Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Det går alt for langsomt med at få opstillet vedvarende energi i Danmark. I den forbindelse er Vendsyssel ingen undtagelse.

Når der skal opstilles solceller og vindmøller på land, vil regeringen ifølge regeringsgrundlaget udarbejde en model, hvor berørte borgere i lokalsamfundet kan belønnes i form af medejerskab. Det ser vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening gerne, at alle borgere i kommunerne tilbydes mulighed for.

Det lyder også fornuftigt, at regeringen vil undersøge, om selskabsskatten fra de virksomheder, der producerer grøn strøm, i større omfang kan tilfalde de kommuner, hvor anlægget er placeret. Endvidere vil regeringen belønne de kommuner, der tager ansvar for udbygningen med sol og vind, med en bonus, der kan understøtte velfærden lokalt.

I den forbindelse er den tidligere regering og Kommunernes Landsforening i aftalen om kommunernes økonomi for 2026 blevet enige om en model for tilskuddet til fremme af sol- og vindenergi på land. Tilskuddet udgør 200 mio. kr. årligt i perioden 2026-2035. Tilskuddet bliver pristalsreguleret og er finansieret af kommunerne selv via en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet. Der er reelt tale om en omfordeling af penge fra de kommuner, der ikke opstiller meget vedvarende energi, til de kommuner, der bidrager mest til at opstille sol og vind på land.

Et skridt på vejen

Belønningsordningen kan nærmere betegnes som et ”statsligt fedterøvstillæg”. Selvom den er betalt af kommunerne selv via en omfordeling af bloktilskuddet, er ordningen dog et skridt i den rigtige retning. Kommunerne med meget sol- og vindproduktion havde dog hellere set det forslag, som er udviklet i Business Region MidtVest. Det handler om et udviklingsbidrag på 4 øre pr. kWh produceret grøn strøm til de kommuner, der lægger jord til anlæggene. Forslaget om et løbende udviklingsbidrag, som også støttes af borgmestrene i Nordjylland, foreslås finansieret af en mindre del af elafgiften.

Elafgiften blev i sin tid indført for at få danskerne til at spare på strømmen, da elproduktionen dengang primært var baseret på dyre, importerede fossile brændstoffer som olie og kul. Afgiften er midlertidigt sat ned til EU’s minimumssats på cirka 0,8 øre pr. kWh for at gøre det billigere for forbrugerne at bruge strøm, men det er firkløverregeringens plan, at afgiften skal vende tilbage i 2028. Det sker tilsyneladende ikke for at fremme den grønne omstilling, men mere for at finansiere nogle af løfterne i regeringsgrundlaget.

Ved den første uddeling af belønningsordningen modtog de fire kommuner i Vendsyssel samlet en VE-belønning på 26,8 mio. kr. I år faldt det beløb til ca. 12,2 mio. kr. – et beløb, der skal ses i sammenhæng med, at bloktilskuddet samtidig er blevet reduceret med ca. 6,8 mio. kr. For Frederikshavn Kommune, der ikke producerer ret meget sol- og vindenergi, betyder det, at kommunen reelt bidrager med penge til de kommuner, der stiller meget vedvarende energi op.

Hvis VE-belønningen i stedet var blevet udbetalt som 4 øre per kWh af de fire kommuners samlede sol- og vindproduktion i 2024 på 1.370.239 MWh, havde udbetalingen været ti gange større. Det ville have svaret til 54.809.576 kr.

Belønningen er fordelt på baggrund af kommunernes opstilling af sol og vind i 2024 samt kommunernes historiske bidrag til udbygningen af solceller og vindmøller. Pengene kan frit indgå i kommunernes kommende budgetlægning for 2027 og på den måde gavne den kommunale økonomi.

Status på sol og vind i Vendsyssel

I Vendsyssel er Jammerbugt Kommune i front og producerede med udgangspunkt i 2024 2,6 gange mere sol- og vindenergi, end borgere og virksomheder brugte af strøm. Brønderslev producerer ligeledes mere strøm på årsbasis, end kommunen selv forbruger, selvom elforbruget i flere af årets måneder er større end produktionen.

Hjørring Kommune er et godt eksempel på en kommune, hvor der er stor interesse for at opstille sol og vind. Historisk har kommunen haft en restriktiv tilgang til opstilling af sol og vind, hvilket har betydet, at politikerne har stemt nej til rigtig mange projekter, når det endelig gjaldt.

I kommunens energiplan fra december 2020, som trænger til at blive revideret, er målet en balance mellem produktion og forbrug af VE-strøm i kommunen. I 2024 blev det mål opfyldt med 66 procent, og det har ikke ændret sig meget siden.

I den seneste status fremgår det, at der arbejdes videre med 19 projekter: 12 solcelleprojekter, 5 vindmølleprojekter og 2 hybridprojekter bestående af både vindmøller og solceller. Samlet omfatter projekterne ca. 1.400 ha solceller og 29 vindmøller. Derudover er der vedtaget en opstilling af 6 vindmøller ved Høgsted, og senest er en mindre solcellepark på 10 hektar sat i drift ved virksomheden Pilebyg på Villerup Hovedgård. For halvdelen af den producerede strøm er der indgået 10-årige elkøbsaftaler (PPA) med 18 virksomheder, hvoraf halvdelen er lokale.

Sådanne aftaler er helt i tråd med Hjørring Kommunes ønske om, at vedvarende energi skal bidrage til forsyningssikkerheden og helst produceres tæt på forbrugerne. På den måde bliver kommunen mindre sårbar over for udsving på elmarkedet, nationale flaskehalse og eventuelle afbrydelser i forsyningen.

I Frederikshavn Kommune er der et betydeligt behov for mere sol og vind. Kommunen har erkendt, at målet om 100 procent vedvarende energi ikke bliver opfyldt i 2030, og det er i stedet rykket 20 år frem. I stedet for at sætte farten op i processen har man politisk valgt at fjerne en del projekter fra listen over interesserede projekter.

Selskabsskatten bør følge anlæggene

I dag går størstedelen af skattebetalingerne fra VE-anlæg via selskabsskatten. Her tilfalder 85 procent staten, mens resten typisk tilgår den kommune, hvor projektvirksomheden bag sol- eller vindmølleparken har hovedsæde – hvilket primært er i de større byer. Derfor bør den kommunale andel af selskabsskatten tilfalde den kommune, hvor solcellerne og vindmøllerne faktisk er placeret.

En analyse, som revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG har udarbejdet for Green Power Denmark, viser på baggrund af regneeksempler, at en nyere solcelle- eller vindmøllepark i sin 30-årige levetid bidrager med mindst 160 millioner og helt op til over en halv milliard kroner til staten, kommunerne og naboerne. Det er med andre ord rigtig mange penge, der er tale om.

 Nødvendig hjælp til velfærd

Kommunerne i Vendsyssel modtager alle løbende økonomisk hjælp via de statslige tilskuds- og udligningsordninger. Dette system sikrer, at kommuner med lave skatteindtægter eller høje sociale udgifter kan levere de samme velfærdsydelser som rigere kommuner.

Frederikshavn Kommune er blandt de kommuner, der modtager mest støtte, men de tre øvrige vendsysselske kommuner modtager også betydelige beløb. I år udgør kommuneskatten i Frederikshavn Kommune 61 procent af de samlede indtægter, mens 6 procent stammer fra ejendoms- og selskabsskatter. De resterende 33 procent af indtægterne dækkes af statslige tilskud og den kommunale udligning.

Grønne penge til lokalsamfundet

Der er ingen tvivl om, at der skal flere penge til de kommuner, der opstiller solceller og vindmøller. I Vendsyssel modtager alle fire kommuner tilsammen 162 millioner kroner fra en netop offentliggjort særpulje, fordi de betegnes som pressede kommuner på velfærden.

Hvis man i stedet valgte at ændre grundlaget, så kommunerne fik indtægter i takt med, at der bliver produceret strøm til samfundet på arealerne i kommunen, samt en andel i projektvirksomhedernes skattebetaling, ville det gøre en betydelig forskel.

Hvis disse indtægter ikke modregnes i udligningssystemet, vil det give lokalpolitikerne i kommunerne en direkte følelse af medejerskab. Det vil samtidig være en væsentlig velfærdsmæssig og økonomisk gulerod til at fremme vedvarende energi til gavn for egne borgere og samfundet.

Derudover bør kommunerne gøre brug af reglerne om lokale energifællesskaber, hvor borgere og virksomheder i nærområdet får direkte adgang til billig, lokal strøm.