Author Archives: Peter

Sprøjtemidler med PFAS bliver flittigt brugt på markerne

Hvert år spredes sprøjtegifte over mere en halvdelen af Vendsyssels areal af landmænd, gartnere og skovejere. År efter år godkender Miljøstyrelsen selv de skrappeste kemikalier, selvom de mistænkes for at bidrage til kræft og fosterskader.

Vækstforholdene og klimaet har stor betydning for forekomsten af sygdomme, skadedyr og ukrudt og dermed også for pesticidforbruget.

Der har de seneste år været meget fokus på PFAS-problematikken. Derfor er det uheldigt, at gartnerier og landbrugets forbrug af pesticider, der indeholder PFAS, er steget voldsomt ifølge en opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet.

I Vendsyssel bidrager landbruget i Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune og Hjørring Kommune med en landsplacering i top15 blandt de kommuner, hvor landbruget sprøjter mest PFAS ud per hektar af hele kommunens areal. Derfor ender de fire kommuner i Vendsyssel også langt over landsgennemsnittet.

Kigger vi på et gennemsnit per hektar landbrugsjord så skiller Brønderslev Kommune og Jammerbugt kommune sig ud med et forbrug som er dobbelt så stort som landbrugene i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. PFAS er mistænkt for at have en række skadelige effekter på miljø og mennesker.

Tallene er fra planperioden august 2023 til juli 2024 og viser, at der blev anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof. Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.

Stigningen skyldes blandt andet sprøjtning med svampemidlerne fluopyram og fluazinam i vinterhvede, vårbyg og kartofler. Kartofler er den afgrøde, der sprøjtes oftest.

Det er dybt bekymrende, at brugen af pesticider med PFAS bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere har advaret mod stofferne i flere år. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor er risikoen for, at de ender i miljøet som evighedskemikalier, stor.

I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet. Trifluoreddikesyre TFA er meget vandopløseligt og binder sig dårligt til organisk stof, og derfor transporteres TFA let ned til grundvandet.

Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA.

Og netop fluopyram og fluazinam bliver flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i den seneste planperiode.

I Vendsyssel blæser det for det meste, og markerne skal sprøjtes 5 – 6 gange årligt. Derfor kører giftsprøjten også, når det blæser, og sprøjtegiftene flyver med vinden også derhen, hvor de er uønskede.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ved vi godt, at landmanden ikke gør noget ulovligt og forsøger at gøre sit bedste med rådgivning fra sin landbrugsorganisation, når han sprøjter sine marker med forskellige sprøjtegifte. I sidste ende er det dem, der lovgiver skiftende miljøministre, EU og flertallet af danske politikere, der gør det muligt. Det er også dem, der med et forbud skal stoppe dette vanvid.

Når man ved hjælp af kemi kan øge sit udbytte, hvem tænker så på økologi og PFAS-frit drikkevand.

Landmændene i Brønderslev Kommune er blandt dem, der sprøjter med mest PFAS sprøjtegifte per hektar i Danmark også nær lokale vandværkers boringer.

I 2024 blev der fundet pesticidrester i 55,7 procent af de indberettede analyser fra 2000 aktive drikkevandsboringer i Danmark. Der blev desuden fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i næsten hver syvende boring.

I Brønderslev Kommune burde kommunen efter mange års langmodig slendrian have sendt påbud om at indgå aftaler om borenære sikkerhedszoner til 6 vandværker omfattende 11 lodsejere og yderligere til 2 vandværker, hvor der endnu er igangværende forhandlinger med lodsejerne, selvom aftalerne for lang tid siden burde været indgået med vandværk og lodsejere.  I februar måned opfordrede vi kommunen til hurtigst mulig at få sendt påbuddene. Det er dog tvivlsomt om Brønderslev Kommune har fået det gjort.

Energiforbruget i 2022 faldt de rigtige steder

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr i 2022 satte et positivt aftryk på energiforbruget, der faldt de rigtige steder.

Det faktiske danske energiforbrug faldt med 3,8 procent til 678 Petajoule (PJ) i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct.

Efter stigning i energiforbruget i 2021 ses et fald i naturgasforbruget på 29,3 pct., i brug af kul og koks på 1,8 pct, og en stigning i olieprodukter på 6,4 pct. Forbruget af vedvarende energi faldt med 1,2 pct, men heldigvis kun inden for det område, der går under betegnelsen fornybar.

Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2022 dækkede vedvarende energi i Danmark 290 PJ, eller 42,8 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 678 PJ, hvilket er et fald på 1,2 pct. Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct).

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

Kigger vi nærmere efter, er vindenergi steget med 11 PJ og solenergi med 2 PJ. I det vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening betegner som fornybar energi er biogas steget med 3 PJ og forbruget af træpiller faldet med 19 PJ, flis 2 PJ og forbruget af brænde 1 PJ. Alle ændringer er godt for miljøet.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2022 82,1 pct af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct, biomasse udgjorde 18,9 pct og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.

De sidste 17,9 pct af elproduktionen bestod af fossile brændsler fordelt på kul 12,6 pct, naturgas 1,9 pct, olie 0,9 pct og ikke-bionedbrydeligt affald dækker de sidste procenter.

Vindkraftkapaciteten var i 2022 7.084 MW mod 7.004 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2022 henholdsvis 4.778 MW og 2.306 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

En kWh solgt el i Danmark førte i 2022 til en CO2- emission på 162 gram. I 1990 var CO2-emissionen 929 gram pr. kWh solgt el

De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct.

I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. I 2022 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 41 pct. siden 1990.

Regner vi CO2 fra afbrænding af biomasse med i de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark bliver udledningen 64,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022 – altså lidt over 20 millioner tons større. Dertil skal tillægges de CO2-ækvivalenter fra varer vi køber, som er produceret i udlandet.

Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.

Grøn omstilling er med i bedømmelse af kommuners erhvervsvenlighed

Lokal Erhvervsvenlighed 2021 er en landsdækkende undersøgelse, der sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner.

7770 virksomheder inden for Dansk Industris (DI) forskellige brancher har deltaget i undersøgelsen.

Resultaterne er opdelt i 10 kategorier af erhvervsvenlighed, der hver vægter en tiendedel: overordnet tilfredshed, infrastruktur, arbejdskraft, uddannelse, sagsbehandling, grøn udvikling, brug af private leverandører, digitale rammer, skatter m. v. og information/dialog.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er dykket ned i tallene i kategorien Grøn udvikling. Kategorien er nok den, som betyder mindst for virksomhederne i dagligdagen og hvor de i undersøgelsen har mindst indflydelse på resultatet. I kategorien er der stillet spørgsmål til virksomheder og kommunen, som hver vægter med 25 pct. De sidste 50 pct. er statistiske oplysninger.

Spørgsmål til virksomhederne omhandler deres tilfredshed med Bæredygtige og grønne udbud og indkøb og Kommunale initiativer, der bidrager til bæredygtig omstilling i virksomhederne.

Spørgsmål til kommunen omhandler kommunens klimaplaner, mål for reduktion af CO2- udledning, samt kommunens indsats i forhold til klimatilpasning.

De statistiske indikatorer er andel af affald, der bliver genanvendt, inklusiv ændringer de sidste 3 år og om den procentvise andel af kommunale bygninger, som ligger i den tungere del af energimærkningsskalaen fra D til G.

Det fremgår af Dansk Industris erhvervsvenlig undersøgelse om grøn udvikling: ”Erhvervslivet fremstiller og udvikler nødvendige løsninger til den grønne omstilling. Derfor er det helt centralt, at indsatsen for den grønne omstilling går hånd i hånd med bestræbelserne om at skabe vækst og arbejdspladser blandt andet gennem dialog og partnerskaber samt kommunens målsætninger for den grønne omstilling”.

I kategorien Grøn Udvikling er kommunerne vi arbejder med i Vendsyssel rangeret med deres placering blandt de 93 ud af landets 98 kommuner, som er med i undersøgelsen:

19 Hjørring Kommune (46)

22 Frederikshavn Kommune (33)

33 Brønderslev Kommune (32)

34 Jammerbugt Kommune (47)

Tallet i parentes viser kommunens rangering blandt de deltagende kommuner på alle 10 kategorier.

Inden for de 10 kategorier vægter grøn omstilling højst i Hjørring Kommune, nummer 3 i Jammerbugt Kommune og Frederikshavn Kommune. Hos Brønderslev Kommune rangerer grøn omstilling som nummer 5 i den erhvervsmæssige undersøgelse, hvor Silkeborg vinder kategorien.

Forbrugere og kommuner efterspørger i stigende grad produkter og løsninger, som tager hensyn til både klimaet og miljøet. Derfor kan der være en god forretning for virksomhederne at udvikle grønne løsninger, som kan sælges i Danmark og skabe eksportmuligheder til udlandet.

Kommunen kan gøre mange ting for at bidrage til at understøtte den bæredygtige omstilling. Nogle tiltag kan for den enkelte virksomhed måske virke erhvervsfjendsk, mens andre tiltag indikerer, at kommunen er en grøn erhvervsvenlig kommune. Derfor skal en sådan undersøgelse altid tages med et gran salt, for hvad der er godt for virksomhederne og kommunaldirektøren er ikke altid godt for miljø og klima.

Fungerer Kommunernes samarbejde med virksomhederne betyder det ofte flere lokale arbejdspladser og skattekroner i kommunekassen til gavn for borgerne og velfærd.

Ifølge regeringens strategi for grønne offentlige indkøb fra sidste år, medførte indkøb i staten, kommunerne og regionerne i 2019 en drivhusgasudledning på i alt ca. 12 mio. ton, hvoraf ca. 4 mio. ton blev udledt i Danmark. Det samlede offentlige indkøb beløb sig til ca. 185 mia. kr. Til sammenligning var Danmarks samlede drivhusgasudledning i Danmark 46,7 Mio. ton CO2e.

Det bliver med tiden obligatorisk for alle offentlige indkøbere at vælge miljømærkede produkter, som Svanemærket eller EU-Blomsten eller et produkt, der lever op til tilsvarende krav.

For at produktet kan blive certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, skal det leve op til nogle skrappe krav. Man ser blandt andet på, hvilke råvarer producenterne kan bruge, hvordan der produceres mest miljøvenligt, om virksomheden sparer på energi- og vandforbrug, hvordan produkterne kan påvirke brugeren, samt på hvilken muligheder der er for at lade materialer recirkulere efter brug.

I nogle kommuner er der allerede fokus på miljømærkede produkter. Her har virksomhederne et kæmpe ansvar for at udvikle produkterne mere miljørigtige og klimavenlige. Har virksomhederne ikke de miljørigtige produkter på hylderne og kommunerne vælger at se bort fra de lokale virksomheder og handle andet steds har vi en konflikt, som kan påvirke virksomhedens opfattelse af kommunens erhvervsvenlighed.

Kigger man på virksomhedernes grønne bedømmelse er kommunerne i Vendsyssel ikke med i front, men alligevel med i den bedste del af feltet. Det lever også op til de erfaringer Vendsyssel Energi- og Miljøforening har noteret sig. Kommunerne vil gerne, men de vil helst gå i andre kommuners fodspor.