Vindmøller – Ja tak

Vindmøller har en stadig stigende betydning i energiforsyningen verden over. Danske vindmøller producerer masser af CO2-fri energi; de er konkurrencedygtige og nogle af verdens bedste.

Historisk har udbygningen med vindmøller i Danmark været drevet af lokale ildsjæle og landmænd, som har organiseret sig i vindmøllelaug. I takt med, at økonomien i vindmølleprojekter er vokset til 100 millioner-klassen, har virksomheder og professionelle investorer lige så stille overtaget opstilling af vindmøllerne.

For at sikre den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller, blev en køberetsordning indført ved lov i 2009. Køberetsordningen forpligtede vindmølleopstillerne til at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøllerne til kostprisen. Køberetsordningen ophørte 1. juni 2020.  

Skal ejerskabet tilbage til lokalbefolkningen kræver det, at kommunerne bidrager positivt ved at tage større ansvar.

Vindmøller set i bakspejlet

Vinden har altid været i mennesket tjeneste og en del af vores kulturarv, på samme måde som borge, slotte og kirker. I årtusinder har vi brugt sejl og vinden som transportmiddel på verdens have. I Danmark blev de første vindmøller brugt til at pumpe vand og til at male korn til mel.

Danmarks ældste billede af en stubmølle findes på et kalkmaleri i Dronninglund kirke i Brønderslev Kommune. Kalkmaleriet er dateret år 1513-23.

Stubmøllerne blev i 1800-tallet udkonkurreret af den mere effektive hollandske mølle, hvor vingerne sad på en møllehat, som kunne krøje, når vinden ændrede retning.

I Askov år 1881 var Poul la Cour den første i Danmark, der satte en generator i en vindmølle og brugte møllen til at lave elektricitet. Ved forsøg i sin vindtunnel udviklede han teorien for det ideelle vingeprofil og opdagede, at suget bag vingen var lige så vigtigt som vindens tryk. Poul la Cour forskede også i lagring af vindenergien, som brint ved hjælp af elektrolyse.

At basere energisystemet på en høj andel af vind og sol øger behovet for fleksibilitet. Derfor vil konvertering og lagring af energi blive kerneområder i det fremtidige energisystem. At anvende elektrolyse som en del af en Power- to-X teknologi gør det muligt at lagre vindmølle strøm som brint.

Brint kan herefter bruges direkte eller anvendes til at skabe metan og forskellige elektrofuels. Elektronerne fra vind- og solenergi bindes således i kemisk energi, som kan anvendes i den nuværende infrastruktur, i kombination med eksisterende teknologier. 

Det er nok de færreste af os, der til daglig tænker over, hvor afhængige vi egentlig er af strøm. Vi tager strømmen for givet, når vi tænder for lyset på stikkontakten.

Skruer vi tiden tilbage til 1890’erne, var elektrisk lys noget menigmand kun havde hørt historier om. Det var forbeholdt velhaverne, der erstattede prismekronernes stearinlys med elektriske pærer – hvis et af de sjældne elværker ellers lå i nærheden.

Vindmøller har haft stor betydning for at strømmen i vores stikkontakter bliver mere og mere grøn. Det kan ses ved at CO2-udledningen i 2019 var 150 g pr kWh/el mod hele 928 gram CO2/kWh i 1990. Tallene er eksklusiv 5 pct. distributionstab.

I takt med at prisen på vedvarende energi som vind- og sol fortsat falder over hele verden stiger andelen af vedvarende energi i el-systemerne støt. I modsætning til kraftværker er vind- og solenergi ikke en regulerbar produktionsform, men en energikilde, som kræver et fleksibelt el-systemet.

I 2019 producerede danske vindmøller grøn strøm svarende til 46% af vores elforbrug. I en del timer blev hele forbruget dækket af vind alene. Det danske elforbrug udledte 5,1 millioner tons CO2-ækvivalent i 2019.

Landvindmøller er langt den billigste form for vedvarende energi i Danmark og spiller derfor en central rolle i arbejdet for at indfri Danmarks ambitiøse målsætninger om 70 pct. CO2 – reduktion i 2030 og 100 pct. i 2050.

I Danmark er der opstillet ca. 4.000 vindmøller på land og 500 på havet opstillet i 14 vindmølleparker. Danmarks største havmøllepark Kriegers Flak på 600 MW bestående af 72 vindmøller forventes at være i drift i 2021.

Vindmøllens effekt og ydeevne måles i MW, som svarer til 1000 kW. På land vil en ny vindmølle være på ca. 4 MW i dag og alt efter hvor den opstilles og hvordan det blæser, vil den producere 20 – 35 % af sin effekt årligt. Vindmøller producere bedst ved vestkysten og dårligere dets længere inde i landet de opstilles.

Strøm sælges på markedsvilkår gennem den nordiske el-børs Nord Pool, hvor nordiske og andre europæiske lande udveksler strøm hen over grænserne.

Vindmøller har generelt en prisdæmpende effekt på markedsprisen, blandt andet, når elproduktion fra vindmøllerne i perioder med stærk blæst erstatter den noget dyrere produktion på de fossile kraftværker. Men det er dog først og fremmest vandmængden i norske og svenske elve og vandmagasiner, der spiller en væsentlig rolle for markedsprisen i Danmark.

En vindmølle på land har ifølge Energistyrelsen en gennemsnitlig levetid fra 28 år til 35 år. Tendensen er derfor også, at vindmøllerne på land bliver ældre og ældre, og der kan tjenes mange klimavenlige kilowatt-timer, hvis der udskiftes hurtigere.

De seneste 10 år er der i gennemsnit sat cirka 65 vindmøller op om året svarende til cirka 200 MW årligt. 15 procent af de vindmøller, der er i drift i dag, er 25 år eller ældre, mens hele 56 procent er 20 år eller ældre.

Normalt tager det 7-8 måneder for en vindmølle at tjene energiforbrug og klimabelastningen ved fremstilling, transport, installation, vedligehold, nedtagning og bortskaffelse af sig selv hjem igen.

Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i vindmøllebekendtgørelsen. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og der er grænser både ved forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen.

Støjbarometeret giver nogle eksempler på situationer med forskelligt decibel-niveau.

I de senere år har der været stigende opmærksomhed på støj fra vindmøller, fordi nogle naboer er bekymrede for, om støjen har negative helbredseffekter. Der er indtil nu ikke fundet belæg for en sammenhæng mellem støj fra vindmøller.

Der har gennem årene været flere henvendelser om selvrapporterede helbredseffekter. I forbindelse søvnforstyrrelse og livskvalitet er der undersøgelser, som har været modstridende. Der er også andre faktorer, eksempelvis om man er positiv eller negativ indstillet, som har betydning for oplevet gene i forbindelse med at bo nær vindmøller.

Senest har forskere ved Kræftens Bekæmpelse udgivet en vindmølleundersøgelse om helbredseffekter af vindmøllestøj, som omfatter seks delundersøgelser.

Vindmøllebranchen havde en omsætning på 101 mia. kr. i 2018. Denne omsætning skabte en efterspørgsel i andre brancher svarende til 57 mia. kr. I Nordjylland er der 3.802 beskæftigede i vindmøllebranchen, som betaler kommunal indkomstskat i deres bopælskommune. Vindmøller er i løbet af de sidste par årtier blevet en af Danmarks største eksportvarer.

Forskellig information om vindenergi

I SVAR PÅ REDE HÅND kan du finde svar på rigtige mange spørgsmål om vindmøller på land.

Se hvor meget strøm vindmøller producere nu og hvor stor en del af Danmarks elforbruget, som var dækket af vindmøller i går.

Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu.

Se og lyt til vindmølle-koncerten ”Aero – Tribute To The Wind” , som blev afviklet i silende regn mellem stolte vindmøller i Gl. Vraa Enge tæt på Tylstrup, den 30. august 2002 med den franske verdensstjerne Jean Michel Jarre.

Se filmen ”Verdens Største Vindmølle,” om Tvindmøllen, som elever og lærere på Tvindskolerne ved Ulfborg i Vestjylland opførte fra 1975 til 1978. Tvindmøllen kører stadig i dag efter at have fået nye vinger i 1993 og forskellige nye komponenter gennem årene. Tvindmøllen bør bevares, som en del af den danske kulturarv.

Vindmøller til gavn for lokalsamfundet

4 vindmøller på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark opstillet uden statsstøtte. Vindmøllerne blev indviet den 13. december 2019.

Vindmøllerne har en effekt på 4,2 MW med et vingefang på 136 meter. Det giver et bestrøget areal på ca. 1,5 ha. Den samlede investering løb op i omegnen af 120 millioner kroner.

Vindmøllerne ejes i dag af Jyske Bank, Hirtshals Havnefond (2 stk.) og et vindmøllelaug med 350 lokale borgere.

Den 2. september modtog Hirtshals Havnefond Wind Denmarks vindmøllepris. Prisen er tildelt den erhvervsdrivendes fonds arbejde med Danmarks første vindmøllepark opsat uden offentligt tilskud og for samtidig at kombinere vind med vækst i lokalområdet.

Følg med i hvor meget Vindmøllepark producerer af Hirtshals elforbrug her

Følg os også på Facebook: