Klimavenlig mad – ja tak!

Sådan kan du spise mere klimavenligt:

Så meget Co2e udledes per kg fødevare

• Spis meget mindre kød
• Spis flere grøntsager, helst dyrket lokalt og på friland
• Spis groft og forarbejd fødevarerne mindst muligt
• Begræns køb af slik, kager, chips, søde drikkevarer, salt og alkohol til mest muligt
• Spis op og undgå madspild

Et godt og nærende klimavenligt måltid består af kartofler, bælgplanter, løg, kål og rodfrugter. Ønsker du klimavenligt tilbehør til, skal du vælge plantefars, sild, torsk og fjerkræ.

Det viser nye CONCITO-beregninger, der bekræfter, at plantebaserede fødevarer generelt er mindre klimabelastende end animalske fødevarer. Der afsløres også nogle interessante nuancer, hvor vi får mest mad og ernæring for klimaaftrykket.


Der er i dag stor opmærksomhed omkring at spise klimavenligt. Flere og flere familier indfører kødfrie dage og spiser ’plantefars’. Men alligevel indeholder 79 pct. af danskernes aftensmåltider kød. Danskerne elsker fortsat kødsovs, frikadeller og bøf. Mens kødforbruget i måltidet er stigende er den mest klimavenlige ingrediens, kartoflen, faldende og indgår ikke længer så ofte i vores måltider som tidligere, fremgår det af Madkultur 19, der er et madindeks.

At fodre husdyr med afgrøder, for senere at spise dyrene, er godt for smagen, men en meget ineffektiv måde at producere fødevarer på. Det kan også ses ved, at 80 procent af vores landbrugsjord bruges til at dyrke foder til landbrugsdyr. Derudover importerer landbrugslandet Danmark store mængder soja til dyrefoder fra skovryddede arealer i blandt andet Sydamerika. Som kontrast til det bruges kun 10 procent af Danmarks landbrugsjord til at dyrke planteføde til mennesker.

Ifølge Danmarks Grønne tænketank CONCITO er kvæg og andre drøvtyggere ikke særlig effektive i deres omsætning fra foder til menneske føde. Kun 1 pct. af kalorierne og 3-4 pct. af proteinet i dyrenes foder omsættes til kalorier og protein i det kød, vi spiser.

Til sammenligning konverterer mælk, svinekød, fjerkræ, dambrugsfisk og æg, fodernæringen 6 til 13 gange så effektivt. På arealer, hvor der kun kan dyrkes græs ser regnskabet lidt bedre ud for drøvtyggerne.

For fisk fra havet kommer det største bidrag til klimaeffekten fra selve fartøjets forbrug af brændstof. For dambrugsfisk kommer det største bidrag til klimaeffekten fra indkøbt fiskefoder. Frilandsgrøntsager og kartofler giver betydelig lavere klimaeffekt end andre fødevarer per kg produkt.

At købe økologisk har ingen betydning for klimaet, men er godt for sundhed og biodiversitet.

Der blev i 2019 fundet pesticidrester i 72 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og 34 pct. af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager, fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.

Generelt indeholder danskproducerede afgrøder færre sprøjterester end tilsvarende udenlandske varer. Mere end ét pesticid er fundet i 29 pct. af de udenlandske prøver, mens det kun er tilfældet for 12 pct. af de danske prøver.

Danskerne kan således minimere deres pesticidindtag ved at vælge danskproducerede, hvede, kød, frugt og grøntsager, eller helt fravælge sprøjtegifte ved at vælge de økologiske varianter.

Internationalt har bl.a. FN’s klimapanel (IPCC), FN’s fødevareorganisation (FAO) og World Resources Institute (WRI) i mange år peget på kostomlægning og mindre madspild som væsentlige tiltag til at reducere de globale drivhusgasudledninger. Og de seneste år er der kommet mange nye videnskabelige udgivelser om potentialet i mere klimavenlig og plantebaseret mad.

Kostråd har klima på menuen

En gennemsnitsdansker udleder 19 ton CO2e om året. Heraf er vores årlige forbrug af fødevarer og drikkevarer cirka 3 ton CO2e om året eller godt 8 kg CO2e per dag. I den andel udgør emballage og transport 5-10 %.

I gennemsnit forbruger hver eneste dansker fra spæd til olding mindst 95,2 kg kød om året. Det bringer danskerne op blandt de mest kødspisende folkefærd i verden – det skal vi lave om på.

De valg vi tager er langt fra ligegyldige for sundhed og klima. Alle fødevarer sætter nemlig et aftryk på klimaet, nogle valg væsentlig mere end andre valg. En god begyndelse er at følge de nye officielle kostråd, som blev lanceret den 7. januar 2021.

De officielle Kostråd – godt for sundhed og klima er 7 anbefalinger til mad og drikke, der er sund og samtidig klimavenlig.

Spiser vi efter kostrådene, lever vi sundere, undgår flere livsstilssygdomme og nedbringer samtidig fødevareproduktionens CO2-belastning.

Der skal mange flere bælgfrugter på tallerken

Hvis vi skal spise mere grønt og mindre kød – så skal vi blive mere fortrolige med en lang række grønne råvarer, som i dag spiller en ubetydelig rolle i vores madkultur. Det gælder især bælgfrugterne. Bønner, linser, ærter og kikærter bidrager med proteiner og andre gode næringsstoffer til vores kost, og de giver fylde og umami i vores måltider og er godt for klimaet.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet spiser vi dansker kun omtrent 5 g bælgfrugter om dagen i gennemsnit. Det står i skærende kontrast til Danmarks nye, officielle kostråd, som anbefaler ca. 100 g tilberedte bælgfrugter om dagen ud over de daglige 600 g grøntsager og frugter.

Vi kan spise os til en vildere natur

Tal fra National Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet viser at det kræver et areal på ca. 1.870 m2 årligt at brødføde en voksen dansker, som spiser en gennemsnitlig nuværende dansk kost.

Valgte vedkommende dansker at spise mere klimavenligt efter de nye kostråd vil det kun kræve et jordareal på ca. 1.140 m2 årligt. Beregningerne er ligesom de nye kostråd baseret på et energiindtag på 10 MJ om dagen.

I den nuværende, gennemsnitlige danske kost anvendes 56 pct. af arealforbruget til at producere rødt kød og fjerkræ. Når areal til produktion af mejeriprodukter og æg indregnes, tegner animalske fødevarer sig for i alt 78 pct. af arealforbruget.

Ved en kost baseret på de nye kostråd anvendes kun 22 pct. af arealet til at producere rødt kød og fjerkræ. Når areal til produktion af mejeriprodukter og æg indregnes, tegner animalske fødevarer sig for i alt 44 pct. af arealforbruget.

Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om, i samarbejde med Aarhus Universitet, at beregne, hvor stor en reduktion i klimaaftryk, der kan opnås ved at spise efter kostrådene. Disse resultater forventes publiceret i foråret 2021.

En god rettesnor i dagligdagen er at kød, fisk og fjerkræ, æg og ost højst fylder 20 pct. på tallerken. Rodfrugter, kål og bælgfrugter bør fylde mindst 40 pct. af måltidet. De sidste 40 pct. fyldes op med kartofler og fuldkornsprodukter.

Valget kan også være at spise vegansk eller vegetarisk på fuld tid, eller vælge én eller flere kødfrie dage. Det vi gør sammen, gør en forskel til fordel for kommende generationer – velbekomme!

For mere information, følg linkene her:

Klimavenlige madvaner jf Concito
Madkultur19

En ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, der skal danne fagligt grundlag for de kommende kostråd, konkluderer, at danskerne skal spise flere bælgfrugter, frø og mørkegrønne grønsager og skære ned på forbruget af kød – især rødt kød. Gevinsten vil være en mere sund og bæredygtig kost, lyder det.
Læs rapporten fra DTU Fødevareinstituttet

I Klimarådets rapport om vejen til 70-procents målet fremgår det, at der er behov for ændrede madvaner, udvikling af nye teknologier og produkter og optimering af eksisterende produktionsformer.
Vores fødevareforbrug skal i højere grad skubbes i retning af en mere plantebaseret kost, og der skal udvikles flere plantebaserede alternativer til dagens animalske produkter.

Følg kostråd og få et længere og bedre liv

Danskernes kostvaner ligger gennemsnitligt langt fra de officielle kostråd, og mere end halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige. Den konklusion har konsekvenser for, hvor længe vi lever, hvor syge vi bliver og for den livskvalitet, vi oplever. Derudover har det også konsekvenser for klima og samfundsøkonomi.

Det viser en rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourcerøkonomi ved Københavns Universitet fra april 2020. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, som har bedt instituttet om at regne på gevinsterne ved, at danskerne i højere grad lever op til de officielle kostråd.

Regnestykket viser, at der kunne reddes over 1.000 menneskeliv, og samfundet kunne spare 30.000 helbredsjusterede leveår. Den økonomiske værdi af disse sundhedsgevinster er opgjort til 12,9 mia. kr. årligt, hvoraf cirka 5 procent er sparede i direkte omkostninger i sundhedsvæsenet, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på værdien af henholdsvis forbedret arbejdsproduktivitet og værdien af øget livskvalitet.

Læs selv ”Vurdering af sundhedsøkonomiske gevinster ved øget overholdelse af kostrådene

Data for 500 forskellige fødevarers klimaaftryk

Danmarks grønne tænketank CONCITO lancerede Den store klimadatabase den 1. februar 2021 i samarbejde med 2.-0 LCA consultants.

Den store klimadatabase indeholder data for 500 forskellige fødevarers klimaaftryk fordelt på de enkelte produktionsfaser.

Formålet med Den store klimadatabase er at belyse klimakonsekvensen af vores fødevareforbrug, med præcise og retvisende oplysninger om, hvilke fødevaretyper vi bør spise mere og mindre af, for at mindske fødevareforbrugets klimaaftryk i fremtiden.

dette link kan nogle af de ofte stillede spørgsmål findes, sammen med baggrundsinformation om databasen. Der har fra flere sider været kritik af klimadatabasen. Her kan du læse svar på kritikken.

Minister for fødevarer Rasmus Prehn oplyser, at Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet om at beregne, hvor stor en reduktion i klimaaftryk, der kan opnås ved at spise efter kostrådene. Disse resultater forventes publiceret i marts 2021

Et plantebaseret eksempel

Der kan optages gigantiske mængder CO2, hvis der spises plantebaseret, fordi det frigør landbrugsarealer, som kan beplantes med skov, som opsuger CO2.

En typisk vegansk kost (tal fra Storbritannien) udleder cirka 1,05 ton CO2 om året. En typisk kødrig kost udleder cirka 2,6 ton CO2 om året. Man kan således reducere sin udledning med ca. 1,5 ton CO2 om året, hvis man forandrer sin kost.

Hvis man udskifter en typisk dansk kost med en plantebaseret kost, kan man frigive så store landbrugsarealer til skov, at der årligt kan opsuges hele 5 ton CO2 om året per indbygger!

Lægger man dette kulstoflagringspotentiale sammen med 1,5 ton CO2 fra det direkte udslip, giver det en samlet effekt på cirka 6,5 ton CO2 om år.

For hele den danske befolkning vil det være 6,5 ton x 5,7 millioner = 37 millioner ton CO2 om året. Dette er mere end den reduktion på 28 millioner ton CO2 om året, som den danske regerings mål om at reducere CO2-udslippet med 70 % inden 2030 svarer til.

Der er naturligvis også brug for massive omstillinger af energi- og transportsystemerne. Men ovenstående tal understreger, at verden kan købe sig dyrebar tid, hvis der ændres kost og plantes skov. Og det er nødvendigt, hvis vi skal bremse klimaforandringerne i tide, mens energi og transport omstilles over hele verden.

(Regnestykket gør brug af seneste oplyste tal fra 2017).

Kilde: https://vegetarisk.dk/koed-og-klima/

Find inspiration og opskrifter på Kirsten Skaarups hjemmeside om plantebaseret mad med masser af smag.

Opdateret den 17. februar 2021


Følg os også på Facebook: