Tag Archives: drivhusgasser

Mens vi venter på et mere klimavenligt landbrug

Klimavidenskaben er blevet mere klar i sin tale i de seneste FN rapporter. Katastrofen vil ramme os hurtigere og hårdere, end vi hidtil har troet, hvis vi ikke evner at bremse den globale opvarmning.

I Danmark kender vi virkemidlerne: færre flyvninger, markant mindre animalsk produktion i landbruget, udfasning af fossile brændsler og omstilling til vedvarende energi.

I Danmark står landbruget for 31 procent af den samlede klimabelastning, og heraf står produktionen af foder og animalske fødevarer for 89 procent primært fra køer og svin.

I kommunerne Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt er landbruget klart den største udleder med 64,1 procent af kommunernes samlede udledning af CO2-ækvivalenter i 2021, fremgår det af tal fra Energistyrelsen.

Størst er udledningen i procent i Brønderslev Kommune med 75,2 procent og mindst i Frederikshavn Kommune med 35,7 procent. Brønderslev Kommune er en stor landbrugskommune og den kommune med det 3. største areal af lavbundsjorde i hele Danmark, som det fremgår af kommunens hjemmeside. Dyreproduktionen fylder også rigtig meget af drivhusgasudledningen.

Vi skal derfor have landbruget med i klimakampen, så vi får omlagt en væsentlig del af den alt for store dyreproduktion til en plantebaseret og mere klimavenlig produktion.

Intet andet sted i verden fylder produktionen af kød i forhold til indbyggertal så meget som i Danmark, viser tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, hvor landbruget lægger beslag på ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Tre fjerdele af det opdyrkede land bruges på at dyrke foder til husdyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder.

Det er også sådan, at landbrugslandet Danmark må importere godt 1 mio. tons protein, hovedsagelig soja for at holde liv i den store animalske produktion. Protein som kunne bruges til menneskeføde.

Den samlede årlige proteinproduktion fra landbrugsafgrøder i Danmark er på 2,16 mio. ton protein. De største bidrag kommer fra korn og græs dyrket på sædskiftearealer. 77 procent af den danske proteinproduktion fra afgrøder anvendes som foder i den animalske produktion. Dansk produceret protein udgør kun godt 60 procent af det samlede proteinbehov til foderbrug. Der er et stort tab af protein ved produktion af kød og mejeriprodukter.

Verdens behov for proteiner vil stige markant i takt med befolkningstilvæksten, økonomisk vækst og øget købekraft. Samtidig stiger forbruget af animalsk protein hurtigere end forbruget af vegetabilsk protein. Det vurderes, at det totale globale forbrug af animalsk protein fra 2007 til 2030 vil stige med ca. 70 procent.

Det har selvfølgelig sin pris at bruge halvdelen af Danmark til at dyrke foder til landbrugsdyr. En femtedel af vilde dyr, planter og svampe er udryddelsestruede eller allerede uddøde. Biodiversitetsrådets rapport satte i 2022 en tyk streg under, at biodiversiteten er i krise. Kun 2,3 procent af Danmarks natur er beskyttet, så vi er milevidt fra EU’s samlede mål om 30 procents beskyttelse af naturen, heraf 10 procent strengt beskyttet.

Et bredt flertal i Folketinget har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fordele og ulemper ved en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2e-afgift eller en kombination af disse. Arbejdsgruppens opgave er flere gange blevet ændret fra politisk side. Arbejdsgruppens resultater forventes her i efteråret eller først i 2024.

Landbrug & Fødevarer har med deres nye 2030-klimaplan “Dyrk mulighederne” fremlagt en klimaplan frem mod 2030. Klimaplanen indeholder ikke en CO2e-afgift på biologiske processer eller færre husdyr, men i stedet 30 teknologier og løsninger, som kan bidrage med at landbruget kan komme i mål med de nødvendige reduktioner.

Landbruget anerkender heller ikke, at Klimaeffektiviteten i den animalske produktion ligger på niveau med andre europæiske landes. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råds lækageberegninger fremgår det, at hver gang Danmark CO2-reducerer sin kødproduktion med 100 ton, giver det en stor global reduktion på 65 ton, fordi produktionen kun vil vokse med 35 ton i andre lande.

For at komme i mål med reduktionerne kræver det ifølge landbrugets klimaplan, at der gives øget tilskud udover de årlige 15,7 milliarder, som landbruget allerede modtager i driftstilskud, miljøtilskud, samt tilskud til husdyrproduktion og andre løbende tilskud fra danske skattebetalere.

Desværre ser det ud til at en CO2e afgift til landbruget ender med at fuse ud, fordi den nye flertalsregering over midten ikke tør gøre noget ved landbruget af frygt for, at man kommer til at gøre dem vrede.

I Brønderslev Kommune har politikerne for 2 år siden indgået et klimaklar samarbejde med LandboNord og AgriNord, som de eneste organisationer, som man politisk har valgt at samarbejde med. I samarbejdsaftalen er der fokus på udtagning af kulstofrige lavbundsarealer, udnyttelse af gylle til øget biogasproduktion, skovrejsning, samt gribe de nye muligheder, som skabes gennem nye teknologier – men de alt for mange husdyr bliver der ikke rørt ved.

Selvom der ikke er sket meget de seneste 2 år kan vi glæde os over en politisk kovending fra årtiers modstand mod biogas til stor opbakning til et stort nyt anlæg ved Brønderslev.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser frem til, at folketingspolitikerne modtager en nuanceret anbefaling med en nødvendig klimaafgift for dansk landbrug fra ekspertgruppen. En klimaafgift, som ikke afvikler, men ændrer og udvikler dansk landbrug til et mere klima- og ressourcevenligt landbrug med betydelig større fokus på plantebaserede fødevarer og flere ikke sprøjtede fødevarer, samt en mindre animalsk produktion, som kun benytter danskdyrket foder. Et sådan fremtids landbrug vil forbedre klima, biodiversitet og menneskers sundhed.

Med plads til klima forbedringer

Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e, svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker. Til sammenligning udledte en borger, der bor i én af de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel i 2019 i gennemsnit 13,2 ton CO2e. Mest i Brønderslev Kommune og mindst i Frederikshavn Kommune.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af drivhusgasudledningerne knyttet til dansk forbrug. Det betyder, at opgørelsen omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk produktion, som forbruges i Danmark.

Omvendt indgår drivhusgasudledninger fra dansk eksport ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin og metodeudviklingen på området er derfor ikke helt udviklet.

I et notat vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering 22 er blevet styrket siden den første udgivelse sidste år, vedrørende data, metoder og indhold. Trods forbedringerne og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering dog fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling, skriver Klimarådet i forbindelse med notatet. Det skyldes, at der mangler bedre svar på, hvor man fra politisk side kan reducere danskernes globale klimabelastning.

En af svaghederne i afrapporteringen er eksempelvis, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver opgjort med en model, der viser udledningerne fra meget overordnede brancher og produktgrupper. Det gør det svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes.

Eksempelvis har varer i kategorien ”landbrug og gartneri” den samme udledningsfaktor. Det betyder, at import af frugt og grønt i afrapporteringen regnes ligeså klimabelastende som import af kød. Hvis branchegruppen ”landbrug og gartneri” var underopdelt ville tallene se anderledes ud, og kød have en betydelig højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager.

Klimarådet foreslår også, at opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk suppleres af indikatorer, der viser udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug.

”Danskernes forbrug har et stort klimaaftryk, og det er vigtigt, at der politisk bliver arbejdet for at mindske det. Afrapporteringen kan blive et meget vigtigt redskab i det arbejde – men det kræver, at man mere tydeligt kan se, hvor der er særligt behov for at sætte ind, og hvilken effekt det så har,” lyder det Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, som er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer udtaler sig mere kritisk over for Klimaministeriets regnemetode.

I et debatindlæg skriver 92-gruppen: ”Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importerede varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men i stedet 182 millioner ton CO2e” – og det er et helt andet tal, som bekræfter, at vi danskere lever som om, vi var ejere af 4 jordkloder.

Energistyrelsens globale afrapportering 2022 er en separat del af regeringens Klimastatus- og Fremskrivning.

Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.

Formålet med Energistyrelsens årlige klimafremskrivning er at vise, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de løbende politiske beslutninger.

Årets klimafremskrivning viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990 – niveauet.

Reduktionsmankoen i 2030 er reduceret med knap 1,7 mio. ton CO2e. Denne udvikling er resultatet af en kombination af nye politiske tiltag, opdaterede forventninger til pris- og markedsudvikling og opdaterede datagrundlag. Fremskrivningen kan derfor variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Blandt andet kan krigen i Ukraine påvirke resultatet 10 til 15 år frem.

Fremskrivningen viser, at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 10,1 mio. ton.