Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Der er en tendens i samfundet, at alting skal være større. Det gælder også, når der skal bygges nye boliger i byen og i det åbne land. Danskerne elsker store huse, og dem med de fleste penge bygger størst.

Store huse belaster klimaet mere end små huse, fordi de kræver flere ressourcer, materialer og energi i både byggefasen og i den daglige drift, hvilket øger CO2-udledningen fra produktion af byggematerialer, energiforbrug til opvarmning og et potentielt større forbrug af møbler og ting til de ekstra kvadratmeter. 

Brønderslev Kommune har lige som andre kommuner et ønske om at have et varieret og attraktivt boligudbud, så kommunen kan imødekomme forskellige behov og ønsker for bolig hos forskellige aldersgrupper og familieformer. Formålet er at tiltrække og fastholde flere borgere i Brønderslev Kommune.

I kommuneplanen stilles der krav om minimumsgrundsstørrelser og bebyggelsesprocenter, men der stilles kun i forbindelse med huse på kompaktgrunde krav om maksimum størrelse. Kommunen har i dag mulighed for via plan- og lokalplanbestemmelser at sætte et loft over, hvor store boliger vi opfører. Kommunen har derfor en vigtig rolle og bør engagere sig i at begrænse kvadratmeterforbruget. 

Siden 1960 er et gennemsnitligt dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter.

Det er derfor godt, at bygningsreglementet nu stiller krav til, hvor godt huset er isoleret, og hvor meget CO2e der må udledes for hver boligkvadratmeter. Desværre har klimabelastning per kvadratmeter den indbyggede klimakonsekvens, at hvis to huse på henholdsvis 120 kvadratmeter og 220 kvadratmeter lever op til bygningsreglementets krav, vil det store hus have en klimabelastning, der er dobbelt så stor.

Derfor bør politikernes boligpolitik også fokusere på at bygge mindre og smartere, genbruge eksisterende bygninger og materialer samt undgå unødvendigt nybyggeri.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, om de vil stille krav til boligers størrelse ved nybyggeri? Her er svarene:

Venstre: Vi arbejder efter gældende byggeregler, men hjælper til med planlægning af seniorboliger (mindre)

Socialdemokratiet: Lokalplaner definerer grundstørrelser og bebyggelsesprocenter og styrer dermed boligernes størrelse. I den nye kommuneplan lægges der op til mindre udstykninger og dermed mindre boliger.

Radikale Venstre: RV mener ikke at størrelsen på boliger er afgørende for CO2-aftryk og ressourceforbrug. Vi går ind for en omstilling af hvordan vi bygger boliger, og vil fremme genanvendelse af bygninger og materialer, samt understøtte virksomheder, der finder bæredygtige løsninger inden for byggeriet.

SF: SF vil gerne gøre et forsøg med i lokalplaner at få opstillet mindre boliger.

Enhedslisten: Ja, det giver mening for os at stille krav om at nybyggeri også skal følge med tiden. Vi vil have fokus på lavenergi-huse, mindre klimabelastning og at de huse, der bygges, er fleksible, og kan tilpasses forskellige livssituationer. Eksempelvis giver det mening med et mindre hus, der kan være et hjem hele voksenlivet: for et ungt par uden børn, et par med børn, seniorer, folk med handicap m.m. Så mindsker vi klimabelastningen ved ikke at skulle bygge fire forskellige boliger til samme par igennem deres voksenliv.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Planloven sætter i dag allerede begrænsninger for boligers størrelse ifg grundstørrelsen. Derfor vil vi også fremadrettet i kommende lokalplaner for at imødekomme de forskellige ønsker og behov der er eller måtte være hos bygherre, udforme lokalplanerne således at de afspejler dette.