Ny solcellepark burde ligge på byens tage

Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til, at opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt nærmere.

Parken er opført på 47,8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Det er et miljøtiltag i sig selv, fordi der ikke længere bruges pesticider og gødning. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.

Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Jammerbugt Kommune har på grund af landbruget en høj samlet CO2-udledning på 14,04 ton CO2e pr. indbygger, mens udledningen inden for energiområdet, på grund af kommunens mange vindmøller, er negativ.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende, fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning i Vendsyssel. Hjørring Kommune, som politisk fornuftigt nok ikke ønsker markanlæg, var førende i 2019, står i dag svagest udregnet efter indbyggere. Kommunens seneste temaplan for vedvarende energi, som har været i høring modtog ansøgninger, der dækkede 22 solcelleparker og 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller.

Energi fra solceller dækkede 5,8 pct. af elforbrug i 2022, i de 4 kommuner i Vendsyssel. Tilsammen producerede solcellerne 77.882 MWh vedvarende energi.

Brønderslev Kommune har med 1117 anlæg med en effekt på 33 MWp den højeste produktion per indbygger på 727 kWh. Herefter følger Frederikshavn Kommune med 404 kWh/indbygger. Jammerbugt Kommune med 280 kWh/indbygger og Hjørring Kommune 262 kWh/indbygger.

Den 30. september 2023 er der net-tilsluttet 140.417 solcelleanlæg i Danmark svarende til en effekt på 3.490 MWp.

Solceller er en konkurrencedygtig og velafprøvet teknologi målt på pris, ydelse og kvalitet. Solcelleanlæg kan hurtig etableres og bidrage til udbygning af vedvarende energi i Danmark.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at solceller bør opsættes på tage, hvor der er er god plads og ikke, som store markanlæg på landbrugsjord – fordi naturen mangler plads og vi skal have mere skov. Alternativt er vi åbne for, at solceller opstilles som hybridanlæg sammen med vindmøller.

Der er et betydeligt teknisk potentiale for solceller på tagflader, og heldigvis opsættes der allerede i dag også solcelleanlæg på kommercielle vilkår på tage. Energistyrelsen vurderer, at det tekniske potentiale kan være op til 5.500 MWp på store tagflader.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at alle med bygningstage skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker deres eget forbrug uden afgiftsmæssige konsekvenser. Vi ser gerne, at regeringen fremlægger den solcellestrategi, der skal gøre det nemmere at opstille solceller på industriens tage, boligforeninger og offentlige bygninger i stedet for igen, igen at udskyde den.

I forbindelse med solcellestrategien må regeringen gerne implementere EU’s solenergistrategi , som vil gøre installation af solenergi obligatorisk på alle nye erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 inden 2026 og på alle eksisterende erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 senest i 2027, samt nye beboelsesejendomme opført fra 2029.

Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller som forsinkes pga. restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur og politisk nøl og manglende kapacitet i den kommunale forvaltning. For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030, er der behov for at reducere arealbegrænsninger for nye VE-projekter. Samtidig er det afgørende at sikre natur-, miljø-, og biodiversitetshensyn.

Vust Holme Solcellepark vil udover den grønne energi også bidrage til at styrke biodiversiteten. Solcelleparken er ikke særlig synlig i det flade landskab syd for Vester Thorup. Parken er tilmed omkranset af ældre læhegn med træer og buske, der hindrer den visuelle indsigt til anlægget. Mellem solcellerækkerne og under og mellem solpanelerne kommer der til at vokse græs og vilde blomster. Endvidere er det planen- at plantevæksten på arealet skal holdes nede af græssende får.

Vi kan dog ikke komme uden om, at de store solcellemarker på landbrugsjord også er et økonomisk givende klima initiativ i landbruget, som vil have en gunstig virkning på den alt for store kvælstofudledning til de indre danske farvande, der dermed kan være med til at afværge forurening og iltsvind. Vi mener dog, at landbrugets forurening skal løses på anden måde end at opstille solceller på landbrugsjord. Lad os så få de solceller op på tagene, så vi har strømmen, der hvor den bruges i erhvervsområder og byerne. For solenergi skal være noget, vi alle sammen i fællesskab deler med hinanden uden alt for mange regler.