Tag Archives: KV25

KV25: Byråd bør have mere fokus på grønne indkøb

Brønderslev Kommune har ingen indkøbspolitik, men har et tæt samarbejde med Aalborg Kommune i forbindelse med indkøb, som styres af deres indkøbspolitik. Hvilke fordele det giver, er der ingen, der ved noget om.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at kommunen burde udarbejde deres egen indkøbspolitik, der skal sætte politiske rammer for, hvad der er fokus på, når der bliver indkøbt produkter og serviceydelser i forbindelse med drift af rådhusene, skoler, plejehjem og børnehaver rundt om i kommunen. At Brønderslev Kommune får egen indkøbspolitik udelukker ikke, at kommunen indgår indkøbsaftaler i samarbejde med Aalborg Kommune.

For det har betydning for den grønne og sociale bundlinje, hvis kommunen, som køber ind for et stort millionbeløb vælger at indkøbe kaffe, papir, rengøringsmidler, fødevarer og biler mere bæredygtigt. Ifølge Udbudslovens § 46 kan Brønderslev Kommune stille krav om miljømærker, når de ønsker at købe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.

Selv om Brønderslev Kommune er klimaklar, er indkøbspolitikken fraværende i klimaplanen. Der er ikke et ord om at prioritere økologiske og svanemærkede indkøb for at reducere miljø- og klimabelastningen og fremme den cirkulære økonomi for på den måde at bidrage til FN’s verdensmål 8 og 12.

I Verdensmål 12, delmål 7 står der skrevet, at der skal fremmes bæredygtig offentlig indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.

Faktisk er der den lille krølle på historien, at FNs verdensmål er skrevet ud af Brønderslev Kommunes nye kommuneplan, da politikerne mener, de ikke længere er retvisende for kommunens klimamål, hvilket er underligt, når kommunen ikke har en indkøbspolitik.

Måske kan Brønderslev Kommune lade sig inspireres af Randers Kommunes indkøbspolitik, som modtog hædersprisen ”Verdens Bedste Indkøber” sidste år.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, der opstiller til kommunalvalget om, hvilken indkøbspolitik de vil indføre med henblik på den grønne omstilling?

Venstre: Vi har store besparelser ved store mængder. Vi hjælper hinanden og når flere kommuner samarbejder er der færre medarbejdere der administrerer, hvilket giver mere service på andre områder. Vi samarbejder også om krav heri at vægte grønne indkøb.

Socialdemokratiet: Indkøb af varer og produkter skal tage udgangspunkt i, at de er produceret og fungerer så de ikke belaster miljø og omgivelser. Ved afskaffelse skal produkterne, eller dele deraf, kunne genanvendes for på den måde at minimere miljøpåvirkningerne.

Radikale Venstre: Ift. indkøb i Brønderslev Kommune er der stadig få lavthængende frugter mht belysning og transport, men grundlæggende drejer et sig om at tage et bæredygtigt syn på alle fremtidige investeringer. RV vil derfor foreslå at alle budgetudvidelser (=nye investeringer) besluttes ud fra både kvalitet, effektivisering og miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunen skal indføre en indkøbspolitik, der prioriterer lavt CO2-aftryk, lokal produktion og genanvendelige materialer. Det er også helt oplagt at stille krav til kommunale leverandører om grønnere transportløsninger.

Det Konservative Folkeparti: Vi har ingen speciel indkøbspolitik, men ønsker at fokus er på indkøb af bæredygtige produkter, under hensyntagen til at den kommunale økonomi også skal kunne hænge sammen.

KV25: Biogas er konsekvens af stor kødproduktion

I dag bliver der kørt gylle ud på mere end halvdelen af Brønderslev kommunens samlede areal, det bidrager til forurening, men også til vigtige næringsstoffer til markens planter.

Gylle er et affaldsprodukt fra landbrugets husdyrproduktion, da det består af en blanding af urin og afføring fra kreaturer og svin. Gylle er også en ressource, som kan bruges som gødning og energiproduktion.

Når afføring i form af gylle spredes på markerne, sker der en biologisk proces, hvor der dannes og frigives metan, der er en aggressiv drivhusgas, som er 28 gange værre end CO2 set i et 100-årigt perspektiv, hvilket bidrager til landbrugets alt for store klimapåvirkning i Brønderslev Kommune.

Denne klimapåvirkning fra produktion af kvæg og grise kan mindskes ved at bygge biogasanlæg.  Den producerede biogas kan bruge den opsamlede metangas til erstatning for fossile brændsler og dermed mindske CO2 -udledningen yderligere.

Ifølge Brønderslev kommunes vedtagne klimaplan kan der spares 30.000 ton CO2e om året, hvis der etableres flere biogasanlæg. I 2018 blev der i kommunen produceret ca. 751.500 ton gylle fra kvæg og grise. I dag er der et biogasanlæg, og et andet er på vej om nogle år, som til den tid samlet vil behandle 82 procent af den gylle, som bliver produceret i kommunen.

Brønderslev Kommune har kun en meget begrænset mulighed for at sige nej til eksempelvis flere grise og har slet ikke mulighed for at lukke landbrug med griseproduktion uden en frivillig aftale. Derfor bør biogasanlæg være en nødvendig politisk konsekvens. Kommunen kan selvfølgelig vælge at eksportere klimaproblemet til biogasanlæg i nabokommunerne, eller lade landbruget betale den vedtagene CO2-afgift for at forurene atmosfæren eller beslutte at sige ja til mere biogas i kommunen, placeret hvor det er fornuftigt og generer andre mindst muligt.

Hvad siger partierne?

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, om der skal opføres et biogasanlæg mere end det eksisterende og det planlagte og hvor:

Venstre: Venstre vil altid se på hvis en erhvervsdrivende søger om at starte en virksomhed. En virksomhed der fortrænger fossil energi er et gode, for der skal mange virkemidler til inden olie og kul er udfaset. Så er der en ansøgning vil vi selvfølgelig vurdere fordele og ulemper, trafik og mulige lugtgener vil vi vægte højt. Vi har set 2 placeringsmuligheder i østdelen af kommunen og de er ikke blevet godkendt, kommer der en tredie placering vurderer vi den.

Socialdemokratiet: Opførelse af biogasanlæg er private initiativer og der har været planer for opførelse af biogasanlæg i den østlige del af kommunen. Det er vigtigt at der ved planlægning og etablering sikres mindst mulige gener for de omkringboende både med lugtgener men også i forhold til den øgede trafik med tunge køretøjer. 

Radikale Venstre: Biogas er en del af den grønne omstilling, men skal ses i sammenhæng med det samlede mix af energi. Vi skal ikke promovere biogas mhp. at øge den animalske produktion, men snarere fokusere på at danne biogas af affald, hvis der er en kritisk affalds-masse som kommunen selv kan sætte i produktion. Ellers bør vi søge samarbejde med de omliggende kommuner om hvor og hvilke typer anlæg, vi bør fremme.

SF: Gerne et biogasanlæg mere.

Enhedslisten: Vi forholder os kritisk til biogasanlæg, da det sjældent er en grøn løsning i praksis. Til gengæld kan det skabe tung trafik, øget forurening, støj og stank til gene for naboerne. Vi tror på, der findes bedre løsninger for at nå i mål med den grønne omstilling.

Det Konservative Folkeparti: Hvis vi som samfund ønsker at gøre os uafhængige af russisk gas og omstille vores forbrug fra kulbaserede kraftværker til en mere grøn energi, så vil der blive behov for at kigge ind i mere produktion af biogas. Vi er derfor åbne overfor etableringen af et eller to biogasanlæg i vores kommune. Konkret er der pt planlægning i gang for et anlæg syd for Brønderslev i det der omtales Energipark Brønderslev, ligesom der er forespørgsel på et anlæg i området omkring Hjallerup. 

KV25: Tendens i boligen – alting skal være større

Der er en tendens i samfundet, at alting skal være større. Det gælder også, når der skal bygges nye boliger i byen og i det åbne land. Danskerne elsker store huse, og dem med de fleste penge bygger størst.

Store huse belaster klimaet mere end små huse, fordi de kræver flere ressourcer, materialer og energi i både byggefasen og i den daglige drift, hvilket øger CO2-udledningen fra produktion af byggematerialer, energiforbrug til opvarmning og et potentielt større forbrug af møbler og ting til de ekstra kvadratmeter. 

Brønderslev Kommune har lige som andre kommuner et ønske om at have et varieret og attraktivt boligudbud, så kommunen kan imødekomme forskellige behov og ønsker for bolig hos forskellige aldersgrupper og familieformer. Formålet er at tiltrække og fastholde flere borgere i Brønderslev Kommune.

I kommuneplanen stilles der krav om minimumsgrundsstørrelser og bebyggelsesprocenter, men der stilles kun i forbindelse med huse på kompaktgrunde krav om maksimum størrelse. Kommunen har i dag mulighed for via plan- og lokalplanbestemmelser at sætte et loft over, hvor store boliger vi opfører. Kommunen har derfor en vigtig rolle og bør engagere sig i at begrænse kvadratmeterforbruget. 

Siden 1960 er et gennemsnitligt dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter.

Det er derfor godt, at bygningsreglementet nu stiller krav til, hvor godt huset er isoleret, og hvor meget CO2e der må udledes for hver boligkvadratmeter. Desværre har klimabelastning per kvadratmeter den indbyggede klimakonsekvens, at hvis to huse på henholdsvis 120 kvadratmeter og 220 kvadratmeter lever op til bygningsreglementets krav, vil det store hus have en klimabelastning, der er dobbelt så stor.

Derfor bør politikernes boligpolitik også fokusere på at bygge mindre og smartere, genbruge eksisterende bygninger og materialer samt undgå unødvendigt nybyggeri.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, om de vil stille krav til boligers størrelse ved nybyggeri? Her er svarene:

Venstre: Vi arbejder efter gældende byggeregler, men hjælper til med planlægning af seniorboliger (mindre)

Socialdemokratiet: Lokalplaner definerer grundstørrelser og bebyggelsesprocenter og styrer dermed boligernes størrelse. I den nye kommuneplan lægges der op til mindre udstykninger og dermed mindre boliger.

Radikale Venstre: RV mener ikke at størrelsen på boliger er afgørende for CO2-aftryk og ressourceforbrug. Vi går ind for en omstilling af hvordan vi bygger boliger, og vil fremme genanvendelse af bygninger og materialer, samt understøtte virksomheder, der finder bæredygtige løsninger inden for byggeriet.

SF: SF vil gerne gøre et forsøg med i lokalplaner at få opstillet mindre boliger.

Enhedslisten: Ja, det giver mening for os at stille krav om at nybyggeri også skal følge med tiden. Vi vil have fokus på lavenergi-huse, mindre klimabelastning og at de huse, der bygges, er fleksible, og kan tilpasses forskellige livssituationer. Eksempelvis giver det mening med et mindre hus, der kan være et hjem hele voksenlivet: for et ungt par uden børn, et par med børn, seniorer, folk med handicap m.m. Så mindsker vi klimabelastningen ved ikke at skulle bygge fire forskellige boliger til samme par igennem deres voksenliv.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Planloven sætter i dag allerede begrænsninger for boligers størrelse ifg grundstørrelsen. Derfor vil vi også fremadrettet i kommende lokalplaner for at imødekomme de forskellige ønsker og behov der er eller måtte være hos bygherre, udforme lokalplanerne således at de afspejler dette.

KV25: Når der er tale om vind og sol, er Brønderslev Kommune på forkant med udviklingen

I Brønderslev Kommune er der i dag opstillet 45 større vindmøller. Halvdelen af møllerne er opstillet siden 2013. I Denne byrådsperiode er der ikke opstillet eller givet tilladelse til opstilling af vindmøller. Byrådet har i byrådsperioden i første omgang sagt god for, at der en gang i fremtiden opstilles yderligere 43 vindmøller.

Temaplan for vedvarende energianlæg i det åbne land, som blev vedtaget i 2022, indeholder 3 vindmølleparker bestående af 13 vindmøller. Derudover har Brønderslev Kommune udpeget 2 statslige Energiparker. I Bolle Enge er der planer om 15 vindmøller, og ved Brønderslev Syd er der også planer om 15 vindmøller, som placeres sammen med 700 MW solceller opstillet på et område på 580 hektar.

I Byrådsperioden er der vedtaget 4 solprojekter, hvor der kan opstilles solceller på 933 hektar med en forventet årlig produktion på 822.000 MWh.

I dag dækker sol og vind på årsbasis mere end elforbruget i kommunen. 75 procent kommer fra vindmøller og 25 procent fra solceller. Den balance mellem sol og vind bør opretholdes, og kombination mellem sol og vind, der udnytter elnettet bedre, bør fremmes i den videre beslutningsproces. På månedsbasis har der det seneste år været 5 måneder, hvor kommunen ikke er selvforsynende med energi.

Det er vigtigt, at der er balance mellem sol og vind, fordi solceller producerer bedst om sommeren og kun i de lyse timer. Vindmøller producerer hele døgnet, når det blæser og mest om vinteren. Vindmøller på land leverer sammen med sol den billigste energi i Danmark. Er der ubalance og mange solceller, vil det især om sommeren betyde negative elpriser.

Derudover er der det positive, at vindmøller optager meget mindre areal en solceller, der til gengæld kan monteres på alle bygningers tage. En opgørelse fra VidenOmVind viser, at det kræver ca. 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor vind.

Når og hvis der kommer et Power-to-X anlæg, vil elforbruget i Brønderslev Kommune blive femdoblet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, der deltager i kommunevalget i Brønderslev Kommune, om de støtter opstilling af vindmøller, og hvor? Her er svarene:

Venstre: Vi vil vindmøller og solceller, hvor det ikke generer for meget. Vi tror 700 ha solceller og ca. 22 møller syd for Brønderslev og nord for Aså. Vi vil også møller ved Aså havn, kræver forklaring.

Socialdemokratiet: Vi er positive overfor vedvarende energi – herunder vindmøller. De skal placeres hvor de påvirker naboer og natur/miljø mindst muligt.

Radikale Venstre: Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men der skal være tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen. Vi skal undersøge muligheder for at etablere større energiparker på land, med ordentlig kompensation til naboer til solceller og vindmøller, samt fremme husstandsmøller for at understøtte lokale initiativer. Derudover skal vi lave incitamenter for kommunerne til at prioritere producenter af grøn strøm.

SF: Ja vi får lavet en vindmølleplan, og så er det tillige muligt under nogle forudsætninger at opstille husstandsmøller.

Enhedslisten: Vi støtter opstillingen af vindmøller både til lands og til vands. Her har Brønderslev Kommune en unik mulighed for at få opsat (endnu flere) vindmøller og/eller havvindmøller ved fx Asaa Havn. Vi vil også gerne supplere vindenergien med mere solenergi. Placeringen af vindmøller og solceller skal ske med hensyn til naboerne og naturen.

Det Konservative Folkeparti: Vi støtter delvist opstilling af vindmøller. For os afhænger støtten af den konkrete placering og hvorvidt der har været nødvendig borgerinddragelse i processen. VE-anlæg skal placeres i de dele af kommunen, hvor det giver bedst mening set ud fra det samlede billede. 

KV25: Politikerne bør hæve klimaambitionerne

Som alle andre danskere har borgerne i Brønderslev Kommune et alt for stort forbrug af ressourcer, som bidrager til en forværret drivhuseffekt og global opvarmning. Det at vi flyver for meget, kører for meget i bil og spiser for meget kød, er nogen af de væsentlige årsager.

Når vi ser bort fra det, vi køber i udlandet, udleder hver borger i Brønderslev Kommune i gennemsnit næsten 11 ton CO2e. Det giver en placering som nummer 15 blandt de kommuner i Danmark, der udleder mest og er langt over gennemsnittet for hver dansker på 6,7 ton CO2e.

Som de øvrige kommuner har Brønderslev Kommune udarbejdet en klimaplan. Til det arbejde valgte et enigt byråd at nedsætte et Temaudvalg bestående af politikere fra de to største partier i byrådet. Det nye temaudvalg valgte ikke at tale med borgerne, men kun med landbruget som de eneste, for det var på deres jord, klimaforbedringerne skulle ske. Mere skov og udtagning af lavbundsjord er de væsentligste mål.

Faktisk er den årlige udledning af CO2e blevet mindre fra klimaplanens opgørelsestidspunkt i 2018 og til seneste opgørelse i 2023. Ikke fordi der er blevet handlet fra kommunen, men mere, fordi forskerne er kommet frem til, at træerne i skoven binder mere CO2 end antaget, og det har vist sig, at mange ton CO2e fra lavbundsjord ved landbrugsdriften allerede er blevet frigivet til atmosfæren og har bidraget til at CO2-koncentrationerne i atmosfæren årligt stiger i stadig større hast.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne i Brønderslev Kommune:
Hvad vil I gøre for at få dette CO2e – udslip ned?

Her er svarene:

Venstre: Vi udleder meget CO2 grundet landbrug og motorveje. Vi vil lave 4200 ha grøn omstilling, pga. trepart.

Socialdemokratiet: Fortsætte den løbende udskiftning af køretøjer til eldrevne biler m.m. Energirenovere bygninger og i forbindelse med tagudskiftninger/nybyggeri indtænke solceller på tage.

Radikale Venstre: Vil prioritere bæredygtige industrier – både i byer og på landet. Vi skal gå foran i den grønne omstilling, og gøre Brønderslev Kommune til et attraktivt naturbælte, som fremmer de eksisterende miljøer og mere natur for alle borgere og for mere biodiversitet.

Radikale Venstre vil skabe mere natur og bedre adgang til den ude omkring i landet. For med let adgang til rigere natur vil landdistrikter og landsbysamfund kunne tilbyde et markant anderledes og attraktivt fritidsliv end byerne.

Det skal ske ansvarligt, på naturens præmisser og som del af, at den store arealomlægning i ”den grønne trepart”. De store landbrugszoner åbnes, så der bliver mere plads til mennesker, deres liv og jobs. Fremover skal industrielle landbrug ikke længere have forrang til Danmarks arealer.

SF: Jeg tror da at det er en af grundene, at vi er en af de kommuner med flest landbrugsbedrifter. Men jeg vil foreslå at vi laver en gennemgang af den kommunale drift, for at finde mulige besparelser på CO2 udslippet.

Enhedslisten: Vi vil have en bindende klimahandlingsplan i kommunen med helt konkrete mål for CO2 reduktioner, der løbende skal vurderes. Der skal eksempelvis prioriteres energiforbedringer af offentlige bygninger, så kommunen går forrest og viser, at det ikke kun er borgere, der skal være grønnere. Vi skal også fra kommunens side støtte borgere og private virksomheder i at tage de gode valg.

Det Konservative Folkeparti: Der er flere muligheder for at bidrage til en reduktion af CO2-udslippet på kommunalt plan. Først og fremmest ønsker vi at kommunen bidrager positivt i arbejdet med den grønne trepart og på den måder understøtter det nationale mål om udtagning af lavbundsjorder.

Vores målsætning i DK2020 Klimahandlingsplanen siger ca. 4000 hektar i vores kommune i første omgang. Dernæst ønsker vi et fortsat fokus på energibesparende investeringer. Det gælder især udskiftning af gamle el-master til nye og energibesparende udgaver samt nødvendig renovering af kommunale bygninger.