UNICEF DANMARK om Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark
I mens den danske sommer har været sat på pause, oplevede verden i gennemsnit de varmeste dage nogensinde. De varmeste år, de værste skovbrænde og den hurtigste issmeltning er nyheder, vi kun registrerer og ikke handler på. Det er hændelser, som allerede har fået FN’s generalsekretær, António Guterres til at sige: ”Vi er på vej mod et klimahelvede med foden på speederen.”
Det er også hændelser, som på grund af den globale opvarmning vil gentage sig selv i en hastighed, som er svær at forestille sig er mulig i dag, og det bliver de kommende generationer, der kommer til at betale prisen for verdens politikers manglende klimahandlinger. Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn allerede i dag er påvirket af klimakrisen.
De dystre udsigter har fået børn og unge rundt om i verden til at protestere, fordi de mener, at politikere og beslutningstagerne fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok på den menneskeskabte klimaudfordring. Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye metoder i brug i håbet om at sikre en bedre fremtid.
UNICEF DANMARK har udgivet en rapport om ”Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark.” Det er den første undersøgelse i Danmark som gennemgår tendenser, udfordringer og muligheder med relevans for børn og børns rettigheder i Danmark med udgangspunkt i den nyeste internationale udvikling inden for rettigheder set i lyset af klimakrisen.
På den baggrund indeholder rapporten anbefalinger, der skal sikre børns rettigheder i arbejdet med at modstå klimaforandringerne.
Anbefalingerne i rapporten omhandler inddragelse af børn i beslutningsprocesser om klimatiltag, manglende viden om relationen mellem klimaudfordringerne og mistrivsel, og en bedre sikring af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder beskyttelsen mod klimaforandringer.
I rapporten dokumenterer UNICEF DANMARK det internationalt stærkt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til menneskeskabte klimaforandringer og gennemgår desuden et pænt antal klimasager, der er anlagt mod stater af børn og unge med henvisning til FN´s Børnekonvention.
De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved nationale domstole, steget støt. Fælles for dem alle er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.
Eksempelvis har Greta Thunberg og 300 klimaaktivister i foråret fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat.
I en principiel og verserende sag fra 2020, som har fået meget opmærksomhed, har den portugisiske civilsamfundsorganisation Youth for Climate Justice indbragt 33 lande, heriblandt Danmark for den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 33 lande er anklaget for ikke at gøre tilstrækkeligt for at leve op til Parisaftalens mål om 1,5 graders celsius temperaturstigning, og at landene derfor ikke lever op til deres forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen forventes afgjort senere i 2023.
Om nogen ved vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at det er vanskeligt generelt at blive inddraget i beslutninger vedrørende kommunal klimaplanlægning. Vi har i mange år forsøgt at få kommunerne til at interessere sig for klimaplaner og borgerinddragelse. Først de seneste år har kommunerne i Vendsyssel gennem Realdanias initiativ DK2020-klimaplaner fået fokus på at få en klimaplan skrevet ned med synlige mål.
Ét er, at kommunerne formulerer lokale målsætninger. Noget andet er at få målene realiseret i praksis, samt at få DK 2020 – klimahandlingsplanen integreret i de kommunalpolitiske sager og beslutninger, som politikerne i byrådene tager løbende. Ofte harmonerer beslutningerne ikke med kommunernes egne klimaplaner.
Når det er sagt, så ser vi heller ikke meget klima engagement fra de unges side i vores del af landet og de sidder heller ikke med ved bordet på samme måde som ældre borgere gør, når der tages beslutninger i udvalg og byråd i kommunerne.
I Frederikshavn Kommune blev der oprettet et ungebyråd i 2014. I Ungebyrådet sidder unge i alderen fra 15 – 20 år. Siden opstarten har det været en evig kamp at få flere unge interesseret i arbejdet. I Jammerbugt Kommune skriver de, at der er et ungebyråd. Der er ingen oplysninger om medlemmer eller referater. I Hjørring- og Brønderslev kommuner findes ingen råd for unge.
Ungeklimaforkæmper Selma de Montgomery, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Susanne Dahl generalsekretær hos Unicef Danmark opfordrer i et debatindlæg ”at klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise, og at børn og unges retssikkerhed styrkes ved en lovgivningsmæssig sikring af rettigheder i relation til klimakrisen” – blandt andet ved, at Børnekonventionen indarbejdes i dansk lov.