Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Landbruget står for over halvdelen af Vendsyssels klimaregnskab. På landsplan lægger erhvervet beslag på næsten 60 procent af Danmarks areal. Samtidig modtager landbruget betydelig økonomisk støtte, både nationalt og fra EU.

Dansk landbrug har en stor fødevareproduktion og vareeksport, men sektoren er samtidig ansvarlig for forurening af luft, grundvand, søer og kystområder. Det har en negativ indvirkning på klima, biodiversitet og folkesundhed.

Når det hele gøres op, er det konventionelle landbrug en underskudsforretning for Danmark. Det konkluderer den nye tænketank Red-Vandet, som har udgivet en såkaldt hvidbog om de “glemte” omkostninger, erhvervet medfører.

Det fremgår af hvidbogen, at de årlige omkostninger ved de negative konsekvenser for klima, biodiversitet, luftkvalitet og vandmiljø udgør 60-120 milliarder kroner. Dette beløb overstiger landbrugets og fødevareindustriens samlede værditilvækst på 45 milliarder kroner, hvilket gør sektoren samfundsøkonomisk urentabel.

Dette forstærkes af, at landbrugssektorens ressourcer, såsom arbejdskraft og maskiner, alternativt kunne skabe større værdi i andre erhverv.

Fra proteinimport til grøn omstilling

Derudover udfordres fortællingen om, at dansk landbrug sikrer den globale fødevareforsyning. På grund af en omfattende animalsk produktion er landbruget nettoimportør af protein og foder, herunder soja. Det gør landbruget afhængigt af udenlandske ressourcer for at kunne opretholde den store dyreproduktion, hvilket ikke er særlig bæredygtigt.

Danmark står ikke alene med denne udfordring. I Holland, der minder meget om Danmark, har en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse fra Deloitte vist, at det hollandske, konventionelle landbrug ligeledes er en massiv underskudsforretning, når man medregner de skjulte omkostninger for klima og natur.

For at vende denne udvikling er Danmark nødt til at sadle om og se på sin egen forsyningssikkerhed. Selvom vi spiser mindre frugt og grønt år efter år, og kun 7 procent af os lever op til kostrådet om 600 gram om dagen, importerer vi store mængder af de frugter og grøntsager, vi spiser.

Omstilling til mere økologi

Løsningen ligger i en mere målrettet satsning på økologisk landbrug, som vil reducere presset på vores natur og grundvand. Den hollandske undersøgelse beskriver en model for denne omstilling: Ved at omlægge til økologi, halvere den animalske produktion og næsten fordoble produktionen af plantebaserede proteiner kan man skabe en sundere balance.

Ved at bruge denne opskrift i Danmark kan vi mindske de enorme skjulte omkostninger, styrke vores fødevareselvforsyning og levere sunde fødevarer. Endelig vil en mindre pladskrævende produktion frigøre dyrebare arealer, så der bliver plads til mere vild natur, skovrejsning samt udbygning af sol- og vindenergi – til gavn for både klimaet og fremtidige generationer.

Ikke overraskende kalder Landbrug & Fødevarer analysen for misvisende samt et stærkt værdiladet og metodefølsomt regnestykke, der er baseret på ikke-sammenlignelige størrelser og fejlvurderinger af, hvad det bagvedliggende datamateriale kan bære af konklusioner.

Selvom landbruget og fødevareklyngen stadig skaber vigtig eksport og lokale arbejdspladser, påpeger De Økonomiske Vismænd, at landbrugserhvervet nyder godt af særordninger og subsidier, som forvrider samfundsøkonomien.

Dét, hvidbogen viser er, at hver gang landbruget tjener en milliard kroner, påfører det samfundet udgifter for otte milliarder kroner. Vi kan ikke fortsætte med at drive landbrug på den måde. Hvis vi igen vil have rent vand, levende natur, folkesundhed og sunde økosystemer med fisk i fjordene, skal der radikale ændringer til.

Grøn omstilling – ikke afvikling

Vi skal ikke afvikle landbruget, men omstille det i en mere klimavenlig retning med flere heltidslandbrug, færre dyr og mere frugt og grønt. Derfor skal vi i samarbejde med landmændene gribe nuet og gennemføre en grundlæggende reform af landbrugspolitikken og fødevareproduktionen. Det kræver ændrede EU støttekriterier, som mange længe har efterspurgt.

Grøn Trepart og den nye gødskningslov forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser, der snart bliver vedtaget er et skridt i den rigtige retning og vil fungere som et politiske værktøj til at håndtere de samfundsøkonomiske og miljømæssige omkostninger, som tænketanken Red-Vandet påpeger i deres hvidbog. Gennem strammere regulering af udledninger og udtagning af landbrugsjord sigter loven mod at mindske landbrugets miljøomkostninger, reducere den animalske produktion og fremme en omstilling mod mere bæredygtige driftsformer.

Det er helt i tråd med det, vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener: at en reduktion af antallet af husdyr med 50 procent bør prioriteres. Husdyrproduktionen bør tilpasses den indenlandske foderproduktion, og importen af foder (såsom soja) skal udfases. Endvidere bør arealet med økologiske heltidslandbrug øges med mindst 2 procent om året, indtil vi når 100 procent.

Halvdelen af Vendsyssels CO2e-udslip

Kigger vi på klimaregnskabets senest udgivne tal, udledte de fire kommuner i Vendsyssel tilsammen 1,872 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2024. Landbruget i Vendsyssel er den klart største kilde med 54,1 procent af udledningen, hvilket svarer til 1,013 millioner ton CO2e. Herefter følger energi med 29,2 procent og transport med 14,6 procent.

Der er stor forskel på, hvor stor landbrugets andel er i de fire kommuner. Jammerbugt Kommune ligger i top med 71,9 pct., mens landbrugets andel i Frederikshavn Kommune er mindst med 21,7 pct. I Brønderslev Kommune er andelen 67,1 pct., og i Hjørring Kommune er den 56 pct.

Motoren i den nødvendige kursændring for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget, og hammeren for at forurene er CO2-afgiften.