Energi med omtanke

Den reneste energi er den energi vi ikke bruger

Opdateret 28. april 2021

Verdens befolkning forbruger mere og mere energi. Langt det meste af energiproduktionen kommer fra fossile brændsler, som kul, olie og gas, hvilket medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima i negativ retning.

For at begrænse klimaforandringerne og have nok energi til kommende generationer, er det nødvendigt at omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder. En energiform, som først slipper op om 5 milliarder af år, når solen slukker .

For at sikre, at vi har energi til rådighed, når vi ønsker det, skal de vedvarende energikilder suppleres med energilagring og fornybare energikilder, som biomasse, der kan gendannes inden for et menneskes levetid.

Jordens energibalance er stort set konstant. Vi modtager energi fra solen og jorden udstråler tilsvarende tilbage. Forskellen er den globale opvarmning. Desværre er det sådan, at alt energi ikke har den samme værdi.

Nu kunne vi godt få den tanke, at vi bare kunne bruge løs af de vedvarende energikilder og være mere mådeholdende med den fornybare energi ,så passer pengene. Hertil skal der siges, at det også er meget vigtigt at bruge energien bedst muligt. Vi skal isolere vores huse, spise mindre kød, køre længere på en kilowatt-time, samt energioptimere på teknologierne. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at den reneste energi er den energi, vi ikke bruger.

Kun én jordklode er til rådighed

Den dag, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år, kalder WWF og Global Footprint Network for ”Earth Overshoot Day.”

I 2020 var Earth Overshoot Day den 22. august. Allerede den 26. marts havde vi danskere udløbsdato. Det betyder, at vi låner af fremtiden eller af andre landes biokapacitet – som for langt de flestes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er gået.

Opgørelsen over de forskellige landes såkaldte Overshoot Day 2021 viser, at der kun er 13 lande i verden, som er hurtigere end Danmark til at overskride det økologiske råderum. Det er oliestater, USA, Australien og Canada blandt andre.

Skulle Danmark regnskabsmæssigt leve op til det økologiske råderum, er vi nødsaget til at reducere befolkningen fra 5,8 millioner dansker til 1,35 millioner, eller formindske vores forbrug væsentligt.

Klimaloven

Den 18. juni 2020 blev Danmarks klimalov med bindende klimamål vedtaget

Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger lovfastsættes.

Loven indeholder to bindende klimamål med forskellig tidshorisont. På kortere sigt skal Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 – og af Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Den til enhver tid siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv indeholdende konkrete initiativer. Klimaindhandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.

Klimarådets rapport med titlen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”, som blev offentliggjort den 9. marts 2020, indeholder en anbefaling om, at delmålet for reduktionen i 2025 skal ligge på mellem 50 og 54 pct.

Regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten den 7. maj 2021 besluttet at følge Klimarådet anbefaling om ambitiøst klimamål i 2025.

Klimaloven fastlægger et systematisk årshjul, som skal bidrage til en løbende overvågning, samt opfølgning på klimaindsatsen og klimamålene.

Klimalov har følgende hovedindhold:

  1. Delmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv & klimahandlingsplan
  2. Årligt klimaprogram & handlepligt. Hvis klimaministeren slækker på indsatsen indtræder handlepligten og nye initiativer med kort og lang sigt, som viser vejen mod klimalovens mål skal fremlægges.
  3. Klimarådets organisering. Rådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og økonomi. Hertil udvides rådets ekspertise med kompetencer inden for klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.
  4.  Global afrapportering & strategi.  Der laves en særskilt årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere på den årlige globale afrapportering. Klimarådets kommentering på GA21 2021 blev offentliggjort d. 28. juni 2021. Global Afrapportering 2021 har også været i offentlige høring.
  5. Opgørelsesmetode. Målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

Klimarapporteringer til FN og EU | Energistyrelsen (ens.dk)

Målsætninger og danske klima-gasudledninger

FN´s Paris-aftalen sætter de internationale målsætninger for reduktion af CO2 for at holde temperaturstigningen under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

FN’s Klimapanel IPCC udgav i 2018 en 1,5 graders rapport. Specialrapporten er måske menneskehedens vigtigste dokument nogensinde, som vi på vegne af kommende generationer skal handle på. Den indeholder mere end 6.000 videnskabelige referencer og er skrevet af 91 forskere fra 40 forskellige lande.

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti.

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C.

Hovedkonklusionen er, at verden skal gennemføre ekstremt store forandringer i alle sektorer øjeblikkeligt for at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.

Hvert år udgiver FN’s Miljøprogram UNEP en rapport, der sætter fokus på forskellen mellem hvor drivhusgasemissionerne er på vej hen, og hvor de burde være på vej hen for at undgå de værste virkninger af klimaændringerne.

Emissions Gap Report 2020 konkluderer, at verden fortsat har kurs mod mere end 3 graders opvarmning på trods af et fald i emissioner i forbindelse med COVID-19.

I Danmark er der i 2018 indgået en bred energiaftale med mål om mindst 55% VE i 2030.

DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet endelige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning i 2019 viser, at der fra 2018 til 2019 var et fald i nettoudledningen på ca. 5,0 mio. ton CO2e med LULUCF og et fald på 3,9 mio. ton CO2e i udledningen opgjort uden LULUCF.

De danske klima-gasudledninger var 70,9 millioner tons CO2-ækvivalenter i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 21,3 Mt i 2030. Med emissioner fra jord og skov (LULUCF) skal CO2e nedbringes til 23,2 Mt.

Klimastatus og –fremskrivning 2021 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2019, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og – produktion vil udvikle sig frem mod 2030 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har besluttet før 1. januar 2021, eller som følger af bindende aftaler.

Klimafremskrivningen viser, at de samlede netto-udledninger med den nuværende vedtagne politik i 2030 forventes at være faldet til 35,0 mio. ton CO2e, svarende til en reduktion på 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet.

Den første Klimafremskrivning er en videreførelse af Energistyrelsens Basisfremskrivning, som anført i ”Lov om klima” af 26. juni 2020 (Klimaloven).

Den ambitiøse målsætning om at nå en reduktion på 70 procent i CO2-udledningen inden 2030 ser sværere ud i dag, end den gjorde i går.

Klimarådet har indtil videre dumpet regeringens klimaindsats, som beskrevet i regeringens klimaprogram 2020 fordi regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå klimalovens mål om en 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030.

Det er Klimarådets vurdering i statusrapporten, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70- procentsmål i 2030 nås.

Blandt andet er det uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende cirka to tredjedele af reduktionsbehovet. Dette er kritisk, skriver Klimarådet, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier.

Efterfølgende har et flertal i Folketinget pålagt regeringen handlepligt med yderligere reduktionstiltag inden næste klimaprogram til efteråret.

Energi og miljøanalyser

Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion på el og gasområdet kan forventes at udvikle sig frem mod 2040 under forudsætning af, at der sker en udvikling i energisystemet som følge af nye politiske tiltag.  Analyseforudsætningerne er grundlag for Energinets infrastruktur-investeringer på el- og gasområdet.

Energinet udgiver årligt en miljørapport, som redegør for de væsentligste miljøforhold fra dansk el- og kraftvarmeproduktion.

På Energinets hjemmeside er der også mulighed for at følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

I Energistyrelsen Energistatistik 2019 dækkede vedvarende energi i Danmark 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ). Der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi, inklusiv fornybare energikilder kun 6,0 pct.

Produktionen i Danmark af vedvarende energi er opgjort til 176,4 PJ i 2019 og nettoimporten fra udlandet (import minus eksport) af Vedvarende energi 75,5 PJ.

Danmark har siden 1996 været selvforsynende med energi, som toppede i 2004 med 155 pct. I 2013 blev vi nettoimportør af energi igen i. I 2019 er selvforsyningsgraden 70% mod 75% i 2018.

I Energistatistikken er vedvarende energi: Vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper.

Lokale energivisioner

Opdateret 27. marts 2021

Danmark har brug for en langsigtet vision og en aktiv energiplanlægning. Energiplanlægningen skal både ske nationalt i energi- og klimaplaner og lokalt og regionalt i relation til den kommunale planproces.

Det er de lokale byrådspolitikere, der er beslutningstagere på vindmøller, biogasanlæg og solcelleparker. Derudover er kommunerne myndighed på områder som fjernvarme, bosætning i by og på land, virksomheder, veje, transport, arealanvendelse, husdyrbrug, miljø, genanvendelse og meget mere.

11 kommuner og Region Nordjylland er ved at udvikle en fælles Strategisk Energiplanlægning for Nordjylland, som længe gik under arbejdstitlen SEP NORD. SEP NORD har den 1. oktober skiftet navn til Grøn Energi Nordjylland 2040, men indholdet er det samme.

Arbejdet startede i 2014 med projektet “Et Energisk Nordjylland”. Formålet med projektet er at styrke forudsætningerne, så Nordjylland i 2040 kan blive selvforsynende med vedvarende energi.

Projektet der var støttet af Energistyrelsen kortlagde det nordjyske energisystem og opstille scenarier for, hvordan omstillingen til vedvarende energi kan realiseres.

Svagheden ved Grøn Energi Nordjylland 2040 – visionen er, at den kun omfatter energi- og transportsektoren og eksempelvis ikke landbruget.

Derfor har Kommunekontaktrådet KKR – Nordjylland, som er en lokal organisering under Kommunernes Landsforening anbefalet, at kommunerne takker ja til Realdania og Den Grønne tænketank Concitos tilbud om klimaprojektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.”

Med DK2020 tilbydes alle kommuner et forløb, der skaber grundlaget for, at alle kommuner måler og planlægger klimaindsatser efter samme metode, og som gør det muligt for den enkelte kommune at synliggøre en reduktionssti frem mod netto-nul udledning i 2050, som Paris-aftalen har som mål.

Modsat Grøn Energi Nordjylland 2040 modellen forholder DK 2020 sig til alle sektorer. Hvilket betyder, at alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres. Det er blandt andet transport, landbrug, energi, bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme.

I klimahandlingsplanen skal hver kommune udpege konkrete klimatiltag, der tilsammen sikrer en nettonul-udledning senest i 2050 for hele kommunens geografiske område. Derudover skal klimahandlingsplanen komme med konkrete bud på, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringer, inden planen til sidst bliver godkendt af det internationale bynetværk C40

Frederikshavn først med DK 2020 klimaplan i Vendsyssel

Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune er blandt de første 20 kommuner i Danmark, der i 2019 tilsluttede sig DK 2020.

Siden har Hjørring Kommune sammen med 45 kommuner fra hele landet meldt sig klar i den første ud af i alt 2 ansøgningsrunder. Brønderslev kommune der ikke har meget fokus på klimaplaner ønsker først at deltage i anden runde, som starter op november 2021.

Den 24. marts 2021 godkendte Frederikshavn Byråd klimaplan 2030, som betyder at Frederikshavn Kommune, som den første kommune i Vendsyssel har en klimaplan, som lever op til Paris-aftalen. Jammerbugt Kommune fulgte kort tid efter trop og godkendte deres klimaplan Sammen om klimaet den 10. maj 2021.

For at være en DK2020 kommune kræver det endvidere, at der skal foretages regelmæssig revision, evaluering og opdateringer af klimaplanens opgørelser over udledninger. Det er her det politisk kan blive meget svært, når beslutningerne, som kan føre kommunen på rette vej skal tages.

For at nå i mål med DK 2020 og indfri Paris-aftalens klimamål lokalt kræver det aktiv samarbejde mellem det offentlige, erhvervslivet, uddannelses- og vidensinstitutioner, samt ikke mindst os borgere. Eksempelvis står Frederikshavn Kommune, som virksomhed kun for knap 5% af kommunens samlede energiforbrug.

Som led i en fælles nordjysk klimaindsats med visionen for SEP NORD og deltagelse i DK2020, er der udarbejdet en videnspakke, der indeholdende en kortlægning af indsatser og præsentation af en aktørsammensætning. Her er det dog vanskeligt at se, hvilken rolle den almindelige borger og interesseorganisationer i region Nordjylland vil få i det vigtige arbejde.

Partnerskabsaftalen er forankret i Business Region North Denmark (BRN), der også fungere som sekretariat.

Kommunale handlinger i egen husholdning

De 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforening område har i perioden 2007 til 2010 indgået Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter kommunen, som virksomhed til at nedbringe CO2-udslippet fra egne bygninger og aktiviteter med minimum to procent om året. På kortet her, kan resultat af kommunernes forpligtigelse ses.  

Danmarks Naturfredningsforening har den 26. marts 2021 besluttet at nedlægge ”Klimakommuner,” som koncept efter 14 års arbejde og lukke hjemmeside ved årsskiftet.

DNs beslutning kom samtidig med at DK2020 inviterede de sidste kommuner med i deres projekt. Ved projektets afslutning kunne 71 af Danmarks 98 kommuner kalde sig Klimakommune.

I Vendsyssel er der ved sidste klimakommune opgørelse i 2019 opnået følgende resultater:

Frederikshavn Kommune 6.772 ton mindre CO2 siden 2008

Hjørring Kommune 2.868 ton mindre CO2 siden 2010.

Jammerbugt Kommune 1.923 ton mindre CO2 siden 2009

Brønderslev Kommune 1.339 ton mindre CO2 siden år 2008

Følg os også på Facebook: