Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Den reneste energi er den energi, vi ikke bruger

Verdens befolkning forbruger mere og mere energi. Langt det meste af energiproduktionen kommer fra fossile brændsler, som kul, olie og gas, hvilket medfører udledning af drivhusgasser, som forandrer Jordens klima i negativ retning.

For at begrænse klimaforandringerne og have nok energi til kommende generationer er det nødvendigt at omlægge energiproduktionen til vedvarende energikilder. En energiform, som først slipper op om 5 milliarder af år, når solen slukker .

For at sikre, at vi har energi til rådighed, når vi ønsker det, skal de vedvarende energikilder suppleres med energilagring og fornybare energikilder som biomasse, der kan gendannes inden for et menneskes levetid.

Jordens energibalance er stort set konstant. Vi modtager energi fra solen og jorden udstråler tilsvarende tilbage. Forskellen er den globale opvarmning. Desværre er det sådan, at al energi ikke har den samme værdi.

Nu kunne vi godt få den tanke, at vi bare kan bruge løs af de vedvarende energikilder og være mere mådeholdende med den fornybare energi ,så passer pengene. Hertil skal der siges, at det også er meget vigtigt at bruge energien bedst muligt. Vi skal isolere vores huse, spise mindre kød, køre længere på en kilowatt-time, samt energioptimere på teknologierne. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at den reneste energi er den energi, vi ikke bruger.

Høj produktion af energi fra vindmøller og solceller medvirker til lavere priser på strøm.

Elpriserne i EU styres af den marginale produktion, der er nødvendig for at balancere efterspørgslen, og den marginale produktion udgøres i de fleste tilfælde af elektricitet fra naturgasfyrede kraftværker, så det bliver prisen på naturgas, der styrer prissætningen for el.

Derfor er det naturgasprisen, der har drevet 80% af stigningen af elprisen.

På vej ind i et blæsende efterår vil Danmark opleve lavere elpriser, når vinden blæser og fortsat højere elpriser, når vinden løjer af og at naturgassen bestemmer elprisen. Flere europæiske vindmøller og kraftigere elkabler nord, syd i Sverige, Norge og mellem landene i Europa ville i dag have bragt elpriserne yderligere ned.

Prisen på strøm varierer time for time. Følg med i elprisens udvikling, og sørg for at bruge mest strøm, når den er billigst. Priserne er angivet i kroner pr. kWh inklusiv moms og uden transport og afgifter.

Spar på energien

Når du sparer på energiforbruget, sparer du penge og reducerer din miljøbelastning.

Energistyrelsens har lanceret en kampagne ”Én ting er sikkert. Og det er grønt.” Kampagnen skal hjælpe danskerne med at spare energi ved at skrue lidt ned og bruge lidt mindre energi i hverdagen. Små energi handlinger for den enkelte, kan være med til mindske energiudgifterne og gøre Danmark mindre afhængige af kul, olie og gas.

Sådan Ligger Landet 2022

Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal. Derudover importeres der yderligere enorme mængder proteinrigt soja til husdyrfoder fra Sydamerika svarende til 760.000 hektar omlagt skov til landbrugsjord. Det betyder at Danmark importerer mere protein end vi eksporterer. Derudover er landbruget den sektor i samfundet, der bidrager allermest til klimabelastningen. 

Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.

I oktober 2021 blev stort set alle Folketingets partier enige om ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug”, der bl.a. sigter på at leve op til klimalovens målsætning.

I SVM – regeringens grundlag fremgår det at der kommer en CO2e-afgift på landbruget. Det fremgår også at afgiften ikke må koste arbejdspladser eller konkurrenceevne – der står intet om at ændre på landbrugets sammensætning, som primært består af kød og mejeriproduktion.

Metan kommer i Danmark især fra det animalske landbrug, og ifølge de økonomiske vismænd er en produktionsnedgang i den animalske sektor derfor nødvendig, hvis man skal opnå nok udledningsreduktioner. Danmark har relativt høje udledninger af metan og lattergas. Metan og lattergas udgør i dag henholdsvis 17 pct. og 6 pct. af verdens drivhusgasudledninger, mens tallene er 18 og 11 pct. i Danmark ifølge Klimarådet. Metan og lattergas omregnes til Global Warming Potentials til CO2 ækvivalenter (CO2e).

SVM-regeringen ønsker at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug. Friholdes landbruget for væsentlige CO2e-afgifter, skal de nødvendige reduktioner findes andre steder til en højere pris.

Vision om fremtidens landbrug i Danmark

Da SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug har ni grønne organisationer udgivet rapporten ’Fra foder til føde II’, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion skulle se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.

Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.

Ifølge visionen bør der i 2040 være 95 procent færre svin i Danmark, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder et landbruget er selvforsynende med foder. Alle dyr skal have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.

Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at deres landbrug, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!

Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i hast skal bevæge os den vej.

Mængden af CO2 i atmosfæren stiger

Opdateret 21. juli 2023

Atmosfærens CO2-koncentrationer nåede i maj 2023 op på 424 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler, efter fjernelse af vanddamp.

Det er en stigning på 3,0 ppm i forhold til maj 2022. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii. I 2015 ramte CO2 indholdet i atmosfæren en milepæl på 400 ppm. Niveauet inden industrialiseringen i 1800-tallet var 280 ppm.

Omkring halvdelen af drivhusgasserne, som udledes af menneskelige aktivitet ved forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof, forbliver i atmosfæren. Den anden halvdel optages af verdens have og økosystemer på land. 80 procent af CO₂ forbliver i atmosfæren i 50-200 år, afhængig af hvor det havner i kulstofkredsløbet. Resten kan blive i atmosfæren i tusinder af år.

Der er stadig uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning.

Sidste gang Jorden oplevede lignende CO2-koncentrationer, var for 3-5 millioner år siden, da temperaturen var 2-3 grader celsius varmere og havniveauet var 10-20 meter højere end i dag, lyder det fra FN’s Meteorologiske Organisation.

Metan indholdet i atmosfæren er stigende og er nu 1,92 ppm.

Metan (CH4) niveauet i atmosfæren er nu mere end to og en halv gange højere end før det industrielle niveau. Metan indholdet måles i milliarder luftmolekyler og er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii. Tallet i overskriften er omregnet til millioner luftmolekyler.

Metan frigives fra drøvtyggende husdyr på grund af gæring af plantemateriale i dyrenes tarme og ved håndtering af gødningen fra dyrene, som spredes ud på markerne. Derudover bidrager lækage fra biogasanlæg og olie- og gasboringer, fordi naturgas primært består af metan.

Endvidere dannes der metan ved nedbrydning af organisk materiale i iltfattige miljøer, som moser, vådområder, risdyrkning og når Arktis smelter.

Eftersom metan nedbrydes hurtigt, cirka 12 år, ved kemiske processer, vil virkningen af en nedsættelse af metan-udslippene hurtigt være mærkbar.

Metans globale opvarmningspotentiale (GWP) er 28 kg CO2-ækvivalenter pr. kg CH4 set i et 100-årigt perspektiv. Opvarmningspotentialer udtrykker klimaeffekten af forskellige drivhusgasser, herunder kuldioxid, lattergas og metan Værdier for opvarmningspotentialerne er fra FNs klimapanel IPCC’s femte hovedrapport og er gældende fra 2023.

Set over en kortere periode på tyve år, er den opvarmende effekt af metan 84 gange så høj som CO2. Opvarmningspotentialet justeres løbende i forbindelse med ny viden.

Uden drivhusgasser ville Jordens gennemsnitstemperatur være minus 19 grader Celsius, ifølge Danmarks Meteorologiske Institut. Vi kan altså takke gasserne for, at vi kan holde varmen. For mange drivhusgasser bidrager til global opvarmning og verden er på vej mod en menneskeskabt stigning på 3,5 grader Celsius, når vi runder det næste århundrede.

National Oceanographic and Atmospheric Administration,” som er den amerikanske styrelse for meteorologi og oceanografi (NOAA). Deres langsigtede forskning viser, at atmosfærisk metan steg hurtigt i løbet af 1980’erne, stabiliserede sig næsten i midten af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne for derefter at genoptage den hurtige stigning i 2007. De nøjagtige årsager til den seneste stigning i metan indholdet i atmosfæren er endnu ikke fuldt ud kendt.

En undersøgelse fra 2022 foretaget af NOAA og NASA-forskere antyder, at hele 85 % af stigningen fra 2006 til 2016 skyldtes øgede emissioner fra husdyr, landbrug, menneske- og landbrugsaffald, vådområder og andre vandbaserede kilder. Resten af stigningen blev tilskrevet øgede emissioner fra fossile brændstoffer.

Kun én jordklode er til rådighed

Opdateret 16.03.2024

Den dag verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år, kalder Global Footprint Network for ”Earth Overshoot Day.”

Den nyeste 2023 udgave viser, at Earth Overshoot Day er den 2. august. En forbedring på 5 dage i forhold til rapporten fra 2022.

Ifølge udgiverne er forbedringen dog mindre end en dag fordi beregningsforudsætningerne er blev opdateret og forbedret. Trods den lille forbedring forbruger vi mennesker stadigvæk flere ressourcer end kloden har til rådighed. Det betyder globalt at vi forbruger, som om vi havde 1,7 jordklode til rådighed.

Allerede den 16. marts 2023 havde vi danskere udløbsdato. Det betyder, at danskernes økologiske fodaftryk på planeten låner efterfølgende af fremtiden og andre landes biokapacitet – som for langt de fleste landes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er gået.

Opgørelsen over de forskellige landes såkaldte Overshoot Day 2024 viser, at der kun er 12 lande i verden, som er hurtigere end Danmark til at overskride det økologiske råderum. Det er blandt andet oliestaterne, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater, samt USA og Canada. Danmark har tidligere ligget endnu højere på listen, men det betyder ikke, at Danmark har forbedret sig ret meget de seneste år. I stedet har andre lande skruet gevaldigt op for deres forbrug og dermed overhalet Danmark.

51 af verdens lande har ikke en Overshoot Day, fordi de – modsat Danmark – ikke bruger flere af ressourcer, end naturen kan genskabe på et år.

Skulle Danmark regnskabsmæssigt leve op til det økologiske råderum, er vi nødsaget til at reducere befolkningen fra 5,96 millioner dansker til 1,24 millioner. Vi kan også vælge det mest realistiske og formindske vores forbrug væsentligt.

Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs seneste opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger.  Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.

Gennemsnittet på 13 ton pr per person spænder alt efter, hvor høj indkomsten er fra omkring 8,7 ton CO2e til omkring 25 ton CO2e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.

Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen med vores overforbrug. De globale klimaændringerne fremskynder ødelæggelsen af naturen gennem tørke, oversvømmelser og skovbrande.

Følger vi regeringen skal danskerne føde flere børn, der alle skal have en stor bolig, bil og kød på bordet.

I stedet bør vi udfase fossile brændsler, reducere energiforbruget, omstille hurtigere til mere vind- og solenergi, mere skov og natur, samt skifte til plantebaseret økologisk kost – ellers bliver det ikke ved med at gå den forkerte vej Danmark – handling kræves!

Du kan selv prøve at udregne dit eget økologiske fodaftryk.

Danskernes materialeforbrug er stigende

Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Forbruget af jomfruelige materialer et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 14,4 tons pr. person og det globale gennemsnit på 11,9 tons pr. person. Det er mere end tre gange højere end det estimerede ”bæredygtige’ forbrug”, som er anslået til 8 tons pr. person.

Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt.

Verdensmål – plads til forbedring

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. De 17 verdensmål blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 2015 for at sikre udviklingen mod en mere bæredygtig og retfærdig verden i 2030.

En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.

Danmark er et rigt land og har derfor et godt udgangspunkt for at realisere målsætningerne ved de 17 verdensmål, og vi er også nået langt. Danmark er også udfordret på grund af vores alt for store forbrug af ressourcer og udledning af drivhusgasser, samt kvælstof til de danske farvande.

En Status rapport fra 2022 viser samlet set, at der på alle de rapporterede områder er et potentiale for forbedringer, uanset om der er tale om mål, hvor vi i international sammenligning klarer os godt, eller hvor vi har udfordringer.

Senest har EU oprettet en hjemmeside med data fra medlemslandene der viser, hvor langt de enkelte lande er nået.

Klimaloven

Den 18. juni 2020 blev Danmarks klimalov med bindende klimamål vedtaget

Klimaloven indebærer, at Danmarks klimamålsætninger lovfastsættes.

Loven indeholder to bindende klimamål med forskellig tidshorisont. På kortere sigt skal Danmarks udledning af drivhusgasser reduceres med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990 (ekskl. international skibs- og luftfart). Dette mål suppleres af et langsigtet nationalt mål om klimaneutralitet senest i 2050 – og af parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader.

Den til enhver tid siddende regering skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv indeholdende konkrete initiativer. Klimaindhandlingsplanen vil indeholde sektorstrategier og indikatorer for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.

Klimarådets rapport med titlen ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark”, som blev offentliggjort den 9. marts 2020, indeholder en anbefaling om, at delmålet for reduktionen i 2025 skal ligge på mellem 50 og 54 pct.

Regeringen har sammen med SF, Radikale Venstre og Enhedslisten den 7. maj 2021 besluttet at følge Klimarådet anbefaling om ambitiøst klimamål i 2025.

Klimaloven fastlægger et systematisk årshjul, som skal bidrage til en løbende overvågning, samt opfølgning på klimaindsatsen og klimamålene.

Klimaloven har følgende hovedindhold:

1. Delmål hvert femte år med et tiårigt perspektiv & klimahandlingsplan
2. Årligt klimaprogram & handlepligt. Hvis klimaministeren slækker på indsatsen indtræder handlepligten, og nye initiativer med kort og lang sigt, som viser vejen mod klimalovens mål, skal fremlægges.
3. Klimarådets organisering: Rådet sammensættes af eksperter med bred ekspertise og et højt klimarelevant fagligt niveau inden for energi, bygninger, transport, landbrug, miljø, natur og økonomi. Hertil udvides rådets ekspertise med kompetencer inden for klimavidenskabelig forskning og adfærdsforskning af relevans for klimaområdet.
4.  Global afrapportering & strategi.  Der laves en særskilt årlig global afrapportering med baggrundsnotater for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart og reduktioner fra eksport af el fra vedvarende energikilder. Som en del af klimalovens årshjul skal Klimarådet kommentere på den årlige globale afrapportering.
5. Opgørelsesmetode: Målet på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

Klimarapporteringer til FN og EU – Energistyrelsen (ens.dk)

Klimarådets virkemiddelkatalog

Det fremgår af klimalovens § 5, stk. 2, at »Klimarådet skal udarbejde et katalog over mulige virkemidler. Klimarådet giver med sit virkemiddelkatalog et samlet overblik over rådets anbefalinger til klimapolitik til dato. Virkemidler er defineret som tiltag, der er handlingsorienterede og bidrager til, at klimaindsatsen sker på en hensigtsmæssig måde.

Målsætninger og danske klima-gasudledninger

FN´s Paris-aftale sætter de internationale målsætninger for reduktion af CO2 for at holde temperaturstigningen under 2°C i forhold til det førindustrielle niveau og bestræbe sig på at begrænse temperaturstigningen til 1,5°C.

FN’s Klimapanel IPCC udgav i 2018 en 1,5 graders rapport. Specialrapporten er måske menneskehedens vigtigste dokument nogensinde, som vi på vegne af kommende generationer skal handle på. Den indeholder mere end 6.000 videnskabelige referencer og er skrevet af 91 forskere fra 40 forskellige lande.

Rapporten fastslår, at den globale temperatur er steget 1 °C siden slutningen af forrige århundrede og stiger i øjeblikket med ca. 0,2 °C pr. årti.

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5 °C eller 2 °C.

Hovedkonklusionen er, at verden skal gennemføre ekstremt store forandringer i alle sektorer øjeblikkeligt for at nå målet om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader.

Hvert år udgiver FN’s Miljøprogram UNEP en rapport, der sætter fokus på forskellen mellem, hvor drivhusgasemissionerne er på vej hen, og hvor de burde være på vej hen for at undgå de værste virkninger af klimaændringerne.

Emissions Gap Report 2022 konkluderer, at mangel på fremskridt betyder, at verden er langt fra Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 2 °C, helst 1,5 °C. De politiske mål, der i øjeblikket er på plads, peger på en temperaturstigning på 2,8 °C ved udgangen af århundredet. 

I Danmark er der i 2018 indgået en bred energiaftale med mål om mindst 55% VE i 2030.

Danmarks drivhusgasudledning

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets endelige opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning i 2020 viser en udledning på 44,9 millioner tons CO2e. Det er et fald i nettoudledningen på ca. 2,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i forhold til 2019.

Reduktionen i drivhusgasudledningen skyldes energiområdet, som på grund af Covid 19, lunere vejr og større el-import bidrog med et fald på 2,9 millioner ton. Landbrug, jord og skov og procesudledning bidrog med en samlet stigning på 0,4 millioner tons CO2e.

De danske klima-gasudledninger var 78,0 millioner tons CO2e i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 21,4 millioner tons i 2030.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker.

Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importeret varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men ifølge 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer i stedet 182 millioner ton CO2e.

Danmarks klimastatus

Klimastatus og –fremskrivning 2023 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2021, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”- scenarie

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2023, eller som følger af bindende aftaler.

Klimastatus og -fremskrivning er en del af Klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimaloven.

Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimastatus og –fremskrivning 2023 består af en hovedrapport, bagvedliggende sektornotater og sektorforudsætningsnotater samt en række dataark.

Nye politiske tiltag som indgår i Klimastatus og -fremskrivning 2023, omfatter blandt andet aftale om grøn skattereform for industri mv., 2022, kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, 2020, klimaaftale om grøn strøm og varme, 2022, tillægsaftale om Energiø Bornholm, 2022 og opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, 2022.

De samlede drivhusgasudledninger, inklusiv kulstofoptag og CO2- udledninger fra jord og skov udgjorde 46,2 mio. ton CO2e i 2021. I 2021 var drivhusgasudledningerne således blevet reduceret med 41 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.

Klimafremskrivningen viser, at med indregningen af den nuværende vedtagne politik forventes de samlede netto-udledninger at være faldet til 39,7 mio. ton CO2e i 2025 og 28,9 mio. ton CO2e i 2030. Dette svarer til en reduktion i udledningerne på hhv. 49,3 pct. og 63,1 pct. i forhold til 1990.

Fremskrivningen viser at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 5,4 mio. ton, mod 10,1 ton i 2022 udgaven, hvis ellers forudsætningerne for fremskrivningerne holder stik.

Det er godt med klimamål. Vi skal bare huske, at de mange tiltag som medregnes i klimafremskrivningen er en form for budget, som først skal realiseres, før det har betydning for klimaet.

De seneste tre år har Klimarådet dumpet regeringens klimaindsats fordi regeringens planer er risikofyldte og for ukonkrete til, at rådet finder, at klimapolitikken lever op til klimamålsætningerne.

Klimarådets statusrapport 2024

Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at det ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 2030-målet. Til gengæld gør nye tal for udledningerne fra kulstofrige lavbundsjorder det sandsynligt, at klimamålets nedre grænse på 50 pct. i 2025 nås.

Dog mangler der endnu opdatering af de kulstofrige jorders såkaldte emissionsfaktorer, som kan betyde at klimamålet for 2025 misses alligevel.

2025 målperioden er allerede begyndt fordi den opgøres som et treårigt gennemsnit over årene fra 2024 til 2026. Så hvert ton CO2e der udledes, tæller nu med i målregnskabet. Derfor kan den manglende opdatering af de kulstofrige lavbundsjorders emissionsfaktor få den betydning, at klimamålet for 2025 misses alligevel.

Forskerne på Aarhus Universitet er ved at revurdere emissionsfaktorerne der angiver, hvor meget CO2 hver hektar kulstofrig jord udleder om året. Der er en formodning om, at lavbundjorde udleder mere kulstof om året en tidligere antaget.

Vedrørende 2030 målet er en klimaregulering af landbruget det vigtigste udestående fremgik det på klimarådets pressemøde. Med henvisning til regeringsgrundlaget, hvor regeringen skriver, at en drivhusgasafgift i landbruget ikke må forringe erhvervets konkurrenceevne. Her vurderede Klimarådet, at det bliver svært at sikre både klimaeffekt og en usvækket konkurrenceevne, selv hvis afgiften ledsages af tilskud. Regeringen er derfor nødt til i nogen grad at gå på kompromis med hensynet til landbrugserhvervet, og det skaber usikkerhed om opfyldelsen af klimamålet.

Ifølge Klimarådet mangler der cirka 2,6 millioner ton CO2 ækvivalenter for at nå 2030-målet i modsætning til sidste års 5,5 millioner ton.

Endvidere anbefaler Klimarådet, at regeringen udarbejder en strategi for at fremme klimavenlig adfærd for at reducere aftrykket fra danskernes forbrug, nationalt og globalt. Strategien bør især omhandle de områder, hvor danskerne har et stort forbrugsbaseret klimaaftryk. Det gælder foreksempel flyrejser og fødevarer.

Eksempelvis kan klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug sænkes ved at servere klimavenlig mad i offentlige køkkener. Derudover bør regeringen arbejde for at lægge forbrugsafgifter på særligt klimabelastende varer. Her er det naturligt at starte med kødet i køledisken og dieselolien i bilen.

Det er klimaloven, som sætter mål for danske udledninger af drivhusgasser. I 2025 skal de danske udledninger være reduceret med 50-54 pct. i forhold til 1990, i 2030 er tallet 70 pct., mens Danmark skal være helt klimaneutral senest i 2050.

Energien skal primært komme fra sol og vind

Energien skal primært komme fra sol og vind

Arealer på landet skal anvendes mere smartere i morgen end i dag, så sol og vind kan opstilles hurtigere. Det bør ske i sameksistens med landbrugsinteresser, natur, biodiversitet og lokalbefolkningen.

Danmarks samlede areal er på ca. 4,3 mio. hektar og er i runde tal fordelt således: 60 pct. landbrug, 13 pct bebyggelse og veje, 13 pct. skov, 12 pct natur og 2 pct andet.

De senere år har Folketinget vedtaget en række initiativer og tilsluttet sig en række internationale aftaler, der vil øge konkurrencen om arealerne i Danmark.

Dette gælder ikke mindst de indgåede politiske aftaler om forøgelse af sol og vind og mere natur på landjorden i Danmark, samt målet om udtagning af 100.000 ha lavbundsjord og rejsning af 250.000 hektar ny skov.

Hvis den samlede produktion fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet markareal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller.

En hybridpark med solceller og vindmøller i samme projekt er en effektiv udnyttelse af den tilgængelige jord og derfor et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling i Danmark. Målt på antal fuldlasttimer er produktionen, som en havvindmøllepark i størrelsesordenen 4.700 fuldlasttimer om året.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun opfordre til, at udbygningen af vindmøller på land og havet og anden elproduktion baseret på vedvarende energi fremrykkes og forøges. Her er det uheldigt, hvis manglende kapacitet i el-nettet kommer til at stå i vejen for at sol- og vindprojekter ikke kan opstilles i det nødvendige tempo i kommunerne.

Der er behov for meget mere grøn elektricitet, hvis det skal give mening at satse på Power–to–X til at fortrænge fossile brændsler, eksempelvis i skibs- og luftfarten. Hvis ikke produktionen af grøn strøm og udbygning af el-nettet følger med, vil Power-to-X brændstofferne og biokul ved hjælp af pyrolyse fortsat være sorte og ikke give nogen klimagevinst.

Det er glædeligt, at politikerne i kommunerne i Vendsyssel er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind mere alvorligt, og på den måde følger med de 74 procent af danskernes, som har en positive holdning til opstilling af sol og vind på land. En holdning som er bekræftet ved flere meningsmålinger, spørgeundersøgelser, lokale borgerafstemninger, samt en stigning i interessen for lokale energifællesskaber.

Vi bør hæve klimamålet til 80 procent

Klimaet bliver stadig varmere. Den globale gennemsnitstemperatur er allerede steget cirka 1,1 grader siden industrialiseringen. Og World Meteorological Organization (WMO) konkluderer, at der er cirka 50 pct. risiko for, at den globale temperaturstigning overstiger 1,5 grader i ét af de kommende fem år.

Kampen mod klimaforandringer er globalt ikke på rette vej. FN’s Miljøprogram (UNEP) har i sin årlige rapport påvist, at opvarmningen vil nå 2,6-2,8 grader i år 2100, hvis verden følger nuværende politik og 2,2-2,6 grader, hvis landene opfylder de planer, de har indmeldt til Parisaftalen.

Ifølge klimaloven bistår Klimarådet regering og Folketing med at fastsætte de danske klimamål. Efter folketingsvalget i 2020 skal den nye regering forholde sig til det gældende 2030-mål, og senest i 2025 skal Danmark sætte et mål for 2035. I den forbindelse har Klimarådet bidraget med den første analyse i den proces.

Da Folketinget vedtog Klimaloven med 70 pct. målet skete det efter opfordring fra Alternativet på baggrund af beregninger fra Tarjei Haaland fra Greenpeace. Nu har Tarjei Haaland igen haft regnestokken fremme. Resultatet han kommer frem til er at 70 pct. klimareduktion i 2030 er for lidt og for sent.

De nye beregninger viser, at Danmark for at vi kan yde vores bidrag til Parisaftalens 1,5 graders målsætning, skal reducere drivhusgasserne med mindst 80 pct. i 2030. Vi skal derudover nå det højeste spænd af 2025-målet på 54 pct. og nettonul i 2050 skal fremrykkes til før 2040. Kan vi leve op til det, kan Danmarks CO2e-budget strække sig til 2039.

Da SVM-regeringen har fastholdt 70 pct. målsætningen og den tidligere S-regering ikke formåede at holde en lineære reduktion, så udløber Danmarks budget for, hvor mange drivhusgasser vi må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad, allerede i 2033. Det er 11 år før Danmarks udledninger efter regeringens officielle planer, skal gå i “netto-nul” i 2045. Det betyder at Danmark vil bruge løs af andre landes drivhusgasbudgetter, hvilket ikke er så smart.

SVM-regeringens mål om CO2e reduktion i 2045 og 110 procent CO2e-reduktion i 2050 betyder, at CO2-fangst og lagring kommer til at spille en markant større rolle i den fremtidige grønne omstilling. En analyse fra tænketanken Concito, vurderer, at det vil kræve 14 millioner ton negative drivhusgasudledninger i 2050.

Negative udledninger kan inddeles i to forskellige metoder nemlig naturbaserede og teknologiske løsninger. De naturbaserede løsninger omfatter optag af CO2 til jord, eksempelvis biokul eller ny skov, samt tilvækst i eksisterende skove. De teknologiske løsninger omfatter fangst af CO2 fra affaldsforbrænding, biogasanlæg og anden industri eller fangst og lagring af CO2 direkte fra atmosfæren eller havene.

Klima – Danmarks Statistik

Klimaet er under forandring, og der er verden over stort fokus på, hvordan udledningen af drivhusgasser fra produktion og forbrug kan nedbringes. Hos Danmarks Statistik kan du finde statistik om udviklingen i Danmarks udledning af drivhusgasser, hvor udledningerne kommer fra, hvordan udledningen opgøres og om klimaaftrykket af dansk forbrug. Du kan også læse om, hvad vi som samfund gør for at nedbringe udledningerne.

Fremtidens smarte energisystem er bygget op omkring sol og vind.

Sol og vind er energiformer med varierende produktion alt efter vejrets luner og dermed langt mere ustabilt end traditionelle fossile energikilder, hvilket udfordrer det nuværende energisystem. Udfordringerne består både i at opretholde den nuværende forsyningssikkerhed og sikre en stabil og billig energiforsyning.  

I fremtidens vedvarende energisystem bevæger energien mellem systemerne, el, varme, industri og transport sig efter behov. Det vil medvirke til, at vi bruger så meget af den energi, vi producerer her og nu og inden for Danmarks grænser, før vi eksporterer overskydende energi til udlandet.

Derudover skal det vedvarende energisystem, infrastrukturen løse en stor udfordring. Når der er overskud af vedvarende energi, skal energien i det vedvarende energisystem kunne lagres og være til rådighed til senere brug.

Vi kan lagre overskydende energi ved at udvikle og udnytte Power-to-X-teknologier, som kan omdanne strøm fra vedvarende energikilder til brint, ammoniak, metanol eller lignende brændstoffer til brug i blandt andet transportsektoren.

Energi og miljøanalyser

Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet er en teknisk og faglig vurdering af, hvordan energiforbrug og energiproduktion på el og gasområdet kan forventes at udvikle sig frem mod 2040 under forudsætning af, at der sker en udvikling i energisystemet som følge af nye politiske tiltag.  Analyseforudsætningerne er grundlag for Energinets infrastruktur-investeringer på el- og gasområdet.

Energinet udgiver årligt en miljørapport, som redegør for de væsentligste miljøforhold fra dansk el- og kraftvarmeproduktion.

På Energinets hjemmeside er der også mulighed for at følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

Den årlige energistatistik

Opdateret 4. december 2023

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr i 2022 satte et positivt aftryk på energiforbruget, der faldt de rigtige steder.

Det faktiske danske energiforbrug faldt med 3,8 procent til 678 Petajoule (PJ) i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct.

Efter stigning i energiforbruget i 2021 ses et fald i naturgasforbruget på 29,3 pct., i brug af kul og koks på 1,8 pct, og en stigning i olieprodukter på 6,4 pct. Forbruget af vedvarende energi faldt med 1,2 pct, men heldigvis kun inden for det område, der går under betegnelsen fornybar.

Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2022 dækkede vedvarende energi i Danmark 290 PJ, eller 42,8 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 678 PJ, hvilket er et fald på 1,2 pct. Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct).

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

Kigger vi nærmere efter, er vindenergi steget med 11 PJ og solenergi med 2 PJ. I det vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening betegner som fornybar energi er biogas steget med 3 PJ og forbruget af træpiller faldet med 19 PJ, flis 2 PJ og forbruget af brænde 1 PJ. Alle ændringer er godt for miljøet.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2022 82,1 pct af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct, biomasse udgjorde 18,9 pct og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.

De sidste 17,9 pct af elproduktionen bestod af fossile brændsler fordelt på kul 12,6 pct, naturgas 1,9 pct, olie 0,9 pct og ikke-bionedbrydeligt affald dækker de sidste procenter.

Vindkraftkapaciteten var i 2022 7.084 MW mod 7.004 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2022 henholdsvis 4.778 MW og 2.306 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

En kWh solgt el i Danmark førte i 2022 til en CO2- emission på 162 gram. I 1990 var CO2-emissionen 929 gram pr. kWh solgt el

De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct.

I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. I 2022 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 41 pct. siden 1990.

Regner vi CO2 fra afbrænding af biomasse med i de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark bliver udledningen 64,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022 – altså lidt over 20 millioner tons større. Dertil skal tillægges de CO2-ækvivalenter fra varer vi køber, som er produceret i udlandet.

Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.

Virkemiddelkatalog giver overblik over Klimarådets anbefalinger

Baseret på Klimarådets analyser siden 2016 giver Klimarådets virkemiddelkatalog et samlet overblik over rådets anbefalinger til Danmarks klimapolitik til dato. Virkemiddelkataloget består af 65 anbefalinger.

I kataloget kan man læse om hver enkelt anbefaling, samt læse begrundelsen for anbefalingen, klimaeffekten, samfundsøkonomien og andre guidende principper og effekter.

Lige nu består virkemiddelkataloget af 65 anbefalinger. Kataloget bliver løbende opdateret og udvidet, når der kommer nye anbefalinger.

Varmeplan Danmark 2021

Opdateret 31. december 2021

Fremtiden skal byde på en udbygning af fjernvarme og individuelle varmepumper for at være mest effektiv og økonomisk, lyder det i en ny rapport om Danmarks fremtidige varmesektor fra Aalborg Universitet.

Rapporten kaldes Varmeplan Danmark 2021, og anvender den nyeste viden om energiforbrug, overskudsvarme og teknologi som grundlag for at vurdere potentialer og balancer mellem fx individuel opvarmning og opvarmning med fjernvarme. Udarbejdelsen af planen er sket i samarbejde med Danfoss, Grundfos og A.P. Møller Holdings geotermiselskab Innargi.

Selvfølgelig kan varmesektoren ikke ses isoleret fra resten af den grønne omstilling. Derfor gælder det om at finde den løsning, der bakker bedst og mest omkostningseffektivt op om at opnå de samlede politiske mål om reduktion i klimagasserne.

Derfor analyserer Aalborg Universitet i varmeplan 2021, varmesystemet som en integreret del af en fremtid, som er baseret på vedvarende energi, med langt flere elbiler, Power-to-X, store og små varmepumper og elektrificering af industrien med videre.

Varmeforsyningen skal ses i lyset af målet om en omstilling af Danmark til 100% vedvarende energi.

Analyserne i ”Varmeplan Danmark 2021” tager afsæt i scenariet for et klimaneutralt Danmark 2045 fra ”IDAs Klimasvar 2045.” I begge analyser er der fokus på, hvordan Danmark holder sig inden for en bæredygtig anvendelse af biomasse, tager højde for brændselsforbrug til international fly- og skibstransport og er en del af de internationale elmarkeder til handel med grøn strøm.

I analyserne udveksler Danmark el med de omkringliggende lande og er nettoeksportør af biomasse i form af grøn gas baseret på biogas, som er opgraderet til naturgaskvalitet.

Der er 4 hovedanbefalinger i varmeplan 2021 rapporten:

1) Det er fortsat afgørende, at vi satser på energibesparelser i vores bygninger. Over en tredjedel af verdens samlede energiforbrug og 40 pct. af CO₂-udledningerne kommer fra bygninger. Energirenoveringer af bygningsmassen er en vigtig brik i den grønne omstilling, hvis det skal ske mest effektivt og hurtigt.

2) Fjernvarmen skal udbygges. For det er fjernvarmen, der er den økonomisk mest fordelagtige vej til omstilling af varmesektoren. Udbygningen skal ske i takt med, at vi nedlægger naturgas og oliefyr og nye byområder opstår. Rapporten indeholder kort, der præcist viser, hvor udbygningen bør foregå i store byer og byområder uden for Vendsyssel.

1.736.668 danske husstande forsynes i dag med fjernvarme. I alt svarer det til 64 procent af alle husstande og ca. 3,6 millioner personer. I kommunerne i Vendsyssel er dækningsgraden højere.

3) Uden for de udbyggede fjernvarmeområder bør varmen i fremtiden komme fra individuelle varmepumper.

4) Der er store potentialer for geotermi og overskudsvarme fra butikker, industri, datacentre og kommende Power-to-X teknologier i Danmark.

Både geotermi og overskudsvarme, samt elektriske varmepumper bør sættes meget mere i spil fremover, hvis den grønne omstilling skal være effektiv miljømæssigt og økonomisk, fremgår det af varmeplan 21.

Vedrørende geotermi har Energistyrelsen udarbejdedet en geotermianalyse i 2020, som ligesom Varmeplan Danmark 2021 viser et betydeligt potentiale for at udnytte geotermisk varme til fjernvarme i Danmark.

Analysen viste også, at der fortsat er nogle barrierer for udnyttelsen af geotermi sammenlignet med andre varmeforsyningstyper. Der blev i forbindelse med Finansloven 2021 nedsat en geotermi task force, der dels skal se på potentialet for effektiv udnyttelse af geotermisk varme, dels skal se på konkrete forslag til, hvordan udviklingen af geotermi kan understøttes. Taskforcen forventes at afslutte sit arbejde i 2022.

For at sætte skub i konverteringen af olie- og gasfyr til grønnere alternativer som fjernvarme og eldrevne varmepumper er det med Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 bl.a. besluttet at justere samfundsøkonomikravet i projektbekendtgørelsen. Det trådte i kraft den 1. januar 2021 og har sikret, at reguleringen ikke står i vejen for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder. Derudover blev det med klimaaftalen også besluttet at afskaffe forbrugerbindingerne til naturgas, øge afgiften på brug af olie og naturgas til varme og samtidig sænke elvarmeafgiften.

Endvidere kan vi se frem mod at regeringen i løbet af 2022 vil fremlægge et nyt energi- og forsyningsudspil, som vil vise vej mod en helt grøn varmesektor.

Som et supplement til varmeplanlægningen, er en del af kortmaterialet publiceret og tilgængeligt på hjemmesiden https://energymaps.plan.aau.dk  (i menuen Maps of Denmark)

Der er 4 forskellige kort tilgængelige:

1. Varmeforbrug og antal bygninger opsummeret på byområder, med informationer om tilhørende eksisterende varmeforsyning og bygningsanvendelse.

2. Afgrænsning af de fem fjernvarmeudvidelsesscenarier. Det er således muligt at se det anbefalede scenario for hvert byområder.

3. Et punkttema med estimaterne for den årlige overskudsvarme fra virksomheder. Her er det bl.a. muligt at se hvilke temperaturniveauer, der typisk er for den givne industri.

4. Grundlast varmebehov fordelt på eksisterende fjernvarmeområder. For hvert område er varmeproduktionen fra industriel overskudsvarme og affaldsvarme fratrukket, således det er muligt at identificere områder, hvor der er potentialer for at afsætte overskudsvarmen fra eksempelvis Power2x og datacentre.

Det skal understreges, at alle kortene bør ses som screeningsredskaber, da alle metoderne bygger på generelle antagelse både for bygninger, virksomheder og fjernvarmeområder. Der vil typisk være mulighed for at indsamle mere præcise og opdaterede informationer lokalt.

DANMARKS ENERGIFORTIDER med hovedbegivenheder på energiområdet

”Danmarks Energifortider – hovedbegivenheder på energiområdet” indeholder en kronologisk oversigt over love, bekendtgørelser, folketingsbeslutninger, politiske aftaler, større beslutninger og begivenheder på energiområdet.

Listen med Danmarks Energifortider starter med, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen i 1820, da han så en kompasnål bevæge sig i umiddelbar nærhed af en strømførende ledning. H.C. Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme skulle vise sig, at blive en af verdens største naturvidenskabelige opdagelser – og en opdagelse, der har muliggjort udviklingen af det moderne samfund.

Listen slutter i 2016 med den første juridisk bindende globale klimaaftale ”Parisaftalen” underskrives i New York af ca. 130 lande. Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt underskriver på Danmarks vegne.

DMI’s Klimaatlas

En gennemsnitlig sommerdag for vores børnebørn kan være op mod 3,4 grader varmere med længere perioder med uafbrudt tørvejr. Til gengæld vil det regne meget kraftigt, når det endelig sker.

Middelvandstanden ved Løkken og ud for Frederikshavn kan være op til 50 cm højere og middeltemperaturen ved Pandrup 3,5 grader Celsius højere. I Brønderslev området vil der falde op til 19 pct. nedbør ekstra. Alt det kan du finde i DMI’s Klimaatlas, som senest er udvidet med ny viden om tørke og nedbør.

Klimaatlas indeholder tre fremtidsscenarier fra IPCC for den globale udledning af drivhusgasser – et lavt (1,6 grader), mellemhøjt (2,4 grader) og et højt udledningsscenarie (4,3 grader).

DMI’s Klimaatlas viser gevinsten for det danske klima, hvis den globale opvarmning begrænses til maksimalt to grader. Jo mere vi begrænser den globale opvarmning, des mere kan vi begrænse de negative effekter af klimaændringerne som voldsommere skybrud og stormfloder – og hermed også skaderne fra ekstremt vejr og omkostningerne til klimatilpasning i Danmark.