Search Results for: dur ikke

Hjørring Kommune siger ”dur ikke” til vind og sol

Posted on by

Udbygningen med vedvarende energi i Danmark har de seneste år oplevet en markant opbremsning, og udbygningen er slet ikke på niveau med forventningerne og klimamålene.

Mange kender børnesangen “10 små cyklister, hvor borte to de 9 og kun én kørte korrekt så ham kan vi li'”. Overfører vi børnesangen til den invitation til vedvarende energiprojekter, som Hjørring Kommune for et års tid siden sendte ud i kommunens bestræbelser på at blive CO2-neutral i 2040, så kunne den korte version være:

Fjorten små ansøgninger om VE-projekter kom til Hjørring i hast. Forvaltningen sagde dur ikke til de 5 og byrådet til andre fem. Flertallet i byrådet tog de næste 3 efter en offentlig høring. Så nu er der kun et lille VE-projekt i Høgsted tilbage.

Forhistorien er, at byrådet den 24, juni 2020 vedtager en ny planlægningsstrategi, som betyder, at ansøgninger om vind- og solcelleprojekter kun kan foregå hvert fjerde år i det andet år i byrådsperioden.

Med denne strategi bliver det samme byråd, som følger vind og solansøgningerne hele vejen. Både som igangsætter, fastlægger af retningslinjer, udpegninger i kommuneplantillægget, samt efterfølgende arbejde med udarbejdelse og vedtagelse af de konkrete lokalplaner for anlæggene, lyder det fra Hjørring Kommune.

Med vedtagelse af den nye planlægningsprocedure havde kommunen løbende allerede modtaget mange ansøgninger, som ventede på at blive behandlet. Derfor besluttede byrådet, at åbne et ansøgningsvindue allerede i denne byrådsperiode, for at undersøge om ansøgerne fortsat ønskede at gennemføre de ansøgte projekter.

Ansøgningsrunden resulterer i 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 solcelle ansøgninger. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller.

På byrådsmødet den 27. januar 2021 beslutter byrådet at sende 2 solcelleprojekter og 2 vindmølleprojekter i høring fra den 15. februar til 15. marts 2021. De øvrige VE-projekter blev fravalgt på grund af natur-, landskabs- og kulturarvsinteresser.

Høringen kom også til at indeholde kommuneplanens 7 restriktive retningslinjer og principper for vindmøller, som blev vedtaget af byrådet tilbage i 2016.

Af de 4 sol og vind ansøgninger kom kun et enkelt projekt videre.

Temaplan igen i høring

Den 25. august besluttede Hjørring Kommunes Byråd endnu engang at fremlægge forslag til temaplan for vindmølle- og solenergiplanlægning, samt tage endnu en hørringstur med vindmølleområdet langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted. Forslagene med tilhørende miljøvurdering kom i offentlig høring frem til den 26. oktober 2021 og hørings svarende venter nu på at blive behandlet af byrådet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i høringen og kunne med tilfredshed notere, at planlægning af vindmølleparker fremover bliver meget mindre restriktiv og grundlæggende kun omfatter krav, som fremgår af lovgivningen. Det vil gøre det meget nemmere at finde områder til den nødvendige opstilling af vindmøller i fremtiden, når ansøgninger i Hjørring Kommune fremover vurderes ud fra en konkret vurdering med udgangspunkt i projektets beliggenhed og miljøpåvirkning.

Mangel på grøn strøm udfordrer vision

Med tal fra 2020 har Vendsyssel Energi- og Miljøforening vurderet, at sol og vind kun dækker omkring 75 pct. af kommunens elforbrug. Derfor skal der opstilles markant flere vindmøller og solceller for at opfylde kommunens målsætning om at blive netto-selvforsynet med strøm fra vedvarende energikilder.

Tilmed har byrådet, den 27. oktober 2021, besluttet at igangsætte en planlægningsproces vedrørende udvidelse af Hirtshals havn med ønske om, at Hirtshals Havn skal være et knudepunkt for grønt produceret strøm til eksempelvis fremstilling af brint, ammoniak og andre grønne brændstoffer.

Men allerede nu kniber det med at dække det stigende elforbrug i kommunen med vind og sol, og når byrådet de seneste år har sagt nej til mere vedvarende energi, peger det i retning af, at kommunens store ambitioner om produktion af grønt brændstof i Hirtshals kun kan realiseres med sort strøm, eksempelvis importeret fra Tyskland.

Derfor mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at kommunens beslutning, om ansøgningsrunder kun hver fjerde år og næste gang i 2023 vanskeliggør processen med at etablere mere vedvarende energi og kan medvirke til at forsinke Hirtshals Havn og et ønske om flere vindmøller på havnen til at finansiere udvidelsen.

En ansøgningsrunde kun hver fjerde år medvirker også, at projektforslag fremlægges, før de er helt udviklet, og at kommunalpolitikkerne på baggrund af offentlighedsfasen kun møder negative høringssvar, som kan påvirke dem til at vælte ”gode projekter” én for én, før en egentlig ansøgning foreligger.

Det så vi tydeligt ved det første ansøgningsvindue, hvor kun én ud af 14 ansøgninger kom igennem nåleøjet. I denne byrådsperiode har Hjørring Byråd sagt nej til yderligere 2 ansøgninger, blandt andet fordi ”ganske” få vindmøllemodstandere anført af de private ejere af Børglum Kloster og landspolitiske venner brugte samme taktik som Tordenskjolds soldater og et flertal i byrådet lod sig besnære.

Eneste overlevende forslag har lang vej endnu

Vindmølleområde langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted er det eneste forslag, som Byrådet har sluppet videre, men politikerne skal behandle projektet 3 gange endnu, før vindmøllerne kan slippe gennem nåleøjet og flere politikere er allerede begyndt at vakle.

Hvis forslaget bliver en del af temaplanen skal projektudviklerene først sende en ansøgning, som skal i fordebat og høring. Derefter skal der udarbejdes lokalplan og miljøkonsekvensvurdering, som igen skal i høring, før byrådets endelige afgørelse, som mindst vil ligge 2 til 3 år ud i fremtiden. Først derefter skal transmissionsnettet udbygges og øget transformerkapacitet etableres.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, det er vigtigt at udnytte vindmølleområder maksimalt, så der kan produceres mest mulig energi på færres mulige lokaliteter. Her er antal af vindmøller og vindmøllernes totalhøjde og harmoniforhold vigtige faktorer.

Den tidligere højdebegrænsning på 150 m blev fjernet af Folketinget i september 2019. Højere vindmøllers ”evne” til at integreres i landskabet afhænger meget af, hvilket landskab, der er tale om, og om de borgere og politikere, som skal vurdere det, har et positivt eller negativt syn på vindmøller, for de er ikke i besiddelse af ekspertviden.

Når vindmøllerne vokser i størrelse, virker forholdet mellem tårn og rotor mest harmonisk, når rotorens diameter øges yderligere i forhold til tårnet. Det skyldes, at nye, store mølletyper har en mere slank karakter end ældre modeller og derfor bedre kan bære lange vinger

Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Fra nabohusene vil vindmøllerne opleves meget store, uanset om totalhøjden til vingespids er 150 meter eller 173 meter. På længere afstand vil de nye vindmøller på 173 meter i forhold til de eksisterende 5 vindmøller på 150 meter efter vores opfattelse opleves lige høje og syne ens i landskabet – sådan er det bare.

Om det nye byråd bliver mere handlekraftige på den grønne omstilling blæser i vinden. Heldigvis blev de politikere, der oftest er modstandere af vindmøller, ikke genvalgt.

Vi kan kun anbefale politikerne til at komme op på de grønne cykler igen, så Hjørrings kommunes planlægning ikke bliver en bremseklods for den grønne omstilling.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening opfordring er: sæt mere turbo på udskiftning af ældre vindmøller, så grøn strøm i stikkontakterne kan følge med den stigende elektrificering af samfundet – til gavn for klima, havn, borger og Hjørring kommune.

Posted in Nyheder

Stor interesse for at opstille sol og vind i Hjørring Kommune

Posted on by

Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 skal Hjørring Kommunes byråd politisk behandle, hvilke ansøgninger om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i Hjørring Kommune skal sendes i 4 ugers høring til videre behandling.

Kommunen har modtaget 42 ansøgninger med i alt ca. 3.000 ha solceller og 70 vindmøller fordelt på 37 områder. Områderne er fordelt på:

  • 22 solcelleparker
  • 8 vindmølleparker
  • 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller

Før beslutningen i byrådet har administrationen gennemført en screening af de enkelte ansøgninger i forhold til sammenhæng med varme- og energiplanen, ejerskabsform og organisering, økonomisk gevinst for lokalområdet samt natur-, landskabs-, kulturarvs- og landbrugsinteresser.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at vi skal have meget mere vedvarende energi sat op, samtidig med, at vi bruger så få hektar jord som muligt. Der bliver rift om landarealerne i fremtiden. Derfor er et parameter, som klima, MegaWatt pr. hektar jord, samt nedtagning af ældre vindmøller og lokal naboinddragelse meget vigtigt; natur og landbrugsinteresser ligeværdige og udsyn fra kulturarv, som Børglum Kloster mindre vigtigt.

Som udgangspunkt fylder solcelleanlæg 34 gange mere end vindmøller for at producere en MWh. Er der landspolitisk vilje til det, kan solcellerne fornuftigt placeres på tagene. Uden at have læst ansøgningerne og vurderet de enkelte projektområder kan feltet med hensyntagen til kommuneplanen indskrænkes til 8 til 10 projekter, bestående af rene vindmølleprojekter samt hybridanlæg med sol og vind, så produktionsbalancen i kommunen mellem vind og sol holdes i balance med 80 procent vind og 20 procent sol.

Sidst der var ansøgningsrunde i 2020, kom der 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 ansøgninger om solceller. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller. Politikkerne og byrådet sagde dengang ”dur ikke” til mere vedvarende energi. Af de 14 ansøgninger kom kun et enkelt projekt igennem nåleøjet.

Et andet projekt, vindmøller på Hirtshals Havn i forbindelse med fremtidig havneudvidelse, er underligt nok behændigt gået uden om ansøgningsrunderne og indskrevet i Kommuneplan tillæg 6 – Vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune, som efterfølgende er blevet ophævet af Planklagenævnet. Det betyder, at kommuneplantillægget ikke længere gælder, og at de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplan 21 er gældende igen.

Opfølgning

På byrådsmødet valgte politikerne at sende 34 af de 37 projekter videre til fordebat, borgermøde og 4 ugers høring. De 3 projekter der blev valgt fra dækkede 3 vindmøller og 221 hektar solcelleareal.

Socialdemokratiet boblede mest over på byrådsmødet godt efterfulgt af de konservative. Venstre var mere forsigtige og stemte nej til flere af projekterne. Aftens nej-hatte tilfaldt ny borgerlige og Erik Høgh-Sørensen, som står uden for partierne.

Ved tidligere afstemninger om vind og sol er der blevet stemt på kryds og tværs af partierne og det sker også igen, når et mindretal af borgere, der aktivt er imod har talt.

Spørgsmålet er så om politikerne vil gå med det tavse flertal eller fortsætter med at give mindretallet af kommunens borgere vetoret over, om der skal sættes nye vindmøller og solcelleparker op.

Det vil formentlig blive de konservative som bliver udslagsgivende for, hvor mange projekter der kommer videre til næste runde med miljørapport, lokalplan og kommunetillæg.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har deltaget i høringen med en anbefaling til Temaplanen for vedvarende energi og hvilken af de mange projekter, som Hjørring Kommune bør arbejde videre med.

Posted in Nyheder

Stor opbakning til borgerforslag om dyrevelfærd

Posted on by

Midt i januar opfordrede Vendsyssel Energi- og Miljøforening til at skrive under på et borgerforslag. Formålet er at få Folketinget til at ændre dyrevelfærdsloven og de tilhørende bekendtgørelser, så der indføres markant bedre forhold i den danske svineproduktion. Indtil videre har næsten 90.000 skrevet under.

Borgerforslaget er endnu ikke blevet behandlet i Folketinget, fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Grisene og deres uacceptable forhold i de danske stalde kom dog til at fylde meget i valgkampen.

Halekupering og stress i staldene

I 1994 blev rutinemæssig halekupering forbudt, men med mulighed for at fortsætte proceduren, hvis svineavlerne kunne dokumentere, at det var nødvendigt. Det var det i 95 procent af tilfældene. Det er ikke naturlig adfærd for en gris at bide i en artsfælles hale. Grisen bider kun i andre grises haler, fordi det er et symptom på, at grisene har det dårligt. De er stressede på grund af manglende plads og beskæftigelse.

Nyt ministerium vækker håb

Nu har vi fået en ny regering, og hvis grisene kunne tale, ville de være begejstrede. De har nemlig næsten fået deres eget ministerium, der hedder ”Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd”, i stedet for det tidligere Landbrugsministerium. Det nye ministerium skal også sørge for implementering af den grønne trepart. Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer, at det vil resultere i mærkbare, positive forandringer – i første omgang for de mange millioner grise. Vi skal dog ikke glemme alle de andre dyr i den industrielle landbrugsproduktion: høns, kyllinger, køer og mink.

Konkrete ændringer på vej

Det nye regeringsgrundlag lægger op til konkrete ændringer i staldene inden for en fast tidsfrist. Et stop for ekstrem avl, stop for fiksering af søer samt krav om mere plads og rodemateriale – så grisene har andet at tænke på end at bide i grisehaler, er præcis det, som initiativtagerne bag borgerforslaget har efterlyst. Ambitionerne i regeringsgrundlaget kan blive begyndelsen på et landbrug i bedre balance med færre dyr, mere økologi og natur.

Kommunal medbestemmelse og midlertidigt stop

Hidtil har vi set, at kommunerne næsten pr. automatik har godkendt udvidelser og ny svineproduktion uden lokal debat og høring. Det nye regeringsgrundlag lægger op til at give kommunerne hjemmel til at afvise udvidelser og nyetablering af svineproduktion ud fra en helhedsvurdering, der blandt andet omfatter konsekvenser for natur, miljø og naboer. I første omgang vil regeringen indføre et midlertidigt stop for nyetableringer samt udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion.

En ny firepart skal sikre radikale ændringer

Vi kender den grønne trepart, og nu får den følgeskab af en firepart bestående af landbruget selv, natur-, dyre- og miljøorganisationer samt arbejdsmarkedets parter inden for fødevareerhvervet. Én ting er sikkert: alle dem, der har fulgt vores opfordring og skrevet under på borgerforslaget, kan se frem til, at der kommer radikale ændringer til gavn for dyrevelfærd, økologi og naturen.

Fremtidens landmand smiler måske også

Når de nye krav er fuldt indfaset, betyder den grønne omstilling uundgåeligt, at der bliver færre landmænd og en mindre samlet animalsk produktion i Danmark. Men for de svineproducenter, der fortsætter, vil de nye retningslinjer og brede aftaler give en helt anden ro. Mange landmænd ønsker reelt at give deres dyr de bedste vilkår, men har manglet de rette rammer. Fremtidens færre landmænd kan dermed drive en stolt produktion med god samvittighed, højere dyrevelfærd og en tættere forbindelse til forbrugerne.

Posted in Nyheder

KV25: Manglende borgerinvolvering er spildte muligheder

Posted on by

Borgerinddragelse er, når borgerne bliver involveret i kommunens beslutninger og har indsigt i de beslutninger, politikkerne tager. I valgperioden i Brønderslev byråd er mange sager blevet behandlet på de åbne byrådsmøder med gode skriftlige oplæg og bilag fra forvaltningen. Referatet er et beslutningsreferat, hvor det ved afstemning fremgår, hvordan byrådet stemte, men ikke noget om synspunkter i forbindelse med eventuelle uenigheder. Tidligere var det sådan, at det lokale dagblad Nordjyske skrev fra møderne, så de forskellige politiske synspunkter kom frem. I dag prioriterer avisen andre historier end debatten i byrådssalen.

I nabokommunerne kan alle følge byrådsmøderne direkte eller se de punkter, der har interesse, senere på kommunernes hjemmeside. På den måde bliver de forskellige politiske holdninger synlige for interesserede borgere.

Når det handler om miljø og klima i Brønderslev Kommune, er borgerinddragelse ikke noget, politikkerne i byrådet er vilde med, ud over det lovgivningen kræver.

Byrådet har ellers nedsat et temaudvalg som et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg, men kun med det formål, at udvalget skal virke som rådgivende og forberedende styregruppe for byrådet.

Det interessante ved et § 17 stk. 4-udvalg er, at det adskiller sig fra de faste stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af byrådet samt personer, der ikke er medlemmer af byrådet. Det kunne give mulighed for borgerinddragelse og dialog i et længere og bredere perspektiv på en helt ny og demokratisk måde.

Temaudvalget har de sidste fire år arbejdet med at udarbejde en DK2020 klimaplan, naturpolitik og boligpolitik, som alle blev vedtaget uden borgermøder og offentlige høringer. I forbindelse med opstart af den nye kommuneplan står der i kompendiet fejlagtigt om borgernes involvering: ”Borgerne har været involveret i udarbejdelsen af både DK2020, boligpolitikken og naturpolitikken. På den baggrund ses der ikke et behov for decideret borgerinvolvering i kommuneplanen”.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at borgerdeltagelse i planlægning bør ske tidligt i processen, gerne før der træffes for mange konkrete beslutninger. Det mente byrådspolitikerne også, da de vedtog arbejdsgrundlaget for temaudvalget for næsten fire år siden.

Læser man arbejdsgrundlaget for temaudvalget, som et enigt byråd besluttede den 26. januar 2022, har udvalget ikke bestået opgaven med at få borgerne inddraget i udvalgets arbejde.

Vi har spurgt partierne om, hvordan de vil inddrage borgerne i den grønne omstilling?

Venstre: Vi har i Venstre den politik at når der kommer ansøgninger om grønne projekter, skal naboer høres af udvikleren inden forslaget kommer til kommunalbestyrelsen. Det er indført i proceduren i Brønderslev kommune. 

Socialdemokratiet: Information og kampagner der kan forklare hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Kommunerne har et ansvar og opgave, men en stor del af ansvaret og opgave ligger hos os som forbruger.

Radikale Venstre: Borgerne bør generelt inddrages mere i kommunens planlægning. Ikke kun reaktivt, på baggrund af forslag til lokalplaner mv. men proaktivt ift. hvordan vi ser kommunen udvikler sig. Et eksempel er muligheden for at fremme regenerativt landbrug, og at kommunen iværksætter dialogmøder om hvordan lokalsamfund kan udvikle sig positivt ift. vækst, sundhed og miljø.

SF: Man kunne i samarbejde med de lokale borgerforeninger og andre interesserede nedsætte lokale grønne råd, som kan komme med ideer og anbefalinger til både de lokale borgere og politikere til grønne tiltag.

Enhedslisten: Borgerne skal inddrages i god tid gennem borgermøder, høringer og samarbejde med virksomheder, foreninger og skoler. Vi vil også gerne etablere et grønt borgerpanel hvor helt almindelige borgere kan komme med forslag og idéer, der er lokalt forankrede og også realistiske. Vi tror, vi får flere med på den grønne omstilling hvis vi også lytter til deres idéer, behov og ønsker frem for at vi som kommune bare tvinger noget ned over hovedet på dem.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at der til stadighed bliver afholdt borgermøder. Både når der er tale om planlægning for VE-anlæg, men også ifm eksempelvis udrulningen af Grøn trepart.

Posted in Nyheder

Kommunevalg 2025 i Brønderslev Kommune

Posted on by

Der er snart gået fire år siden sidste kommunevalg. Den 18. november er der igen valg til byråd eller kommunalbestyrelser i Danmark. De politikere der blev valgt ved sidste kommunevalg i 2021 har repræsenteret kommunens borgere, deres partier og lister med forskellige holdninger. 

I byrådsperioden har de taget mange beslutninger, som på den ene eller anden måde har betydning for kommunens borgere og kommunens udvikling.

Mange af de beslutninger flertallet af politikere har taget eller ikke taget påvirker klimaet, fordi kommunen har indflydelse på både den direkte og indirekte udledning af drivhusgasser gennem indkøb, byggeprojekter, affaldshåndtering og lokal planlægning.

Når byrådene beslutter sager på møderne, skænker de oftest ikke klimaet en tanke. Det der betyder noget er ønsket om mere vækst, flere borgere, flere virksomheder, flere byggegrunde, samt gode veje og motorveje.

I forbindelse med kommunevalget har vi besluttet at sætte fokus på Brønderslev Kommune, fordi kommunen udleder meget CO2e per indbygger, og politikernes holdninger om miljø og klima er mindst synlige. Brønderslev Kommune er den eneste kommune i Vendsyssel, der ikke sender fra byrådsmøderne, så mødet kan følges hjemmefra, selvom alt udstyr er til rådighed i byrådssalen.

Vi har sendt 10 spørgsmål til alle opstillede partier og rykket efterfølgende. Ikke alle partier har ønsket at deltage. Vi vil løbende op til valget sætte mere spot på valget og de 10 spørgsmål.

Her er svar fra partierne der valgte at deltage:

Brønderslev kommune er den kommune i Vendsyssel med det højeste CO2-udslip. Hvad vil I gøre for at få dette udslip ned?

Venstre: Vi udleder meget CO2 grundet landbrug og motorveje. Vi vil lave 4200 ha grøn omstilling, pga. trepart.

Socialdemokratiet: Fortsætte den løbende udskiftning af køretøjer til eldrevne biler m.m. Energirenovere bygninger og i forbindelse med tagudskiftninger/nybyggeri indtænke solceller på tage.

Radikale Venstre: Vil prioritere bæredygtige industrier – både i byer og på landet. Vi skal gå foran i den grønne omstilling, og gøre Brønderslev Kommune til et attraktivt naturbælte, som fremmer de eksisterende miljøer og mere natur for alle borgere og for mere biodiversitet.

Radikale Venstre vil skabe mere natur og bedre adgang til den ude omkring i landet. For med let adgang til rigere natur vil landdistrikter og landsbysamfund kunne tilbyde et markant anderledes og attraktivt fritidsliv end byerne.

Det skal ske ansvarligt, på naturens præmisser og som del af, at den store arealomlægning i ”den grønne trepart”. De store landbrugszoner åbnes, så der bliver mere plads til mennesker, deres liv og jobs. Fremover skal industrielle landbrug ikke længere have forrang til Danmarks arealer.

SF: Jeg tror da at det er en af grundene, at vi er en af de kommuner med flest landbrugsbedrifter. Men jeg vil foreslå at vi laver en gennemgang af den kommunale drift, for at finde mulige besparelser på CO2 udslippet.

Enhedslisten: Vi vil have en bindende klimahandlingsplan i kommunen med helt konkrete mål for CO2 reduktioner, der løbende skal vurderes. Der skal eksempelvis prioriteres energiforbedringer af offentlige bygninger, så kommunen går forrest og viser, at det ikke kun er borgere, der skal være grønnere. Vi skal også fra kommunens side støtte borgere og private virksomheder i at tage de gode valg.

Det Konservative Folkeparti: Der er flere muligheder for at bidrage til en reduktion af CO2-udslippet på kommunalt plan. Først og fremmest ønsker vi at kommunen bidrager positivt i arbejdet med den grønne trepart og på den måder understøtter det nationale mål om udtagning af lavbundsjorder.

Vores målsætning i DK2020 Klimahandlingsplanen siger ca. 4000 hektar i vores kommune i første omgang. Dernæst ønsker vi et fortsat fokus på energibesparende investeringer. Det gælder især udskiftning af gamle el-master til nye og energibesparende udgaver samt nødvendig renovering af kommunale bygninger.

læs mere: Politikerne bør hæve klimaambitionerne

Støtter I opstilling af vindmøller, og hvor?

Venstre: Vi vil vindmøller og solceller, hvor det ikke generer for meget. Vi tror 700 ha solceller og ca. 22 møller syd for Brønderslev og nord for Aså. Vi vil også møller ved Aså havn, kræver forklaring.

Socialdemokratiet: Vi er positive overfor vedvarende energi – herunder vindmøller. De skal placeres hvor de påvirker naboer og natur/miljø mindst muligt.

Radikale Venstre: Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men der skal være tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen. Vi skal undersøge muligheder for at etablere større energiparker på land, med ordentlig kompensation til naboer til solceller og vindmøller, samt fremme husstandsmøller for at understøtte lokale initiativer. Derudover skal vi lave incitamenter for kommunerne til at prioritere producenter af grøn strøm.

SF: Ja vi får lavet en vindmølleplan, og så er det tillige muligt under nogle forudsætninger at opstille husstandsmøller.

Enhedslisten: Vi støtter opstillingen af vindmøller både til lands og til vands. Her har Brønderslev Kommune en unik mulighed for at få opsat (endnu flere) vindmøller og/eller havvindmøller ved fx Asaa Havn. Vi vil også gerne supplere vindenergien med mere solenergi. Placeringen af vindmøller og solceller skal ske med hensyn til naboerne og naturen.

Det Konservative Folkeparti: Vi støtter delvist opstilling af vindmøller. For os afhænger støtten af den konkrete placering og hvorvidt der har været nødvendig borgerinddragelse i processen. VE-anlæg skal placeres i de dele af kommunen, hvor det giver bedst mening set ud fra det samlede billede. 

Læs mere: Brønderslev Kommune er på forkant med udviklingen

Vil I stille krav til boligers størrelse ved nybyggeri?  

Venstre: Vi arbejder efter gældende byggeregler, men hjælper til med planlægning af seniorboliger (mindre)

Socialdemokratiet: Lokalplaner definerer grundstørrelser og bebyggelsesprocenter og styrer dermed boligernes størrelse. I den nye kommuneplan lægges der op til mindre udstykninger og dermed mindre boliger.

Radikale Venstre: RV mener ikke at størrelsen på boliger er afgørende for CO2-aftryk og ressourceforbrug. Vi går ind for en omstilling af hvordan vi bygger boliger, og vil fremme genanvendelse af bygninger og materialer, samt understøtte virksomheder, der finder bæredygtige løsninger inden for byggeriet.

SF: SF vil gerne gøre et forsøg med i lokalplaner at få opstillet mindre boliger.

Enhedslisten: Ja, det giver mening for os at stille krav om at nybyggeri også skal følge med tiden. Vi vil have fokus på lavenergi-huse, mindre klimabelastning og at de huse, der bygges, er fleksible, og kan tilpasses forskellige livssituationer. Eksempelvis giver det mening med et mindre hus, der kan være et hjem hele voksenlivet: for et ungt par uden børn, et par med børn, seniorer, folk med handicap m.m. Så mindsker vi klimabelastningen ved ikke at skulle bygge fire forskellige boliger til samme par igennem deres voksenliv.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Planloven sætter i dag allerede begrænsninger for boligers størrelse ifg grundstørrelsen. Derfor vil vi også fremadrettet i kommende lokalplaner for at imødekomme de forskellige ønsker og behov der er eller måtte være hos bygherre, udforme lokalplanerne således at de afspejler dette.

Læs mere: Tendens i boligen – alting skal være større

Vil I være med til at fremme cyklismen – og hvordan?

Venstre: Vi har cykelsti ved Klokkerholm på tegnebræt, men vil gerne kommunikere at man skal cykle – skoleelever bl.a.

Socialdemokratiet: Ja, gennem reparation og vedligehold af eksisterende cykelstier og anlæg af nye cykelstier således cyklisterne kan færdes mere trygt.

Radikale Venstre: Danmark er på forkant med cyklisme – primært i de større byer. I Brønderslev Kommune er cyklismen ifm. pendling mest relevant i byerne, men geografien og naturen giver anledning til at fremme fritids-cyklismen. Det har vi set senest ifm. DM-ugen, hvor landevejsløbet blev delvis afholdt i kommunen. For at fremme fritids-cyklismen vil RV gå ind for at etablere adskilte tracheer for bilister og cyklister (og gående).

SF: Ja sikre gode cykelstier – sikre skolevejene bedre.

Enhedslisten: Det skal være nemt og trygt at cykle i skole og til fritidsinteresser. Vi skal investere i cykelstier. Da mange børnefamilier i kommunen bor på landet, er der stort behov for cykelstier, så børnene selv kan cykle i skole eller til fodbold. Det er dyrt at få alle de cykelstier, der er behov for. Men det er en god investering og det viser at Brønderslev Kommune også er for familierne på landet. Det skaber bedre sammenhæng mellem land og by og gør livet nemmere for dem uden bil eller dem der ikke har flere biler per husstand.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fortsætte arbejdet med den kommunale stiplan og på den måde arbejde for at forbinde kommunen på tværs med cykelstier. Vi anerkender samtidig, at etablering af cykelstier er dyrt og det derfor vil kræve tålmodighed og statslig støtte at gennemføre de forskellige projekter. Vi har ligeledes opmærksomhed på at vi skal kunne vedligeholde de eksisterende cykelstier og det vil have en vis forrang.

Læs mere: Cyklen er god for både sundhed, klima og økonomien

Skal der opføres et biogasanlæg mere end det eksisterende og det planlagte – og hvor?   

Venstre: Venstre vil altid se på hvis en erhvervsdrivende søger om at starte en virksomhed. En virksomhed der fortrænger fossil energi er et gode, for der skal mange virkemidler til inden olie og kul er udfaset. Så er der en ansøgning vil vi selvfølgelig vurdere fordele og ulemper, trafik og mulige lugtgener vil vi vægte højt. Vi har set 2 placeringsmuligheder i østdelen af kommunen og de er ikke blevet godkendt, kommer der en tredie placering vurderer vi den.

Socialdemokratiet: Opførelse af biogasanlæg er private initiativer og der har været planer for opførelse af biogasanlæg i den østlige del af kommunen. Det er vigtigt at der ved planlægning og etablering sikres mindst mulige gener for de omkringboende både med lugtgener men også i forhold til den øgede trafik med tunge køretøjer. 

Radikale Venstre: Biogas er en del af den grønne omstilling, men skal ses i sammenhæng med det samlede mix af energi. Vi skal ikke promovere biogas mhp. at øge den animalske produktion, men snarere fokusere på at danne biogas af affald, hvis der er en kritisk affalds-masse som kommunen selv kan sætte i produktion. Ellers bør vi søge samarbejde med de omliggende kommuner om hvor og hvilke typer anlæg, vi bør fremme.

SF: Gerne et biogasanlæg mere.

Enhedslisten: Vi forholder os kritisk til biogasanlæg, da det sjældent er en grøn løsning i praksis. Til gengæld kan det skabe tung trafik, øget forurening, støj og stank til gene for naboerne. Vi tror på, der findes bedre løsninger for at nå i mål med den grønne omstilling.

Det Konservative Folkeparti: Hvis vi som samfund ønsker at gøre os uafhængige af russisk gas og omstille vores forbrug fra kulbaserede kraftværker til en mere grøn energi, så vil der blive behov for at kigge ind i mere produktion af biogas. Vi er derfor åbne overfor etableringen af et eller to biogasanlæg i vores kommune. Konkret er der pt planlægning i gang for et anlæg syd for Brønderslev i det der omtales Energipark Brønderslev, ligesom der er forespørgsel på et anlæg i området omkring Hjallerup. 

Læs mere: Biogas er konsekvens af stor kødproduktion

Hvilken indkøbspolitik vil I indføre med henblik på den grønne omstilling?

Venstre: Indkøbspolitik sammen med Indkøb Ålborg, det begrænser, men samarbejde er nødvendigt.

Socialdemokratiet: Indkøb af varer og produkter skal tage udgangspunkt i, at de er produceret og fungerer så de ikke belaster miljø og omgivelser. Ved afskaffelse skal produkterne, eller dele deraf, kunne genanvendes for på den måde at minimere miljøpåvirkningerne.

Radikale Venstre:Ift. indkøb i Brønderslev Kommune er der stadig få lavthængende frugter mht belysning og transport, men grundlæggende drejer et sig om at tage et bæredygtigt syn på alle fremtidige investeringer. RV vil derfor foreslå at alle budgetudvidelser (=nye investeringer) besluttes ud fra både kvalitet, effektivisering og miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunen skal indføre en indkøbspolitik, der prioriterer lavt CO2-aftryk, lokal produktion og genanvendelige materialer. Det er også helt oplagt at stille krav til kommunale leverandører om grønnere transportløsninger.

Det Konservative Folkeparti: Vi har ingen speciel indkøbspolitik, men ønsker at fokus er på indkøb af bæredygtige produkter, under hensyntagen til at den kommunale økonomi også skal kunne hænge sammen.

Læs mere: Byråd bør have mere fokus på grønne indkøb

Skal kommunens indkøb af fødevarer orientere sig mod plantebaserede fødevarer?

Venstre: Kommunens indkøb skal tage hensyn til sundhed, og dermed en varieret kost inkluderende mange plantebaserede produkter. Vi er et parti der samtidig værdsætter frie valg, og der skal tages hensyn til vores borgeres ønsker. 

Socialdemokratiet: Kommunens indkøb af fødevarer dækker et bredt spekter af brugere, med forskellige behov og ønsker. De steder hvor fødevarerne tilberedes har kendskab til disse forhold og tilpasser indkøbene herefter. Indkøbene skal belaste miljøet mindst muligt.

Radikale Venstre: I forlængelse af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, vil RV arbejde for at det offentlige indkøb fremmer plantebaserede fødevarer og grønne proteiner. Det skal selvfølgelig ske i en proces, hvor medarbejdere og partnere inddrages.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunens fødevareindkøb skal i højere grad indeholde helt eller delvist plantebaserede måltider. Det kan ske gradvist. Kommunen bør også her gå forrest med det gode eksempel. Der bliver produceret masser af lækre råvarer i vores kommune. Det skal vi også udnytte, når vi kigger på indkøb af mad til kommunen.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Men vi forventer at indkøbet af fødevarer generelt afspejler brugernes ønsker.

Læs mere: Fødevarer har stor betydning for klimaet

Vil I forsøge at mindske transport i biler og fremme kollektiv transport – og i givet fald hvordan? Og skal kommunens CO2-udledning mindskes ved køb af elbiler?

Venstre: Kollektiv trafik fremmes ved samkørsel stort projekt kommer. Vi indkøber for en stor del nu elbiler ved skift, dog også benzin pgs.

Socialdemokratiet: Brønderslev Kommune er udfordret med hensyn til kollektiv trafik p.g.a. sin geografiske størrelse og bosætning. Men det er vigtigt at der sikres muligheder for kollektiv transport der kan være med til at mindske miljøbelastningerne og skabe mulighed for bosætning i de mindre bysamfund og landdistrikter. Mindre transport i biler kan også ske ved at flere kører sammen. Etablering af flere pendlerpladser kan fremme denne mulighed. Den igangværende udskiftning af kommunale benzin- og dieselkøretøjer skal fortsætte.

Radikale Venstre: RV har netop lanceret et udspil for kollektiv transport, som vil gøre den kollektive transport til det attraktive valg. Det betyder at for rejser indenfor Nordjylland vil det være ca. halv pris, mens det på tværs af landet bliver meget billigere at besøge venner og familie. Derudover går vi ind for at omlægge fra registreringsafgift på biler til road-pricing, så det er billigere at køre på landet, hvor det at køre bil både er mere nødvendigt og mindre generende i form af trængsel og trafik end i byen. Således er det god politik både for klima, miljø og trafik, hvor der også tages højde for forskelle mellem land og by.

SF: Der skal indkøbes elbiler ved alle nykøb til kommunen! SF vil gerne foreslå en samkøring mellem de kommunale kontorer og i større omfang tilrettelægge møder, hvor kollektiv trafik i større stil kan bruges.

Enhedslisten: Offentlig transport skal være let, billigt og tilgængeligt, hvis det skal være et reelt alternativ til privatbilismen. Vi vil styrke sammenhængen i kommunen ved at der skal være (mange) flere busser, flere afgange – også i weekenden og uden for skoletiden. Nu kan du fx ikke rejse direkte fra Brønderslev til Dronninglund, hvis du ikke rejser i skolebus-tiden. Det er jo useriøst at have en kommune, med så lidt sammenhæng, når vi har været en samlet kommune siden 2007. På strækninger, hvor en bus ikke giver mening (f.eks. på grund af meget få passagerer) skal mulighederne for flekskørsel og samkørsel udvides, og der skal i det hele taget tænkes i muligheder, hvor flest muligt køretøjer fyldes op. Det er oplagt, at kommunen køber el-biler, når kommunens biler (f.eks. hjemmeplejens) skal udskiftes.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fremme mobiliteten i kommunen generelt – herunder også den kollektive og offentlige transport. Vi lægger os op ad NT´s mobilitetsplan, hvor der arbejdes med forskellige nye tiltag for at fremme offentlig transport med mikromobilitet i tæt samspil med den kendte (busser og tog). Vi ser gerne at der i takt med den naturlige udskiftning af den kommunale bilpark, kommer en større andel af elektrificerede køretøjer i spil. Udskiftningen er allerede begyndt og den udvikling ønsker vi fortsætter. 

Læs mere: Borgerne vælger elbiler og politikerne vælger dem fra

Vil i arbejde for at solceller opføres på kommunale bygningers tage?

Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.

Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. P.t. er der love og regler der besværliggør kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg.

Radikale Venstre: Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.

SF: Ja det arbejdes der på.

Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.

Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.

læs mere: Slut med solcellebureaukrati på kommunale bygninger

Hvordan vil I inddrage borgerne i den grønne omstilling?

Venstre: Vi har i Venstre den politik at når der kommer ansøgninger om grønne projekter, skal naboer høres af udvikleren inden forslaget kommer til kommunalbestyrelsen. Det er indført i proceduren i Brønderslev kommune. 

Socialdemokratiet: Information og kampagner der kan forklare hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Kommunerne har et ansvar og opgave, men en stor del af ansvaret og opgave ligger hos os som forbruger.

Radikale Venstre: Borgerne bør generelt inddrages mere i kommunens planlægning. Ikke kun reaktivt, på baggrund af forslag til lokalplaner mv. men proaktivt ift. hvordan vi ser kommunen udvikler sig. Et eksempel er muligheden for at fremme regenerativt landbrug, og at kommunen iværksætter dialogmøder om hvordan lokalsamfund kan udvikle sig positivt ift. vækst, sundhed og miljø.

SF: Man kunne i samarbejde med de lokale borgerforeninger og andre interesserede nedsætte lokale grønne råd, som kan komme med ideer og anbefalinger til både de lokale borgere og politikere til grønne tiltag.

Enhedslisten: Borgerne skal inddrages i god tid gennem borgermøder, høringer og samarbejde med virksomheder, foreninger og skoler. Vi vil også gerne etablere et grønt borgerpanel hvor helt almindelige borgere kan komme med forslag og idéer, der er lokalt forankrede og også realistiske. Vi tror, vi får flere med på den grønne omstilling hvis vi også lytter til deres idéer, behov og ønsker frem for at vi som kommune bare tvinger noget ned over hovedet på dem.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at der til stadighed bliver afholdt borgermøder. Både når der er tale om planlægning for VE-anlæg, men også ifm eksempelvis udrulningen af Grøn trepart.

Læs mere: Manglende borgerinvolvering er spildte muligheder

Posted in

Endeligt punktum for produktion af olie og gas i Nordsøen

Posted on by

Et stort politisk flertal blev den 3. december 2020 enige om, at Åben dør-proceduren skal nedlægges. Det betyder at 8. udbudsrunde aflyses, og at der ikke skal være flere udbudsrunder i fremtiden.

Samtidig bliver årets sidste dag i 2050 endegyldig slutdato for alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til olie- og gasindvinding i Danmark, fremgår det af den politiske aftale.

Ifølge aftalen kan 2050-slutdatoen ikke rykkes, hverken frem eller tilbage. Det bliver tilføjet undergrundsloven ved et lovforslag snarest muligt.

Dog er der en undtagelse, fordi det lille eventuel dækker over tilladelser tildelt i 7. udbudsrunde, som giver selskaberne en berettiget forlængelse til efter 2050, såfremt der findes olie og gas i deres tildelte efterforskningsområde. Dette harmonerer ikke med en 2050-slutdato for alle tilladelser. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal forhandles ændringer af deres tilladelser.

Det fremgår af de givne tilladelser i 7. udbudsrunde, at de er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Derfor forventer Vendsyssel Energi- og Miljøforening heller ikke store dramatiske forhandlinger med økonomiske kompensation til selskaberne til følge, når først Undergrundsloven er ændret.

Aftalen giver også de nuværende selskaber mulighed for i minirunder at søge nye efterforsknings- og produktionstilladelser frem mod 2050-slutdatoen.

I fremtiden kan det 23.380 km² store olie og gasområdet i Nordsøen bruges til opstilling af havvindmøller, eventuelt i et energimiks med bølgeenergi, som kan producere bæredygtig grøn strøm til eksempelvis Power-to-X, som kan bidrage til at sætte endnu mere skub i udviklingen af grønne brændsler og bidrage til udfasning af de sorte brændsler, vi i dag pumper op i Nordsøen.

I aftalen fremgår det, at Nordsøen rummer mulighed for at lagre CO2 affald i de tidligere olie- og gasreservoirer. På den måde understøttes Klimalovens reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050. Derfor afsættes der 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen.

Ifølge GEUS er der et stort potentiale for lagring af CO2. Beregninger har vist, at undergrunden i og under Danmark formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Ligger reservoiret i en dybde på mere end 800 meter, vil CO2 gassen på grund af tryk og temperatur forhold, overgå til en anden tilstand, som fylder 300 gange mindre.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi ikke vilde med affaldslagring og vi kan frygte, at CO2 gassen siver langsomt op igen. Derfor er det vigtigt med et godt overvågnings program samt udvælge reservoirer, som er omkranset af lersten med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden.

Samtidig rummer CO2-lagrings projekter potentiale for at understøtte beskæftigelse på Esbjerg Havn inden for samme faggrupper, som olie- og gassektoren. Esbjerg har historisk udviklet sig fra fiskeri til olie- og gasproduktion og videre til udskibningshavn og servicecenter for store offshore vindmøller.

Bag aftalen står socialdemokratiet (Regeringen), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det var de samme aftalepartier der stemte for afholdelse af 8. udbudsrunde i 2018. Nu er partierne bag aftalen kommet til fornuft og i overensstemmelse med Alternativet og Enhedslisten, som valgte at stemme imod 8 udbudsrunde. Derfor er de heller ikke med i aftalen.

Med aftale bliver Danmark den hidtil største producent, der sætter slutdato for olie- og gas produktion, og samtidig aflyser alle fremtidige udbudsrunder. Beslutningen giver en oplagt mulighed for at gå i dialog med andre lande for at udarbejde planer for udfasningen af fossil produktion.

Senest har FN’s Miljøprogram, UNEP, i rapporten The Production Gap 2020, konstateret i en fremskrivning, at det går den forkerte vej i verden med reduktion af kul, olie og gas produktionen, som i gennemsnit har haft en stigning på 2 pct. om året. Fortsætter denne stigning vil det betyde en fordobling af mængden af fossile brændsler i 2030.

Skal verdens lande leve op til Parisaftalens 1,5 graders målsætning skal der ske en reduktion på 6 pct. om året de næste 10 år.

Beslutningen om at stoppe oliejagten er ”en stor dag” for Vendsyssel Energi- og Miljøforening og en sejr for hele klimabevægelsen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden planerne om udvinding af skiffergas med kemi og trykspuling dybt nede i undergrunden tæt ved Dybvad i 2012, været modstander af Åben dør-proceduren.

Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet. Nu 23 år efter er døren heldigvis blevet lukket for altid, og om 30 år er jagten efter olie og gas i Nordsøen også slut.

Posted in Nyheder

Forbud mod skifergas gøres permanent

Posted on by

Endeligt lyttede politikerne til fornuft og lukker muligheden for ansøgninger til åben dør-proceduren for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre danske farvande. Det meddelte Klima- og energiminister, Lars Chr. Lilleholt, onsdag den 21. februar.

Beslutningen betyder også, at den aktuelle ansøgning om at søge efter olie og gas på Lolland-Falster afvises. Samtidig gøres det midlertidigt stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land, som regeringen Helle Thorning-Schmidt i 2012 indførte permanent.

Beslutningen kom efter GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) og Energistyrelsen har vurderet, at der ikke er et samfundsmæssigt potentiale at komme efter på land i Danmark.

Åben dør ordningen blev indført i 1997 under Nyrup regeringen af Miljø- og Energiminister Svend Auken. Der har der været meddelt 27 tilladelser. Alle tilladelserne er tilbageleveret igen, fordi det ikke er lykkedes at finde olie eller gas af kommerciel betydning.

Det skete også efter massive borger protester mod det franske energiselskab Total, der den 1. juni 2016 endegyldigt opgiver sin efterforskning efter skifergas i Nordjylland og tilbageleverer sin sidste licens.

Skiferlaget er for tyndt til, at det kan betale sig at iværksætte en kommerciel produktion lød det dengang fra det franske energiselskab. Med regeringens udmelding kan vi endelig nyde sejrens sødme her i Vendsyssel.

Regeringens beslutning er en kæmpe sejr, som viser styrken i at stå sammen og kæmpe imod projekter, der sætter vores klima, miljø og natur over styr.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening var en oktober aften i 2012 med til at opstarte skifergas modstanden med nedsættelse af flere stærke lokale modstandergrupper. Siden har VEMF været meget aktive i skifergas-debatten. Vi har tilkendegivet vores mening offentligt og til Frederikshavn Kommune i forbindelse med boringen ved Dybvad og åben dør ordningen.

Greenpeace skabte politisk og national opmærksomhed om skifergas modstanden i Vendsyssel, da aktivister en kold forårsmorgen klatrede til tops i boretårnet. Det medvirkede til massiv pressedækning, samt at 50.000 borgere skrev under på deres hjemmeside for at stoppe skifergas og fracking.
Beslutningen betyder, at al efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark i fremtiden vil foregå i Nordsøen, hvor der fortsat er et fornuftigt potentiale ifølge GEUS og Energistyrelsen. Det er nok for meget forlangt, at Nordsøen også lukkes ned.

I den forbindelse skal vi huske, at ifølge FN’s klimapanel skal op imod 80 procent af alle kendte forekomster af olie, gas og kul forblive i undergrunden, hvis det skal lykkes at holde klodens temperaturstigning på to grader celsius og derunder, som verdens ledere besluttede i Paris i 2015.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun opfordre til at bruge fremtidig indtjening fra olie og gasindvinding i Nordsøen, som brændstof, der speeder op for den grønne omstilling.

Efterforskning ved hjælp af dybdeboringer i den danske undergrund begyndte allerede i 1935, og der er siden udført knapt 80 olie/gas-efterforskningsboringer i det område, der er omfattet af Åben Dør-proceduren. Reglerne om Åben Dør-proceduren er fastsat ved bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997.

Læs mere om beslutningen her.
Læs Undersøgelse af Åben Dør-proceduren for olie-/gastilladelser og udbudsproceduren for geotermitilladelser her.
Læs regeringens afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande her.
Posted in Nyheder

Den sidste olie for enhver pris

Posted on by

Folketingets energiudvalg skal på næste møde behandle en åben dør tilladelse til det hollandske selskab, Nail Resources Denmark. Tilladelsen gælder efterforskning og udvinding af gas, olie og geotermisk varme i undergrunden på Lolland-Falster. Tilladelsen gælder ikke skifergas, hvor der i øjeblikket er et midlertidigt stop. Behandlingen af tilladelsen er blevet udskudt 2 gange.

Tilladelserne giver også mulighed for frakturering både i efterforskningsfasen og ved en eventuelt senere indvinding. Ved reservoirtyper som sandstenslag og kalkstenslag kan det ikke udelukkes, at der bliver behov for frakturering. Det er der en række eksempler på, både fra Nordsøen og fra en række olie-, gas- og geotermiprojekter på land i Europa.

Den forventede tilladelse har skabt meget bekymring på Lolland-Falster, hvor borgergrupper er begyndt at organisere modstanden.

Det har fået Lolland og Guldborgsund kommuner til at skrive til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i forbindelse med at udvalget skal behandle tilladelsen til den hollandske virksomhed.

Tilbage i maj 2016 anmodede Energistyrelsen om en udtagelse fra de 2 kommuner. Den fremsendte høringsskrivelse var kort, med oplysning om, at der var modtaget en ansøgning om efterforskning og udvinding af kulbrinter i henhold til Åben dør proceduren. Det fremgik ikke af skrivelsen, hvad projektet handlede om eller noget om de forventede undersøgelsesmetoder.

Med brevene opfordrer de 2 kommuner udvalget til, at der gennemføres en grundig høring af og i de to berørte kommuner, inden beslutningen endelig tages og tilladelsen gives.

Ifølge bestemmelserne i undergrundsloven er det ministeren, der udsteder nye tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden, når redegørelsen er forelagt udvalget. Det har han tænkt sig at gøre, har han meddelt udvalget.

De 2 kommuner oplyser i henvendelsen, at de arbejder målrettet med omstilling til grøn og vedvarende energi. De kan ikke se at olie- og gasudvinding har plads i deres kommende fremtid, og de er dybt bekymrende over den potentielle risiko for drikkevand, landbrugsjord og naturværdier, som særligt frakturering (fracking) vil udgøre, hvis der findes et potentiale.

Kommunerne henviser til erfaringerne fra Dybvad, der viste tydeligt, at indvinding af olie og gas på land kræver en grundig involvering af lokalområderne, hvis det ikke skal blive til genstand for konflikt. Derfor bør der som minimum afholdes en foroffentlighedsfase før den endelige tilladelse gives. Desværre ser det ud til, at Energistyrelsen, samt et flertal i folketinget ikke har lært af erfaringerne fra Vendsyssel.

Derfor siger kommunerne på Lolland – Falster også i deres henvendelse: ”Så længe vi ikke har konkret viden om den påtænkte koncession, må vi naturligvis sige nej til et projekt med så langsigtede og vidtrækkende konsekvenser.”

Der bliver holdt åbent samråd den 17. august kl. 13 med Energi-, forsynings- og klimaministeren, om fordeling af myndighedsansvaret mellem stat og kommune vedrørende efterforskning og indvinding af olie og gas på Lolland-Falster og om de to kommuners muligheder for at sige nej hertil. Behandling af tilladelse i udvalget er blevet udskudt 2 gange.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at der skal siges nej til efterforskning af olie og gas samt brug af frakturering. Tilladelsen skal kun gælde efterforskning af geotermisk varme og det skal ske i samarbejde med kommunerne og lokale fjernvarmeselskaber.

Vi mener det er uheldigt, hvis ministeren binder Folketinget op på en aftale, der giver et selskab monopollignende rettighederne til efterforskning af geotermi de næste 6 år på Lolland Falster uden om lokale fjernvarmeselskaber.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder for, at Åben Dør – ordningen nedlægges. Når der er FNs målsætning om begrænsning af udledning af klimagasser til en mængde, der sikrer, at verdenssamfundet kan begrænse temperaturstigningen til 2 grader eller derunder, så giver det ikke nogen mening at fortsætte efterforskning på land efter olie og gas.
Ifølge klimaforskerne bør 80 procent af alle kul, olie og gas forekomster, der allerede er fundet i verden forblive i undergrunden.

Åben dør-proceduren giver energiselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas. Ordningen omfatter hele det danske landområde, de indre farvande og lidt af Nordsøen.

Se bilag til mødet HER

Følg sydhavsøernes kamp HER

Posted in Nyheder

Skifergas – historisk overblik

Posted on by

På denne side kan du få et historisk overblik over Danmarks første boring efter skifergas. Det historiske overblik er senest opdateret 4. marts 2018. Der vil ikke komme yderligere opdateringer. Der kan være link, der ikke virker længere.

Overblikket er opbygget således, at det sidste nyt ligger øverst. Læs det historiske overblik her – eller læs et resumé herunder.

Resumé

Ansvaret for Danmarks første boring efter skifergas kan placeres tre steder:

  • Folketingets Åben Dør – procedure, der blev indført af Nyrup regeringen i 1997.
  • Et Energipolitiske udvalg, der snork sov, da daværende energiminister Lykke Friis godkendte tilladelsen i 2010.
  • Politikerne i Frederikshavn Byråd, der ikke lyttede til befolkningen og gav politisk tilladelse til boringen i 2014.

Tidligere Miljø- og energiminister Lykke Friis (V) giver i 2010 på årsdagen for den danske grundlov og uden forudgående debat, det franske energiselskab Total og danske Nordsøfonden to tilladelser til efterforskning og udvinding af skifergas i Nordsjælland og Nordjylland.

Det bliver Frederikshavn Kommune, der bliver vært for Danmarks første og forhåbentlig eneste skifergasboring.

Den 27. februar 2013 beslutter et flertal i kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes en fuld VVM-redegørelse. Den 25. juni 2014 vedtager politikkerne med stort flertal, at boringen kan igangsættes.

I løbet af Påsken 2015 ankommer der boregrej til borepladsen ved Dybvad. 22. april 2015 godkender Energistyrelsen boreprogrammet og den 4. maj 2015 begynder arbejdet med at bore. Det kommer dog ikke til at gå helt, som Total havde forestillet sig.

Der går ikke ret mange timer, før boreoperatøren konstaterer skum i boremudderet. Det får Total til at bruge 9 kemikalier, som ikke har været oplyst til myndighederne. Det betyder, at Energistyrelsen stopper borearbejdet i 3 uger.

Den 17. august 2015 oplyser Energistyrelsen, at Total lukker boringen Vendsyssel 1. Total har fundet metangas, men skiferlagets tykkelse på ca. 40 meter er langt fra tilstrækkeligt til kommerciel udvinding. Boret stoppede i 3564 meters dybde under terræn.
Under borearbejdet er der afleveret 4 container radioaktivt boreaffald til Frederikshavn Kommune. Skiferspånerne er opblandet med boremudder, hvilket betyder at grænseværdien på 40 ppm ikke overskrides.

Den 1. december 2015 er alle synlige spor på marken efter Danmarks første skifergasboring på Ovnstrupvej ved Dybvad helt fjernet.

1. juni 2016 tilbageleverer Total deres licens 1/10 tilbage til staten. Licensen i Nordsjælland var tilbageleveret 1. juli 2015. Total og Nordsøfonden skal efterfølgende aflevere en rapport med resultaterne fra Dybvad-boringen til Energistyrelsen. Om det er sket eller om resultaterne bliver offentligt tilgængelige vides ikke i skrivende stund. Det er helt op til regeringen.

Den 21. februar 2018 meddeler Klima- og Energiminister, Lars Chr. Lilleholt (Venstre), at det midlertidige stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land, som Regeringen i 2012 under Helle Thorning-Schmidts ledelse indførte, bliver permanent.
Det, borgergrupperne i Vendsyssel og støtter i resten af landet så utrætteligt har arbejdet på siden den 8. oktober 2012, er blevet en realitet.

Efter demonstrationer, blokader, underskriftindsamlinger, utallige aktivistmøder, samt 428 sangaftner foran borepladsen, kan de mange skifergas modstandere endelig nyde sejrens sødme.

Tillykke

Posted in
« Older Entries