Pristjek viser stor forskel på varmeregningen

Posted on by

En ny gennemgang fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening viser prisforskelle på 16.500 kr. om året til varme for samme hus på tværs af fire kommuner i Vendsyssel.

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Hjørring Kommune, viser en undersøgelse vi har foretaget af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel. Dyrest er det i Jammerbugt Kommune viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistik.

Prisstatistikken er udarbejdet den 19. december 2025 på baggrund af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser til Forsyningstilsynet august 2025.

Prisstatistikken viser også store forskelle på priserne på tværs af fjernvarmevirksomhederne i Danmark. Prisen for opvarmning af et standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh er i det billigste tilfælde 5.430 kr. om året, mens den dyreste fjernvarmepris er 44.123 kr. om året. Geografisk er Nordjylland blandt de dyreste områder – kun overgået af Bornholm.

Rangliste for Vendsyssel

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har gennemgået fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste for Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i de fire kommuner.

Billigst i undersøgelsen er Hjørring Varmeværk med en årlig udgift på 11.737 kr. Det dyreste er Manna-Thise Kraftvarmeværk i Brønderslev Kommune, hvor de 200 forbrugere hver skal betale 28.315 kr. årligt. Det placerer værket blandt de ti dyreste i Danmark.

Siden opgørelsen er prisen faldet hos Tversted Fjernvarme og Sæby Varmeværk og er steget hos Hjørring Fjernvarme, Aabybro Fjernvarme og Løkken Fjernvarme. I de større byer, som ligger uden for top10, er prisen faldet i Brønderslev og steget i Frederikshavn.

Prisstigninger i Hjørring og Lørslev

Siden opgørelsen har Hjørring Varmeforsyning, trods sin position som den billigste, måttet hæve prisen, så et standardhus nu koster 13.303 kr. om året. Stigningen skyldes, at prisen på affaldsvarme fra selskabet Nordværk har været 30 procent højere end forventet i 2025. Det sker på trods af, at affaldsvarme ifølge varmeforsyningsloven som udgangspunkt skal være billigere end andre varmekilder.

For at sikre fremtidens varmepriser planlægges der en varmepumpe på 1 MW baseret på drikke- og spildevand i samarbejde med Hjørring Vandselskab. Produktionen skal suppleres med strøm fra egen vindmølle ved Hjørring Renseanlæg, hvilket er muliggjort via en nylig ændring i kommuneplanen.

Værre ser det ud i Lørslev, hvor fjernvarmeprisen er steget med 44,9 procent. Det giver en placering blandt de ti værker i Danmark med de største prisstigninger det seneste år. Prisen for et standardhus i Lørslev er gået fra 18.456 kr. til 26.737 kr., hvilket er en stigning på 8.281 kr., som skyldes en kombination af øgede driftsomkostninger og tidligere års underskud. Da fjernvarmeprisen reguleres efter “hvile-i-sig-selv”-princippet, betyder det, at underskud skal føres tilbage til forbrugerne via prisen det efterfølgende år.

Mange årsager til prisforskelle

I de fire kommuner i Vendsyssel er den gennemsnitlige varmepris det seneste år steget med 191 kr. fra 18.553 til 18.744 kr. I Danmark er gennemsnitsprisen 18.037 kr. Til sammenligning koster det 17.156 kr. at opvarme tilsvarende hus med en luft til vandvarmepumpe, nå forbrug, levetid og andre udgifter er medregnet.

De forskellige fjernvarmeselskabers prisforskelle skyldes ofte varmetab i ledningsnet, forskellige investeringstidspunkter, afskrivninger på varmeanlæg og ledningsnet, handel med gratis tildelte CO2 kvoter, samt valg af brændsler.

Derudover er der en tendens til, at flere fjernvarmeselskaber indfører sæsondifferentierede priser med højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være op mod 25 procent, hvilket betyder, at en fjerdedel af det indkøbte brændsel aldrig når ud til kunden som indtægtsgivende varme.

Men også dårlig afkøling af fjernvarmevandet i husene, har indvirkning på varmetabet i ledningsnettet. Derfor har varmeselskaberne også indført en afgift som skal motivere den enkelte fjernvarmekunde til at udnytte varmen bedst muligt, altså trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur. Skagen Varmeforsyning oplyser, at hver gang returtemperaturen sænkes en grad, sparer værket ca. 140.000 kr. årligt i sparet varmetab og pumpeenergi og lavere CO2-udledning.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2026 forventes at være færdig i juli 2026.

Posted in Nyheder

Det Grønne Råds fremtid i Brønderslev Kommune er usikker

Posted on by

Kommunerne spiller en vigtig rolle på vejen mod et mere grønt og klimaneutralt Danmark om 20 år. Det sker blandt andet gennem deres planlægning af vedvarende energi og Grøn Trepart, men også ved at sikre den demokratiske samtale med borgerne om den grønne omstilling, vi står overfor.

Derfor er det også uheldigt, at et enigt Brønderslev Byråd har besluttet, at kommunens Grønne Råd fremover kun skal mødes 2 gange om året i stedet for 4 gange, uden at rådet er blevet orienteret og havde mulighed for at udtale sig. Den eneste i Det Grønne Råd, som var bekendt med beslutningen, var formanden.

Det er en fast praksis, at direktionen sammen med de politiske partier ved starten af en ny fireårig byrådsperiode ser på omfanget af råd og nævn og mødefrekvensen for at sikre en optimal anvendelse af de administrative og politiske ressourcer, der bruges i kommunen.

På et møde før kommunevalget kommer Brønderslev Kommunes magtfulde direktion frem til, at der skal ske besparelser både økonomisk og politisk i de borgerrelaterede råd og nævn, der fungerer som bindeled mellem borgerne, forvaltningen og de folkevalgte politikere. Besparelserne fremgår af et direktionsnotat af 4. november 2025 og rammer ud over Det Grønne Råd også Landdistriktsrådet, Det Lokale Arbejdsmarkedsforum og endelig Grundvandsrådet, som ender med at bliver nedlagt, selv om der er stigende problemer med at holde sprøjtegift og kvælstof væk fra drikkevandet.

Direktionens ændringsforslag blev besluttet på byrådsmødet den 26. november 2025 og blev første gang drøftet med formændene for de politiske partier i Brønderslev Byråd på et møde den 12. november 2025 – altså før dagsordenen til mødet i Det Grønne råd blev udsendt. Der er intet referat fra mødet, hvor alle de politiske partier siger god for ændringerne. Det indbefatter også den konservative partileder, der er formand i både Landsbyrådet og Det Grønne Råd.

Den 20. november holdt Det Grønne Råd møde og efter ønske fra rådets forrige møde, skulle rådets arbejde evalueres med fokus på dets kommissorium og sammensætning samt retningslinjer for uddeling af Natur- og Miljøprisen. Diskussionen i Det Grønne Råd skete på mødet, uden at medlemmerne havde kendskab til, at de fremover kun skulle mødes to gange årligt.

Når man kigger dagsordnerne igennem fra de sidste fire år, fremgår det tydeligt, at de fleste sager i Det Grønne Råd kun er til orientering efter politiske beslutninger i udvalgene og byrådet. Ønsker fra de fleste medlemmer i Det Grønne Råd er også, at de gerne vil inddrages før beslutningerne tages, så det er muligt at komme med udtalelser og forslag. Det er i løbet af de seneste fire år igen og igen blevet nævnt, at Det Grønne Råd gerne ville have haft indflydelse på kommunens Klimaplan, boligpolitik og naturpolitik og andre politikker, før de var skrevet færdige og vedtaget.

Disse ønsker er kun i et enkelt tilfælde bragt videre, uden det ændrede noget ved den endelige beslutning. Det bør dog nævnes, at Det Grønne Råd nedsatte en ad hoc gruppe, som bidrog til kampagnen “Brønderslev Goes Wild”, som var Brønderslev Kommunes deltagelse i Miljøministeriets konkurrence med det formål at fremme biodiversiteten og blive Danmarks vildeste kommune. På Brønderslev Kommunes hjemmeside står der ikke et ord om, at det var Det Grønne Råd, som var projektets drivende kraft.

At de forskellige foreninger fortsat møder op til møderne uden at have politisk indflydelse og indflydelse på, hvad der skal behandles i rådet, skyldes, at det giver stor værdi at kunne holde sig orienteret om, hvad der foregår i kommunen og have indblik i, hvad de andre foreningers synspunkter og holdninger er til de forskellige emner.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi af den overbevisning, at 2 årlige møder uden væsentlige ændringer af Det Grønne Råds arbejde, vil betyde, at rådet ikke kan leve op til sit formål og på et tidspunkt, vil blive nedlagt.

Med vedtagelse af Brønderslev Kommunes nye Klima- og Beredskabsudvalg kunne der i det i den forbindelse også være en fordel at nedlægge Det Grønne Råd og Landdistriktsrådet til fordel for et nyt rådgivende klimaråd, som selv vælger sin formand og referer til Teknik- og Miljøudvalget og Klima- og Beredskabsudvalget, som begge deltager i klimaudvalget.

Det Grønne Råd i Brønderslev Kommune blev oprettet engang i halvfemserne. Rådet har igennem årene været debatforum for kommunens politik vedrørende generelle og principielle spørgsmål med relation til natur og miljø og senere også klimapolitikken.

Begrundelsen for direktionen og byrådets beslutning om at vedtage 2 årlige møder i stedet for 4 møder er, at omfanget og tyngden i de sidste fire års dagsordner ikke har været af en størrelse, der nødvendiggør fire møder om året og af hensyn til de økonomiske omkostninger. Det er forvaltningen for Teknik- og Miljø, der i sidste ende suverænt vælger indholdet til møderne i Det Grønne Råd.

Desværre valgte politikerne ”som en tyv om natten”, at følge direktions ønske om besparelser og mindre dialog med borgerne. I sidste ende kan manglende borgerinddragelse bidrage til utilfredshed og flere henvendelser og ønske om aktindsigt fra aktive foreninger.

Posted in Nyheder

Varmeværk hæfter for det opkøbte selskabs medvirken i kartel

Posted on by

Uskyldige Brønderslev Varme skal betale en bøde på 45.000 kr. som følge af, at Øster Brønderslev Fjernvarmeværk blev dømt for ulovlig karteldannelse. Øster Brønderslev Fjernvarmeværk, som Brønderslev Varme opkøbte i 2022, blev dømt for at have skruet priserne kunstigt højt op over en periode på 21 måneder til fordel for egen vinding og på el-forbrugernes bekostning.

Sø- og Handelsretten har afgjort, at Brønderslev Varme hæfter solidarisk for bøden til Øster Brønderslev Fjernvarmeværk. Oprindeligt var Brønderslev Varme ikke omfattet af Konkurrencerådets afgørelser. Under sagen har værket overtaget alle aktiviteter i Øster Brønderslev Fjernvarmeværk. Øster Brønderslev Fjernvarmeværk eksisterer stadig, men uden økonomisk aktivitet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rejste oprindeligt et kæmpe bødekrav på 11.500.000 kr., som efterfølgende blev nedsat til 1.405.000 kr. Med afgørelsen i Sø- og Handelsretten blev bøden reduceret til 45.000 kr. på grund af anden beregningsgrundlag og formidlende omstændigheder.

Øster Brønderslev Fjernvarmeværk har sammen med 48 andre varmeselskaber igennem selskabet Effekthandel A/S koordineret deres bud på at stille kraftvarme kapacitet til rådighed ved Energinets daglige auktioner over reservekapacitet i elnettet – med det formål at få hævet priserne til fordel for værkets egne varmeforbrugere, som kunne få billigere varme på bekostning el-forbrugerne. Det anslås, at der er tale om en mindre gevinst på ca. 43.000 kr. i alt.

I stedet for at lægge hvert sit bud på auktionerne til Energinet, har kraftvarmeværkerne ladet Effekthandel koordinere deres bud og priser samt delt overskuddet mellem de involverede. Sø- og Handelsretten har nu slået fast, at det er en overtrædelse af konkurrenceloven.

Energinet har ansvar for at sikre, at der altid er strøm i stikkontakten. Sker der hændelser i el-systemet, der ikke er er forudset, bliver der brug for reservekapaciteten, så elnettet ikke kommer i ubalance. Det kan ske ved ikke planlagte udsving i sol og vind produktion eller forbrug.

Ved overtagelsen overtog Brønderslev Varme A/S alene aktiverne fra Øster Brønderslev Fjernvarmeværk, herunder en del af gælden og fjernvarmeforpligtelsen i Øster Brønderslev. Ifølge Brønderslev Forsyning indeholder den underskrevne overdragelsesaftale med Øster Brønderslev Fjernvarmeværk, at der ikke var nogen verserende sager. Det viste sig så senere ikke at være korrekt, hvilket bestyrelsen heller ikke har bestridt under sagen.

De seks sager er prøvesager i et sagskompleks med i alt 50 sager mellem på den ene side kraftvarme- og regulérkraftværker og på den anden side Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I en pressemeddelelses skriver Brønderslev Varme, at de indtil videre tager dommen til efterretning og vil gennemlæse dommen inden yderligere tiltag. Bøden og omkostningerne kan ifølge loven ikke betales over varmeprisen. Derfor må pengene formentligt tages over aktiekapitalen.

Udover bøden er sagens omkostninger foreløbig løbet op i 128.000 kr.. Det er penge som bestyrelsen i Øster Brønderslev Fjernvarmeværk skal finde på den ene eller anden måde, hvis ikke bestyrelsen i Brønderslev Forsyning beslutter at betale.

Den samme problematik står de andre varmeværker i Vendsyssel med, der sammen med Øster Brønderslev Fjernvarmeværk var med i det ulovlige kartel. Det drejer sig om Jetsmark Energiværk, Thorshøj Kraftvarmeværk, Østervrå Varmeværk, Jerslev Varmeværk, Asaa Fjernvarme og Sdr. Herreds Kraftvarmeværker. Af dem har Jetsmark Energiværk også deltaget i prøvesagen og fået dom på 300.000 kr. Kartelsagen har også den økonomiske indvirkning for forbrugerne i Jetsmark, at fusionen mellem Jetsmark Energiværk og Aabybro Fjernvarme er opgivet, fordi Aabybro Fjernvarme frygtede at komme i samme situation som Brønderslev Varme.

Afgørelsen i prøvesagen er principiel og derfor må antages også at gælde for de kraftvarmeværker, som ikke har været en del af sagen i Sø- og Handelsretten.

Hvor meget bøden for de resterende varmeværker vil være er afhængig af, hvor længe værkerne har været med i ordningen og hvor stor en omsætning værkerne har haft på salg af el -reservekapacitet.

Posted in Nyheder

KV25: Manglende borgerinvolvering er spildte muligheder

Posted on by

Borgerinddragelse er, når borgerne bliver involveret i kommunens beslutninger og har indsigt i de beslutninger, politikkerne tager. I valgperioden i Brønderslev byråd er mange sager blevet behandlet på de åbne byrådsmøder med gode skriftlige oplæg og bilag fra forvaltningen. Referatet er et beslutningsreferat, hvor det ved afstemning fremgår, hvordan byrådet stemte, men ikke noget om synspunkter i forbindelse med eventuelle uenigheder. Tidligere var det sådan, at det lokale dagblad Nordjyske skrev fra møderne, så de forskellige politiske synspunkter kom frem. I dag prioriterer avisen andre historier end debatten i byrådssalen.

I nabokommunerne kan alle følge byrådsmøderne direkte eller se de punkter, der har interesse, senere på kommunernes hjemmeside. På den måde bliver de forskellige politiske holdninger synlige for interesserede borgere.

Når det handler om miljø og klima i Brønderslev Kommune, er borgerinddragelse ikke noget, politikkerne i byrådet er vilde med, ud over det lovgivningen kræver.

Byrådet har ellers nedsat et temaudvalg som et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg, men kun med det formål, at udvalget skal virke som rådgivende og forberedende styregruppe for byrådet.

Det interessante ved et § 17 stk. 4-udvalg er, at det adskiller sig fra de faste stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af byrådet samt personer, der ikke er medlemmer af byrådet. Det kunne give mulighed for borgerinddragelse og dialog i et længere og bredere perspektiv på en helt ny og demokratisk måde.

Temaudvalget har de sidste fire år arbejdet med at udarbejde en DK2020 klimaplan, naturpolitik og boligpolitik, som alle blev vedtaget uden borgermøder og offentlige høringer. I forbindelse med opstart af den nye kommuneplan står der i kompendiet fejlagtigt om borgernes involvering: ”Borgerne har været involveret i udarbejdelsen af både DK2020, boligpolitikken og naturpolitikken. På den baggrund ses der ikke et behov for decideret borgerinvolvering i kommuneplanen”.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at borgerdeltagelse i planlægning bør ske tidligt i processen, gerne før der træffes for mange konkrete beslutninger. Det mente byrådspolitikerne også, da de vedtog arbejdsgrundlaget for temaudvalget for næsten fire år siden.

Læser man arbejdsgrundlaget for temaudvalget, som et enigt byråd besluttede den 26. januar 2022, har udvalget ikke bestået opgaven med at få borgerne inddraget i udvalgets arbejde.

Vi har spurgt partierne om, hvordan de vil inddrage borgerne i den grønne omstilling?

Venstre: Vi har i Venstre den politik at når der kommer ansøgninger om grønne projekter, skal naboer høres af udvikleren inden forslaget kommer til kommunalbestyrelsen. Det er indført i proceduren i Brønderslev kommune. 

Socialdemokratiet: Information og kampagner der kan forklare hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Kommunerne har et ansvar og opgave, men en stor del af ansvaret og opgave ligger hos os som forbruger.

Radikale Venstre: Borgerne bør generelt inddrages mere i kommunens planlægning. Ikke kun reaktivt, på baggrund af forslag til lokalplaner mv. men proaktivt ift. hvordan vi ser kommunen udvikler sig. Et eksempel er muligheden for at fremme regenerativt landbrug, og at kommunen iværksætter dialogmøder om hvordan lokalsamfund kan udvikle sig positivt ift. vækst, sundhed og miljø.

SF: Man kunne i samarbejde med de lokale borgerforeninger og andre interesserede nedsætte lokale grønne råd, som kan komme med ideer og anbefalinger til både de lokale borgere og politikere til grønne tiltag.

Enhedslisten: Borgerne skal inddrages i god tid gennem borgermøder, høringer og samarbejde med virksomheder, foreninger og skoler. Vi vil også gerne etablere et grønt borgerpanel hvor helt almindelige borgere kan komme med forslag og idéer, der er lokalt forankrede og også realistiske. Vi tror, vi får flere med på den grønne omstilling hvis vi også lytter til deres idéer, behov og ønsker frem for at vi som kommune bare tvinger noget ned over hovedet på dem.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at der til stadighed bliver afholdt borgermøder. Både når der er tale om planlægning for VE-anlæg, men også ifm eksempelvis udrulningen af Grøn trepart.

Posted in Nyheder

KV25: Slut med solcellebureaukrati på kommunale bygninger

Posted on by

Der var engang… er en klassisk indledning til mange eventyr. Sådan er det også med solceller på Brønderslev kommunes egne bygninger.

Det er blevet til 13 anlæg opsat på begge rådhuse, plejehjem, børnehaver og skoler i forbindelse med energispareprojekter og andet. Det kunne have fortsat, hvis ikke staten pludselig i 2012 ønskede en kontrolleret udbygning med solceller gjort mere restriktiv ved at håndhæve kravet fra 1999 om, at anlæggenes drift skulle udskilles fra kommunens kerneopgaver i selvstændige selskaber, og en eventuel besparelse på driften skulle modregnes i kommunens årlige bloktilskud fra staten. Senere blev selskabsdannelsen ændret til, at et fælles selskab var nok.

Disse nye stramme regler om ulovlig opsætning af solceller blev især håndhævet fra foråret 2014. Brønderslev Kommune slap efter meget besvær og bøvl for selskabsdrift, og byrådets bevågenhed for egne solcelleanlæg forsvandt som dug for solen.

For et år siden har økonomiudvalget og et efterfølgende temamøde for byrådet diskuteret anvendelse af alternative energikilder og solceller på kommunale bygninger uden større begejstring.

Byrådet kunne dog godt se, at en løsning med integrerede solceller i forbindelse med tagrenoveringer, hvor der ikke er krav om selskabsdannelse, kunne være en økonomisk mulighed.

I dag producerer de 13 anlæg årligt 232 MWh, hvilket kun er 0,2 procent af alle 1536 solcelleanlægs produktion både på landjord og tage i kommunen.

Med aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 er der nu blevet mulighed for, at byrådet næste år kan fortsætte eventyret, fordi kravene om selskabsdannelse og modregning i bloktilskud bortfalder.

Ændringerne forventes at gøre det nemmere og mere attraktivt for Brønderslev Kommune at investere i solenergitage med egenproduktion af grøn strøm og dermed accelerere den grønne omstilling – og der er masser af tagareal at gå i gang med.

Frem mod 2030 forventer Energistyrelsen en tredobling af solcellekapaciteten i Danmark fra ca. 5.000 til 15.000 MW baseret på såvel store markanlæg som tagbaserede anlæg hos private, virksomheder og på kommunale bygninger.

Vi har spurgt partierne, om de vil arbejde for, at solceller opføres på kommunale bygningers tage?

Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.

Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. Der er sket en opblødning på love og regler der besværliggjorde kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg. Denne opblødning vil gøre det lettere at gennemføre beslutningen om at etablere solfangere på tage ved nybygning og renovering af kommunale bygninger.

Radikale Venstre: Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.

SF: Ja det arbejdes der på.

Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.

Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.

Posted in Nyheder

KV25: Borgerne vælger elbiler og politikerne vælger dem fra

Posted on by

I Brønderslev Kommune er der fornuftig kollektiv trafik forbindelser mod Aalborg og Hjørring, men skal man på tværs af kommunen og mellem de mindre byer, er man udfordret, hvilket gør det svært at komme til arbejde, fritidsaktiviteter, venner eller butikker uden bil. Brønderslev Kommune har i valgperioden sparet på den kollektive trafik og dermed udfordret den form for transport yderligere frem for kørsel i bil.

Når vi kigger på kørsel i bil, bidrager borgerne og virksomhederne i Brønderslev Kommune positivt til, at salget af elbiler stormer frem. Det sidste år er der solgt 620 elbiler, hvilket er næsten 81 procent af alle solgte nye personbiler. Til gengæld bidrager Brønderslev Kommune negativt, fordi der de sidste fire år ikke er købt eller leaset en eneste elbil.

En lavere registreringsafgift og mulighed for at tanke strøm på tidspunkter, hvor prisen på strøm er helt i bund, har været en stor drivkraft bag elbilernes stigende popularitet.

Før valget for fire år siden var der omkring 140 kommunale biler i Brønderslev Kommune, og kun en enkelt af dem var en elbil. Det viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021. To år senere var resultatet det samme i en opfølgning fra bilimportørerne.

Nu er der gået fire år, siden byrådet forpligtede sig til, at kommunens 140 køretøjer ved nye-leasingaftaler og ved almindelige indkøb skulle være eldrevne, hvis det ellers er økonomisk rentabelt. Den beslutning blev bekræftet, da byrådet den 31. maj 2023 vedtog kommunens klimaplan.

Her fire år senere er de fleste af kommunens leasede biler udskiftet med nye benzinbiler, fordi det var billigst, blandt andet på grund af en dårligt forhandlet leasingaftale i samarbejde med Aalborg Kommune og fordi politikerne i kommunens Ældreomsorgsudvalg sidder på hænderne og fortsætter med at lease benzinbiler i hjemmeplejen. I virkeligheden burde opgaven varetages af teknik- og Miljøudvalget.

Det ufordelagtige udbud for elbilen fra 2022 og gældende frem til midt i oktober 2024 viser ifølge  beregninger fra fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd, at det dengang årligt var 10.671 kr. dyrere for kommunen at køre i en leaset elbil i hjemmeplejen i stedet for en bil, der kører på benzin.

Selv om aftalen er blevet genforhandlet, og elbilen er blevet billigst i drift, fortsætter Brønderslev Kommune med at lease benzinbiler frem for elbiler. Det nye byråd får travlt, hvis de skal leve op til det nuværende byråds klimamål om 100 procent fossilfrie kommunale biler i 2030.

Vi har spurgt partierne: Vil I forsøge at mindske transport i biler og fremme kollektiv transport – og i givet fald hvordan? Og skal kommunens CO2-udledning mindskes ved køb af elbiler?

Venstre: Kollektiv trafik fremmes ved samkørsel stort projekt kommer. Vi indkøber for en stor del nu elbiler ved skift, dog også benzin pgs.

Socialdemokratiet: Brønderslev Kommune er udfordret med hensyn til kollektiv trafik p.g.a. sin geografiske størrelse og bosætning. Men det er vigtigt, at der sikres muligheder for kollektiv transport, der kan være med til at mindske miljøbelastningerne og skabe mulighed for bosætning i de mindre bysamfund og landdistrikter. Mindre transport i biler kan også ske ved, at flere kører sammen. Etablering af flere pendlerpladser kan fremme denne mulighed. Den igangværende udskiftning af kommunale benzin- og dieselkøretøjer skal fortsætte.

Radikale Venstre: RV har netop lanceret et udspil for kollektiv transport, som vil gøre den kollektive transport til det attraktive valg. Det betyder, at for rejser indenfor Nordjylland vil det være ca. halv pris, mens det på tværs af landet bliver meget billigere at besøge venner og familie. Derudover går vi ind for at omlægge fra registreringsafgift på biler til road-pricing, så det er billigere at køre på landet, hvor det at køre bil både er mere nødvendigt og mindre generende i form af trængsel og trafik end i byen. Således er det god politik både for klima, miljø og trafik, hvor der også tages højde for forskelle mellem land og by.

SF: Der skal indkøbes elbiler ved alle nykøb til kommunen! SF vil gerne foreslå en samkøring mellem de kommunale kontorer og i større omfang tilrettelægge møder, hvor kollektiv trafik i større stil kan bruges.

Enhedslisten: Offentlig transport skal være let, billigt og tilgængeligt, hvis det skal være et reelt alternativ til privatbilismen. Vi vil styrke sammenhængen i kommunen ved, at der skal være (mange) flere busser, flere afgange – også i weekenden og uden for skoletiden. Nu kan du fx ikke rejse direkte fra Brønderslev til Dronninglund, hvis du ikke rejser i skolebus-tiden. Det er jo useriøst at have en kommune, med så lidt sammenhæng, når vi har været en samlet kommune siden 2007. På strækninger, hvor en bus ikke giver mening (f.eks. på grund af meget få passagerer) skal mulighederne for flekskørsel og samkørsel udvides, og der skal i det hele taget tænkes i muligheder, hvor flest muligt køretøjer fyldes op. Det er oplagt, at kommunen køber el-biler, når kommunens biler (f.eks. hjemmeplejens) skal udskiftes.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fremme mobiliteten i kommunen generelt – herunder også den kollektive og offentlige transport. Vi lægger os op ad NT´s mobilitetsplan, hvor der arbejdes med forskellige nye tiltag for at fremme offentlig transport med mikromobilitet i tæt samspil med den kendte (busser og tog). Vi ser gerne at der i takt med den naturlige udskiftning af den kommunale bilpark, kommer en større andel af elektrificerede køretøjer i spil. Udskiftningen er allerede begyndt og den udvikling ønsker vi fortsætter. 

Posted in Nyheder

KV25: Fødevarer har stor betydning for klimaet

Posted on by

De officielle kostråd fra 2021 peger på, at vi skal reducere vores kødforbrug, spise flere grøntsager, flere bælgfrugter og mere fuldkorn, samt skrue ned for søde sager, salt og fedt. Gør vi det, er det godt for sundhed og klima.

Kommunerne blandt dem Brønderslev Kommune er ansvarlige for at følge og anvende de officielle kostråd blandt andet i kantinerne, hjemmeplejen og institutioner som skoler, plejehjem og vuggestuer. 

Anbefalinger for den danske institutionskost udkom første gang i 1995. Siden er anbefalingerne løbende blevet opdateret med den 6. udgave i år. I anbefalingerne fremgår det, at kosten for normalt spisende yngre og ældre voksne, bør have en varieret sammensætning.

Normal institutionskost til voksne svarer til De officielle Kostråd, som alle vi andre også bør tilrettelægge vores kost efter. Den anbefalede kost i rette mængder er rig på grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler. I moderate mængder skal kosten indeholde fisk, æg, mejeriprodukter, samt planteolier og i mindre mængder 350 gram kød om ugen eller i gennemsnit 50 gram om dagen.

Desværre er de nye kostråd og klimavenlig mad, her fire år efter lanceringen, for ældre normalt spisende og andre, ikke fundet vej til Brønderslev Kommune endnu.

Det er Ældreomsorgsudvalget, som varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ældreomsorgsopgaver, herunder opgaver vedrørende det kommunalt ejede Nordjyske Mad og madtilbud i hjemmeplejen. Udvalget har ignoreret de nye kostråd i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetstandarder, der accepterer dobbelt op på kød og grøntsager i mindre mængder som tilbehør.

Kommunen er også bagefter andre kommuner, hvor ældre har fået mulighed for at vælge vegetarretter hver uge og oksekød er blevet erstattet med mindre klimabelastende slags kød som gris og kylling. For køkkenerne på ældreområdet i Fredensborg Kommune har det betydet 30 procent mindre CO2-udledning.

Det har fået os til at spørge partierne: Skal kommunens indkøb af fødevarer orientere sig mod plantebaserede fødevarer?

Her er svarene:

Venstre: Kommunens indkøb skal tage hensyn til sundhed, og dermed en varieret kost inkluderende mange plantebaserede produkter. Vi er et parti der samtidig værdsætter frie valg, og der skal tages hensyn til vores borgeres ønsker. 

Socialdemokratiet: Kommunens indkøb af fødevarer dækker et bredt spekter af brugere, med forskellige behov og ønsker. De steder hvor fødevarerne tilberedes har kendskab til disse forhold og tilpasser indkøbene herefter. Indkøbene skal belaste miljøet mindst muligt.

Radikale Venstre:I forlængelse af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, vil RV arbejde for at det offentlige indkøb fremmer plantebaserede fødevarer og grønne proteiner. Det skal selvfølgelig ske i en proces, hvor medarbejdere og partnere inddrages.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunens fødevareindkøb skal i højere grad indeholde helt eller delvist plantebaserede måltider. Det kan ske gradvist. Kommunen bør også her gå forrest med det gode eksempel. Der bliver produceret masser af lækre råvarer i vores kommune. Det skal vi også udnytte, når vi kigger på indkøb af mad til kommunen.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Men vi forventer at indkøbet af fødevarer generelt afspejler brugernes ønsker.

Posted in Nyheder

KV25: Byråd bør have mere fokus på grønne indkøb

Posted on by

Brønderslev Kommune har ingen indkøbspolitik, men har et tæt samarbejde med Aalborg Kommune i forbindelse med indkøb, som styres af deres indkøbspolitik. Hvilke fordele det giver, er der ingen, der ved noget om.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at kommunen burde udarbejde deres egen indkøbspolitik, der skal sætte politiske rammer for, hvad der er fokus på, når der bliver indkøbt produkter og serviceydelser i forbindelse med drift af rådhusene, skoler, plejehjem og børnehaver rundt om i kommunen. At Brønderslev Kommune får egen indkøbspolitik udelukker ikke, at kommunen indgår indkøbsaftaler i samarbejde med Aalborg Kommune.

For det har betydning for den grønne og sociale bundlinje, hvis kommunen, som køber ind for et stort millionbeløb vælger at indkøbe kaffe, papir, rengøringsmidler, fødevarer og biler mere bæredygtigt. Ifølge Udbudslovens § 46 kan Brønderslev Kommune stille krav om miljømærker, når de ønsker at købe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.

Selv om Brønderslev Kommune er klimaklar, er indkøbspolitikken fraværende i klimaplanen. Der er ikke et ord om at prioritere økologiske og svanemærkede indkøb for at reducere miljø- og klimabelastningen og fremme den cirkulære økonomi for på den måde at bidrage til FN’s verdensmål 8 og 12.

I Verdensmål 12, delmål 7 står der skrevet, at der skal fremmes bæredygtig offentlig indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.

Faktisk er der den lille krølle på historien, at FNs verdensmål er skrevet ud af Brønderslev Kommunes nye kommuneplan, da politikerne mener, de ikke længere er retvisende for kommunens klimamål, hvilket er underligt, når kommunen ikke har en indkøbspolitik.

Måske kan Brønderslev Kommune lade sig inspireres af Randers Kommunes indkøbspolitik, som modtog hædersprisen ”Verdens Bedste Indkøber” sidste år.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, der opstiller til kommunalvalget om, hvilken indkøbspolitik de vil indføre med henblik på den grønne omstilling?

Venstre: Vi har store besparelser ved store mængder. Vi hjælper hinanden og når flere kommuner samarbejder er der færre medarbejdere der administrerer, hvilket giver mere service på andre områder. Vi samarbejder også om krav heri at vægte grønne indkøb.

Socialdemokratiet: Indkøb af varer og produkter skal tage udgangspunkt i, at de er produceret og fungerer så de ikke belaster miljø og omgivelser. Ved afskaffelse skal produkterne, eller dele deraf, kunne genanvendes for på den måde at minimere miljøpåvirkningerne.

Radikale Venstre: Ift. indkøb i Brønderslev Kommune er der stadig få lavthængende frugter mht belysning og transport, men grundlæggende drejer et sig om at tage et bæredygtigt syn på alle fremtidige investeringer. RV vil derfor foreslå at alle budgetudvidelser (=nye investeringer) besluttes ud fra både kvalitet, effektivisering og miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunen skal indføre en indkøbspolitik, der prioriterer lavt CO2-aftryk, lokal produktion og genanvendelige materialer. Det er også helt oplagt at stille krav til kommunale leverandører om grønnere transportløsninger.

Det Konservative Folkeparti: Vi har ingen speciel indkøbspolitik, men ønsker at fokus er på indkøb af bæredygtige produkter, under hensyntagen til at den kommunale økonomi også skal kunne hænge sammen.

Posted in Nyheder

KV25: Biogas er konsekvens af stor kødproduktion

Posted on by

I dag bliver der kørt gylle ud på mere end halvdelen af Brønderslev kommunens samlede areal, det bidrager til forurening, men også til vigtige næringsstoffer til markens planter.

Gylle er et affaldsprodukt fra landbrugets husdyrproduktion, da det består af en blanding af urin og afføring fra kreaturer og svin. Gylle er også en ressource, som kan bruges som gødning og energiproduktion.

Når afføring i form af gylle spredes på markerne, sker der en biologisk proces, hvor der dannes og frigives metan, der er en aggressiv drivhusgas, som er 28 gange værre end CO2 set i et 100-årigt perspektiv, hvilket bidrager til landbrugets alt for store klimapåvirkning i Brønderslev Kommune.

Denne klimapåvirkning fra produktion af kvæg og grise kan mindskes ved at bygge biogasanlæg.  Den producerede biogas kan bruge den opsamlede metangas til erstatning for fossile brændsler og dermed mindske CO2 -udledningen yderligere.

Ifølge Brønderslev kommunes vedtagne klimaplan kan der spares 30.000 ton CO2e om året, hvis der etableres flere biogasanlæg. I 2018 blev der i kommunen produceret ca. 751.500 ton gylle fra kvæg og grise. I dag er der et biogasanlæg, og et andet er på vej om nogle år, som til den tid samlet vil behandle 82 procent af den gylle, som bliver produceret i kommunen.

Brønderslev Kommune har kun en meget begrænset mulighed for at sige nej til eksempelvis flere grise og har slet ikke mulighed for at lukke landbrug med griseproduktion uden en frivillig aftale. Derfor bør biogasanlæg være en nødvendig politisk konsekvens. Kommunen kan selvfølgelig vælge at eksportere klimaproblemet til biogasanlæg i nabokommunerne, eller lade landbruget betale den vedtagene CO2-afgift for at forurene atmosfæren eller beslutte at sige ja til mere biogas i kommunen, placeret hvor det er fornuftigt og generer andre mindst muligt.

Hvad siger partierne?

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, om der skal opføres et biogasanlæg mere end det eksisterende og det planlagte og hvor:

Venstre: Venstre vil altid se på hvis en erhvervsdrivende søger om at starte en virksomhed. En virksomhed der fortrænger fossil energi er et gode, for der skal mange virkemidler til inden olie og kul er udfaset. Så er der en ansøgning vil vi selvfølgelig vurdere fordele og ulemper, trafik og mulige lugtgener vil vi vægte højt. Vi har set 2 placeringsmuligheder i østdelen af kommunen og de er ikke blevet godkendt, kommer der en tredie placering vurderer vi den.

Socialdemokratiet: Opførelse af biogasanlæg er private initiativer og der har været planer for opførelse af biogasanlæg i den østlige del af kommunen. Det er vigtigt at der ved planlægning og etablering sikres mindst mulige gener for de omkringboende både med lugtgener men også i forhold til den øgede trafik med tunge køretøjer. 

Radikale Venstre: Biogas er en del af den grønne omstilling, men skal ses i sammenhæng med det samlede mix af energi. Vi skal ikke promovere biogas mhp. at øge den animalske produktion, men snarere fokusere på at danne biogas af affald, hvis der er en kritisk affalds-masse som kommunen selv kan sætte i produktion. Ellers bør vi søge samarbejde med de omliggende kommuner om hvor og hvilke typer anlæg, vi bør fremme.

SF: Gerne et biogasanlæg mere.

Enhedslisten: Vi forholder os kritisk til biogasanlæg, da det sjældent er en grøn løsning i praksis. Til gengæld kan det skabe tung trafik, øget forurening, støj og stank til gene for naboerne. Vi tror på, der findes bedre løsninger for at nå i mål med den grønne omstilling.

Det Konservative Folkeparti: Hvis vi som samfund ønsker at gøre os uafhængige af russisk gas og omstille vores forbrug fra kulbaserede kraftværker til en mere grøn energi, så vil der blive behov for at kigge ind i mere produktion af biogas. Vi er derfor åbne overfor etableringen af et eller to biogasanlæg i vores kommune. Konkret er der pt planlægning i gang for et anlæg syd for Brønderslev i det der omtales Energipark Brønderslev, ligesom der er forespørgsel på et anlæg i området omkring Hjallerup. 

Posted in Nyheder

KV25: Cyklen er god for både sundhed, klima og økonomien

Posted on by

Det er sundt at cykle, og det er en nødvendighed for de 25 procent af familierne i Brønderslev kommune, der ingen bil har, og hvor bussen måske er sparet væk.

Vi kan ikke komme uden om, at danskerne elsker deres biler, og politikerne i byrådet ligger under for det og vil helst fremme veje og motorveje frem for cyklisme og kollektiv transport.

Derfor støtter Brønderslev Kommune også det meget debatterede nationale projekt for den  3.Limfjordsforbindelse over Egholm. Blandt andet fordi forbindelsen vil binde Vendsyssel tættere sammen med resten af Nordjylland og dermed give en forventning om bedre vækst til landsdelen.

I denne valgperiode har byrådet sparet på den kollektive trafik og kun besluttet at investeret 10 kr.  per indbygger i nye cykelstier og modtaget tilsvarende beløb fra en national cykelpulje. Det betyder, at Brønderslev Kommune kun har brugt 5 procent af det, nabokommunerne i Vendsyssel i gennemsnit har valgt at bruge på cykelstier med tilskud. Faktisk har politikerne i et af kommunens udvalg valgt at stoppe et cykelstiprojekt, der var i gang, for at spare 3.602.500 kr. og dermed sende et tilsvarende beløb tilbage til Vejdirektoratet.

Det bedste transportmiddel for klimaet og samfundsøkonomien er cyklen. Derfor er det også vigtigt med sikker kørsel til skole, fritidsaktiviteter og indkøb, så det kan klares på en cykelsti, uanset om man bor i Brønderslev eller de mindre byer i kommunen.

Brønderslev Kommune har et vejnet på omkring 823 km og 131 km cykelstier. Desværre er det sådan at kommunens skoler ikke har nogen transportpolitik og at flere strækninger til skolerne ikke har cykelsti. Heldigvis kan skoleelever tage skolebussen gratis, når afstanden efter alder er større end 2,5 km til 9 km, eller hensynet til børnenes sikkerhed på skolevejen gør det påkrævet.

Når vi søger på cykelpolitik på kommunens hjemmeside, giver det nul resultat. Vendsyssel Energi- og Miljøforening har sammen med andre foreninger opfordret til at få en sundhedsfremmende cykelpolitik – det var der politisk ikke interesse for. I stedet kunne vi finde ”Handlingsplanen for cykelstier i det åbne land” fra forrige byråds valgperiode med en hel ubrugt cykelstihandlingsplan med ønsker om 20 nye cykelstier med en samlet længde på 60 km, som skal være med til at realisere kommunens målsætninger om et trygt og sikkert cykelstinet.

Politikerne kan ikke tvinge borgerne til at cykle, men flere cykelstier, hvor halvdelen af pengene kommer fra en national cykelpulje, er et spørgsmål om at prioritere. Tal fra Transportministeriet viser, at den samfundsmæssige gevinst ved at erstatte en km i bil med en km på cykel er 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kr. per km.

Vi har spurgt partierne til kommunalvalget, om de vil fremme cyklismen – og hvordan? Her er svarene:

Venstre: Vi har cykelsti ved Klokkerholm på tegnebræt, men vil gerne kommunikere at man skal cykle – skoleelever bl.a.

Socialdemokratiet: Ja, gennem reparation og vedligehold af eksisterende cykelstier og anlæg af nye cykelstier således cyklisterne kan færdes mere trygt.

Radikale Venstre: Danmark er på forkant med cyklisme – primært i de større byer. I Brønderslev Kommune er cyklismen ifm. pendling mest relevant i byerne, men geografien og naturen giver anledning til at fremme fritids-cyklismen. Det har vi set senest ifm. DM-ugen, hvor landevejsløbet blev delvis afholdt i kommunen. For at fremme fritids-cyklismen vil RV gå ind for at etablere adskilte tracheer for bilister og cyklister (og gående).

SF: Ja sikre gode cykelstier – sikre skolevejene bedre.

Enhedslisten: Det skal være nemt og trygt at cykle i skole og til fritidsinteresser. Vi skal investere i cykelstier. Da mange børnefamilier i kommunen bor på landet, er der stort behov for cykelstier, så børnene selv kan cykle i skole eller til fodbold. Det er dyrt at få alle de cykelstier, der er behov for. Men det er en god investering og det viser at Brønderslev Kommune også er for familierne på landet. Det skaber bedre sammenhæng mellem land og by og gør livet nemmere for dem uden bil eller dem der ikke har flere biler per husstand.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fortsætte arbejdet med den kommunale stiplan og på den måde arbejde for at forbinde kommunen på tværs med cykelstier. Vi anerkender samtidig, at etablering af cykelstier er dyrt og det derfor vil kræve tålmodighed og statslig støtte at gennemføre de forskellige projekter. Vi har ligeledes opmærksomhed på at vi skal kunne vedligeholde de eksisterende cykelstier og det vil have en vis forrang.

Posted in Nyheder
« Older Entries