Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Med hjælp fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og inviterede gæster er Brønderslev Forsynings nye innovative energianlæg til 330 millioner nu officielt indviet.

Varmeforbrugerne i Brønderslev går fra opvarmning med naturgas til en grønnere opvarmning med flis og solvarme. Det vil give en forventet årlig CO2 besparelse på 25.000 ton, oplyser forsyningen.

Anlægget er efter nogle indkøringsvanskeligheder ved at være oppe og køre i fulde omdrejninger. Det nye anlæg omdanner energi fra sol og bæredygtig træflis til elektricitet og fjernvarme ved hjælp af solvarmefangere, 2 biomassekedler, varmepumper og en ORC-turbine.

Solvarmeanlægget på 16,6 MW består af 5000 meter parabolske soltrug bestående af spejle, der følger solens bevægelse fra den står op til den går ned. Spejlene er opstillet i 40 rækker og koncentrerer solens stråler, så de rammer et rør med transmissionsolie foran trugene.

Når olien er opvarmet til ca. 310 grader celsius, sendes den termiske energi til en 20 MW ORC-turbine, der omdanner den varme olie til elektricitet og fjernvarme. El produceres periodisk, når markedsprisen er tilfredsstillende.

Ved en effektiv røggaskøling, blandt andet ved hjælp af 3 varmepumper, kan der udvindes op til 6 MW ekstra varme til forbrugerne.

De 2 biomassekedler har en samlet effekt på 20 MW. Brændslet er lokalt fremstillet og træflisen er certificeret bæredygtigt. Ved bæredygtig skovdrift sikres det, at der bliver genplantet, efter at træerne er fældet, og at skoven drives på en måde, som er tilpasset træernes cyklus, så kulstofbindingen er størst mulig. Brønderslev Forsyning forventer, at der skal bruges 43.000 ton træflis årligt. Kedlerne vil kun være i brug i fyringssæsonen.

Som en af de sidste kommuner besluttede Brønderslev Kommune sig i 1993 til kraftvarme baseret på naturgas. Det betød stop for brug af olie og nedlæggelse af halmværket, der i 10 år blev drevet af lokale landmænd. Nu kan varmeforbrugerne i Brønderslev igen varme sig ved hjælp af biomasse.

Biomasse er en god og fleksibel energikilde, der må forventes at spille en vigtig rolle i dansk energipolitik i mange år endnu. Biomassen udgør den største andel af vedvarende energi i Danmark. Brugen af biomasse er ikke afhængig af vejrforholdene og vil i fremtiden bidrage til en stabil energiforsyning i kombination med vind og sol. Anlægget er den største anlægsinvestering i Brønderslev Kommune – tillykke.

I år er det 40 år siden Danmarks Vindmølleforening blev stiftet. Jubilæet markeres med en ny bog om vindmøllehistoriens 40 år i Danmark med titlen “Da Danmark fik vinger”.

Bogen udkom den 1. marts og er skrevet af historiker Flemming Petersen i samarbejde med Danmarks Vindmølleforening og Energimuseet. Bogens forord er skrevet af Connie Hedegaard.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er som aktiv aktør i den lokale folkelige energibevægelse en del af historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser.

Senest har vi støttet og anbefalet, at der blev opstillet 5 vindmøller på 3,45 MW, med en totalhøjde på 140 m ved Skovengen nord for Asaa, der lige nåede at blive net-tilsluttet inden den eksisterende, den såkaldte, ”25-øre” støtteordning til landvindmøller i Danmark udløb den 21. februar.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings vindmøllegruppe har sidste år indstillet sig på en ufrivillig pause på et par år i det vigtige arbejde med udbygning af vindenergi på land, indtil de nye udbud over sol og vind forhåbentligt er på plads senere i år.

Ved udgangen af 2017 stod der i alt 4.686 vindmøller i Danmark – 508 havmøller og 4.178 landmøller.

Bogen bygger bl.a. på hidtil ubrugt kildemateriale og en række interviews med personer, der har spillet en central rolle i vindmøllehistorien.

Forfatteren viser, hvordan alle disse faktorer har spillet en rolle. Vindkraftens fremtrædende position i Danmark er ikke sket uden sværdslag. Bogen viser, hvilke interesser og kræfter, der var i spil.

Danmarks Vindmølleforening skriver om bogen: ”Det er blevet til en spændende beretning, der beskriver og forklarer udviklingen fra 1978-2018. Gennem hele bogen sammenkobles energipolitik, teknologi, elsektor, energidebatten, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser”.

Læs mere om bogen her: Da Danmark fik vinger