Velkommen til Vendsyssel Energi – og Miljøforening
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en medlemsforening, der arbejder for en decentral udbygning af energiforsyningen med hovedvægten lagt på energibesparelser og vedvarende energi.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening er uafhængig af politiske og økonomiske interesser.
Læs mere om foreningens synspunkter og gruppernes arbejde under fanen ”Aktiviteter og projekter.”
– eller tryk på efterfølgende link:
Pris på opvarmning af ens huse i Vendsyssel
Stop for udvinding af olie og gas
Skifergas – historisk overblik
Korte nyheder
Omstilling af dansk landbrug – ja tak!
SVM-regeringen har opgivet at nedsætte et bredt partnerskab, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.
Derfor har ni grønne organisationer udgivet rapporten ”Fra foder til føde II”, der viser, hvordan dansk landbrug og fødevareproduktion kunne se ud, hvis Danmark som land respekterede planetens naturressourcegrundlag udtrykt som 9 planetære grænser, og Danmark samtidigt overholde den danske klimalov, Paris-aftalen og internationale bindende målsætninger inden for vandmiljø, natur, biodiversitet, dyrevelfærd og drikkevand.
Resultatet af organisationernes arbejde lægger op til en komplet forandret landbrugsproduktion for både økologiske og traditionelle landmænd.
Ifølge visionen bør der i 2040 kun være 35 millioner husdyr i Danmark mod over 200 millioner i dag. Det betyder 95 procent færre svin, 70 procent færre kvæg og 75 procent mindre fjerkræ. Det betyder at landbruget bliver selvforsynende med foder uden import af eksempelvis Soya.
Derudover skal alle dyr have mulighed for at være ude under åben himmel. Godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal svarende til 680.000 hektar tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov. Landbruget bliver 100 procent økologisk så vi i fremtiden kan hente rent drikkevand uden pesticider direkte fra grundvandet.
Et landbrug, der indrettes, som de 9 organisationer foreslår, vil kunne imødekomme proteinbehovet til godt 12 millioner mennesker. Det betyder, at landbruget, når det indrettes efter det fremlagte scenarie, producerer mere protein, end det der produceres netto fra dansk landbrug i dag – det giver grobund for eftertanke!
Meget skal dog ændre sig, hvis visionen nogen sinde skal finde et politisk flertal i Folketinget – men vi kan ikke komme uden om at vi i stor hast bør bevæge os den vej.
Sådan ligger landet
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa, hvor landbrugsjorden udgør 59 procent af arealet. Danske landbrug dyrker foder til husdyr på 80 pct. af landbrugsarealet, svarende til 47 pct. af hele Danmarks areal.
Publikationen ”Sådan ligger landet” sætter tal på landbrugets konsekvenser for natur, miljø, klima og dyrevelfærd.
Klimaretssag mod Danish Crown
Vestre Landsret skal tage stilling til om der er sket en overtrædelse af markedsføringsloven og om forbrugerne er blevet vildledt af Danish Crown i forbindelse med firmaets brug af betegnelsen ”Klimakontrolleret gris” og sloganet ”Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror” om sit svinekød i en kampagne tilbage i 2020.
Sagen er kulminationen på en årelang kamp for at bremse virksomheder, der markedsfører deres produkter som grønne, bæredygtige eller klimavenlige uden at have dokumentationen i orden.
Det er Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening der har sagsøgt Danish Crown for vildledning af forbrugerne. Retssagen, der starter i Viborg den 20. november, vil blive fulgt af mange virksomheder, fordi den kan blive en principiel rettesnor for, hvor grænserne går for markedsføring på klimaområdet. Uanset udfaldet i landsretten vil sagen formentlig ende i Højesteret.
Ifølge Forbrugerombudsmandens kvikguide skal markedsføring af klima- eller miljøudsagn være korrekte og klart formulerede, så vi forbrugere kan forstå dem. Endvidere skal virksomheder kunne dokumentere udsagnene via henvisning til offentligt materiale og undersøgelser fra uafhængige eksperter.
Landbrug og Fødevarer og Dansk Industri er indtrådt som støtte for Danish Crown, og her lægger man blandt andet vægt på, at de nuværende regler for grøn kommunikation bliver fortolket for strengt af Forbrugerombudsmanden. På den anden side af bordet har Forbrugerrådet Tænk stillet sig som støtte for de grønne organisationer og forbrugerne.
Retssagen indledes i Vestre Landsret mandag den 20. november og løber over seks retsdage: den 20.-22. november og den 4.-6. december.
De tre første dage i sagen er nu overstået. Ifølge Klimabevægelsen gik dagene blandt andet med at høre vidneforklaringer fra de mange Danish Crown-chefer. Klimabevægelsen peger på fem tilfælde hvor deres advokater fik presset Danish Crown. Sagen fortsætter den 4. december.
Uanset dommen kan vi fortsætte med at spise efter de danske kostråd – mere plantebaseret og meget mindre kød og så bør vi være forsigtige med at bruge begrebet bæredygtigt. For bæredygtighed handler om at give jorden videre til næste generation i lige så god stand, som vi overtog den – og det sker ikke!
Høring om atomkraft
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets høring den 16. november 2023 i Landstingssalen på Christiansborg. Høringen kan ses på Folketingets TV.
Formålet med høringen er at få belyst, hvilke typer af atomkraft der findes i dag, og hvor langt man er i udviklingen af nye atomkraftteknologier. Hvad er potentialet, og hvilke udfordringer er der forbundet hermed?
Folketinget besluttede i 1985, at atomkraft ikke skal indgå i den offentlige energiplanlægning. Spørgsmålet har siden været debatteret flere gange i Folketingssalen, uden at det har ændret beslutningen.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening siger vi nej tak til atomkraft. Kernekraft er ikke vedvarende energi. Derfor ser vi ikke kernekraft, som en del af den grønne omstilling i Danmark. Vi anerkender at kernekraft har det laveste CO₂-aftryk sammenlignet med andre energikilder så længe der ikke sker utilsigtede hændelser. Når det er sagt er kernekraft en farlig energikilde med hensyn til affald, uran og sikkerhed.
For yderligere om kernekraft kan vi henvise til Miljøorganisationen VedvarendeEnergis synspunkt om atomkraft. Organisationen arbejder for en grøn omstilling baseret på 100 procent vedvarende energikilder.
Ny solcellepark i drift
Vust Home Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt videre.
Parken er opført på 47, 8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.
Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Nu nærmer vinteren sig og det bliver koldere
De seneste års udvikling har vist, at forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik påvirker hinanden.
Danmarks forsyningssituation vurderes at være stabil for gas, el, olie og biomasse i øjeblikket.
Elprisen er fortsat svingende, men har i år generelt ligget på et lavere niveau, svarende til niveauet i 2021.
Gasprisen er svingende og været tæt på niveauet fra før udfasning af russisk gas. Der er en tendens til at gasprisen nu er let stigende. Tidligere importerede EU ca. 40 pct. af sin gas gennem rør fra Rusland. Dette tal er nu nede på 8-11 pct. Til gengæld modtager de europæiske lande øgede mængder af flydende skiffergas fra USA, hvilket ikke er godt for miljøet.
Det europæiske gasmarked er frit og sammenkoblet. Det betyder, at en lagerfyldning på 98 procent på tværs af EU er afgørende for prisen og forsyningssikkerheden i Danmark, selvom vi selv producerer meget biogas og gas i Nordsøen.
Energistyrelsen vurderer, at der er lav risiko for mangel på træpiller i den kommende fyringssæson. Priserne er faldet siden sidste år, men højere end i 2021.
Oliepriserne er grundlæggende svingende. Der er stor usikkerhed på oliemarkedet, primært grundet konflikten mellem Israel og Palæstina, men også pga. dårlige økonomiske fremskrivninger på verdensplan. Forventningen er derfor fortsat høje og let stigende priser vinteren ud.
2022 var et år, hvor energiforbruget blev lagt om i mange danske hjem. Stigende priser, klimahensyn og forsyningskrise har bidraget til, at syv ud af ti danskere har sat ind med bevidste handlinger for at sænke deres energiforbrug. Det heller ikke overraskende, at økonomien er dén faktor, der motiverer flest danskere til at ændre deres daglige vaner og adfærd, viser tal fra Energistyrelsens Energibarometer.
Opretholder danskerne det seneste års sparevaner, og udetemperaturen og blæst bliver gennemsnitligt, så vil det gavne energiforsyning, klima og pengepung.
Fire års arbejde på Bornholm mod folkeejet vindenergi til havs er slut
Det ser ud til at fire års rejse mod grøn, folkeejet vindenergi til havs ved Bornholm er slut. Energistyrelsen har meddelt afslag på Bornholms Havvinds ansøgning om forundersøgelsestilladelse. Afslaget begrundes med at det aktuelle havområde ikke vurderes relevant for udnyttelse af vedvarende energi.
Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind, som har sendt ansøgning om forundersøgelsestilladelse vil drøfte de næste skridt frem mod første ordinære generalforsamling. I den forbindelse håber de på politisk opbakning i aftalekredsen bag havplanen.
Borgerenergifællesskabet skriver i deres nyhedsbrev 10. oktober 2023: ”Det er bestemt værd at kæmpe for, at der fortsat er mulighed for det lokale initiativ i den grønne omstilling, og at der fortsat er plads til lokalt ejerskab af vores energiproduktion.”
At regeringen og klimaministeren lægger sådanne tekniske hindringer i vejen for et vindprojekt med lokal forankring og ejerskab, når vi har så hårdt brug for mere sol- og vindenergi – det fatter vi ikke i Vendsyssel Energi- og Miljøforening.
Kommentering af Klimastatus og -fremskrivning 2023
Klimarådet udgiver i dag den 14. oktober sine kommentarer til Energistyrelsen Klimastatus og -fremskrivning 2023. Her er tendensen igennem flere år været den samme, at der stadig skal findes flere reduktioner for at nå 2025-målet.
For at nå 2025-målet skal udledningerne reduceres mellem 50 og 54 pct. i forhold til 1990. Klimafremskrivningens opgørelse viser, at udledningerne svarer til en reduktion på 49 pct. Det vil sige at der mangler 0,6 mio. ton CO2-ækvivalenter og 3,7 mio. ton CO2e for at nå mål spændet.
Klimastatus og – fremskrivning 2023 opgør reduktionsbehovet for 2030-målet til 5,4 mio. ton CO2e. Det svarer til en reduktion på 63 pct. i forhold til 1990. Her er en CO2 afgift på landbrugets produktion blandt nøglerne til 2030-målet kommer i hus.
Den årlige udgivelse Klimastatus og -fremskrivning fra Energistyrelsen er et centralt værktøj i klimalovens årshjul, fordi den synliggør behovet for nye klimapolitiske tiltag. Klimarådet skal i henhold til klimaloven kommentere fremskrivningen.
I fremskrivningen opgøres reduktionsbehovet for målene i enkeltårene 2025 og 2030. Det gøres på trods af, at klimalovens bemærkninger foreskriver, at 2025-målet skal opgøres som et gennemsnit af årene 2024-2026. Ligeledes skal 2030-målet opgøres som et gennemsnit af årene 2029-2031. Årsagen er ifølge lovens bemærkninger, at treårige gennemsnit reducerer betydningen af forskellige udsving i udledningerne i enkeltår.
For 2025-målet undervurderer fremskrivningen med god sandsynlighed reduktionsbehovet. Vedrørende 2030-målet er der områder, der trækker i retning af et større reduktionsbehov, end fremskrivningen viser, men også områder, der trækker i retning af et mindre reduktionsbehov. Samlet set er tendensen; at Danmark er på rette vej med den usikkerhed der endnu en gang er.
En fornuftig måde at minimere usikkerheden vil være, at Folketinget vedtager en samlet klimaindsats, der forventes at nå lidt over klimamålene for på den måde at opnå en højere grad af sikkerhed for, at målene kan nås.
Senest har Regeringen oplyst at de vil hæve dieselafgiften med 60 øre inklusiv moms per liter fra 2025. Den hævede afgift skal få de kørerglade danskere til at køre mindre i bil eller vælge en elbil. Regeringen skønner, at det vil reducere udledningen med 0,5 millioner ton CO2 årligt.
Plantefonden første ansøgningsrunde
Plantefonden for Plantebaserede Fødevarer har ifølge Landbrugsstyrelsen modtaget i alt 101 ansøgninger om projektmidler, der skal udvikle den plantebaserede fødevaresektor i Danmark.
Den store interesse har betydet at der er søgt støtte for et beløb på over 207 mio. kroner. Fondens pulje til uddeling i 2023 er på 58,2 mio. kr., så det er nu op til bestyrelsen at prioritere projekterne.
Følgende indsatsområder vil blive prioriteret højst:
- Projekter der vil øge andelen af plantebaseret mad i offentlige og private storkøkkener og foodservices
- Projekter der vil øge danskernes private forbrug af plantefødevarer
- Projekter der vil øge efterspørgslen på danske plantefødevarer på eksportmarkederne
Vendsyssel Energi- og Miljøforening håber godkendte leverandører af mad-service i Vendsyssel er blandt ansøgningerne, fordi madtilbuddene fuldstændig mangler tilbud om plantebaserede måltider. Det skrev vi om tilbage i foråret 2022.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer er en del af den politiske aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Fonden forventer, at der vil være en årlig runde med uddeling af midler.
Fondens formål er at bidrage til at udvikle plantefødevaresektoren. En større andel af plantebaserede fødevarer i produktionen og på vores tallerkener skal medvirke til at reducere klima- og miljøbelastningen fra dansk landbrug, og samtidig til at omstille fødevareproduktionen. Plantefødevarebranchen er nemlig en sektor i vækst med nye indtjenings- eksport- og jobmuligheder.
Kommunalt klimaselskab viser vejen
Furesø Byråd har den 30. august 2023 endelig besluttet at etablere et anpartsselskab med navnet Furesø Kommunes Klimaselskab af 2023. Derved bliver det muligt at sætte solceller på tagene af skoler, sportshaller og andre kommunale bygninger. Furesø Kommune har finansieringen på plads og er langt med første udbud.
Furesø Kommune vil være eneejer af selskabet og vil hæfte for 80 % af gælden. Det betyder, at hvis selskabet mod forventning udfordres økonomisk, vil byrådet skulle beslutte, om selskabet skal fortsætte eller om selskabet skal opløses
Formålet med Selskabet er ikke at generere et økonomisk afkast til Furesø kommune, men alene at skabe muligheden for etablering af solceller indenfor en økonomi i balance over sigt. Hvis der genereres overskud, investeres det i nye klimatiltag.
Selskabet er en kommerciel virksomhed, som kommunen lovligt kan eje. Selskabet skal derfor som udgangspunkt sælge sin el til markedspris. Selskabets indtægter kommer fra cirka 70 procent af salg af el til kommunen og resten fra salg til elnettet.
Det er i dag et lovpligtigt, at solcelleanlæg skal udskilles i et kommercielt selskab, for at sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver, som skoler, plejehjem, mv. og kommercielle aktiviteter som forsyningsvirksomhed. Kommunen er en af de allerførste herhjemme, der kommer i gang med solceller på kommunale tage. Erfaringerne kan være med til at inspirerer kommunerne i Vendsyssel til det samme og ikke bare stå tilbage med hænderne i siden og sige det er noget besværligt bøvl.
En ubekvem klima besked
Danskernes klimaaftryk på 13 ton CO2-ækvivalenter i gennemsnit per indbygger er blandt verdens største fremgår det i den uafhængige tænketanke CONCITOs opdaterede beregning af Danmarks globale forbrugsudledninger. Det er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger.
Gennemsnittet på 13 ton pr per person og spænder fra omkring 8,7 ton CO2 e til omkring 25 ton CO2 e pr person per år og inkluderer derudover også klimaaftryk fra babyer, børn og mennesker på plejehjem, som har helt anderledes forbrugssammensætninger og lavere klimaaftryk end gennemsnittet.
Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter.
Det nye resultat er et fald siden CONCITOs tidligere opgørelse på 17 ton CO2 e i 2014, men det vurderes ikke at være på grund af ændrede forbrugsmønstre i Danmark.
Hovedårsagen er, at elproduktionen i stigende grad kommer fra vindmøller og solceller og dermed er mindre klimabelastende. 1 ton CO2e beror på forskelle i metode og datakvalitet
Danmark er kun fire procent cirkulært
Ifølge den årlige Circularity Gap Report fra organisationen Circle Economy kan sølle 7,2 procent af den globale økonomi kaldes cirkulær – og det er en tilbagegang fra 9,1 procent i 2018 og 8,6 procent i 2020. Verden forbruger i dag 100 milliarder ton materialer årligt og giver derved anledning til 70 procent af de globale drivhusgasudledninger, mens udvinding og oparbejdning af materialer er ansvarlig for over 90 procent af biodiversitetstabet og presset på vandressourcerne.
Tirsdag 29 august 2023 offentliggjordes for første gang en tilsvarende Circularity Gap Report Denmark, udarbejdet af Circle Economy for Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, Teknologisk Institut, DTU med flere.
»Et ressourceforbrug langt over gennemsnittet i EU og på verdensplan, det er, hvad vi står med i Danmark,« lyder første sætning i rapporten, præsenteret på Christiansborg.
»Danmark er kun fire procent cirkulært – og mangler dermed 96 procent i forhold til fuld cirkularitet,« hedder det. Det afspejler, at hver dansker i gennemsnit forbruger 24,5 ton jomfruelige materialer årligt – metaller, mineraler, biomasse og fossile brændstoffer. I EU er gennemsnittet 17,8 ton pr. person, i verden 11,9 ton – og det estimerede bæredygtige forbrug otte ton pr. person.
Derfor tæller landbrugets afgrøder ikke med i klimaregnskabet
Når klimabelastningen for dansk landbrug gøres op, bygger det på beregningsmetoder fra FN’s klimapanel IPCC. Disse beregningsmetoder er de samme over hele verden, og de giver dermed mulighed for at medlemslande kan sammenlignes på tværs af landegrænser.
I beregningerne fra IPCC medregnes kun langtidslagring af kulstof over en 100-årig periode, eksempelvis ved nedmuldning af halm eller brug af biokul.
Når planterne vokser på marken optager de CO2 fra luften og kulstoffet danner dermed fundamentet for et godt udbytte.
Når afgrøderne høstes, anvendes de til foder til husdyr eller til fødevarer til mennesker, og når foderet eller fødevarerne omsættes i kroppen, udledes den CO2 igen til atmosfæren, som planterne har optaget i vækstperioden. I de fleste tilfælde er den CO2, der optages i afgrøderne, udledt til atmosfæren igen i løbet af det første år.
Tiden, hvor CO2 er bundet i afgrøden som plantebiomasse, er altså for kort tid til at have en nævneværdig effekt på klimaet, hvorfor det ikke medregnes. Men det betyder dog også, at de kuldioxidækvivalenter (CO2e) som dyr og mennesker udleder, når de fordøjer maden, heller ikke medregnes i klimaregnskabet.
Forklaringen kan også ses i en film fra SEGES Innovation, hvor der bliver forklaret, hvorfor afgrødernes optag af CO2 ikke tæller positivt i klimaregnskabet hos den enkelte landbruger.
Ifølge IPCC’s 5. vurderingsrapport er Global Warming Potential (GWP) over en 100 årig periode 28 for metan og 265 for lattergas. 1 ton metan over 100 år har dermed en opvarmende effekt svarende til 28 ton CO2, mens 1 ton lattergas svarer til 265 ton CO2. GWP20, svarende til effekten over en 20-årig periode, er til sammenligning 84 for metan og 264 for lattergas.
Database: Hvad sprøjter landmanden med
Bor man ude på landet som nabo til et konventionelt landbrug, så sker det, at marksprøjten kommer ganske tæt på ens ejendom, når der udbringes planteværnsmidler på afgrøderne.
Problemet med utilsigtet sprøjtning af private ejendomme er så udbredt, at Miljøstyrelsen har oprettet en særlig spørgsmål-og-svar side, hvor man kan søge oplysninger om, hvad man kan gøre, hvis man er generet.
Kører en sprøjtemaskine helt op til skel, og det ikke er vindstille, synes mange, at det ville være rart at vide, hvad der er for kemikalier, der blæser ind over ens hus og have. Ikke mindst i lyset af mediernes mange advarsler mod PFAS-kemikalier, der findes i de mest populære planteværnsmidler.
Nu er der hjælp at hente. Med en helt ny database fra gylle.dk kan enhver slå op og se, hvad landmanden sprøjter med. Databasen kan også være til hjælp for vandværker, der gerne vil bevare det rene vand i deres boringer, og for miljømyndigheder der fører tilsyn med vores fredede naturområder.
Den nye database er meget enkel at bruge. Man indtaster blot virksomhedens navn eller adresse, og så leverer databasen en komplet liste over sprøjteforbruget i den seneste planperiode. Grundlaget for den nye database er de lovpligtige indberetninger af alle landbrugsvirksomheders forbrug af planteværnsmidler, som offentlighedsloven hjemler indsigt i.
Brændeovne og fejlagtig markedsføring
23 virksomheder har brugt budskaber i deres markedsføring af brændeovne, brænde eller træbriketter om, at brændefyring er miljøvenligt eller CO2-neutralt. Da brændefyring udleder forurenende stoffer og partikler til luften, var markedsføringen vildledende. Forbrugerombudsmanden har indskærpet forbuddet mod vildledning over for virksomhederne og politianmeldt en af dem.
Brændefyring i brændeovne og brændekedler udleder partikler og en række forurenende stoffer som tjærestoffer, dioxiner og flygtige organiske forbindelser, som er skadelige for miljøet. Det gælder også for Svanemærkede brændeovne.
Brugen af brændeovne og brændekedler er ifølge Miljøstyrelsen den største danske kilde til partikelforurening.
Derfor ønsker vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening gerne et forbud mod brændeovne i alle nye huse med varmepumpe og i fjernvarmeområder på grund af luftforurening og dårlig udnyttelse af energien i træet.
Forureningens størrelse og udnyttelse af træet afhænger af et kompliceret samspil mellem størrelse og type af brændeovn og brændekedel, skorsten, brændsel og fyringsvaner.
Ny kapacitet til mere grøn elproduktion
Ønsket om at opstille mere vind og sol står i kø i Vendsyssel. For at det kan lykkes kræver det en nødvendig udbygning af elnettet. Nu har Energinet fået tilsagn fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til at investerer 1,1 milliarder kroner frem mod 2027 i nye højspændingsstationer i området.
Energinets plan er at bygge fire helt nye højspændingsstationer, hver med en elektriskspænding på 150 kilovolt. Der etableres en ny 150 kV-opsamlingsstation syd for den nuværende højspændingsstation Nibstrup, som ligger tæt ved Brønderslev, hvor de nye vedvarende energianlæg, som er på vej kan tilsluttes.
Den nye 150 kV højspændingsstation ved Nibstrup forbindes med to 150 kV kabler til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Nordjyllandsværket.
Der etableres også en ny 150 kV-opsamlingsstation ved Tylstrup. Opsamlingsstationen forbindes til det eksisterende el-transmissionsnet via to nye 150 kV-kabler på 10 km og kobles til en ny 150 kV-højspændingsstation ved Vester Hassing tæt på Nordjyllandsværket.
Opsamlingsstationerne giver mulighed for at tilslutte op til 2.200 MW ekstra sol og vind effekt i de to områder.
Derudover udvides eksisterende 400 kV-højspændingsstationer ved Nordjyllandsværket og Vester Hassing for at kunne indpasse mere elforbrug og elproduktion og sikre elforsyningen i fremtiden.
Efter sommerferien vil Energinet tage kontakt til de berørte lodsejere, som skal ligge jord til udvidelserne og til de kommuner som skal stå for lokalplanprocessen.
Udbud på Energiø i Nordsøen udsat
Regeringen har sat processen med udbud på energiø Nordsøen i stå fordi økonomien er udfordret. I dets nuværende form er statens omkostninger med over 50 milliarder kroner for store og risiciene for mange. Det er en klar betingelse i de politiske aftaler om energiøen i Nordsøen, at den skal være rentabel.
Nu skal alternativerne, der kan gøre projektet rentabelt, undersøges nøjere. Det vil udsætte udbudsrunden yderligere med mindst et halvt år.
Aftale om mere havvind
Regeringen og en lang række partier har den 30. maj 2023 indgået en aftale om udbygning af havvind på 9 GigaWatt, der potentielt kan blive til 14 GW eller mere, såfremt havvindsopstillerne udnytter den frihed, der indgår i aftalen, til at opføre mest muligt kapacitet på arealerne. Læs mere om vindenergi
VERDENS STØRSTE TRÆBY PÅ VEJ I STOCKHOLM
Det svenske ejendomsselskab Atrium Ljungberg har store planer for området Sickla i Nacka kommune, og allerede i 2027 vil de første huse stå klar i det, der skal ende med at blive verdens største træby.
Stockholm Wood City dækker 250.000 kvadratmeter og ligger i de centrale dele af Sickla. Området kommer til at indeholde ca. 7.000 nye arbejdspladser og 2.000 boliger. Udvidelsen af Stockholm Wood City vil ske i etaper, hvor det første spadestik er planlagt til at blive taget i 2025, og de første bygninger forventes at stå færdige i 2027.
Det danske arkitektfirma Henning Larsen er involveret i projektet
Rapport – klimapåvirkning fra træbyggerier
Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.
I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.
Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.
Gør din have mere vild
På Naturmødet i Hirtshals præsenterede forsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet Beate Strandberg en ny hjemmeside, som skal inspirere de private haveejere til at sikrer bedre rammer for insekter og andre smådyr. Det skete under parolen: “Ud med de eksotiske blomster og buske og ind med hjemmehørende danske arter”
På hjemmesiden findplanten.dk kan du finde de rigtige planter til dit biodiversitetsprojekt. Ved hjælp af et enkelt tryk på start kommer du frem til et Danmarkskort. På kortet kan du finde din have og få oplysninger om hvilken plantearter, der er egnede til din havejord. Ved at klikke på en planteart kan du se hvilken fauna arten understøtter.
De fleste planter er flerårige og næsten alle er hjemmehørende i Danmark. Du kan få mere inspiration i artiklen sammen om et vildere Danmark.
God information
Vind og sol produktion lige nu
Se hvor meget el danskerne forbruger, importerer og eksporterer, samt hvor meget solceller, vindmøller og kraftværker producerer lige nu. Følg også med i elprisens udvikling i dag time for time.
Følg med i vindmølleproduktion
Se hvor meget 4 vindmøller på Hirtshals Havn producerer lige nu af Hirtshals elforbrug.
Se hvor meget 6 vindmøller opstillet i Egebjerg ved Ugilt fortrænger af Hjørring Kommunes CO2 udledning. Siden giver også adgang til Vind i skolen med elevopgaver og svar på de fleste spørgsmål om vindmøller og vindenergi.
Følg elprisen på Nord Pool
Prisen for elektricitet bliver fastsat til på den nordiske elbørs, der hedder Nord Pool. Elprisen fastsættes efter udbud og efterspørgsel og varierer fra time til time.
På Nord Pool fastsættes strømprisen for det kommende døgn
Omkring kl. 13 hver dag kan du altså se den næstkommende dags spotpriser.
Vælg DK1 samt priser i DKK i stedet for EUR. DK1 repræsenterer Vestdanmark og inkluderer Jylland og Fyn. DK2 repræsenterer Østdanmark og inkluderer Sjælland og Bornholm.
Elprisens udvikling
Elprisstatistikken er ført siden 2006. Statistikken giver et overblik over, hvordan de gennemsnitlige priser på el har udviklet sig siden da.
Tøm køleskabet opskrifter – før madspild
Madspildet i de danske hjem er den mad, der kunne være spist, som vi smider ud fra køkkenet. Det kan være tilberedt mad, vi ikke fik spist op, eller råvarer, vi ikke nåede at bruge, mens de var friske.
Ved at holde øje med indholdet i dit køleskab kan du med denne ”Tøm køleskabet funktion” finde opskrifter og trylle de sidste råvarer om til ny lækker mad før de ender som madspild.
Beregn klimaaftryk på opskrifter og fødevarer
CO2beregner.nu er et nemt og intuitivt værktøj til at få et hurtigt overblik over klimaaftryk på opskrifter og fødevarer.
Beregneren er for alle, der ønsker at se, hvor stort klimaaftryk en bestemt fødevaregruppe har, og den kræver ingen tilmelding.
CO2-beregneren er baseret på den nyeste data fra Den store klimadatabase.
Beregn drivhusgasemissioner forårsaget af din flyrejse
På hjemmesiden flightemissionmap.org kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.
Beregn hvor meget CO2 din rejse udleder
Beregn din transport udledning ved at finde din distance i km. Bemærk, at udledningen for biler (brændstof og el) tager udgangspunkt i, at der kun sidder én person i bilen. Sidder der flere, skal udledningen deles mellem passagerne.
Simpel klimaberegner
Få retning på, hvor meget CO2 og andet klimagas, du cirka udleder på et år. Det tager blot to minutter.
CO2-lagerberegner
Prøv Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine grydeskeer, trægulve, stole og andre træprodukter gemmer på og derfor holder ude af atmosfæren.
Gasflow, lagerfyldning og biogas i Danmark
Biogas Danmark har udarbejdet et interaktivt kort, der gør det muligt at få et løbende opdateret overblik over gasflow og lagerfyldning i Danmark, herunder andelen af gasforbruget fra biogas.
Klimahåndbog
Søger du lettilgængelig solid og faktabaseret viden om klimavenlig adfærd og livsstil, kan klimasiden.dk være et besøg værd, som supplement til vores hjemmeside.
Læs tidligere artikler, som løbende bliver opdateret
Sammen om et VILDERE Danmark. Her kan du følge med i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune og se hvilken kommune i Vendsyssel, som har mest naturkapital, samt få viden og inspiration til at gøre haven og kommunen mere vild til fordel for bier, sommerfugle og andre insekter.
Klimaborgertingets arbejde er afsluttet med 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Nu har ministerierne gennemgået forslagene. og vurderet, at 48 forslag vil blive inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.
Vindmølleprojektet Rendbæk Øst blev ikke slået hjem, vindmøllerne bliver stillet op!
Efter klager og opsættende virkning er Miljø- og Fødevareklagenævnet den 10. december kommet frem til en afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose. Dermed er vedtaget lokalplan og kommuneplantillæg endelig gældende.
Fik du ikke læst
Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste