Velkommen til Vendsyssel Energi – og Miljøforening
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en medlemsforening, der arbejder for en decentral udbygning af energiforsyningen med hovedvægten lagt på energibesparelser og vedvarende energi.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er uafhængig af politiske og økonomiske interesser.
Læs mere om foreningens synspunkter og gruppernes arbejde under fanen ”Aktiviteter og projekter.”
– eller tryk på efterfølgende link:
Kommunevalg Brønderslev Kommune
Pris på opvarmning af ens huse i Vendsyssel
Stop for udvinding af olie og gas
Skifergas – historisk overblik
Korte nyheder
7. februar 2026
Kernekraft er en dyr og langsom blindgyde for Danmark
I går har Energistyrelsen udgivet analysen ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem”, udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland.
Analysen viser meget klart, at det er yderst usikkert, hvornår de små reaktortyper (SMR) er færdigudviklede og klar til serieproduktion. Det er endnu mere usikkert, hvad de kommer til at koste. Kernekraftanlæggene skal enten etableres som kraftvarmeanlæg, hvor man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, eller markant ned i pris, hvis de skal kunne konkurrere på kommercielle vilkår med solceller og vindmøller.
Placering tæt på byerne
Hvis varmen fra de små reaktorer skal udnyttes, kræver det, at værkerne placeres tæt på byerne. Gad vide, hvad man i Hjørring eller Brønderslev vil sige til at få biomasseværket erstattet af et kernekraftanlæg?
Analysen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at der kan idriftsættes kommercielle, serieproducerede atomreaktorer i Danmark før efter 2040. Blandt andet fordi der efter mere end 20 års udviklingsindsats endnu ikke er etableret kommercielle SMR-anlæg i den vestlige verden.
Teknologien bag de små reaktorer
SMR står for Small Modular Reactor. De modulopbyggede reaktorer har det til fælles, at de bygges i lille skala med en effekt på typisk 300 til 500 MW. De mest modne teknologier er baseret på letvandsreaktorer (LWR).
To danske virksomheder, Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, arbejder på at udvikle smeltet-salt-reaktorer, som bruger flydende fluorid- eller kloridsalt som kølemiddel og thorium som brændsel. Udfordringen er dog, at salt er ekstremt ætsende, hvilket giver betydelige tekniske driftsudfordringer.
Kernekraft er en dyr løsning som reservekapacitet
I et el-system domineret af sol og vind er det nødvendigt med reservekapacitet, når det er vindstille og overskyet. Til den opgave vil SMR-reaktorer gøre elproduktionen alt for dyr. I stedet kan opgaven løses via import gennem kabelforbindelser til udlandet og produktion fra biomasse.
Samtidig vil det være uklogt at bremse opstillingen af landvindmøller, solceller og havvindparker for at vente på, at SMR-reaktorerne måske er markedsklare i 2040. Hovedkonklusionen er desuden, at anlæg etableret omkring 2040 vil øge de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning i Danmark. Kun hvis vi venter til 2050, hvor vi allerede er CO2-neutrale, og hvis varmen kan udnyttes fuldt ud, kan teknologien potentielt bidrage til at sænke prisen.
Grøn omstilling gennem sol og vind i Vendsyssel
Analysen bekræfter Vendsyssel Energi- og Miljøforenings holdning: Kernekraft er for dyrt og bliver kommercielt tilgængeligt for sent til, at det giver mening som led i den grønne omstilling i Danmark.
Derfor er det glædeligt, at et flertal af politikerne i de vendsysselske kommuner er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind alvorligt. Dermed følger de alle de mange danskere, som har en positiv holdning til vedvarende energi på land – en holdning bekræftet af meningsmålinger, borgerafstemninger og en stigende interesse for lokale energifællesskaber.
Hvis produktionen fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet areal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller. En hybridpark med både sol og vind i samme projekt er en effektiv udnyttelse af jorden og et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling.
27. januar 2026
Energiø Bornholm
Danmark og Tyskland har underskrev den endelige investeringsaftale om at dele omkostningerne til projektet
Energiø Bornholm indebærer etablering af havvindmøller omkring 15 kilometer fra kysten med en samlet kapacitet på mindst 3.000 MW. Strømmen skal transporteres fra Østersøen til et transmissionsanlæg ved Sose på Bornholm. Her omformes den fra veksel- til jævnstrøm, hvilket muliggør effektiv transport via kabler til elnettet på Sjælland og i Tyskland.
Den 26. januar 2026 blev Danmark og Tyskland enige om at dele projektets omkostninger. Næste store milepæl bliver et konkurrencedygtigt udbud af havvindparkerne. Etableringen af de mange hundrede havvindmøller kræver investeringer i milliardklassen, og som et incitament vil investorerne være sikret en minimumspris på den producerede strøm. Det kommende udbud vil afgøre det præcise støtteniveau.
20. december 2025
Klimamål 2035
Regeringen har nu fastsat Danmarks klimamål for 2035 til 82 procent i forhold til året 1990.
Ifølge klimaloven fra 2019 skal regeringen hvert femte år fastsætte et nationalt klimamål med et 10-årigt perspektiv. Målet for 2035 skulle derfor vedtages senest i 2025.
Både målet på 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 skønnes at blive indfriet i forbindelse med vedtaget politik.
For at opnå en reduktion på 82 pct. i 2035 skønnes de danske udledninger at skulle reduceres med yderligere ca. 1,9 mio. ton CO2e i 2035. Det forventes at medfører et finansieringsbehov på 4 mia. kr. om året.
Som argumentation for ikke at fastsætte et højere klimamål, som mange partier ønskede, begrunder regeringen, at hverdagen ikke må blive unødigt dyr for danskere og danske virksomheder.
Det vil være landbruget, som suverænt er den største CO2e udleder i 2035.
Regeringens revision af klimaloven indeholder ikke noget nyt ud over klimamålet i 2035 og de to nye langsigtede mål – 100 procents reduktion i 2045 og 110 procent i 2050 – som blev annonceret i regeringsgrundlaget.
Et er at opstille klimamål noget andet er at opfylde målsætningen. Derfor er det vigtigt at være på forkant med den teknologisk udvikling af Power-to-X og CO2 fangst. Derudover er det vigtigt at få håndteret modstand mod nødvendig ændret adfærd i industrien, landbruget og hos os forbrugere, når det kommer til afgifter på flyrejser, kød og ændringer i arealanvendelse.
23. november 2025
COP 30 – Fra Belém til Antalya
Efter intense forhandlinger er verdens lande blevet enige om en aftale på klimatopmødet i Brasilien. Det er svært at være begejstret og se hvor der er fremskridt. Dog er det vigtigt at landene mødes og at processen bevæger sig i den rigtige retning – om det er for langsomt må fremtiden vise.
Blandt de vigtigste emner på årets klimakonference har været udfasningen af fossile brændsler, finansieringen af omstillingen i den fattige del af verden, beskyttelsen af verdens skove og ikke mindst, hvordan verdens lande i højere grad kan forpligte hinanden på målet i Parisaftalen om at holde temperaturen et godt stykke under to grader Celsius.
Aftalen anerkender, at de 122 indsendte klimaplaner bevæger sig i den rigtige retning og har, hvis målene opfyldes, betydet at den forventede global temperaturstigning i år 2100 på mere end 4 °C er faldet til 2,5 °C, men ikke er tilstrækkeligt til at nå temperaturmålet på max 2°C.
Den endelige aftale indeholder ikke en klar opfordring til landene om at revidere deres nationale klimaplaner og øge ambitionen i henhold til Parisaftalen. Det var ellers et ønske fra mange lande. I stedet er det besluttet at lave en frivillig proces under FN, hvor landene kan samarbejde om at implementere deres nationale klimaplaner.
Men med den nye aftale forpligter de rige lande sig til at tredoble den samlede finansiering til klimatilpasning, hvilket understreger behovet for, at de rige lande øger klimafinansieringen til udviklingslandene betydeligt.
COP 30 deltagerne i Belém anerkendte også betydningen af klimaretfærdighed og den bedst tilgængelige videnskab for effektiv klimaindsats og politikudformning leveres af FN’s klimapanel IPCC.
Allerede inden COP30 stod det klart, at stærke kræfter ville gøre det svært at diskutere lavere udledninger. I januar meldte verdens største historiske klimaforurener USA sig ud af Parisaftalen, og opmærksomheden er i EU og andre lande i disse tider, generelt mere rettet mod sikkerhed end klima og miljø. Positivt er det trods alt at Den Internationale Domstol i Haag, tidligere på året for første gang kom med en såkaldt rådgivende udtalelse, der siger, at et sikkert klima er en menneskeret, og at stater er juridisk forpligtede til at sikre denne ret og handle på klimakrisen.
Tilbage til COP 30 mødet demonstrerede lokale oprindelige folk mod ødelæggelserne af regnskoven og over ikke at blive hørt. Det samme initiativ er ikke nødvendig for de 1.600 lobbyister fra fossilsektoren, som befandt sig COP-området og bidrog til at diskussionerne kørte i ring, samt medvirke til, at de deltagende lande fastholder deres positioner på samme sted, som de hele tiden har været – tja, hvad skal man sige mere?
13. november 2025
Greenpeace får medhold i vigtig klagesag om dansk oliefelt
Energiklagenævnet har ophævet Energistyrelsens godkendelsen til at indvinde ny olie i det endnu uåbnede oliefelt Hejre i Nordsøen. Afgørelsen betyder at Energistyrelsen skal behandle ansøgningen fra olieselskabet Ineos på ny. Det britiske olieselskab tager afgørelsen til efterretning.
Det er miljøorganisationen Greenpeace, der har indbragt sagen for klagenævnet og fået medhold.
30. september 2025
Brønderslev Kommunes Natur- og Miljøpris 2025 er uddelt
Brønderslev Kommunes Natur- og Miljøpris 2025 er i dag blevet uddelt og går til iværksætter Julie Østergaard Jensen og hendes virksomhed Hundredefemten, som ligger i bakkerne uden for Hellum på kanten til Frederikshavn Kommune.
Julie har overtaget sit barndomshjem for at drive sin virksomhed i uformelle og hyggelige rammer midt i naturen, hvor det handler om at være sammen, bage, smage og skabe sammen.
Under mottoet ”Langt væk fra det meste – tæt på det vigtigste” inviterer Julie en tur på landet og inden for til en række meget forskellige aktiviteter, som tæller alt fra pizzabagning til hyggelige workshops i blandt andet blomsterbroderi, lappeløsninger, linoleumstryk og papircollager, hvor der lægges op til nye håndværk og teknikker.
Det er Brønderslev Erhverv, som indstillede Julie og hendes iværksættervirksomhed til Natur- og Miljøprisen, som blev overrakt af Brønderslev Kommunes borgmester Mikael Klitgaard. Det var Det Grønne Råd, som havde valgt prismodtageren efter indstilling.
Nomineret var også OK og deres certificerede svanemærkede vaskehal på Østergade i Brønderslev, fordi vaskehallen sparer naturen for meget miljøbelastende spildevand fra bilvask, sparer vand, og fordi svanemærket gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige produkter.
18.september 2025
Mere fart på sol og vind til forhandling med Folketingets partier
Regeringen vil med 17 initiativer fremlagt i Fair, fornuftig og fleksibel udbygning af vedvarende energi på land, give mulighed for billig strøm til naboer til solcelleanlæg eller vindmøller, flere solceller på tage af offentlige bygninger. Endvidere er forslag som Green Power Denmark længe har efterspurgt at det bliver muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil regeringen lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne.
Men samtidig presser regeringen citronen endnu mere og vil gøre det endnu dyrere at opstille sol og vind.
Læs Green Power Denmark reaktion
2. september 2025
Nej til Havvindsansøgninger igen
Energistyrelsen har igen afvist samtlige 37 ansøgninger om forundersøgelsestilladelser til havvindprojekter under åben dør-ordningen, heraf tre havvindprojekter med testelementer.
Begrundelsen er at en forundersøgelsestilladelse vil betyde ulovlig statsstøtte fordi ansøgeren får gratis eneret til et ønsket havareal, som har en eller anden form for værdi, uden der har været konkurrence om arealet. Det drejer sig i sidste ende om at overholde EU’s statsstøtteregler, skriver Energistyrelsen i afgørelsen.
Energiklagenævnet ophævede den 6. maj 2024 og den 25. juni 2024 en række afgørelser om afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen og hjemviste sagerne til fornyet behandling i Energistyrelsen. Energistyrelsen har nu truffet nye afgørelser i sagerne og fastholder afslag på ansøgningerne om forundersøgelsestilladelse.
Beslutningen rammer også Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, der siden 2019 har arbejdet på at realisere et lokalt, folkedrevet havvindmølleprojekt med 9 møller på samlet 100 megawatt i kystnært farvand ud for Nexø.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er selvfølgelig ærgerlig over, at beslutningen spænder ben for det vi helst så, at befolkningen tager ejerskab til den grønne omstilling og bliver del af løsningen på klimakrisen. Ellers er det godt at der skal betales for brug af havbund for at åbne døren igen.
Åben dør-ordningen blev etableret i 1999. Ordningen var tiltænkt små og kystnære havvindprojekter eller projekter, der bygger på opdagelse af nye områder, som ikke indgår i de statslige udbud. Formålet med ordningen var blandt andet at understøtte en markedsudvikling til at fremme udbygningen af vedvarende energi. Energistyrelsen satte sagsbehandlingen under åben dør-ordningen i bero i februar 2023.
- september 2025
Energinet sænker tarifferne, politikerne elafgiften og du spinder guld
Når Energinet fra næste år sænker elforbrugernes tariffer på transport af strøm med 15 procent svarende til 2,5 øre inkl. moms, og fastholder priserne de efterfølgende tre år er det godt nyt for de husstande, som opvarmer med el og alle de danskere som har elbil. En elforbruger med et forbrug på 4000 kWh vil opleve at få en årlig besparelse på 100 Kr. Ikke meget men dog noget. Bedre bliver når afgiften på strøm også nedsættes.
En husstand med et forbrug på 4000 kWh vil slippe for at betale det meste af elafgiften de næste 2 år. Det betyder at elafgiften sænkes fra 72,7 øre til 0,8 øre – eller 90 øre til 1 øre, når momsen tages med i regnskabet. Det vil betyde med de hundrede kroner en samlet besparelse på 3.660 kr.
Det fremgår at afgiftslettelsen kommer til at koste statskassen 7,1 mia. kroner i 2026 og 7,0 mia. kroner året efter. Penge som skal hentes hjem på anden måde.
Grunden til at Energinet kan sænke prisen for transport af el skyldes, at Energinets elhandel på kablerne over grænserne til nabolandene de senere år har givet så store indtægter, at der kan afsættes penge til at sikre lavere tariffer, samtidig med at der forsat afsættes midler til de grænseoverskridende kabelforbindelser.
20. august
Økologien har behov for nødhjælp
450 beslutningstagere fra landbrugs- og fødevaresektoren i 40 lande været samlet i København den 18. og 19. august for at gøre status over økologiens udvikling og fremtid.
EU Kommissionen fremlagde en jord til bord-strategi i maj 2020. Af den fremgår det at målet er en økologisk arealandel på 25 procent i det europæiske landbrug i 2030 som en af de centrale foranstaltninger under den europæiske grønne pagt. Målet om 25 procent økologisk landbrugsjord er også Økologisk Landsforenings danske mål.
EU-målet er en fælles overordnet ambition, hvor de enkelte medlemslande kunne fastsætte de nationale mål, de fandt mulige.
I Danmark besluttede den daværende regering et mål om at fordoble det økologisk dyrkede areal i 2030, målt i forhold til 2018. Oversat til procenter betyder det et mål om 21 procent økologisk dyrket areal i Danmark i 2030.
EU’s økologisk dyrkede areal i dag udgør omkring 12 procent af EU’s landbrugsareal. Det går derfor alt for langsomt med at nå det økologisk mål, som også Økologisk Landsforenings administrerende direktør Rasmus Prehn er enig i.
Ved mødets afslutning overbragte arrangørerne et charter om vejen til 25-procentmålet til finansminister Nicolai Wammen som repræsentant for det danske EU-formandskab.
12. august 2025
Økologi i forsat fald på markerne
Det økologiske produktionsareal faldt i 2024 til 295.233 hektar fra 303.563 ha i 2023, hvilket svarer til et fald på 8.330 ha eller ca. 2,7 procent. Faldet for tredje år i træk betyder at det økologiske produktionsareal nu er er 11,1 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark
I Vendsyssel dyrkes 17.025 ha. økologisk. Det er 2.042 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 7,8 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.131 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Frederikshavn Kommune har haft en stigning på 41 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 9,8 pct. mod 11,3 pct. i 2023
Frederikshavn Kommune 9,2 pct. mod 9,1 pct. i 2023
Brønderslev Kommune 8,1 pct. mod 9,7 pct. i 2023
Hjørring Kommune 5,0 pct. mod 5,9 pct. i 2023
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030. For at understøtte ambitionen om mere økologi hæves den økologisk arealstøtte og der gives mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud nær drikkevandsboringer.
Det positive er at det økologisk detailsalg steg i 2024 efter flere års stagnation. Salget af økologiske fødevarer steg 2 procent i antal købte varer per indkøbstur i 2024, hvilket resulterede i en ny rekordomsætning på 16 milliarder kroner. Desværre er stigningen dog primært drevet af prisstigninger. Der er brug for politisk prioritering, at supermarkederne øger sortimentet, og at vi vælger flere økologiske varer, når vi handler.
At dyrke og købe økologisk har betydning for klimaet, miljøet, dyrevelfærd og ikke mindst sundheden. Derfor er det også vigtig med øget fokus på økologiudviklingen. Måske kunne reduceret moms på økologiske fødevarer og økologisk skolemad bidrage positivt til mere økologi på markerne.
7. juli 2025
Plantefondens pengetank
Fødevaresektoren spiller en central rolle i løsningen af de voksende klima- og miljøudfordringer. Derfor blev Plantefonden foreslået i 2021 som et led i den grønne omstilling af dansk landbrug og danskernes madvaner. Fonden for Plantebaserede Fødevarer blev formelt vedtaget ved lov i Folketinget den 23. februar 2023.
Siden 2023 har Plantefonden afholdt årlige ansøgningsrunder. Den tredje runde blev afsluttet den 15. maj 2025. Det er en målsætning, at mindst 50 pct. af fondens midler øremærkes til økologiprojekter.
Uddeling af midler
Plantefonden har netop udgivet deres anden årsberetning. Heraf fremgår det, at fonden indtil nu har uddelt 180 millioner kroner og støttet i alt 71 projekter.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi af to omgange rettet henvendelse til Nordjysk Mad og Brønderslev Kommune for at opfordre dem til at søge midler fra Plantefonden. Formålet skulle være et projekt, der fremmer mere plantebaserede og klimavenlige kostplaner. Desværre har bestyrelsen i Nordjysk Mad ignoreret vores henvendelser og har endnu ikke svaret.
Vi mener, at Nordjysk Mad som et offentligt køkken har den faglige kapacitet til at tilbyde 100 procent plantebaserede måltider med jævne mellemrum, helt i tråd med de officielle kostråd.
Økologi og kødforbrug
Nordjysk Mad har siden 2022 haft Det Økologiske Spisemærke i bronze (30-60 % økologi) og har i år modtaget 1.166.000 kr. fra Økologifonden til at styrke økologien i køkkenet. Selvom økologi er positivt, er det tvivlsomt, om Nordjysk Mads menuer – der primært består af kødretter – lever op til anbefalingen om maksimalt 350 gram kød om ugen, som er den anbefalede mængde i en planterig og varieret kost.
Til sammenligning har man i Fredensborg Kommune givet de ældre mulighed for at vælge vegetarretter hver uge, ligesom oksekød erstattes af mindre klimabelastende alternativer som gris og kylling. For køkkenerne på ældreområdet har det reduceret CO2-udledningen med 14,4 pct. og udledningen fra kødforbruget med hele 28,8 pct.
Sundhedsmæssige gevinster
Danmark er blandt de lande i verden, hvor der spises mest kød pr. indbygger – langt mere end de nationale kostråd anbefaler. Samtidig viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at 60 procent af de ældre i hjemmeplejen og på plejehjem er i risiko for underernæring. Der er derfor store sundhedsmæssige gevinster at hente ved en varieret plantekost, der er rig på fibre, vitaminer og mineraler.
Plantefonden har tidligere sendt penge til Vendsyssel. Hvad ledelsen i Nordjysk Mad ikke prioriterede, valgte Kornets Hus ved Hjørring at gøre; de modtog i 2023 tilsagn til to projekter.
2. juli 2025
Hjørring Byråd sagde nej til at opstille vindmøller i forbindelse med solcelleprojekt nord for Tårs
Byrådet besluttede den 28. februar 2024, at der skal udarbejdes plangrundlag og miljøvurderinger for område 23, hvor der i forbindelse med ansøgningsvinduet er ansøgt om et solcelleprojekt på 105 ha beliggende nord for Tårs og vest for Tykskovvej
Projektet er et af de 22 VE-projekter der er tilbage efter ansøgningsvinduet åbnede tilbage i 2023. Ansøgningsrunden resulterede i 37 områder med i alt ca. 3.000 hektar solceller og 70 vindmøller. I dag indeholder de tilbageværende 22 områder forslag til 15 solcelleprojekter, 5 vindmølleprojekter og 2 hybridprojekter, hvor det er en kombination af vindmøller og solceller. I alt er der tale om ca. 1.685 hektar solceller og 23 vindmøller.
I forbindelse med sagsbehandlingen af solcelleprojektet har ansøger ønsket at udvide projektet med 1 til 3 vindmøller med en totalhøjde på hhv. 180 m eller ved 3 vindmøller en højde på 150 m inden for samme areal, hvor der er ansøgt om solceller.
Hvilket lyder fornuftigt ud fra at udnytte arealet mest optimalt med størst mulig produktion, samt at udnytte el-nette bedst muligt fordi vindmøller producere hele døgnet og mest om vinteren alt efter vind styrke. Solceller producere kun i de lyse timer og bedst i sommerhalvåret. Ønsker Hjørring Kommune at være selvforsynende med grøn strøm ikke bare på årsbasis, men også på måneds basis er det nødvendigt at have en god balance mellem solceller og vindmøller.
Hjørring Kommunes forvaltning havde ellers vurderet at projektet med vindmøller er i overensstemmelse med kommunens energiplan og i tråd med energiplanens målsætning om øget produktion af VE-strøm, samt at det er positivt, at anlægget vil komme til at have samproduktion af sol- og vind.
Med byrådets nej bliver det kun solceller der finder vej til Tårs-området, hvis det nye byråd vil det næste år, ellers kommer det til at gå som tidligere VE-ansøgere i Hjørring Kommune.
I de seneste 12 måneder har sol og vind kun produceret 62,2 procent af kommunens elforbrug.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi ikke støttet udpegning af område 23 fordi vi ikke støtter solceller opstillet på marker uden vindmøller. Vi havde dog meget gerne set det udvidede projekt i en ny fordebat eller solcelleprojektet helt droppet.
Hjørring Kommune udgiver hver måned en videostatus, så alle interesserede kan følge med i hvor langt de enkelte projekter er nået og hvornår der afholdes borgermøder og høringer.
26. juni 2025
Dansk eksport af energiteknologi er på rette kurs igen
Eksporten af termostater, vindmøller og andre energiteknologier og servicering af disse sætter rekord og lander på 123,4 mia. kr. i 2024. Vindmølleteknologi står med en eksport for 58,1 mia. for størstedelen af eksporten, mens USA og markeder uden for EU trækker væksten.
I 2019 var eksporten hele 123,3 milliarder kroner for derefter at falde de efterfølgende år. Det er særligt eksporten af vindenergiteknologi, der er faldet fra 65,4 milliarder i 2019 til 58,1 milliarder kroner i 2024, hvilket dog modvirkes af en stigning i eksporten af andre energiteknologier.
Tyskland var i 2024 igen det største danske eksportmarked for energiteknologi. Eksporten til Tyskland var 15,2 mia. kr. i 2024 og er således steget med 16 pct. i forhold til 2023, hvor eksporten var 13,1 mia. kr. Det tyske marked udgjorde 15 pct. af den samlede energiteknologieksport.
USA var for andet år i træk den næst største aftager af dansk energiteknologi. I 2024 endte eksporten på 9,8 mia. kr. Med den energisorte Trump ved roret kan det fremover ende med frit fald.
Eksporten af energiteknologi udgjorde 11 pct. af den samlede danske eksport i 2024
30. maj 2025
Landsdækkende forsøg med skolemad
191 skoler er blevet udtrukket til at være med i det landsdækkende forsøg med skolemad. 6 af skolerne ligger i Vendsyssel.
Skolerne skal i løbet af efteråret og senest efter juleferien begynde at afprøve skolemad i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Mindre skoler har fået mulighed for at afprøve skolemad på alle klassetrin.
Skolemaden skal naturligvis smage godt og have en høj ernæringsmæssig kvalitet samt selvfølgelig leve op til Danmarks officielle kostråd, så eleverne får et godt fundament til arbejdet i klasserne. Endvidere bør mest mulig af maden være med danske og økologiske råvarer.
Skolemaden kan være en kærkommen mulighed for at undgå det klimaskadelige røde kød og introducerer eleverne for grøntsager og bælgfrugter på en ny måde. Skolemadsordningen kan også bidrage til undervisningen ved at bruge gældende klimadata til at beregne skolemadens klimaeffekt på daglig basis.
Lodtrækningen er sket under hensyntagen til blandt andet geografi og socioøkonomi. Skolerne er ved lodtrækning udvalgt til enten at afprøve en skolemadsordning uden forældrebetaling eller med en forældrebetaling på enten 15 eller 25 kroner pr. måltid. For de deltagende folkeskoler gælder, at der skal være sikret tilslutning fra kommunalbestyrelsen senest d. 31. august 2025.
Det er finansloven for 2025, hvor der blev afsat samlet 854 millioner kroner til forsøgsordning for skolemad i perioden 2025-2028.
Det bliver Rambøll Management Consulting der sammen med Trygfondens Børneforskningscenter og Københavns Professionshøjskole gennemfører en ekstern evaluering af forsøget.
Evalueringen skal undersøge effekten af skolemad på elevernes sundhed, læring og trivsel samt indsamle viden og erfaringer om den lokale implementering og gennemførslen af madordningen i praksis, samt betydningen af forældrebetaling.
VE-godkendelsesordningen nedlægges
Energistyrelsen lægger op til at nedlægge VE-godkendelsesordningen pr. 1. juli 2025. Ordningen dækker små anlæg inden for vedvarende energi såsom varmepumper, solceller, solvarme, biomassekedler.
Der er i dag omkring 1.300 VE-godkendte virksomheder. Ordningen er en frivillig godkendelsesordning, der blev indført i 2013 for at efterleve et EU-krav, men også for at undgå de alt for mange fejlinstallationer og dårlige dimensioneringer af VE anlæg især inden for varmepumper og brændefyr, der var dengang.
Energistyrelsen mener erhvervsuddannelserne i dag er forbedret så meget at de opfylder de nødvendige kompetencer til montører og installatører i forbindelse med uddannelse og efteruddannelse.
Hos TEKNIQ forstår man ikke, at man ønsker, at nedlægge en ordning, der har fungeret godt for både installatører og kunder samt givet hele området et kvalitetsløft.
Nedlæggelsen af ordningen vil give en besparelse til installationsvirksomhederne fordi, der ikke længere vil være en løbende udgift forbundet med uddannelse og opretholdelse af VE-godkendelsen, blandt andet til opretholdelse til en kontrolinstans.
Med nedlæggelse af VE-godkendelsesordningen må en virksomhed uden autorisation fortsat gerne sælge VE anlæg og monterer de dele af VE-anlægget, som ikke kræver el- eller VVS-autorisation. En VE-montørvirksomhed kan indgå samarbejde med en autoriseret el- eller VVS-installatørvirksomhed for de autorisationskrævende tilslutningsarbejder, der indgår i anlægsopgaven.
Ophævelsen af bekendtgørelsen om VE-godkendelsesordningen er i offentlig høring frem til 9. maj 2025.
Få valgte at stemme nej til sol og vind i Thisted Kommune
Otte sol- og vindprojekter i Thisted Kommune har været til afstemning blandt de nærmeste naboer.
I alt var 9245 personer stemmeberettiget. Af dem har 19,3 procent stemt nej til at opstille sol og vind og 12,4 procent stemte ja. De fleste stemmeberettigede valgte ikke at stemme formentligt fordi de mener, at projekterne ikke vil genere dem af nogen betydning.
Kigger man på hver enkelt af de 8 projekter var der flertal i fire af projekterne. Efter beslutning i byrådet sætter kommunen nu gang i myndighedsarbejdet for tre 4,5 MW vindmøller ved Gisselbæk, fem 4,5 MW vindmøller ved Vibberstoft, ca. 200 hektar solceller ved Bjerre samt ca. 130 hektar solceller ved Ballerum.
Kriterierne for at deltage i Thisted Kommunes afstemning er en afstand på 1,2 km fra kanten af solcellerne, samt en afstand til vindmøllerne mellem 3,6 – 4,3 km.
Afstemningen bekræfter det vi ved i forvejen at de nærmeste naboer til kommende sol og vind projekter næsten altid er imod. I debatten er sol og vind modstanderne aktive og meget højrøstede. Modsat den øvrige befolkning som ifølge meningsmålinger generelt er positive stemt, men passive i debat og afstemning. Når anlæggene er opstillet er der stort set ingen klager fordi generne er langt mindre end frygtet. Vi må dog anerkende at ikke alle projekter er velvalgte og her kan en afstemning eller meningsmåling være retningsgivende.
Det interessante i Thisted byråd er at SF og Enhedslisten stemmer imod mere sol og vind. Thisted Kommune er blandt de 10 kommuner i Danmark med højst produktion af grøn strøm fra landvindmøller og solceller. I Thisted Kommune dækkede sol og vind i 2024 det årlige elforbrug med 172,2 procent. Det var især energi fra de mange vindmøller i kommunen som bidrog.
Ifølge en analyse fra ejendomsmæglerkæden Home om værste nabo at bo ved siden af, kommer trafikeret vej, tog, landbrug med dyrehold og biogasanlæg ind, før vindmøller på en 9 plads og solceller på en 14 plads.
Danmarks udledning af drivhusgasser falder
Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitets opgørelse af Danmarks drivhusgasudledning på egen grund i 2023 viser en udledning på 38,8 millioner tons CO2e. Det er et fald i nettoudledningen på ca. 3,6 mio. tons CO2-ækvivalenter i forhold til 2022.
Reduktionen i drivhusgasudledningen skyldes blandt andet et fald på 2,4 mio. ton CO2e fra energiproduktion og energianvendelse og et fald på 1,1 mio. ton CO2e fra landbruget.
I den nye nationale drivhusgasopgørelse er der ligeledes foretaget genberegninger af opgørelserne af Danmarks drivhusgasudledning for perioden 1990-2022.
De danske klima-gasudledninger var 79,2 millioner tons CO2e i 1990. Ved en 70 pct. reduktion skal CO2e nedbringes til 23,76 millioner tons i 2030. I forhold til 1990 svarer faldet på 40,4 mio. ton CO2e til en reduktion på 51,0 pct. fra 1990 til 2023.
Frederikshavn Kommune: Mere klimahandling efterlyses
Frederikshavn Kommunes nuværende klimaplan fra 2021 skal opdateres af det kommende byråd i 2026.
Frederikshavn Kommune var blandt de første kommuner i Danmark som fik en DK2020 klimaplan. På landsplan videreføres DK2020 projektet af Klimalliancen.
Klimaalliancen skal bidrage til, at kommunerne går fra plan til klima-handling og understøtte det store omstillingsarbejde, som venter kommunerne på vej mod deres klimamål i 2030 og klimaneutralitet i 2050.
Som den første kommune i Nordjylland har Frederikshavn Kommune været til evalueringsmøde med Klimalliancen den 13. februar 2025 for at præsentere sin plan for udarbejdelse af den reviderede version af klimaplanen, så kommunen kan certificeres på ny.
Siden vedtagelsen er der sket opdateringer i forbindelse med de forskellige tiltag, som skal være med til at nå målsætningen. Derudover har byrådet for kort tid siden afgivet tre klimaløfter.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil især opfordre kommunen til at opfylde klimaløftet om at inddrage borger, virksomheder og foreninger meget mere end hidtil i klimaarbejdet, for at skabe lokal opbakning til klimaindsatsen.
Endvidere mener vi at det haster med at få opsat mere sol og vind op i Kommunen. I 2024 dækkede sol og vind kun lidt over 33 procent af elforbruget. Det er især vindmøllestrøm kommunen er på bagkant med.
Derfor er det også vigtigt at området, som er udpeget til Recycling City og er tiltænkt at skulle tiltrække virksomheder der arbejder med genanvendelse, cirkulær økonomi og vedvarende energi. For at udnytte områdets areal optimalt bør der opstilles både vindmøller og solceller i området.
Varme ører hos Hirtshals Fjernvarme
Hirtshals Fjernvarme har fået godkendt sin redningsplan, da skifteretten i Hjørring mandag 3. marts 2025 stadfæstede rekonstruktionsplanen for varmeværket, der igennem godt et år har været konkurs truet.
Rekonstruktionsplanen indebærer, at kreditorerne får alle deres penge tilbage, og at varmeværkets 2.700 forbrugere får tilbageført i alt 16,1 mio. kr. gennem lavere varmepriser fra 1. april 2025 til 30. juni 2026. Tilbagebetalingen gøres mulig af et lån fra Jyske Bank, som Hjørring Kommune stiller garanti for. Lånet vil sikre, at Hirtshals Fjernvarme kan opfylde Forsyningstilsynets påbud af 18. september 2024 om at tilbageføre 16.1 kr. til varmekunderne.
Hirtshals Fjernvarme kom galt afsted fordi bestyrelsen spekulerede i spotprisen ved elproduktion sammen med andre kraftvarmeselskaber i selskab Dansk Kraftvarme Kapacitet.
Spekulationen gav billigere fjernvarme på grund af salg af produceret strøm fra en 9 MW gasdrevet el-generator, når spotprisen var høj. Spekulationen gik godt indtil gaspriserne steg voldsomt i forbindelse med energikrisen i 2021. Det betød at Dansk Kraftvarme Kapacitet og de øvrige kraftvarmeværker ikke kunne opfylde aftalerne. Dansk Kraftvarme Kapacitet gik konkurs og efterlod Hirtshals Fjernvarme med varme ører og en gæld på 16,1 million kroner.
For at kunne tilbagebetale lånet og medfølgende udgifter er Hirtshals Fjernvarme fra årsskiftet opdelt i separate regnskaber for salg af strøm og salg af varme, således at indtægterne for salg af elektricitet kan anvendes til tilbagebetaling af lånet.
Tirsdag den 22. april afviklede Hirtshals Fjernvarme generalforsamling efter den meget turbulente periode. På trods af mange udfordringer udgjorde varmeprisen for et standardhus i 2023 og 2024 henholdsvis 15.880 kr. og 14.296 kr., hvilket placerer Hirtshals på en 7. plads i Vendsyssel på vores hitliste. Derudover kan varmeforbrugerne se frem til lavere varmepriser fra 1. april 2025 til 30. juni 2026.
Danmark er igen nettoeksportør af gas
TotalEnergies og Nordsøfonden, har den 28. februar meddelt, at Tyra er tilbage i fuld drift, og at genopbygningsprojektet har nået sin afslutning. Tyra anlægget er dermed igen knudepunkt for gas i den danske del af Nordsøen og forventes at levere op mod 2,8 mia. kubikmeter gas om året. Til sammenligning var Danmarks årlige gasforbrug 1,4 mia. kubikmeter i 2024. Danmark bliver således igen nettoeksportør af gas.
Det vil også bidrage positivt til gaslagringen i Europa, som medio januar var cirka 55 procent fyldte. Det er betydeligt under niveauet de foregående år. Flere faktorer har forsinket fyldningen op til fyringssæsonen. På tværs af EU var lagrene cirka 65 procent fyldte, hvilket er tæt på det normale for sæsonen.
Gas fra Norge gennem Baltic Pipe og gas fra Danmark har været med til at holde hånden under den europæiske forsyningssikkerhed. Det viser Energinets Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2024.
Den danske forsyningssikkerhed stabiliseres yderligere af biogasproduktionen, der kunne dække ca. 38 procent af det danske gasforbrug i 2024.
Produktionen fra Tyra kan dermed sikre forsyningen af gas i mange år fremover til Danmark og Europa, samt medvirke til at prisen til de danske boligejere og varmeforsyning, som fortsat holder fast i gasfyret kan holde varmen til en fornuftig pris fremover.
Tyra feltet ejes af Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er et samarbejdsselskab (joint venture) mellem 3 selskaber med TotalEnergies, som operatør på feltet med en andel på 43,2 procent, mens BlueNord har en andel på 36,8 pct. og Nordsøfonden 20 pct.
Frederikshavn Kommune vælger igen elbiler
Frederikshavn kommune var den første kommune i Vendsyssel til at få en DK2020 klimaplan tilbage i 2021. I klimaplan blev der sat ord på, at kommunen gradvis skulle udskifte kommunens benzin- og dieseldrevne biler til elbiler.
En undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021, samt en opfølgning i 2023 viser at Frederikshavn Kommune ikke levede op til sin egen klimaplans målsætning.
På den landsdækkende kommuneliste er kommunen dumpet længere ned på listen i forhold til den offentliggjorte liste op til kommunevalget i 2021. På opfølgningen i 2023 ligger Frederikshavn Kommune nummer 75 på listen og er procentvis gået mest tilbage blandt kommunerne i Vendsyssel.
Den 12. februar 2025 sker der endeligt et sporskifte, der bringer Frederikshavn Kommune på rette spor. Økonomiudvalget beslutter at lease 100 elbiler til hjemmeplejen fra den 1. oktober 2025 til 31. september 2029.
Borgerne i Frederikshavn Kommune har længe været på rette spor og snart bliver der solgt flere elbiler end fossilbiler. I 2024 blev der købt 762 elbiler og samlet solgt 1620 køretøjer i kommunen.
I Vendsyssel er det nu kun Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune, som står på bremsen og fortsat leaser fossilbiler, mens flere og flere borger køber elbil.
Vedtagelse af solcelleanlæg ved Ribberholt og Starbakke
Frederikshavn Byråd har på deres møde 29. januar 2025 efter lang tids tilløb besluttet at der opstilles solceller på 29 hektar landbrugsjord, som ligger 500 meter nordøst for Ravnshøj og 1,1 km sydøst for Kvissel. Anlægget forventes at kunne producere ca. 29.000 MWh årligt og bidrage med at nedbringe Frederikshavn Kommunes CO2e udledning.
Parallelt med området ligger Starbakke på næsten samme størrelse som blev vedtaget i 2024. De to planområder ligger i kort afstand til hinanden. Det betød at der blev udarbejdet en fælles miljørapport og miljøkonsekvensrapport, der vurderer de samlede påvirkninger fra de to solcelleprojekter.
De to solcelleområder kommer til at ligge i et 890 hektar stort visionsområde, som Frederikshavn kommune benævner Recycling City. Recycling City er tiltænkt at skulle fremme bæredygtighed og grøn omstilling og tiltrække virksomheder og initiativer, der arbejder med genanvendelse, cirkulær økonomi og vedvarende energi. Projektet er i høring frem til den 6. marts 2025.
På vej mod mere sol og vind i Vendsyssel
Der er indtil videre udpeget 26 statslige energiparker i Danmark, af dem ligger 7 energiparker i de fire kommuner i Vendsyssel, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder med. De er fordelt på 3 parker i Frederikshavn Kommune, 2 parker i Jammerbugt Kommune og 2 parker i Brønderslev Kommune.
Det største projekt er Brønderslev Energipark, som kommer til at ligge på et areal på 1748 hektar syd for Brønderslev. Projektet indeholder 15 vindmøller på samlet 100 MW, 700 MW solceller, et elektrolyse- og metanolanlæg. Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området, samt udnytte CO2 fangst fra lokale biogasanlæg til e-metanol.
Senest har European Energy fået omkring 375 millioner kroner af EU til metanolanlægget. Så må vi se om anlægget kommer til at ligge i Brønderslev. Det grønne metanolanlæg forventes at producere omkring 100.000 tons e-metanol årligt og reducere CO2-udledningen med 150.000 tons om året.
Det er planen at e-metanolen sammen med biometanol skal bruges som drivkraft i Mærsks nye flåde af 19 containerskibe, der fra 2025 forventer at bruge 750.000 ton grøn metanol om året.
Nu er det så op til kommunerne og projektvirksomhederne at få realiseret de udpegede statslige energiparker, samt øvrige vedtagne planer for sol og vind. Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer kun få projekter bliver sat i drift før 2030. Vi ser helst ikke rene solcelleparker opstillet på landbrugsjord. Helst kun vindmøller opstillet alene eller sammen med solceller i hybridparker, for at udnytte elnettet bedst muligt.
Vi skal anvende de danske arealer bedre
De danske arealer – blandt andet i Vendsyssel, er blandt verdens mest opdyrkede, og det skal ændres, for mange nye ønsker presser sig på. Det kan være krav fra EU om mere natur og biodiversitet. Nationale ønsker om flere solceller og vindmøller. Borgerne ønsker om mere klimasikring mod ekstrem regn, stormflod og stigende grundvand. Kommunernes ønsker mere tilflytning, flere nye boligområder med huse der bliver større og større, samt styrkelse af turismen med flere sommerhuse langs kysten.
Vi danskere må erkende, at jorden vi lever på i dag ikke bliver behandler særlig bæredygtigt. Derfor skal de begrænsede arealressourcer vi har til rådighed forvaltes og tilpasses med stor omhu i fremtiden, hvis vi skal nå i mål med at forbedre biodiversiteten og nå vores klimamål. Samtidig skal der fortsat være plads til at dyrke fødevarer, producere træ og andre biogene byggematerialer, samt hente grus og rent drikkevand op af undergrunden. Samtidig med at der stadigvæk er plads og mulighed for dyrkning af fritidsinteresser af forskellig slags.
Rapporten Tre visioner for Danmarks arealer – om hvordan en nødvendig national arealstrategi kan hjælpe os i mål. Rapporten opstiller tre forskellige visioner for, hvordan det danske landskab kan se ud om 25 år afhængig af, hvilke behov man ønsker at prioritere. Analysen – Værdi af fremtidens arealanvendelse – benytter metoden bag det grønne BNP til at beregne, hvilken samfundsværdi de tre forskellige visioner skaber.
De tre visioner for Danmarks areal, som præsenteres i rapporten fra Concito, bygger på en sammensætning af en række fremtidsbilleder inden for fire separate områder:
- Hvordan vores jord- og skovbrug skal udvikles.
- Hvilken rolle vi vil tildele biodiversiteten.
- Hvordan vores byer skal vokse.
- Hvordan vi skal bo på landet i fremtiden.
Alle fremtidsbillederne peger i retning af et klimapositivt samfund med en robust biodiversitet og sunde have og fjorde. Fremtidsbillederne understreger med deres forskellighed de valg og dilemmaer, vi står over for i fremtiden. Fremtidsbillederne er designet til at vise yderpunkterne i en tænkt udvikling, så valg og dilemmaer fremstår tydeligere.
Greenpeace analyse om dansk landbrug i EU
Greenpeace har udgivet en analyse med statistik som belyser at det ikke står særligt godt til med dansk landbrug på en lang række områder. En viden som ikke er ny, men som alligevel overrasker.
Analysens tørre tal viser, at Danmark er indehaver af mere end 10 bundrekorder i EU. Og det står i kontrast til fortællingen, der fremhæver dansk landbrug som et af verdens bedste.
Brønderslev Energipark syd et skridt nærmere målet
Den 22. maj 2024 kom European Energy ønsker at opføre et Power-to-X anlæg til produktion af e-metanol, samt vindmøller og en solcellepark et skridt nærmere da økonomiudvalget sagde ja til at gå videre med planerne.
Nu skal der udarbejdes et udkast til kommuneplantillæg og lokalplan, som derefter skal godkendes politisk med efterfølgende offentlig høring. Derudover skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet.
PtX anlægget vil dække et areal på ca. 12-15 hektar med et bebygget areal på ca. 3 ha i en højde på op til ca. 20 m. Destillationstårne vil dog blive op til 60 m høje.
Vindmøllerne består af 12 stk. på 200 m og 3 stk. på 150 m på tilsammen 100 MW. Solcellerne opstilles på faste stativer eller trackere på et areal på ca. 580 hektar i op til 4 m højde og anlægget får en samlet effekt på 700 MW.
Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området.
Kommunen modtog 32 høringssvar blandt andet en anbefaling fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening. Vi synes det er et meget spændende projekt. Et projekt der, når det er realiseret sammen med et nærliggende nyt biogasanlæg, vil få opmærksomhed lagt uden for kommunegrænsen. I forbindelse med vores anbefaling havde vi 5 ønsker, som bør undersøges i miljøkonsekvensrapporten.
- Ryå møllerne der ligger i området bør nedtages og erstattes med større vindmøller.
- Vindmølleprojektet ved Vildmosevej bør indgå i planlægningen i forbindelse med opstillingsmønstret.
- At den store mængde overskudsvarme fra Ptx anlægget bør udnyttes til fjernvarme i Brønderslev- og Aalborg Kommune.
- At der i forbindelse med de mange lastbiltransporter undersøges, om der kan etableres en afhentnings- og leveringsterminal for gylle og metanol
- At der etableres en rørføring af CO2 fra det kommende biogasanlæg til elektrolyseanlægget.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget er blevet opdateret
Klimavirkemiddelkataloget opdateres årligt af Aarhus Universitet, så ny viden og nye potentielle virkemidler kan inddrages.
I udgaven fra april 2024 er der foretaget opdateringer, som også indeholder ny viden siden sidste version. Omfanget af opdateringen varierer derfor mellem de enkelte afsnit.
Der er tilføjet et nyt afsnit om Danmarks nationale drivhusgas opgørelse og under de enkelte virkemidler er tilføjet afsnit, der beskriver hvordan effekterne af virkemidlerne afspejles i denne opgørelse.
Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 28 og 265 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid set over en 100-årig periode (GWP-100). For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregnes mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt – den såkaldte CO2-ækvivalent.
Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg
Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige varer, når vi handler.
Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier.
Nu viser en undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat. at dansker gerne vil vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir med miljømærke – men mange får bare ikke varerne ned i indkøbskurven og med hjem, fordi varerne kan være svære at finde.
Vi forbrugere udsættes desværre ofte for vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med eksempelvis Svanemærket kan vi være mere sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol.
Især her i Vendsyssel kan detailhandlen blive bedre til at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne. Det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, som samtidig skal være lettere at finde. De spurgte i undersøgelsen mener; at butikkerne ikke gør nok.
Ny lavbundsopgørelse redder måske 2025 målet
Onsdag den 10. januar 2024 meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at Danmarks udledninger af drivhusgas er omkring to millioner ton mindre end hidtil antaget.
Dermed bliver 2025-målet, der skal reducere udledningerne med 50-54 procent i forhold til 1990, indfriet med 52 procent på baggrund af de nye tal fra Aarhus Universitet. Det giver ministeren og regeringen lidt ro på bagsmækken i første omgang, men kan også komme tilbage som en ubehagelig boomerang.
Det kan ske når forskerne fra Aarhus Universitet senere på året offentliggør anden delrapport. Her kan de igangværende beregninger vise at den hurtigere afgasning af kulstof, som ikke er inkluderet i opgørelse endnu, ender med at være større end antaget – og så er regeringen lige vidt.
Den hurtigere afgasning af drivhusgasser fra tørvejorden betyder, at landbrugsjorden op til i dag har udledt flere CO2 ækvivalenter en antaget, og at Danmark dermed har et større historisk CO2e-udslip på samvittigheden og dermed bidraget mere til den global opvarmning.
Ny kapacitet til mere grøn elproduktion på vej
Ønsket om at opstille mere vind og sol står i kø i Vendsyssel. For at det kan lykkes kræver det en nødvendig udbygning af elnettet. Energinet er forpligtet til at tilslutte VE-projekterne til el-transmissionsnettet. Nu har Energinet fået tilsagn fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at investerer 1,1 milliarder kroner frem mod 2027 i nye højspændingsstationer i området.
Energinets plan er at bygge fire helt nye højspændingsstationer, hver med en elektriskspænding på 150 kilovolt.
Der etableres en ny 150 kV-opsamlingsstation ved Kraghedemølle tæt på Tylstrup. Opsamlingsstationen bliver etableret på et område på 365 x 105m og forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 10 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing tæt på Nordjyllandsværket. Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en lokalplan samt kommuneplantillæg for stationen.
Der etableres også en ny 150 kV-opsamlingsstation nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 9 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing, nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen får navnet Abildbak. Højspændingsstationen hedder Øster Højkrog.
Opsamlingsstationerne giver mulighed for at tilslutte op til 2.200 MW ekstra sol og vind effekt i de to områder.
Derudover udvides eksisterende 400 kV-højspændingsstationer ved Nordjyllandsværket og Vester Hassing for at kunne indpasse mere elforbrug og elproduktion og sikre elforsyningen i fremtiden.
Omstilling af dansk landbrug – ja tak!
SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Derfor har ni grønne organisationer udgivet rapporten ”Fra foder til føde II”, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kunne se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.
Ifølge visionen bør der i 2040 kun være 35 millioner husdyr i Danmark mod over 200 millioner i dag. Det betyder 95 procent færre svin, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder at landbruget bliver selvforsynende med foder uden import af eksempelvis Soya.
Derudover skal alle dyr have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver 100 procent økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.
Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at landbruget, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!
Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i stor hast bør bevæge os den vej.
Sådan ligger landet
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal.
Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.
Ny solcellepark i drift
Vust Home Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt videre.
Parken er opført på 47, 8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.
Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Kommunalt klimaselskab viser sol vejen
Furesø Byråd har den 30. august 2023 endelig besluttet at etablere et anpartsselskab med navnet Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023. Derved bliver det muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale bygninger. Furesø Kommune har finansieringen på plads og er langt med første udbud.
Furesø Kommune vil være eneejer af selskabet og vil hæfte for 80 % af gælden. Det betyder, at hvis selskabet mod forventning udfordres økonomisk, vil byrådet skulle beslutte, om selskabet skal fortsætte eller om selskabet skal opløses
Formålet med Selskabet er ikke at generere et økonomisk afkast til Furesø kommune, men alene at skabe muligheden for etablering af solceller indenfor en økonomi i balance over sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag.
Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen lovligt kan eje. Selskabet skal derfor som udgangspunkt sælge sin el til markedspris. Selskabets indtægter kommer fra cirka 70 procent af salg af el til kommunen og resten fra salg til elnettet.
Det er i dag et lovpligtigt, at solcelleanlæg skal udskilles i et kommercielt selskab, for at sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver, som skoler, plejehjem, mv. og kommercielle aktiviteter som forsyningsvirksomhed. Kommunen er en af de allerførste herhjemme, der kommer i gang med solceller på kommunale tage. Erfaringerne kan være med til at inspirerer kommunerne i Vendsyssel til det samme og ikke bare stå tilbage med hænderne i siden og sige det er noget besværligt bøvl.
I foråret 2024 er tolv kommuner i hovedstadsområdet og forsyningsselskabet Hofor gået sammen om at undersøge muligheden for at danne et selskab, der kan opsætte solceller på kommunernes bygninger.
Den 24 juni indviede Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023 ApS de første solcelleanlæg på to skoler og et børnehus. Frem til 2026 vil der blive etableret mange flere solcelleanlæg med en samlet effekt på 3.107 kWp svarende til 18.500 kvm.
En ubekvem klima besked
Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
Gennemsnittet på 13 ton pr per person og spænder fra omkring 8,7 ton CO2 e til omkring 25 ton CO2 e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse på 17 ton CO2 e i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet
Danmark er kun fire procent cirkulært
Ifølge den årlige Circularity Gap Report fra organisationen Circle Economy kan sølle 7,2 procent af den globale økonomi kaldes cirkulær – og det er en tilbagegang fra 9,1 procent i 2018 og 8,6 procent i 2020. Verden forbruger i dag 100 milliarder ton materialer årligt og giver derved anledning til 70 procent af de globale drivhusgasudledninger, mens udvinding og oparbejdning af materialer er ansvarlig for over 90 procent af biodiversitetstabet og presset på vandressourcerne.
Tirsdag 29 august 2023 offentliggjordes for første gang en tilsvarende Circularity Gap Report Denmark, udarbejdet af Circle Economy for Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, Teknologisk Institut, DTU med flere.
»Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark,« lyder første sætning i rapporten, præsenteret på Christiansborg.
»Danmark er kun fire procent cirkulært – og mangler dermed 96 procent i forhold til fuld cirkularitet,« hedder det. Det afspejler, at hver dansker i gennemsnit forbruger 24,5 ton jomfruelige materialer årligt – metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer. I EU er gennemsnittet 17,8 ton pr. person, i verden 11,9 ton – og det estimerede bæredygtige forbrug otte ton pr. person.
Derfor tæller landbrugets afgrøder ikke med i klimaregnskabet
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregnes kun langtidslagring af kulstof over en 100-årig periode, eksempelvis ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Når planterne vokser på marken optager de CO2 fra luften og kulstoffet danner dermed fundamentet for et godt udbytte.
Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder til husdyr eller til fødevarer til mennesker, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes den CO2 igen til atmosfæren, som planterne har optaget i vækstperioden. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at de kuldioxidækvivalenter (CO2e) som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Forklaringen kan også ses i en film fra SEGES Innovation, hvor der bliver forklaret, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger.
Ifølge IPCC’s 5. vurderingsrapport er Global Warming Potential (GWP) over en 100 årig periode 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100 år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO2, mens 1 ton lattergas svarer til 265 ton CO2. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Database: Hvad sprøjter landmanden med
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne.
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis man er generet.
Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra gylle.dk kan enhver slå op og se, hvad landmanden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Udbud på Energiø i Nordsøen udsat
Regeringen har sat processen med udbud på energiø Nordsøen i stå fordi økonomien er udfordret. I dets nuværende form er statens omkostninger med over 50 milliarder kroner for store og risiciene for mange. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.
Nu skal alternativerne, der kan gøre projektet rentabelt, undersøges nøjere. Det vil udsætte udbudsrunden yderligere med mindst et halvt år.
Aftale om mere havvind
Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Læs mere om vindenergi
VERDENS STØRSTE TRÆBY PÅ VEJ I STOCKHOLM
Det svenske ejendomsselskab Atrium Ljungberg har store planer for området Sickla i Nacka kommune, og allerede i 2027 vil de første huse stå klar i det, der skal ende med at blive verdens største træby.
Stockholm Wood City dækker 250.000 kvadratmeter og ligger i de centrale dele af Sickla. Området kommer til at indeholde ca. 7.000 nye arbejdspladser og 2.000 boliger. Udvidelsen af Stockholm Wood City vil ske i etaper, hvor det første spadestik er planlagt til at blive taget i 2025, og de første bygninger forventes at stå færdige i 2027.
Det danske arkitektfirma Henning Larsen er involveret i projektet
Rapport – klimapåvirkning fra træbyggerier
Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.
Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.
Gør din have mere vild
På Naturmødet i Hirtshals præsenterede forsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Beate Strandberg en ny hjemmeside, som skal inspirere de private haveejere til at sikrer bedre rammer for insekter og andre smådyr. Det skete under parolen: “Ud med de eksotiske blomster og buske og ind med hjemmehørende danske arter”
På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.
De fleste planter er flerårige og næsten alle er hjemmehørende i Danmark. Du kan få mere inspiration i artiklen sammen om et vildere Danmark.
God information
Vind og sol produktion lige nu
Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu. Følg også med i elprisens udvikling i dag time for time.
Følg med i vindmølleproduktion
Se hvor meget 4 vindmøller på Hirtshals Havn producerer lige nu af Hirtshals elforbrug.
Se hvor meget 6 vindmøller opstillet i Egebjerg ved Ugilt fortrænger af Hjørring Kommunes CO2 udledning. Siden giver også adgang til Vind i skolen med elevopgaver og svar på de fleste spørgsmål om vindmøller og vindenergi.
Følg elprisen på Nord Pool
Prisen for elektricitet bliver fastsat til på den nordiske elbørs, der hedder Nord Pool. Elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og varierer fra time til time.
På Nord Pool fastsættes strømprisen for det kommende døgn
Omkring kl. 13 hver dag kan du altså se den næstkommende dags spotpriser.
Vælg DK1 samt priser i DKK i stedet for EUR. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Østdanmark og inkluderer Sjælland og Bornholm.
Elprisens udvikling
Elprisstatistikken er ført siden 2006. Statistikken giver et overblik over, hvordan de gennemsnitlige priser på el har udviklet sig siden da.
Tøm køleskabet opskrifter – før madspild
Madspildet i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.
Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste råvarer om til ny lækker mad før de ender som madspild.
Beregn klimaaftryk på opskrifter og fødevarer
CO2beregner.nu er et nemt og intuitivt værktøj til at få et hurtigt overblik over klimaaftryk på opskrifter og fødevarer.
Beregneren er for alle, der ønsker at se, hvor stort klimaaftryk en bestemt fødevaregruppe har, og den kræver ingen tilmelding.
CO2-beregneren er baseret på den nyeste data fra Den store klimadatabase.
Beregn drivhusgasemissioner forårsaget af din flyrejse
På hjemmesiden flightemissionmap.org kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.
Beregn hvor meget CO2 din rejse udleder
Beregn din transport udledning ved at finde din distance i km. Bemærk, at udledningen for biler (brændstof og el) tager udgangspunkt i, at der kun sidder én person i bilen. Sidder der flere, skal udledningen deles mellem passagerne.
Hvor meget drivhusgas udleder verden hvert år?
Diagrammet viser ændringen i de globale drivhusgasemissioner over tid. Der er mulighed for at se, hvor meget de enkelte lande udleder i alt og per indbygger.
Simpel klimaberegner
Få retning på, hvor meget CO2 og andet klimagas, du cirka udleder på et år. Det tager blot to minutter.
CO2-lagerberegner
Prøv Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine grydeskeer, trægulve, stole og andre træprodukter gemmer på og derfor holder ude af atmosfæren.
Gasflow, lagerfyldning og biogas i Danmark
Biogas Danmark har udarbejdet et interaktivt kort, der gør det muligt at få et løbende opdateret overblik over gasflow og lagerfyldning i Danmark, herunder andelen af gasforbruget fra biogas.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.
Læs tidligere artikler, som løbende bliver opdateret
Sammen om et VILDERE Danmark. Her kan du følge med i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune og se hvilken kommune i Vendsyssel, som har mest naturkapital, samt få viden og inspiration til at gøre haven og kommunen mere vild til fordel for bier, sommerfugle og andre insekter.
Klimaborgertingets arbejde er afsluttet med 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Nu har ministerierne gennemgået forslagene. og vurderet, at 48 forslag vil blive inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.
Vindmølleprojektet Rendbæk Øst blev ikke slået hjem, vindmøllerne bliver stillet op!
Efter klager og opsættende virkning er Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. december kommet frem til en afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose. Dermed er vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg endelig gældende.
Fik du ikke læst
Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste