Vindmøller – Ja tak

Vindmøller har en stadig stigende betydning i energiforsyningen verden over. Danske vindmøller producerer masser af CO2-fri energi. Vindmøllerne er konkurrencedygtige og nogle af verdens bedste.

Historisk har udbygningen med vindmøller i Danmark været drevet af lokale ildsjæle og landmænd, som har organiseret sig i vindmøllelaug. I takt med, at økonomien i vindmølleprojekter er vokset til 100 millioner-klassen, har virksomheder og professionelle investorer lige så stille overtaget opstilling af vindmøllerne.

For at sikre den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller, blev en køberetsordning indført ved lov i 2009. Køberetsordningen forpligtede vindmølleopstillerne til at udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøllerne til kostprisen. Køberetsordningen ophørte 1. juni 2020.  

Skal ejerskabet tilbage til lokalbefolkningen kræver det, at kommunerne bidrager positivt ved at tage større ansvar.

Vindmøller set i bakspejlet

Sidst opdateret 2. februar 2021

Vinden har altid været i mennesket tjeneste og en del af vores kulturarv, på samme måde som borge, slotte og kirker. I årtusinder har vi brugt sejl og vinden som transportmiddel på verdens have. I Danmark blev de første vindmøller brugt til at pumpe vand og til at male korn til mel.

Danmarks ældste billede af en stubmølle findes på et kalkmaleri i Dronninglund kirke i Brønderslev Kommune. Kalkmaleriet er dateret år 1513-23.

Stubmøllerne blev i 1800-tallet udkonkurreret af den mere effektive hollandske mølle, hvor vingerne sad på en møllehat, som kunne krøje, når vinden ændrede retning.

Gedser-møllen, Riisager-møllen og Tvind mølle 3 kapitler i vindmølleeventyret

I Askov år 1881 var Poul la Cour den første i Danmark, der satte en generator i en vindmølle og brugte møllen til at lave elektricitet. Ved forsøg i sin vindtunnel udviklede han teorien for det ideelle vingeprofil og opdagede, at suget bag vingen var lige så vigtigt som vindens tryk. Poul la Cour forskede også i lagring af vindenergien, som brint ved hjælp af elektrolyse.

Omkring år 1900 opstod der et stort behov for nogle, der kunne udføre elinstallationer, som var et helt nyt arbejdsområde. La Cour oprettede derfor en elektrikeruddannelse, som optog unge mænd over 18 år. En af eleverne var Johannes Juhl, som mange år senere skulle føre Poul la Cours arbejde videre.

Danmark havde mellem 1907 og 1918 en vindmølleindustri med ca. 20 fabrikker og mange mindre producenter. Udviklingen kulminerede i 1916, da der blev opstillet 1.317 møller. Den rekord er aldrig siden blevet slået”.

Gedsermøllen på 200 kW var et stort teknologisk gennembrud, fordi den fastlagde det moderne vindmølledesign. Ligesom alle møller, der laves i dag, havde den tre vinger, som vender op imod vinden. Det var Johannes Juhl, som stod bag udvikling af Gedsermøllen fra 1954.

Gedsermøllen havde en asynkron vekselstrømsgenerator og bremseklapper på vingerne. Vingerne var stall-regulerede, hvilket vil sige, at når vinden bliver meget stærk, begynder luften at lave hvirvler bag møllevingerne, så kraften på vingerne bliver mindre.

Mange danske vindmøller bygges i dag efter de samme principper, og man kan således betragte Gedsermøllen som alle danske møllers bedstemor.

Efter oliekrisen i 1973 genopdagede Tømreren Christian Riisager vindkraften. I sin have byggede han en 7,5 kW mølle i haven med trævinger.

Riisager-møllen producerede vekselstrøm med en asynkronmotor. I efteråret 1975 prøvede Riisager at slutte strømmen fra møllen til en stikkontakt – og konstaterede at el-måleren løb baglæns. Det skulle der naturligvis tilladelse til – og den fik han i foråret 1976. Fra 1976 til 1980 blev der seriefremstillet 72 vindmøller i Christian Riisagers tømrerværksted i Lind ved Herning. På Energimuseets står der en Riisager-mølle, som stadig producerer elektricitet.

I 1975 byggede Tvind skolen ved Ulfborg en vindmølle i et helt andet format. Da den stod færdig tre år senere var den på det tidspunkt verdens største.

Tvind-møllen fik stor betydning som lærested og inspirationskilde for mange af dem, der skabte den nye danske vindmølleindustri – og dens glasfibervinger blev grundlaget for udviklingen af vingerne til næste generation af danske vindmøller.

At basere energisystemet på en høj andel af vind og sol øger behovet for fleksibilitet. Derfor vil konvertering og lagring af energi blive kerneområder i det fremtidige energisystem. At anvende elektrolyse som en del af en Power- to-X teknologi gør det muligt at lagre vindmølle strøm som brint.

Brint kan herefter bruges direkte eller anvendes til at skabe metan og forskellige elektrofuels. Elektronerne fra vind- og solenergi bindes således i kemisk energi, som kan anvendes i den nuværende infrastruktur, i kombination med eksisterende teknologier. 

Det er nok de færreste af os, der til daglig tænker over, hvor afhængige vi egentlig er af strøm. Vi tager strømmen for givet, når vi tænder for lyset på stikkontakten.

Skruer vi tiden tilbage til 1890’erne, var elektrisk lys noget menigmand kun havde hørt historier om. Det var forbeholdt velhaverne, der erstattede prismekronernes stearinlys med elektriske pærer – hvis et af de sjældne elværker ellers lå i nærheden.

Vindmøller har haft stor betydning for at strømmen i vores stikkontakter bliver mere og mere grøn. Det kan ses ved at CO2-udledningen i 2020 var 133 g pr kWh/el mod hele 928 gram CO2/kWh i 1990. Tallene er eksklusiv ca. 5 pct. distributionstab.

I takt med at prisen på vedvarende energi som vind- og sol fortsat falder over hele verden stiger andelen af vedvarende energi i el-systemerne støt. I modsætning til kraftværker er vind- og solenergi ikke en regulerbar produktionsform, men en energikilde, som kræver et fleksibelt el-systemet.

Landvindmøller er langt den billigste form for vedvarende energi i Danmark og spiller derfor en central rolle i arbejdet for at indfri Danmarks ambitiøse målsætninger om 70 pct. CO2 – reduktion i 2030 og 100 pct. i 2050.

I 2019 producerede danske vindmøller grøn strøm svarende til 47 pct. af vores elforbrug. I en del timer blev hele forbruget dækket af vind alene. I 2020 udledte elproduktionen 5,2 mio. tons CO2.

I Danmark er der i 2019 opstillet 5673 vindmøller på land og 558 på havet opstillet i 14 vindmølleparker. Danmarks største havmøllepark Kriegers Flak på 600 MW bestående af 72 vindmøller forventes at være i drift i 2021. Den samlede vindmølleeffekt i Danmark er på 6.103 MW.

Der er også 5 havvindmøller på vej i et område øst for Frederikshavn. Der er efter en offentlig for-debat, den 21. december 2018 givet en forundersøgelsestilladelse. Resultaterne af forundersøgelserne vil blive samlet i en miljøkonsekvensrapport, som skal indleveres til Energistyrelsen senest den 31. marts 2021.

I det lange havvindmølle perspektiv skal der etableres to energi-øer bestående af en kunstig ø og den eksisterende ø Bornholm.

Den ene energi ø skal placeres i Nordsøen senest i 2033 og skal have en kapacitet på 3000 MW med plads til mindst 10.000 MW på sigt, i takt med, at elforbruget stiger. Den danske stat skal eje mindst 51 pct. af ejerskabet.

Det danske konsortium bestående af pensionsselskaberne PensionDanmark og PFA, energiselskabet Andel samt havvindudvikleren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er klar til at byde på den kommende energi-ø i Nordsøen.

Den anden energi ø etableres på Bornholm og skal have en kapacitet på 2.000 MW. Det er en betingelse for projekterne, at der kommer investorer og projekterne bliver rentable.

Begge energi-øer skal eksportere strøm via kabler direkte til danske og udenlandske forbrugere.

Vindmøllens effekt og ydeevne måles i MW, som svarer til 1000 kW. På land vil en ny vindmølle være på ca. 4 MW i dag og alt efter hvor den opstilles og hvordan det blæser, vil den producere 20 – 35 % af sin effekt årligt. Vindmøller producere bedst ved vestkysten og dårligere dets længere inde i landet de opstilles.

Strøm sælges på markedsvilkår gennem den nordiske el-børs Nord Pool, hvor nordiske og andre europæiske lande udveksler strøm hen over grænserne.

Vindmøller har generelt en prisdæmpende effekt på markedsprisen, blandt andet, når elproduktion fra vindmøllerne i perioder med stærk blæst erstatter den noget dyrere produktion på de fossile kraftværker. Men det er dog først og fremmest vandmængden i norske og svenske elve og vandmagasiner, der spiller en væsentlig rolle for markedsprisen i Danmark.

En vindmølle på land har ifølge Energistyrelsen en gennemsnitlig levetid fra 28 år til 35 år. Tendensen er derfor også, at vindmøllerne på land bliver ældre og ældre, og der kan tjenes mange klimavenlige kilowatt-timer, hvis der udskiftes hurtigere.

De seneste 10 år er der i gennemsnit sat cirka 65 vindmøller op om året svarende til cirka 200 MW årligt. 15 procent af de vindmøller, der er i drift i dag, er 25 år eller ældre, mens hele 56 procent er 20 år eller ældre.

Normalt tager det 7-8 måneder for en vindmølle at tjene energiforbrug og klimabelastningen ved fremstilling, transport, installation, vedligehold, nedtagning og bortskaffelse af sig selv hjem igen.

Vindmøller og støj

Vindmøller skal overholde de bindende støjgrænser, der er fastlagt i vindmøllebekendtgørelsen. Støjgrænserne gælder for den samlede støj fra alle vindmøller, og der er grænser både ved forholdsvis svag vind, hvor støjen opleves mest generende, fordi der ikke er så meget susen i træer og buske, og ved kraftigere vind. Støjgrænserne betyder ikke, at støjen ikke kan høres, men de er fastsat for at sikre, at der ikke opstår væsentlige gener fra støjen.

Støjbarometeret giver nogle eksempler på situationer med forskelligt decibel-niveau.

Der er i februar 2021 udkommet en revideret vindmøllevejledning, som følge af en revision af vindmølle-bekendtgørelsen fra 2019.

Hvorfor beregnes støjen

Støjreglerne er indrettet sådan, at støjen ved naboerne beregnes ud fra vindmøllernes støjudsendelse.

Der er næsten altid en varierende baggrundsstøj, hvor vi bor. Der er vindens susen i træer og buske, samt støj fra vejtrafikken og andre støjkilde. Derfor er meget vanskeligt og i nogle tilfælde stort set umuligt at udføre tilstrækkeligt nøjagtige målinger af støjen fra vindmøller.

Derfor er støjreglerne indrettet sådan, at støjen ved naboerne beregnes i medvind ud fra vindmøllernes støjudsendelse. Støjudsendelsen måles forholdsvis tæt ved vindmøllen med en mikrofon, som er anbragt på en stor plade på jorden.

Samtidig skal vindhastigheden bestemmes. Den mest præcise bestemmelse af vindhastigheden baseres på vindmøllens øjeblikkelige effekt, som et mål for, hvor meget det blæser på rotoren. Støjudsendelsen (kildestyrken) skal måles både ved 6 m/s og 8 m/s i 10 m højde.

Vindmøller og helbred

I de senere år har der været stigende opmærksomhed på støj fra vindmøller, fordi nogle naboer er bekymrede for, om støjen har negative helbredseffekter. Der er indtil nu ikke fundet videnskabeligt belæg for sammenhæng mellem støj fra vindmøller og menneskers helbred.

Der har gennem årene været flere henvendelser om selvrapporterede helbredseffekter. I forbindelse søvnforstyrrelse og livskvalitet er der undersøgelser, som har været modstridende. Der er også andre faktorer, eksempelvis om man er positiv eller negativ indstillet, som har betydning for oplevet gene i forbindelse med at bo nær vindmøller.

Senest har forskere ved Kræftens Bekæmpelse udgivet en vindmølleundersøgelse om helbredseffekter af vindmøllestøj, som omfatter seks delundersøgelser.

Undersøgelsen sammenholder registerdata for hjerte-kar-sygdom, diabetes, negative fødselsudfald og indløsning af recepter for blodtryksmedicin, sovemedicin og antidepressiva med udsættelse for den beregnede gennemsnitlige natlige udendørs og indendørs støj fra vindmøller.

Undersøgelsen giver ikke anledning til ændring af Sundhedsstyrelsens opfattelse, at der ikke er sammenhæng mellem støj fra vindmøller og negative helbredseffekter.

Ud på havet?

I læserbreve og på sociale medier bliver det ofte fremført, at alle nye vindmøller blot kan opstilles på havet.

Vindmøller på land producerer i gennemsnit lidt mindre strøm end vindmøller på havet, men deres spredte placering tættere på forbrugerne og med en decentral tilslutning på elnettet vil indebære færre udgifter til net-udbygning og dermed lavere tariffer for forbrugerne. Det vil betyde en samfundsøkonomisk billigere grøn omstilling.

I en nær fremtid, hvor den største del af vores energiforbrug til el, varme og transport er grøn strøm, er der behov for meget mere vindenergi. Derfor lægges der i Danmarks energipolitik ikke op til et enten eller men til et samspil mellem havvindmøller og landvindmøller.

Samspillet mellem hav- og landvindmøller er vigtigt for balancen i el-systemet, strøm i danskernes stikkontakter og forsyningssikkerheden, blandt andet fordi vinden oftest variere på tværs af landet.

Når vinden bevæger sig fra havvindmøllerne i Nordsøen mod øst vil vinden igen bidrage med energi til landmøllerne. Det betyder at vindmøllernes produktion på denne måde fordeles og udnyttes optimalt.

Derfor er det vigtigt for infrastrukturen og samfundet, at der stadig opstilles landvindmøller, og at kommunerne bidrager positivt dertil.

Midlertidigt stop af vindmøller

Mange mennesker undrer sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan. På de sociale medier gives der udtryk for det skyldes at der er opstillet for mange vindmøller.

Det er sådan at der altid skal være balance i elnettet mellem produktion og forbrug. Når udbuddet af strøm overstiger efterspørgslen, falder handelsprisen på strøm. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at eksportere den overskydende strøm, må markedet i Danmark nedregulere – altså stoppe en vindmølle eller anden el-producent.

På el-børsen konkurrer vindmøller på lige fod med kraftvarmeværker og kraftværker, samt andre energikilder i Norden, om at sælge fleksibilitet til el-systemet time til time fra dag til dag.

I praksis er det ikke muligt at forudsige et døgns energiproduktion og energiforbrug helt præcis. Den ubalance, der oftest er mellem forventet og faktisk produktion og forbrug af elektricitet, bliver udlignet af Energinet mod betaling til eksempelvis en vindmølle ejer for at stoppe vindmøllen.

Omkostningerne faktureres videre til de el-handelsselskaber, som er ansvarlige for ubalancerne.

Det er især overbelastninger af det tyske transmissionsnet, som betyder midlertidige stop af danske vindmøller med kort varsel. Betalingen for den service, gør det økonomisk attraktivt for danske vindmølleejere at stoppe deres vindmøller.

Der er allerede vedtaget EU-regler, som er med til at sikre udbygning af el-nettet igennem Europa, så al strøm fra bl.a. vindmøller kan afsættes med tiden.

I 2020 blev 1,46 TWh dansk vind nedreguleret. Tallene fra Energinet svarende til 4,3 procent af det samlede danske elforbrug. Året før, i 2019, var de tilsvarende tal 0,432 TWh nedreguleret vind svarende til 1,3 procent af det samlede elforbrug.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener at det er afgørende for den grønne omstilling, at vi løbende øger og ikke mindst anvender al den vindmøllestrøm vi har til rådighed. Vi skal bruge meget vindmøllestrøm i fremtiden til varmepumper og elbiler medvidere.

Stamdataregister for vindmøller

Fordelingen af landvindmøller i kommunerne er forskellig og har noget at gøre med politiske beslutninger, gode vindforhold samt egnede landbrugsarealer med plads til at opstille landvindmøller.

I det landsdækkende Stamdataregister, som omfatter alle danske el-producerende vindkraftanlæg, større end 6 kW., kan man finde oplysninger om, placering, størrelse og produktion.

Data bliver opdateret hver måned i takt med net-selskabernes indberetninger og kan hentes med ca. en måneds forskydning.

Vindmølle økonomi og beskæftigelse

Ifølge branchestatistik 2020 havde vindmøllebranchen en omsætning på 112 mia. kr. i 2019. I Nordjylland var andelen af omsætningen på 5,5 mia. kr.

Vindmøllebranchen beskæftigede i 2019 33.159 årsværk, hvilket er en mindre stigning fra 2018. I Nordjylland er der 3.418 beskæftigede i vindmøllebranchen, som betaler kommunal indkomstskat i deres bopælskommune. I Vendsyssel fordeler de ansatte sig i Frederikshavn Kommune med 242, Brønderslev Kommune 189, Hjørring Kommune 122 og Jammerbugt Kommune 120 ansatte.

Vindmøller er i løbet af de sidste par årtier blevet en af Danmarks største eksportvarer. I alt 66,5 mia. kr. blev der eksporteret for i 2019. Den samlede danske energieksport var 122,6 mia. kr.

Forskellig information om vindenergi

I SVAR PÅ REDE HÅND kan du finde svar på rigtige mange spørgsmål om vindmøller på land.

Se hvor meget strøm vindmøller producere nu og hvor stor en del af Danmarks elforbruget, som var dækket af vindmøller i går.

Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu.

Historiens vingesus

Se og lyt til vindmølle-koncerten ”Aero – Tribute To The Wind” , som blev afviklet i silende regn mellem stolte vindmøller i Gl. Vraa Enge tæt på Tylstrup, den 30. august 2002 med den franske verdensstjerne Jean Michel Jarre.

Se filmen ”Verdens Største Vindmølle,” om Tvindmøllen, som elever og lærere på Tvindskolerne ved Ulfborg i Vestjylland opførte fra 1975 til 1978. Tvindmøllen kører stadig i dag efter at have fået nye vinger i 1993 og forskellige nye komponenter gennem årene. Tvindmøllen bør bevares, som en del af den danske kulturarv.

Preben Maegaard, Grundlægger af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, forklarer i 2016, hvordan vindenergien har udviklet sig i løbet årerne og hvordan vindenergien er blevet en af Danmarks største industri succeser.

Se denne meditative video fra en vindmølle pioner og veteran, som siden 1978 har omdannet vinden til ren og grøn elektricitet.

Danmarks Vindkrafthistoriske Samling er en forening, der arbejder med at dokumentere historien om udviklingen af vindkraften i Danmark. På foreningens hjemmeside kan der findes spændende link, nyhedsbreve og fakta, om blandt andet gårdmøller i Vendsyssel.

Vindmøller til gavn for lokalsamfundet

4 vindmøller på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark opstillet uden statsstøtte. Vindmøllerne blev indviet den 13. december 2019.

Vindmøllerne har en effekt på 4,2 MW med et vingefang på 136 meter. Det giver et bestrøget areal på ca. 1,5 ha. Den samlede investering løb op i omegnen af 120 millioner kroner.

Vindmøllerne ejes i dag af Jyske Bank, Hirtshals Havnefond (2 stk.) og et vindmøllelaug med 350 lokale borgere.

Den 2. september 2020 modtog Hirtshals Havnefond Wind Denmarks vindmøllepris. Prisen er tildelt den erhvervsdrivendes fonds arbejde med Danmarks første vindmøllepark opsat uden offentligt tilskud og for samtidig at kombinere vind med vækst i lokalområdet.

Følg med i hvor meget vindmølleparken producerer af Hirtshals elforbrug her

Følg os også på Facebook: