Energi med omtanke

Den reneste energi er den energi vi ikke bruger

Verdens befolkning forbruger mere og mere energi. Langt det meste af energiproduktionen kommer fra fossile brændsler, som kul, olie og gas, hvilket medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima i negativ retning.

For at begrænse klimaforandringerne og have nok energi til kommende generationer, er det nødvendigt at omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder. En energiform, som først slipper op om 5 milliarder af år, når solen slukker .

For at sikre, at vi har energi til rådighed, når vi ønsker det, skal de vedvarende energikilder suppleres med energilagring og fornybare energikilder, som biomasse, der kan gendannes inden for et menneskes levetid.

Jordens energibalance er stort set konstant. Vi modtager energi fra solen og jorden udstråler tilsvarende tilbage. Forskellen er den globale opvarmning. Desværre er det sådan, at alt energi ikke har den samme værdi.

Nu kunne vi godt få den tanke, at vi bare kunne bruge løs af de vedvarende energikilder og være mere mådeholdende med den fornybare energi ,så passer pengene. Hertil skal der siges, at det også er meget vigtigt at bruge energien bedst muligt. Vi skal isolere vores huse, spise mindre kød, køre længere på en kilowatt-time, samt energioptimere på teknologierne. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at den reneste energi er den energi, vi ikke bruger.

Kun én jordklode er til rådighed

Den dag, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år, kalder WWF og Global Footprint Network for ”Earth Overshoot Day.”

I 2020 var Earth Overshoot Day den 22. August. Allerede den 28. marts havde vi danskere udløbsdato og gik i minus, som nummer 12 i verden. Over 4 jordkloder forbruger vi, desværre.

Målsætninger

FN´s Paris-aftalen sætter de internationale målsætninger for reduktion af CO2 for at holde temperaturstigningen under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

I Danmark er der i 2018 indgået en bred energiaftale med mål om mindst 55% VE i 2030.

Endvidere har et bredt flertal i Folketinget indgået aftale om en bindende klimalov, der skal sikre, at Danmark reducerer drivhusgasemissionerne med 70% i 2030 i forhold til 1990 og på langt sigt bliver klimaneutral senest i 2050.

De danske klima-gasudledninger var 70,8 millioner tons i 1990 og med en 70 pct. reduktion skal den altså nedbringes til 21,2 Mt i 2030.

Den ambitiøse målsætning om at nå en reduktion på 70 procent i CO2-udledningen inden 2030 ser sværere ud i dag, end den gjorde i går, viser de politiske handlinger og bekræftes af Energistyrelsens nyeste basisfremskrivning.

Basisfremskrivningen er en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig i perioden frem mod 2030 under forudsætning af et såkaldt ”Frozen Policy” scenarie – dvs. et fravær af nye tiltag.

De sidste par årtiers udbygning med vedvarende energi og effektivisering af energiforbruget havde i 2018 nedbragt Danmarks samlede udledning af drivhusgasser med 29 pct., og de tiltag og beslutninger, der allerede er taget på klima- og energiområdet skønnes at betyde, at vi i 2030 har reduceret udledningen med 44 pct.

I Energistyrelsen Energistatistik 2019 dækkede vedvarende energi i Danmark 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ). Der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi, inklusiv fornybare energikilder kun 6,0 pct.

Produktionen i Danmark af vedvarende energi er opgjort til 176,4 PJ i 2019 og nettoimporten fra udlandet (import minus eksport) af Vedvarende energi 75,5 PJ.

Danmark har siden 1996 været selvforsynende med energi, som toppede i 2004 med 155 pct. I 2013 blev vi nettoimportør af energi igen i. I 2019 er selvforsyningsgraden 70% mod 75% i 2018.

I Energistatistikken er vedvarende energi: Vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper.

Lokale energivisioner

Opdateret 20. november 2020

Danmark har brug for en langsigtet vision og en aktiv energiplanlægning. Energiplanlægningen skal både ske nationalt i energi- og klimaplaner og lokalt og regionalt i relation til den kommunale planproces.

Det er de lokale byrådspolitikere, der er beslutningstagere på vindmøller, biogasanlæg og solcelleparker. Derudover er kommunerne myndighed på områder som fjernvarme, bosætning i by og på land, virksomheder, veje, transport, arealanvendelse, husdyrbrug, miljø, genanvendelse og meget mere.

11 kommuner og Region Nordjylland er ved at udvikle en fælles Strategisk Energiplanlægning for Nordjylland, som længe gik under arbejdstitlen SEP NORD. SEP NORD har den 1. oktober skiftet navn til Grøn Energi Nordjylland 2040, men indholdet er det samme.

Arbejdet startede i 2014 med projektet “Et Energisk Nordjylland”. Formålet med projektet er at styrke forudsætningerne, så Nordjylland i 2040 kan blive selvforsynende med vedvarende energi.

Projektet der var støttet af Energistyrelsen kortlagde det nordjyske energisystem og opstille scenarier for, hvordan omstillingen til vedvarende energi kan realiseres.

Svagheden ved Grøn Energi Nordjylland 2040 – visionen er, at den kun omfatter energi- og transportsektoren og eksempelvis ikke landbruget.

Derfor har Kommunekontaktrådet KKR – Nordjylland, som er en lokal organisering under Kommunernes Landsforening anbefalet, at kommunerne takker ja til Realdania og Den Grønne tænketank Concitos tilbud om klimaprojektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.”

Med DK2020 tilbydes alle kommuner et forløb, der skaber grundlaget for, at alle kommuner måler og planlægger klimaindsatser efter samme metode, og som gør det muligt for den enkelte kommune at synliggøre en reduktionssti frem mod netto-nul udledning i 2050, som Paris-aftalen har som mål.

Modsat Grøn Energi Nordjylland 2040 modellen forholder DK 2020 sig til alle sektorer. Hvilket betyder, at alle væsentlige kilder til drivhusgasudledning skal håndteres. Det er blandt andet transport, landbrug, energi, bygninger, byudvikling og kommunens egne biler og ejendomme.

I klimahandlingsplanen skal hver kommune udpege konkrete klimatiltag, der tilsammen sikrer en nettonul-udledning senest i 2050 for hele kommunens geografiske område. Derudover skal klimahandlingsplanen komme med konkrete bud på, hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringer, inden planen til sidst bliver godkendt af det internationale bynetværk C40

Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune er blandt de første 20 kommuner, der i 2019 tilsluttede sig DK 2020. De er ved at lægge sidste hånd på deres klimaplaner, der skal få dem til at leve op til Paris-aftalen. Siden har Hjørring Kommune sammen med 45 kommuner fra hele landet meldt sig klar i den første ud af i alt 2 ansøgningsrunder. Brønderslev kommune der ikke har meget fokus på klimaplaner ønsker først at deltage i anden runde, som starter op november 2021.

Som led i en fælles nordjysk klimaindsats med visionen for SEP NORD og deltagelse i DK2020, er der udarbejdet en videnspakke, der indeholdende en kortlægning af indsatser og præsentation af en aktørsammensætning. Her er det dog vanskeligt at se, hvilken rolle den almindelige borger og interesseorganisationer i region Nordjylland vil få i det vigtige arbejde.

Partnerskabsaftalen er forankret i Business Region North Denmark (BRN), der også fungere som sekretariat.

Kommunale handlinger i egen husholdning

De 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforening område har i perioden 2007 til 2010 indgået Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, som forpligter kommunen, som virksomhed til at nedbringe CO2-udslippet fra egne bygninger og aktiviteter med minimum to procent om året. På kortet her, kan resultat af kommunernes forpligtigelse ses.  

Følg os også på Facebook: