Category Archives: Nyheder

Brønderslev Kommune er nu klimapartner med Klimaskovfonden

Posted on by

På opfordring fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening i sommeren 2024, har Brønderslev Kommune efter et langt tilløb til august 2025 indgået et KLIMA+ partnerskaber med Klimaskovfonden.

Partnerskabet skal ses som en del af Brønderslev Kommunes klimaindsats, der har en målsætning om at få meget mere skov og udtage lavbundsjorde fra landbrugsdrift. Brønderslev Kommune er fattig på skov og ligger med 7 procent svarende til 4450 hektar langt under Danmark gennemsnit på 14 procent. Den kommunalt ejede andel udgør 116 ha.

Med aftalen får kommunen et redskab til at indgå lokale Klima+ partnerskaber med lodsejere, der vil stille jord til rådighed og virksomheder, der vil finansiere projekter skovrejsning ved at give et bidrag, der leverer en målbar CO2-effekt. Klimaskovfonden kan for eksempel facilitere partnerskaber mellem virksomheder og lodsejere eller stå for indsamlinger, som kan bidrage til øremærkede projekter i kommunen.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforenings henvendelse til Brønderslev Kommune skrev vi:

”Brønderslev kommune har sat mål for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i kommunens DK2020 klimaplan.

I den forbindelse vil Vendsyssel Energi- og Miljøforening opfordre til, at Brønderslev Kommune tilslutter sig KlimaSkovfondens KLIMA+ partnerskab og nedsætter et klimaberedskab bestående lokale lodsejere, borgere, foreninger, virksomheder, vandværker, landbruget og Naturstyrelsen til fælles aktion, sammen med dygtige ansatte i forvaltningen.

Ifølge Brønderslev Kommunes DK2020 Klimahandlingsplan «klimaklar» skal der etableres 5.400 hektar skov frem mod 2050. I den forbindelse har vi bemærket, at der allerede er givet tilsagn om tilskud fra Skovfonden til en mindre privat skovrejsning ved Jerslev.

Senest fremgår det af Aftale om et grønt Danmark, at Danmarks areal skal forvaltes anderledes end i dag. Planen er, at det danske skovareal øges med 250.000 hektar – heraf 100.000 hektar urørt skov.

Parterne bag aftalen er enige om, at regeringen skal arbejde for, at der afsættes cirka 22 mia. kroner til skovrejsning frem mod 2045. Det vil betyde, at der vil blive etableret en ny tilskudsmodel for privat skovrejsning. Det kunne eventuelt være i Skovfondens regi.

I samme aftale fremgår det endvidere, at der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjorde. Brønderslev Kommune har meget lavbundsjord, som også skal omlægges og finansieres.

Med et klimapartnerskab med skovfonden åbnes der op for støtte til skov- og lavbundsprojekter, der samtidig beskytter borgernes drikkevand og forbedrer vilkår for natur og biodiversitet i overensstemmelse med kommunens naturpolitik.

Skovrejsning bliver en central del af Danmarks grønne omstilling. Sker etablering af ny skov i et klimapartnerskab i samarbejde med kommunens hovedbyer og landsbyerne, kan det medvirke til at skabe mere attraktive lokalområder med mulighed for nye oplevelser for små og store borgere. Uanset hvem der ejer arealerne bidrager de til at nedbringe CO2- udledningen og opfylde kommunens klimamål”.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings henvendelse resulterede også i at Klimaskovfonden fik mulighed for at fortælle om partnerskabet og så et frø til de andre nordjyske kommuner i KlimaNord under erhvervssamarbejdet Business Region North Denmark.

Kommuner spiller en afgørende rolle i at identificere arealer og hjælpe med at sætte skovrejsningsprojekter i gang. Alle klimaprojekter indenfor kommunegrænsen tæller med også projekter på arealer, der er ejet af kirker og private lodsejere.

De private lodsejere er med små skridt også i gang og har i perioden januar 2023 til september 2024 ansøgt om 7 projekter svarende til et areal på i alt 40,7 hektar, fremgår det af en klimastatus fra Brønderslev Kommune.

Med godkendelse af den nye skovrejsningsordning i EU kan der nu søges om tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer for at reducere kvælstof- og CO2-udledningen, forbedre vandmiljøet og give renere drikkevand og samtidig understøtte andre natur- og miljøhensyn. På den måde er den nye skov med til at reducere Danmarks klimabelastning og vil også bidrage til den fremtidige træproduktion. 

Senest har Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefalet menighedsrådet ved Hellevad Kirke i Klokkerholm og fem andre kirker i Vendsyssel til at bidrage til klimaindsatsen, ved at plante skov på deres mange hektar kirkejord, som i dag er forpagtet ud til dyrkning af landbrugsafgrøder.

I kommuneplan 2025 er det glædeligt, at der udpeget væsentlige skovrejsningsområder og områder med uønsket skovrejsning er udgået. Med det nuværende tempo erkender kommunen, at det bliver vanskeligt at opfylde klimaplanens målsætningen om 2400 hektar ny skov i 2030. Derfor er Brønderslev Kommune også åben for nye tilgange til skovrejsning i kommuneplanen, hvis ellers dem der ejer landbrugsjorden vil og ønsket om mere skov ikke kommer i vejen for byudviklings-, kultur-, landskabs- og naturinteresser.

Med skovpartnerskab, mindre klimabelastning fra landbrug og den grønne trepart kan vi se frem til at kommunens landskab vil blive forandret i stor stil. Vi glæder os til at få markant mere skov, vedvarende energi og natur i fremtidens Brønderslev Kommune.

Posted in Nyheder

Sprøjtemidler med PFAS bliver flittigt brugt på markerne

Posted on by

Hvert år spredes sprøjtegifte over mere en halvdelen af Vendsyssels areal af landmænd, gartnere og skovejere. År efter år godkender Miljøstyrelsen selv de skrappeste kemikalier, selvom de mistænkes for at bidrage til kræft og fosterskader.

Vækstforholdene og klimaet har stor betydning for forekomsten af sygdomme, skadedyr og ukrudt og dermed også for pesticidforbruget.

Der har de seneste år været meget fokus på PFAS-problematikken. Derfor er det uheldigt, at gartnerier og landbrugets forbrug af pesticider, der indeholder PFAS, er steget voldsomt ifølge en opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet.

I Vendsyssel bidrager landbruget i Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune og Hjørring Kommune med en landsplacering i top15 blandt de kommuner, hvor landbruget sprøjter mest PFAS ud per hektar af hele kommunens areal. Derfor ender de fire kommuner i Vendsyssel også langt over landsgennemsnittet.

Kigger vi på et gennemsnit per hektar landbrugsjord så skiller Brønderslev Kommune og Jammerbugt kommune sig ud med et forbrug som er dobbelt så stort som landbrugene i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. PFAS er mistænkt for at have en række skadelige effekter på miljø og mennesker.

Tallene er fra planperioden august 2023 til juli 2024 og viser, at der blev anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof. Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.

Stigningen skyldes blandt andet sprøjtning med svampemidlerne fluopyram og fluazinam i vinterhvede, vårbyg og kartofler. Kartofler er den afgrøde, der sprøjtes oftest.

Det er dybt bekymrende, at brugen af pesticider med PFAS bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere har advaret mod stofferne i flere år. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor er risikoen for, at de ender i miljøet som evighedskemikalier, stor.

I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet. Trifluoreddikesyre TFA er meget vandopløseligt og binder sig dårligt til organisk stof, og derfor transporteres TFA let ned til grundvandet.

Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA.

Og netop fluopyram og fluazinam bliver flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i den seneste planperiode.

I Vendsyssel blæser det for det meste, og markerne skal sprøjtes 5 – 6 gange årligt. Derfor kører giftsprøjten også, når det blæser, og sprøjtegiftene flyver med vinden også derhen, hvor de er uønskede.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ved vi godt, at landmanden ikke gør noget ulovligt og forsøger at gøre sit bedste med rådgivning fra sin landbrugsorganisation, når han sprøjter sine marker med forskellige sprøjtegifte. I sidste ende er det dem, der lovgiver skiftende miljøministre, EU og flertallet af danske politikere, der gør det muligt. Det er også dem, der med et forbud skal stoppe dette vanvid.

Når man ved hjælp af kemi kan øge sit udbytte, hvem tænker så på økologi og PFAS-frit drikkevand.

Landmændene i Brønderslev Kommune er blandt dem, der sprøjter med mest PFAS sprøjtegifte per hektar i Danmark også nær lokale vandværkers boringer.

I 2024 blev der fundet pesticidrester i 55,7 procent af de indberettede analyser fra 2000 aktive drikkevandsboringer i Danmark. Der blev desuden fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i næsten hver syvende boring.

I Brønderslev Kommune burde kommunen efter mange års langmodig slendrian have sendt påbud om at indgå aftaler om borenære sikkerhedszoner til 6 vandværker omfattende 11 lodsejere og yderligere til 2 vandværker, hvor der endnu er igangværende forhandlinger med lodsejerne, selvom aftalerne for lang tid siden burde været indgået med vandværk og lodsejere.  I februar måned opfordrede vi kommunen til hurtigst mulig at få sendt påbuddene. Det er dog tvivlsomt om Brønderslev Kommune har fået det gjort.

Posted in Nyheder

Er der vilje, er der håb

Posted on by

Det var Brundtlandrapporten “Vores fælles fremtid,” som inspirerede en gruppe mennesker i Dronninglund til at danne en energi- og miljøforeningen tilbage i 1990.

Brundtlandrapporten var dengang banebrydende og satte bæredygtig udvikling på den globale dagsorden. Desværre er begrebet bæredygtighed i dag udfordret, fordi Danmark og resten af verden forbruger naturressourcer som aldrig set før, samtidig med at flere og flere melder sig ind under paraplyen bæredygtighed på den ene eller anden måde, fordi bæredygtighed bliver fortolket meget bredt.

I sidste måned, den 19. marts 225 ramte Danmark som et af de første europæiske lande Earth Overshoot Day. Det betyder, at vi danskere ikke er bæredygtige og resten af året bruger flere ressourcer, end Jorden naturligt kan nå at genskabe. For den rigeste procent af verdens befolkning faldt dagen allerede den 10. januar 2025.

Lige siden energi- og miljøforeningen blev stiftet, er der blevet talt og talt om, at klimaet ændrer sig til det værre, men alt for lidt er gjort internationalt for at ændre udviklingen. Verdens politikere skulle have begyndt forandringen for over 35 år siden, da videnskaben forstod, hvad der var på spil. Nu ser vi konsekvenserne hurtigere, end vi forestillede os, da vi stiftede foreningen tilbage i 1990.

Da foreningen blev stiftet, var atmosfærens CO2-koncentrationer 355 parts per million. Det vil sige antallet af kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler efter fjernelse af vanddamp. Siden er udledningen af drivhusgasser fortsat med at stige, og udledningen er 35 år senere 427 ppm. Der er stadig uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK. Mange forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm, som vi havde i 1987, ville forhindre global opvarmning.

Vi mener, at klimaforandringer er et langsigtet problem, og de beslutninger, der træffes, eller ikke træffes i dag, vil påvirke fremtidige generationer fra i morgen.

Når Europa opruster med 6.000 milliarder kroner de næste fire år af sikkerhedshensyn, fordi en præsident siger det, og samme klimafornægtende præsident melder landet ud af Parisaftalen, og FN’s klimaaftale kommer til at hænge i en tynd tråd, er reaktionerne ikke så resolutte.

Beslutsom er verden til gengæld i toldkrigen, hvor alle bliver tabere. Skal vi finde et lyspunkt i den handelskrig, så viser det, at afgifter hurtigt kan gennemføres og målrettes på eksempelvis klimabelastende varegrupper, hvis der ellers er vilje.

Vi skal ikke afgøre om krig, oprustning eller vores overforbrug er farligst for jordens befolknings håb om en god fremtid, – det må fremtiden afgøre.

Brundtlandrapporten, Vores fælles fremtid blev udarbejdet under Den Kolde Krig med frygt og oprustning også i Danmark. Brundtlandrapporten forholdt sig også til oprustning. Blandt andet kan følgende læses: ”Regeringer og internationale organisationer bør vurdere omkostningseffektiviteten med hensyn til at opnå sikkerhed af de penge, der bruges på våben, sammenlignet med penge, der bruges på at reducere fattigdom eller genoprette et ødelagt miljø”.

Heldigvis udviklede Den Kolde Krig sig ikke til en direkte militær kamp mellem supermagterne.

Verdens lande har gennem Parisaftalen for snart ti år siden forpligtiget sig til at indberette de nationale tal for udledning af drivhusgasser til FN efter aftalte principper beskrevet i Kyoto-aftalen fra 1997. USA fik dengang  udledninger fra militæret undtaget fra aftalen. Derfor er det frivilligt for verdens lande, om de vil oplyse udledninger af drivhusgasser fra deres militær til FN.

Ifølge beregninger stammer cirka 5,5 procent af verdens udledning af drivhusgas fra militære aktiviteter. Det inkluderer ikke udledninger fra krige og konflikter, men alene udledningerne fra den daglige drift, træning og indkøb af materiel. Hvis verdens samlede militær var et land, svarer det til, at det ville være verdens fjerdestørste udleder af drivhusgasser, kun overgået af Kina, USA og Indien.

I år skulle medlemslandene i Parisaftalen indsende deres nye klimamål senest den 10. februar, ni måneder før COP30. I skrivende stund har kun 18 lande fremsendt nye mål.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en lokal forening i Vendsyssel. Vi er er beviste om, at handling eller mangel på handling i Verden også har stor betydning lokalt.

Vi har gennem årene været med til at fremme sol og vind og rådgive om energibesparelser i samarbejde med kommuner, håndværkere, innovative landmænd, energivirksomheder og Energistyrelsen.

Vi har igennem årene set politikerne tage alt for mange beslutninger, godt for vores rigdom, dårligt for klima og biodiversitet. Vi har også set ungdommen samle sig i klimabevægelsen og andre nye grønne bevægelser, og det er godt.

Posted in Nyheder

Verdens største kommercielle Power-to-X anlæg i drift i Kassø

Posted on by

Det er vigtigt for den grønne omstilling, at der kommer gang i etableringen af Power-to-X-projekter. I Power-to X projekter omdanner man sol- og vindmøllestrøm til brint ved hjælp af elektrolyse. Elektrolyse er en teknologi, hvor vand spaltes til brint og ilt ved hjælp af strøm. Derfor er Power-to-X CO2e-neutralt, hvis strømmen kommer fra sol og vind.

Brinten kan bruges direkte eller omformes til brintbaserede produkter såsom ammoniak, metanol, metan og dieselprodukter. Brint kan erstatte fossile brændsler i de sektorer, der ikke kan anvende den grønne strøm direkte. Dermed kan CO2e-udledningerne reduceres til glæde for den grønne omstilling og bidrage til forsyningssikkerhed, når det er vindstille og overskyet.

Politikerne har også store ambitioner for Power-to-X-teknologien og sat mål om 4000-6000 MW elektrolysekapacitet i 2030.

Desværre går udviklingen af Power-to-X ikke så stærkt som ønsket, bl.a. på grund af stigende omkostninger og manglende opstilling af sol- og vindenergi.

Målet med Verdens største kommercielle Power-to-X anlæg i Kassø er at producere e-metanol, som alternativer til fossile brændstoffer. Det er planen, at e-metanolen skal forsyne Mærsks flåde af kommende e-metanoldrevne containerskibe og på den måde bidrage til CO2-neutral skibsfart. Det smarte ved e-metanol er, at det er flydende ved stuetemperatur. I modsætning til elektricitet er det nemt at opbevare, indtil det skal bruges.

I januar 2025 leverede European Energys PtX-anlæg i Kassø i Syddanmark den første brint fra det 52 MW store elektrolyseanlæg. Anlægget er leveret af Siemens Energy.

Og nu efter nogle års forsinkelse er den første e-metanol den 12. marts 2025 blevet produceret på metanolanlægget. Her omdannes brinten via en katalysator og biogen CO2 fra Tønder Biogas til metanol og vand. Det forventes at metanolanlægget vil blive fuldt udbygget i løbet af året. Det vil betyde at anlægget vil producere op til 42.000 tons e-metanol årligt.

Op til 10-25 procent af energien, der ved elektrolyse-processen omdannes til varme, skal ledes bort. Det er noget skidt. Derfor er det vigtigt drift- og klimamæssigt, at al overskudsvarme udnyttes til fjernvarme. I Kassø projektet er der lavet aftale med Aabenraa Fjernvarme om at aftage op mod 50.000 MWh overskudsvarme på årsbasis.

Det er afgørende for produktion e-metanol, at prisen er konkurrencedygtig på markedet. Ejerne af anlæggene vil forsøge at optimere deres produktion af e-metanol i forhold til sol og vind og priserne på elmarkedet. PtX-anlægget vil være i drift i perioder med lave elpriser og omvendt neddrosle eller helt lukke i perioder med høje elpriser. I de perioder vil eget produceret strøm i stedet blive solgt på el-børsen.

Opstilling af sol og vind på land går i dag for langsomt. I dag dækker sol og vind kun 20 procent af energiforbruget. Resten af den Vedvarende energi på 36 procent kommer fra biomasse, som fornyes med mange års forsinkelse. Det betyder, at mere end halvdelen af Danmarks samlede energiforbrug stadig er fossilt.

Derfor er planen også, at sol og vind med tiden skal firedobles. Derr skal etableres større energiparker på land med solceller og vindmøller med mulighed for at kombinere parkerne med power-to-X med industriproduktion af brændstof.

Der er indtil videre udpeget 26 statslige energiparker i Danmark. 7 energiparker ligger i de fire kommuner i Vendsyssel, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder med. De er fordelt på 3 parker i Frederikshavn Kommune, 2 parker i Jammerbugt Kommune og 2 parker i Brønderslev Kommune.

Det største projekt er Brønderslev Energipark, som kommer til at ligge på et areal på 1748 hektar.

Brønderslev Energipark syd

I den kommende energipark lidt syd for Brønderslev, ønsker European Energy at opføre solceller og vindmøller og et Power-to-X anlæg til produktion af e-metanol.

Brønderslev Byråd har sagt ja til at gå videre med planerne. Der er ved at blive udarbejdet udkast til kommuneplantillæg og lokalplan, samt en miljøkonsekvensrapport. De skal skal godkendes politisk med efterfølgende offentlig høring.

Brønderslev Energipark med solceller og vindmøller er markedsført som et samlet og selvstændigt projekt. Parken skal sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark bidrage til Power-to-X produktion og e-metanol på sigt . Det er planen, at projektet etableres i forskellige etaper med først sol og vind. Senere, måske først på den anden side af 2030, vil Power-to-X og e-metanol produktion blive til virkelighed.

Brønderslev Power-to-X kan, hvis anlægget bliver til virkelighed, årligt omdanne op til 1.500.000 MWh vedvarende energi fra sol og vind til flydende brændstof. I processen genbruges årligt op til 200.000 tons CO2. De årlige forbrugs- og produktionstal vil afhængige af antallet af driftstimer, der optimeres ud fra elprisen. Den forventede årlige metanolproduktion er 100.000 ton årligt.

I efteråret 2024 har European Energy fået omkring 375 millioner kroner af EU’s Innovationsfond til et metanolanlæg i Danmark. Så må vi se om anlægget kommer til at ligge i Brønderslev.

For kort tid siden har regeringen udpeget den første statslige energipark, som skal ligge i Idomlund ved Holstebro. Energipark er atypisk, fordi det er en park der kun vil bestå af Power-to-X. I området er er der dog allerede en stor produktion af grøn strøm fra solceller og vindmøller. Vindenergien, som bliver produceret på Nordsøen, kommer også den vej ind. 

Energistyrelsen har den 24. november udarbejdet en oversigt over alle brint- og PtX-projekter i Danmark. Listen udgør et øjebliksbillede af, hvad Energistyrelsen har kendskab til af offentlige ud meldte projekter. Det fremgår af listen at der ved Hirtshals ligger et mindre elektrolyseanlæg på 2 MW. Selskabet Grønbrint, som ejes af Jens Peter Lunden og det norske energiselskab Norwegian Hydrogen udnytter landmandens vindmøllestrøm til at producerer e-metan.

Posted in Nyheder

Økologi vinder langsomt frem på verdensplan

Posted on by

Danmark er stadigvæk bedst til økologi, selv om fremgangen er gået i stå. Snart overhales vi danskere af andre lande.

Først i 1970’erne opstår kimen til en egentlig økologisk bevægelse. Det sker, da den internationale økologi-organisation IFOAM stiftes i 1972 i Frankrig. Men allerede tilbage i 1936 stiftes Foreningen Biodynamisk Jordbrug, der udgiver bladet Biodynamisk Jordbrug, der blandt andet skriver om, hvordan man kan producere fødevarer uden kunstgødning og kemikalier.

Som det første land i verden vedtog Danmark økologiregler tilbage i 1987. I 1991 fulgte EU efter med de første fælleseuropæiske økologiregler. Danskernes engagerede indsats har spillet en afgørende rolle i vores position som verdensmestre inden for økologisk forbrug.

Ved udgangen af 2023 blev 98,9 millioner hektar dyrket økologisk rundt om i verden, hvilket markerer en stigning på 2,6 procent, svarende til 2,5 millioner hektar fra 2022.

I Danmark har vi ikke bidraget til fremgangen. Det økologiske produktionsareal faldt nemlig i 2023 med 2 procent til 303.563 ha, hvilket svarer til et fald på ca. 6.400 ha. Den 31. maj 2023 udgjorde det økologiske landbrugsareal 11,4 procent af det samlede produktionsareal i Danmark.

Trods nedgang i landbrugsarealet og økologisk indkøb er vi danskere fortsat økologiske verdensmester.

I Vendsyssel dyrkes 17.067 ha. økologisk i 2023. Det er 851 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,9 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.930 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Hjørring Kommune har haft en stigning på 444 ha.

ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:

Jammerbugt Kommune           11,3 pct. mod 13,2 pct. i 2022

Brønderslev Kommune               9,7 pct. mod 10,1 pct. i 2022

Frederikshavn Kommune           9,1 pct mod 9,3 pct. i 2012

Hjørring Kommune                      5,9 pct mod 5,2 pct. i 2022

Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. i 2030, svarende til ca. 510.000 ha, af det danske landbrugsareal i 2030. I den forbindelse er det rigtigt uheldigt at Det statskontrollerede Økologiske Spisemærke i guld, sølv og bronze, som har eksisteret siden 2009 er på vej ud ad finansloven fra næste år. Både offentlige og private spisesteder kan gratis få spisemærket. Eventuelt nedlæggelse af spisemærket fremmer ikke økologien hos institutioner, restauranter, caféer og hoteller selv om spisemærket i dag ikke er særlig populært i vores del af landet.

Vi genvinder verdensmesterskabet selv om økologiandelen i vores dagligvareindkøb i 2023 faldt fra 12 pct. til 11,8 pct. De viser nye tal fra den økologiske paraplyorganisation IFOAM og det schweiziske forskningsinstitut for økologisk landbrug FiBl den 11, februar 2025 offentliggjorde den nyeste rapport, The World of Organic Agriculture, i forbindelse med økologimessen Biofach i Tyskland.

Kigger man derimod på, hvem der bruger flest penge på økologiske fødevarer, er rollerne byttet om. Her ligger Schweizerne i top med et gennemsnitligt årligt forbrug på næsten 3.500 kr., mens de tilbudsglade danskere på andenpladsen brugte 2.700 kr. Til sammenligning lå gennemsnitsforbruget for en EU-borger på 492 kr.

Rapporten, som i år bliver udgivet for 26. gang, er den mest omfattende opgørelse over den globale produktion og markedet for økologiske føde- og drikkevarer, og igen i år vidner de mange statistikker om fortsat samlet fremgang for økologien på globalt plan.

Der er ellers god grund til at vælge økologisk

At dyrke og købe økologisk har betydning for klimaet, miljøet, dyrevelfærd og ikke mindst sundheden. Måske kunne reduceret moms på økologiske fødevarer og økologisk skolemad bidrage positivt til mere økologi.

Der blev i 2023 fundet pesticidrester i 80 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 pct. af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 27 pct. af konventionelt dyrkede cerealier (Korn, ris og majs), fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.

Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

Ved ikke at købe økologisk udsætter vi os for at spise sprøjtegifte. Når vi køber udenlandsk frugt og grønt øges risikoen yderligere, fordi vi udsættes for sprøjtegifte, som er forbudt i Danmark, fordi sundhedsrisikoen er for stor.

Blomster og potteplaner har uønsket kemi

Mange danskere køber også billige afskårne blomster og potteplanter i supermarkedet og tager dem med hjem, hvor de pynter hjemmet og gør os glade, men mange af blomsterne og planterne afdamper også uønsket kemi til luften i boligen. For med importerede blomster og planter følger der rester af sprøjtegifte, der er så giftige, at vi ikke længere bruger dem på vores egne marker og drivhuse. Oftest er sprøjtegiftene ikke godkendt til anvendelse i EU.

Derfor bør en kærlighedserklæring med blomster, brød, frugt og grønt altid være økologisk.

Posted in Nyheder

Stor prisforskel på fjernvarme i Vendsyssel

Posted on by

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune. Det viser en undersøgelse, vi har foretaget af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel. Dyrest er det i Jammerbugt Kommune, viser priser fra Forsyningstilsynets nyeste prisstatistik.

Forsyningstilsynets prisstatistik, viser priserne, som de er indberettet af fjernvarmeselskaberne 23. august 2024. Siden har mange fjernvarmeværker annonceret stigende priser i 2025.

Beregningen af gennemsnitsprisen viser en årlig fjernvarmepris på 17.738 kr. på landsplan for et standardhus på 130 kvadratmeter. Sammenlignet med landsgennemsnittet er den gennemsnitlige fjernvarmepris for alle varmeværker i de fire kommuner i Vendsyssel 18.553 kr. Det betyder, at forskellen i gennemsnitsprisen er 815 kr. dyrere.

Prisstatistikken viser også store forskelle på priserne på tværs af alle fjernvarmeselskaber i Danmark. Priserne varierer fra 6.271 kr. til 43.999 kr. årligt for et standardhus på 130 kvadratmeter.

Billigst i vores undersøgelse er, med en årlig udgift på 11.351 kr. Hjørring Varmeværk og dyrest er det at modtage varme fra Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 28.315 kr. Det giver en placering blandt de 10 dyreste varmeværker i Danmark.

Fjernvarmeprisen varierer også markant på tværs af landet. Billigst er det at opvarme huset på Fyn og dyrest på Bornholm.

Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskellige investerings tidspunkter og afskrivning, handel med gratis tildelte CO2 kvoter, samt valg og brug af brændsler til varmeproduktionen. Derudover er der en tendens til, at flere fjernvarmeselskaber indfører sæsondifferentierede priser med højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være helt op til 25 pct.
Det vil sige, at der ikke opnås indtægt fra en fjerdedel af det indkøbte brændsel. Det tab skal dækkes af det faktiske varmesalg. Hver procent sparet varmetab vil derfor kunne reducere varmeprisen.

Endvidere bliver prisen på fjernvarme også reguleret efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det betyder, at indtægter og udgifter til fjernvarmen skal gå lige op. Når der er overskud, falder prisen på fjernvarme det efterfølgende år, så varmeforbrugeren sparer penge. Til gengæld stiger prisen, hvis udgifterne er højere end indtægterne. Fjernvarmeværkerne er underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Prisstigninger på vej

For de billigste varmeværker i de fire kommuner er der også annonceret prisstigninger med undtagelse af Øster Vrå Varmeværk i Frederikshavn Kommune, som ikke har annonceret nogen prisstigning.

Det billigste selskab i vores undersøgelse Hjørring Varmeforsyning har annonceret en moderat prisstigning på 3,5 procent, hvilket svarer til årligt 396 kr. Aabybro Fjernvarme i Jammerbugt Kommune hæver prisen med ca. 500 kr. om året. Brønderslev varmeforsyning har hævet prisen markant med 4.680 kr. i 2025. Prisstigningerne gælder for et såkaldt standardhus.

Med en placering som nummer 7 på top10 listen i Vendsyssel er Hirtshals Varmeforsyning på vej mod konkurs, fordi fjernvarmeselskabet skylder forskellige kreditorer 16,1 millioner kroner efter fejlslagen spekulation i spotprisen, indtil energikrisen ødelagde spekulationen, fordi priserne steg voldsomt. Tabet på 16,1 millioner kroner må ikke dækkes ind ved at hæve varmeprisen hos Hirtshals Fjernvarmes 2700 forbrugere, har Forsyningstilsynet besluttet. Der arbejdes fortsat på en løsning, så radiatorerne ikke bliver kolde i Hirtshals. Det fremgår af Hirtshals Fjernvarmes hjemmeside, at der er et rekonstruktionsforslag på vej senest den 24. februar 2025.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2025 forventes at være færdig i juli 2025.

Posted in Nyheder

COP 29 – Et pust fra den store verden

Posted on by

COP 29 i Aserbajdsjan er slut efter 33 timers overtid. Verdens lande er blevet enige om en aftale med 300 milliarder dollar i årlig klimabistand til verdens fattigste lande fra 2035. Frem mod 2035 er klimabistanden fortsat 100 milliarder dollars. Beløbet på 300 milliarder er dog langt under det, som FN mener, de fattige lande har brug for. Beløbet ender også i sidste ende med at blive mindre, fordi der ikke korrigeres for inflation.

Det blafrer også i vinden, hvilen typer bistand, der skal ydes og hvor mange af pengene, der betales som lån og om pengene skal betales tilbage med rentes rente!

For eksempel vil privat finansiering være den vigtigste kilde til opstilling af sol og vind, samt investeringer i infrastruktur til produktion af vedvarende energi. Her er lån selvfølgelig en god ting, fordi anlæggene bidrager med indtægt og energi.

I aftalen ligger der dog en uforpligtende opfordring til at opskalere klimafinansieringen til 1.300 milliarder dollars. Et beløb en ekspertgruppe nedsat af FN mener, der er behov for allerede inden 2035.

Endvidere er der også behov for at lande, som ikke længere kan betegnes som udviklingslande i traditionel forstand, også må bidrage økonomisk. Her tænkes blandt andet på Kina, Sydkorea, Singapore og Saudi-Arabien. Kigger vi eksempelvis på Kina, så har landet de seneste 10 år allerede bidraget til udviklingslandene med 4,5 milliarder dollars om året.

Desværre vil investeringsbehovet til verden fattigste lande til tilpasning og modstandsdygtighed over for klimakrisen fortsat stige, så længe verdens ledere hænger i håndbremsen og ikke gør noget ved verdens stigende forbrug af kul, olie og gas.

Kul, olie og gas er de største bidragydere til klimakrisen. For at afværge de værste konsekvenser af den globale opvarmning, må verdens lande hurtigt udfase dem, som førende klimaforskere længe har advaret om.

Forskere fra Climate Accountability Institute har beregnet for DR at de fossile brændsler, Danmark har udvundet i Nordsøen, har forurenet klimaet så meget, at det vil påføre verden skade for samlet 235 milliarder kroner, eller lidt mere end ni milliarder kroner årligt i forbindelse med klimakatastrofer som oversvømmelser, skovbrande, hedebølger og tørke.

Selvom tallet for skaderne fra den danske olie- og gasproduktion er enormt, er den danske andel blot 0,15 procent af verdens samlede produktion siden 1988, viser beregningerne.

I løbet af det to uger lange klimatopmøde har landene forhandlet om, hvordan man skal nå målet fra COP 28 om at tredoble mængden af vedvarende energi og omstille væk fra fossile brændsler. Forhandlingerne sluttede uden resultat og blev skubbet videre til COP 30 næste år.

CO2 kvoter er stadigvæk in

Der blev også opnået enighed om, at implementere et nyt system for klimakreditter. Grundlæggende handler konceptet om handlen med klimareduktioner, hvor rige lande kan kompensere for egne CO2 udledninger ved at finansiere klimatiltag i eksempelvis udviklingslandene og på den måde give dem økonomisk mulighed for at gennemføre klimatiltag, mens man selv kan fortsætte med at forurene og tjene svimlende beløb på at hive klimaskadeligt energi op fra undergrunden. Risikoen derudover er risikoen for dobbelt bogføring og svindel.
Den grønne trepart skal frem mod 2030 blandt andet finansieres via 2,6 milliarder kroner fra salg af CO2-kvoter.

Hvad kan vi forvente af COP 30?

På næste års COP 30 i Belém, Brasilien bliver det vigtigste punkt på dagsordenen nye klimaplaner, som FN’s medlemslande allerede til februar skal indmelde.

Planerne vil indeholde hvert lands politisk vedtagne mål for CO2-reduktion frem mod 2035, og når det hele lægges sammen, vil det blive afgjort, hvor langt verdenssamfundet er fra at nå Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader i år 2100. Der må krydses alt, hvad krydses kan, for et godt resultat.

57 milliarder ton CO2-ækvivalenter udledte verdens lande sidste år. Det viser den såkaldte Emission Gap Report fra FN’s miljøprogram (UNEP), som blev offentliggjort i slutningen af oktober 2024. Tallet er det højeste nogensinde og skal ifølge rapporten nedbringes med over fem procent om året frem mod 2030 for at holde temperaturstigningen under to grader.

Så mens de klappede i Baku over lidt, men utilstrækkelig, handling er det ganske vist, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde og indholdet af CO2 i luften steg med tre CO2 andele per million luft andele og til det højeste niveau nogensinde.

Senest har Folketinget den 5. december modtaget et dokument med de forskellige resultater i forbindelse med COP 29. Et møde som samlede over 300 parlamentarikere fra 60 lande og som viste at der er et presserende behov for mere en indsats på alle niveauer for at imødegå truslen om klimaændringer.

Posted in Nyheder

Brønderslev Kommunes naturpolitik er uden politik

Posted on by

Der er ikke meget overdrivelse i at kalde Brønderslev Kommune én stor mark med huse, lidt skov, enkelte søer, vandløb, enge og moser. Natur er der, ikke meget af, men naturen er der og vi skal som minimum passe på det, der er. Det skal der ikke herske tvivl om.

Derfor er det også godt, at Brønderslev Kommune endelig har fået udarbejdet en naturpolitik. En naturpolitik, som kommunens Grønne Råd har efterspurgt i mange år. Desværre er det blevet til en naturpolitik mest for mennesker uden politik og kun med hensigter og uden konkrete mål.

Ifølge Brønderslev Kommune er formålet med naturpolitikken at sætte en ramme og retning for beskyttelse og brug af naturen i Brønderslev Kommune. Herudover skulle naturpolitikken være med til at realisere mål i DK2020-klimahandlingsplanen og oversætte Planstrategi 2024 til Kommuneplan 2025 i forhold til beskyttelse og benyttelse af naturen. Naturpolitikken indledes med ordene: ”I Brønderslev Kommune har vi en enestående natur helt tæt på.”

 I en tid, hvor naturen har det elendigt, klimaforandringerne raser, EU vedtager en naturgenopretningsforordning, og der indgås en aftale om et Grønt Danmark, er det jo ikke betryggende, at landbrugskommunen Brønderslev faktisk ser sig selv som en unik grøn oase, selv om mere end halvdelen af kommunens areal bliver oversprøjtet med forskellige sprøjtemidler.

 Al begyndelse er svær – men der er ikke meget politik eller mere natur i den naturplan. Men der er en vision og nogle byggeklodser, der sammen med klimaplanen DK2020 og landspolitiske arealtiltag kan blive af betydning for nuværende og kommende borgere i Brønderslev kommune.

De emner, som burde været inddraget i naturpolitikken, er bl.a. mere natur, bedre klima, vandmiljø, produktion af fødevarer og energi samt befolkningens ønsker til bosætning og friluftsliv. Det er også positivt, at der lægges op til nye og styrkede indsatser i fremtiden, men desværre ingen konkrete målsætninger om mere natur og inddragelse af organisationer og borgere i den forbindelse.

Arbejdet med naturpolitikken startede ellers så godt og positivt med indbudte deltagere til opstart og workshopmøder, med efterfølgende indvielse af det nye elektroniske værktøj BorgerLab. Her kunne deltagerne og alle andre interesserede indskrive forslag og inputs og på den måde deltage i den indledende demokratiske proces uden helt at vide, hvor det politisk endte, når udvalgte input blev skrevet sammen af natursagsbehandlerne med efterfølgende politisk redigering med det sigte om ikke at love noget!

Det var det politiske nedsatte Temaudvalg, et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, som kunne have fungeret som et åbent forum for borgerinddragelse, men i stort set alle sager, de har haft med at gøre, har virket som et lukket udvalg, der har udført, de opgaver, de har fået udstukket fra byrådet uden ønske om at inddrage borgerne.

Temaudvalget vedtog naturpolitikken på samme måde som boligpolitikken og kommunens klimaplan; uden høring og anden offentlig debat udover mulighederne at komme med forslag i forsøgsordningen BorgerLab, som hermed er dumpet.

Udkast til naturpolitikken, men uden appendiks blev også fremlagt Brønderslev Kommunes Grønne Råd. Normalt bliver kommunens politik meget sjældent forlagt det grønne råd, før efter endt vedtagelse og kun til orientering.

I forbindelse med forlæggelsen kommenterede Det Grønne Råd naturpolitikken. Der blev blandt andet nævnt, at naturpolitikken tager for meget hensyn til mennesker og ikke så meget hensyn til naturen, at politikerne tegner et skønmaleri af naturen i Brønderslev Kommune og at naturpolitikken ikke er konkret nok, samt at der ikke var mulighed og tid til, at foreningerne kunne forholde sig til naturplanen.

Kommentarerne blev taget til efterretning på Temaudvalgsmødet fjorten dage senere, men indvendingerne medførte ingen ændringer af naturpolitikken, som nu er vedtaget af byrådet.

I en tid, hvor naturen har det elendigt, og klimaforandringerne raser, er det jo meget deprimerende at naturpolitikken ikke forholder sig til et landbrug, som fylder så meget i Brønderslev Kommune. Endvidere virker det besynderligt, at målene fra klimaplanen om at udtage landbrugsarealer, lavbundsjorde til mere skov og til at genskabe natur de rette steder ikke er skrevet ind i politikken.

Ifølge klimaplanen skal mindst 8.100 hektar landbrugsareal de næste 25 år udtages af landbrugsarealet og omlægges til skov, sol og vind, samt mere natur.

Ifølge forsker fra Aarhus Universitet er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Forskerne har af to omgange bedømt naturkvaliteten i Brønderslev Kommune og rangeret kommunen i den nederste fjerdedel i et naturkapitalindeks, som omhandler samtlige 98 danske kommuner. Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Selvom Brønderslev Kommune er en landkommune og mange bor i landsbyer og i det åbne land og faktisk burde bo midt i naturen, er oplevelsen af naturen ikke det glansbillede, som politikerne forsøger at sælge.

Selvfølgelig kan raps- eller kornmarker også være smukke alt efter årstiden, men det er gødede og sprøjtede afgrøder er ikke natur, men snarere en ørken for biodiversiteten.

Tilbage er der så de 19 – 20 procent af Brønderslev Kommunes areal, som naturpolitikken forholder sig til, hvor der er enge, moser, skov, søer og vandløb – arealer, der bør blive op til 30 procent større frem mod 2050.

I den alt for lille naturandel finder vi de særlig beskyttede Natura 2000-områder, som er betegnelsen for naturområder i EU, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte sjældne og truede naturtyper samt dyre- og plantearter. Brønderslev Kommune har andel i to Natura 2000-områder sammen med nabokommuner.

Der er også den Jyske Ås, en smal og aflang kuperede højderyk dannet af smeltende gletsjere under sidste istid. I den sydlige ende af åsen ligger Dronninglund Storskov med Nordjyllands højeste punkt Knøsen og Sømosen. Der er strandengene mellem Asaa og Geraa. Der er Ryå der udspringer i Jyske Ås og løber gennem ådale på vej til Store Vildmose for til sidst at ende i Limfjorden.

Temaudvalgets næste opgave er, at naturpolitikken og de andre politikker skal forankres i kommuneplanen, så de kan håndteres i den videre planlægning. I den forbindelse skal der arbejdes videre med udvalgte samarbejdspartnere – går det som hidtil vil landbrugets organisationer blive inddraget, desværre som eneste samarbejdspartnere. Det fremgår endvidere af Temaudvalgets arbejdsgrundlag, at borgerne ikke inddrages før den lovpligtige offentlige høring.

Politikerne i Brønderslev Kommune vil gerne have mere natur, men kun så længe den passer ind i kommunens behov for vækst og udvikling. Desværre mangler der politisk vejvisning og økonomisk prioritering. De fleste danskere ønsker også mere natur, men helst ikke for vild; den må gerne velfriseret med god adgang til fritidsaktiviteter, bosætning, bilkørsel og turisme.

Posted in Nyheder

Danmarks klimastatus – vi kan godt, hvis vi vil!

Posted on by

Danmark er på vej til et samfund, som optager mere drivhusgas end det udleder, og muligheder for et godt liv til alle danskere med respekt for de planetære grænser, hvis alt går op i en højere enhed.

Den seneste Klimastatus og Klimafremskrivning viser vi er godt på vej. Vælger politikkerne at indføre en anbefalet klimaafgift på landbruget på 750 kr. pr. ton CO2e, som vil betyde en beregnet CO2 besparelse på 3,2 millioner tons CO2e i 2030 er klimalovens 70 pct. mål budgetmæssigt indfriet med en god marken.

Beslutningen vil indebære en nødvendig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for den klimabelastende kvægdrift og på den måde frigive landbrugsarealer til mere vild natur, økologi og sol og vind.

Vælger politikerne ikke at gøre noget forventes udledninger fra landbrugets processer at falde en anelse frem mod 2030, hvor udledningerne så udgøre ca. 39 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger. Derudover vil det betyde, at der skal findes kulstofbesparelser andre steder.

De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022, eller 7,1 ton CO2e per indbygger. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne er reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.

Med den nye klimafremskrivning skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 25,4 mio. ton CO2e i 2030, samt ca. 20,4 mio. ton CO2e i 2035.

Ifølge fremskrivningen bliver 2025 målet opfyldt. Det betyder, at det nedre spænd på 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO2e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO2e.

Årets Klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks drivhusgasudledning forventes reduceret med 68 procent i 2030. Det skyldes at 70-procentsmålet, har taget et pænt ryk fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.

Det ændrede skøn skyldes blandt andet, at forskerne har fået ny viden, der betyder at lavbundsjordene er afgasset kulstof til atmosfæren hurtigere end forventet og dermed er blev nedjusteret med 2,0 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til sidste opgørelse. Endvidere optager de danske skove mere CO2 end tidligere antaget, fordi træerne vokser mere end forskerne har forventet, og træerne bliver stående længere tid i skoven. Det betyder, at skovenes kulstof optag fra atmosfæren er blevet opjusteret med ca. 1,4 mio. ton CO2e.

Endvidere køber danskerne flere elbiler end forventet. Derfor er udledningerne fra transportsektoren blevet nedjusteret med ca. 2,1 mio. ton i 2030. De flere solgte elbiler vil dog indvirke på Danmarks globale klimapåvirkning fordi en elbil i produktionen udleder mere CO2e i forhold til en fossilbil på grund af batterierne.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 viser også, at landbruget er bagud i forhold til Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Her er reduktionsmålet 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. For at nå i mål mangler landbruget en reduktions manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO2e. Det kan en CO2 afgift på landbrugets drivhusgasudledning på 750 kr. pr. ton CO2e ændre på.

Det er godt med klimamål. Vi skal bare huske, at de mange forudsætninger som medregnes i klimafremskrivningen er en form for budget, som først skal realiseres, før det har betydning for klimaet. Derfor er der også stor usikkerhed forbundet med fremskrivningens skønnede effekter. Især i udledninger og optag i landbrugsprocesser og skov er usikkerheden stor – op til 44 procent fremgår det af klimafremskrivningen.

Tid til at sætte nye klimamål

Det er nu tid til, at Folketinget sætter nye klimamål. Regeringen har allerede fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 i sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” – og sat et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Det skulle heller ikke være vanskeligt at opnå flertal for et 2035 mål på 80 pct. og 2040 delmål på 90 pct. Et delmål som også er EU-Kommissionens ønske skal være gældende for medlemsstaterne i EU.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til ca. 64 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til 10,9 ton CO2e pr. dansker. 43 pct. af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2022 ifølge opgørelsen er danske udledninger, mens 57 pct. er udenlandske udledninger.

Størrelsen af klimaaftrykket i udlandet påvirkes af, hvor meget og hvad vi danskere importerer til forbrug, men også af, hvor mange udledninger der er knyttet til produktionen i eksempelvis Kina af de varer, som importeres til forbrug i Danmark.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”- scenarie

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2024, eller som følger af bindende aftaler.

Klimastatus og Klimafremskrivning er en del af Klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimaloven.

Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 består af en hovedrapport, notater og dataark.

Posted in Nyheder

Klimaklart svigt, når kommunerne fravælger elbiler

Posted on by

Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber eller leaser benzin- eller dieselbiler til eget brug oftere end landets øvrige kommuner. Det viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021. Nu har De Danske Bilimportører fulgt op på undersøgelsen.

Med undtagelse af Hjørring Kommune, som har forbedret sig væsentligt, er der ikke sket noget i de øvrige tre kommuner i Vendsyssel. Det betyder, at kommunerne er dumpet længere ned på den landsdækkende kommuneliste. Frederikshavn Kommune ligger nummer 75 på listen og er procentvis gået mest tilbage blandt kommunerne i Vendsyssel.

I 2022 indkøbte Hjørring Kommunes hjemmepleje 104 elbiler, som et bidrag til kommunens DK2020 klimaplan ”Den Store Klimarejse.” Det har bragt kommunen fra en 81 plads i 2021 til en 21 plads.

I bunden af kommunelisten ligger Jammerbugt Kommune, som nummer 82 og Brønderslev Kommune, som kun har en enkelt elbil, ligger nummer 89 ud af de 98 kommuner.

Derfor har Vendsyssel Energi- og Miljøforening undersøgt, hvorfor politikkerne i Brønderslev Kommune er tilbøjelige til at vælge fossilbiler i stedet for elbiler.

Et enigt Brønderslev Byråd vedtog den 31. maj 2023 kommunens udgave af en DK2020 klimaplan, som ligesom de øvrige kommuner i Danmark forpligter kommunen til at reducere CO2-udledningerne med 70 procent inden 2030, samt arbejde for at blive CO2-neutral i 2050.

I klimaplanen DK2020 fremgår det, at byrådet forpligter sig til, at kommunens køretøjer omstilles til fossilfrie brændstoffer ved nye-leasingaftaler og ved almindelige indkøb og på den måde gå foran og omstille den kommunale bilpark til el eller andre fossilfrie brændstoffer. Politikernes klimaklare forudsætning er bare den, at det skal kunne betale sig økonomisk. Om det kan betale sig klimamæssigt har mindre betydning.

Senest har Ældreomsorgsudvalget besluttet på et møde den 17. januar 2024 at fortsætte med at lease benzinbiler i hjemmeplejen, fordi beregninger fra fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd udarbejdet i september 2023 viser, at det årligt er 10.671 dyrere for kommunen at køre i en leaset elbil i hjemmeplejen i stedet for en bil, der kører på benzin.

Beregningerne er baseret på udbud fra 2022, som er gældende frem til midt i oktober 2024 og gælder for en benzin drevet Yaris hybrid og en Peugeot E208. Udbuddet er foregået i samarbejde med Aalborg Kommune.

I gennemgangen af forvaltningens beregning viser det sig, at der er 3 grunde til, at elbilen ender med at være dyrere i drift. Det er købsprisen, den garanterede restværdi samt service- og vedligeholdelsesaftalen, som indeholder service, en hente/bringeordning, erstatningsbil, rengøring, samt udskiftning af reservedele. Derudover er er der udgift på service af ladeboks.

Hjemmeplejens biler kører 45.000 km om året og det giver elbilen en økonomisk fordel, når den kører rundt på vejene, men ikke nok til at rette op på regnskabet – og dog.

Da beregningen er udarbejdet i september 2023 indgår de nye afgiftsstigninger på benzin på 41 øre fra 2024 ikke i beregningen og det giver en forskel, når hjemmeplejen kører 45.000 km om året.

Med den højere benzinpris har vi regnet os frem til, at en benzinpris på 15,91 vil gøre elbilen billigere i drift og den benzinpris er vel ikke utænkelig, når 11 biler skal udskiftes til sommer. En udskiftning af fossilbilerne til el kræver en investering i ladestandere – en investering som kommer til at ske før eller siden – måske allerede fra 2025, når den nye aftale er blevet genforhandlet og Peugeot ikke længere er overforsigtige i deres tilbud.

Elbiler er godt for klimaet, luftmiljøet og sundheden, det er godt for samfundet. De seneste år er teknologien i elbiler blevet væsentlig forbedret, og det begynder at afspejlede sig i salget til private. I 2023 blev der i Brønderslev Kommune solgt 855 biler. Af dem var 271 elbiler.

Salget af elbiler i Brønderslev Kommune begynder at understøtte klimaplanens mål om 37 procent eldrevne biler i 2030 – nu mangler kommunen bare selv at få trukket den fossile håndbremse og komme op i el-omdrejninger. Inden det sker bidrager kommunen til at bruge videre af Danmarks CO2 budget, som snart er brugt op.

Posted in Nyheder
« Older Entries Recent Entries »