgere og virksomheder kan begynde at indstille os på, at det bliver dyrere at forurene med drivhusgasser.

Klimarådet har tidligere anbefalet en CO2 afgift på 1.500 kr. pr. ton CO2e, og dette niveau synes stadig at være inden for skiven, skriver Klimarådet i statusrapporten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun opfordre til, at udbygningen af vindmøller på land og havet og anden elproduktion baseret på vedvarende energi fremrykkes og forøges. Det er der behov for meget mere grøn elektricitet, hvis det skal give mening at satse på power to X til at fortrænge fossile brændsler i blandt andet skibs- og luftfarten. Hvis ikke produktionen af grøn strøm følger med, vil Power to X brændstofferne fortsat være sorte og ikke give nogen klimagevinst.

Derudover mener vi at vedvarende energi bør skrives ind i planloven, som en national interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at bygge de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse og kulturarv. For solcelleanlæg som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør der fokuseres meget mere på at bruge bygningernes tage.

Danmarks Klimabudget

Notat fra Greenpeace viser, at Danmarks budget for, hvor mange drivhusgasser vi må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad, allerede udløber i 2036. Det er 14 år før Danmarks udledninger efter de officielle planer, skal gå i “netto-nul” i 2050.

Budgettet er beregnet ud fra, at Danmark reducerer med 54 procent i 2025 og med klimalovens krav om 70 procent i 2030. Uden yderligere reduktioner end dem, der allerede er vedtaget politisk, er budgettet brugt i 2031.

Notatet bygger på det opdaterede, globale CO2-budget, som FN’s klimapanel offentliggjorde for nylig, og som er budgettet for, hvor meget CO2 verdenssamfundet må udlede for – med 66 procents sandsynlighed – at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Der er ikke taget hensyn til Danmarks historiske ansvar for klimakrisen i beregningen, som er udregnet per indbygger, så det ville være endnu mindre, hvis det var medregnet.

Fremtidens smarte energisystem er bygget op omkring sol og vind.

Sol og vind er energiformer med varierende produktion alt efter vejrets luner og dermed langt mere ustabilt end traditionelle fossile energikilder, hvilket udfordrer det nuværende energisystem. Udfordringerne består både i at opretholde den nuværende forsyningssikkerhed og sikre en stabil og billig energiforsyning.  

I fremtidens vedvarende energisystem bevæger energien mellem systemerne, el, varme, industri og transport sig efter behov. Det vil medvirke til, at vi bruger så meget af den energi, vi producerer her og nu og inden for Danmarks grænser, før vi eksporterer overskydende energi til udlandet.

Derudover skal det vedvarende energisystem, infrastrukturen løse en stor udfordring. Når der er overskud af vedvarende energi, skal energien i det vedvarende energisystem kunne lagres og være til rådighed til senere brug.

Vi kan lagre overskydende energi ved at udvikle og udnytte Power-to-X-teknologier, som kan omdanne strøm fra vedvarende energikilder til brint, ammoniak, metanol eller lignende brændstoffer til brug i blandt andet transportsektoren.

Energi og miljøanalyser

Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet er en teknisk og faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion på el og gasområdet kan forventes at udvikle sig frem mod 2040 under forudsætning af, at der sker en udvikling i energisystemet som følge af nye politiske tiltag.  Analyseforudsætningerne er grundlag for Energinets infrastruktur-investeringer på el- og gasområdet.

Energinet udgiver årligt en miljørapport, som redegør for de væsentligste miljøforhold fra dansk el- og kraftvarmeproduktion.

På Energinets hjemmeside er der også mulighed for at følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

Den årlige energistatistik

Opdateret 10. december 2021

I Energistyrelsen Energistatistik 2020 dækkede vedvarende energi i Danmark 39,6 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 656 Petajoule (PJ), hvilket er en stigning fra de 35,2 pct. året før. Der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi, inklusiv fornybare energikilder kun 6,0 pct.

Produktion og forbrug i Danmark af vedvarende energi er opgjort til 180,1 PJ i 2020 og nettoimporten fra udlandet (import minus eksport) af vedvarende energi 79,3 PJ. I import af vedvarende energi er den største post skovflis og træpiller med en andel på 63,5 PJ.

Danmark har siden 1997 været selvforsynende med energi, som toppede i 2004 med 155 pct. I 2013 blev vi nettoimportør af energi igen. I 2020 er selvforsyningsgraden 57 pct. mod 70 pct. i 2019.

I 2020 var der en lavere aktivitet som følge af at COVID-19-nedlukningen påvirkede energistatistikken i 2020. Det betyder, at det faktiske energiforbrug sidste år faldt med 7,9 pct. efter store fald i forbruget af olie, kul og naturgas, herunder forbruget af jetfuel til international luftfart, mens forbruget af vedvarende energi heldigvis steg.

Produktionen af elektricitet baseret på vedvarende energi udgjorde i 2020 68,0 pct. af den indenlandske elforsyning mod 67,5 pct. i 2019. Vindkraft bidrog med 47 pct. mens biomasse dækkede 15,1 pct. og solenergi, biogas og vandkraft de resterende 5,9 pct.

I energistatistikken er vedvarende energi: Vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper. Andelen af vedvarende energi er efter EU’s opgørelsesmetode 2 pct. højere end det samlede faktiske bruttoenergiforbrug.

Varmeplan Danmark 2021

Opdateret 31. december 2021

Fremtiden skal byde på en udbygning af fjernvarme og individuelle varmepumper for at være mest effektiv og økonomisk, lyder det i en ny rapport om Danmarks fremtidige varmesektor fra Aalborg Universitet.

Rapporten kaldes Varmeplan Danmark 2021, og anvender den nyeste viden om energiforbrug, overskudsvarme og teknologi som grundlag for at vurdere potentialer og balancer mellem fx individuel opvarmning og opvarmning med fjernvarme. Udarbejdelsen af planen er sket i samarbejde med Danfoss, Grundfos og A.P. Møller Holdings geotermiselskab Innargi.

Selvfølgelig kan varmesektoren ikke ses isoleret fra resten af den grønne omstilling. Derfor gælder det om at finde den løsning, der bakker bedst og mest omkostningseffektivt op om at opnå de samlede politiske mål om reduktion i klimagasserne.

Derfor analyserer Aalborg Universitet i varmeplan 2021, varmesystemet som en integreret del af en fremtid, som er baseret på vedvarende energi, med langt flere elbiler, Power-to-X, store og små varmepumper og elektrificering af industrien med videre.

Varmeforsyningen skal ses i lyset af målet om en omstilling af Danmark til 100% vedvarende energi.

Analyserne i ”Varmeplan Danmark 2021” tager afsæt i scenariet for et klimaneutralt Danmark 2045 fra ”IDAs Klimasvar 2045.” I begge analyser er der fokus på, hvordan Danmark holder sig inden for en bæredygtig anvendelse af biomasse, tager højde for brændselsforbrug til international fly- og skibstransport og er en del af de internationale elmarkeder til handel med grøn strøm.

I analyserne udveksler Danmark el med de omkringliggende lande og er nettoeksportør af biomasse i form af grøn gas baseret på biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet.

Der er 4 hovedanbefalinger i varmeplan 2021 rapporten:

1) Det er fortsat afgørende, at vi satser på energibesparelser i vores bygninger. Over en tredjedel af verdens samlede energiforbrug og 40 pct. af CO2-udledningerne kommer fra bygninger. Energirenoveringer af bygningsmassen er en vigtig brik i den grønne omstilling, hvis det skal ske mest effektivt og hurtigt.

2) Fjernvarmen skal udbygges. For det er fjernvarmen, der er den økonomisk mest fordelagtige vej til omstilling af varmesektoren. Udbygningen skal ske i takt med, at vi nedlægger naturgas og oliefyr og nye byområder opstår. Rapporten indeholder kort, der præcist viser, hvor udbygningen bør foregå i store byer og byområder uden for Vendsyssel.

1.736.668 danske husstande forsynes i dag med fjernvarme. I alt svarer det til 64 procent af alle husstande og ca. 3,6 millioner personer. I kommunerne i Vendsyssel er dækningsgraden højere.

3) Uden for de udbyggede fjernvarmeområder bør varmen i fremtiden komme fra individuelle varmepumper.

4) Der er store potentialer for geotermi og overskudsvarme fra butikker, industri, datacentre og kommende Power-to-X teknologier i Danmark.

Både geotermi og overskudsvarme, samt elektriske varmepumper bør sættes meget mere i spil fremover, hvis den grønne omstilling skal være effektiv miljømæssigt og økonomisk, fremgår det af varmeplan 21.

Vedrørende geotermi har Energistyrelsen udarbejdedet en geotermianalyse i 2020, som ligesom Varmeplan Danmark 2021 viser et betydeligt potentiale for at udnytte geotermisk varme til fjernvarme i Danmark.

Analysen viste også, at der fortsat er nogle barrierer for udnyttelsen af geotermi sammenlignet med andre varmeforsyningstyper. Der blev i forbindelse med Finansloven 2021 nedsat en geotermi task force, der dels skal se på potentialet for effektiv udnyttelse af geotermisk varme, dels skal se på konkrete forslag til, hvordan udviklingen af geotermi kan understøttes. Taskforcen forventes at afslutte sit arbejde i 2022.

For at sætte skub i konverteringen af olie- og gasfyr til grønnere alternativer som fjernvarme og eldrevne varmepumper er det med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 bl.a. besluttet at justere samfundsøkonomikravet i projektbekendtgørelsen. Det trådte i kraft den 1. januar 2021 og har sikret, at reguleringen ikke står i vejen for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder. Derudover blev det med klimaaftalen også besluttet at afskaffe forbrugerbindingerne til naturgas, øge afgiften på brug af olie og naturgas til varme og samtidig sænke elvarmeafgiften.

Endvidere kan vi se frem mod at regeringen i løbet af 2022 vil fremlægge et nyt energi- og forsyningsudspil, som vil vise vej mod en helt grøn varmesektor.

Følg os også på Facebook: