Category Archives: Nyheder

Udfordringer for den grønne fremtid

Posted on by

Vi har en idé om, at vi er i gang med at omstille til grøn energi, men i praksis stiger forbruget af olie år for år. Tallene viser dog, at denne tendens dækker over en dyb global splid om fremtiden. Hvor Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser, at det globale olieforbrug vil toppe inden for de kommende fire år i takt med, at elbilerne vinder frem, tegner olieproducenternes kartel, OPEC, et helt andet billede. De forventer, at den globale efterspørgsel vil stige frem mod 2050, drevet af massiv vækst i udviklingslandene og en transportsektor, der fortsat vil være dybt afhængig af benzin og diesel.

Lokale udfordringer og global storpolitik

Selvom vi i Danmark står ved et historisk vendepunkt, hvor den vedvarende energi udgør knap halvdelen af vores forbrug, bremses vi af manglende omtanke. Et mindretal i Danmark arbejder ihærdigt for at stække udviklingen mod mere vedvarende energi. Dette mindretal bærer i dag, sammen med Donald Trump, et direkte medansvar for, at vores energipriser i øjeblikket eksploderer. Mens Trumps krigshandlinger i Mellemøsten og pres på de europæiske gasmarkeder skaber globale prisstigninger, sikrer den hjemlige modstand mod vindmøller og solceller, at vi forbliver sårbare.

Det danske hykleri i Nordsøen

Men den danske regering har også sit eget dilemma i Nordsøen at slås med. Efter ønsker fra olieselskaberne overvejer Danmark at forlænge en række olie- og gaslicenser fra 2042 til 2050. En beslutning, der vil omfatte størstedelen af vores fossile produktion. Fortalerne vil indvende, at en sådan forlængelse primært vil påvirke klimaregnskabet i udlandet, hvor brændstoffet reelt brændes af. Men det ændrer ikke på det principielle: Vi kan ikke på den ene side kritisere andre lande og globale olieselskaber for at pumpe masser af olie op, hvis vi selv vælger at holde den fossile hane åben i yderligere otte år – blot fordi det på en nem måde vil styrke Europas forsyningssikkerhed og energiuafhængighed.

Stigende energipriser – et politisk dilemma

Det klimamæssige dilemma bliver kun tydeligere af, at den indenrigspolitiske virkelighed i øjeblikket er ramt af stigende energipriser i takt med, at USA’s krig i Mellemøsten har sendt oliepriserne på himmelflugt. Det mærker ejere af fossile biler konsekvenserne af, når de tanker benzin, hvor prisen på blot et halvt år er steget med 4,5 krone per liter. Når stigende priser rammer borgernes rådighedsbeløb så mærkbart i hverdagen, kan det medvirke til mindre forbrug, hvilket ville være godt, eller et ønske om at fjerne afgifterne, så prisen ikke hindrer fortsat normal bilkørsel eller skift til elbil.

Elprisen er også stigende, især i de timer, hvor flest mennesker tænder for kontakten. Hvis det hverken blæser, eller solen skinner, er det gasprisen, der på grund af krigene er fordoblet, som resulterer i dyrere strøm. Det skyldes, at markederne for olie, naturgas og elektricitet er tæt forbundne. Men når solen skinner, og vinden blæser, kan vi glæde os over billig strøm. Flere energibesparelser, vindmøller og solceller vil generelt betyde en endnu lavere elregning.

Os selv nærmest-logik

At stigende priser kan skabe en klimapolitisk glidebane, ser vi allerede med målsætningen om at udfase de danske gasfyr i 2035. Her er den brede politiske enighed i fuld fart med at smuldre, fordi regningen for den enkelte boligejer blev for tung, og man har i stedet fundet en bekvem kattelem i argumentet om biogas. Hvis politikerne så let accepterer nye gasfyr i de danske hjem og ruller en klimaambition for 2035 tilbage, så snart vælgerne rammes på pengepungen, er der skabt en uheldig præcedens. Sagen om gasfyrene og de stigende brændstofpriser viser, at “os selv nærmest”-logikken hurtigt vinder over de grønne principper. Det gør det uhyre nemt for politikerne at lade sig friste og give efter for olieselskabernes ønsker om at etablere helt nye boringer og udvinde mere fossil energi i årene fra 2042 til 2050.

En tredobbelt benspænd for omstillingen

Hver gang et lokalt grønt projekt opgives eller trækkes i langdrag i kommunerne, og hver gang staten bøjer sig for olielobbyen, forlænges vores afhængighed af den dyre, fossile energi. Den globale oliekurve knækker ikke af sig selv – og slet ikke når omstillingen spændes ben for af både storpolitiske magthavere i Washington, grådige olieselskaber i Nordsøen og højtråbende lokale stopklodser landet rundt.

Posted in Nyheder

Sol- og vindbelønning bør sikre fremtidens velfærd

Posted on by

Det går alt for langsomt med at få opstillet vedvarende energi i Danmark. I den forbindelse er Vendsyssel ingen undtagelse.

Når der skal opstilles solceller og vindmøller på land, vil regeringen ifølge regeringsgrundlaget udarbejde en model, hvor berørte borgere i lokalsamfundet kan belønnes i form af medejerskab. Det ser vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening gerne, at alle borgere i kommunerne tilbydes mulighed for.

Det lyder også fornuftigt, at regeringen vil undersøge, om selskabsskatten fra de virksomheder, der producerer grøn strøm, i større omfang kan tilfalde de kommuner, hvor anlægget er placeret. Endvidere vil regeringen belønne de kommuner, der tager ansvar for udbygningen med sol og vind, med en bonus, der kan understøtte velfærden lokalt.

I den forbindelse er den tidligere regering og Kommunernes Landsforening i aftalen om kommunernes økonomi for 2026 blevet enige om en model for tilskuddet til fremme af sol- og vindenergi på land. Tilskuddet udgør 200 mio. kr. årligt i perioden 2026-2035. Tilskuddet bliver pristalsreguleret og er finansieret af kommunerne selv via en tilsvarende reduktion af bloktilskuddet. Der er reelt tale om en omfordeling af penge fra de kommuner, der ikke opstiller meget vedvarende energi, til de kommuner, der bidrager mest til at opstille sol og vind på land.

Et skridt på vejen

Belønningsordningen kan nærmere betegnes som et ”statsligt fedterøvstillæg”. Selvom den er betalt af kommunerne selv via en omfordeling af bloktilskuddet, er ordningen dog et skridt i den rigtige retning. Kommunerne med meget sol- og vindproduktion havde dog hellere set det forslag, som er udviklet i Business Region MidtVest. Det handler om et udviklingsbidrag på 4 øre pr. kWh produceret grøn strøm til de kommuner, der lægger jord til anlæggene. Forslaget om et løbende udviklingsbidrag, som også støttes af borgmestrene i Nordjylland, foreslås finansieret af en mindre del af elafgiften.

Elafgiften blev i sin tid indført for at få danskerne til at spare på strømmen, da elproduktionen dengang primært var baseret på dyre, importerede fossile brændstoffer som olie og kul. Afgiften er midlertidigt sat ned til EU’s minimumssats på cirka 0,8 øre pr. kWh for at gøre det billigere for forbrugerne at bruge strøm, men det er firkløverregeringens plan, at afgiften skal vende tilbage i 2028. Det sker tilsyneladende ikke for at fremme den grønne omstilling, men mere for at finansiere nogle af løfterne i regeringsgrundlaget.

Ved den første uddeling af belønningsordningen modtog de fire kommuner i Vendsyssel samlet en VE-belønning på 26,8 mio. kr. I år faldt det beløb til ca. 12,2 mio. kr. – et beløb, der skal ses i sammenhæng med, at bloktilskuddet samtidig er blevet reduceret med ca. 6,8 mio. kr. For Frederikshavn Kommune, der ikke producerer ret meget sol- og vindenergi, betyder det, at kommunen reelt bidrager med penge til de kommuner, der stiller meget vedvarende energi op.

Hvis VE-belønningen i stedet var blevet udbetalt som 4 øre per kWh af de fire kommuners samlede sol- og vindproduktion i 2024 på 1.370.239 MWh, havde udbetalingen været ti gange større. Det ville have svaret til 54.809.576 kr.

Belønningen er fordelt på baggrund af kommunernes opstilling af sol og vind i 2024 samt kommunernes historiske bidrag til udbygningen af solceller og vindmøller. Pengene kan frit indgå i kommunernes kommende budgetlægning for 2027 og på den måde gavne den kommunale økonomi.

Status på sol og vind i Vendsyssel

I Vendsyssel er Jammerbugt Kommune i front og producerede med udgangspunkt i 2024 2,6 gange mere sol- og vindenergi, end borgere og virksomheder brugte af strøm. Brønderslev producerer ligeledes mere strøm på årsbasis, end kommunen selv forbruger, selvom elforbruget i flere af årets måneder er større end produktionen.

Hjørring Kommune er et godt eksempel på en kommune, hvor der er stor interesse for at opstille sol og vind. Historisk har kommunen haft en restriktiv tilgang til opstilling af sol og vind, hvilket har betydet, at politikerne har stemt nej til rigtig mange projekter, når det endelig gjaldt.

I kommunens energiplan fra december 2020, som trænger til at blive revideret, er målet en balance mellem produktion og forbrug af VE-strøm i kommunen. I 2024 blev det mål opfyldt med 66 procent, og det har ikke ændret sig meget siden.

I den seneste status fremgår det, at der arbejdes videre med 19 projekter: 12 solcelleprojekter, 5 vindmølleprojekter og 2 hybridprojekter bestående af både vindmøller og solceller. Samlet omfatter projekterne ca. 1.400 ha solceller og 29 vindmøller. Derudover er der vedtaget en opstilling af 6 vindmøller ved Høgsted, og senest er en mindre solcellepark på 10 hektar sat i drift ved virksomheden Pilebyg på Villerup Hovedgård. For halvdelen af den producerede strøm er der indgået 10-årige elkøbsaftaler (PPA) med 18 virksomheder, hvoraf halvdelen er lokale.

Sådanne aftaler er helt i tråd med Hjørring Kommunes ønske om, at vedvarende energi skal bidrage til forsyningssikkerheden og helst produceres tæt på forbrugerne. På den måde bliver kommunen mindre sårbar over for udsving på elmarkedet, nationale flaskehalse og eventuelle afbrydelser i forsyningen.

I Frederikshavn Kommune er der et betydeligt behov for mere sol og vind. Kommunen har erkendt, at målet om 100 procent vedvarende energi ikke bliver opfyldt i 2030, og det er i stedet rykket 20 år frem. I stedet for at sætte farten op i processen har man politisk valgt at fjerne en del projekter fra listen over interesserede projekter.

Selskabsskatten bør følge anlæggene

I dag går størstedelen af skattebetalingerne fra VE-anlæg via selskabsskatten. Her tilfalder 85 procent staten, mens resten typisk tilgår den kommune, hvor projektvirksomheden bag sol- eller vindmølleparken har hovedsæde – hvilket primært er i de større byer. Derfor bør den kommunale andel af selskabsskatten tilfalde den kommune, hvor solcellerne og vindmøllerne faktisk er placeret.

En analyse, som revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG har udarbejdet for Green Power Denmark, viser på baggrund af regneeksempler, at en nyere solcelle- eller vindmøllepark i sin 30-årige levetid bidrager med mindst 160 millioner og helt op til over en halv milliard kroner til staten, kommunerne og naboerne. Det er med andre ord rigtig mange penge, der er tale om.

 Nødvendig hjælp til velfærd

Kommunerne i Vendsyssel modtager alle løbende økonomisk hjælp via de statslige tilskuds- og udligningsordninger. Dette system sikrer, at kommuner med lave skatteindtægter eller høje sociale udgifter kan levere de samme velfærdsydelser som rigere kommuner.

Frederikshavn Kommune er blandt de kommuner, der modtager mest støtte, men de tre øvrige vendsysselske kommuner modtager også betydelige beløb. I år udgør kommuneskatten i Frederikshavn Kommune 61 procent af de samlede indtægter, mens 6 procent stammer fra ejendoms- og selskabsskatter. De resterende 33 procent af indtægterne dækkes af statslige tilskud og den kommunale udligning.

Grønne penge til lokalsamfundet

Der er ingen tvivl om, at der skal flere penge til de kommuner, der opstiller solceller og vindmøller. I Vendsyssel modtager alle fire kommuner tilsammen 162 millioner kroner fra en netop offentliggjort særpulje, fordi de betegnes som pressede kommuner på velfærden.

Hvis man i stedet valgte at ændre grundlaget, så kommunerne fik indtægter i takt med, at der bliver produceret strøm til samfundet på arealerne i kommunen, samt en andel i projektvirksomhedernes skattebetaling, ville det gøre en betydelig forskel.

Hvis disse indtægter ikke modregnes i udligningssystemet, vil det give lokalpolitikerne i kommunerne en direkte følelse af medejerskab. Det vil samtidig være en væsentlig velfærdsmæssig og økonomisk gulerod til at fremme vedvarende energi til gavn for egne borgere og samfundet.

Derudover bør kommunerne gøre brug af reglerne om lokale energifællesskaber, hvor borgere og virksomheder i nærområdet får direkte adgang til billig, lokal strøm.

Posted in Nyheder

Butikkerne mangler fokus på miljøvenlige varer

Posted on by

Udover toiletpapir har miljøvenlige varer trange kår på butikkernes hylder. Det samme gælder økologiske varer og plantebaserede produkter. Når man handler i supermarkeder eller de mange discountbutikker i de større byer, er det tydeligt, at økologi og miljøvenlige varer ikke får tildelt mange hyldemeter.

Det skyldes ofte, at butikkerne fravælger et større grønt udvalg. Høje produktionsomkostninger, lav efterspørgsel og strenge certificeringskrav gør varerne mindre profitable end konventionelle produkter. I bund og grund handler det om, at butikkerne vælger profit frem for bæredygtighed.

Den samme tendens ses hos forbrugerne. Selvom de i spørgeskemaer udtrykker ønske om grønne valg, prioriterer de fleste alligevel den laveste pris i selve købssituationen. Det er blandt andet medvirkende til at salg af økologiske fødevarer i dagligvarehandlen er stagneret omkring en andel på ca. 12 procent, idet salget af økologi målt i værdi er stort set identisk i første halvår af 2026 sammenlignet med samme periode sidste år og årene før det.

Derudover er de miljøvenlige varer spredt ud over hele butikken og kan være svære at finde. Står man over for ti forskellige opvaskemidler, er det ofte kun det ene, der bærer de officielle, statsligt kontrollerede miljømærker, Svanemærket eller EU-Blomsten. Når vi køber disse produkter, skåner vi miljøet, fordi mærkerne garanterer en streng kontrol med skadelig kemi, mindre mikroplast og lavere CO2-aftryk gennem hele varens livscyklus.

Hvis vi køber flere svanemærkede varer, og vareudbuddet derved bliver bredere, tvinges producenterne til hele tiden at forbedre deres produkter for at bevare mærket. På den måde strammes miljø- og klimakravene løbende, så det altid kun er de bedste 33 procent af varegruppen, der kan opnå Svanemærket.

Det er væsentligt nemmere at finde en økologisk remoulade, fordi det røde Ø-mærke lyser op på prisskiltet. Butikkerne burde gøre det samme med de statsligt kontrollerede nonfood-produkter, så de blev lettere at få øje på.

En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Norstat har gennemført for Miljømærkning Danmark, bekræfter problemet. Den viser, at forbrugerne i høj grad ønsker at tage miljøhensyn, når de køber ind – men at det i praksis er alt for svært at træffe det grønne valg.

Derfor opfordrer Vendsyssel Energi- og Miljøforening landets butikschefer til at tage mere ansvar for butikkernes hyldeplads ved at hjælpe kunderne på vej til de valg, de efterspørger i undersøgelserne. Gør de statsligt kontrollerede miljømærker synlige på prisskiltene, og placer de grønne alternativer i øjenhøjde i stedet for at gemme dem væk på de nederste hylder.

Hvis butikkerne gør det nemt at vælge grønt, skal kunderne nok følge med.

Posted in Nyheder

Grib nuet – gå fra underskud til grøn balance

Posted on by

Landbruget står for over halvdelen af Vendsyssels klimaregnskab. På landsplan lægger erhvervet beslag på næsten 60 procent af Danmarks areal. Samtidig modtager landbruget betydelig økonomisk støtte, både nationalt og fra EU.

Dansk landbrug har en stor fødevareproduktion og vareeksport, men sektoren er samtidig ansvarlig for forurening af luft, grundvand, søer og kystområder. Det har en negativ indvirkning på klima, biodiversitet og folkesundhed.

Når det hele gøres op, er det konventionelle landbrug en underskudsforretning for Danmark. Det konkluderer den nye tænketank Red-Vandet, som har udgivet en såkaldt hvidbog om de “glemte” omkostninger, erhvervet medfører.

Det fremgår af hvidbogen, at de årlige omkostninger ved de negative konsekvenser for klima, biodiversitet, luftkvalitet og vandmiljø udgør 60-120 milliarder kroner. Dette beløb overstiger landbrugets og fødevareindustriens samlede værditilvækst på 45 milliarder kroner, hvilket gør sektoren samfundsøkonomisk urentabel.

Dette forstærkes af, at landbrugssektorens ressourcer, såsom arbejdskraft og maskiner, alternativt kunne skabe større værdi i andre erhverv.

Fra proteinimport til grøn omstilling

Derudover udfordres fortællingen om, at dansk landbrug sikrer den globale fødevareforsyning. På grund af en omfattende animalsk produktion er landbruget nettoimportør af protein og foder, herunder soja. Det gør landbruget afhængigt af udenlandske ressourcer for at kunne opretholde den store dyreproduktion, hvilket ikke er særlig bæredygtigt.

Danmark står ikke alene med denne udfordring. I Holland, der minder meget om Danmark, har en tilsvarende samfundsøkonomisk analyse fra Deloitte vist, at det hollandske, konventionelle landbrug ligeledes er en massiv underskudsforretning, når man medregner de skjulte omkostninger for klima og natur.

For at vende denne udvikling er Danmark nødt til at sadle om og se på sin egen forsyningssikkerhed. Selvom vi spiser mindre frugt og grønt år efter år, og kun 7 procent af os lever op til kostrådet om 600 gram om dagen, importerer vi store mængder af de frugter og grøntsager, vi spiser.

Omstilling til mere økologi

Løsningen ligger i en mere målrettet satsning på økologisk landbrug, som vil reducere presset på vores natur og grundvand. Den hollandske undersøgelse beskriver en model for denne omstilling: Ved at omlægge til økologi, halvere den animalske produktion og næsten fordoble produktionen af plantebaserede proteiner kan man skabe en sundere balance.

Ved at bruge denne opskrift i Danmark kan vi mindske de enorme skjulte omkostninger, styrke vores fødevareselvforsyning og levere sunde fødevarer. Endelig vil en mindre pladskrævende produktion frigøre dyrebare arealer, så der bliver plads til mere vild natur, skovrejsning samt udbygning af sol- og vindenergi – til gavn for både klimaet og fremtidige generationer.

Ikke overraskende kalder Landbrug & Fødevarer analysen for misvisende samt et stærkt værdiladet og metodefølsomt regnestykke, der er baseret på ikke-sammenlignelige størrelser og fejlvurderinger af, hvad det bagvedliggende datamateriale kan bære af konklusioner.

Selvom landbruget og fødevareklyngen stadig skaber vigtig eksport og lokale arbejdspladser, påpeger De Økonomiske Vismænd, at landbrugserhvervet nyder godt af særordninger og subsidier, som forvrider samfundsøkonomien.

Dét, hvidbogen viser er, at hver gang landbruget tjener en milliard kroner, påfører det samfundet udgifter for otte milliarder kroner. Vi kan ikke fortsætte med at drive landbrug på den måde. Hvis vi igen vil have rent vand, levende natur, folkesundhed og sunde økosystemer med fisk i fjordene, skal der radikale ændringer til.

Grøn omstilling – ikke afvikling

Vi skal ikke afvikle landbruget, men omstille det i en mere klimavenlig retning med flere heltidslandbrug, færre dyr og mere frugt og grønt. Derfor skal vi i samarbejde med landmændene gribe nuet og gennemføre en grundlæggende reform af landbrugspolitikken og fødevareproduktionen. Det kræver ændrede EU støttekriterier, som mange længe har efterspurgt.

Grøn Trepart og den nye gødskningslov forslag til lov om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser, der snart bliver vedtaget er et skridt i den rigtige retning og vil fungere som et politiske værktøj til at håndtere de samfundsøkonomiske og miljømæssige omkostninger, som tænketanken Red-Vandet påpeger i deres hvidbog. Gennem strammere regulering af udledninger og udtagning af landbrugsjord sigter loven mod at mindske landbrugets miljøomkostninger, reducere den animalske produktion og fremme en omstilling mod mere bæredygtige driftsformer.

Det er helt i tråd med det, vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener: at en reduktion af antallet af husdyr med 50 procent bør prioriteres. Husdyrproduktionen bør tilpasses den indenlandske foderproduktion, og importen af foder (såsom soja) skal udfases. Endvidere bør arealet med økologiske heltidslandbrug øges med mindst 2 procent om året, indtil vi når 100 procent.

Halvdelen af Vendsyssels CO2e-udslip

Kigger vi på klimaregnskabets senest udgivne tal, udledte de fire kommuner i Vendsyssel tilsammen 1,872 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2024. Landbruget i Vendsyssel er den klart største kilde med 54,1 procent af udledningen, hvilket svarer til 1,013 millioner ton CO2e. Herefter følger energi med 29,2 procent og transport med 14,6 procent.

Der er stor forskel på, hvor stor landbrugets andel er i de fire kommuner. Jammerbugt Kommune ligger i top med 71,9 pct., mens landbrugets andel i Frederikshavn Kommune er mindst med 21,7 pct. I Brønderslev Kommune er andelen 67,1 pct., og i Hjørring Kommune er den 56 pct.

Motoren i den nødvendige kursændring for kvælstof- og drivhusgasreduktionsindsatsen er den lokalt forankrede frivillige omstilling af landbruget, og hammeren for at forurene er CO2-afgiften.

Posted in Nyheder

Danskerne sparer på energien – men flytrafikken slår rekord

Posted on by

Danske familier og virksomheder mindsker deres energiforbrug. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Samtidig slår rejselysten og flybrændstoffet dog historiske rekorder.

Det samlede energiforbrug i den danske økonomi faldt med 2,3 procent fra 2024 til 2025. Både virksomheder og private husholdninger har skruet ned for energiforbruget.

I de danske hjem faldt det direkte energiforbrug i 2025. Det skyldes især, at vi brugte mindre benzin og diesel på vejene. Til gengæld steg vores elforbrug en smule.

Kigger man på udviklingen over de seneste 20 år, er de danske husholdningers bruttoenergiforbrug faldet med 73 PJ. Det skyldes ændrede vaner i stor stil, hvilket glæder os i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, da netop energibesparelser er en af vores helt store mærkesager.

Det glæder os også, at de fossile brændstoffer i stigende grad fravælges, mens grønne løsninger som fjernvarme, elbiler, varmepumper og solenergi vinder frem. Det er valg, der bidrager med samfundsmæssige fordele, herunder reduceret afhængighed af fossile brændstoffer, større energisikkerhed og prisstabilitet samt færre sundheds- og miljøskader.

Det stigende elforbrug gør det dog nødvendigt, at vi løbende fremskynder udbygningen af vind- og solenergi samt forstærkningen af elnettet, så den grønne omstilling kan holde trit med behovet.

Transporten i udlandet sluger energien

Selvom der spares på energien på dansk jord, ser billedet helt anderledes ud, når vi kigger ud over vores egne grænser. Hele 49 procent af Danmarks samlede bruttoenergiforbrug går nemlig til danske skibe, fly og køretøjer, der tanker grænseoverskridende i udlandet.

Trækker man udlandstankningen ud af ligningen, står transportbranchen herhjemme kun for 9 procent af det danske energiforbrug.

Særligt flytrafikken har rejst sig efter corona-nedgangen. Forbruget af flybrændstof er nu tilbage på sit højeste niveau, hvilket hænger sammen med en historisk rekord i 2025, hvor næsten 19 millioner passagerer rejste afsted fra de danske lufthavne. Her bidrog Aalborg Lufthavn til forbrugsfesten med 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener:

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at vi nordjyder og resten af danskerne bidrager med valg, der sparer på strømmen og varmen i dagligdagen. Det er besparelser, som desværre for mange bliver omsat til flere og længere flyrejser.

Her i ferietiden opfordrer vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening nordjyderne til at vælge andre rejseformer eller nyde ferien herhjemme, og samtidig opfordrer vi den nye firkløverregering til politisk at tage fat om flytrafikkens klimabelastning.

Posted in Nyheder

Stor opbakning til borgerforslag om dyrevelfærd

Posted on by

Midt i januar opfordrede Vendsyssel Energi- og Miljøforening til at skrive under på et borgerforslag. Formålet er at få Folketinget til at ændre dyrevelfærdsloven og de tilhørende bekendtgørelser, så der indføres markant bedre forhold i den danske svineproduktion. Indtil videre har næsten 90.000 skrevet under.

Borgerforslaget er endnu ikke blevet behandlet i Folketinget, fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Grisene og deres uacceptable forhold i de danske stalde kom dog til at fylde meget i valgkampen.

Halekupering og stress i staldene

I 1994 blev rutinemæssig halekupering forbudt, men med mulighed for at fortsætte proceduren, hvis svineavlerne kunne dokumentere, at det var nødvendigt. Det var det i 95 procent af tilfældene. Det er ikke naturlig adfærd for en gris at bide i en artsfælles hale. Grisen bider kun i andre grises haler, fordi det er et symptom på, at grisene har det dårligt. De er stressede på grund af manglende plads og beskæftigelse.

Nyt ministerium vækker håb

Nu har vi fået en ny regering, og hvis grisene kunne tale, ville de være begejstrede. De har nemlig næsten fået deres eget ministerium, der hedder ”Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd”, i stedet for det tidligere Landbrugsministerium. Det nye ministerium skal også sørge for implementering af den grønne trepart. Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer, at det vil resultere i mærkbare, positive forandringer – i første omgang for de mange millioner grise. Vi skal dog ikke glemme alle de andre dyr i den industrielle landbrugsproduktion: høns, kyllinger, køer og mink.

Konkrete ændringer på vej

Det nye regeringsgrundlag lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Et stop for ekstrem avl, stop for fiksering af søer samt krav om mere plads og rodemateriale – så grisene har andet at tænke på end at bide i grisehaler, er præcis det, som initiativtagerne bag borgerforslaget har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med færre dyr, mere økologi og natur.

Kommunal medbestemmelse og midlertidigt stop

Hidtil har vi set, at kommunerne næsten pr. automatik har godkendt udvidelser og ny svineproduktion uden lokal debat og høring. Det nye regeringsgrundlag lægger op til at give kommunerne hjemmel til at afvise udvidelser og nyetablering af svineproduktion ud fra en helhedsvurdering, der blandt andet omfatter konsekvenser for natur, miljø og naboer. I første omgang vil regeringen indføre et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion.

En ny firepart skal sikre radikale ændringer

Vi kender den grønne trepart, og nu får den følgeskab af en firepart bestående af landbruget selv, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet. Én ting er sikkert: alle dem, der har fulgt vores opfordring og skrevet under på borgerforslaget, kan se frem til, at der kommer radikale ændringer til gavn for dyrevelfærd, økologi og naturen.

Fremtidens landmand smiler måske også

Når de nye krav er fuldt indfaset, betyder den grønne omstilling uundgåeligt, at der bliver færre landmænd og en mindre samlet animalsk produktion i Danmark. Men for de svineproducenter, der fortsætter, vil de nye retningslinjer og brede aftaler give en helt anden ro. Mange landmænd ønsker reelt at give deres dyr de bedste vilkår, men har manglet de rette rammer. Fremtidens færre landmænd kan dermed drive en stolt produktion med god samvittighed, højere dyrevelfærd og en tættere forbindelse til forbrugerne.

Posted in Nyheder

Ny strømmotorvej er endelig klar – men Nordjylland holder i kø

Posted on by

Den 172 km lange højspændingsforbindelse, “Vestkystforbindelsen”, er en afgørende forudsætning for fremtidens grønne elnet, og nu er projektet i mål. Forbindelsen gør det muligt at integrere mere strøm fra vindmøller og solceller og transportere den på tværs af landet.

Vestkystforbindelsen har været 11 år undervejs. Projektet blev forsinket i otte år af protester, lange sagsbehandlingstider og ekspropriationssager. Til gengæld er selve anlægsarbejdet udført på kun to et halvt år – hvilket giver stof til eftertanke.

Hvis vi skal elektrificere samfundet hurtigere, kræver det, at beslutninger træffes og netprojekter realiseres langt hurtigere end i dag. Det overordnede transmissionsnet er elnettets motorveje. Disse er det statslige Energinets ansvarsområde og en national nødvendighed for den grønne omstilling.

Færdiggørelsen af 400 kV-forbindelsen fra Holstebro til grænsen betyder, at handelskapaciteten mod Tyskland øges fra 2.500 til 3.500 MW, mens Viking Link-forbindelsen til England endelig kan udnytte sin fulde kapacitet på 1.400 MW. Den 15. april 2026 bliver mærkedagen, hvor strømmen for alvor kan flyde frit – alt efter hvordan solen skinner, og vinden blæser. Nu venter vi bare på, at det bliver Vendsyssels tur.

Forstærkning af elnettet i Vendsyssel er på vej

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har godkendt to store projekter i Vendsyssel, som skal sikre, at landsdelen kan rumme fremtidens sol- og vindprojekter. Samlet vil de nye anlæg give mulighed for at tilslutte op mod 2.200 MW, hvilket svarer til en tredjedel af Danmarks nuværende maksimale elforbrug. Energinet arbejder nu på miljøkonsekvensvurderinger og aftaler med lodsejere. Anlægsarbejdet forventes at starte i efteråret 2027

Projekterne er opdelt i to hovedstrækninger:

  • Kraghedemølle – Nordjyllandsværket: Der etableres en ny 150 kV-station ved Kraghedemølle, som ligger syd for Nibstrup Transformerstation ved Brønderslev, samt en ny station ved Nordjyllandsværket. De forbindes af et 19 km langt nedgravet kabel. Samtidig udvides den eksisterende 400 kV-station ved Nordjyllandsværket.
  • Abildbak – Øster Højkrog – Vester Hassing: Her etableres de nye 150 kV-stationer Abildbak, nordvest for Ulsted og Øster Højkrog, som ligger 700 m fra den eksisterende højspændingsstation Vester Hassing ved Limfjorden. De nye transformerstationer forbindes af et 9 km langt 150 kV dobbelt jordkabel. Projektet inkluderer også en udvidelse af den eksisterende 400 kV-station ved Vester Hassing.

Sideløbende er Energinet i gang med at forberede projektet ”Ny Netstruktur Nordjylland” og har netop indledt en dialog med de berørte kommuner og lodsejere. Projektet skal fremtidssikre elnettet på strækningen fra Nordjyllandsværket øst for Nørresundby mod vest til Klim Fjordholme, og herfra videre over Limfjorden til Mosbæk ved Aars. Som led i projektet fjernes 100 km luftledninger til fordel for nedgravede kabler, ligesom der etableres nye højspændingsstationer. Arbejdet forventes at starte i 2027 og være afsluttet i 2032.

Det fremgår desuden af Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024, at der er et fremtidigt behov for at etablere 400 kV-forbindelser til henholdsvis Hjørring og Klim Fjordholme. Den kommende udviklingsplan, som er på trapperne, vil muligvis sætte en mere konkret dato på disse tiltag.

Det er afgørende, at alle projekterne gennemføres uden forsinkelser. Det er en forudsætning for, at Vendsyssel kan udbygge kapaciteten af sol- og vindenergi og dermed dække det stigende elforbrug. Denne grønne omstilling væk fra fossile brændsler er nødvendig for både danske husholdninger, fjernvarmesektoren og de mange energitunge virksomheder.

Mere og hurtigere udbygning af elnettet er en samfundsopgave

Energinet driver transmissionsnettet, som kaldes elnettets “motorveje” – mens de lokale netselskaber håndterer de mindre veje. Det er alt under 100 kV og helt ned til de 230/400 volt, vi har i stikkontakten.

Det lokale netselskab N1 arbejder i øjeblikket på at nedgrave en ca. 18-19 km lang 60 kV-kabelforbindelse fra Nibstrup Transformerstation til 15 nye vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.

Energinet og de lokale netselskaber er forpligtet til at tilslutte virksomheder samt sol- og vindprojekter mod betaling af et tilslutningsbidrag. De skal igangsætte de nødvendige udbygninger af infrastrukturen, hvis en kunde ønsker det. Om en ny kunde skal tilsluttes hos Energinet eller det lokale netselskab, afhænger af den nødvendige kapacitet, og hvad der er til rådighed i området. Nye kunder skal altid henvende sig til netselskabet først; derefter afgør Energinet og netselskabet i fællesskab, hvor tilslutningen skal ske.

På længere sigt skal strøm fra sol og vind også bruges til at producere brint og andre grønne brændsler til at dække det stigende behov for energi til datacentre, fly, skibsfart, bilkørsel, opvarmning og meget andet.

Nordjyske kommuner har også et ansvar

Kommunerne i Nordjylland er gået sammen med erhvervslivet og vidensinstitutioner i en nordjysk elnetalliance. Formålet er at synliggøre udfordringerne og få de ansvarlige til at prioritere de nødvendige investeringer, så kapaciteten i Nordjylland udvides hurtigst muligt.

Det er positivt, at kommunerne er proaktive, men de bærer selv en del af ansvaret for, at udbygningen halter bagefter. Havde kommunerne været på forkant og godkendt flere sol- og vindprojekter for 5-10 år siden, havde Energinet og netselskaberne været nødsaget til at udbygge nettet i Nordjylland i et højere tempo.

Det kunne have mindsket de nuværende flaskehalse, som blandt andet Skagen Havn og andre virksomheder oplever. Når virksomheder ønsker at skifte fra fossile brændsler til grøn strøm, men bliver sat i kø til netadgang, risikerer de at miste nye arbejdspladser.

Det umulige for fem år siden sker nu

Vi lever i et samfund, hvor vi forventer, at der altid er strøm i kontakten. Erhvervslivet efterspørger nu grøn strøm, fordi det er blevet en god forretning – det var det ikke for fem år siden. Derfor er det også fornuftigt, at Energinet kræver sikkerhed for behovet, før de investerer samfundets milliarder i nye anlæg.

Kigger vi fremad så kan der ikke overinvesteres i elnettet, fordi elektrificeringen ruller afsted med fuld fart. Den svære opgave er at prioritere, hvor der skal udbygges først og mest.

Fremtidens samfund er drevet af grøn strøm. Men på vejen dertil må vi også turde stille de svære spørgsmål: Hvor går grænsen for vores forbrug og for væksten?

Posted in Nyheder

Kernekraft er en dyr og langsom blindgyde for Danmark

Posted on by

Der er en række partier i byrådene og i Folketinget, der forsøger at afmontere den nuværende energipolitik med sol og vind ved igen og igen at igangsætte debatter om atomkraft. Det sker i et forsøg på at bilde danskerne ind, at der findes en nem og billig vej til grøn energi og lave elpriser.

For tredje gang har Liberal Alliance stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at tillade atomkraft i Danmark. Forslaget blev førstebehandlet den 22. januar 2026.

Ny analyse sår tvivl om kernekraftens økonomi

I sidste uge har Energistyrelsen udgivet analysen ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem”, udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Analysen er den første af flere bestilte analyser.

Analysen viser meget klart, at det er yderst usikkert, hvornår de små reaktortyper (SMR) er færdigudviklede og klar til serieproduktion. Det er endnu mere usikkert, hvad de kommer til at koste. Kernekraftanlæggene skal enten etableres som kraftvarmeanlæg, hvor man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, eller komme markant ned i pris, hvis de skal kunne konkurrere på kommercielle vilkår med solceller og vindmøller.

Placering tæt på byerne

Hvis varmen fra de små reaktorer skal udnyttes, kræver det, at værkerne placeres tæt på byerne. Gad vide, hvad man i Hjørring eller Brønderslev vil sige til at få biomasseværket erstattet af et kernekraftanlæg?

Analysen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at der kan idriftsættes kommercielle, serieproducerede atomreaktorer i Danmark før efter 2040. Blandt andet fordi der efter mere end 20 års udviklingsindsats endnu ikke er etableret kommercielle SMR-anlæg i den vestlige verden.

Teknologien bag de små reaktorer

SMR står for Small Modular Reactor. De modulopbyggede reaktorer har det til fælles, at de bygges i lille skala med en effekt på typisk 300 til 500 MW. De mest modne teknologier er baseret på letvandsreaktorer (LWR).

To danske virksomheder, Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, arbejder på at udvikle smeltet-salt-reaktorer, som bruger flydende fluorid- eller kloridsalt som kølemiddel og thorium som brændsel. Udfordringen er dog, at salt er ekstremt ætsende, hvilket giver betydelige tekniske driftsudfordringer.

Kernekraft er en dyr løsning som reservekapacitet

I et el-system domineret af sol og vind er det nødvendigt med reservekapacitet, når det er vindstille og overskyet. Til den opgave vil SMR-reaktorer gøre elproduktionen alt for dyr. I stedet kan opgaven løses via import gennem kabelforbindelser til udlandet og produktion fra biomasse.

Samtidig vil det være uklogt at bremse opstillingen af landvindmøller, solceller og havvindparker for at vente på, at SMR-reaktorerne måske er markedsklare i 2040. Hovedkonklusionen er desuden, at anlæg etableret omkring 2040 vil øge de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning i Danmark. Kun hvis vi venter til 2050, hvor vi allerede er CO2-neutrale, og hvis varmen kan udnyttes fuldt ud, kan teknologien potentielt bidrage til at sænke prisen.

Grøn omstilling gennem sol og vind i Vendsyssel

Analysen bekræfter Vendsyssel Energi- og Miljøforenings holdning: Kernekraft er for dyrt og bliver kommercielt tilgængeligt for sent til, at det giver mening som led i den grønne omstilling i Danmark.

Derfor er det glædeligt, at et flertal af politikerne i de vendsysselske kommuner er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind alvorligt. Dermed følger de alle de mange danskere, som har en positiv holdning til vedvarende energi på land – en holdning bekræftet af meningsmålinger, borgerafstemninger og en stigende interesse for lokale energifællesskaber.

Hvis produktionen fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet areal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller. En hybridpark med både sol og vind i samme projekt er en effektiv udnyttelse af jorden og et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling.

Med mere sol og vind i energisystemet ser vi heller ikke nogen grund til at ændre den politiske beslutning fra 1985, om atomkraft ikke skal indgå i den fremtidige dansk energiplanlægning.

Posted in Nyheder

Pristjek viser stor forskel på varmeregningen

Posted on by

En ny gennemgang fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening viser prisforskelle på 16.500 kr. om året til varme for samme hus på tværs af fire kommuner i Vendsyssel.

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Hjørring Kommune, viser en undersøgelse vi har foretaget af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel. Dyrest er det i Jammerbugt Kommune viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistik.

Prisstatistikken er udarbejdet den 19. december 2025 på baggrund af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser til Forsyningstilsynet august 2025.

Prisstatistikken viser også store forskelle på priserne på tværs af fjernvarmevirksomhederne i Danmark. Prisen for opvarmning af et standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh er i det billigste tilfælde 5.430 kr. om året, mens den dyreste fjernvarmepris er 44.123 kr. om året. Geografisk er Nordjylland blandt de dyreste områder – kun overgået af Bornholm.

Rangliste for Vendsyssel

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har gennemgået fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste for Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i de fire kommuner.

Billigst i undersøgelsen er Hjørring Varmeværk med en årlig udgift på 11.737 kr. Det dyreste er Manna-Thise Kraftvarmeværk i Brønderslev Kommune, hvor de 200 forbrugere hver skal betale 28.315 kr. årligt. Det placerer værket blandt de ti dyreste i Danmark.

Siden opgørelsen er prisen faldet hos Tversted Fjernvarme og Sæby Varmeværk og er steget hos Hjørring Fjernvarme, Aabybro Fjernvarme og Løkken Fjernvarme. I de større byer, som ligger uden for top10, er prisen faldet i Brønderslev og steget i Frederikshavn.

Prisstigninger i Hjørring og Lørslev

Siden opgørelsen har Hjørring Varmeforsyning, trods sin position som den billigste, måttet hæve prisen, så et standardhus nu koster 13.303 kr. om året. Stigningen skyldes, at prisen på affaldsvarme fra selskabet Nordværk har været 30 procent højere end forventet i 2025. Det sker på trods af, at affaldsvarme ifølge varmeforsyningsloven som udgangspunkt skal være billigere end andre varmekilder.

For at sikre fremtidens varmepriser planlægges der en varmepumpe på 1 MW baseret på drikke- og spildevand i samarbejde med Hjørring Vandselskab. Produktionen skal suppleres med strøm fra egen vindmølle ved Hjørring Renseanlæg, hvilket er muliggjort via en nylig ændring i kommuneplanen.

Værre ser det ud i Lørslev, hvor fjernvarmeprisen er steget med 44,9 procent. Det giver en placering blandt de ti værker i Danmark med de største prisstigninger det seneste år. Prisen for et standardhus i Lørslev er gået fra 18.456 kr. til 26.737 kr., hvilket er en stigning på 8.281 kr., som skyldes en kombination af øgede driftsomkostninger og tidligere års underskud. Da fjernvarmeprisen reguleres efter “hvile-i-sig-selv”-princippet, betyder det, at underskud skal føres tilbage til forbrugerne via prisen det efterfølgende år.

Mange årsager til prisforskelle

I de fire kommuner i Vendsyssel er den gennemsnitlige varmepris det seneste år steget med 191 kr. fra 18.553 til 18.744 kr. I Danmark er gennemsnitsprisen 18.037 kr. Til sammenligning koster det 17.156 kr. at opvarme tilsvarende hus med en luft til vandvarmepumpe, nå forbrug, levetid og andre udgifter er medregnet.

De forskellige fjernvarmeselskabers prisforskelle skyldes ofte varmetab i ledningsnet, forskellige investeringstidspunkter, afskrivninger på varmeanlæg og ledningsnet, handel med gratis tildelte CO2 kvoter, samt valg af brændsler.

Derudover er der en tendens til, at flere fjernvarmeselskaber indfører sæsondifferentierede priser med højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være op mod 25 procent, hvilket betyder, at en fjerdedel af det indkøbte brændsel aldrig når ud til kunden som indtægtsgivende varme.

Men også dårlig afkøling af fjernvarmevandet i husene, har indvirkning på varmetabet i ledningsnettet. Derfor har varmeselskaberne også indført en afgift som skal motivere den enkelte fjernvarmekunde til at udnytte varmen bedst muligt, altså trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur. Skagen Varmeforsyning oplyser, at hver gang returtemperaturen sænkes en grad, sparer værket ca. 140.000 kr. årligt i sparet varmetab og pumpeenergi og lavere CO2-udledning.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2026 forventes at være færdig i juli 2026.

Posted in Nyheder

Det Grønne Råds fremtid i Brønderslev Kommune er usikker

Posted on by

Kommunerne spiller en vigtig rolle på vejen mod et mere grønt og klimaneutralt Danmark om 20 år. Det sker blandt andet gennem deres planlægning af vedvarende energi og Grøn Trepart, men også ved at sikre den demokratiske samtale med borgerne om den grønne omstilling, vi står overfor.

Derfor er det også uheldigt, at et enigt Brønderslev Byråd har besluttet, at kommunens Grønne Råd fremover kun skal mødes 2 gange om året i stedet for 4 gange, uden at rådet er blevet orienteret og havde mulighed for at udtale sig. Den eneste i Det Grønne Råd, som var bekendt med beslutningen, var formanden.

Det er en fast praksis, at direktionen sammen med de politiske partier ved starten af en ny fireårig byrådsperiode ser på omfanget af råd og nævn og mødefrekvensen for at sikre en optimal anvendelse af de administrative og politiske ressourcer, der bruges i kommunen.

På et møde før kommunevalget kommer Brønderslev Kommunes magtfulde direktion frem til, at der skal ske besparelser både økonomisk og politisk i de borgerrelaterede råd og nævn, der fungerer som bindeled mellem borgerne, forvaltningen og de folkevalgte politikere. Besparelserne fremgår af et direktionsnotat af 4. november 2025 og rammer ud over Det Grønne Råd også Landdistriktsrådet, Det Lokale Arbejdsmarkedsforum og endelig Grundvandsrådet, som ender med at bliver nedlagt, selv om der er stigende problemer med at holde sprøjtegift og kvælstof væk fra drikkevandet.

Direktionens ændringsforslag blev besluttet på byrådsmødet den 26. november 2025 og blev første gang drøftet med formændene for de politiske partier i Brønderslev Byråd på et møde den 12. november 2025 – altså før dagsordenen til mødet i Det Grønne råd blev udsendt. Der er intet referat fra mødet, hvor alle de politiske partier siger god for ændringerne. Det indbefatter også den konservative partileder, der er formand i både Landsbyrådet og Det Grønne Råd.

Den 20. november holdt Det Grønne Råd møde og efter ønske fra rådets forrige møde, skulle rådets arbejde evalueres med fokus på dets kommissorium og sammensætning samt retningslinjer for uddeling af Natur- og Miljøprisen. Diskussionen i Det Grønne Råd skete på mødet, uden at medlemmerne havde kendskab til, at de fremover kun skulle mødes to gange årligt.

Når man kigger dagsordnerne igennem fra de sidste fire år, fremgår det tydeligt, at de fleste sager i Det Grønne Råd kun er til orientering efter politiske beslutninger i udvalgene og byrådet. Ønsker fra de fleste medlemmer i Det Grønne Råd er også, at de gerne vil inddrages før beslutningerne tages, så det er muligt at komme med udtalelser og forslag. Det er i løbet af de seneste fire år igen og igen blevet nævnt, at Det Grønne Råd gerne ville have haft indflydelse på kommunens Klimaplan, boligpolitik og naturpolitik og andre politikker, før de var skrevet færdige og vedtaget.

Disse ønsker er kun i et enkelt tilfælde bragt videre, uden det ændrede noget ved den endelige beslutning. Det bør dog nævnes, at Det Grønne Råd nedsatte en ad hoc gruppe, som bidrog til kampagnen “Brønderslev Goes Wild”, som var Brønderslev Kommunes deltagelse i Miljøministeriets konkurrence med det formål at fremme biodiversiteten og blive Danmarks vildeste kommune. På Brønderslev Kommunes hjemmeside står der ikke et ord om, at det var Det Grønne Råd, som var projektets drivende kraft.

At de forskellige foreninger fortsat møder op til møderne uden at have politisk indflydelse og indflydelse på, hvad der skal behandles i rådet, skyldes, at det giver stor værdi at kunne holde sig orienteret om, hvad der foregår i kommunen og have indblik i, hvad de andre foreningers synspunkter og holdninger er til de forskellige emner.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi af den overbevisning, at 2 årlige møder uden væsentlige ændringer af Det Grønne Råds arbejde, vil betyde, at rådet ikke kan leve op til sit formål og på et tidspunkt, vil blive nedlagt.

Med vedtagelse af Brønderslev Kommunes nye Klima- og Beredskabsudvalg kunne der i det i den forbindelse også være en fordel at nedlægge Det Grønne Råd og Landdistriktsrådet til fordel for et nyt rådgivende klimaråd, som selv vælger sin formand og referer til Teknik- og Miljøudvalget og Klima- og Beredskabsudvalget, som begge deltager i klimaudvalget.

Det Grønne Råd i Brønderslev Kommune blev oprettet engang i halvfemserne. Rådet har igennem årene været debatforum for kommunens politik vedrørende generelle og principielle spørgsmål med relation til natur og miljø og senere også klimapolitikken.

Begrundelsen for direktionen og byrådets beslutning om at vedtage 2 årlige møder i stedet for 4 møder er, at omfanget og tyngden i de sidste fire års dagsordner ikke har været af en størrelse, der nødvendiggør fire møder om året og af hensyn til de økonomiske omkostninger. Det er forvaltningen for Teknik- og Miljø, der i sidste ende suverænt vælger indholdet til møderne i Det Grønne Råd.

Desværre valgte politikerne ”som en tyv om natten”, at følge direktions ønske om besparelser og mindre dialog med borgerne. I sidste ende kan manglende borgerinddragelse bidrage til utilfredshed og flere henvendelser og ønske om aktindsigt fra aktive foreninger.

Posted in Nyheder
« Older Entries