Category Archives: Nyheder

Stor opbakning til borgerforslag om dyrevelfærd

Posted on by

Midt i januar opfordrede Vendsyssel Energi- og Miljøforening til at skrive under på et borgerforslag. Formålet er at få Folketinget til at ændre dyrevelfærdsloven og de tilhørende bekendtgørelser, så der indføres markant bedre forhold i den danske svineproduktion. Indtil videre har næsten 90.000 skrevet under.

Borgerforslaget er endnu ikke blevet behandlet i Folketinget, fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Grisene og deres uacceptable forhold i de danske stalde kom dog til at fylde meget i valgkampen.

Halekupering og stress i staldene

I 1994 blev rutinemæssig halekupering forbudt, men med mulighed for at fortsætte proceduren, hvis svineavlerne kunne dokumentere, at det var nødvendigt. Det var det i 95 procent af tilfældene. Det er ikke naturlig adfærd for en gris at bide i en artsfælles hale. Grisen bider kun i andre grises haler, fordi det er et symptom på, at grisene har det dårligt. De er stressede på grund af manglende plads og beskæftigelse.

Nyt ministerium vækker håb

Nu har vi fået en ny regering, og hvis grisene kunne tale, ville de være begejstrede. De har nemlig næsten fået deres eget ministerium, der hedder ”Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd”, i stedet for det tidligere Landbrugsministerium. Det nye ministerium skal også sørge for implementering af den grønne trepart. Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer, at det vil resultere i mærkbare, positive forandringer – i første omgang for de mange millioner grise. Vi skal dog ikke glemme alle de andre dyr i den industrielle landbrugsproduktion: høns, kyllinger, køer og mink.

Konkrete ændringer på vej

Det nye regeringsgrundlag lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Et stop for ekstrem avl, stop for fiksering af søer samt krav om mere plads og rodemateriale – så grisene har andet at tænke på end at bide i grisehaler, er præcis det, som initiativtagerne bag borgerforslaget har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med færre dyr, mere økologi og natur.

Kommunal medbestemmelse og midlertidigt stop

Hidtil har vi set, at kommunerne næsten pr. automatik har godkendt udvidelser og ny svineproduktion uden lokal debat og høring. Det nye regeringsgrundlag lægger op til at give kommunerne hjemmel til at afvise udvidelser og nyetablering af svineproduktion ud fra en helhedsvurdering, der blandt andet omfatter konsekvenser for natur, miljø og naboer. I første omgang vil regeringen indføre et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion.

En ny firepart skal sikre radikale ændringer

Vi kender den grønne trepart, og nu får den følgeskab af en firepart bestående af landbruget selv, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet. Én ting er sikkert: alle dem, der har fulgt vores opfordring og skrevet under på borgerforslaget, kan se frem til, at der kommer radikale ændringer til gavn for dyrevelfærd, økologi og naturen.

Fremtidens landmand smiler måske også

Når de nye krav er fuldt indfaset, betyder den grønne omstilling uundgåeligt, at der bliver færre landmænd og en mindre samlet animalsk produktion i Danmark. Men for de svineproducenter, der fortsætter, vil de nye retningslinjer og brede aftaler give en helt anden ro. Mange landmænd ønsker reelt at give deres dyr de bedste vilkår, men har manglet de rette rammer. Fremtidens færre landmænd kan dermed drive en stolt produktion med god samvittighed, højere dyrevelfærd og en tættere forbindelse til forbrugerne.

Posted in Nyheder

Ny strømmotorvej er endelig klar – men Nordjylland holder i kø

Posted on by

Den 172 km lange højspændingsforbindelse, “Vestkystforbindelsen”, er en afgørende forudsætning for fremtidens grønne elnet, og nu er projektet i mål. Forbindelsen gør det muligt at integrere mere strøm fra vindmøller og solceller og transportere den på tværs af landet.

Vestkystforbindelsen har været 11 år undervejs. Projektet blev forsinket i otte år af protester, lange sagsbehandlingstider og ekspropriationssager. Til gengæld er selve anlægsarbejdet udført på kun to et halvt år – hvilket giver stof til eftertanke.

Hvis vi skal elektrificere samfundet hurtigere, kræver det, at beslutninger træffes og netprojekter realiseres langt hurtigere end i dag. Det overordnede transmissionsnet er elnettets motorveje. Disse er det statslige Energinets ansvarsområde og en national nødvendighed for den grønne omstilling.

Færdiggørelsen af 400 kV-forbindelsen fra Holstebro til grænsen betyder, at handelskapaciteten mod Tyskland øges fra 2.500 til 3.500 MW, mens Viking Link-forbindelsen til England endelig kan udnytte sin fulde kapacitet på 1.400 MW. Den 15. april 2026 bliver mærkedagen, hvor strømmen for alvor kan flyde frit – alt efter hvordan solen skinner, og vinden blæser. Nu venter vi bare på, at det bliver Vendsyssels tur.

Forstærkning af elnettet i Vendsyssel er på vej

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har godkendt to store projekter i Vendsyssel, som skal sikre, at landsdelen kan rumme fremtidens sol- og vindprojekter. Samlet vil de nye anlæg give mulighed for at tilslutte op mod 2.200 MW, hvilket svarer til en tredjedel af Danmarks nuværende maksimale elforbrug. Energinet arbejder nu på miljøkonsekvensvurderinger og aftaler med lodsejere. Anlægsarbejdet forventes at starte i efteråret 2027

Projekterne er opdelt i to hovedstrækninger:

  • Kraghedemølle – Nordjyllandsværket: Der etableres en ny 150 kV-station ved Kraghedemølle, som ligger syd for Nibstrup Transformerstation ved Brønderslev, samt en ny station ved Nordjyllandsværket. De forbindes af et 19 km langt nedgravet kabel. Samtidig udvides den eksisterende 400 kV-station ved Nordjyllandsværket.
  • Abildbak – Øster Højkrog – Vester Hassing: Her etableres de nye 150 kV-stationer Abildbak, nordvest for Ulsted og Øster Højkrog, som ligger 700 m fra den eksisterende højspændingsstation Vester Hassing ved Limfjorden. De nye transformerstationer forbindes af et 9 km langt 150 kV dobbelt jordkabel. Projektet inkluderer også en udvidelse af den eksisterende 400 kV-station ved Vester Hassing.

Sideløbende er Energinet i gang med at forberede projektet ”Ny Netstruktur Nordjylland” og har netop indledt en dialog med de berørte kommuner og lodsejere. Projektet skal fremtidssikre elnettet på strækningen fra Nordjyllandsværket øst for Nørresundby mod vest til Klim Fjordholme, og herfra videre over Limfjorden til Mosbæk ved Aars. Som led i projektet fjernes 100 km luftledninger til fordel for nedgravede kabler, ligesom der etableres nye højspændingsstationer. Arbejdet forventes at starte i 2027 og være afsluttet i 2032.

Det fremgår desuden af Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024, at der er et fremtidigt behov for at etablere 400 kV-forbindelser til henholdsvis Hjørring og Klim Fjordholme. Den kommende udviklingsplan, som er på trapperne, vil muligvis sætte en mere konkret dato på disse tiltag.

Det er afgørende, at alle projekterne gennemføres uden forsinkelser. Det er en forudsætning for, at Vendsyssel kan udbygge kapaciteten af sol- og vindenergi og dermed dække det stigende elforbrug. Denne grønne omstilling væk fra fossile brændsler er nødvendig for både danske husholdninger, fjernvarmesektoren og de mange energitunge virksomheder.

Mere og hurtigere udbygning af elnettet er en samfundsopgave

Energinet driver transmissionsnettet, som kaldes elnettets “motorveje” – mens de lokale netselskaber håndterer de mindre veje. Det er alt under 100 kV og helt ned til de 230/400 volt, vi har i stikkontakten.

Det lokale netselskab N1 arbejder i øjeblikket på at nedgrave en ca. 18-19 km lang 60 kV-kabelforbindelse fra Nibstrup Transformerstation til 15 nye vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.

Energinet og de lokale netselskaber er forpligtet til at tilslutte virksomheder samt sol- og vindprojekter mod betaling af et tilslutningsbidrag. De skal igangsætte de nødvendige udbygninger af infrastrukturen, hvis en kunde ønsker det. Om en ny kunde skal tilsluttes hos Energinet eller det lokale netselskab, afhænger af den nødvendige kapacitet, og hvad der er til rådighed i området. Nye kunder skal altid henvende sig til netselskabet først; derefter afgør Energinet og netselskabet i fællesskab, hvor tilslutningen skal ske.

På længere sigt skal strøm fra sol og vind også bruges til at producere brint og andre grønne brændsler til at dække det stigende behov for energi til datacentre, fly, skibsfart, bilkørsel, opvarmning og meget andet.

Nordjyske kommuner har også et ansvar

Kommunerne i Nordjylland er gået sammen med erhvervslivet og vidensinstitutioner i en nordjysk elnetalliance. Formålet er at synliggøre udfordringerne og få de ansvarlige til at prioritere de nødvendige investeringer, så kapaciteten i Nordjylland udvides hurtigst muligt.

Det er positivt, at kommunerne er proaktive, men de bærer selv en del af ansvaret for, at udbygningen halter bagefter. Havde kommunerne været på forkant og godkendt flere sol- og vindprojekter for 5-10 år siden, havde Energinet og netselskaberne været nødsaget til at udbygge nettet i Nordjylland i et højere tempo.

Det kunne have mindsket de nuværende flaskehalse, som blandt andet Skagen Havn og andre virksomheder oplever. Når virksomheder ønsker at skifte fra fossile brændsler til grøn strøm, men bliver sat i kø til netadgang, risikerer de at miste nye arbejdspladser.

Det umulige for fem år siden sker nu

Vi lever i et samfund, hvor vi forventer, at der altid er strøm i kontakten. Erhvervslivet efterspørger nu grøn strøm, fordi det er blevet en god forretning – det var det ikke for fem år siden. Derfor er det også fornuftigt, at Energinet kræver sikkerhed for behovet, før de investerer samfundets milliarder i nye anlæg.

Kigger vi fremad så kan der ikke overinvesteres i elnettet, fordi elektrificeringen ruller afsted med fuld fart. Den svære opgave er at prioritere, hvor der skal udbygges først og mest.

Fremtidens samfund er drevet af grøn strøm. Men på vejen dertil må vi også turde stille de svære spørgsmål: Hvor går grænsen for vores forbrug og for væksten?

Posted in Nyheder

Kernekraft er en dyr og langsom blindgyde for Danmark

Posted on by

Der er en række partier i byrådene og i Folketinget, der forsøger at afmontere den nuværende energipolitik med sol og vind ved igen og igen at igangsætte debatter om atomkraft. Det sker i et forsøg på at bilde danskerne ind, at der findes en nem og billig vej til grøn energi og lave elpriser.

For tredje gang har Liberal Alliance stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at tillade atomkraft i Danmark. Forslaget blev førstebehandlet den 22. januar 2026.

Ny analyse sår tvivl om kernekraftens økonomi

I sidste uge har Energistyrelsen udgivet analysen ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem”, udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Analysen er den første af flere bestilte analyser.

Analysen viser meget klart, at det er yderst usikkert, hvornår de små reaktortyper (SMR) er færdigudviklede og klar til serieproduktion. Det er endnu mere usikkert, hvad de kommer til at koste. Kernekraftanlæggene skal enten etableres som kraftvarmeanlæg, hvor man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, eller komme markant ned i pris, hvis de skal kunne konkurrere på kommercielle vilkår med solceller og vindmøller.

Placering tæt på byerne

Hvis varmen fra de små reaktorer skal udnyttes, kræver det, at værkerne placeres tæt på byerne. Gad vide, hvad man i Hjørring eller Brønderslev vil sige til at få biomasseværket erstattet af et kernekraftanlæg?

Analysen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at der kan idriftsættes kommercielle, serieproducerede atomreaktorer i Danmark før efter 2040. Blandt andet fordi der efter mere end 20 års udviklingsindsats endnu ikke er etableret kommercielle SMR-anlæg i den vestlige verden.

Teknologien bag de små reaktorer

SMR står for Small Modular Reactor. De modulopbyggede reaktorer har det til fælles, at de bygges i lille skala med en effekt på typisk 300 til 500 MW. De mest modne teknologier er baseret på letvandsreaktorer (LWR).

To danske virksomheder, Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, arbejder på at udvikle smeltet-salt-reaktorer, som bruger flydende fluorid- eller kloridsalt som kølemiddel og thorium som brændsel. Udfordringen er dog, at salt er ekstremt ætsende, hvilket giver betydelige tekniske driftsudfordringer.

Kernekraft er en dyr løsning som reservekapacitet

I et el-system domineret af sol og vind er det nødvendigt med reservekapacitet, når det er vindstille og overskyet. Til den opgave vil SMR-reaktorer gøre elproduktionen alt for dyr. I stedet kan opgaven løses via import gennem kabelforbindelser til udlandet og produktion fra biomasse.

Samtidig vil det være uklogt at bremse opstillingen af landvindmøller, solceller og havvindparker for at vente på, at SMR-reaktorerne måske er markedsklare i 2040. Hovedkonklusionen er desuden, at anlæg etableret omkring 2040 vil øge de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning i Danmark. Kun hvis vi venter til 2050, hvor vi allerede er CO2-neutrale, og hvis varmen kan udnyttes fuldt ud, kan teknologien potentielt bidrage til at sænke prisen.

Grøn omstilling gennem sol og vind i Vendsyssel

Analysen bekræfter Vendsyssel Energi- og Miljøforenings holdning: Kernekraft er for dyrt og bliver kommercielt tilgængeligt for sent til, at det giver mening som led i den grønne omstilling i Danmark.

Derfor er det glædeligt, at et flertal af politikerne i de vendsysselske kommuner er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind alvorligt. Dermed følger de alle de mange danskere, som har en positiv holdning til vedvarende energi på land – en holdning bekræftet af meningsmålinger, borgerafstemninger og en stigende interesse for lokale energifællesskaber.

Hvis produktionen fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet areal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller. En hybridpark med både sol og vind i samme projekt er en effektiv udnyttelse af jorden og et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling.

Med mere sol og vind i energisystemet ser vi heller ikke nogen grund til at ændre den politiske beslutning fra 1985, om atomkraft ikke skal indgå i den fremtidige dansk energiplanlægning.

Posted in Nyheder

Pristjek viser stor forskel på varmeregningen

Posted on by

En ny gennemgang fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening viser prisforskelle på 16.500 kr. om året til varme for samme hus på tværs af fire kommuner i Vendsyssel.

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Hjørring Kommune, viser en undersøgelse vi har foretaget af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel. Dyrest er det i Jammerbugt Kommune viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistik.

Prisstatistikken er udarbejdet den 19. december 2025 på baggrund af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser til Forsyningstilsynet august 2025.

Prisstatistikken viser også store forskelle på priserne på tværs af fjernvarmevirksomhederne i Danmark. Prisen for opvarmning af et standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh er i det billigste tilfælde 5.430 kr. om året, mens den dyreste fjernvarmepris er 44.123 kr. om året. Geografisk er Nordjylland blandt de dyreste områder – kun overgået af Bornholm.

Rangliste for Vendsyssel

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har gennemgået fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste for Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i de fire kommuner.

Billigst i undersøgelsen er Hjørring Varmeværk med en årlig udgift på 11.737 kr. Det dyreste er Manna-Thise Kraftvarmeværk i Brønderslev Kommune, hvor de 200 forbrugere hver skal betale 28.315 kr. årligt. Det placerer værket blandt de ti dyreste i Danmark.

Siden opgørelsen er prisen faldet hos Tversted Fjernvarme og Sæby Varmeværk og er steget hos Hjørring Fjernvarme, Aabybro Fjernvarme og Løkken Fjernvarme. I de større byer, som ligger uden for top10, er prisen faldet i Brønderslev og steget i Frederikshavn.

Prisstigninger i Hjørring og Lørslev

Siden opgørelsen har Hjørring Varmeforsyning, trods sin position som den billigste, måttet hæve prisen, så et standardhus nu koster 13.303 kr. om året. Stigningen skyldes, at prisen på affaldsvarme fra selskabet Nordværk har været 30 procent højere end forventet i 2025. Det sker på trods af, at affaldsvarme ifølge varmeforsyningsloven som udgangspunkt skal være billigere end andre varmekilder.

For at sikre fremtidens varmepriser planlægges der en varmepumpe på 1 MW baseret på drikke- og spildevand i samarbejde med Hjørring Vandselskab. Produktionen skal suppleres med strøm fra egen vindmølle ved Hjørring Renseanlæg, hvilket er muliggjort via en nylig ændring i kommuneplanen.

Værre ser det ud i Lørslev, hvor fjernvarmeprisen er steget med 44,9 procent. Det giver en placering blandt de ti værker i Danmark med de største prisstigninger det seneste år. Prisen for et standardhus i Lørslev er gået fra 18.456 kr. til 26.737 kr., hvilket er en stigning på 8.281 kr., som skyldes en kombination af øgede driftsomkostninger og tidligere års underskud. Da fjernvarmeprisen reguleres efter “hvile-i-sig-selv”-princippet, betyder det, at underskud skal føres tilbage til forbrugerne via prisen det efterfølgende år.

Mange årsager til prisforskelle

I de fire kommuner i Vendsyssel er den gennemsnitlige varmepris det seneste år steget med 191 kr. fra 18.553 til 18.744 kr. I Danmark er gennemsnitsprisen 18.037 kr. Til sammenligning koster det 17.156 kr. at opvarme tilsvarende hus med en luft til vandvarmepumpe, nå forbrug, levetid og andre udgifter er medregnet.

De forskellige fjernvarmeselskabers prisforskelle skyldes ofte varmetab i ledningsnet, forskellige investeringstidspunkter, afskrivninger på varmeanlæg og ledningsnet, handel med gratis tildelte CO2 kvoter, samt valg af brændsler.

Derudover er der en tendens til, at flere fjernvarmeselskaber indfører sæsondifferentierede priser med højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være op mod 25 procent, hvilket betyder, at en fjerdedel af det indkøbte brændsel aldrig når ud til kunden som indtægtsgivende varme.

Men også dårlig afkøling af fjernvarmevandet i husene, har indvirkning på varmetabet i ledningsnettet. Derfor har varmeselskaberne også indført en afgift som skal motivere den enkelte fjernvarmekunde til at udnytte varmen bedst muligt, altså trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur. Skagen Varmeforsyning oplyser, at hver gang returtemperaturen sænkes en grad, sparer værket ca. 140.000 kr. årligt i sparet varmetab og pumpeenergi og lavere CO2-udledning.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2026 forventes at være færdig i juli 2026.

Posted in Nyheder

Det Grønne Råds fremtid i Brønderslev Kommune er usikker

Posted on by

Kommunerne spiller en vigtig rolle på vejen mod et mere grønt og klimaneutralt Danmark om 20 år. Det sker blandt andet gennem deres planlægning af vedvarende energi og Grøn Trepart, men også ved at sikre den demokratiske samtale med borgerne om den grønne omstilling, vi står overfor.

Derfor er det også uheldigt, at et enigt Brønderslev Byråd har besluttet, at kommunens Grønne Råd fremover kun skal mødes 2 gange om året i stedet for 4 gange, uden at rådet er blevet orienteret og havde mulighed for at udtale sig. Den eneste i Det Grønne Råd, som var bekendt med beslutningen, var formanden.

Det er en fast praksis, at direktionen sammen med de politiske partier ved starten af en ny fireårig byrådsperiode ser på omfanget af råd og nævn og mødefrekvensen for at sikre en optimal anvendelse af de administrative og politiske ressourcer, der bruges i kommunen.

På et møde før kommunevalget kommer Brønderslev Kommunes magtfulde direktion frem til, at der skal ske besparelser både økonomisk og politisk i de borgerrelaterede råd og nævn, der fungerer som bindeled mellem borgerne, forvaltningen og de folkevalgte politikere. Besparelserne fremgår af et direktionsnotat af 4. november 2025 og rammer ud over Det Grønne Råd også Landdistriktsrådet, Det Lokale Arbejdsmarkedsforum og endelig Grundvandsrådet, som ender med at bliver nedlagt, selv om der er stigende problemer med at holde sprøjtegift og kvælstof væk fra drikkevandet.

Direktionens ændringsforslag blev besluttet på byrådsmødet den 26. november 2025 og blev første gang drøftet med formændene for de politiske partier i Brønderslev Byråd på et møde den 12. november 2025 – altså før dagsordenen til mødet i Det Grønne råd blev udsendt. Der er intet referat fra mødet, hvor alle de politiske partier siger god for ændringerne. Det indbefatter også den konservative partileder, der er formand i både Landsbyrådet og Det Grønne Råd.

Den 20. november holdt Det Grønne Råd møde og efter ønske fra rådets forrige møde, skulle rådets arbejde evalueres med fokus på dets kommissorium og sammensætning samt retningslinjer for uddeling af Natur- og Miljøprisen. Diskussionen i Det Grønne Råd skete på mødet, uden at medlemmerne havde kendskab til, at de fremover kun skulle mødes to gange årligt.

Når man kigger dagsordnerne igennem fra de sidste fire år, fremgår det tydeligt, at de fleste sager i Det Grønne Råd kun er til orientering efter politiske beslutninger i udvalgene og byrådet. Ønsker fra de fleste medlemmer i Det Grønne Råd er også, at de gerne vil inddrages før beslutningerne tages, så det er muligt at komme med udtalelser og forslag. Det er i løbet af de seneste fire år igen og igen blevet nævnt, at Det Grønne Råd gerne ville have haft indflydelse på kommunens Klimaplan, boligpolitik og naturpolitik og andre politikker, før de var skrevet færdige og vedtaget.

Disse ønsker er kun i et enkelt tilfælde bragt videre, uden det ændrede noget ved den endelige beslutning. Det bør dog nævnes, at Det Grønne Råd nedsatte en ad hoc gruppe, som bidrog til kampagnen “Brønderslev Goes Wild”, som var Brønderslev Kommunes deltagelse i Miljøministeriets konkurrence med det formål at fremme biodiversiteten og blive Danmarks vildeste kommune. På Brønderslev Kommunes hjemmeside står der ikke et ord om, at det var Det Grønne Råd, som var projektets drivende kraft.

At de forskellige foreninger fortsat møder op til møderne uden at have politisk indflydelse og indflydelse på, hvad der skal behandles i rådet, skyldes, at det giver stor værdi at kunne holde sig orienteret om, hvad der foregår i kommunen og have indblik i, hvad de andre foreningers synspunkter og holdninger er til de forskellige emner.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi af den overbevisning, at 2 årlige møder uden væsentlige ændringer af Det Grønne Råds arbejde, vil betyde, at rådet ikke kan leve op til sit formål og på et tidspunkt, vil blive nedlagt.

Med vedtagelse af Brønderslev Kommunes nye Klima- og Beredskabsudvalg kunne der i det i den forbindelse også være en fordel at nedlægge Det Grønne Råd og Landdistriktsrådet til fordel for et nyt rådgivende klimaråd, som selv vælger sin formand og referer til Teknik- og Miljøudvalget og Klima- og Beredskabsudvalget, som begge deltager i klimaudvalget.

Det Grønne Råd i Brønderslev Kommune blev oprettet engang i halvfemserne. Rådet har igennem årene været debatforum for kommunens politik vedrørende generelle og principielle spørgsmål med relation til natur og miljø og senere også klimapolitikken.

Begrundelsen for direktionen og byrådets beslutning om at vedtage 2 årlige møder i stedet for 4 møder er, at omfanget og tyngden i de sidste fire års dagsordner ikke har været af en størrelse, der nødvendiggør fire møder om året og af hensyn til de økonomiske omkostninger. Det er forvaltningen for Teknik- og Miljø, der i sidste ende suverænt vælger indholdet til møderne i Det Grønne Råd.

Desværre valgte politikerne ”som en tyv om natten”, at følge direktions ønske om besparelser og mindre dialog med borgerne. I sidste ende kan manglende borgerinddragelse bidrage til utilfredshed og flere henvendelser og ønske om aktindsigt fra aktive foreninger.

Posted in Nyheder

Varmeværk hæfter for det opkøbte selskabs medvirken i kartel

Posted on by

Uskyldige Brønderslev Varme skal betale en bøde på 45.000 kr. som følge af, at Øster Brønderslev Fjernvarmeværk blev dømt for ulovlig karteldannelse. Øster Brønderslev Fjernvarmeværk, som Brønderslev Varme opkøbte i 2022, blev dømt for at have skruet priserne kunstigt højt op over en periode på 21 måneder til fordel for egen vinding og på el-forbrugernes bekostning.

Sø- og Handelsretten har afgjort, at Brønderslev Varme hæfter solidarisk for bøden til Øster Brønderslev Fjernvarmeværk. Oprindeligt var Brønderslev Varme ikke omfattet af Konkurrencerådets afgørelser. Under sagen har værket overtaget alle aktiviteter i Øster Brønderslev Fjernvarmeværk. Øster Brønderslev Fjernvarmeværk eksisterer stadig, men uden økonomisk aktivitet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rejste oprindeligt et kæmpe bødekrav på 11.500.000 kr., som efterfølgende blev nedsat til 1.405.000 kr. Med afgørelsen i Sø- og Handelsretten blev bøden reduceret til 45.000 kr. på grund af anden beregningsgrundlag og formidlende omstændigheder.

Øster Brønderslev Fjernvarmeværk har sammen med 48 andre varmeselskaber igennem selskabet Effekthandel A/S koordineret deres bud på at stille kraftvarme kapacitet til rådighed ved Energinets daglige auktioner over reservekapacitet i elnettet – med det formål at få hævet priserne til fordel for værkets egne varmeforbrugere, som kunne få billigere varme på bekostning el-forbrugerne. Det anslås, at der er tale om en mindre gevinst på ca. 43.000 kr. i alt.

I stedet for at lægge hvert sit bud på auktionerne til Energinet, har kraftvarmeværkerne ladet Effekthandel koordinere deres bud og priser samt delt overskuddet mellem de involverede. Sø- og Handelsretten har nu slået fast, at det er en overtrædelse af konkurrenceloven.

Energinet har ansvar for at sikre, at der altid er strøm i stikkontakten. Sker der hændelser i el-systemet, der ikke er er forudset, bliver der brug for reservekapaciteten, så elnettet ikke kommer i ubalance. Det kan ske ved ikke planlagte udsving i sol og vind produktion eller forbrug.

Ved overtagelsen overtog Brønderslev Varme A/S alene aktiverne fra Øster Brønderslev Fjernvarmeværk, herunder en del af gælden og fjernvarmeforpligtelsen i Øster Brønderslev. Ifølge Brønderslev Forsyning indeholder den underskrevne overdragelsesaftale med Øster Brønderslev Fjernvarmeværk, at der ikke var nogen verserende sager. Det viste sig så senere ikke at være korrekt, hvilket bestyrelsen heller ikke har bestridt under sagen.

De seks sager er prøvesager i et sagskompleks med i alt 50 sager mellem på den ene side kraftvarme- og regulérkraftværker og på den anden side Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

I en pressemeddelelses skriver Brønderslev Varme, at de indtil videre tager dommen til efterretning og vil gennemlæse dommen inden yderligere tiltag. Bøden og omkostningerne kan ifølge loven ikke betales over varmeprisen. Derfor må pengene formentligt tages over aktiekapitalen.

Udover bøden er sagens omkostninger foreløbig løbet op i 128.000 kr.. Det er penge som bestyrelsen i Øster Brønderslev Fjernvarmeværk skal finde på den ene eller anden måde, hvis ikke bestyrelsen i Brønderslev Forsyning beslutter at betale.

Den samme problematik står de andre varmeværker i Vendsyssel med, der sammen med Øster Brønderslev Fjernvarmeværk var med i det ulovlige kartel. Det drejer sig om Jetsmark Energiværk, Thorshøj Kraftvarmeværk, Østervrå Varmeværk, Jerslev Varmeværk, Asaa Fjernvarme og Sdr. Herreds Kraftvarmeværker. Af dem har Jetsmark Energiværk også deltaget i prøvesagen og fået dom på 300.000 kr. Kartelsagen har også den økonomiske indvirkning for forbrugerne i Jetsmark, at fusionen mellem Jetsmark Energiværk og Aabybro Fjernvarme er opgivet, fordi Aabybro Fjernvarme frygtede at komme i samme situation som Brønderslev Varme.

Afgørelsen i prøvesagen er principiel og derfor må antages også at gælde for de kraftvarmeværker, som ikke har været en del af sagen i Sø- og Handelsretten.

Hvor meget bøden for de resterende varmeværker vil være er afhængig af, hvor længe værkerne har været med i ordningen og hvor stor en omsætning værkerne har haft på salg af el -reservekapacitet.

Posted in Nyheder

KV25: Manglende borgerinvolvering er spildte muligheder

Posted on by

Borgerinddragelse er, når borgerne bliver involveret i kommunens beslutninger og har indsigt i de beslutninger, politikkerne tager. I valgperioden i Brønderslev byråd er mange sager blevet behandlet på de åbne byrådsmøder med gode skriftlige oplæg og bilag fra forvaltningen. Referatet er et beslutningsreferat, hvor det ved afstemning fremgår, hvordan byrådet stemte, men ikke noget om synspunkter i forbindelse med eventuelle uenigheder. Tidligere var det sådan, at det lokale dagblad Nordjyske skrev fra møderne, så de forskellige politiske synspunkter kom frem. I dag prioriterer avisen andre historier end debatten i byrådssalen.

I nabokommunerne kan alle følge byrådsmøderne direkte eller se de punkter, der har interesse, senere på kommunernes hjemmeside. På den måde bliver de forskellige politiske holdninger synlige for interesserede borgere.

Når det handler om miljø og klima i Brønderslev Kommune, er borgerinddragelse ikke noget, politikkerne i byrådet er vilde med, ud over det lovgivningen kræver.

Byrådet har ellers nedsat et temaudvalg som et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg, men kun med det formål, at udvalget skal virke som rådgivende og forberedende styregruppe for byrådet.

Det interessante ved et § 17 stk. 4-udvalg er, at det adskiller sig fra de faste stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af byrådet samt personer, der ikke er medlemmer af byrådet. Det kunne give mulighed for borgerinddragelse og dialog i et længere og bredere perspektiv på en helt ny og demokratisk måde.

Temaudvalget har de sidste fire år arbejdet med at udarbejde en DK2020 klimaplan, naturpolitik og boligpolitik, som alle blev vedtaget uden borgermøder og offentlige høringer. I forbindelse med opstart af den nye kommuneplan står der i kompendiet fejlagtigt om borgernes involvering: ”Borgerne har været involveret i udarbejdelsen af både DK2020, boligpolitikken og naturpolitikken. På den baggrund ses der ikke et behov for decideret borgerinvolvering i kommuneplanen”.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at borgerdeltagelse i planlægning bør ske tidligt i processen, gerne før der træffes for mange konkrete beslutninger. Det mente byrådspolitikerne også, da de vedtog arbejdsgrundlaget for temaudvalget for næsten fire år siden.

Læser man arbejdsgrundlaget for temaudvalget, som et enigt byråd besluttede den 26. januar 2022, har udvalget ikke bestået opgaven med at få borgerne inddraget i udvalgets arbejde.

Vi har spurgt partierne om, hvordan de vil inddrage borgerne i den grønne omstilling?

Venstre: Vi har i Venstre den politik at når der kommer ansøgninger om grønne projekter, skal naboer høres af udvikleren inden forslaget kommer til kommunalbestyrelsen. Det er indført i proceduren i Brønderslev kommune. 

Socialdemokratiet: Information og kampagner der kan forklare hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Kommunerne har et ansvar og opgave, men en stor del af ansvaret og opgave ligger hos os som forbruger.

Radikale Venstre: Borgerne bør generelt inddrages mere i kommunens planlægning. Ikke kun reaktivt, på baggrund af forslag til lokalplaner mv. men proaktivt ift. hvordan vi ser kommunen udvikler sig. Et eksempel er muligheden for at fremme regenerativt landbrug, og at kommunen iværksætter dialogmøder om hvordan lokalsamfund kan udvikle sig positivt ift. vækst, sundhed og miljø.

SF: Man kunne i samarbejde med de lokale borgerforeninger og andre interesserede nedsætte lokale grønne råd, som kan komme med ideer og anbefalinger til både de lokale borgere og politikere til grønne tiltag.

Enhedslisten: Borgerne skal inddrages i god tid gennem borgermøder, høringer og samarbejde med virksomheder, foreninger og skoler. Vi vil også gerne etablere et grønt borgerpanel hvor helt almindelige borgere kan komme med forslag og idéer, der er lokalt forankrede og også realistiske. Vi tror, vi får flere med på den grønne omstilling hvis vi også lytter til deres idéer, behov og ønsker frem for at vi som kommune bare tvinger noget ned over hovedet på dem.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at der til stadighed bliver afholdt borgermøder. Både når der er tale om planlægning for VE-anlæg, men også ifm eksempelvis udrulningen af Grøn trepart.

Posted in Nyheder

KV25: Slut med solcellebureaukrati på kommunale bygninger

Posted on by

Der var engang… er en klassisk indledning til mange eventyr. Sådan er det også med solceller på Brønderslev kommunes egne bygninger.

Det er blevet til 13 anlæg opsat på begge rådhuse, plejehjem, børnehaver og skoler i forbindelse med energispareprojekter og andet. Det kunne have fortsat, hvis ikke staten pludselig i 2012 ønskede en kontrolleret udbygning med solceller gjort mere restriktiv ved at håndhæve kravet fra 1999 om, at anlæggenes drift skulle udskilles fra kommunens kerneopgaver i selvstændige selskaber, og en eventuel besparelse på driften skulle modregnes i kommunens årlige bloktilskud fra staten. Senere blev selskabsdannelsen ændret til, at et fælles selskab var nok.

Disse nye stramme regler om ulovlig opsætning af solceller blev især håndhævet fra foråret 2014. Brønderslev Kommune slap efter meget besvær og bøvl for selskabsdrift, og byrådets bevågenhed for egne solcelleanlæg forsvandt som dug for solen.

For et år siden har økonomiudvalget og et efterfølgende temamøde for byrådet diskuteret anvendelse af alternative energikilder og solceller på kommunale bygninger uden større begejstring.

Byrådet kunne dog godt se, at en løsning med integrerede solceller i forbindelse med tagrenoveringer, hvor der ikke er krav om selskabsdannelse, kunne være en økonomisk mulighed.

I dag producerer de 13 anlæg årligt 232 MWh, hvilket kun er 0,2 procent af alle 1536 solcelleanlægs produktion både på landjord og tage i kommunen.

Med aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 er der nu blevet mulighed for, at byrådet næste år kan fortsætte eventyret, fordi kravene om selskabsdannelse og modregning i bloktilskud bortfalder.

Ændringerne forventes at gøre det nemmere og mere attraktivt for Brønderslev Kommune at investere i solenergitage med egenproduktion af grøn strøm og dermed accelerere den grønne omstilling – og der er masser af tagareal at gå i gang med.

Frem mod 2030 forventer Energistyrelsen en tredobling af solcellekapaciteten i Danmark fra ca. 5.000 til 15.000 MW baseret på såvel store markanlæg som tagbaserede anlæg hos private, virksomheder og på kommunale bygninger.

Vi har spurgt partierne, om de vil arbejde for, at solceller opføres på kommunale bygningers tage?

Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.

Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. Der er sket en opblødning på love og regler der besværliggjorde kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg. Denne opblødning vil gøre det lettere at gennemføre beslutningen om at etablere solfangere på tage ved nybygning og renovering af kommunale bygninger.

Radikale Venstre: Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.

SF: Ja det arbejdes der på.

Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.

Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.

Posted in Nyheder

KV25: Borgerne vælger elbiler og politikerne vælger dem fra

Posted on by

I Brønderslev Kommune er der fornuftig kollektiv trafik forbindelser mod Aalborg og Hjørring, men skal man på tværs af kommunen og mellem de mindre byer, er man udfordret, hvilket gør det svært at komme til arbejde, fritidsaktiviteter, venner eller butikker uden bil. Brønderslev Kommune har i valgperioden sparet på den kollektive trafik og dermed udfordret den form for transport yderligere frem for kørsel i bil.

Når vi kigger på kørsel i bil, bidrager borgerne og virksomhederne i Brønderslev Kommune positivt til, at salget af elbiler stormer frem. Det sidste år er der solgt 620 elbiler, hvilket er næsten 81 procent af alle solgte nye personbiler. Til gengæld bidrager Brønderslev Kommune negativt, fordi der de sidste fire år ikke er købt eller leaset en eneste elbil.

En lavere registreringsafgift og mulighed for at tanke strøm på tidspunkter, hvor prisen på strøm er helt i bund, har været en stor drivkraft bag elbilernes stigende popularitet.

Før valget for fire år siden var der omkring 140 kommunale biler i Brønderslev Kommune, og kun en enkelt af dem var en elbil. Det viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører op til kommunevalget i 2021. To år senere var resultatet det samme i en opfølgning fra bilimportørerne.

Nu er der gået fire år, siden byrådet forpligtede sig til, at kommunens 140 køretøjer ved nye-leasingaftaler og ved almindelige indkøb skulle være eldrevne, hvis det ellers er økonomisk rentabelt. Den beslutning blev bekræftet, da byrådet den 31. maj 2023 vedtog kommunens klimaplan.

Her fire år senere er de fleste af kommunens leasede biler udskiftet med nye benzinbiler, fordi det var billigst, blandt andet på grund af en dårligt forhandlet leasingaftale i samarbejde med Aalborg Kommune og fordi politikerne i kommunens Ældreomsorgsudvalg sidder på hænderne og fortsætter med at lease benzinbiler i hjemmeplejen. I virkeligheden burde opgaven varetages af teknik- og Miljøudvalget.

Det ufordelagtige udbud for elbilen fra 2022 og gældende frem til midt i oktober 2024 viser ifølge  beregninger fra fagforvaltningen for Sundhed og Velfærd, at det dengang årligt var 10.671 kr. dyrere for kommunen at køre i en leaset elbil i hjemmeplejen i stedet for en bil, der kører på benzin.

Selv om aftalen er blevet genforhandlet, og elbilen er blevet billigst i drift, fortsætter Brønderslev Kommune med at lease benzinbiler frem for elbiler. Det nye byråd får travlt, hvis de skal leve op til det nuværende byråds klimamål om 100 procent fossilfrie kommunale biler i 2030.

Vi har spurgt partierne: Vil I forsøge at mindske transport i biler og fremme kollektiv transport – og i givet fald hvordan? Og skal kommunens CO2-udledning mindskes ved køb af elbiler?

Venstre: Kollektiv trafik fremmes ved samkørsel stort projekt kommer. Vi indkøber for en stor del nu elbiler ved skift, dog også benzin pgs.

Socialdemokratiet: Brønderslev Kommune er udfordret med hensyn til kollektiv trafik p.g.a. sin geografiske størrelse og bosætning. Men det er vigtigt, at der sikres muligheder for kollektiv transport, der kan være med til at mindske miljøbelastningerne og skabe mulighed for bosætning i de mindre bysamfund og landdistrikter. Mindre transport i biler kan også ske ved, at flere kører sammen. Etablering af flere pendlerpladser kan fremme denne mulighed. Den igangværende udskiftning af kommunale benzin- og dieselkøretøjer skal fortsætte.

Radikale Venstre: RV har netop lanceret et udspil for kollektiv transport, som vil gøre den kollektive transport til det attraktive valg. Det betyder, at for rejser indenfor Nordjylland vil det være ca. halv pris, mens det på tværs af landet bliver meget billigere at besøge venner og familie. Derudover går vi ind for at omlægge fra registreringsafgift på biler til road-pricing, så det er billigere at køre på landet, hvor det at køre bil både er mere nødvendigt og mindre generende i form af trængsel og trafik end i byen. Således er det god politik både for klima, miljø og trafik, hvor der også tages højde for forskelle mellem land og by.

SF: Der skal indkøbes elbiler ved alle nykøb til kommunen! SF vil gerne foreslå en samkøring mellem de kommunale kontorer og i større omfang tilrettelægge møder, hvor kollektiv trafik i større stil kan bruges.

Enhedslisten: Offentlig transport skal være let, billigt og tilgængeligt, hvis det skal være et reelt alternativ til privatbilismen. Vi vil styrke sammenhængen i kommunen ved, at der skal være (mange) flere busser, flere afgange – også i weekenden og uden for skoletiden. Nu kan du fx ikke rejse direkte fra Brønderslev til Dronninglund, hvis du ikke rejser i skolebus-tiden. Det er jo useriøst at have en kommune, med så lidt sammenhæng, når vi har været en samlet kommune siden 2007. På strækninger, hvor en bus ikke giver mening (f.eks. på grund af meget få passagerer) skal mulighederne for flekskørsel og samkørsel udvides, og der skal i det hele taget tænkes i muligheder, hvor flest muligt køretøjer fyldes op. Det er oplagt, at kommunen køber el-biler, når kommunens biler (f.eks. hjemmeplejens) skal udskiftes.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fremme mobiliteten i kommunen generelt – herunder også den kollektive og offentlige transport. Vi lægger os op ad NT´s mobilitetsplan, hvor der arbejdes med forskellige nye tiltag for at fremme offentlig transport med mikromobilitet i tæt samspil med den kendte (busser og tog). Vi ser gerne at der i takt med den naturlige udskiftning af den kommunale bilpark, kommer en større andel af elektrificerede køretøjer i spil. Udskiftningen er allerede begyndt og den udvikling ønsker vi fortsætter. 

Posted in Nyheder

KV25: Fødevarer har stor betydning for klimaet

Posted on by

De officielle kostråd fra 2021 peger på, at vi skal reducere vores kødforbrug, spise flere grøntsager, flere bælgfrugter og mere fuldkorn, samt skrue ned for søde sager, salt og fedt. Gør vi det, er det godt for sundhed og klima.

Kommunerne blandt dem Brønderslev Kommune er ansvarlige for at følge og anvende de officielle kostråd blandt andet i kantinerne, hjemmeplejen og institutioner som skoler, plejehjem og vuggestuer. 

Anbefalinger for den danske institutionskost udkom første gang i 1995. Siden er anbefalingerne løbende blevet opdateret med den 6. udgave i år. I anbefalingerne fremgår det, at kosten for normalt spisende yngre og ældre voksne, bør have en varieret sammensætning.

Normal institutionskost til voksne svarer til De officielle Kostråd, som alle vi andre også bør tilrettelægge vores kost efter. Den anbefalede kost i rette mængder er rig på grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler. I moderate mængder skal kosten indeholde fisk, æg, mejeriprodukter, samt planteolier og i mindre mængder 350 gram kød om ugen eller i gennemsnit 50 gram om dagen.

Desværre er de nye kostråd og klimavenlig mad, her fire år efter lanceringen, for ældre normalt spisende og andre, ikke fundet vej til Brønderslev Kommune endnu.

Det er Ældreomsorgsudvalget, som varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ældreomsorgsopgaver, herunder opgaver vedrørende det kommunalt ejede Nordjyske Mad og madtilbud i hjemmeplejen. Udvalget har ignoreret de nye kostråd i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetstandarder, der accepterer dobbelt op på kød og grøntsager i mindre mængder som tilbehør.

Kommunen er også bagefter andre kommuner, hvor ældre har fået mulighed for at vælge vegetarretter hver uge og oksekød er blevet erstattet med mindre klimabelastende slags kød som gris og kylling. For køkkenerne på ældreområdet i Fredensborg Kommune har det betydet 30 procent mindre CO2-udledning.

Det har fået os til at spørge partierne: Skal kommunens indkøb af fødevarer orientere sig mod plantebaserede fødevarer?

Her er svarene:

Venstre: Kommunens indkøb skal tage hensyn til sundhed, og dermed en varieret kost inkluderende mange plantebaserede produkter. Vi er et parti der samtidig værdsætter frie valg, og der skal tages hensyn til vores borgeres ønsker. 

Socialdemokratiet: Kommunens indkøb af fødevarer dækker et bredt spekter af brugere, med forskellige behov og ønsker. De steder hvor fødevarerne tilberedes har kendskab til disse forhold og tilpasser indkøbene herefter. Indkøbene skal belaste miljøet mindst muligt.

Radikale Venstre:I forlængelse af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, vil RV arbejde for at det offentlige indkøb fremmer plantebaserede fødevarer og grønne proteiner. Det skal selvfølgelig ske i en proces, hvor medarbejdere og partnere inddrages.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunens fødevareindkøb skal i højere grad indeholde helt eller delvist plantebaserede måltider. Det kan ske gradvist. Kommunen bør også her gå forrest med det gode eksempel. Der bliver produceret masser af lækre råvarer i vores kommune. Det skal vi også udnytte, når vi kigger på indkøb af mad til kommunen.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Men vi forventer at indkøbet af fødevarer generelt afspejler brugernes ønsker.

Posted in Nyheder
« Older Entries