KV25: Slut med solcellebureaukrati på kommunale bygninger
Der var engang… er en klassisk indledning til mange eventyr. Sådan er det også med solceller på Brønderslev kommunes egne bygninger.
Det er blevet til 13 anlæg opsat på begge rådhuse, plejehjem, børnehaver og skoler i forbindelse med energispareprojekter og andet. Det kunne have fortsat, hvis ikke staten pludselig i 2012 ønskede en kontrolleret udbygning med solceller gjort mere restriktiv ved at håndhæve kravet fra 1999 om, at anlæggenes drift skulle udskilles fra kommunens kerneopgaver i selvstændige selskaber, og en eventuel besparelse på driften skulle modregnes i kommunens årlige bloktilskud fra staten. Senere blev selskabsdannelsen ændret til, at et fælles selskab var nok.
Disse nye stramme regler om ulovlig opsætning af solceller blev især håndhævet fra foråret 2014. Brønderslev Kommune slap efter meget besvær og bøvl for selskabsdrift, og byrådets bevågenhed for egne solcelleanlæg forsvandt som dug for solen.
For et år siden har økonomiudvalget og et efterfølgende temamøde for byrådet diskuteret anvendelse af alternative energikilder og solceller på kommunale bygninger uden større begejstring.
Byrådet kunne dog godt se, at en løsning med integrerede solceller i forbindelse med tagrenoveringer, hvor der ikke er krav om selskabsdannelse, kunne være en økonomisk mulighed.
I dag producerer de 13 anlæg årligt 232 MWh, hvilket kun er 0,2 procent af alle 1536 solcelleanlægs produktion både på landjord og tage i kommunen.
Med aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 er der nu blevet mulighed for, at byrådet næste år kan fortsætte eventyret, fordi kravene om selskabsdannelse og modregning i bloktilskud bortfalder.
Ændringerne forventes at gøre det nemmere og mere attraktivt for Brønderslev Kommune at investere i solenergitage med egenproduktion af grøn strøm og dermed accelerere den grønne omstilling – og der er masser af tagareal at gå i gang med.
Frem mod 2030 forventer Energistyrelsen en tredobling af solcellekapaciteten i Danmark fra ca. 5.000 til 15.000 MW baseret på såvel store markanlæg som tagbaserede anlæg hos private, virksomheder og på kommunale bygninger.
Vi har spurgt partierne, om de vil arbejde for, at solceller opføres på kommunale bygningers tage?
Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.
Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. Der er sket en opblødning på love og regler der besværliggjorde kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg. Denne opblødning vil gøre det lettere at gennemføre beslutningen om at etablere solfangere på tage ved nybygning og renovering af kommunale bygninger.
Radikale Venstre: Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.
SF: Ja det arbejdes der på.
Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.
Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.