Search Results for: nørre økse sø

Kommunale tal

Kommunerne har mange visioner om bæredygtighed beskrevet i energi- og klimaplaner med ambitiøse målsætninger – men det kniber oftest at opfylde de gode målsætninger, når byrådet skal tage stilling til planlægning, der vil medvirke til at opfylde målsætningerne.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er gået bag om tallene i de fire kommuner vi arbejder med for at fremme energibesparelser og vedvarende energi. Vi har kigget på andelen af vedvarende energi, CO2 udslip, vindmølle- og solcelleproduktion.

Et står klart: Jammerbugt kommune har den politiske grønne førertrøje på.
Det kan skyldes, at borgerne i Jammerbugt Kommune ikke bor så tæt, som de gør i de tre andre kommuner.

Vær opmærksom på, at kommunerne kun planlægger. Politikkerne siger ja og nej til projekter efter bedste evne. Projekter, som er fremsendt af innovative landmænd, virksomheder og borgere.

I ord og tale i byrådssalen er byrådsmedlemmerne sjælden modstander af den grønne omstilling – men. Når der skal handles for at opfylde de grønne politiske visioner går der oftest plat og krone over det – nogen politikere står fast bag den grønne dagsorden, andre er ligeglade og enkelte har kun sortsyn.

Andelen af vedvarende energi

I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2021 højst i Hjørring Kommune:

Hjørring Kommune                         59 pct.

Jammerbugt Kommune                  51 pct.

Brønderslev Kommune                   43 pct.

Frederikshavn Kommune                34 pct.

Udledning af CO2

De 4 kommuner i Vendsyssel udleder tilsammen 2,59 millioner ton CO2. i 2021. Landbruget er klart den største udleder med 64,1 pct. af CO2 udledningen, eller 1,66 millioner ton CO2. Derefter følger transportområdet som udleder 12,0 pct. af de 2,59 millioner ton.

Siden 1990 har de fire kommuner tilsammen reduceret drivhusgasudledningen med 41,1 pct. I den samme periode har den danske reduktion været 41 pct. af de 70 pct., som er klimalovens målsætning i 2030.

Hjørring Kommune er med 833.987 ton CO2, den største udleder af CO2 blandt de fire kommuner.

Sammenligner vi de 4 kommuner CO2 udledning pr. indbygger er Frederikshavn Kommune med 9,59 ton CO2 per indbygger klart bedst:

Frederikshavn Kommune                 9,59 ton.

Hjørring Kommune                          13,00 ton.

Jammerbugt Kommune                   14,04 ton.

Brønderslev Kommune                    18,18 ton.

Kilde Energistyrelsen

Vær opmærksom på, at Energi- og CO2-regnskabet løbende bliver korrigeret. Vi vil opdatere tallene, når vi bliver opmærksom på ændringer. 1990 opgørelsen er hentet fra de 4 kommuners DK2020 energiplaner.

Vindmølleproduktion i tal

Landvindmøllerne i de 4 kommuner dækkede ca. 82,8 pct. af kommunernes elforbrug i 2023. I 2022 var andelen 88,2 pct. I gennemsnit var den årlige vindmølleproduktion i kommunerne 5.693 kWh pr. indbygger i 2023.

I 2023 producerede landvindmøllerne i de fire kommuner tilsammen 1.116.793 MWh ren vedvarende energi mod 1.162.142 MWh i 2022. Offshore blev der i Frederikshavn Kommune produceret 13.451 MWh, som er indregnet i den samlede opgørelse.

Det Jammerbugt kommunes åbne vidder i Hanherred og det vestlig Vendsyssel, som klart overskygger de øvrige kommuner i Vendsyssel i produktion og kapacitet. Senest har politikerne besluttet at de ikke ønsker ny planlægning for vindmøller frem til 2025 og at turisme-, natur- og jordbrugsinteresser skal vægtes højere end nye vindmølleparker. Der skulle være 15 vindmøller ved Rendbæk Øst på vej sammen med vindmøller ved Nørre Økse Sø. De forhenværende 23 ældre vindmøller er taget ned. De 11 nye Vestas-vindmøller er opstillet og forventes at være i drift først i januar 2024.

Jammerbugt Kommune                    12.972 kWh/indbygger

Brønderslev Kommune                       6.020 kWh/indbygger

Hjørring Kommune                             4.743kWh/indbygger

Frederikshavn Kommune                   1.879 kWh/indbygger inkl. offshore vindmøller

Tallene er fra Energinet og Danmarks Statistik

Nye vindmøller står ikke i kø for at levere grønne strøm i de 4 kommuner i 2024. Længst fremme er 15 vindmøller ved Bolle Enge, som er under planlægning med miljøkonsekvensrapport. Bolle Enge ligger 5 km syd for Dronninglund ved grænsen til Aalborg Kommune.

Solceller i tal

Energi fra solceller dækkede 9,0 pct. af de 4 kommuners elforbrug i 2023. Tilsammen producerede solcellerne 123.144 MWh vedvarende energi. Det er 45.202 MWh mere end i 2022.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning. Hjørring Kommune, som politisk ikke ønsker markanlæg var førende i 2021, står nu svagest per indbygger.

Brønderslev Kommune                   1.052 kWh/indbygger – 1117 anlæg – effekt 33 MW

Jammerbugt Kommune                     921 kWh/indbygger – 1533 anlæg – effekt 10 MW

Frederikshavn Kommune                   525 kWh/indbygger – 1699 anlæg – effekt 28 MW

Hjørring Kommune                            291 kWh/indbygger – 1821 anlæg – effekt 17 MW

Kilde: Energinet

Data på antal anlæg og effekt er seneste oplyst tal fra juli 2022. Energinet arbejder på at få kapacitetsdata opdateret korrekt.

Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev er igangsat i 2023 med 29 MWpeak og en forventet årlig produktion på 36.000 MWh er en væsentlig årsagen til, at Jammerbugt Kommune har forbedret sig fra 280 kWh per indbygger til 921 kWh/indbygger.

Ved udgangen af 2023 er der registreret 143.272 net-tilsluttede solcelleanlæg i Danmark svarende til ca. 3.529 MW. Året før var der net-tilsluttet 126.442 solcelleanlæg svarende til ca. 3.015 MW.

Elforbrug i tal

Elforbruget i de 4 kommuner i Vendsyssel i 2023 ligger i gennemsnit stadigvæk under elforbruget i 2021. Undtagelsen er Frederikshavn Kommune, hvor der er sket en stigning på 5.474 MWh.

Faldet i det gennemsnitlige elforbrug skyldes at husholdninger, virksomheder og det offentlige sparede på energien på grund af energikrisen i Europa og de tårnhøje energipriser. Fremover vil vi se et stigende elforbrug i takt med, at vi får flere elbiler og varmepumper. Det kan være den udvikling der allerede er slået igennem i Frederikshavn Kommune.

I 2023 steg elforbruget med 30.380 MWh i de fire kommuner tilsammen til 1.364.575 MWh mod 1.334.294 MWh i 2022. I 2021 var elforbruget 1.405.706 MWh. Elforbruget i de 4 kommuner udregnet efter indbyggertal:

Brønderslev Kommune                       5.513 kWh/indbygger

Jammerbugt Kommune                       6.118 kWh/indbygger

Hjørring Kommune                              7.139 kWh/indbygger

Frederikshavn Kommune                    8.087 kWh/indbygger

Kilde: Energinet

Gennemsnitlige fjernvarmepriser august 2023 for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh. 

Hjørring Kommune                  18.067 kr. Stigning siden 2022 – 817 kr.

Frederikshavn Kommune         18.466 kr. Fald siden 2022 – 188 kr.

Jammerbugt Kommune           19.319 kr. Stigning siden 2022 – 1.753 kr.

Brønderslev Kommune            21.347 kr. Stigning siden 2022 – 2.125 kr.            

Billigst i vores undersøgelse er, med en årlig udgift på 11.033 kr. Hjørring Varmeværk og dyrest er det at modtage varme fra Dronninglund Fjernvarme, hvor udgiften løber op i 36.332 kr. Det giver en placering blandt de 10 dyreste varmeværker i Danmark. Kilde: Forsyningstilsynets prisstatistik august 2023.

Blandt de 10 billigste fjernvarmeselskaber har Aabybro Fjernvarme den mindste klimapåvirkning og den største andel af Vedvarende energi. I Gennemsnit er andelen af vedvarende energi blandt de 10 billigste værker 82,2 procent og udledningen for et gennemsnitshus 1.292 CO2-ækvivalenter.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2024 forventes at være færdig i juli 2024.

Andelen af fjernvarme i kommunerne enten som kraftvarme eller kedeldrift

Brønderslev Kommune                   57,0 pct.

Frederikshavn Kommune                47,4 pct.

Hjørring Kommune                         45,0 pct.

Jammerbugt Kommune                  28,7 pct.

I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 49.343 bygninger, som har centralvarme med fjernvarme. I alt er der 113.998 bygninger i de fire kommuner.

Bygninger med olie og gas opvarmning januar 2024

I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 12.544 bygninger, som har centralvarme med oliefyr. Det er 1.210 oliefyr færre end året før.

Oliefyrene er fordelt med:

Brønderslev Kommune            2503 (-152)

Frederikshavn Kommune        2.584 (-363)

Jammerbugt Kommune           3.380 (-272)

Hjørring Kommune                   4.077 (-423)

Konverterede anlæg til anden opvarmning i 2023 er i parentes.

Bygninger med naturgas som centralvarme er der i alt 7.881 bygninger. Det er 807 færre end året før. Gasfyrene er fordelt med:

Brønderslev Kommune              544 (-54)

Hjørring Kommune                   1.664 (-126)

Jammerbugt Kommune           2.307 (-234)    

Frederikshavn Kommune        3.366 (-393)

Konverterede anlæg til anden opvarmning i 2023 er i parentes.

I Danmark er der 323.00 bygninger, der er opvarmet af centralvarme med naturgas. I Nordjylland kun 16.700 bygninger, set i forhold til 18.400 året før.

Det er en politiske ambition, at gassen i ledningsnettet i Danmark senest i 2030 skal være 100 procent biogas. Ambitionen er endvidere, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Det kommer ikke til at holde fordi det forventes med nuværende tiltag stadig at være 140.000 husholdninger med et gasfyr i 2035.

I 2023 blev der installeret 3.833 helt nye gasfyr i Danmark, heraf tilsluttet 213 helt nye gaskunder til gasdistributionsselskabet Evida, som er fordelt på 156 private kunder og 57 erhvervskunder.

Energimærkning af kommunale bygninger opgjort 2019

Over halvdelen af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke og belaster både klima og kommunekassen mere end nødvendigt.

Over halvdelen af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke og belaster både klima og kommunekassen mere end nødvendigt.

Rangeret efter dårlige energimærker D – G

Brønderslev Kommune      58 pct. – 89 bygninger

Hjørring Kommune             62 pct. – 269 bygninger                         

Frederikshavn Kommune   64 pct. – 150 bygninger              

Jammerbugt Kommune     69 pct. – 126 bygninger

Analyse Dansk Industri oktober 2022

Kommunal kørsel i Vendsyssel er ikke særlig grøn

Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber oftere benzin- eller dieselbiler til eget brug end landets øvrige kommuner viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører i 2021. Nu er der blevet fulgt op på undersøgelsen. Med undtagelse af Hjørring Kommune, som har forbedret sig væsentligt er der ikke sket noget i de øvrige tre kommuner i Vendsyssel, som er dumpet længere ned på kommunelisten. Frederikshavn Kommune er procentvis gået mest tilbage.

Nummer 21 er Hjørring Kommune med 27,5 procent elbiler mod en 81 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 379 biler. Af dem var 0,5 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 106 ladestandere til 171 stk.

Nummer 75 er Frederikshavn Kommune med 3,7 procent elbiler i 2023 mod en 58 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 323 biler. Af dem var 5,3 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 102 ladestandere til 127 stk.

Nummer 82 er Jammerbugt Kommune med 2,2 procent elbiler mod en 73 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 133 biler Af dem var 98,5 pct. konventionelle biler og 1,5 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 105 ladestandere til 117 stk.

Nummer 89 er Brønderslev Kommune med 0,6 procent elbiler mod en 85 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 146 biler fordelt på 99,3 pct. konventionelle biler og 0,7 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 4 ladestandere til 26 stk.

Bestand af elbiler

I begyndelsen af 2024 kørte der 2,83 mio. personbiler på de danske veje. 2,05 mio. af disse, svarende til 72 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter. Under den forudsætning, vil der selv i 2050 være 250.000 af dagens biler tilbage.

I Vendsyssel blev der i 2023 solgt 5043 køretøjer mod 4429 i 2022. Af dem var 1565 elbiler mod 855 i 2021. På kommuneplan fordelte det procentvise salg af elbiler sig således:

Jammerbugt Kommune                  34,3 pct. (20.3 pct.)

Brønderslev Kommune                   32,6 pct. (17,9 pct.)

Frederikshavn Kommune               30,5 pct. (17,8 pct.)

Hjørring Kommune                         29,4 pct. (21,1 pct.)

I parentes 2022.

Antallet af elbiler ved årsskiftet til 2024 er 200.100 mod 112.700 for et år siden.

Den grønne omstilling handler ikke kun om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer. Konsekvensen for stigende bilisme er et mere udbygget vejnet.

Økologi i tal

I 2022 blev 310.001 hektar dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til 11,7 procent af det samlede landbrugsareal. Det er en tilbagegang på ca. 1 pct. efter en årrække med stigninger.

I Vendsyssel dyrkes 17.918 ha. økologisk. Det er 682 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,3 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 6.971 ha. den højeste økoandel.

Jammerbugt Kommune           13,2 pct.

Brønderslev Kommune            10,1 pct.

Frederikshavn Kommune        9,3 pct.

Hjørring Kommune                    5,2 pct.

Tønder Kommune er med 22 pct. den kommune med den højeste økoandel.

Kulstofrige lavbundsjorder – værdifuldt klimatiltag

Ifølge aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er det ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjord i landbruget skal tages ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal 50.500 hektar lægges under vand.

En opgørelse over lavbundsjorde i 2021 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at der i de fire kommuner er 20.230 hektar, som er fordelt med ca.10.630 hektar med et kulstof indhold på 6-12 procent og 9.600 hektar med mere end 12 procent organisk kulstof.

I 2019 udledte lavbundsarealerne 871.519 ton CO2 Det er ca. 34 procent af de fire kommuners samlede udledning af CO2.

Brønderslev Kommune: 7.809 hektar lavbundsjord, som udleder 7,0 ton pr indbygger

Hjørring Kommune: 5.809 hektar lavbundsjord, som udleder 4,4 ton pr indbygger

Jammerbugt Kommune: 4.543 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 ton pr indbygger

Frederikshavn Kommune: 2.014 hektar lavbundsjord, som udleder 1,9 ton pr indbygger

Kilde er Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab

Rangliste over naturen i Vendsyssel 2020

Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den.

Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner, og rangerer dem i forhold til hinanden.

Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang

Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme niveau.

Natur – Kommunerangering

Kommunerangering, hvor 100 er bedst:

Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point

Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point

Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point

Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point

Grønt i byerne

 Frederikshavn Kommune naturværdi 41,85 (arealandel 5,94 pct.)

Jammerbugt Kommune naturværdi 39,02 (arealandel 4,84 pct.)

Hjørring Kommune naturværdi 32,12 (arealandel 5,64pct.)

Brønderslev Kommune naturværdi 19,81 (arealandel 4,66 pct.)

Smukkere vindmøller, mindre CO2-belastning på rette vej

Det var en rigtig god og fornuftig beslutning, da kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommunes på et ekstraordinært møde godkendte lokalplan og VVM-redegørelse for opsætning af 11 nye og større vindmøller i Nørre Økse Sø. De nye vindmøller erstatter 23 ældre vindmøller, der blev opstillet i år 2000.

Ja tak til megamøller

Beslutningen er helt i tråd med de landspolitiske ønsker beskrevet i Energiaftalen fra i sommer, som er tiltrådt af alle Folketingets partier. Aftalen lægger op til, at antallet af landvindmøller skal halveres over en periode på 12 år.

Før projektet kan igangsættes, skal det deltage i Danmarks første teknologineutrale udbud af vedvarende energi. I starten af december offentliggøres det om Nørre Økse Sø er på vinderholdet i denne omgang og hvor stort pristillægget bliver.

Det er noget overraskende for Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at debatten om vindmøllerne har været så voldsom, som den har været med mange indsigelser med bekymring for blandt andet støjgener og værdiforringelse af ejendomme, fordi der allerede står 23 vindmøller i Nørre Økse Sø. Generne burde allerede være velkendte og de nye vindmøller vil ikke ændre mærkbart på det.

Vindmølleområdet ligger i et fladt landbrugslandskab med spredte læbælter og med to højspændingsledninger på150 KV og 60 kV, som løber igennem området. Højspændingsmasterne fortæller os historien om, at vi danskere, som en del af vores livsstil, ønsker al den strøm vi kan forbruge, når vi tænder for kontakten.

I øvrigt er det planen at grave det ene højspændingskabel ned i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller, hvilket medvirker, sammen med færre vindmøller, til en forbedret visuel oplevelse af området

.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst de mange indsigelser. I dem giver mange udtryk for, at de gerne vil have grøn energi og en bæredygtig fremtid. Det harmonerer dårligt med, at de ikke ønsker vindmøller som nabo med konsekvenser for deres udsigt og dagligdag.
Gennemgående er det lavfrekvent støj, skyggeblink, helbredet og faldende huspriser, der er bekymring for.

Også Brovst Skoles skolebestyrelse og Aalborg Stift har gjort indsigelse. Sidstnævnte har Stiftsøvrigheden, der varetager kirkers interesser i byggesager, brugt sin vetoret fordi de mener, at vindmøllerne har visuel betydning for Koldmose Kirke. Vetoretten, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er et levn fra fortiden, har betydet at Vattenfall har udtaget de to nærmeste vindmøller.

Skolebestyrelsens bekymring skal ses i relation til lavfrekvent støj fra vindmøllerne. I stedet burde skolebestyrelsen glæde sig over, at der sammen med opsætning af de nye vindmøller kommer en grænseværdien for lavfrekvent støj. Reglerne for måling af lavfrekvent støj gælder ikke for de nuværende vindmøller, fordi de er opsat tidligere end den 1. januar 2012, hvor der ikke var noget krav.

Jammerbugt Kommune har fået udarbejdet en støjrapport, der måler lavfrekventstøj i 10 udvalgte steder, blandt andet fordi en række minkfarme omkring den nuværende vindmøllepark er blevet bekymrede over påstande om, at minkene sundhed vil blive påvirket af den lavfrekvente støj.

Målingerne viste, at støjniveauet er højest ved vindmøllerne og lavest ved minkfarmene og midt imellem ligger de 2 udvalgte punkter i nabobyer.
Ved at korrigere for husenes generelle isolering er den indendørs lavfrekvente støj blevet beregnet til at være under 20 dB, men der er også estimeret en tendens til at niveauet overskrides i kortvarige perioder.

Landbrug og Fødevarer skriver i et notat fra 2011 om vindmøller og pelsdyr: ”Vi er derfor ikke længere så bekymret for påvirkningerne på produktionsresultatet, når der placeres en vindmølle tæt på en pelsdyrfarm. Der er eksempler på vindmøller indenfor 200 meter til en minkfarm, uden at det giver anledning til negativ påvirkning af produktionen”.

I forbindelse med pelsdyr farme kan det diskuteres om det er etisk forsvarligt, at holde vilde dyr fanget i små burer kun med det formål at slagte dem for at få deres pels.
I 2014 har Fødevarestyrelsen oplyst, at de ikke har kendskab til, om vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer hos dyrene. Er der problemer så havde vi nok hørt til det.

Naboerne til den nye vindmøllepark har med plakater ved deres ejendom ført sig frem på, at de ikke kan sælge deres huse, fordi der kommer vindmøller på 150 meters højde. Da de nye og større vindmøller erstatter ældre vindmøller er der i videnskaben ikke bevis for, at det påvirker huspriser negativt, mere end det allerede er sket. I perioden fra 2000, hvor de nuværende møller blev opstartet, har der også i naboområdet til vindmøllerne været salg af huse og grunde med efterfølgende nybyggeri.

Når man har fulgt debatten om vindmøller i Jammerbugt Kommune kunne man godt få den tanke, at borgerne er imod vindmøller i Danmark og Jammerbugt Kommune. Men fakta er, at 71 % af danskerne er enige i, at der skal opstilles vindmøller på land både nu og i fremtiden. Den holdning bekræfter beslutningen i kommunalbestyrelse også.

Nu kan borgerne i Jammerbugt Kommune glæde sig over yderligere produktion af grøn energi, der vil nedbringe den danske CO2-belastningen med mindst 1,7 millioner tons. Samtidig giver projektet penge til lokalområdet fra en fond, hvor pengene årligt tilføres fra vindmøllerne. Projektet giver også alle borgere i Jammerbugt Kommune mulighed for at investere i ren energi til gavn for klimaet og egen økonomi.