Velkommen til Vendsyssel Energi – og Miljøforening
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en medlemsforening, der arbejder for en decentral udbygning af energiforsyningen med hovedvægten lagt på energibesparelser og vedvarende energi.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er uafhængig af politiske og økonomiske interesser.
Læs mere om foreningens synspunkter og gruppernes arbejde under fanen ”Aktiviteter og projekter.”
– eller tryk på efterfølgende link:
Pris på opvarmning af ens huse i Vendsyssel
Stop for udvinding af olie og gas
Skifergas – historisk overblik
Korte nyheder
Frederikshavn Kommune fravælger elbiler
Når Frederikshavn Kommune skal lease en ny bil fravælger kommunen elbilerne og leaser i stedet en konventionel bil som kører på fossilt brændstof.
Frederikshavn kommune var den første kommune i Vendsyssel til at få en DK2020 klimaplan tilbage i 2021. I klimaplan blev der sat ord på, at kommunen gradvis skulle udskifte kommunens benzin- og dieseldrevne biler til elbiler.
En undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021, samt en opfølgning i 2023 viser at Frederikshavn Kommune ikke lever op til sin egen klimaplans målsætning.
På den landsdækkende kommuneliste er kommunen dumpet længere ned på listen i forhold til den offentliggjorte liste op til kommunevalget i 2021. På opfølgningen i 2023 ligger Frederikshavn Kommune nummer 75 på listen og er procentvis gået mest tilbage blandt kommunerne i Vendsyssel.
Senest har kommunen hentet tilbud på leasing af 25 biler, som akut skulle anskaffes til hjemmeplejen efter den private hjemmepleje-virksomhed Aktiv Hverdag har meddelt kommunen, at virksomheden er nødlidende.
Der blev hentet fire leasingtilbud på biler fra tre forskellige leverandører – ingen af dem var elbiler. Begrundelsen for at der ikke blev indhentet tilbud på elbiler var at der ikke findes lade muligheder i hjemmeplejen og det ville kræve både tid og økonomi at få lynladere med den rette kapacitet etableret.
I dag leaser kommunen deres cirka 70 hjemmeplejebiler i perioder på 2-5 år. Indtil nu er der udelukkende blevet leaset benzin- og dieselbiler.
I Kommunes Ladestander-strategi fra 2021 er målsætning for opstilling af ladestandere til eksempelvis hjemmeplejen fraværende. Strategien omhandler kun behov for ladepunkter i det offentlige rum til gavn for borgerne I Frederikshavn Kommune og turisterne.
Det er også vigtigt med gode lade muligheder til borgerne fordi flere og flere anskaffer en elbil, når de skal have ny bil. I Frederikshavn Kommune blev der i de første seks måneder af 2024 nyregistreret 889 køretøjer, heraf var 331 elbiler.
Ny model sikre mere vindenergi og billigere strøm
Tidligere blev elproduktion op mod 1,2 millioner Megawatt-timer fra danske vindmøller årligt stoppet på grund af manglende udbygning af det tyske elnet.
For et år siden blev modhandlen flyttet fra det danske marked til det langt større grænseoverskridende intraday-marked. Ændringen har medført, at næsten ingen danske vindmøller bliver stoppet længere. En ny analyse viser, at siden den nye metode til at sikre den nødvendige balance mellem udbud og efterspørgsel blev indført, har det også medført markant lavere elpriser.
Tidligere stod mange danske vindmøller stille i blæsevejr, men de nye regler for modhandel over den dansk-tyske grænse har ikke kun vist sig gavnlig for den grønne danske elproduktion. De har også vist sig at være en økonomisk gevinst for os, som el-kunder
For ikke nok med, at vindmøllerne nu snurrer når det blæser, så er omkostningerne til at håndtere flaskehalse i el-systemet faldet markant, viser en opgørelse fra Energinet.
Greenpeace analyse om dansk landbrug i EU
Greenpeace har udgivet en analyse med statistik som belyser at det ikke står særligt godt til med dansk landbrug på en lang række områder. En viden som ikke er ny, men som alligevel overrasker.
Analysens tørre tal viser, at Danmark er indehaver af mere end 10 bundrekorder i EU. Og det står i kontrast til fortællingen, der fremhæver dansk landbrug som et af verdens bedste.
På vej mod en varmere klode med højere vandstand
Ifølge EU’s klimatjeneste Copernicus har hver måned de sidste 12 måneder siden juni 2023 sat nye varmerekorder. Ifølge DMI kan maj 2024 nu kåres som den varmeste maj nogensinde.
Atmosfærens CO2-koncentrationer nåede i maj 2024 op på 426,9 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af kuldioxidmolekyler for hver million luftmolekyler, efter fjernelse af vanddamp.
Det er en stigning på 2,9 ppm i forhold til maj 2023. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii. I 2015 ramte CO2 indholdet i atmosfæren en milepæl på 400 ppm. Niveauet inden industrialiseringen i 1800-tallet var 280 ppm.
Omkring halvdelen af drivhusgasserne, som udledes af menneskelige aktivitet ved forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved nedbrydning af organisk stof, forbliver i atmosfæren. Den anden halvdel optages af verdens have og økosystemer på land. 80 procent af CO2 forbliver i atmosfæren i 50-200 år, afhængig af hvor det havner i kulstofkredsløbet. Resten kan blive i atmosfæren i tusinder af år.
Der er stadig uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning. For at finde 350 ppm skal vi tilbage til 1987.
Sidste gang Jorden oplevede lignende CO2-koncentrationer, var for 3-5 millioner år siden, da temperaturen var 2-3 grader celsius varmere og havniveauet var 10-20 meter højere end i dag, lyder det fra FN’s Meteorologiske Organisation.
Selvom der er stor international fokus på at ændre klimaforandringerne stiger verdens CO2 emissioner fortsat og nåede et nyt rekordhøjt niveau på 37,4 milliarder ton i 2023.
Fra 1990 til og med 2022 har de fire kommuner i Vendsyssel tilsammen reduceret drivhusgasudledningen med 41,2 pct. I den samme periode har den danske reduktion været 47 pct. af de 70 pct., som er klimalovens målsætning i 2030.
CO2-afgift vedtaget – nu mangler kun landbruget
Med vedtagelse den 4. juni 2024 af to lovforslag på Skatteministeriets område er en CO2-afgift for alle industrivirksomheder en realitet fra 1. januar 2025. Der er tale om et væsentligt bidrag til opfyldelse af 70 pct.-målet i 2030
Den nye emissionsafgift og omlægningen af den gældende CO2-afgift betyder, at afgiftsniveaet på CO2-udledninger i 2030 udgør 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem og 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder indenfor, dog 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030 for bl.a. mineralogiske processer. Omlægningen sikrer også, at virksomheder vil kunne få fradrag for den CO2, de fanger og lagrer.
Lovgivningen træder i kraft den 1. januar 2025. Når hele aftalen om grøn skattereform er fuldt indfaset, leverer den en CO2-reduktion på 4,3 mio. ton i 2030 og er dermed det største enkeltstående bidrag til klimamålet i 2030 opfyldes.
Nu venter vi på en snarlig treparts afgørelse om en model for en CO2 afgift på landbruget. CO2-afgiften skal sikre mindre udslip fra landbruget inden for nogle rammer, som både landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, regeringen og fødevareindustrien alle kan leve med.
Det bliver spændende om de forskellige interesseorganisationer kan blive enige eller det hele ender, som frygtet, med et sammenbrud og yderligere forsinkelse af en nødvendig afgift.
Brønderslev Energipark syd et skridt nærmere målet
Den 22. maj 2024 kom European Energy ønsker at opføre et Power-to-X anlæg til produktion af e-metanol, samt vindmøller og en solcellepark et skridt nærmere da økonomiudvalget sagde ja til at gå videre med planerne.
Nu skal der udarbejdes et udkast til kommuneplantillæg og lokalplan, som derefter skal godkendes politisk med efterfølgende offentlig høring. Derudover skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet.
PtX anlægget vil dække et areal på ca. 12-15 hektar med et bebygget areal på ca. 3 ha i en højde på op til ca. 20 m. Destillationstårne vil dog blive op til 60 m høje.
Vindmøllerne består af 12 stk. på 200 m og 3 stk. på 150 m på tilsammen 100 MW. Solcellerne opstilles på faste stativer eller trackere på et areal på ca. 580 hektar i op til 4 m højde og anlægget får en samlet effekt på 700 MW.
Brønderslev Energipark er et samlet og selvstændigt projekt der sammen med den kommende Hvilshøj solcellepark skal bidrage til Power-to-X produktion i området.
Kommunen modtog 32 høringssvar blandt andet en anbefaling fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening. Vi synes det er et meget spændende projekt. Et projekt der, når det er realiseret sammen med et nærliggende nyt biogasanlæg, vil få opmærksomhed lagt uden for kommunegrænsen. I forbindelse med vores anbefaling havde vi 5 ønsker, som bør undersøges i miljøkonsekvensrapporten.
- Ryå møllerne der ligger i området bør nedtages og erstattes med større vindmøller.
- Vindmølleprojektet ved Vildmosevej bør indgå i planlægningen i forbindelse med opstillingsmønstret.
- At den store mængde overskudsvarme fra Ptx anlægget bør udnyttes til fjernvarme i Brønderslev- og Aalborg Kommune.
- At der i forbindelse med de mange lastbiltransporter undersøges, om der kan etableres en afhentnings- og leveringsterminal for gylle og metanol
- At der etableres en rørføring af CO2 fra det kommende biogasanlæg til elektrolyseanlægget.
Verdens elproduktion er stadigvæk sort som kul
Verdens elproduktion er stadigvæk sort som kul og drivhusgasudledningen fra verdens elproduktion steg i 2023 med 1 procent, svarende til 135 mio. tons CO2 ækvivalenter. Den gode historie er at der heldigvis blev sat rigtig mange solceller og vindmøller op sidste år, fremgår det af en den årlig Global Electricity Review fra tænketanken Ember.
Vedvarende energi står nu for cirka 30 pct af verdens elproduktion, heraf kommer 14,3 pct fra vandkraft og 13,4 pct. fra sol og vind. Kina er den største bidragyder i 2023 og leverede 51 pct. af den globale solenergiproduktion og 60 pct. af ny global vindproduktion. Sammen med kernekraft er 39,4 pct. af elproduktionen nu CO2e-neutral,
Set i lyset af at 35,4 pct af strømmikset kommer fra kul er der lang vej igen. Udledningen fra 1 kWh strøm faldt med 1,2 pct fra 486 g cO2e til 480 gram.
Den internationale energitænketank Ember er en uafhængig energitænketank, der har til formål at fremskynde omstillingen til sol og vind med data og politik
Flere års faldende tendens for dansk eksport af energiteknologi fortsætter
Den danske eksport af energiteknologi og energiservices var i 2023 på 109,6 mia. kr., hvilket er et mindre fald på 2,2 procent sammenlignet med 2022. Det viser den årlige opgørelse af dansk eksport af energiteknologi, som DI Energi, Energistyrelsen, Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme har lavet.
I 2019 var eksporten hele 123,3 milliarder kroner. Det er særligt eksporten af vindenergiteknologi, der er faldet fra 65,4 milliarder i 2019 til 43,7 milliarder kroner i 2023, hvilket delvist modvirkes af en stigning i eksporten af andre energiteknologier.
Ifølge Green Power Denmark er nedgangen i vindeksport et udtryk for stigende produktionsomkostninger, global konkurrence og færre ordrer, blandt andet på grund af langsommelige myndighedsgodkendelser af nye projekter.
Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget er blevet opdateret
Klimavirkemiddelkataloget opdateres årligt af Aarhus Universitet, så ny viden og nye potentielle virkemidler kan inddrages.
I udgaven fra april 2024 er der foretaget opdateringer, som også indeholder ny viden siden sidste version. Omfanget af opdateringen varierer derfor mellem de enkelte afsnit.
Der er tilføjet et nyt afsnit om Danmarks nationale drivhusgas opgørelse og under de enkelte virkemidler er tilføjet afsnit, der beskriver hvordan effekterne af virkemidlerne afspejles i denne opgørelse.
Der er mange forskellige kilder til drivhusgasser fra landbruget. De største bidrag kommer fra metan og lattergas, bl.a. fordi disse drivhusgasser har hhv. 28 og 265 gange kraftigere drivhuseffekt end kuldioxid set over en 100-årig periode (GWP-100). For at lette sammenligningen af udledningen af alle typer drivhusgasser, omregnes mængden af andre drivhusgasser til den mængde af CO2, som over 100 år ville give samme drivhuseffekt – den såkaldte CO2-ækvivalent.
Thor Havvindmøllepark i høring
Energistyrelsen igangsætter nu en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten med bilag for havvindmølleprojektet Thor Havvindmøllepark. Borgere, organisationer, myndigheder mv., har nu mulighed for i perioden fra den 23. april 2024 til den 18. juni 2024 at komme med bemærkninger.
Med Energiaftale 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker frem mod 2030 som led i den grønne omstilling af Danmark.
Thor Havvindmøllepark er den første af disse parker, og den skal stå færdig senest i slutningen af 2027.
I december 2021 vandt Thor Wind Farm I/S, som ejes af energiselskabet RWE, udbuddet om anlæg og drift af Thor Havvindmøllepark, som planlægges anlagt i Nordsøen, ca. 22 km fra den jyske vestkyst ud for Thorsminde ved Nis sum Fjord.
Thor Havvindmøllepark vil have en installeret nominel effekt på ca. 1.000 MW, hvilket er Danmarks hidtil største, og den vil kunne levere grøn strøm til mere end en million danske husstande.
Thor Havvindmøllepark vil bestå af 72 møller med en individuel effekt på 14 MW, og en højde fra havoverfladen til øverste vingespids på 266 m, samt en rotordiameter på 236 m. Frihøjden fra havet til nederste vingespids vil være 30 m.
Thor Havvindmøllepark bliver den første udbudspark i Danmark, som opføres uden støtte, og som forventes at medføre en indbetaling til staten på 2,8 mia. kr.
Økologi i forsat fald
Det økologiske areal er faldet fra 11,7 pct til 11,4 pct. af det samlede produktionsareal i Danmark. Det viser Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over danske økologiske bedrifter i 2023.
Samtidig faldt antallet af øko-bedrifter med 135, fra 4.095 i 2022 til 3.960. Der ses især markante fald i produktionen af økologiske slagtekyllinger, som faldt med 63 pct., og økologiske smågrise, der blev reduceret med 11 pct.
Nedgangen ærgrer Økologisk Landsforening. ”Det er ikke den vej, det skal gå. I Økologisk Landsforening arbejder vi for, at vi skal have både bedre og mere økologi, og vi arbejder for, at økologien skal være normen frem for nichen. Det gør vi, fordi vi skal have et bæredygtigt landbrug. De nye tal viser, at politikerne skal geare mere op og tage mere ansvar, skriver foreningen.
I 2023 blev 303.563 hektar dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til 11,4 procent af det samlede landbrugsareal. Det er en tilbagegang på ca. 3 pct. siden 2021 efter en årrække med stigninger.
I Vendsyssel dyrkes 17067 ha. økologisk. Det er 851 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,9 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.930 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Hjørring Kommune har haft en stigning på 444 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 11,3 pct. mod 13,2 pct. i 2022
Brønderslev Kommune 9,7 pct. mod 10,1 pct. i 2022
Frederikshavn Kommune 9,1 pct mod 9,3 pct. i 2012
Hjørring Kommune 5,9 pct mod 5,2 pct. i 2022
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.
Desværre betyder et fald i økologiske arealer også at det får konsekvenser for dyrevelfærd, klima, drikkevand, biodiversitet og giver mere udvaskning til havmiljøet, fordi økologien leverer på meget andet end fødevarer.
Strømmen i Danmark bliver grønnere – men lang vej til 100 procent
Strømmen blev grønnere sidste år, hvor el fra sol- og vindkraft dækkede 63 pct. af elforsyningen på årsbasis. Det skyldtes især en stor stigning i produktionen på danske solcelleanlæg, der steg hele 53 pct. i 2023 sammenlignet med året før. Samtidig faldt CO2-udledningen fra energiforbruget med 4,8 pct. viser den foreløbige energistatistik for 2023, som Energistyrelsen udgav den 22. marts.
Det samlede forbrug af vedvarende energi steg i 2023 med 1,6 pct. og dækkede dermed knap 44 pct. af Danmarks faktiske energiforbrug. Stigningen var især drevet af en stigning i produktionen af sol- og vindkraft på henholdsvis 53 pct. og 2 pct., og derudover en vækst i biogasproduktionen på 11 pct. Forbruget af biomasse faldt i modsætning hertil med godt 2 pct.
Det faktiske energiforbrug faldt med 1,1 pct. i 2023 i forhold til året før. Udviklingen var båret af et stort fald i forbruget af kul på 35,0 pct. og et mindre forbrug af naturgas på 2,7 pct. Det store fald i kulforbruget skyldtes blandt andet en mindre produktion af el på de danske kraftværker på grund af en kombination af, at nettoimporten af elektricitet steg fra 5 PJ til 11 PJ, og at vindkraft- og særligt solcelleanlæg producerede mere strøm i 2023 og således tilsammen dækkede 63,1 pct. af elforsyningen.
Danskernes materialeforbrug er stigende
Det samlede danske materialeforbrug var 149 mio. ton i 2022, hvilket svarede til 25,3 ton pr. indbygger. Materialeforbruget pr. indbygger er steget med 14 pct. siden 2013. Forbruget af jomfruelige materialer et godt stykke over gennemsnittet i EU, som er på 14,4 tons pr. person og det globale gennemsnit på 11,9 tons pr. person. Det er mere end tre gange højere end det estimerede ”bæredygtige’ forbrug”, som er anslået til 8 tons pr. person.
Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside: Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt.
Butikkerne bør understøtte et mere miljøvenligt varevalg
Svanemærket og EU-Blomsten gør det enkelt at vælge mere klima- og miljøvenlige varer, når vi handler.
Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus; fra råvarer, produktion og brug til genbrug, recirkulering og affald. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier.
Nu viser en undersøgelse fra Miljømærkning Danmark foretaget af analyseinstituttet Norstat. at dansker gerne vil vælge håndsæbe, opvaskemiddel eller bagepapir med miljømærke – men mange får bare ikke varerne ned i indkøbskurven og med hjem, fordi varerne kan være svære at finde.
Vi forbrugere udsættes desværre ofte for vildledende eller utroværdige grønne påstande. Med eksempelvis Svanemærket kan vi være mere sikre på, at der faktisk er gjort en indsats de steder, hvor man kan gøre den største forskel for miljø og klima, og at produkterne har været gennem en grundig kontrol.
Især her i Vendsyssel kan detailhandlen blive bedre til at indfri danskernes ønske om flere miljømærkede produkter på hylderne. Det er vigtigt at kunne vælge et svanemærket alternativ, som samtidig skal være lettere at finde. De spurgte i undersøgelsen mener; at butikkerne ikke gør nok.
Fire års arbejde på Bornholm mod folkeejet vindenergi til havs er måske slut
Det ser ud til at fire års rejse mod grøn, folkeejet vindenergi til havs ved Bornholm er slut. Energistyrelsen har meddelt afslag på Bornholms Havvinds ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Afslaget begrundes med at det aktuelle havområde ikke vurderes relevant for udnyttelse af vedvarende energi.
Begrundelsen er Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind ikke tilfreds med og har efterfølgende sendt en klage til Energiklagenævnet, med det håb, at Energiklagenævnet vil give borgerfælleskabet medhold og derfor omstøde Energistyrelsens afgørelse.
Den 17. marts 2024 kom der besked fra Energiklagenævnet at de anså klagen for fuldt oplyst og forventede at kunne komme frem til en afgørelse inden for den forventede 6-måneders behandlingsfrist.
At regeringen og klimaministeren lægger sådanne tekniske hindringer i vejen for et vindprojekt med lokal forankring og ejerskab, når vi har så hårdt brug for mere sol- og vindenergi – det fatter vi ikke i Vendsyssel Energi- og Miljøforening.
Ny lavbundsopgørelse redder måske 2025 målet
Onsdag den 10. januar 2024 meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, at Danmarks udledninger af drivhusgas er omkring to millioner ton mindre end hidtil antaget.
Dermed bliver 2025-målet, der skal reducere udledningerne med 50-54 procent i forhold til 1990, indfriet med 52 procent på baggrund af de nye tal fra Aarhus Universitet. Det giver ministeren og regeringen lidt ro på bagsmækken i første omgang, men kan også komme tilbage som en ubehagelig boomerang.
Det kan ske når forskerne fra Aarhus Universitet senere på året offentliggør anden delrapport. Her kan de igangværende beregninger vise at den hurtigere afgasning af kulstof, som ikke er inkluderet i opgørelse endnu, ender med at være større end antaget – og så er regeringen lige vidt.
Den hurtigere afgasning af drivhusgasser fra tørvejorden betyder, at landbrugsjorden op til i dag har udledt flere CO2 ækvivalenter en antaget, og at Danmark dermed har et større historisk CO2e-udslip på samvittigheden og dermed bidraget mere til den global opvarmning.
Ny kapacitet til mere grøn elproduktion på vej
Ønsket om at opstille mere vind og sol står i kø i Vendsyssel. For at det kan lykkes kræver det en nødvendig udbygning af elnettet. Energinet er forpligtet til at tilslutte VE-projekterne til el-transmissionsnettet. Nu har Energinet fået tilsagn fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at investerer 1,1 milliarder kroner frem mod 2027 i nye højspændingsstationer i området.
Energinets plan er at bygge fire helt nye højspændingsstationer, hver med en elektriskspænding på 150 kilovolt.
Der etableres en ny 150 kV-opsamlingsstation ved Kraghedemølle tæt på Tylstrup. Opsamlingsstationen bliver etableret på et område på 365 x 105m og forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 10 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing tæt på Nordjyllandsværket. Brønderslev Kommune er ved at udarbejde en lokalplan samt kommuneplantillæg for stationen.
Der etableres også en ny 150 kV-opsamlingsstation nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 9 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing, nordøst for Aalborg. Opsamlingsstationen får navnet Abildbak. Højspændingsstationen hedder Øster Højkrog.
Opsamlingsstationerne giver mulighed for at tilslutte op til 2.200 MW ekstra sol og vind effekt i de to områder.
Derudover udvides eksisterende 400 kV-højspændingsstationer ved Nordjyllandsværket og Vester Hassing for at kunne indpasse mere elforbrug og elproduktion og sikre elforsyningen i fremtiden.
Viking Link åbner med kapacitet på 800 MW
Den nye elforbindelse mellem Danmark og England åbnede lige før nytår med en kapacitet på 800 MegaWatt. Den fulde kapacitet på 1400 MW kan ikke fra start tilbydes til elmarkedet, fordi forstærkningerne af højspændingsnettet i Vestjylland er forsinket på grund af flere forsinkelser i forbindelse med miljøgodkendelser.
Hvis kapaciteten blev givet helt fri, ville det ud over risiko for overbelastning og truet forsyningssikkerhed også betyde, at store mængder dansk elproduktion fra især vindmøller i perioder skulle stoppes, fordi strømmen godt nok kunne sælges til England, men ikke komme gennem det vestjyske net på vejen derover.
Udbygning af 400 kV-nettet langs den jyske vestkyst vil kraftigt forøge kapaciteten i det vestdanske højspændingsnet og dermed muliggøre fuld kapacitet i Viking Link. Første del af Vestkystforbindelserne fra den tyske grænse til Endrup skal efter planen sættes i drift i første kvartal af 2025.
Under snestormen, hvor vindmøllerne producerede 5.555 MW den 3. januar kl. 13. Blev der transmitteret 801 MW gennem Viking Link til England. Dermed var den nye forbindelse med til at aflaste importen fra Tyskland, der bidrager til at danske vindmøller bliver betalt for at stå stille. Se hvor meget der transmitteres nu.
Plantepenge til Kornets Hus i nord til Bornholm i øst.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer har nu givet de allerførste tilsagn for et samlet beløb på 58,2 mio. kr. De udvalgte projekter vil udvikle alt fra nye planteproteiner, over uddannelse af køkkenpersonale til nationale oplysningskampagner, der skal udvide danskernes horisont for plantebaserede fødevarer.
Ordningen er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021. Siden aftalen kom i hus, har Landbrugsstyrelsen arbejdet målrettet på at Plantefonden kom på skinner, så fonden kan gøre det, den er sat i verden for – at uddele tilskud til projekter der arbejder med den plantebaserede fødevaredagsorden.
Som eneste sted i Vendsyssel har Kornets Hus i Hjørring Kommune modtaget 668.873 kroner til 2 projekter. Det ene projekt skal ved formidling i Kornets hus medvirke til at øge børns kendskab og tilberedningsviden om plantebaserede fødevarer. Det andet projekt skal styrke byggens rolle som en naturlig del af hverdagskosten hos os forbruger såvel som i storkøkkener.
Ud af de 36 projekter, der får tilsagn i årets runde, vil 33 projekter allerede påbegynde arbejdet fra januar måned 2024.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening så gerne kommunerne tage ansvar for mere plantebaseret mad i den offentlige mad-service og de offentlige køkkener som et supplerende tilbud til det alt for meget kød i eksempelvis ældreplejen.
En mere plantebaseret kost er, udover at være mere klimavenlig, også godt for sundheden og betyder flere leveår. Det viser en beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.
Omstilling af dansk landbrug – ja tak!
SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Derfor har ni grønne organisationer udgivet rapporten ”Fra foder til føde II”, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kunne se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.
Ifølge visionen bør der i 2040 kun være 35 millioner husdyr i Danmark mod over 200 millioner i dag. Det betyder 95 procent færre svin, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder at landbruget bliver selvforsynende med foder uden import af eksempelvis Soya.
Derudover skal alle dyr have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver 100 procent økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.
Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at landbruget, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!
Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i stor hast bør bevæge os den vej.
Sådan ligger landet
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal.
Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.
Ny solcellepark i drift
Vust Home Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt videre.
Parken er opført på 47, 8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.
Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Kommunalt klimaselskab viser sol vejen
Furesø Byråd har den 30. august 2023 endelig besluttet at etablere et anpartsselskab med navnet Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023. Derved bliver det muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale bygninger. Furesø Kommune har finansieringen på plads og er langt med første udbud.
Furesø Kommune vil være eneejer af selskabet og vil hæfte for 80 % af gælden. Det betyder, at hvis selskabet mod forventning udfordres økonomisk, vil byrådet skulle beslutte, om selskabet skal fortsætte eller om selskabet skal opløses
Formålet med Selskabet er ikke at generere et økonomisk afkast til Furesø kommune, men alene at skabe muligheden for etablering af solceller indenfor en økonomi i balance over sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag.
Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen lovligt kan eje. Selskabet skal derfor som udgangspunkt sælge sin el til markedspris. Selskabets indtægter kommer fra cirka 70 procent af salg af el til kommunen og resten fra salg til elnettet.
Det er i dag et lovpligtigt, at solcelleanlæg skal udskilles i et kommercielt selskab, for at sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver, som skoler, plejehjem, mv. og kommercielle aktiviteter som forsyningsvirksomhed. Kommunen er en af de allerførste herhjemme, der kommer i gang med solceller på kommunale tage. Erfaringerne kan være med til at inspirerer kommunerne i Vendsyssel til det samme og ikke bare stå tilbage med hænderne i siden og sige det er noget besværligt bøvl.
Senest har tolv kommuner i hovedstadsområdet og forsyningsselskabet Hofor er gået sammen om at undersøge muligheden for at danne et selskab, der kan opsætte solceller på kommunernes bygninger.
En ubekvem klima besked
Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
Gennemsnittet på 13 ton pr per person og spænder fra omkring 8,7 ton CO2 e til omkring 25 ton CO2 e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse på 17 ton CO2 e i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet
Danmark er kun fire procent cirkulært
Ifølge den årlige Circularity Gap Report fra organisationen Circle Economy kan sølle 7,2 procent af den globale økonomi kaldes cirkulær – og det er en tilbagegang fra 9,1 procent i 2018 og 8,6 procent i 2020. Verden forbruger i dag 100 milliarder ton materialer årligt og giver derved anledning til 70 procent af de globale drivhusgasudledninger, mens udvinding og oparbejdning af materialer er ansvarlig for over 90 procent af biodiversitetstabet og presset på vandressourcerne.
Tirsdag 29 august 2023 offentliggjordes for første gang en tilsvarende Circularity Gap Report Denmark, udarbejdet af Circle Economy for Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, Teknologisk Institut, DTU med flere.
»Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark,« lyder første sætning i rapporten, præsenteret på Christiansborg.
»Danmark er kun fire procent cirkulært – og mangler dermed 96 procent i forhold til fuld cirkularitet,« hedder det. Det afspejler, at hver dansker i gennemsnit forbruger 24,5 ton jomfruelige materialer årligt – metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer. I EU er gennemsnittet 17,8 ton pr. person, i verden 11,9 ton – og det estimerede bæredygtige forbrug otte ton pr. person.
Derfor tæller landbrugets afgrøder ikke med i klimaregnskabet
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregnes kun langtidslagring af kulstof over en 100-årig periode, eksempelvis ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Når planterne vokser på marken optager de CO2 fra luften og kulstoffet danner dermed fundamentet for et godt udbytte.
Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder til husdyr eller til fødevarer til mennesker, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes den CO2 igen til atmosfæren, som planterne har optaget i vækstperioden. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at de kuldioxidækvivalenter (CO2e) som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Forklaringen kan også ses i en film fra SEGES Innovation, hvor der bliver forklaret, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger.
Ifølge IPCC’s 5. vurderingsrapport er Global Warming Potential (GWP) over en 100 årig periode 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100 år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO2, mens 1 ton lattergas svarer til 265 ton CO2. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Database: Hvad sprøjter landmanden med
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne.
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis man er generet.
Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra gylle.dk kan enhver slå op og se, hvad landmanden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Udbud på Energiø i Nordsøen udsat
Regeringen har sat processen med udbud på energiø Nordsøen i stå fordi økonomien er udfordret. I dets nuværende form er statens omkostninger med over 50 milliarder kroner for store og risiciene for mange. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.
Nu skal alternativerne, der kan gøre projektet rentabelt, undersøges nøjere. Det vil udsætte udbudsrunden yderligere med mindst et halvt år.
Aftale om mere havvind
Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Læs mere om vindenergi
VERDENS STØRSTE TRÆBY PÅ VEJ I STOCKHOLM
Det svenske ejendomsselskab Atrium Ljungberg har store planer for området Sickla i Nacka kommune, og allerede i 2027 vil de første huse stå klar i det, der skal ende med at blive verdens største træby.
Stockholm Wood City dækker 250.000 kvadratmeter og ligger i de centrale dele af Sickla. Området kommer til at indeholde ca. 7.000 nye arbejdspladser og 2.000 boliger. Udvidelsen af Stockholm Wood City vil ske i etaper, hvor det første spadestik er planlagt til at blive taget i 2025, og de første bygninger forventes at stå færdige i 2027.
Det danske arkitektfirma Henning Larsen er involveret i projektet
Rapport – klimapåvirkning fra træbyggerier
Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.
Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.
Gør din have mere vild
På Naturmødet i Hirtshals præsenterede forsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Beate Strandberg en ny hjemmeside, som skal inspirere de private haveejere til at sikrer bedre rammer for insekter og andre smådyr. Det skete under parolen: “Ud med de eksotiske blomster og buske og ind med hjemmehørende danske arter”
På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.
De fleste planter er flerårige og næsten alle er hjemmehørende i Danmark. Du kan få mere inspiration i artiklen sammen om et vildere Danmark.
God information
Vind og sol produktion lige nu
Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu. Følg også med i elprisens udvikling i dag time for time.
Følg med i vindmølleproduktion
Se hvor meget 4 vindmøller på Hirtshals Havn producerer lige nu af Hirtshals elforbrug.
Se hvor meget 6 vindmøller opstillet i Egebjerg ved Ugilt fortrænger af Hjørring Kommunes CO2 udledning. Siden giver også adgang til Vind i skolen med elevopgaver og svar på de fleste spørgsmål om vindmøller og vindenergi.
Følg elprisen på Nord Pool
Prisen for elektricitet bliver fastsat til på den nordiske elbørs, der hedder Nord Pool. Elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og varierer fra time til time.
På Nord Pool fastsættes strømprisen for det kommende døgn
Omkring kl. 13 hver dag kan du altså se den næstkommende dags spotpriser.
Vælg DK1 samt priser i DKK i stedet for EUR. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Østdanmark og inkluderer Sjælland og Bornholm.
Elprisens udvikling
Elprisstatistikken er ført siden 2006. Statistikken giver et overblik over, hvordan de gennemsnitlige priser på el har udviklet sig siden da.
Tøm køleskabet opskrifter – før madspild
Madspildet i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.
Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste råvarer om til ny lækker mad før de ender som madspild.
Beregn klimaaftryk på opskrifter og fødevarer
CO2beregner.nu er et nemt og intuitivt værktøj til at få et hurtigt overblik over klimaaftryk på opskrifter og fødevarer.
Beregneren er for alle, der ønsker at se, hvor stort klimaaftryk en bestemt fødevaregruppe har, og den kræver ingen tilmelding.
CO2-beregneren er baseret på den nyeste data fra Den store klimadatabase.
Beregn drivhusgasemissioner forårsaget af din flyrejse
På hjemmesiden flightemissionmap.org kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.
Beregn hvor meget CO2 din rejse udleder
Beregn din transport udledning ved at finde din distance i km. Bemærk, at udledningen for biler (brændstof og el) tager udgangspunkt i, at der kun sidder én person i bilen. Sidder der flere, skal udledningen deles mellem passagerne.
Hvor meget drivhusgas udleder verden hvert år?
Diagrammet viser ændringen i de globale drivhusgasemissioner over tid. Der er mulighed for at se, hvor meget de enkelte lande udleder i alt og per indbygger.
Simpel klimaberegner
Få retning på, hvor meget CO2 og andet klimagas, du cirka udleder på et år. Det tager blot to minutter.
CO2-lagerberegner
Prøv Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine grydeskeer, trægulve, stole og andre træprodukter gemmer på og derfor holder ude af atmosfæren.
Gasflow, lagerfyldning og biogas i Danmark
Biogas Danmark har udarbejdet et interaktivt kort, der gør det muligt at få et løbende opdateret overblik over gasflow og lagerfyldning i Danmark, herunder andelen af gasforbruget fra biogas.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.
Læs tidligere artikler, som løbende bliver opdateret
Sammen om et VILDERE Danmark. Her kan du følge med i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune og se hvilken kommune i Vendsyssel, som har mest naturkapital, samt få viden og inspiration til at gøre haven og kommunen mere vild til fordel for bier, sommerfugle og andre insekter.
Klimaborgertingets arbejde er afsluttet med 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Nu har ministerierne gennemgået forslagene. og vurderet, at 48 forslag vil blive inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.
Vindmølleprojektet Rendbæk Øst blev ikke slået hjem, vindmøllerne bliver stillet op!
Efter klager og opsættende virkning er Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. december kommet frem til en afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose. Dermed er vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg endelig gældende.
Fik du ikke læst
Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste