Energi med omtanke

Den reneste energi er den energi vi ikke bruger

Opdateret 28. april 2021

Verdens befolkning forbruger mere og mere energi. Langt det meste af energiproduktionen kommer fra fossile brændsler, som kul, olie og gas, hvilket medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima i negativ retning.

For at begrænse klimaforandringerne og have nok energi til kommende generationer, er det nødvendigt at omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder. En energiform, som først slipper op om 5 milliarder af år, når solen slukker .

For at sikre, at vi har energi til rådighed, når vi ønsker det, skal de vedvarende energikilder suppleres med energilagring og fornybare energikilder, som biomasse, der kan gendannes inden for et menneskes levetid.

Jordens energibalance er stort set konstant. Vi modtager energi fra solen og jorden udstråler tilsvarende tilbage. Forskellen er den globale opvarmning. Desværre er det sådan, at alt energi ikke har den samme værdi.

Nu kunne vi godt få den tanke, at vi bare kunne bruge løs af de vedvarende energikilder og være mere mådeholdende med den fornybare energi ,så passer pengene. Hertil skal der siges, at det også er meget vigtigt at bruge energien bedst muligt. Vi skal isolere vores huse, spise mindre kød, køre længere på en kilowatt-time, samt energioptimere på teknologierne. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at den reneste energi er den energi, vi ikke bruger.

Kun én jordklode er til rådighed

Den dag, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år, kalder Global Footprint Network for ”Earth Overshoot Day.”

I 2021 var Earth Overshoot Day den 29. juli. Bekymrende at det er 24 dage tidligere end sidste år. Allerede den 26. marts havde vi danskere udløbsdato. Det betyder, at danskernes økologiske fodaftryk på planeten låner af fremtiden og andre landes biokapacitet – som for langt de flestes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er gået.

Opgørelsen over de forskellige landes såkaldte Overshoot Day 2021 viser, at der kun er 13 lande i verden, som er hurtigere end Danmark til at overskride det økologiske råderum. Det er oliestater, USA, Australien og Canada blandt andre.

Skulle Danmark regnskabsmæssigt leve op til det økologiske råderum, er vi nødsaget til at reducere befolkningen fra 5,8 millioner dansker til 1,35 millioner, eller formindske vores forbrug væsentligt.

Biodiversitetskrisen og klimakrisen hænger uløseligt sammen. Klimaændringerne fremskynder ødelæggelsen af naturen gennem tørke, oversvømmelser og skovbrande, mens tab og uholdbar brug af naturen igen er vigtige drivkræfter bag klimaændringerne

Ifølge FN er udvinding og forarbejdning af naturressourcer skyld i ca. halvdelen af den globale udledning af drivhusgasser og over 90 pct. af det globale tab af biodiversitet.

Ifølge Danmarks Statistik havde Danmark i 2019 et forbrug af naturressourcer på ca. 25 tons pr. indbygger om året, når man tager højde for import og eksport. Det ligger væsentligt over EU-gennemsnittet på ca. 13 tons per indbygger. Brug af sand og grus udgjorde halvdelen af materialeanvendelsen pr. indbygger

Det er derfor en bunden opgave at lægge ‘brug og smid væk-kulturen’ bag os, reducere mængderne af affald og begrænse brugen af naturressourcer gennem omstillingen til en cirkulær økonomi.

Du kan selv prøve at udregne dit eget økologiske fodaftryk.

Klimaloven

Den 18. juni 2020 blev Danmarks klimalov med bindende klimamål vedtaget

Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger lovfastsættes.

Loven indeholder to bindende klimamål med forskellig tidshorisont. På kortere sigt skal Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 – og af Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Den til enhver tid siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv indeholdende konkrete initiativer. Klimaindhandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.

Klimarådets rapport med titlen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”, som blev offentliggjort den 9. marts 2020, indeholder en anbefaling om, at delmålet for reduktionen i 2025 skal ligge på mellem 50 og 54 pct.

Regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten den 7. maj 2021 besluttet at følge Klimarådet anbefaling om ambitiøst klimamål i 2025.

Klimaloven fastlægger et systematisk årshjul, som skal bidrage til en løbende overvågning, samt opfølgning på klimaindsatsen og klimamålene.

Klimalov har følgende hovedindhold:

  1. Delmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv & klimahandlingsplan
  2. Årligt klimaprogram & handlepligt. Hvis klimaministeren slækker på indsatsen indtræder handlepligten og nye initiativer med kort og lang sigt, som viser vejen mod klimalovens mål skal fremlægges.
  3. Klimarådets organisering. Rådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og økonomi. Hertil udvides rådets ekspertise med kompetencer inden for klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.
  4.  Global afrapportering & strategi.  Der laves en særskilt årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere på den årlige globale afrapportering. Klimarådets kommentering på GA21 2021 blev offentliggjort d. 28. juni 2021. Global Afrapportering 2021 har også været i offentlige høring.
  5. Opgørelsesmetode. Målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

Klimarapporteringer til FN og EU | Energistyrelsen (ens.dk)

Målsætninger og danske klima-gasudledninger

FN´s Paris-aftalen sætter de internationale målsætninger for reduktion af CO2 for at holde temperaturstigningen under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

FN’s Klimapanel IPCC udgav i 2018 en 1,5 graders rapport. Specialrapporten er måske menneskehedens vigtigste dokument nogensinde, som vi på vegne af kommende generationer skal handle på. Den indeholder mere end 6.000 videnskabelige referencer og er skrevet af 91 forskere fra 40 forskellige lande.

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti.

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C.

Hovedkonklusionen er, at verden skal gennemføre ekstremt store forandringer i alle sektorer øjeblikkeligt for at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.

Hvert år udgiver FN’s Miljøprogram UNEP en rapport, der sætter fokus på forskellen mellem hvor drivhusgasemissionerne er på vej hen, og hvor de burde være på vej hen for at undgå de værste virkninger af klimaændringerne.

Emissions Gap Report 2020 konkluderer, at verden fortsat har kurs mod mere end 3 graders opvarmning på trods af et fald i emissioner i forbindelse med COVID-19.

I Danmark er der i 2018 indgået en bred energiaftale med mål om mindst 55% VE i 2030.

DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet endelige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning i 2019 viser, at der fra 2018 til 2019 var et fald i nettoudledningen på ca. 5,0 mio. ton CO2e med LULUCF og et fald på 3,9 mio. ton CO2e i udledningen opgjort uden LULUCF.

De danske klima-gasudledninger var 70,9 millioner tons CO2-ækvivalenter i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 21,3 Mt i 2030. Med emissioner fra jord og skov (LULUCF) skal CO2e nedbringes til 23,2 Mt.

Klimastatus og –fremskrivning 2021 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2019, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og – produktion vil udvikle sig frem mod 2030 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget har besluttet før 1. januar 2021, eller som følger af bindende aftaler.

Klimafremskrivningen viser, at de samlede netto-udledninger med den nuværende vedtagne politik i 2030 forventes at være faldet til 35,0 mio. ton CO2e, svarende til en reduktion på 55 pct. i 2030 ift. 1990-niveauet.

Den første Klimafremskrivning er en videreførelse af Energistyrelsens Basisfremskrivning, som anført i ”Lov om klima” af 26. juni 2020 (Klimaloven).

Den ambitiøse målsætning om at nå en reduktion på 70 procent i CO2-udledningen inden 2030 ser sværere ud i dag, end den gjorde i går.

Klimarådet har indtil videre dumpet regeringens klimaindsats, som beskrevet i regeringens klimaprogram 2020 fordi regeringen ikke har anskueliggjort, hvordan Danmark skal nå klimalovens mål om en 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030.

Det er Klimarådets vurdering i statusrapporten, at regeringens samlede klimaindsats ikke anskueliggør, at klimalovens 70- procentsmål i 2030 nås.

Blandt andet er det uklart, hvordan regeringen har tænkt sig at opfylde de resterende cirka to tredjedele af reduktionsbehovet. Dette er kritisk, skriver Klimarådet, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang, og fordi regeringen i høj grad forventer at basere målopfyldelsen på nye og uprøvede teknologier.

Efterfølgende har et flertal i Folketinget pålagt regeringen handlepligt med yderligere reduktionstiltag inden næste klimaprogram til efteråret.

Danmarks Klima budget

Notat fra Greenpeace viser, at Danmarks budget for, hvor mange drivhusgasser vi må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad, allerede udløber i 2036. Det er 14 år før, at Danmarks udledninger efter de officielle planer skal gå i “netto-nul” i 2050.

Budgettet er beregnet ud fra, at Danmark reducerer med 54 procent i 2025 og med klimalovens krav om 70 procent i 2030. Uden yderligere reduktioner end dem, der allerede er vedtaget politisk, er budgettet brugt i 2031.

Notatet bygger på det opdaterede, globale CO2-budget, som FN’s klimapanel offentliggjorde for nyligt, og som er budgettet for, hvor meget CO2 verdenssamfundet må udlede for – med 66 procents sandsynlighed – at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Der er ikke taget hensyn til Danmarks historiske ansvar for klimakrisen i beregningen, som er udregnet per indbygger, så det ville være endnu mindre, hvis det var medregnet.

Energi og miljøanalyser

Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion på el og gasområdet kan forventes at udvikle sig frem mod 2040 under forudsætning af, at der sker en udvikling i energisystemet som følge af nye politiske tiltag.  Analyseforudsætningerne er grundlag for Energinets infrastruktur-investeringer på el- og gasområdet.

Energinet udgiver årligt en miljørapport, som redegør for de væsentligste miljøforhold fra dansk el- og kraftvarmeproduktion.

På Energinets hjemmeside er der også mulighed for at følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

I Energistyrelsen Energistatistik 2019 dækkede vedvarende energi i Danmark 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ). Der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi, inklusiv fornybare energikilder kun 6,0 pct.

Produktionen i Danmark af vedvarende energi er opgjort til 176,4 PJ i 2019 og nettoimporten fra udlandet (import minus eksport) af Vedvarende energi 75,5 PJ.

Danmark har siden 1996 været selvforsynende med energi, som toppede i 2004 med 155 pct. I 2013 blev vi nettoimportør af energi igen i. I 2019 er selvforsyningsgraden 70% mod 75% i 2018.

I Energistatistikken er vedvarende energi: Vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper.

Følg os også på Facebook: