Velkommen til Vendsyssel Energi – og Miljøforening
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en medlemsforening, der arbejder for en decentral udbygning af energiforsyningen med hovedvægten lagt på energibesparelser og vedvarende energi.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er uafhængig af politiske og økonomiske interesser.
Læs mere om foreningens synspunkter og gruppernes arbejde under fanen ”Aktiviteter og projekter.”
– eller tryk på efterfølgende link:
Kommunevalg Brønderslev Kommune
Kommunale klimaplaner – DK2020 og Klimaalliancen
Pris på opvarmning af ens huse i Vendsyssel
Stop for udvinding af olie og gas
Skifergas – historisk overblik
Korte nyheder
8. oktober 2026
Regeringen udskyder beslutning om olie- og gasudvinding efter 2042
Klimaminister Samira Nawa har endnu ikke taget stilling til, om Danmark skal forlænge licenserne til olie- og gasudvinding i Nordsøen fra 2042 til 2050. Det fremgik af et samråd den 7. oktober 2026.
Ministeren understregede på samrådet, at beslutningen skal tages på et fuldt oplyst grundlag, der belyser konsekvenserne for både klima, økonomi og forsyningssikkerhed.
Under samrådet oplyste ministeren desuden, at den ekstra olie og gas fra Nordsøen kun svarer til én procent af det samlede EU-forbrug. Dette tal blev fremhævet for at illustrere, at den udvidede danske udvinding kun vil udgøre en begrænset andel af den europæiske forsyningssikkerhed.
Derimod vil en forlængelse af licenserne betyde en øget udledning på seks millioner ton CO2e. Det er en udledning, som i så fald skal kompenseres gennem andre og potentielt dyrere klimatiltag, hvis Danmark skal nå i mål med 100 procent klimaneutralitet i 2045.
Det var Venstre, der stod bag samrådet. Vores opfattelse efter at have fulgt mødet er, at partiet ønsker at hente så meget olie og gas op som muligt – uanset hvad prisen bliver for klimaet.
30. september 2026
Regeringens klimaprogram 2026 er blevet offentliggjort
Ifølge klimaloven skal regeringen hvert år udarbejde et klimaprogram til Folketinget. Programmet skal blandt andet indeholde en status på opfyldelsen af klimalovens mål samt beskrive regeringens planlagte klimapolitiske virkemidler og effekterne af disse.
Klimaprogram 2026 gennemgår usikkerheder i forhold til de skønnede reduktioner – sektor for sektor frem mod 2030 og 2035. Det skønnes, at 2030-målet nås med en beskeden margen på 0,4 millioner ton CO2e. Det er et fald på 1,1 millioner ton i forhold til status sidste år. Det fremgår desuden, at der ikke skal meget til, før den positive margen bliver negativ.
Eksempelvis viser klimaprogrammet, at landbruget, som bidrager med en stor del af CO2e-udledningerne, ikke ser ud til at nå sit mål. Samtidig er CO₂-fangst og -deponering, Power-to-X samt målene for sol- og vindenergi på land tidsmæssigt udfordrede.
Rapporten forholder sig til de opdaterede klimamål, som regeringen præsenterede i starten af 2026. Disse indebærer et 2035-mål om en 82 procents reduktion, en fremrykket klimaneutralitet i 2045 samt et mål om en 110 procents reduktion i 2050.
Klimaprogrammet vil efterfølgende blive underlagt en grundig, uvildig vurdering af Klimarådet, som afgiver sin endelige bedømmelse og anbefalinger i starten af det nye år. Siden det første klimaprogram i 2021 har Klimarådet fem gange konkluderet, at regeringen ikke har anskueliggjort, at 2030-målet kan nås, mens de én gang har vurderet, at det kan nås.
Det fremgår tydeligt af programmet, at der skal strammes op, og at nye tiltag skal iværksættes, hvis målene ikke skal skride.
11. september 2026
Hvor går grænsen for mere olie- og gasproduktion
Danmark skal ikke hælde mere benzin på Europas klimabål er overskriften på et brev til klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa fra en række danske grønne organisationer.
Baggrunden for brevet er, at regeringen overvejer at udvide Danmarks fossile produktion efter ønske fra olieselskaberne. Det skal ske ved at forlænge en række olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050. En sådan forlængelse vil omfatte størstedelen af Danmarks olie- og gasproduktion.
En forlængelse kan styrke Europas forsyningssikkerhed og energiuafhængighed på en nem måde. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) har Europa stadig brug for gas i 2050.
Men mere dansk olie og gas på det europæiske marked som erstatning for leverancer fra tvivlsomme stater er ikke den rigtige løsning, påpeger de grønne organisationer i brevet.
”Når vi investerer i nye fossile brønde, bruger vi penge, kompetencer og arbejdskraft på at forlænge en energiform, som vi samtidig ved, at vi skal væk fra. Det er ineffektiv brug af samfundets ressourcer. I stedet skal vi bruge vores investeringer, vores arbejdskraft og vores politiske energi på at elektrificere Danmark og Europa. På energieffektivisering. På udbygning af vind og sol,” fremgår det af henvendelsen.
En forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050 vil påvirke klimaregnskabet betydeligt. Langt størstedelen af udledningerne sker dog ved forbrænding i udlandet og tæller derfor ikke med i Danmarks eget klimaregnskab.
Læs mere om olie og gas her.
24. august 2026
Verdensmål 2026 – plads til forbedring
Hvert år kigger FN på arbejdet med at nå verdensmålene.
Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande. De 17 verdensmål blev vedtaget på FN’s generalforsamling i 2015 for at sikre udviklingen mod en mere bæredygtig og retfærdig verden i 2030.
Rapporten for 2026 viser, at FN’s verdensmål (SDG) har forbedret milliarder af menneskers adgang til vand, strøm, sundhed og internet siden 2015. Med under fem år igen er fremskridtene dog ujævne og utilstrækkelige. Kun 15 procent af målene er på rette spor, mens næsten halvdelen bevæger sig for langsomt. Det skyldes konflikter, økonomisk afmatning, klimaforandringer og stigende gæld. Hvis 2030-dagsordenen skal lykkes, kræver det akut handling.
Verdensmålene er stadig den globale køreplan for fred og bæredygtighed. For at accelerere indsatsen skal der fokuseres på øgede investeringer, internationalt samarbejde, teknologi, grøn energiomstilling og ligestilling. De valg, vi træffer de næste fire år, afgør både målenes succes og planetens fremtid.
EU oprettet en hjemmeside med data fra medlemslandene der viser, hvor langt de enkelte lande er nået.
14. august 2026
Et lukket Hormuzstræde virker som en kunstig CO2-afgift
Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at det lukkede Hormuzstræde vil reducere den globale olieefterspørgsel med 1,6 millioner tønder om dagen i 2026. Det er et glædeligt dyk, som skyldes høje brændstofpriser, og som i andet kvartal af 2026 rammer hele 4,9 millioner tønder om dagen.
For klimaet betyder det færre CO2-emissioner her og nu. I praksis virker det lukkede Hormuzstræde som en midlertidig, global CO2-afgift: De tårnhøje oliepriser tvinger forbruget ned og giver et akut rygstød til vedvarende energi, fordi elbiler og varmepumper pludselig bliver langt mere økonomisk attraktive.
Mindre olie på verdensmarkedet betyder dog også, at de store oliegiganter rapporterer om historiske overskud, mens forbrugerne betaler ved kasse ét. Hvis det i stedet var staterne, der havde lagt en CO2-afgift på olien, kunne indtægterne være brugt på mere vedvarende energi i stedet for nye olie- og gasboringer.
Glæden over mindre olie på verdensmarkedet er dog kortvarig, fordi denne “kunstige afgift” skyldes en midlertidig forsyningskrise frem for en permanent grøn omstilling. Allerede i 2027 forventer IEA, at markedet leverer et massivt fossilt comeback, hvor den globale olieefterspørgsel vil stige med 2,4 millioner tønder om dagen og sætte nye rekorder. Det viser, at den grønne energi stadig mangler at vinde terræn i sværindustrien, i transportsektoren og hos politikerne, før olien for alvor kan sendes på pension. Du kan læse hele analysen af markedets udvikling i IEA’s Oil Market Report – August 2026.
Prøv og se vores temaside: Stop for udvinding af olie og gas
23 juli 2026
Nye gennemsnitlige fjernvarmepriser fra januar 2026
Priserne gælder for et standardhus på 130 m² med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh.
- Hjørring Kommune: 18.094 kr. (Stigning på 40 kr. siden januar 2025)
- Brønderslev Kommune: 18.114 kr. (Prisfald på 1.447 kr. siden januar 2025)
- Frederikshavn Kommune: 18.736 kr. (Stigning på 36 kr. siden januar 2025)
- Jammerbugt Kommune: 19.149 kr. (Prisfald på 482 kr. siden januar 2025)
Store forskelle på de lokale varmeværker
I gennemsnit er det billigst at opvarme et hus i Skagen til en pris på 12.635 kr. om året. Til sammenligning er det dyrest hos Lørslev Fjernvarmeforsyning, hvor prisen lyder på 28.072 kr. Gennemsnitsprisen for samtlige varmeværker i Vendsyssel er 18.522 kr., hvilket er 384 kr. mindre end for et år siden.
Der er 41 varmeværker i de fire kommuner. På en rangliste over alle varmeværkerne ville individuel opvarmning med varmepumpe være den 15. billigste løsning. Se en top – 10 liste på denne side.
Prisstatistikken er udarbejdet på baggrund af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser til Forsyningstilsynet.
24. juni 2026
Kampen om Hejre-feltet – skal olien op eller blive i undergrunden?
I november 2025 fik Greenpeace den forrige godkendelse af Hejre-feltet underkendt ved Energiklagenævnet, fordi miljøkonsekvensrapporten ikke inkluderede klimaeffekterne af at afbrænde den indvundne olie og gas.
Energistyrelsen har den 20. maj 2026 truffet en ny afgørelse om godkendelse af en revideret plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet, som er et olie- og gasfelt i Nordsøen.
Greenpeace har klaget igen. Læs mere her
23. juni 2026
Vindmøller og solceller udgør en meget lille del af Danmarks areal
Hvis alle solceller og vindmøller på land i Danmark var placeret i Brønderslev Kommune, ville de dække et areal på 5.270 hektar. Det svarer til 8,3 procent af kommunens samlede areal, hvilket er lidt mindre end det nuværende skovareal i kommunen.
Nye tal fra Energistyrelsen viser, at solceller og vindmøller på land dækker 0,12 procent af Danmarks samlede areal på ca. 4,3 millioner hektar per 31. marts 2026. Solceller på land beslaglægger 4.900 hektar, mens arealoptaget fra vindmøller er opgjort til ca. 370 hektar. I disse beregninger indgår alt inden for solcellehegnene, vindmøllefundamenter, interne veje, kranpladser og transformerstationer.
Til sammenligning viser en anden opgørelse fra Green Power Denmark, at sol- og vindenergi samlet set dækker 0,55 procent af Danmarks areal. I denne opgørelse kan man se, at de fire kommuner i Vendsyssel har følgende fordeling, hvor tallet i parentes angiver sol- og vindenergiens andel af kommunens samlede areal:
- Jammerbugt Kommune: 895 hektar (1,0 pct.)
- Brønderslev Kommune: 399 hektar (0,6 pct.)
- Hjørring Kommune: 503 hektar (0,5 pct.)
- Frederikshavn Kommune: 282 hektar (0,4 pct.)
16. juni 2026
Køen til at blive tilsluttet elnettet er meget stor
Datacentre, batteriparker, Power-to-X-anlæg, vindmøller, solcelleparker og store virksomheder søger i stigende grad om at blive tilsluttet transmissionsnettet – elnettets motorveje.
Lige nu ligger der henholdsvis 34.989 MW el-forbrug og 26.252 MW el-produktion i Energinets tilslutningskø. Tallene stammer fra Energinets helt nye, interaktive kort over el-køen. Til sammenligning er det samlede danske elforbrug på godt 7.000 MW, når vi forbruger allermest.
I Region Nordjylland ligger der i alt 7.948 MW i kø. 60,9 procent af køen er sol- og vindprojekter. Her er hovedparten, 3.223 MW, i en indledende fase. 1.602 MW er under modning, hvor de tekniske løsninger analyseres mere grundigt. For 3.123 MW er beslutningen taget, og der foreligger et mere sikkert tidsperspektiv for realiseringen af projektet. 86,5 procent af de projekter, der står nærmest til at blive realiseret, er projekter med vedvarende energi.
9. juni 2026
Det er tid til at forbedre Thy-modellen
På kommunalbestyrelsesmødet i Thisted Kommune den 27. maj 2026 blev to energiprojekter i Thy vedtaget, på trods af at der i de forudgående vejledende afstemninger blandt borgerne var flertal imod dem. I begge tilfælde var det reelt dem, der ikke stemte, som udgjorde flertallet. Derfor var det også rettidig omhu, at politikerne i Thisted Kommune stemte projekterne ved Røjkær og Spolum videre til næste trin i den lovpligtige myndighedsbehandling.
Her skal projekterne miljøvurderes, ligesom der skal udarbejdes lokalplaner og kommuneplantillæg. Derefter skal borgerne høres igen før den endelige beslutning i kommunalbestyrelsen. Det interessante ved afstemningerne i kommunalbestyrelsen er, at SF og Enhedslisten igen stemmer imod mere sol- og vindenergi i Thisted Kommune. Desuden stemte den ene af de to Danmarksdemokrater for Røjkær-projektet og blev efterfølgende ekskluderet af partiet.
For Vendsyssel Energi- og Miljøforening er det ikke overraskende, at mange vælger ikke at stemme. Borgerne er, som landsdækkende undersøgelser også viser, grundlæggende positive over for sol- og vindenergi generelt, og de har sikkert ikke været generet af de vindmøller, der allerede står i området i dag. Desuden ser det tavse flertal måske også store perspektiver i at lade den grønne omstilling finansiere lokale sportsklubber, forsamlingshuse, rekreative naturstier og fællesfaciliteter i de næste mange år. Røjkær-projektet sikrer eksempelvis lokalområdet 1.500.000 kr. årligt i 30 år, udover de midler, der tilføres den grønne pulje.
Vi har tidligere i forbindelse med afstemningerne foreslået Thisted Kommune at revidere Thy-modellen, så det tavse flertal får større indflydelse på det endelige afstemningsresultat. Det kunne være, at et nej skal have mindst 40 procent af stemmerne.
5. juni 2026
Ny vidensbank om energi
Green Power Denmark lancerer en ny vidensbank, der skal gøre viden om energi, grøn omstilling og energisektoren mere tilgængelig og anvendelig.
Organisationen har mere end 1.300 medlemmer og repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt den 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
21. maj 2026
Klimapåmindelsens ærespris er blevet uddelt.
I dag, den 21. maj, modtog Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet, Klimapåmindelsens ærespris i Rigsdagsgården foran indgangen til Folketinget.
Æresprisen er tidligere uddelt til borgerprojektet Bornholms Havvind, som efter prisen i 2025 har fået afslag på deres projekt. Klimapåmindelsen er et folkeligt klimafællesskab, som siden efteråret 2018 har holdt gademøder foran Christiansborg for at minde politikerne om at prioritere klimahandling.
Ved Klimapåmindelsens gademøder har der gennem tiderne været over 170 enestående oplægsholdere, så der var materiale nok at tage af til valget af æresprismodtageren. Oplæggene har alle haft klimaforandringerne som overordnet tema. Uanset om emnet har været økonomi, biologi, miljø, psykologi, byggeri, undervisning eller teknik, har konklusionen altid været den samme: Uden bæredygtighed – ingen fremtid.
12. maj 2026
Vi kører bil mere end nogensinde før
Den danske bilpark forventes at nå 1 million elbiler i 2027 og 1,7 millioner i 2030. Det er 100.000 flere end tidligere anslået og langt over regeringens oprindelige 2020-prognose, som lød på knap 550.000 elbiler i 2030.
Ved udgangen af april 2026 udgjorde elbilerne 614.300 styks, hvilket svarer til 20,9 procent af den samlede personbilpark. I takt med vækst i antallet af elbiler falder bestanden af benzin- og dieselbiler støt.
Sammenlignet med april sidste år er der nu 89.000 færre benzinbiler på vejene, hvilket svarer til et fald på 5,2 procent. Samtidig er antallet af dieselbiler reduceret med 63.900, hvilket er et fald på 10,3 procent. Den samlede bestand af personbiler er i samme periode vokset med 2,0 procent og udgør nu 2,94 millioner biler.
11. maj 2026
Eksporten af energiteknologi dykker en smule – men USA boomer trods modvind
Den danske eksport af termostater, vindmøller og øvrige energiteknologier samt tilhørende serviceydelser faldt med 0,5 procent i 2025 og landede på 116,1 mia. kr.
Mens eksporten af fjernvarme-, bioenergi- og øvrige energiteknologier steg, gik eksporten af vindteknologi tilbage. Vind er dog fortsat det største område og udgør 42 procent af den samlede vareeksport.
USA blev i 2025 igen det største marked for energiteknologi med en eksportværdi på 14 mia. kr. Udviklingen er sket på trods af præsident Donald Trumps modstand mod vindenergi og udmeldelsen af Parisaftalen.
10. maj 2026
Nordsøfondens seneste årsrapport – 2 mia. kr. til statskassen
Nordsøfondens resultat var på 461 mio. kr. i 2025 mod 498 mio. kr. i 2024. Det lavere resultat i forhold til året før til trods, skyldes den positive udvikling primært en øget produktion i 2025. I regnskabet indgår betalte selskabs- og kulbrinteskatter med 720 mio. kr. Herudover er der overført 1,3 mia. kr. i udbytte til staten. Samlet set bidrager Nordsøfonden således med mere end 2 mia. kr. til statskassen, hvilket er mere end det dobbelte af året før.
5. april 2026
Rapport om Danmarks fodaftryk i verden
Danmark ligger blandt de lande i verden, der har det højeste fodaftryk målt per indbygger.
Danmark er konsekvent blandt de første til at nå sin Overshoot Day – den 20 marts var det tidspunkt, hvor vi har opbrugt de ressourcer, som Jorden kan genskabe på et år.
Selvom der har været fokus på Danmarks nationale forbrugsaftryk, har det globale aftryk, altså den påvirkning vi har uden for Danmarks grænser, indtil nu været mindre belyst.
I en ny rapport sætter WWF Verdensnaturfonden fokus på, hvordan det danske forbrug påvirker naturen både nationalt og globalt.
Rapporten vurderer Danmarks materielle forbrugsfodaftryk, som omfatter forbruget af varer produceret både nationalt og i udlandet, de direkte påvirkninger af dette forbrug på naturen samt de sektorer, der driver fodaftrykket.
Rapporten peger på tre sektorer, der især driver Danmarks globale forbrugsfodaftryk: landbrug- og fødevaresektoren, byggesektoren samt energisektoren (herunder energi, forsyning og energiintensive industrier).
Afskovning er en af de mest betydningsfulde årsager til klimaforandringer og stigende globale temperaturer. Samtidig er tab af natur, herunder særligt skov, hovedårsagen til tab af biodiversitet. Derfor er der god grund til at undersøge afskovning forårsaget af dansk forbrug nærmere.
Rapporten estimerer, at Danmark hvert år bidrager til rydning af 4.000 hektar skov – svarende til 6.000 fodboldbaner. Over 98 procent af denne afskovning sker uden for Danmarks grænser, især i Brasilien og Vestafrika, hvor verdens største og mest artsrige regnskove og økosystemer findes.
7. februar 2026
Kernekraft er en dyr og langsom blindgyde for Danmark
I går har Energistyrelsen udgivet analysen ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem”, udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland.
Analysen viser meget klart, at det er yderst usikkert, hvornår de små reaktortyper (SMR) er færdigudviklede og klar til serieproduktion. Det er endnu mere usikkert, hvad de kommer til at koste. Kernekraftanlæggene skal enten etableres som kraftvarmeanlæg, hvor man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, eller markant ned i pris, hvis de skal kunne konkurrere på kommercielle vilkår med solceller og vindmøller.
27. januar 2026
Energiø Bornholm
Danmark og Tyskland har underskrev den endelige investeringsaftale om at dele omkostningerne til projektet
Energiø Bornholm indebærer etablering af havvindmøller omkring 15 kilometer fra kysten med en samlet kapacitet på mindst 3.000 MW. Strømmen skal transporteres fra Østersøen til et transmissionsanlæg ved Sose på Bornholm. Her omformes den fra veksel- til jævnstrøm, hvilket muliggør effektiv transport via kabler til elnettet på Sjælland og i Tyskland.
Den 26. januar 2026 blev Danmark og Tyskland enige om at dele projektets omkostninger. Næste store milepæl bliver et konkurrencedygtigt udbud af havvindparkerne. Etableringen af de mange hundrede havvindmøller kræver investeringer i milliardklassen, og som et incitament vil investorerne være sikret en minimumspris på den producerede strøm. Det kommende udbud vil afgøre det præcise støtteniveau.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget er blevet opdateret
Klimavirkemiddelkataloget opdateres årligt af Aarhus Universitet, så ny viden og nye potentielle virkemidler løbende kan inddrages.
Formålet med kataloget er at beskrive en række virkemidler til reduktion af landbrugets udledning af drivhusgasser samt at kvantificere effekten af disse tiltag. Virkemidlerne er opdelt i fire kategorier: 1) Husdyrproduktion, 2) Husdyrgødning, 3) Afgrødeproduktion og 4) Arealanvendelse.
I udgaven fra september 2025 er der foretaget opdateringer, som integrerer den nyeste viden siden den foregående version. Omfanget af opdateringerne varierer dog mellem de enkelte afsnit.
Virkemidler som skovrejsning og udtagning af lavbundsjord, der er helt centrale i forbindelse med den grønne trepart, er ikke taget med i denne udgave af kataloget, selvom de har stor betydning for landbrugets reduktioner.
Med de nuværende tiltag mod udledninger af drivhusgasser fra landbruget – inklusive arealanvendelse og energiforbrug – forventes udledningerne at falde fra 15,9 mio. ton i 2022 til 15 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.
Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg
Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige varer, når vi handler.
Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier.
Nu viser en undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat. at dansker gerne vil vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir med miljømærke – men mange får bare ikke varerne ned i indkøbskurven og med hjem, fordi varerne kan være svære at finde.
Vi forbrugere udsættes desværre ofte for vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med eksempelvis Svanemærket kan vi være mere sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol.
Især her i Vendsyssel kan detailhandlen blive bedre til at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne. Det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, som samtidig skal være lettere at finde. De spurgte i undersøgelsen mener; at butikkerne ikke gør nok.
Ny lavbundsopgørelse redder måske 2025 målet
Onsdag den 10. januar 2024 meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at Danmarks udledninger af drivhusgas er omkring to millioner ton mindre end hidtil antaget.
Dermed bliver 2025-målet, der skal reducere udledningerne med 50-54 procent i forhold til 1990, indfriet med 52 procent på baggrund af de nye tal fra Aarhus Universitet. Det giver ministeren og regeringen lidt ro på bagsmækken i første omgang, men kan også komme tilbage som en ubehagelig boomerang.
Det kan ske når forskerne fra Aarhus Universitet senere på året offentliggør anden delrapport. Her kan de igangværende beregninger vise at den hurtigere afgasning af kulstof, som ikke er inkluderet i opgørelse endnu, ender med at være større end antaget – og så er regeringen lige vidt.
Den hurtigere afgasning af drivhusgasser fra tørvejorden betyder, at landbrugsjorden op til i dag har udledt flere CO2 ækvivalenter en antaget, og at Danmark dermed har et større historisk CO2e-udslip på samvittigheden og dermed bidraget mere til den global opvarmning.
Ny kapacitet til mere grøn elproduktion på vej
Ønsket om at opstille mere vind og sol står i kø i Vendsyssel. For at det kan lykkes kræver det en nødvendig udbygning af elnettet. Energinet er forpligtet til at tilslutte VE-projekterne til el-transmissionsnettet. Nu har Energinet fået tilsagn fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at investerer 1,1 milliarder kroner frem mod 2027 i nye højspændingsstationer i området.
Energinets plan er at bygge fire helt nye højspændingsstationer, hver med en elektriskspænding på 150 kilovolt.
Der etableres en ny 150 kV-opsamlingsstation ved Kraghedemølle tæt på Tylstrup. Opsamlingsstationen bliver etableret på et område på 365 x 105m og forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 10 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing tæt på Nordjyllandsværket. Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en lokalplan samt kommuneplantillæg for stationen.
Der etableres også en ny 150 kV-opsamlingsstation nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 9 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing, nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen får navnet Abildbak. Højspændingsstationen hedder Øster Højkrog.
Opsamlingsstationerne giver mulighed for at tilslutte op til 2.200 MW ekstra sol og vind effekt i de to områder.
Derudover udvides eksisterende 400 kV-højspændingsstationer ved Nordjyllandsværket og Vester Hassing for at kunne indpasse mere elforbrug og elproduktion og sikre elforsyningen i fremtiden.
Omstilling af dansk landbrug – ja tak!
SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Derfor har ni grønne organisationer udgivet rapporten ”Fra foder til føde II”, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kunne se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.
Ifølge visionen bør der i 2040 kun være 35 millioner husdyr i Danmark mod over 200 millioner i dag. Det betyder 95 procent færre svin, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder at landbruget bliver selvforsynende med foder uden import af eksempelvis Soya.
Derudover skal alle dyr have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver 100 procent økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.
Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at landbruget, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!
Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i stor hast bør bevæge os den vej.
Sådan ligger landet
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal.
Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.
Ny solcellepark i drift
Vust Home Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt videre.
Parken er opført på 47, 8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.
Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Kommunalt klimaselskab viser sol vejen
Furesø Byråd har den 30. august 2023 endelig besluttet at etablere et anpartsselskab med navnet Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023. Derved bliver det muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale bygninger. Furesø Kommune har finansieringen på plads og er langt med første udbud.
Furesø Kommune vil være eneejer af selskabet og vil hæfte for 80 % af gælden. Det betyder, at hvis selskabet mod forventning udfordres økonomisk, vil byrådet skulle beslutte, om selskabet skal fortsætte eller om selskabet skal opløses
Formålet med Selskabet er ikke at generere et økonomisk afkast til Furesø kommune, men alene at skabe muligheden for etablering af solceller indenfor en økonomi i balance over sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag.
Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen lovligt kan eje. Selskabet skal derfor som udgangspunkt sælge sin el til markedspris. Selskabets indtægter kommer fra cirka 70 procent af salg af el til kommunen og resten fra salg til elnettet.
Det er i dag et lovpligtigt, at solcelleanlæg skal udskilles i et kommercielt selskab, for at sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver, som skoler, plejehjem, mv. og kommercielle aktiviteter som forsyningsvirksomhed. Kommunen er en af de allerførste herhjemme, der kommer i gang med solceller på kommunale tage. Erfaringerne kan være med til at inspirerer kommunerne i Vendsyssel til det samme og ikke bare stå tilbage med hænderne i siden og sige det er noget besværligt bøvl.
I foråret 2024 er tolv kommuner i hovedstadsområdet og forsyningsselskabet Hofor gået sammen om at undersøge muligheden for at danne et selskab, der kan opsætte solceller på kommunernes bygninger.
Den 24 juni indviede Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023 ApS de første solcelleanlæg på to skoler og et børnehus. Frem til 2026 vil der blive etableret mange flere solcelleanlæg med en samlet effekt på 3.107 kWp svarende til 18.500 kvm.
En ubekvem klima besked
Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
Gennemsnittet på 13 ton pr per person og spænder fra omkring 8,7 ton CO2 e til omkring 25 ton CO2 e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse på 17 ton CO2 e i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet
Danmark er kun fire procent cirkulært
Ifølge den årlige Circularity Gap Report fra organisationen Circle Economy kan sølle 7,2 procent af den globale økonomi kaldes cirkulær – og det er en tilbagegang fra 9,1 procent i 2018 og 8,6 procent i 2020. Verden forbruger i dag 100 milliarder ton materialer årligt og giver derved anledning til 70 procent af de globale drivhusgasudledninger, mens udvinding og oparbejdning af materialer er ansvarlig for over 90 procent af biodiversitetstabet og presset på vandressourcerne.
Tirsdag 29 august 2023 offentliggjordes for første gang en tilsvarende Circularity Gap Report Denmark, udarbejdet af Circle Economy for Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, Teknologisk Institut, DTU med flere.
»Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark,« lyder første sætning i rapporten, præsenteret på Christiansborg.
»Danmark er kun fire procent cirkulært – og mangler dermed 96 procent i forhold til fuld cirkularitet,« hedder det. Det afspejler, at hver dansker i gennemsnit forbruger 24,5 ton jomfruelige materialer årligt – metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer. I EU er gennemsnittet 17,8 ton pr. person, i verden 11,9 ton – og det estimerede bæredygtige forbrug otte ton pr. person.
Derfor tæller landbrugets afgrøder ikke med i klimaregnskabet
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregnes kun langtidslagring af kulstof over en 100-årig periode, eksempelvis ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Når planterne vokser på marken optager de CO2 fra luften og kulstoffet danner dermed fundamentet for et godt udbytte.
Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder til husdyr eller til fødevarer til mennesker, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes den CO2 igen til atmosfæren, som planterne har optaget i vækstperioden. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at de kuldioxidækvivalenter (CO2e) som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Forklaringen kan også ses i en film fra SEGES Innovation, hvor der bliver forklaret, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger.
Ifølge IPCC’s 5. vurderingsrapport er Global Warming Potential (GWP) over en 100 årig periode 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100 år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO2, mens 1 ton lattergas svarer til 265 ton CO2. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Database: Hvad sprøjter landmanden med
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne.
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis man er generet.
Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra gylle.dk kan enhver slå op og se, hvad landmanden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Udbud på Energiø i Nordsøen udsat
Regeringen har sat processen med udbud på energiø Nordsøen i stå fordi økonomien er udfordret. I dets nuværende form er statens omkostninger med over 50 milliarder kroner for store og risiciene for mange. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.
Nu skal alternativerne, der kan gøre projektet rentabelt, undersøges nøjere. Det vil udsætte udbudsrunden yderligere med mindst et halvt år.
Aftale om mere havvind
Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Læs mere om vindenergi
VERDENS STØRSTE TRÆBY PÅ VEJ I STOCKHOLM
Det svenske ejendomsselskab Atrium Ljungberg har store planer for området Sickla i Nacka kommune, og allerede i 2027 vil de første huse stå klar i det, der skal ende med at blive verdens største træby.
Stockholm Wood City dækker 250.000 kvadratmeter og ligger i de centrale dele af Sickla. Området kommer til at indeholde ca. 7.000 nye arbejdspladser og 2.000 boliger. Udvidelsen af Stockholm Wood City vil ske i etaper, hvor det første spadestik er planlagt til at blive taget i 2025, og de første bygninger forventes at stå færdige i 2027.
Det danske arkitektfirma Henning Larsen er involveret i projektet
Rapport – klimapåvirkning fra træbyggerier
Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.
Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.
God information
Vind og sol produktion lige nu
Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu. Følg også med i elprisens udvikling i dag time for time.
Følg med i vindmølleproduktion
Se hvor meget 4 vindmøller på Hirtshals Havn producerer lige nu af Hirtshals elforbrug.
Se hvor meget 6 vindmøller opstillet i Egebjerg ved Ugilt fortrænger af Hjørring Kommunes CO2 udledning. Siden giver også adgang til Vind i skolen med elevopgaver og svar på de fleste spørgsmål om vindmøller og vindenergi.
Følg elprisen på Nord Pool
Prisen for elektricitet bliver fastsat til på den nordiske elbørs, der hedder Nord Pool. Elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og varierer fra time til time.
På Nord Pool fastsættes strømprisen for det kommende døgn
Omkring kl. 13 hver dag kan du altså se den næstkommende dags spotpriser.
Vælg DK1 samt priser i DKK i stedet for EUR. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Østdanmark og inkluderer Sjælland og Bornholm.
Elprisens udvikling
Elprisstatistikken er ført siden 2006. Statistikken giver et overblik over, hvordan de gennemsnitlige priser på el har udviklet sig siden da.
Tøm køleskabet opskrifter – før madspild
Madspildet i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.
Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste råvarer om til ny lækker mad før de ender som madspild.
Beregn klimaaftryk på opskrifter og fødevarer
CO2beregner.nu er et nemt og intuitivt værktøj til at få et hurtigt overblik over klimaaftryk på opskrifter og fødevarer.
Beregneren er for alle, der ønsker at se, hvor stort klimaaftryk en bestemt fødevaregruppe har, og den kræver ingen tilmelding.
CO2-beregneren er baseret på den nyeste data fra Den store klimadatabase.
Beregn drivhusgasemissioner forårsaget af din flyrejse
På hjemmesiden flightemissionmap.org kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.
Beregn hvor meget CO2 din rejse udleder
Beregn din transport udledning ved at finde din distance i km. Bemærk, at udledningen for biler (brændstof og el) tager udgangspunkt i, at der kun sidder én person i bilen. Sidder der flere, skal udledningen deles mellem passagerne.
Hvor meget drivhusgas udleder verden hvert år?
Diagrammet viser ændringen i de globale drivhusgasemissioner over tid. Der er mulighed for at se, hvor meget de enkelte lande udleder i alt og per indbygger.
Simpel klimaberegner
Få retning på, hvor meget CO2 og andet klimagas, du cirka udleder på et år. Det tager blot to minutter.
CO2-lagerberegner
Prøv Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine grydeskeer, trægulve, stole og andre træprodukter gemmer på og derfor holder ude af atmosfæren.
Gør din have mere vild
På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.
Gasflow, lagerfyldning og biogas i Danmark
Biogas Danmark har udarbejdet et interaktivt kort, der gør det muligt at få et løbende opdateret overblik over gasflow og lagerfyldning i Danmark, herunder andelen af gasforbruget fra biogas.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.
Læs tidligere artikler, som løbende bliver opdateret
Sammen om et VILDERE Danmark. Her kan du følge med i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune og se hvilken kommune i Vendsyssel, som har mest naturkapital, samt få viden og inspiration til at gøre haven og kommunen mere vild til fordel for bier, sommerfugle og andre insekter.
Klimaborgertingets arbejde er afsluttet med 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Nu har ministerierne gennemgået forslagene. og vurderet, at 48 forslag vil blive inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.
Vindmølleprojektet Rendbæk Øst blev ikke slået hjem, vindmøllerne bliver stillet op!
Efter klager og opsættende virkning er Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. december kommet frem til en afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose. Dermed er vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg endelig gældende.
Fik du ikke læst
Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste