Udbygningen med vedvarende energi i Danmark har de seneste år oplevet en markant opbremsning, og udbygningen er slet ikke på niveau med forventningerne og klimamålene.
Mange kender børnesangen “10 små cyklister, hvor borte to de 9 og kun én kørte korrekt så ham kan vi li'”. Overfører vi børnesangen til den invitation til vedvarende energiprojekter, som Hjørring Kommune for et års tid siden sendte ud i kommunens bestræbelser på at blive CO2-neutral i 2040, så kunne den korte version være:
Fjorten små ansøgninger om VE-projekter kom til Hjørring i hast. Forvaltningen sagde dur ikke til de 5 og byrådet til andre fem. Flertallet i byrådet tog de næste 3 efter en offentlig høring. Så nu er der kun et lille VE-projekt i Høgsted tilbage.
Forhistorien er, at byrådet den 24, juni 2020 vedtager en ny planlægningsstrategi, som betyder, at ansøgninger om vind- og solcelleprojekter kun kan foregå hvert fjerde år i det andet år i byrådsperioden.
Med denne strategi bliver det samme byråd, som følger vind og solansøgningerne hele vejen. Både som igangsætter, fastlægger af retningslinjer, udpegninger i kommuneplantillægget, samt efterfølgende arbejde med udarbejdelse og vedtagelse af de konkrete lokalplaner for anlæggene, lyder det fra Hjørring Kommune.
Med vedtagelse af den nye planlægningsprocedure havde kommunen løbende allerede modtaget mange ansøgninger, som ventede på at blive behandlet. Derfor besluttede byrådet, at åbne et ansøgningsvindue allerede i denne byrådsperiode, for at undersøge om ansøgerne fortsat ønskede at gennemføre de ansøgte projekter.
På byrådsmødet den 27. januar 2021 beslutter byrådet at sende 2 solcelleprojekter og 2 vindmølleprojekter i høring fra den 15. februar til 15. marts 2021. De øvrige VE-projekter blev fravalgt på grund af natur-, landskabs- og kulturarvsinteresser.
Høringen kom også til at indeholde kommuneplanens 7 restriktive retningslinjer og principper for vindmøller, som blev vedtaget af byrådet tilbage i 2016.
Af de 4 sol og vind ansøgninger kom kun et enkelt projekt videre.
Temaplan igen i høring
Den 25. august besluttede Hjørring Kommunes Byråd endnu engang at fremlægge forslag til temaplan for vindmølle- og solenergiplanlægning, samt tage endnu en hørringstur med vindmølleområdet langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted. Forslagene med tilhørende miljøvurdering kom i offentlig høring frem til den 26. oktober 2021 og hørings svarende venter nu på at blive behandlet af byrådet.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i høringen og kunne med tilfredshed notere, at planlægning af vindmølleparker fremover bliver meget mindre restriktiv og grundlæggende kun omfatter krav, som fremgår af lovgivningen. Det vil gøre det meget nemmere at finde områder til den nødvendige opstilling af vindmøller i fremtiden, når ansøgninger i Hjørring Kommune fremover vurderes ud fra en konkret vurdering med udgangspunkt i projektets beliggenhed og miljøpåvirkning.
Mangel på grøn strøm udfordrer vision
Med tal fra 2020 har Vendsyssel Energi- og Miljøforening vurderet, at sol og vind kun dækker omkring 75 pct. af kommunens elforbrug. Derfor skal der opstilles markant flere vindmøller og solceller for at opfylde kommunens målsætning om at blive netto-selvforsynet med strøm fra vedvarende energikilder.
Tilmed har byrådet, den 27. oktober 2021, besluttet at igangsætte en planlægningsproces vedrørende udvidelse af Hirtshals havn med ønske om, at Hirtshals Havn skal være et knudepunkt for grønt produceret strøm til eksempelvis fremstilling af brint, ammoniak og andre grønne brændstoffer.
Men allerede nu kniber det med at dække det stigende elforbrug i kommunen med vind og sol, og når byrådet de seneste år har sagt nej til mere vedvarende energi, peger det i retning af, at kommunens store ambitioner om produktion af grønt brændstof i Hirtshals kun kan realiseres med sort strøm, eksempelvis importeret fra Tyskland.
Derfor mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at kommunens beslutning, om ansøgningsrunder kun hver fjerde år og næste gang i 2023 vanskeliggør processen med at etablere mere vedvarende energi og kan medvirke til at forsinke Hirtshals Havn og et ønske om flere vindmøller på havnen til at finansiere udvidelsen.
En ansøgningsrunde kun hver fjerde år medvirker også, at projektforslag fremlægges, før de er helt udviklet, og at kommunalpolitikkerne på baggrund af offentlighedsfasen kun møder negative høringssvar, som kan påvirke dem til at vælte ”gode projekter” én for én, før en egentlig ansøgning foreligger.
Det så vi tydeligt ved det første ansøgningsvindue, hvor kun én ud af 14 ansøgninger kom igennem nåleøjet. I denne byrådsperiode har Hjørring Byråd sagt nej til yderligere 2 ansøgninger, blandt andet fordi ”ganske” få vindmøllemodstandere anført af de private ejere af Børglum Kloster og landspolitiske venner brugte samme taktik som Tordenskjolds soldater og et flertal i byrådet lod sig besnære.
Eneste overlevende forslag har lang vej endnu
Vindmølleområde langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted er det eneste forslag, som Byrådet har sluppet videre, men politikerne skal behandle projektet 3 gange endnu, før vindmøllerne kan slippe gennem nåleøjet og flere politikere er allerede begyndt at vakle.
Hvis forslaget bliver en del af temaplanen skal projektudviklerene først sende en ansøgning, som skal i fordebat og høring. Derefter skal der udarbejdes lokalplan og miljøkonsekvensvurdering, som igen skal i høring, før byrådets endelige afgørelse, som mindst vil ligge 2 til 3 år ud i fremtiden. Først derefter skal transmissionsnettet udbygges og øget transformerkapacitet etableres.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, det er vigtigt at udnytte vindmølleområder maksimalt, så der kan produceres mest mulig energi på færres mulige lokaliteter. Her er antal af vindmøller og vindmøllernes totalhøjde og harmoniforhold vigtige faktorer.
Den tidligere højdebegrænsning på 150 m blev fjernet af Folketinget i september 2019. Højere vindmøllers ”evne” til at integreres i landskabet afhænger meget af, hvilket landskab, der er tale om, og om de borgere og politikere, som skal vurdere det, har et positivt eller negativt syn på vindmøller, for de er ikke i besiddelse af ekspertviden.
Når vindmøllerne vokser i størrelse, virker forholdet mellem tårn og rotor mest harmonisk, når rotorens diameter øges yderligere i forhold til tårnet. Det skyldes, at nye, store mølletyper har en mere slank karakter end ældre modeller og derfor bedre kan bære lange vinger
Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Fra nabohusene vil vindmøllerne opleves meget store, uanset om totalhøjden til vingespids er 150 meter eller 173 meter. På længere afstand vil de nye vindmøller på 173 meter i forhold til de eksisterende 5 vindmøller på 150 meter efter vores opfattelse opleves lige høje og syne ens i landskabet – sådan er det bare.
Om det nye byråd bliver mere handlekraftige på den grønne omstilling blæser i vinden. Heldigvis blev de politikere, der oftest er modstandere af vindmøller, ikke genvalgt.
Vi kan kun anbefale politikerne til at komme op på de grønne cykler igen, så Hjørrings kommunes planlægning ikke bliver en bremseklods for den grønne omstilling.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening opfordring er: sæt mere turbo på udskiftning af ældre vindmøller, så grøn strøm i stikkontakterne kan følge med den stigende elektrificering af samfundet – til gavn for klima, havn, borger og Hjørring kommune.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en medlemsforening, der arbejder for en decentral udbygning af energiforsyningen med hovedvægten lagt på energibesparelser og vedvarende energi. Vendsyssel Energi- og Miljøforening er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Læs mere om foreningens synspunkter og gruppernes arbejde under fanen ”Aktiviteter og projekter.”
Danmark skal have et nyt kortsigtet klimamål inden årsskiftet. Regeringen lægger op til forhandlinger, om et klimamål for 2035 som et punktmål i spændet mellem 82 og 85 procent.
Med beslutningen sætter regeringen retningen mod det langsigtede og egentlige mål: klimaneutralitet i 2045 og 110 procent reduktion i 2050.
Regeringen er allerede nu klar til at prioritere 4 mia. kr. årligt til at indfri et mål på 82 procent. Det svarer beregningsteknisk til, at målet vil kunne indfries kun med tilskud.
Danmarks nuværende klimamål lyder på 70 procent reduktion i 2030. Den seneste opgørelse, Klimastatus og -fremskrivning 2025, skønnede tidligere på året, at Danmark har anvist vejen til at nå både 2025 og 2030-målet.
Følg med I Belém – COP 30
Statsledere, lobbyister og aktivister har netop taget hul på det årlige slag om klimaet til klimatopmødet i Brasilien.
Det bliver spændende at se hvad nyt EU, Kina, Indien og de andre store CO2 forbrugende lande kan bidrage med.
På dag 1 vedtog parterne hurtigt den officielle COP30-dagsorden. Denne konsensus bekræfter en vilje til handling til at fremskynde Parisaftalen.
Ambassadør André Corrêa do Lagoblev valgt til formand for partskonferencen på FN’s 30 klimakonference. Han vil lede forhandlingerne og lede dagsordenen fremad for det næste år for at fremskynde klimaimplementeringen.
Fra anden dagen kan det nævnes, at Årbog 25 blev lanceret. Årbogen giver et overblik over fremskridt, tendenser og udfordringer i forbindelse med klimaindsatsen, der træffes af interessenter uden for partierne, for at inspirere til yderligere handling og øge ambitionerne.
Årbog25 markerer det er 10 år siden vi fik Parisaftalen. I Årbogen nævnes at selv om der er reelle fremskridt, er de stadig utilstrækkelige. Der henvises blandt andet til COP 28 i Dubai, hvor der blev besluttet at vi skal væk fra fossile brændstoffer inden midten af århundredet og en tredobling af vedvarende energi.
Dag 3: Indfødte demonstranter ville synliggøre deres kamp for at bevare skovene. De oprindelige folk er forfærdede over den fortsatte industri og udvikling i Amazonas.
Dag 4: 1.600 lobbyister fra fossilsektoren deltager på årets COP30-møde i Brasilien. Tallet er flere end antallet af deltagere fra de enkelte landes repræsentanter, på nær værtslandet selv.
Dag 6 og 7: Diskussionerne kører i ring, landene fastholder deres positioner på samme sted, som de hele tiden har været.
Klimafinansiering er fortsat et omstridt emne. Landene er fortsat uenige om, hvem der skal betale klimafinansiering, hvor meget der er brug for, og hvordan den skal fordeles.
Den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore kritiserede USA for dets manglende deltagelse i topmødet.
Her kan alle officielle dokumenter relateret til klimatopmødet i Belém findes efterhånden som møderne finder sted
13. november 2025
Greenpeace får medhold i vigtig klagesag om dansk oliefelt
Energiklagenævnet har ophævet Energistyrelsens godkendelsen til at indvinde ny olie i det endnu uåbnede oliefelt Hejre i Nordsøen. Afgørelsen betyder at Energistyrelsen skal behandle ansøgningen fra olieselskabet Ineos på ny. Det britiske olieselskab tager afgørelsen til efterretning.
Brønderslev Kommunes Natur- og Miljøpris 2025 er uddelt
Brønderslev Kommunes Natur- og Miljøpris 2025 er i dag blevet uddelt og går til iværksætter Julie Østergaard Jensen og hendes virksomhed Hundredefemten, som ligger i bakkerne uden for Hellum på kanten til Frederikshavn Kommune.
Julie har overtaget sit barndomshjem for at drive sin virksomhed i uformelle og hyggelige rammer midt i naturen, hvor det handler om at være sammen, bage, smage og skabe sammen.
Under mottoet ”Langt væk fra det meste – tæt på det vigtigste” inviterer Julie en tur på landet og inden for til en række meget forskellige aktiviteter, som tæller alt fra pizzabagning til hyggelige workshops i blandt andet blomsterbroderi, lappeløsninger, linoleumstryk og papircollager, hvor der lægges op til nye håndværk og teknikker.
Det er Brønderslev Erhverv, som indstillede Julie og hendes iværksættervirksomhed til Natur- og Miljøprisen, som blev overrakt af Brønderslev Kommunes borgmester Mikael Klitgaard. Det var Det Grønne Råd, som havde valgt prismodtageren efter indstilling.
Nomineret var også OK og deres certificerede svanemærkede vaskehal på Østergade i Brønderslev, fordi vaskehallen sparer naturen for meget miljøbelastende spildevand fra bilvask, sparer vand, og fordi svanemærket gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige produkter.
18.september 2025
Mere fart på sol og vind til forhandling med Folketingets partier
Regeringen vil med 17 initiativer fremlagt i Fair, fornuftig og fleksibel udbygning af vedvarende energi på land, give mulighed for billig strøm til naboer til solcelleanlæg eller vindmøller, flere solceller på tage af offentlige bygninger. Endvidere er forslag som Green Power Denmark længe har efterspurgt at det bliver muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil regeringen lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne.
Men samtidig presser regeringen citronen endnu mere og vil gøre det endnu dyrere at opstille sol og vind.
Energistyrelsen har igen afvist samtlige 37 ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til havvindprojekter under åben dør-ordningen, heraf tre havvindprojekter med testelementer.
Begrundelsen er at en forundersøgelsestilladelse vil betyde ulovlig statsstøtte fordi ansøgeren får gratis eneret til et ønsket havareal, som har en eller anden form for værdi, uden der har været konkurrence om arealet. Det drejer sig i sidste ende om at overholde EU’s statsstøtteregler, skriver Energistyrelsen i afgørelsen.
Energiklagenævnet ophævede den 6. maj 2024 og den 25. juni 2024 en række afgørelser om afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen og hjemviste sagerne til fornyet behandling i Energistyrelsen. Energistyrelsen har nu truffet nye afgørelser i sagerne og fastholder afslag på ansøgningerne om forundersøgelsestilladelse.
Beslutningen rammer også Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, der siden 2019 har arbejdet på at realisere et lokalt, folkedrevet havvindmølleprojekt med 9 møller på samlet 100 megawatt i kystnært farvand ud for Nexø.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er selvfølgelig ærgerlig over, at beslutningen spænder ben for det vi helst så, at befolkningen tager ejerskab til den grønne omstilling og bliver del af løsningen på klimakrisen. Ellers er det godt at der skal betales for brug af havbund for at åbne døren igen.
Åben dør-ordningen blev etableret i 1999. Ordningen var tiltænkt små og kystnære havvindprojekter eller projekter, der bygger på opdagelse af nye områder, som ikke indgår i de statslige udbud. Formålet med ordningen var blandt andet at understøtte en markedsudvikling til at fremme udbygningen af vedvarende energi. Energistyrelsen satte sagsbehandlingen under åben dør-ordningen i bero i februar 2023.
september 2025
Energinet sænker tarifferne, politikerne elafgiften og du spinder guld
Når Energinet fra næste år sænker elforbrugernes tariffer på transport af strøm med 15 procent svarende til 2,5 øre inkl. moms, og fastholder priserne de efterfølgende tre år er det godt nyt for de husstande, som opvarmer med el og alle de danskere som har elbil. En elforbruger med et forbrug på 4000 kWh vil opleve at få en årlig besparelse på 100 Kr. Ikke meget men dog noget. Bedre bliver når afgiften på strøm også nedsættes.
En husstand med et forbrug på 4000 kWh vil slippe for at betale det meste af elafgiften de næste 2 år. Det betyder at elafgiften sænkes fra 72,7 øre til 0,8 øre – eller 90 øre til 1 øre, når momsen tages med i regnskabet. Det vil betyde med de hundrede kroner en samlet besparelse på 3.660 kr.
Det fremgår at afgiftslettelsen kommer til at koste statskassen 7,1 mia. kroner i 2026 og 7,0 mia. kroner året efter. Penge som skal hentes hjem på anden måde.
Grunden til at Energinet kan sænke prisen for transport af el skyldes, at Energinets elhandel på kablerne over grænserne til nabolandene de senere år har givet så store indtægter, at der kan afsættes penge til at sikre lavere tariffer, samtidig med at der forsat afsættes midler til de grænseoverskridende kabelforbindelser.
20. august
Økologien har behov for nødhjælp
450 beslutningstagere fra landbrugs- og fødevaresektoren i 40 lande været samlet i København den 18. og 19. august for at gøre status over økologiens udvikling og fremtid.
EU Kommissionen fremlagde en jord til bord-strategi i maj 2020. Af den fremgår det at målet er en økologisk arealandel på 25 procent i det europæiske landbrug i 2030 som en af de centrale foranstaltninger under den europæiske grønne pagt. Målet om 25 procent økologisk landbrugsjord er også Økologisk Landsforenings danske mål.
I Danmark besluttede den daværende regering et mål om at fordoble det økologisk dyrkede areal i 2030, målt i forhold til 2018. Oversat til procenter betyder det et mål om 21 procent økologisk dyrket areal i Danmark i 2030.
Ved mødets afslutning overbragte arrangørerne et charter om vejen til 25-procentmålet til finansminister Nicolai Wammen som repræsentant for det danske EU-formandskab.
12. august 2025
Økologi i forsat fald på markerne
Det økologiske produktionsareal faldt i 2024 til 295.233 hektar fra 303.563 ha i 2023, hvilket svarer til et fald på 8.330 ha eller ca. 2,7 procent. Faldet for tredje år i træk betyder at det økologiske produktionsareal nu er er 11,1 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark
I Vendsyssel dyrkes 17.025 ha. økologisk. Det er 2.042 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 7,8 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.131 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Frederikshavn Kommune har haft en stigning på 41 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 9,8 pct. mod 11,3 pct. i 2023
Frederikshavn Kommune 9,2 pct. mod 9,1 pct. i 2023
Brønderslev Kommune 8,1 pct. mod 9,7 pct. i 2023
Hjørring Kommune 5,0 pct. mod 5,9 pct. i 2023
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030. For at understøtte ambitionen om mere økologi hæves den økologisk arealstøtte og der gives mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud nær drikkevandsboringer.
Det positive er at det økologisk detailsalg steg i 2024 efter flere års stagnation. Salget af økologiske fødevarer steg 2 procent i antal købte varer per indkøbstur i 2024, hvilket resulterede i en ny rekordomsætning på 16 milliarder kroner. Desværre er stigningen dog primært drevet af prisstigninger. Der er brug for politisk prioritering, at supermarkederne øger sortimentet, og at vi vælger flere økologiske varer, når vi handler.
At dyrke og købe økologisk har betydning for klimaet, miljøet, dyrevelfærd og ikke mindst sundheden. Derfor er det også vigtig med øget fokus på økologiudviklingen. Måske kunne reduceret moms på økologiske fødevarer og økologisk skolemad bidrage positivt til mere økologi på markerne.
7. juli 2025
Plantefondens pengetank
Fødevaresektoren spiller en vigtig rolle i løsningen af de voksende klima- og miljøudfordringer. Derfor blev Plantefonden foreslået i 2021 som led i den grønne omstilling af dansk landbrug og danskernes madforbrug. Fonden for Plantebaserede Fødevarerblev først formelt vedtaget som lov i Folketinget den 23. februar 2023.
Siden 2023 har Plantefonden indkaldt én gang årligt til en ansøgningsrunde, hvor alle Plantefondens årlige tilskudsmidler uddeles. Den tredje ansøgningsrunde sluttede 15 maj 2025. Det tilstræbes, at mindst 50 pct. af fondens midler anvendes til økologiprojekter.
Nu har Plantefonden udgivet deres anden årsberetning, hvor det fremgår at fonden indtil nu har udbetalt 180 millioner kroner og støttet 71 projekter.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi af to gange henvendt os til Nordjysk Mad og Brønderslev Kommune for at gøre opmærksom på at søge penge fra plantefonden til et projekt der skulle fremme mere plantebaseret og klimavenlige kostplaner. Desværre har bestyrelsen i Nordjyske Mad ignoreret vores henvendelser uden svar.
Vi mener, at Nordjyske Mad, som et offentligt køkken har fagligheden og muligheder for at tilbyde 100 procent plantebaserede måltider en gang imellem, inden for rammerne af de officielle kostråd.
Endvidere har Nordjyske Mad siden 2022 haft Det Økologiske Spisemærke i bronze (30-60% økologi) og i år modtaget 1.166.000 kr. fra Økologifonden til at styrke økologien i køkkenet. Det er godt med økologi, men det er tvivlsomt om Nordjyske Mads menuer der primært er retter med kød lever op kun at indeholder 350 gram kød om ugen, som er en tilpas mængde, ifølge kostrådene, når maden er planterigt og varieret.
I Fredensborg Kommune har ældre bl.a. fået mulighed for at vælge vegetarretter hver uge og oksekød erstattes med mindre klimabelastende slags kød som gris og kylling. For køkkenerne på ældreområdet har det betydet reduceret CO2-udledning med 14,4 pct. og udledningen fra kødforbruget med hele 28,8 pct.
Danmark er blandt de lande i verden, hvor der spises mest kød pr. indbygger og langt mere end anbefalet i vores nationale kostråd. På landsplan viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at 60 procent af de ældre i hjemmeplejen og på plejehjem er underernærede. Der er altså store sundhedsmæssige gevinster ved plantekost, der er varieret, samt rig på fibre, vitaminer og mineraler.
Plantefonden har også sendt penge til Vendsyssel. Hvad ledelsen i Nordjyske Mad ikke ville, det gjorde Kornets Hus ved Hjørring, der i 2023 fik tilsagn til 2 projekter.
2. juli 2025
Hjørring Byråd sagde nej til at opstille vindmølleri forbindelse med solcelleprojekt nord for Tårs
Byrådet besluttede den 28. februar 2024, at der skal udarbejdes plangrundlag og miljøvurderinger for område 23, hvor der i forbindelse med ansøgningsvinduet er ansøgt om et solcelleprojekt på 105 ha beliggende nord for Tårs og vest for Tykskovvej
Projektet er et af de 22 VE-projekter der er tilbage efter ansøgningsvinduet åbnede tilbage i 2023. Ansøgningsrunden resulterede i 37 områder med i alt ca. 3.000 hektar solceller og 70 vindmøller. I dag indeholder de tilbageværende 22 områder forslag til 15 solcelleprojekter, 5 vindmølleprojekter og 2 hybridprojekter, hvor det er en kombination af vindmøller og solceller. I alt er der tale om ca. 1.685 hektar solceller og 23 vindmøller.
I forbindelse med sagsbehandlingen af solcelleprojektet har ansøger ønsket at udvide projektet med 1 til 3 vindmøller med en totalhøjde på hhv. 180 m eller ved 3 vindmøller en højde på 150 m inden for samme areal, hvor der er ansøgt om solceller.
Hvilket lyder fornuftigt ud fra at udnytte arealet mest optimalt med størst mulig produktion, samt at udnytte el-nette bedst muligt fordi vindmøller producere hele døgnet og mest om vinteren alt efter vind styrke. Solceller producere kun i de lyse timer og bedst i sommerhalvåret. Ønsker Hjørring Kommune at være selvforsynende med grøn strøm ikke bare på årsbasis, men også på måneds basis er det nødvendigt at have en god balance mellem solceller og vindmøller.
Hjørring Kommunes forvaltning havde ellers vurderet at projektet med vindmøller er i overensstemmelse med kommunens energiplan og i tråd med energiplanens målsætning om øget produktion af VE-strøm, samt at det er positivt, at anlægget vil komme til at have samproduktion af sol- og vind.
Med byrådets nej bliver det kun solceller der finder vej til Tårs-området, hvis det nye byråd vil det næste år, ellers kommer det til at gå som tidligere VE-ansøgere i Hjørring Kommune.
I de seneste 12 måneder har sol og vind kun produceret 62,2 procent af kommunens elforbrug.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi ikke støttet udpegning af område 23 fordi vi ikke støtter solceller opstillet på marker uden vindmøller. Vi havde dog meget gerne set det udvidede projekt i en ny fordebat eller solcelleprojektet helt droppet.
Hjørring Kommune udgiver hver måned en videostatus, så alle interesserede kan følge med i hvor langt de enkelte projekter er nået og hvornår der afholdes borgermøder og høringer.
26. juni 2025
Dansk eksport af energiteknologi er på rette kurs igen
Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står med en eksport for 58,1 mia. for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten.
I 2019 var eksporten hele 123,3 milliarder kroner for derefter at falde de efterfølgende år. Det er særligt eksporten af vindenergiteknologi, der er faldet fra 65,4 milliarder i 2019 til 58,1 milliarder kroner i 2024, hvilket dog modvirkes af en stigning i eksporten af andre energiteknologier.
Tyskland var i 2024 igen det største danske eksportmarked for energiteknologi. Eksporten til Tyskland var 15,2 mia. kr. i 2024 og er således steget med 16 pct. i forhold til 2023, hvor eksporten var 13,1 mia. kr. Det tyske marked udgjorde 15 pct. af den samlede energiteknologieksport.
USA var for andet år i træk den næst største aftager af dansk energiteknologi. I 2024 endte eksporten på 9,8 mia. kr. Med den energisorte Trump ved roret kan det fremover ende med frit fald.
Eksporten af energiteknologi udgjorde 11 pct. af den samlede danske eksport i 2024
Skolerne skal i løbet af efteråret og senest efter juleferien begynde at afprøve skolemad i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Mindre skoler har fået mulighed for at afprøve skolemad på alle klassetrin.
Skolemaden skal naturligvis smage godt og have en høj ernæringsmæssig kvalitet samt selvfølgelig leve op til Danmarks officielle kostråd, så eleverne får et godt fundament til arbejdet i klasserne. Endvidere bør mest mulig af maden være med danske og økologiske råvarer.
Skolemaden kan være en kærkommen mulighed for at undgå det klimaskadelige røde kød og introducerer eleverne for grøntsager og bælgfrugter på en ny måde. Skolemadsordningen kan også bidrage til undervisningen ved at bruge gældende klimadata til at beregne skolemadens klimaeffekt på daglig basis.
Lodtrækningen er sket under hensyntagen til blandt andet geografi og socioøkonomi. Skolerne er ved lodtrækning udvalgt til enten at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 eller 25 kroner pr. måltid. For de deltagende folkeskoler gælder, at der skal være sikret tilslutning fra kommunalbestyrelsen senest d. 31. august 2025.
Det er finansloven for 2025, hvor der blev afsat samlet 854 millioner kroner til forsøgsordning for skolemad i perioden 2025-2028.
Det bliver Rambøll Management Consulting der sammen med Trygfondens Børneforskningscenter og Københavns Professionshøjskole gennemfører en ekstern evaluering af forsøget.
Evalueringen skal undersøge effekten af skolemad på elevernes sundhed, læring og trivsel samt indsamle viden og erfaringer om den lokale implementering og gennemførslen af madordningen i praksis, samt betydningen af forældrebetaling.
Nye klimamål
Klimaloven siger, at Folketinget i 2025 skal fastsætte et klimamål for 2035, som skal pege frem mod ambitionerne for 2050. Klimarådet har i løbet af 2024 udgivet flere analyser med dette langsigtede fokus, og statusrapporten samler op på dette arbejde. Rapporten beskriver desuden den klimapolitiske kontekst i EU og på globalt plan.
Med den nuværende klimapolitik har Danmark ifølge regeringens fremskrivninger kurs mod at nå en reduktion af drivhusgasudledningen på 78 pct. i 2035. Et mål på 80 pct. vil derfor ikke kræve nogen stor ekstraindsats.
SVM-regeringens mål om en CO2e reduktion i 2045 og 110 procent CO2e-reduktion i 2050 skrives ind i klimaloven.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi planen for nye delmål derfor må være: 2035 – 80 pct. 2040 – 90 pct. med det ønske, at målene bør opfyldes så hurtigt det er muligt, efterhånden som ny teknologi markedsmodnes og elektrificeringen øges.
Stor fremgang for elbiler
Den 30. april 2025 er der indregistreret 402.000 elbiler i Danmark. Det er 167.000 flere end på samme tidspunkt sidste år. I samme periode er antallet af fossile biler faldet med 128.000 biler. Det er dog stadig de fossile biler, som fylder mest på de danske veje med hhv. 1,73 mio. benzinbiler og 624.000 dieselbiler. Der er indregistreret 128.000 hybridbiler med mulighed for el-opladning sammenlignet med 126.000 på samme tidspunkt sidste år.
I 2023 udledte personbilerne i Danmark 6,8 mio. ton CO2e af transportsektorens samlede udledning på 12,4 mio. ton CO2e. En transport udledning, der svarende til ca. 32 pct. af Danmarks nettoudledninger.
Udledningerne fra personbiler skønnes reduceret med ca. 47 pct. frem mod 2030, svarende til ca. 3,2 mio. ton CO2e. Reduktionen afspejler den fortsatte udvikling i salget af elbiler og der med fortrængningen af nye benzin- og dieselbiler.
I 2030 skønnes bestanden af elbiler at udgøre ca. 1,4 mio. svarende ca. 45 pct. af alle personbiler.
De sidst ti år er der kommet over en halv million flere personbiler på de danske veje. Flere kørte km. og trængsel betyder flere motorveje. For eksempel skønnes anlægget af den 20 km. lange firesporet motorvej tredje Limfjordsforbindelse, der føres vest om Aalborg via Egholm i Limfjorden som borgmestrene i Vendsyssel er henrykte for, vil betyde større klimabelastning og flere kørte kilometer.
I stedet for at anlægge flere veje for at løse den øgede bilisme kunne politikerne også vælge at bruge en adfærdsregulerende regulering ved at omlægge bilbeskatningen så ejerskab af en bil blev billigere eller gratis, men brugen af bilen dyrere ved brug af variable GPS styrede kørselsafgifter opdelt i forskellige roadpricing zoner.
Det sker i en række perspektivrige projekter, der alle understøtter Danmarks målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045.
Nu opfordre klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard EUDP’s bestyrelse til fremadrettet at inkludere muligheden for at støtte kernekraft som teknologi – på linje med og efter samme principper som andre teknologier – da teknologien kan bidrage til at løse globale klima- og energirelaterede udfordringer. Opfordringen kommer efter juridisk vurdering foretaget af Energistyrelsen.
To danske virksomheder bidrager til udviklingen, hvor Det Internationale Energiagentur forventer, at små modulære reaktorer (SMR) kan være i drift i Vesten omkring 2030, hvis det nuværende investeringsniveau fastholdes. Det kan nu ske, på trods af at Danmark har et forbud mod atomkraft, hvis ellers EUDP’s bestyrelse følger ministerens opfordring.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener det er en glidebane mod kernekraft og spild af mulige danske udviklingsmidler, hvis det sker, kan det bidrage til at forsinke dansk klimaneutralitet i 2045. Vi mener der er nok ansøgninger af teknologiske projekter allerede, der har behov for støtte og som vil bidrage til den grønne omstilling i Danmark baseret på sol og vind.
VE-godkendelsesordningen nedlægges
Energistyrelsen lægger op til at nedlægge VE-godkendelsesordningen pr. 1. juli 2025. Ordningen dækker små anlæg inden for vedvarende energi såsom varmepumper, solceller, solvarme, biomassekedler.
Der er i dag omkring 1.300 VE-godkendte virksomheder. Ordningen er en frivillig godkendelsesordning, der blev indført i 2013 for at efterleve et EU-krav, men også for at undgå de alt for mange fejlinstallationer og dårlige dimensioneringer af VE anlæg især inden for varmepumper og brændefyr, der var dengang.
Energistyrelsen mener erhvervsuddannelserne i dag er forbedret så meget at de opfylder de nødvendige kompetencer til montører og installatører i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse.
Hos TEKNIQ forstår man ikke, at man ønsker, at nedlægge en ordning, der har fungeret godt for både installatører og kunder samt givet hele området et kvalitetsløft.
Nedlæggelsen af ordningen vil give en besparelse til installationsvirksomhederne fordi, der ikke længere vil være en løbende udgift forbundet med uddannelse og opretholdelse af VE-godkendelsen, blandt andet til opretholdelse til en kontrolinstans.
Med nedlæggelse af VE-godkendelsesordningen må en virksomhed uden autorisation fortsat gerne sælge VE anlæg og monterer de dele af VE-anlægget, som ikke kræver el- eller VVS-autorisation. En VE-montørvirksomhed kan indgå samarbejde med en autoriseret el- eller VVS-installatørvirksomhed for de autorisationskrævende tilslutningsarbejder, der indgår i anlægsopgaven.
Ophævelsen af bekendtgørelsen om VE-godkendelsesordningen er i offentlig høring frem til 9. maj 2025.
Få valgte at stemme nej til sol og vind i Thisted Kommune
I alt var 9245 personer stemmeberettiget. Af dem har 19,3 procent stemt nej til at opstille sol og vind og 12,4 procent stemte ja. De fleste stemmeberettigede valgte ikke at stemme formentligt fordi de mener, at projekterne ikke vil genere dem af nogen betydning.
Kigger man på hver enkelt af de 8 projekter var der flertal i fire af projekterne. Efter beslutning i byrådet sætter kommunen nu gang i myndighedsarbejdet for tre 4,5 MW vindmøller ved Gisselbæk, fem 4,5 MW vindmøller ved Vibberstoft, ca. 200 hektar solceller ved Bjerre samt ca. 130 hektar solceller ved Ballerum.
Kriterierne for at deltage i Thisted Kommunes afstemning er en afstand på 1,2 km fra kanten af solcellerne, samt en afstand til vindmøllerne mellem 3,6 – 4,3 km.
Afstemningen bekræfter det vi ved i forvejen at de nærmeste naboer til kommende sol og vind projekter næsten altid er imod. I debatten er sol og vind modstanderne aktive og meget højrøstede. Modsat den øvrige befolkning som ifølge meningsmålinger generelt er positive stemt, men passive i debat og afstemning. Når anlæggene er opstillet er der stort set ingen klager fordi generne er langt mindre end frygtet. Vi må dog anerkende at ikke alle projekter er velvalgte og her kan en afstemning eller meningsmåling være retningsgivende.
Det interessante i Thisted byråd er at SF og Enhedslisten stemmer imod mere sol og vind. Thisted Kommune er blandt de 10 kommuner i Danmark med højst produktion af grøn strøm fra landvindmøller og solceller. I Thisted Kommune dækkede sol og vind i 2024 det årlige elforbrug med 172,2 procent. Det var især energi fra de mange vindmøller i kommunen som bidrog.
Ifølge en analyse fra ejendomsmæglerkæden Home om værste nabo at bo ved siden af, kommer trafikeret vej, tog, landbrug med dyrehold og biogasanlæg ind, før vindmøller på en 9 plads og solceller på en 14 plads.
Danmarks udledning af drivhusgasser falder
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning på egen grund i 2023 viser en udledning på 38,8 millioner tons CO2e. Det er et fald i nettoudledningen på ca. 3,6 mio. tons CO2-ækvivalenter i forhold til 2022.
Reduktionen i drivhusgasudledningen skyldes blandt andet et fald på 2,4 mio. ton CO2e fra energiproduktion og energianvendelse og et fald på 1,1 mio. ton CO2e fra landbruget.
I den nye nationale drivhusgasopgørelse er der ligeledes foretaget genberegninger af opgørelserne af Danmarks drivhusgasudledning for perioden 1990-2022.
De danske klima-gasudledninger var 79,2 millioner tons CO2e i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 23,76 millioner tons i 2030. I forhold til 1990 svarer faldet på 40,4 mio. ton CO2e til en reduktion på 51,0 pct. fra 1990 til 2023.
Frederikshavn Kommune: Mere klimahandling efterlyses
Frederikshavn Kommunes nuværende klimaplan fra 2021 skal opdateres af det kommende byråd i 2026.
Klimaalliancen skal bidrage til, at kommunerne går fra plan til klima-handling og understøtte det store omstillingsarbejde, som venter kommunerne på vej mod deres klimamål i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Som den første kommune i Nordjylland har Frederikshavn Kommune været til evalueringsmøde med Klimalliancen den 13. februar 2025 for at præsentere sin plan for udarbejdelse af den reviderede version af klimaplanen, så kommunen kan certificeres på ny.
Siden vedtagelsen er der sket opdateringer i forbindelse med de forskellige tiltag, som skal være med til at nå målsætningen. Derudover har byrådet for kort tid siden afgivet tre klimaløfter.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil især opfordre kommunen til at opfylde klimaløftet om at inddrage borger, virksomheder og foreninger meget mere end hidtil i klimaarbejdet, for at skabe lokal opbakning til klimaindsatsen.
Endvidere mener vi at det haster med at få opsat mere sol og vind op i Kommunen. I 2024 dækkede sol og vind kun lidt over 33 procent af elforbruget. Det er især vindmøllestrøm kommunen er på bagkant med.
Derfor er det også vigtigt at området, som er udpeget til Recycling City og er tiltænkt at skulle tiltrække virksomheder der arbejder med genanvendelse, cirkulær økonomi og vedvarende energi. For at udnytte områdets areal optimalt bør der opstilles både vindmøller og solceller i området.
Varme ører hos Hirtshals Fjernvarme
Hirtshals Fjernvarme har fået godkendt sin redningsplan, da skifteretten i Hjørring mandag 3. marts 2025 stadfæstede rekonstruktionsplanen for varmeværket, der igennem godt et år har været konkurs truet.
Rekonstruktionsplanen indebærer, at kreditorerne får alle deres penge tilbage, og at varmeværkets 2.700 forbrugere får tilbageført i alt 16,1 mio. kr. gennem lavere varmepriser fra 1. april 2025 til 30. juni 2026. Tilbagebetalingen gøres mulig af et lån fra Jyske Bank, som Hjørring Kommune stiller garanti for. Lånet vil sikre, at Hirtshals Fjernvarme kan opfylde Forsyningstilsynets påbud af 18. september 2024 om at tilbageføre 16.1 kr. til varmekunderne.
Hirtshals Fjernvarme kom galt afsted fordi bestyrelsen spekulerede i spotprisen ved elproduktion sammen med andre kraftvarmeselskaber i selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet.
Spekulationen gav billigere fjernvarme på grund af salg af produceret strøm fra en 9 MW gasdrevet el-generator, når spotprisen var høj. Spekulationen gik godt indtil gaspriserne steg voldsomt i forbindelse med energikrisen i 2021. Det betød at Dansk Kraftvarme Kapacitet og de øvrige kraftvarmeværker ikke kunne opfylde aftalerne. Dansk Kraftvarme Kapacitet gik konkurs og efterlod Hirtshals Fjernvarme med varme ører og en gæld på 16,1 million kroner.
For at kunne tilbagebetale lånet og medfølgende udgifter er Hirtshals Fjernvarme fra årsskiftet opdelt i separate regnskaber for salg af strøm og salg af varme, således at indtægterne for salg af elektricitet kan anvendes til tilbagebetaling af lånet.
Tirsdag den 22. april afviklede Hirtshals Fjernvarme generalforsamling efter den meget turbulente periode. På trods af mange udfordringer udgjorde varmeprisen for et standardhus i 2023 og 2024 henholdsvis 15.880 kr. og 14.296 kr., hvilket placerer Hirtshals på en 7. plads i Vendsyssel på vores hitliste. Derudover kan varmeforbrugerne se frem til lavere varmepriser fra 1. april 2025 til 30. juni 2026.
Danmark er igen nettoeksportør af gas
TotalEnergies og Nordsøfonden, har den 28. februar meddelt, at Tyra er tilbage i fuld drift, og at genopbygningsprojektet har nået sin afslutning. Tyra anlægget er dermed igen knudepunkt for gas i den danske del af Nordsøen og forventes at levere op mod 2,8 mia. kubikmeter gas om året. Til sammenligning var Danmarks årlige gasforbrug 1,4 mia. kubikmeter i 2024. Danmark bliver således igen nettoeksportør af gas.
Det vil også bidrage positivt til gaslagringen i Europa, som medio januar var cirka 55 procent fyldte. Det er betydeligt under niveauet de foregående år. Flere faktorer har forsinket fyldningen op til fyringssæsonen. På tværs af EU var lagrene cirka 65 procent fyldte, hvilket er tæt på det normale for sæsonen.
Gas fra Norge gennem Baltic Pipe og gas fra Danmark har været med til at holde hånden under den europæiske forsyningssikkerhed. Det viser Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2024.
Den danske forsyningssikkerhed stabiliseres yderligere af biogasproduktionen, der kunne dække ca. 38 procent af det danske gasforbrug i 2024.
Produktionen fra Tyra kan dermed sikre forsyningen af gas i mange år fremover til Danmark og Europa, samt medvirke til at prisen til de danske boligejere og varmeforsyning, som fortsat holder fast i gasfyret kan holde varmen til en fornuftig pris fremover.
Tyra feltet ejes af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er et samarbejdsselskab (joint venture) mellem 3 selskaber med TotalEnergies, som operatør på feltet med en andel på 43,2 procent, mens BlueNord har en andel på 36,8 pct. og Nordsøfonden 20 pct.
Frederikshavn Kommune vælger igen elbiler
Frederikshavn kommune var den første kommune i Vendsyssel til at få en DK2020 klimaplan tilbage i 2021. I klimaplan blev der sat ord på, at kommunen gradvis skulle udskifte kommunens benzin- og dieseldrevne biler til elbiler.
En undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021, samt en opfølgning i 2023 viser at Frederikshavn Kommune ikke levede op til sin egen klimaplans målsætning.
På den landsdækkende kommuneliste er kommunen dumpet længere ned på listen i forhold til den offentliggjorte liste op til kommunevalget i 2021. På opfølgningen i 2023 ligger Frederikshavn Kommune nummer 75 på listen og er procentvis gået mest tilbage blandt kommunerne i Vendsyssel.
Den 12. februar 2025 sker der endeligt et sporskifte, der bringer Frederikshavn Kommune på rette spor. Økonomiudvalget beslutter at lease 100 elbiler til hjemmeplejen fra den 1. oktober 2025 til 31. september 2029.
Borgerne i Frederikshavn Kommune har længe været på rette spor og snart bliver der solgt flere elbiler end fossilbiler. I 2024 blev der købt 762 elbiler og samlet solgt 1620 køretøjer i kommunen.
I Vendsyssel er det nu kun Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune, som står på bremsen og fortsat leaser fossilbiler, mens flere og flere borger køber elbil.
Vedtagelse af solcelleanlæg ved Ribberholt og Starbakke
Frederikshavn Byråd har på deres møde 29. januar 2025 efter lang tids tilløb besluttet at der opstilles solceller på 29 hektar landbrugsjord, som ligger 500 meter nordøst for Ravnshøj og 1,1 km sydøst for Kvissel. Anlægget forventes at kunne producere ca. 29.000 MWh årligt og bidrage med at nedbringe Frederikshavn Kommunes CO2e udledning.
Parallelt med området ligger Starbakke på næsten samme størrelse som blev vedtaget i 2024. De to planområder ligger i kort afstand til hinanden. Det betød at der blev udarbejdet en fælles miljørapport og miljøkonsekvensrapport, der vurderer de samlede påvirkninger fra de to solcelleprojekter.
De to solcelleområder kommer til at ligge i et 890 hektar stort visionsområde, som Frederikshavn kommune benævner Recycling City. Recycling City er tiltænkt at skulle fremme bæredygtighed og grøn omstilling og tiltrække virksomheder og initiativer, der arbejder med genanvendelse, cirkulær økonomi og vedvarende energi. Projektet er i høring frem til den 6. marts 2025.
På vej mod mere sol og vind i Vendsyssel
Der er indtil videre udpeget 26 statslige energiparker i Danmark, af dem ligger 7 energiparker i de fire kommuner i Vendsyssel, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder med. De er fordelt på 3 parker i Frederikshavn Kommune, 2 parker i Jammerbugt Kommune og 2 parker i Brønderslev Kommune.
Det største projekt er Brønderslev Energipark, som kommer til at ligge på et areal på 1748 hektar syd for Brønderslev. Projektet indeholder 15 vindmøller på samlet 100 MW, 700 MW solceller, et elektrolyse- og metanolanlæg. Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området, samt udnytte CO2 fangst fra lokale biogasanlæg til e-metanol.
Senest har European Energy fået omkring 375 millioner kroner af EU til metanolanlægget. Så må vi se om anlægget kommer til at ligge i Brønderslev. Det grønne metanolanlæg forventes at producere omkring 100.000 tons e-metanol årligt og reducere CO2-udledningen med 150.000 tons om året.
Det er planen at e-metanolen sammen med biometanol skal bruges som drivkraft i Mærsks nye flåde af 19 containerskibe, der fra 2025 forventer at bruge 750.000 ton grøn metanol om året.
Nu er det så op til kommunerne og projektvirksomhederne at få realiseret de udpegede statslige energiparker, samt øvrige vedtagne planer for sol og vind. Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer kun få projekter bliver sat i drift før 2030. Vi ser helst ikke rene solcelleparker opstillet på landbrugsjord. Helst kun vindmøller opstillet alene eller sammen med solceller i hybridparker, for at udnytte elnettet bedst muligt.
Vi skal anvende de danske arealer bedre
De danske arealer – blandt andet i Vendsyssel, er blandt verdens mest opdyrkede, og det skal ændres, for mange nye ønsker presser sig på. Det kan være krav fra EU om mere natur og biodiversitet. Nationale ønsker om flere solceller og vindmøller. Borgerne ønsker om mere klimasikring mod ekstrem regn, stormflod og stigende grundvand. Kommunernes ønsker mere tilflytning, flere nye boligområder med huse der bliver større og større, samt styrkelse af turismen med flere sommerhuse langs kysten.
Vi danskere må erkende, at jorden vi lever på i dag ikke bliver behandler særlig bæredygtigt. Derfor skal de begrænsede arealressourcer vi har til rådighed forvaltes og tilpasses med stor omhu i fremtiden, hvis vi skal nå i mål med at forbedre biodiversiteten og nå vores klimamål. Samtidig skal der fortsat være plads til at dyrke fødevarer, producere træ og andre biogene byggematerialer, samt hente grus og rent drikkevand op af undergrunden. Samtidig med at der stadigvæk er plads og mulighed for dyrkning af fritidsinteresser af forskellig slags.
Rapporten Tre visioner for Danmarks arealer – om hvordan en nødvendig national arealstrategi kan hjælpe os i mål. Rapporten opstiller tre forskellige visioner for, hvordan det danske landskab kan se ud om 25 år afhængig af, hvilke behov man ønsker at prioritere. Analysen – Værdi af fremtidens arealanvendelse – benytter metoden bag det grønne BNP til at beregne, hvilken samfundsværdi de tre forskellige visioner skaber.
De tre visioner for Danmarks areal, som præsenteres i rapporten fra Concito, bygger på en sammensætning af en række fremtidsbilleder inden for fire separate områder:
Hvordan vores jord- og skovbrug skal udvikles.
Hvilken rolle vi vil tildele biodiversiteten.
Hvordan vores byer skal vokse.
Hvordan vi skal bo på landet i fremtiden.
Alle fremtidsbillederne peger i retning af et klimapositivt samfund med en robust biodiversitet og sunde have og fjorde. Fremtidsbillederne understreger med deres forskellighed de valg og dilemmaer, vi står over for i fremtiden. Fremtidsbillederne er designet til at vise yderpunkterne i en tænkt udvikling, så valg og dilemmaer fremstår tydeligere.
Greenpeace analyse om dansk landbrug i EU
Greenpeace har udgivet en analyse med statistik som belyser at det ikke står særligt godt til med dansk landbrug på en lang række områder. En viden som ikke er ny, men som alligevel overrasker.
Analysens tørre tal viser, at Danmark er indehaver af mere end 10 bundrekorder i EU. Og det står i kontrast til fortællingen, der fremhæver dansk landbrug som et af verdens bedste.
Brønderslev Energipark syd et skridt nærmere målet
Den 22. maj 2024 kom European Energy ønsker at opføre et Power-to-X anlæg til produktion af e-metanol, samt vindmøller og en solcellepark et skridt nærmere da økonomiudvalget sagde ja til at gå videre med planerne.
Nu skal der udarbejdes et udkast til kommuneplantillæg og lokalplan, som derefter skal godkendes politisk med efterfølgende offentlig høring. Derudover skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet.
PtX anlægget vil dække et areal på ca. 12-15 hektar med et bebygget areal på ca. 3 ha i en højde på op til ca. 20 m. Destillationstårne vil dog blive op til 60 m høje.
Vindmøllerne består af 12 stk. på 200 m og 3 stk. på 150 m på tilsammen 100 MW. Solcellerne opstilles på faste stativer eller trackere på et areal på ca. 580 hektar i op til 4 m højde og anlægget får en samlet effekt på 700 MW.
Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området.
Kommunen modtog 32 høringssvar blandt andet en anbefaling fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening. Vi synes det er et meget spændende projekt. Et projekt der, når det er realiseret sammen med et nærliggende nyt biogasanlæg, vil få opmærksomhed lagt uden for kommunegrænsen. I forbindelse med vores anbefaling havde vi 5 ønsker, som bør undersøges i miljøkonsekvensrapporten.
Ryå møllerne der ligger i området bør nedtages og erstattes med større vindmøller.
Vindmølleprojektet ved Vildmosevej bør indgå i planlægningen i forbindelse med opstillingsmønstret.
At den store mængde overskudsvarme fra Ptx anlægget bør udnyttes til fjernvarme i Brønderslev- og Aalborg Kommune.
At der i forbindelse med de mange lastbiltransporter undersøges, om der kan etableres en afhentnings- og leveringsterminal for gylle og metanol
At der etableres en rørføring af CO2 fra det kommende biogasanlæg til elektrolyseanlægget.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget er blevet opdateret
I udgaven fra april 2024 er der foretaget opdateringer, som også indeholder ny viden siden sidste version. Omfanget af opdateringen varierer derfor mellem de enkelte afsnit.
Der er tilføjet et nyt afsnit om Danmarks nationale drivhusgas opgørelse og under de enkelte virkemidler er tilføjet afsnit, der beskriver hvordan effekterne af virkemidlerne afspejles i denne opgørelse.
Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 28 og 265 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid set over en 100-årig periode (GWP-100). For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregnes mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt – den såkaldte CO2-ækvivalent.
Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg
Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige varer, når vi handler.
Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier.
Nu viser en undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat. at dansker gerne vil vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir med miljømærke – men mange får bare ikke varerne ned i indkøbskurven og med hjem, fordi varerne kan være svære at finde.
Vi forbrugere udsættes desværre ofte for vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med eksempelvis Svanemærket kan vi være mere sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol.
Især her i Vendsyssel kan detailhandlen blive bedre til at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne. Det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, som samtidig skal være lettere at finde. De spurgte i undersøgelsen mener; at butikkerne ikke gør nok.
Ny lavbundsopgørelse redder måske 2025 målet
Onsdag den 10. januar 2024 meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at Danmarks udledninger af drivhusgas er omkring to millioner ton mindre end hidtil antaget.
Dermed bliver 2025-målet, der skal reducere udledningerne med 50-54 procent i forhold til 1990, indfriet med 52 procent på baggrund af de nye tal fra Aarhus Universitet. Det giver ministeren og regeringen lidt ro på bagsmækken i første omgang, men kan også komme tilbage som en ubehagelig boomerang.
Det kan ske når forskerne fra Aarhus Universitet senere på året offentliggør anden delrapport. Her kan de igangværende beregninger vise at den hurtigere afgasning af kulstof, som ikke er inkluderet i opgørelse endnu, ender med at være større end antaget – og så er regeringen lige vidt.
Den hurtigere afgasning af drivhusgasser fra tørvejorden betyder, at landbrugsjorden op til i dag har udledt flere CO2 ækvivalenter en antaget, og at Danmark dermed har et større historisk CO2e-udslip på samvittigheden og dermed bidraget mere til den global opvarmning.
Ny kapacitet til mere grøn elproduktion på vej
Ønsket om at opstille mere vind og sol står i kø i Vendsyssel. For at det kan lykkes kræver det en nødvendig udbygning af elnettet. Energinet er forpligtet til at tilslutte VE-projekterne til el-transmissionsnettet. Nu har Energinet fået tilsagn fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at investerer 1,1 milliarder kroner frem mod 2027 i nye højspændingsstationer i området.
Energinets plan er at bygge fire helt nye højspændingsstationer, hver med en elektriskspænding på 150 kilovolt.
Der etableres en ny 150 kV-opsamlingsstation ved Kraghedemølle tæt på Tylstrup. Opsamlingsstationen bliver etableret på et område på 365 x 105m og forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 10 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing tæt på Nordjyllandsværket. Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en lokalplan samt kommuneplantillæg for stationen.
Der etableres også en ny 150 kV-opsamlingsstation nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 9 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing, nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen får navnet Abildbak. Højspændingsstationen hedder Øster Højkrog.
Opsamlingsstationerne giver mulighed for at tilslutte op til 2.200 MW ekstra sol og vind effekt i de to områder.
Derudover udvides eksisterende 400 kV-højspændingsstationer ved Nordjyllandsværket og Vester Hassing for at kunne indpasse mere elforbrug og elproduktion og sikre elforsyningen i fremtiden.
Omstilling af dansk landbrug – ja tak!
SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Derfor har ni grønne organisationer udgivet rapporten ”Fra foder til føde II”, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kunne se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.
Ifølge visionen bør der i 2040 kun være 35 millioner husdyr i Danmark mod over 200 millioner i dag. Det betyder 95 procent færre svin, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder at landbruget bliver selvforsynende med foder uden import af eksempelvis Soya.
Derudover skal alle dyr have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver 100 procent økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.
Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at landbruget, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!
Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i stor hast bør bevæge os den vej.
Sådan ligger landet
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal.
Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.
Ny solcellepark i drift
Vust Home Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt videre.
Parken er opført på 47, 8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.
Furesø Byråd har den 30. august 2023 endelig besluttet at etablere et anpartsselskab med navnet Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023. Derved bliver det muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale bygninger. Furesø Kommune har finansieringen på plads og er langt med første udbud.
Furesø Kommune vil være eneejer af selskabet og vil hæfte for 80 % af gælden. Det betyder, at hvis selskabet mod forventning udfordres økonomisk, vil byrådet skulle beslutte, om selskabet skal fortsætte eller om selskabet skal opløses
Formålet med Selskabet er ikke at generere et økonomisk afkast til Furesø kommune, men alene at skabe muligheden for etablering af solceller indenfor en økonomi i balance over sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag.
Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen lovligt kan eje. Selskabet skal derfor som udgangspunkt sælge sin el til markedspris. Selskabets indtægter kommer fra cirka 70 procent af salg af el til kommunen og resten fra salg til elnettet.
Det er i dag et lovpligtigt, at solcelleanlæg skal udskilles i et kommercielt selskab, for at sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver, som skoler, plejehjem, mv. og kommercielle aktiviteter som forsyningsvirksomhed. Kommunen er en af de allerførste herhjemme, der kommer i gang med solceller på kommunale tage. Erfaringerne kan være med til at inspirerer kommunerne i Vendsyssel til det samme og ikke bare stå tilbage med hænderne i siden og sige det er noget besværligt bøvl.
I foråret 2024 er tolv kommuner i hovedstadsområdet og forsyningsselskabet Hofor gået sammen om at undersøge muligheden for at danne et selskab, der kan opsætte solceller på kommunernes bygninger.
Den 24 juni indviede Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023 ApS de første solcelleanlæg på to skoler og et børnehus. Frem til 2026 vil der blive etableret mange flere solcelleanlæg med en samlet effekt på 3.107 kWp svarende til 18.500 kvm.
En ubekvem klima besked
Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
Gennemsnittet på 13 ton pr per person og spænder fra omkring 8,7 ton CO2 e til omkring 25 ton CO2 e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse på 17 ton CO2 e i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet
Danmark er kun fire procent cirkulært
Ifølge den årlige Circularity Gap Report fra organisationen Circle Economy kan sølle 7,2 procent af den globale økonomi kaldes cirkulær – og det er en tilbagegang fra 9,1 procent i 2018 og 8,6 procent i 2020. Verden forbruger i dag 100 milliarder ton materialer årligt og giver derved anledning til 70 procent af de globale drivhusgasudledninger, mens udvinding og oparbejdning af materialer er ansvarlig for over 90 procent af biodiversitetstabet og presset på vandressourcerne.
Tirsdag 29 august 2023 offentliggjordes for første gang en tilsvarende Circularity Gap Report Denmark, udarbejdet af Circle Economy for Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, Teknologisk Institut, DTU med flere.
»Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark,« lyder første sætning i rapporten, præsenteret på Christiansborg.
»Danmark er kun fire procent cirkulært – og mangler dermed 96 procent i forhold til fuld cirkularitet,« hedder det. Det afspejler, at hver dansker i gennemsnit forbruger 24,5 ton jomfruelige materialer årligt – metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer. I EU er gennemsnittet 17,8 ton pr. person, i verden 11,9 ton – og det estimerede bæredygtige forbrug otte ton pr. person.
Derfor tæller landbrugets afgrøder ikke med i klimaregnskabet
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregnes kun langtidslagring af kulstof over en 100-årig periode, eksempelvis ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Når planterne vokser på marken optager de CO2 fra luften og kulstoffet danner dermed fundamentet for et godt udbytte.
Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder til husdyr eller til fødevarer til mennesker, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes den CO2 igen til atmosfæren, som planterne har optaget i vækstperioden. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at de kuldioxidækvivalenter (CO2e) som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Forklaringen kan også ses i en film fra SEGES Innovation, hvor der bliver forklaret, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger.
Ifølge IPCC’s 5. vurderingsrapport er Global Warming Potential (GWP) over en 100 årig periode 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100 år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO2, mens 1 ton lattergas svarer til 265 ton CO2. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Database: Hvad sprøjter landmanden med
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne.
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis man er generet.
Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra gylle.dk kan enhver slå op og se, hvad landmanden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Udbud på Energiø i Nordsøen udsat
Regeringen har sat processen med udbud på energiø Nordsøen i stå fordi økonomien er udfordret. I dets nuværende form er statens omkostninger med over 50 milliarder kroner for store og risiciene for mange. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.
Nu skal alternativerne, der kan gøre projektet rentabelt, undersøges nøjere. Det vil udsætte udbudsrunden yderligere med mindst et halvt år.
Aftale om mere havvind
Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Læs mere om vindenergi
VERDENS STØRSTE TRÆBY PÅ VEJ I STOCKHOLM
Det svenske ejendomsselskab Atrium Ljungberg har store planer for området Sickla i Nacka kommune, og allerede i 2027 vil de første huse stå klar i det, der skal ende med at blive verdens største træby.
Stockholm Wood City dækker 250.000 kvadratmeter og ligger i de centrale dele af Sickla. Området kommer til at indeholde ca. 7.000 nye arbejdspladser og 2.000 boliger. Udvidelsen af Stockholm Wood City vil ske i etaper, hvor det første spadestik er planlagt til at blive taget i 2025, og de første bygninger forventes at stå færdige i 2027.
Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.
Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.
Gør din have mere vild
På Naturmødet i Hirtshals præsenterede forsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Beate Strandberg en ny hjemmeside, som skal inspirere de private haveejere til at sikrer bedre rammer for insekter og andre smådyr. Det skete under parolen: “Ud med de eksotiske blomster og buske og ind med hjemmehørende danske arter”
På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.
De fleste planter er flerårige og næsten alle er hjemmehørende i Danmark. Du kan få mere inspiration i artiklen sammen om et vildere Danmark.
God information
Vind og sol produktion lige nu
Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu. Følg også med i elprisens udvikling i dag time for time.
Følg med i vindmølleproduktion
Se hvor meget 4 vindmøller på Hirtshals Havn producerer lige nu af Hirtshals elforbrug.
Se hvor meget 6 vindmøller opstillet i Egebjerg ved Ugilt fortrænger af Hjørring Kommunes CO2 udledning. Siden giver også adgang til Vind i skolen med elevopgaver og svar på de fleste spørgsmål om vindmøller og vindenergi.
Følg elprisen på Nord Pool
Prisen for elektricitet bliver fastsat til på den nordiske elbørs, der hedder Nord Pool. Elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og varierer fra time til time.
Omkring kl. 13 hver dag kan du altså se den næstkommende dags spotpriser.
Vælg DK1 samt priser i DKK i stedet for EUR. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Østdanmark og inkluderer Sjælland og Bornholm.
Madspildet i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.
Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste råvarer om til ny lækker mad før de ender som madspild.
Beregn klimaaftryk på opskrifter og fødevarer
CO2beregner.nu er et nemt og intuitivt værktøj til at få et hurtigt overblik over klimaaftryk på opskrifter og fødevarer.
Beregneren er for alle, der ønsker at se, hvor stort klimaaftryk en bestemt fødevaregruppe har, og den kræver ingen tilmelding.
Beregn drivhusgasemissioner forårsaget af din flyrejse
På hjemmesiden flightemissionmap.org kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.
Beregn hvor meget CO2 din rejse udleder
Beregn din transport udledning ved at finde din distance i km. Bemærk, at udledningen for biler (brændstof og el) tager udgangspunkt i, at der kun sidder én person i bilen. Sidder der flere, skal udledningen deles mellem passagerne.
Hvor meget drivhusgas udleder verden hvert år?
Diagrammet viser ændringen i de globale drivhusgasemissioner over tid. Der er mulighed for at se, hvor meget de enkelte lande udleder i alt og per indbygger.
Prøv Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine grydeskeer, trægulve, stole og andre træprodukter gemmer på og derfor holder ude af atmosfæren.
Gasflow, lagerfyldning og biogas i Danmark
Biogas Danmark har udarbejdet et interaktivt kort, der gør det muligt at få et løbende opdateret overblik over gasflow og lagerfyldning i Danmark, herunder andelen af gasforbruget fra biogas.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.
Læs tidligere artikler, som løbende bliver opdateret
Sammen om et VILDERE Danmark. Her kan du følge med i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune og se hvilken kommune i Vendsyssel, som har mest naturkapital, samt få viden og inspiration til at gøre haven og kommunen mere vild til fordel for bier, sommerfugle og andre insekter.
Klimaborgertingets arbejde er afsluttet med 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Nu har ministerierne gennemgået forslagene. og vurderet, at 48 forslag vil blive inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.
Efter klager og opsættende virkning er Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. december kommet frem til en afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose. Dermed er vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg endelig gældende.
Det er sundt at cykle, og det er en nødvendighed for de 25 procent af familierne i Brønderslev kommune, der ingen bil har, og hvor bussen måske er sparet væk.
Vi kan ikke komme uden om, at danskerne elsker deres biler, og politikerne i byrådet ligger under for det og vil helst fremme veje og motorveje frem for cyklisme og kollektiv transport.
Derfor støtter Brønderslev Kommune også det meget debatterede nationale projekt for den 3.Limfjordsforbindelse over Egholm. Blandt andet fordi forbindelsen vil binde Vendsyssel tættere sammen med resten af Nordjylland og dermed give en forventning om bedre vækst til landsdelen.
I denne valgperiode har byrådet sparet på den kollektive trafik og kun besluttet at investeret 10 kr. per indbygger i nye cykelstier og modtaget tilsvarende beløb fra en national cykelpulje. Det betyder, at Brønderslev Kommune kun har brugt 5 procent af det, nabokommunerne i Vendsyssel i gennemsnit har valgt at bruge på cykelstier med tilskud. Faktisk har politikerne i et af kommunens udvalg valgt at stoppe et cykelstiprojekt, der var i gang, for at spare 3.602.500 kr. og dermed sende et tilsvarende beløb tilbage til Vejdirektoratet.
Det bedste transportmiddel for klimaet og samfundsøkonomien er cyklen. Derfor er det også vigtigt med sikker kørsel til skole, fritidsaktiviteter og indkøb, så det kan klares på en cykelsti, uanset om man bor i Brønderslev eller de mindre byer i kommunen.
Brønderslev Kommune har et vejnet på omkring 823 km og 131 km cykelstier. Desværre er det sådan at kommunens skoler ikke har nogen transportpolitik og at flere strækninger til skolerne ikke har cykelsti. Heldigvis kan skoleelever tage skolebussen gratis, når afstanden efter alder er større end 2,5 km til 9 km, eller hensynet til børnenes sikkerhed på skolevejen gør det påkrævet.
Når vi søger på cykelpolitik på kommunens hjemmeside, giver det nul resultat. Vendsyssel Energi- og Miljøforening har sammen med andre foreninger opfordret til at få en sundhedsfremmende cykelpolitik – det var der politisk ikke interesse for. I stedet kunne vi finde ”Handlingsplanen for cykelstier i det åbne land” fra forrige byråds valgperiode med en hel ubrugt cykelstihandlingsplan med ønsker om 20 nye cykelstier med en samlet længde på 60 km, som skal være med til at realisere kommunens målsætninger om et trygt og sikkert cykelstinet.
Politikerne kan ikke tvinge borgerne til at cykle, men flere cykelstier, hvor halvdelen af pengene kommer fra en national cykelpulje, er et spørgsmål om at prioritere. Tal fra Transportministeriet viser, at den samfundsmæssige gevinst ved at erstatte en km i bil med en km på cykel er 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kr. per km.
Vi har spurgt partierne til kommunalvalget, om de vil fremme cyklismen – og hvordan? Her er svarene:
Venstre: Vi har cykelsti ved Klokkerholm på tegnebræt, men vil gerne kommunikere at man skal cykle – skoleelever bl.a.
Socialdemokratiet: Ja, gennem reparation og vedligehold af eksisterende cykelstier og anlæg af nye cykelstier således cyklisterne kan færdes mere trygt.
Radikale Venstre: Danmark er på forkant med cyklisme – primært i de større byer. I Brønderslev Kommune er cyklismen ifm. pendling mest relevant i byerne, men geografien og naturen giver anledning til at fremme fritids-cyklismen. Det har vi set senest ifm. DM-ugen, hvor landevejsløbet blev delvis afholdt i kommunen. For at fremme fritids-cyklismen vil RV gå ind for at etablere adskilte tracheer for bilister og cyklister (og gående).
SF: Ja sikre gode cykelstier – sikre skolevejene bedre.
Enhedslisten: Det skal være nemt og trygt at cykle i skole og til fritidsinteresser. Vi skal investere i cykelstier. Da mange børnefamilier i kommunen bor på landet, er der stort behov for cykelstier, så børnene selv kan cykle i skole eller til fodbold. Det er dyrt at få alle de cykelstier, der er behov for. Men det er en god investering og det viser at Brønderslev Kommune også er for familierne på landet. Det skaber bedre sammenhæng mellem land og by og gør livet nemmere for dem uden bil eller dem der ikke har flere biler per husstand.
Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fortsætte arbejdet med den kommunale stiplan og på den måde arbejde for at forbinde kommunen på tværs med cykelstier. Vi anerkender samtidig, at etablering af cykelstier er dyrt og det derfor vil kræve tålmodighed og statslig støtte at gennemføre de forskellige projekter. Vi har ligeledes opmærksomhed på at vi skal kunne vedligeholde de eksisterende cykelstier og det vil have en vis forrang.
Der er snart gået fire år siden sidste kommunevalg. Den 18. november er der igen valg til byråd eller kommunalbestyrelser i Danmark. De politikere der blev valgt ved sidste kommunevalg i 2021 har repræsenteret kommunens borgere, deres partier og lister med forskellige holdninger.
I byrådsperioden har de taget mange beslutninger, som på den ene eller anden måde har betydning for kommunens borgere og kommunens udvikling.
Mange af de beslutninger flertallet af politikere har taget eller ikke taget påvirker klimaet, fordi kommunen har indflydelse på både den direkte og indirekte udledning af drivhusgasser gennem indkøb, byggeprojekter, affaldshåndtering og lokal planlægning.
Når byrådene beslutter sager på møderne, skænker de oftest ikke klimaet en tanke. Det der betyder noget er ønsket om mere vækst, flere borgere, flere virksomheder, flere byggegrunde, samt gode veje og motorveje.
I forbindelse med kommunevalget har vi besluttet at sætte fokus på Brønderslev Kommune, fordi kommunen udleder meget CO2e per indbygger, og politikernes holdninger om miljø og klima er mindst synlige. Brønderslev Kommune er den eneste kommune i Vendsyssel, der ikke sender fra byrådsmøderne, så mødet kan følges hjemmefra, selvom alt udstyr er til rådighed i byrådssalen.
Vi har sendt 10 spørgsmål til alle opstillede partier og rykket efterfølgende. Ikke alle partier har ønsket at deltage. Vi vil løbende op til valget sætte mere spot på valget og de 10 spørgsmål.
Her er svar fra partierne der valgte at deltage:
Brønderslev kommune er den kommune i Vendsyssel med det højeste CO2-udslip. Hvad vil I gøre for at få dette udslip ned?
Socialdemokratiet: Fortsætte den løbende udskiftning af køretøjer til eldrevne biler m.m. Energirenovere bygninger og i forbindelse med tagudskiftninger/nybyggeri indtænke solceller på tage.
Radikale Venstre: Vil prioritere bæredygtige industrier – både i byer og på landet. Vi skal gå foran i den grønne omstilling, og gøre Brønderslev Kommune til et attraktivt naturbælte, som fremmer de eksisterende miljøer og mere natur for alle borgere og for mere biodiversitet.
Radikale Venstre vil skabe mere natur og bedre adgang til den ude omkring i landet. For med let adgang til rigere natur vil landdistrikter og landsbysamfund kunne tilbyde et markant anderledes og attraktivt fritidsliv end byerne.
Det skal ske ansvarligt, på naturens præmisser og som del af, at den store arealomlægning i ”den grønne trepart”. De store landbrugszoner åbnes, så der bliver mere plads til mennesker, deres liv og jobs. Fremover skal industrielle landbrug ikke længere have forrang til Danmarks arealer.
SF: Jeg tror da at det er en af grundene, at vi er en af de kommuner med flest landbrugsbedrifter. Men jeg vil foreslå at vi laver en gennemgang af den kommunale drift, for at finde mulige besparelser på CO2 udslippet.
Enhedslisten: Vi vil have en bindende klimahandlingsplan i kommunen med helt konkrete mål for CO2 reduktioner, der løbende skal vurderes. Der skal eksempelvis prioriteres energiforbedringer af offentlige bygninger, så kommunen går forrest og viser, at det ikke kun er borgere, der skal være grønnere. Vi skal også fra kommunens side støtte borgere og private virksomheder i at tage de gode valg.
Det Konservative Folkeparti: Der er flere muligheder for at bidrage til en reduktion af CO2-udslippet på kommunalt plan. Først og fremmest ønsker vi at kommunen bidrager positivt i arbejdet med den grønne trepart og på den måder understøtter det nationale mål om udtagning af lavbundsjorder.
Vores målsætning i DK2020 Klimahandlingsplanen siger ca. 4000 hektar i vores kommune i første omgang. Dernæst ønsker vi et fortsat fokus på energibesparende investeringer. Det gælder især udskiftning af gamle el-master til nye og energibesparende udgaver samt nødvendig renovering af kommunale bygninger.
Venstre: Vi vil vindmøller og solceller, hvor det ikke generer for meget. Vi tror 700 ha solceller og ca. 22 møller syd for Brønderslev og nord for Aså. Vi vil også møller ved Aså havn, kræver forklaring.
Socialdemokratiet: Vi er positive overfor vedvarende energi – herunder vindmøller. De skal placeres hvor de påvirker naboer og natur/miljø mindst muligt.
Radikale Venstre:Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men der skal være tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen. Vi skal undersøge muligheder for at etablere større energiparker på land, med ordentlig kompensation til naboer til solceller og vindmøller, samt fremme husstandsmøller for at understøtte lokale initiativer. Derudover skal vi lave incitamenter for kommunerne til at prioritere producenter af grøn strøm.
SF: Ja vi får lavet en vindmølleplan, og så er det tillige muligt under nogle forudsætninger at opstille husstandsmøller.
Enhedslisten: Vi støtter opstillingen af vindmøller både til lands og til vands. Her har Brønderslev Kommune en unik mulighed for at få opsat (endnu flere) vindmøller og/eller havvindmøller ved fx Asaa Havn. Vi vil også gerne supplere vindenergien med mere solenergi. Placeringen af vindmøller og solceller skal ske med hensyn til naboerne og naturen.
Det Konservative Folkeparti: Vi støtter delvist opstilling af vindmøller. For os afhænger støtten af den konkrete placering og hvorvidt der har været nødvendig borgerinddragelse i processen. VE-anlæg skal placeres i de dele af kommunen, hvor det giver bedst mening set ud fra det samlede billede.
Socialdemokratiet: Lokalplaner definerer grundstørrelser og bebyggelsesprocenter og styrer dermed boligernes størrelse. I den nye kommuneplan lægges der op til mindre udstykninger og dermed mindre boliger.
Radikale Venstre:RV mener ikke at størrelsen på boliger er afgørende for CO2-aftryk og ressourceforbrug. Vi går ind for en omstilling af hvordan vi bygger boliger, og vil fremme genanvendelse af bygninger og materialer, samt understøtte virksomheder, der finder bæredygtige løsninger inden for byggeriet.
SF: SF vil gerne gøre et forsøg med i lokalplaner at få opstillet mindre boliger.
Enhedslisten: Ja, det giver mening for os at stille krav om at nybyggeri også skal følge med tiden. Vi vil have fokus på lavenergi-huse, mindre klimabelastning og at de huse, der bygges, er fleksible, og kan tilpasses forskellige livssituationer. Eksempelvis giver det mening med et mindre hus, der kan være et hjem hele voksenlivet: for et ungt par uden børn, et par med børn, seniorer, folk med handicap m.m. Så mindsker vi klimabelastningen ved ikke at skulle bygge fire forskellige boliger til samme par igennem deres voksenliv.
Det Konservative Folkeparti: Nej. Planloven sætter i dag allerede begrænsninger for boligers størrelse ifg grundstørrelsen. Derfor vil vi også fremadrettet i kommende lokalplaner for at imødekomme de forskellige ønsker og behov der er eller måtte være hos bygherre, udforme lokalplanerne således at de afspejler dette.
Vil I være med til at fremme cyklismen – og hvordan?
Venstre: Vi har cykelsti ved Klokkerholm på tegnebræt, men vil gerne kommunikere at man skal cykle – skoleelever bl.a.
Socialdemokratiet: Ja, gennem reparation og vedligehold af eksisterende cykelstier og anlæg af nye cykelstier således cyklisterne kan færdes mere trygt.
Radikale Venstre:Danmark er på forkant med cyklisme – primært i de større byer. I Brønderslev Kommune er cyklismen ifm. pendling mest relevant i byerne, men geografien og naturen giver anledning til at fremme fritids-cyklismen. Det har vi set senest ifm. DM-ugen, hvor landevejsløbet blev delvis afholdt i kommunen. For at fremme fritids-cyklismen vil RV gå ind for at etablere adskilte tracheer for bilister og cyklister (og gående).
SF: Ja sikre gode cykelstier – sikre skolevejene bedre.
Enhedslisten: Det skal være nemt og trygt at cykle i skole og til fritidsinteresser. Vi skal investere i cykelstier. Da mange børnefamilier i kommunen bor på landet, er der stort behov for cykelstier, så børnene selv kan cykle i skole eller til fodbold. Det er dyrt at få alle de cykelstier, der er behov for. Men det er en god investering og det viser at Brønderslev Kommune også er for familierne på landet. Det skaber bedre sammenhæng mellem land og by og gør livet nemmere for dem uden bil eller dem der ikke har flere biler per husstand.
Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fortsætte arbejdet med den kommunale stiplan og på den måde arbejde for at forbinde kommunen på tværs med cykelstier. Vi anerkender samtidig, at etablering af cykelstier er dyrt og det derfor vil kræve tålmodighed og statslig støtte at gennemføre de forskellige projekter. Vi har ligeledes opmærksomhed på at vi skal kunne vedligeholde de eksisterende cykelstier og det vil have en vis forrang.
Skal der opføres et biogasanlæg mere end det eksisterende og det planlagte – og hvor?
Venstre: Venstre vil altid se på hvis en erhvervsdrivende søger om at starte en virksomhed. En virksomhed der fortrænger fossil energi er et gode, for der skal mange virkemidler til inden olie og kul er udfaset. Så er der en ansøgning vil vi selvfølgelig vurdere fordele og ulemper, trafik og mulige lugtgener vil vi vægte højt. Vi har set 2 placeringsmuligheder i østdelen af kommunen og de er ikke blevet godkendt, kommer der en tredie placering vurderer vi den.
Socialdemokratiet: Opførelse af biogasanlæg er private initiativer og der har været planer for opførelse af biogasanlæg i den østlige del af kommunen. Det er vigtigt at der ved planlægning og etablering sikres mindst mulige gener for de omkringboende både med lugtgener men også i forhold til den øgede trafik med tunge køretøjer.
Radikale Venstre:Biogas er en del af den grønne omstilling, men skal ses i sammenhæng med det samlede mix af energi. Vi skal ikke promovere biogas mhp. at øge den animalske produktion, men snarere fokusere på at danne biogas af affald, hvis der er en kritisk affalds-masse som kommunen selv kan sætte i produktion. Ellers bør vi søge samarbejde med de omliggende kommuner om hvor og hvilke typer anlæg, vi bør fremme.
SF: Gerne et biogasanlæg mere.
Enhedslisten: Vi forholder os kritisk til biogasanlæg, da det sjældent er en grøn løsning i praksis. Til gengæld kan det skabe tung trafik, øget forurening, støj og stank til gene for naboerne. Vi tror på, der findes bedre løsninger for at nå i mål med den grønne omstilling.
Det Konservative Folkeparti: Hvis vi som samfund ønsker at gøre os uafhængige af russisk gas og omstille vores forbrug fra kulbaserede kraftværker til en mere grøn energi, så vil der blive behov for at kigge ind i mere produktion af biogas. Vi er derfor åbne overfor etableringen af et eller to biogasanlæg i vores kommune. Konkret er der pt planlægning i gang for et anlæg syd for Brønderslev i det der omtales Energipark Brønderslev, ligesom der er forespørgsel på et anlæg i området omkring Hjallerup.
Hvilken indkøbspolitik vil I indføre med henblik på den grønne omstilling?
Venstre: Indkøbspolitik sammen med Indkøb Ålborg, det begrænser, men samarbejde er nødvendigt.
Socialdemokratiet: Indkøb af varer og produkter skal tage udgangspunkt i, at de er produceret og fungerer så de ikke belaster miljø og omgivelser. Ved afskaffelse skal produkterne, eller dele deraf, kunne genanvendes for på den måde at minimere miljøpåvirkningerne.
Radikale Venstre:Ift. indkøb i Brønderslev Kommune er der stadig få lavthængende frugter mht belysning og transport, men grundlæggende drejer et sig om at tage et bæredygtigt syn på alle fremtidige investeringer. RV vil derfor foreslå at alle budgetudvidelser (=nye investeringer) besluttes ud fra både kvalitet, effektivisering og miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.
SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.
Enhedslisten: Kommunen skal indføre en indkøbspolitik, der prioriterer lavt CO2-aftryk, lokal produktion og genanvendelige materialer. Det er også helt oplagt at stille krav til kommunale leverandører om grønnere transportløsninger.
Det Konservative Folkeparti: Vi har ingen speciel indkøbspolitik, men ønsker at fokus er på indkøb af bæredygtige produkter, under hensyntagen til at den kommunale økonomi også skal kunne hænge sammen.
Skal kommunens indkøb af fødevarer orientere sig mod plantebaserede fødevarer?
Venstre: Kommunens indkøb skal tage hensyn til sundhed, og dermed en varieret kost inkluderende mange plantebaserede produkter. Vi er et parti der samtidig værdsætter frie valg, og der skal tages hensyn til vores borgeres ønsker.
Socialdemokratiet: Kommunens indkøb af fødevarer dækker et bredt spekter af brugere, med forskellige behov og ønsker. De steder hvor fødevarerne tilberedes har kendskab til disse forhold og tilpasser indkøbene herefter. Indkøbene skal belaste miljøet mindst muligt.
SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.
Enhedslisten: Kommunens fødevareindkøb skal i højere grad indeholde helt eller delvist plantebaserede måltider. Det kan ske gradvist. Kommunen bør også her gå forrest med det gode eksempel. Der bliver produceret masser af lækre råvarer i vores kommune. Det skal vi også udnytte, når vi kigger på indkøb af mad til kommunen.
Det Konservative Folkeparti: Nej. Men vi forventer at indkøbet af fødevarer generelt afspejler brugernes ønsker.
Vil I forsøge at mindske transport i biler og fremme kollektiv transport – og i givet fald hvordan? Og skal kommunens CO2-udledning mindskes ved køb af elbiler?
Socialdemokratiet: Brønderslev Kommune er udfordret med hensyn til kollektiv trafik p.g.a. sin geografiske størrelse og bosætning. Men det er vigtigt at der sikres muligheder for kollektiv transport der kan være med til at mindske miljøbelastningerne og skabe mulighed for bosætning i de mindre bysamfund og landdistrikter. Mindre transport i biler kan også ske ved at flere kører sammen. Etablering af flere pendlerpladser kan fremme denne mulighed. Den igangværende udskiftning af kommunale benzin- og dieselkøretøjer skal fortsætte.
Radikale Venstre:RV har netop lanceret et udspil for kollektiv transport, som vil gøre den kollektive transport til det attraktive valg. Det betyder at for rejser indenfor Nordjylland vil det være ca. halv pris, mens det på tværs af landet bliver meget billigere at besøge venner og familie. Derudover går vi ind for at omlægge fra registreringsafgift på biler til road-pricing, så det er billigere at køre på landet, hvor det at køre bil både er mere nødvendigt og mindre generende i form af trængsel og trafik end i byen. Således er det god politik både for klima, miljø og trafik, hvor der også tages højde for forskelle mellem land og by.
SF: Der skal indkøbes elbiler ved alle nykøb til kommunen! SF vil gerne foreslå en samkøring mellem de kommunale kontorer og i større omfang tilrettelægge møder, hvor kollektiv trafik i større stil kan bruges.
Enhedslisten: Offentlig transport skal være let, billigt og tilgængeligt, hvis det skal være et reelt alternativ til privatbilismen. Vi vil styrke sammenhængen i kommunen ved at der skal være (mange) flere busser, flere afgange – også i weekenden og uden for skoletiden. Nu kan du fx ikke rejse direkte fra Brønderslev til Dronninglund, hvis du ikke rejser i skolebus-tiden. Det er jo useriøst at have en kommune, med så lidt sammenhæng, når vi har været en samlet kommune siden 2007. På strækninger, hvor en bus ikke giver mening (f.eks. på grund af meget få passagerer) skal mulighederne for flekskørsel og samkørsel udvides, og der skal i det hele taget tænkes i muligheder, hvor flest muligt køretøjer fyldes op. Det er oplagt, at kommunen køber el-biler, når kommunens biler (f.eks. hjemmeplejens) skal udskiftes.
Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fremme mobiliteten i kommunen generelt – herunder også den kollektive og offentlige transport. Vi lægger os op ad NT´s mobilitetsplan, hvor der arbejdes med forskellige nye tiltag for at fremme offentlig transport med mikromobilitet i tæt samspil med den kendte (busser og tog). Vi ser gerne at der i takt med den naturlige udskiftning af den kommunale bilpark, kommer en større andel af elektrificerede køretøjer i spil. Udskiftningen er allerede begyndt og den udvikling ønsker vi fortsætter.
Vil i arbejde for at solceller opføres på kommunale bygningers tage?
Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.
Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. P.t. er der love og regler der besværliggør kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg.
Radikale Venstre:Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.
SF: Ja det arbejdes der på.
Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.
Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.
Hvordan vil I inddrage borgerne i den grønne omstilling?
Venstre: Vi har i Venstre den politik at når der kommer ansøgninger om grønne projekter, skal naboer høres af udvikleren inden forslaget kommer til kommunalbestyrelsen. Det er indført i proceduren i Brønderslev kommune.
Socialdemokratiet: Information og kampagner der kan forklare hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Kommunerne har et ansvar og opgave, men en stor del af ansvaret og opgave ligger hos os som forbruger.
Radikale Venstre: Borgerne bør generelt inddrages mere i kommunens planlægning. Ikke kun reaktivt, på baggrund af forslag til lokalplaner mv. men proaktivt ift. hvordan vi ser kommunen udvikler sig. Et eksempel er muligheden for at fremme regenerativt landbrug, og at kommunen iværksætter dialogmøder om hvordan lokalsamfund kan udvikle sig positivt ift. vækst, sundhed og miljø.
SF: Man kunne i samarbejde med de lokale borgerforeninger og andre interesserede nedsætte lokale grønne råd, som kan komme med ideer og anbefalinger til både de lokale borgere og politikere til grønne tiltag.
Enhedslisten: Borgerne skal inddrages i god tid gennem borgermøder, høringer og samarbejde med virksomheder, foreninger og skoler. Vi vil også gerne etablere et grønt borgerpanel hvor helt almindelige borgere kan komme med forslag og idéer, der er lokalt forankrede og også realistiske. Vi tror, vi får flere med på den grønne omstilling hvis vi også lytter til deres idéer, behov og ønsker frem for at vi som kommune bare tvinger noget ned over hovedet på dem.
Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at der til stadighed bliver afholdt borgermøder. Både når der er tale om planlægning for VE-anlæg, men også ifm eksempelvis udrulningen af Grøn trepart.
