Kommunale tal
Kommunerne har mange visioner for bæredygtighed, som er beskrevet i ambitiøse energi- og klimaplaner. Det kniber dog ofte med at indfri de gode målsætninger, når byrådene skal tage konkret stilling til den planlægning, der skal føre visionerne ud i livet.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har kigget bag tallene i de fire kommuner, vi samarbejder med for at fremme energibesparelser og vedvarende energi. Vi har blandt andet fokuseret på andelen af vedvarende energi, CO2-udslip samt produktionen fra vindmøller og solceller.
Én ting står klart: Jammerbugt Kommune har den politiske grønne førertrøje på. Det kan skyldes, at borgerne i Jammerbugt Kommune ikke bor så tæt som i de tre øvrige kommuner.
Det er værd at bemærke, at kommunerne primært står for planlægningen. Politikerne godkender eller afviser projekter efter bedste evne – projekter, som er indsendt af innovative landmænd, virksomheder og borgere.
I byrådssalen er medlemmerne sjældent modstandere af den grønne omstilling i ord og tale, men når der skal handles for at opfylde visionerne, ender det ofte i politisk vaklen. Nogle politikere står fast på den grønne dagsorden, andre forholder sig passivt, og enkelte ser kun begrænsninger.
Forventningen er, at den grønne elproduktion fra 2025 og 15 år frem vil blive femdoblet. I samme periode forventes elforbruget at blive tredoblet i takt med, at varmeværker, husholdninger, industri og transportsektoren udskifter fossile brændsler med el.
Andelen af vedvarende energi
Opdateret 6. juli 2026
I kommunerne i Vendsyssel var andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2024 højst i Jammerbugt Kommune. Tallene fordeler sig således:
Jammerbugt Kommune 61 pct. (49 pct.)
Brønderslev Kommune 55 pct. (43 pct.)
Hjørring Kommune 55 pct. (54 pct.)
Frederikshavn Kommune 44 pct. (27 pct.).
Parentesen viser VE-andelen i 2018. Kilde: Energi- og CO₂-regnskabet.
Vedvarende energi udgjorde 46,5 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi.
Vedvarende energi er en samlebetegnelse, der også indeholder fornybare energikilder. Her kan nævnes vindenergi, solenergi, geotermi og biomasse, som blandt andet dækker over halm, træ og træpiller. Brugen af vedvarende energikilder bidrager til at reducere vores udledning af drivhusgasser og til at gøre Danmark uafhængigt af fossil energi.
Udledning af CO2
Opdateret 7. juli 2026
De fire kommuner i Vendsyssel udledte tilsammen 1,872 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2024. Derudover har indbyggerne i Vendsyssel et betydeligt globalt klimaaftryk, da vi importerer mange varer, hvis produktion belaster klimaet andre steder i verden.
Landbruget i Vendsyssel er den klart største kilde med 54,1 pct. af udledningen, svarende til 1,013 millioner ton CO2e. Herefter følger energi med 29,2 pct. og transport med 14,6 pct.
Siden 1990 har de fire kommuner reduceret deres samlede udledning af drivhusgasser med 56,4 pct. Til sammenligning har den nationale reduktion i samme periode været 49 pct. – målet i klimaloven er en reduktion på 70 pct. i 2030.
Hjørring Kommune er med 675.650 ton CO2e den største udleder blandt de fire kommuner. Sammenligner man de fire kommuners CO2-udledning pr. indbygger, ligger Frederikshavn Kommune lavest med 7,04 ton.
Fordelingen pr. indbygger ser således ud:
- Frederikshavn Kommune: 7,04 ton
- Jammerbugt Kommune: 10,01 ton
- Hjørring Kommune: 10,63 ton
- Brønderslev Kommune: 11,00 ton
Kilde: Klimaregnskabet
I 2024 udledte danskerne 38 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 6,4 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark.
I 2024 udledte danskerne 38 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 6,4 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark.
Vindmølleproduktion i tal
Landvindmøllerne i de fire kommuner dækkede ca. 80,1 pct. af kommunernes elforbrug i 2025. I 2024 var andelen 84,8 pct. I gennemsnit var den årlige vindmølleproduktion i kommunerne 5.981 kWh pr. indbygger i 2025.
I 2025 producerede landvindmøllerne og tre havvindmøller i de fire kommuner tilsammen 1.167.343 MWh ren, vedvarende energi mod 1.220.104 MWh i 2024. Offshore blev der i Frederikshavn Kommune produceret 12.301 MWh fra tre vindmøller, hvilket er indregnet i den samlede opgørelse.
2025-tallene dækker perioden fra december 2024 til december 2025, da data fremover kun oplyses på regionsniveau.
Udbygningen af landvindmøller i Danmark har været stærkt begrænset de seneste fire år. På trods af en politisk målsætning om 400 MW årligt, har de faktiske tal lydt på:
- 2022: 119 MW
- 2023: 19 MW
- 2024: 62 MW
- 2025: 32 MW
- Forventningen til 2026 er 76,5 MW.
Der er ikke opstillet større vindmøller i de fire kommuner i Vendsyssel siden 2024, hvor der blev opstillet 11 vindmøller ved Nørre Økse Sø i Jammerbugt Kommune. Disse bidrog med hovedparten af den nye danske vindmøllekapacitet på land i 2024. Samtidig blev 23 ældre vindmøller med en effekt på 40 MW taget ned. Senere i 2026 vil der igen blive opstillet nye vindmøller i Vendsyssel. I øjeblikket er 15 vindmøller ved Rendbæk Øst på vej.
Det er Jammerbugt Kommunes åbne vidder i Hanherred og det vestlige Vendsyssel, der klart overskygger de øvrige kommuner i Vendsyssel i både produktion og kapacitet. I Kommuneplan 2021 besluttede politikerne i Jammerbugt Kommune, at de ikke ønsker ny planlægning for vindmøller frem til 2026, og at turisme-, natur- og jordbrugsinteresser skal vægtes højere end nye vindmølleparker. Det får dog ingen betydning for de 15 vindmøller ved Rendbæk Øst, som efter mange forhindringer snart bliver opstillet.
Jammerbugt Kommune 15.294 kWh/indbygger – sidst opstillede vindmøller i 2024
Brønderslev Kommune 5.536 kWh/indbygger – sidst opstillede vindmøller i 2018
Hjørring Kommune 4.590 kWh/indbygger – sidst opstillede vindmøller i 2019
Frederikshavn Kommune 1.644 kWh/indbygger inkl. 3 offshore vindmøller – sidst opstillede vindmøller i 2015
Tallene er fra Energistyrelsen, Energinet og Danmarks Statistik.
Nye vindmølle ansøgninger står ikke i kø for at levere grøn strøm i de 4 kommuner efter 2024. Længst fremme i planlægningen er 6 vindmøller mellem Ilbro og Høgsted i Hjørring Kommune, som er i endelig høring.
Solceller i tal 2025
Energi fra solceller dækkede 12,6 pct. af de fire kommuners elforbrug i 2025. Tilsammen producerede solcellerne 184.426 MWh vedvarende energi, hvilket er en stigning på 29.039 MWh i forhold til 2024.
Andelen af solenergi er stigende, da mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning. Hjørring Kommune var førende i 2021, men står nu svagest målt per indbygger, da der tidligere har været politisk modvilje mod store markanlæg.
I Frederikshavn Kommune er solcellekapaciteten øget væsentligt de seneste to år fra 28 MW til 92 MW. Modsat mange andre kommuner har Frederikshavn installeret solceller på mange af egne bygninger, herunder på rådhuset i Frederikshavn samt på en række skoler og institutioner i hele kommunen.
Frederikshavn Kommune 1.405 kWh/indbygger – 2400 anlæg – effekt 92 MW
Jammerbugt Kommune 1.070 kWh/indbygger – 2087 anlæg – effekt 39 MW
Brønderslev Kommune 1.030 kWh/indbygger – 1548 anlæg – effekt 40 MW
Hjørring Kommune 401 kWh/indbygger – 2545 anlæg – effekt 28 MW
Kilde: Energinet
2025-tallene dækker perioden fra december 2024 til december 2025, da data fremover kun oplyses på regionsniveau.
Ved begyndelsen af 2026 var der installeret 5.000 MW solcellekapacitet i Danmark. Udbygningen er primært sket via markanlæg. Samlet set blev der installeret 965 MW i 2025, hvoraf 808 MW er jordbaseret. Dermed blev der etableret over dobbelt så meget solenergi på jorden i 2025 sammenlignet med året før.
Elforbrug: Vendsyssel halter efter landsgennemsnittet i vækst i elforbrug
Elforbruget i de fire vendsysselske kommuner steg i 2025 med 2,1 procent. Tallet dækker over det samlede forbrug i virksomheder, husholdninger og fjernvarmesektoren samt øvrig brug af strøm. Den største stigning fandt sted i Hjørring Kommune, mens elforbruget i Frederikshavn Kommune faldt. Til sammenligning steg elforbruget på landsplan med 5,3 procent.
Fremover skønnes det danske elforbrug at stige til over det dobbelte i løbet af de næste 10 år. Det skyldes en øget anvendelse af varmepumper i boliger og fjernvarme, flere elbiler, vækst i Power-to-X-produktion samt flere datacentre. Det kræver dog, at elektrificeringen for alvor kommer op i gear.
I 2025 steg det samlede elforbrug i de fire kommuner med 30.629 MWh til i alt 1.469.520 MWh, mod 1.438.891 MWh i 2024. Til sammenligning lød forbruget før energikrisen i 2021 på 1.385.805 MWh. Elforbruget i de fire kommuner fordelt pr. indbygger var i 2025:
- Brønderslev Kommune: 5.890 kWh/indbygger
- Jammerbugt Kommune: 6.504 kWh/indbygger
- Hjørring Kommune: 8.087 kWh/indbygger
- Frederikshavn Kommune: 8.635 kWh/indbygger
Kilde: Energinet
Vindmøller og solceller optager kun en lille del af Danmarks areal
I den seneste opgørelse fra 2024 fylder landvindmøller og solceller blot 0,5 % af Danmarks samlede areal. Det er mindre end det areal, der bruges på juletræer og pyntegrønt.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan omkring 98 % af arealet mellem landvindmøller anvendes til andre formål, såsom at fremme biodiversitet, etablere rekreative områder eller drive landbrug.
I kommunerne i Vendsyssel er fordelingen:
Jammerbugt Kommune 895 hektar (1,0 pct.)
Brønderslev Kommune 399 hektar (0,6 pct.)
Hjørring Kommune 503 hektar (0,5 pct.)
Frederikshavn Kommune 282 hektar (0,4 pct)
I parentes er sol og vinds andel af kommunens samlede areal.
Fjernvarmepriserne er stigende i Vendsyssel
Gennemsnitlige fjernvarmepriser august 2025 for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh.
Hjørring Kommune 17.996 kr. Stigning siden august 2024 på 71 kr.
Brønderslev Kommune 18.700 kr. Prisfald siden august 2024 på 664 kr.
Frederikshavn Kommune 18.700 kr. Stigning siden august 2024 1.127 kr.
Jammerbugt Kommune 19.631 kr. Stigning siden august 2024 på 256 kr.
I gennemsnit er det billigst at opvarme et hus i Hjørring Kommune til en pris på 11.737 kr. om året. Til sammenligning er det dyrest hos Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor prisen lyder på 28.315 kr. Gennemsnitsprisen for samtlige varmeværker i Vendsyssel er 18.744 kr., hvilket er 191 kr. mere end for et år siden.
Til sammenligning vil det ifølge egne beregninger koste 17.156 kr. at opvarme det samme hus med en luft til vand-varmepumpe. Denne pris inkluderer alle udgifter, herunder opsparing til en ny varmepumpe uden tilskud. Hvis huset har 100 procent gulvvarme, vil prisen være lavere. Har huset derimod naturgasfyr, koster opvarmningen 19.670 kr. Det forudsættes her, at gasfyr og varmepumpe enten købes kontant eller allerede er installeret i boligen.
Prisstatistikken er udarbejdet den 19. december 2025 på baggrund af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser til Forsyningstilsynet.
Andelen af fjernvarme i kommunerne enten som kraftvarme eller kedeldrift
Brønderslev Kommune 57,0 pct.
Frederikshavn Kommune 47,4 pct.
Hjørring Kommune 45,0 pct.
Jammerbugt Kommune 28,7 pct.
I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 49.343 bygninger, som har centralvarme med fjernvarme. I alt er der 113.998 bygninger i de fire kommuner.
Bygninger med oliefyr januar 2026
I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 10.069 bygninger med oliefyr i 2025. Det er et fald på 1.570 i forhold til året før, og den største procentvise udskiftning er sket i Jammerbugt Kommune. Samlet set bliver der nu udskiftet flere oliefyr årligt end tidligere.
Fordelingen af oliefyr i kommunerne ser således ud (antallet af konverteringer til anden opvarmning i 2025 er angivet i parentes):
- Brønderslev Kommune: 2.086 (-248)
- Frederikshavn Kommune: 2.150 (-244)
- Jammerbugt Kommune: 2.405 (-650)
- Hjørring Kommune: 3.428 (-428)
Fra 2027 udvides EU’s CO2-kvotesystem til også at omfatte opvarmning af boliger. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at det kan gøre det ca. 2.500 kr. dyrere om året at have oliefyr. Forventningen er, at de stigende omkostninger vil få endnu flere til at skifte til enten fjernvarme eller en luft til vand-varmepumpe.
Bygninger med gasfyr januar 2026
I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 7.150 bygninger med gasfyr i 2025. Det er 251 færre end året før. Frederikshavn Kommune har flest gasfyr, mens Jammerbugt Kommune har stået for den største procentvise udskiftning i løbet af året. Generelt er der i Vendsyssel kun udskiftet halvt så mange gasfyr som året før.
Gasfyrene fordeler sig således (antal konverteringer til anden opvarmning i parentes):
- Brønderslev Kommune: 487 (-5)
- Hjørring Kommune: 1.578 (-35)
- Jammerbugt Kommune: 2.088 (-100)
- Frederikshavn Kommune: 2.997 (-91)
På landsplan er 314.004 bygninger opvarmet med naturgas, heraf 16.150 i Nordjylland.
Det er en politisk ambition, at gassen i det danske ledningsnet skal være 100 procent biogas senest i 2030. Samtidig er målet, at ingen boliger opvarmes med gasfyr fra 2035. Denne tidsplan ser dog ikke ud til at holde; med de nuværende tiltag forventes det, at 120.000 husholdninger stadig vil have gasfyr i 2035.
Stik imod ambitionerne om udfasning fortsætter danskerne med at installere nye gasfyr. Sidste år blev der installeret 4.356 gasfyr i Danmark, hvilket svarer til næsten 12 nye installationer om dagen.
Fra 2027 udvides EU’s CO2-kvotesystem til også at omfatte gasopvarmning. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at dette vil gøre det ca. 1.900 kr. dyrere om året at have gasfyr. Forventningen er, at de højere omkostninger vil få flere til at skifte til fjernvarme eller varmepumpe.
Energimærkning af kommunale bygninger opgjort 2022
Side sidste opgørelse i 2019 er der sket en forbedring af de kommunale bygningers energimærker i de fire kommuner i Vendsyssel. I 2019 udgaven havde over 60 procent af bygninger et dårligt energimærke. Nu er gennemsnittet omkring 45 procent og formentlig endnu bedre i dag. Den største forbedring er sket i Hjørring Kommune.
Energimærket viser bygningens energimæssige kvalitet, placeret på energimærkeskalaen fra A til G, hvor A er den bedste placering. Et dårligt energimærke er fra D til G og et godt fra A til C. Siden ordningen blev etableret i 1998 er nye bygningsklasser og lavenergihuse opstået. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020.
Da bygninger belaster klimaet generelt og dårlige energimærker belaster kommunekassen mere end nødvendigt bliver der løbende stillet krav til kommunerne om at energiforbedre deres bygninger.
Senest kræver et nyt EU-direktiv, at den offentlige bygningsmasse, hvert år fra 2026 skal energiforbedre 3 pct. af det samlede etageareal op til energimærke B. Kravet vil helt sikker udfordre de kommunale budgetter i første omgang
Af analysen fra Dansk Industri fremgår det, at C med 36 pct. og 7.815.000 kommunale kvm. udgør det hyppigste energimærke på tværs af kommunerne og D med 26 pct det næst hyppigste.
De 98 kommunerne er blevet rangeret rangerede efter dårlige energimærker D – G:
Nr. 16 Hjørring Kommune 28 pct. (62 pct. af 433 bygninger)
NR. 47 Frederikshavn Kommune 47 pct. (64 pct. af 234 bygninger)
NR. 63 Brønderslev Kommune 46 pct. (58 pct. af 154 bygninger)
NR. 65 Jammerbugt Kommune 58 pct. (69 pct. – 182 bygninger)
I parentes er tal fra opgørelsen i 2019
Kommunal kørsel i Vendsyssel er ikke særlig grøn
Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber oftere benzin- eller dieselbiler til eget brug end landets øvrige kommuner viste en undersøgelse fra De Danske Bilimportører i 2021. Nu er der blevet fulgt op på undersøgelsen. Med undtagelse af Hjørring Kommune, som har forbedret sig væsentligt er der ikke sket noget i de øvrige tre kommuner i Vendsyssel, som er dumpet længere ned på kommunelisten. Frederikshavn Kommune er procentvis gået mest tilbage.
Nummer 21 er Hjørring Kommune med 27,5 procent elbiler mod en 81 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 379 biler. Af dem var 0,5 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 106 ladestandere til 171 stk.
Nummer 75 er Frederikshavn Kommune med 3,7 procent elbiler i 2023 mod en 58 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 323 biler. Af dem var 5,3 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 102 ladestandere til 127 stk.
Nummer 82 er Jammerbugt Kommune med 2,2 procent elbiler mod en 73 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 133 biler Af dem var 98,5 pct. konventionelle biler og 1,5 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 105 ladestandere til 117 stk.
Nummer 89 er Brønderslev Kommune med 0,6 procent elbiler mod en 85 plads i 2021, hvor kommunen havde en bilpark på 146 biler fordelt på 99,3 pct. konventionelle biler og 0,7 pct. grønne biler. Antallet af offentlige ladestandere i kommunen er forbedret med 4 ladestandere til 26 stk.
Seneste nyt: Den 12. februar 2025 har økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune godkendt leasing af 100 elbiler til hjemmeplejen.
Bestand af elbiler
Elbilerne udgjorde 72 pct. af de nye køretøjer i 2025 mod 51 pct. i 2024 og 36 pct. i 2023.
Ved begyndelsen af 2026 kørte der 2,914 mio. personbiler på de danske veje. Det er godt 49.000 flere end for et år siden. Bestanden af eldrevne personbiler udgjorde 636.500 stk. eller 21,6 pct. af alle personbiler ved udgangen af maj 2026. Ved årsskiftet til 2026 var der 540.980 elbiler mod 344.400 året før.
I Vendsyssel blev der i 2025 solgt 5.580 køretøjer mod 5.312 i 2024. Af disse var 4.042 elbiler mod 2.456 i 2024 og 1.565 i 2023. På kommuneplan fordelte det procentvise salg af elbiler sig således (2024-tal i parentes):
- Frederikshavn Kommune: 79,0 pct. (47,0 pct.)
- Brønderslev Kommune: 76,3 pct. (47,3 pct.)
- Jammerbugt Kommune: 71,1 pct. (53,5 pct.)
- Hjørring Kommune: 65,3 pct. (41,9 pct.)
Den danske bilpark forventes at tælle 1 million elbiler i 2027 og 1,7 millioner i 2030. Det er 100.000 flere end tidligere vurderet og langt over regeringens oprindelige prognose fra 2020, der lød på knap 550.000 elbiler i 2030.
Mellem 2025 og 2030 forventes det, at antallet af benzin- og dieselbiler falder med omkring 660.000 styk. Det svarer til, at næsten hver tredje af de nuværende benzin- og dieselbiler vil være væk om fem år.
Tal fra bilsyn viser, at de lavere driftsomkostninger ved kørsel i elbiler betyder, at de årligt kører flere kilometer end benzin- og dieselbiler. I gennemsnit kører elbilister omkring 4–6 kilometer mere pr. dag sammenlignet med førere af fossile biler. Dette fænomen kaldes i økonomi for rebound-effekten.
Den grønne omstilling handler dog ikke kun om at udskifte sorte energikilder. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen ud med en elbil, hvis vi fortsat øger antallet af kørte kilometer, fordi det er blevet billigere at køre?
Konsekvensen af denne stigende bilisme er øget trængsel, større slid på vejene og et deraf følgende behov for at udbygge vejnettet.
Korrigeres for indbyggertal, har borgere og virksomheder i Frederikshavn Kommune anskaffet flest el-køretøjer over de seneste 12 måneder, efterfulgt af Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev.
Økologi i forsat fald
Det økologiske produktionsareal faldt i 2024 til 295.233 hektar fra 303.563 ha i 2023, hvilket svarer til et fald på 8.330 ha eller ca. 2,7 procent. Faldet for tredje år i træk betyder at det økologiske produktionsareal nu er er 11,1 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark
I Vendsyssel dyrkes 17.025 ha. økologisk. Det er 2.042 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 7,8 landsgennemsnittet nedad. Jammerbugt Kommune har med 5.131 ha. den højeste økoandel i Vendsyssel. Frederikshavn Kommune har haft en stigning på 41 ha.
ØKO-andel i procent fordelt på kommunerne:
Jammerbugt Kommune 9,8 pct. mod 11,3 pct. i 2023
Frederikshavn Kommune 9,2 pct. mod 9,1 pct. i 2023
Brønderslev Kommune 8,1 pct. mod 9,7 pct. i 2023
Hjørring Kommune 5,0 pct. mod 5,9 pct. i 2023
Det er regeringens ambition, at det økologiske areal skal udgøre 21 pct. af det danske
landbrugsareal i 2030.
Status på arealomlægning i Den Grønne Trepart
Følg implementeringen af den grønne trepart gennem arealomlægning. Den nationale opgørelse viser projekter med tilsagn til forundersøgelse, tilsagn til etablering samt færdiganlagte projekter. Vi har valgt foreløbigt også at inkludere skitseprojekter i Vendsyssel – dog ikke på landsplan, da disse ikke tæller med i den samlede opgørelse. Bemærk, at tallene viser den forventede effekt, forudsat at alle projekter realiseres.
Det er endnu usikkert, hvor mange af forundersøgelserne der efterfølgende fører til konkrete etableringsprojekter. Status opdateres løbende i takt med projektændringer.
Rangliste over naturen i Vendsyssel 2020
Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har derfor også brug for værktøjer til at kunne arbejde med at styrke den.
Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner, og rangerer dem i forhold til hinanden.
Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.
Ifølge forskerne er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang
Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme niveau.
Natur – Kommunerangering
Kommunerangering, hvor 100 er bedst:
Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point
Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point
Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point
Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point
Grønt i byerne
Frederikshavn Kommune naturværdi 41,85 (arealandel 5,94 pct.)
Jammerbugt Kommune naturværdi 39,02 (arealandel 4,84 pct.)
Hjørring Kommune naturværdi 32,12 (arealandel 5,64pct.)
Brønderslev Kommune naturværdi 19,81 (arealandel 4,66 pct.)