Tag Archives: CO2 udledning

Ny solcellepark burde ligge på byens tage

Posted on by

Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til, at opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt nærmere.

Parken er opført på 47,8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Det er et miljøtiltag i sig selv, fordi der ikke længere bruges pesticider og gødning. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.

Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Jammerbugt Kommune har på grund af landbruget en høj samlet CO2-udledning på 14,04 ton CO2e pr. indbygger, mens udledningen inden for energiområdet, på grund af kommunens mange vindmøller, er negativ.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende, fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning i Vendsyssel. Hjørring Kommune, som politisk fornuftigt nok ikke ønsker markanlæg, var førende i 2019, står i dag svagest udregnet efter indbyggere. Kommunens seneste temaplan for vedvarende energi, som har været i høring modtog ansøgninger, der dækkede 22 solcelleparker og 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller.

Energi fra solceller dækkede 5,8 pct. af elforbrug i 2022, i de 4 kommuner i Vendsyssel. Tilsammen producerede solcellerne 77.882 MWh vedvarende energi.

Brønderslev Kommune har med 1117 anlæg med en effekt på 33 MWp den højeste produktion per indbygger på 727 kWh. Herefter følger Frederikshavn Kommune med 404 kWh/indbygger. Jammerbugt Kommune med 280 kWh/indbygger og Hjørring Kommune 262 kWh/indbygger.

Den 30. september 2023 er der net-tilsluttet 140.417 solcelleanlæg i Danmark svarende til en effekt på 3.490 MWp.

Solceller er en konkurrencedygtig og velafprøvet teknologi målt på pris, ydelse og kvalitet. Solcelleanlæg kan hurtig etableres og bidrage til udbygning af vedvarende energi i Danmark.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at solceller bør opsættes på tage, hvor der er er god plads og ikke, som store markanlæg på landbrugsjord – fordi naturen mangler plads og vi skal have mere skov. Alternativt er vi åbne for, at solceller opstilles som hybridanlæg sammen med vindmøller.

Der er et betydeligt teknisk potentiale for solceller på tagflader, og heldigvis opsættes der allerede i dag også solcelleanlæg på kommercielle vilkår på tage. Energistyrelsen vurderer, at det tekniske potentiale kan være op til 5.500 MWp på store tagflader.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at alle med bygningstage skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker deres eget forbrug uden afgiftsmæssige konsekvenser. Vi ser gerne, at regeringen fremlægger den solcellestrategi, der skal gøre det nemmere at opstille solceller på industriens tage, boligforeninger og offentlige bygninger i stedet for igen, igen at udskyde den.

I forbindelse med solcellestrategien må regeringen gerne implementere EU’s solenergistrategi , som vil gøre installation af solenergi obligatorisk på alle nye erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 inden 2026 og på alle eksisterende erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 senest i 2027, samt nye beboelsesejendomme opført fra 2029.

Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller som forsinkes pga. restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur og politisk nøl og manglende kapacitet i den kommunale forvaltning. For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030, er der behov for at reducere arealbegrænsninger for nye VE-projekter. Samtidig er det afgørende at sikre natur-, miljø-, og biodiversitetshensyn.

Vust Holme Solcellepark vil udover den grønne energi også bidrage til at styrke biodiversiteten. Solcelleparken er ikke særlig synlig i det flade landskab syd for Vester Thorup. Parken er tilmed omkranset af ældre læhegn med træer og buske, der hindrer den visuelle indsigt til anlægget. Mellem solcellerækkerne og under og mellem solpanelerne kommer der til at vokse græs og vilde blomster. Endvidere er det planen- at plantevæksten på arealet skal holdes nede af græssende får.

Vi kan dog ikke komme uden om, at de store solcellemarker på landbrugsjord også er et økonomisk givende klima initiativ i landbruget, som vil have en gunstig virkning på den alt for store kvælstofudledning til de indre danske farvande, der dermed kan være med til at afværge forurening og iltsvind. Vi mener dog, at landbrugets forurening skal løses på anden måde end at opstille solceller på landbrugsjord. Lad os så få de solceller op på tagene, så vi har strømmen, der hvor den bruges i erhvervsområder og byerne. For solenergi skal være noget, vi alle sammen i fællesskab deler med hinanden uden alt for mange regler.

Posted in Nyheder

UNICEF DANMARK om Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

Posted on by

I mens den danske sommer har været sat på pause, oplevede verden i gennemsnit de varmeste dage nogensinde. De varmeste år, de værste skovbrænde og den hurtigste issmeltning er nyheder, vi kun registrerer og ikke handler på. Det er hændelser, som allerede har fået FN’s generalsekretær, António Guterres til at sige: ”Vi er på vej mod et klimahelvede med foden på speederen.”

Det er også hændelser, som på grund af den globale opvarmning vil gentage sig selv i en hastighed, som er svær at forestille sig er mulig i dag, og det bliver de kommende generationer, der kommer til at betale prisen for verdens politikers manglende klimahandlinger. Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn allerede i dag er påvirket af klimakrisen.

De dystre udsigter har fået børn og unge rundt om i verden til at protestere, fordi de mener, at politikere og beslutningstagerne fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok på den menneskeskabte klimaudfordring. Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye metoder i brug i håbet om at sikre en bedre fremtid.  

UNICEF DANMARK har udgivet en rapport om ”Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark.” Det er den første undersøgelse i Danmark som gennemgår tendenser, udfordringer og muligheder med relevans for børn og børns rettigheder i Danmark med udgangspunkt i den nyeste internationale udvikling inden for rettigheder set i lyset af klimakrisen.

På den baggrund indeholder rapporten anbefalinger, der skal sikre børns rettigheder i arbejdet med at modstå klimaforandringerne.

Anbefalingerne i rapporten omhandler inddragelse af børn i beslutningsprocesser om klimatiltag, manglende viden om relationen mellem klimaudfordringerne og mistrivsel, og en bedre sikring af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder beskyttelsen mod klimaforandringer.

I rapporten dokumenterer UNICEF DANMARK det internationalt stærkt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til menneskeskabte klimaforandringer og gennemgår desuden et pænt antal klimasager, der er anlagt mod stater af børn og unge med henvisning til FN´s Børnekonvention.

De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved nationale domstole, steget støt. Fælles for dem alle er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

Eksempelvis har Greta Thunberg og 300 klimaaktivister i foråret fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat.

I en principiel og verserende sag fra 2020, som har fået meget opmærksomhed, har den portugisiske civilsamfundsorganisation Youth for Climate Justice indbragt 33 lande, heriblandt Danmark for den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 33 lande er anklaget for ikke at gøre tilstrækkeligt for at leve op til Parisaftalens mål om 1,5 graders celsius temperaturstigning, og at landene derfor ikke lever op til deres forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen forventes afgjort senere i 2023.

Om nogen ved vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at det er vanskeligt generelt at blive inddraget i beslutninger vedrørende kommunal klimaplanlægning. Vi har i mange år forsøgt at få kommunerne til at interessere sig for klimaplaner og borgerinddragelse. Først de seneste år har kommunerne i Vendsyssel gennem Realdanias initiativ DK2020-klimaplaner fået fokus på at få en klimaplan skrevet ned med synlige mål.

Ét er, at kommunerne formulerer lokale målsætninger. Noget andet er at få målene realiseret i praksis, samt at få DK 2020 – klimahandlingsplanen integreret i de kommunalpolitiske sager og beslutninger, som politikerne i byrådene tager løbende. Ofte harmonerer beslutningerne ikke med kommunernes egne klimaplaner.

Når det er sagt, så ser vi heller ikke meget klima engagement fra de unges side i vores del af landet og de sidder heller ikke med ved bordet på samme måde som ældre borgere gør, når der tages beslutninger i udvalg og byråd i kommunerne.

I Frederikshavn Kommune blev der oprettet et ungebyråd i 2014. I Ungebyrådet sidder unge i alderen fra 15 – 20 år. Siden opstarten har det været en evig kamp at få flere unge interesseret i arbejdet. I Jammerbugt Kommune skriver de, at der er et ungebyråd. Der er ingen oplysninger om medlemmer eller referater. I Hjørring- og Brønderslev kommuner findes ingen råd for unge.

Ungeklimaforkæmper Selma de Montgomery, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Susanne Dahl generalsekretær hos Unicef Danmark opfordrer i et debatindlæg ”at klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise, og at børn og unges retssikkerhed styrkes ved en lovgivningsmæssig sikring af rettigheder i relation til klimakrisen” – blandt andet ved, at Børnekonventionen indarbejdes i dansk lov.

Posted in Nyheder

Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Posted on by

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Jammerbugt Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde. Dyrest er det i Brønderslev Kommune.

Prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm er i gennemsnit steget med 1,5 pct. fra januar 2021 til januar 2022, viser Forsyningstilsynets prisstatistik.

Pris statistikken er opgjort pr. januar 2022 og viser udviklingen i priserne i 2021. Statistikken dækker dermed ikke de eventuelle stigninger i energipriserne, som vi har set i 2022 fra januar og frem.

Samtidig er udviklingen i prisen udtryk for et gennemsnit af de priser, som fjernvarmeselskaberne har indberettet til Forsyningstilsynet. Derfor kan der være specielle forhold for det enkelte fjernvarmeværk, der påvirker priserne, og som giver store forskelle i fjernvarmeprisen, alt efter hvilket fjernvarmeværk, man er kunde hos.

Den nye fjernvarmestatistik viser endvidere, at 162 fjernvarmeselskaber har sat fjernvarmeprisen op, og 112 fjernvarmeselskaber sat fjernvarmeprisen ned i løbet af 2021.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i området.

På landsplan viser statistikken, at prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm i januar 2022 varierer fra 7.703 kr. til 35.847 kr. om året. Statistikken viser også en årlig gennemsnitlig fjernvarmepris på 13.041 kr.

Sammenlignet med landsgennemsnittet er den gennemsnitlige fjernvarmepris i kommunerne i Vendsyssel cirka 3000 kr. dyrere eller 16.038 kr.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeforsyning, med en årlig udgift på 10.493 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Voerså Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 24.964 kr. Til sammenligning vil en bolig med en luft til vand varmepumpe betale 19.480 kr. inklusiv årlige serviceudgifter og køb af nyt anlæg hvert 15. år. har vi regnet os frem til.

De billige fjernvarmepriser hos Hjørring Varmeforsyning skyldes, at de stort set ikke bruger deres naturgasværk, men i stedet modtager overskudsvarme fra forbrænding af affald og opvarmning med flis og en mindre del træpiller. Samtidig tjener Hjørring Varmeforsyning fedt på handel af opsparede CO2 kvoter, som værket har modtaget gratis i forbindelse med EU’s CO2-kvoteordning.

Voerså Varmeværk, som i vores undersøgelse er det dyreste værk i Vendsyssel kommer 72 pct. af varmeproduktionen fra en naturgaskedel og 28 pct. fra et solvarmeanlæg. Varmeværket indvier snart en elektrisk luft til vand varmepumpe, som er beregnet til at levere lidt over 57 pct. af fremtidens varmeforbrug. Varmepumpen er efter vores opfattelse dimensioneret for lille, men vil dog betyde billigere varme til varmeforbrugerne og mindre miljøbelastningen.

På grund af, at varmepumpe og solvarme ikke kan dække Voerså Varmeværks forbrug vil der fortsat være brug for naturgasmotoren 14 pct. af tiden. Blandt andet skal gasmotoren være med til indtjening til værket ved at byde ind med motoren på reguler kraftmarked, hvor el-systemets forhold mellem produktion og forbrug balanceres. Denne tænkning er godt for økonomien, men til skade for klimaet og forsyningssituationen, samt solidariteten i Europa, når der er stor mangel på naturgas.

Nye regler om deklaration af fjernvarme trådte i kraft i juli 2022. Det betyder, at alle fjernvarmeselskaber skal offentliggøre deres drivhusgasudledning på deres hjemmeside fra 1. januar 2023. På den måde kan fjernvarmeselskaberne sammenlignes og rangeres efter klimavenlighed. Derudover skal brændselsfordelingen og andelen af vedvarende energi fremgå.

Kigger vi på standardhuset med et årligt forbrug på 18.100 kWh, udleder det billigste værk, Hjørring Varmeforsyning 2.690 kg CO2 ækvivalenter og det dyreste værk i vores undersøgelse Voerså Varmeværk udleder 3.870 kg CO2. Til sammenligning vil standardhuset med en luft til vand varmepumpe udlede 1.461 kg CO2 ækvivalenter har vi beregnet.

Danmark skal udfase anvendelsen af naturgas hurtigt. Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med biogas. Det er en del af svaret på klimakrisen og afgørende for at sikre uafhængighed af russisk naturgas.

På den baggrund har alle kommuner fået til opgave at udarbejde en varmeplan for grøn varme i de områder, der i dag er gasfyrede inden udgangen af 2022. Derudover skal kommunerne, også inden året udgang, oplyse alle husejere med gas- eller oliefyr, om de kan få fjernvarme og hvornår.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune fremlagt nye varmeplaner.

Det er også muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med den forrige rangliste her.

Posted in Nyheder

Med plads til klima forbedringer

Posted on by

Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e, svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker. Til sammenligning udledte en borger, der bor i én af de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel i 2019 i gennemsnit 13,2 ton CO2e. Mest i Brønderslev Kommune og mindst i Frederikshavn Kommune.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af drivhusgasudledningerne knyttet til dansk forbrug. Det betyder, at opgørelsen omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk produktion, som forbruges i Danmark.

Omvendt indgår drivhusgasudledninger fra dansk eksport ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin og metodeudviklingen på området er derfor ikke helt udviklet.

I et notat vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering 22 er blevet styrket siden den første udgivelse sidste år, vedrørende data, metoder og indhold. Trods forbedringerne og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering dog fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling, skriver Klimarådet i forbindelse med notatet. Det skyldes, at der mangler bedre svar på, hvor man fra politisk side kan reducere danskernes globale klimabelastning.

En af svaghederne i afrapporteringen er eksempelvis, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver opgjort med en model, der viser udledningerne fra meget overordnede brancher og produktgrupper. Det gør det svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes.

Eksempelvis har varer i kategorien ”landbrug og gartneri” den samme udledningsfaktor. Det betyder, at import af frugt og grønt i afrapporteringen regnes ligeså klimabelastende som import af kød. Hvis branchegruppen ”landbrug og gartneri” var underopdelt ville tallene se anderledes ud, og kød have en betydelig højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager.

Klimarådet foreslår også, at opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk suppleres af indikatorer, der viser udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug.

”Danskernes forbrug har et stort klimaaftryk, og det er vigtigt, at der politisk bliver arbejdet for at mindske det. Afrapporteringen kan blive et meget vigtigt redskab i det arbejde – men det kræver, at man mere tydeligt kan se, hvor der er særligt behov for at sætte ind, og hvilken effekt det så har,” lyder det Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, som er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer udtaler sig mere kritisk over for Klimaministeriets regnemetode.

I et debatindlæg skriver 92-gruppen: ”Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importerede varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men i stedet 182 millioner ton CO2e” – og det er et helt andet tal, som bekræfter, at vi danskere lever som om, vi var ejere af 4 jordkloder.

Energistyrelsens globale afrapportering 2022 er en separat del af regeringens Klimastatus- og Fremskrivning.

Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.

Formålet med Energistyrelsens årlige klimafremskrivning er at vise, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de løbende politiske beslutninger.

Årets klimafremskrivning viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990 – niveauet.

Reduktionsmankoen i 2030 er reduceret med knap 1,7 mio. ton CO2e. Denne udvikling er resultatet af en kombination af nye politiske tiltag, opdaterede forventninger til pris- og markedsudvikling og opdaterede datagrundlag. Fremskrivningen kan derfor variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Blandt andet kan krigen i Ukraine påvirke resultatet 10 til 15 år frem.

Fremskrivningen viser, at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 10,1 mio. ton.

Posted in Nyheder

Produktionsudvidelse af biogas er nødvendig

Posted on by

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i borgermødet om udvidelse af GFE Krogenskær ved Brønderslev. Udvidelsen udgør et årligt biomasseoptag fra 36.400 tons til 100.000 tons biomasse. Husdyrgødningen udgør ca. 80 pct. af den tilførte mængde biomasse.

På borgermødet fremgik det, at der i forbindelse med udvidelsen af biomassekapaciteten, ikke sker en bygningsmæssig udvidelse af anlægget.
Der har været meget blæst om biogasanlægget i forbindelse med luftgener. Det hele kulminerede i 2014, hvor 150 lugtplagede borgere demonstrerede mod anlægget. I den forbindelse modtog borgmester Mikael Klitgaard 500 underskrifter mod biogasanlægget.

Siden har biogasanlægget fået så meget styr på luftgenerne, at kommunen ikke er betænkelig ved at udstykke et helt nyt bæredygtigt boligområde med 420 boliger tæt ved biogasanlægget.

Brønderslev Kommune har ingen overordnet planlægning inden for natur, klima, vindmølle og biogasanlæg, hvilket Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er problematisk.
Brønderslev Kommune er blandt kommuner med flest grise pr. indbygger. Desværre har de ansvarlige politikker i byrådet gennem mange år ikke ønsket at udlægge områder til biogasanlæg, Selv efter det har været et statsligt krav, at alle kommuner i Danmark skulle planlægge for fælles biogasanlæg, har politikerne svigtet.

Helt anderledes er det i Hjørring Kommune, der netop har givet Sindal Biogas og Vrejlev Bioenergi tilladelse til at udvide produktionen. Samtidig er Grøngas Vrå på vej med en VVM-redegørelse, så de kan øge produktionen fra 300.000 til 500.000 tons om året.

Enhedslisten i Hjørring byråd var eneste parti der er imod, at der opføres biogasanlæg, fordi biogas har til formål at løse den industrielle svineproduktions affaldsproblem. Indtil der sker en husdyrsreduktion accepterer partiet en stigende klimabelastning fra gylle. Men man kan rettelig spørge, hvad kommer først hønen eller ægget?

Hjørring Kommune har en målsætning om, at 75 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i 2020. I dag anvendes ca. 25 % af den tilgængelige husdyrgødning. Så kommunen har fortsat et stort uudnyttet potentiale.

Biogasanlæg er nødvendige, fordi vi danskere ”elsker” svinekød, og dansk landbrug har verdens højeste produktion af kød per indbygger. Kødproduktionen står for 19 procent af Danmarks samlede udslip af klimagasser.
På grund af det store antal landbrugsdyr anvendes hele 80 pct. af den danske landbrugsjord til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det hårdest opdyrkede land i Europa. De 12,5 millioner grise i danske stalde betyder, at det er nødvendigt at importere sojaprotein. Blandt andet er importeret sojafoder medvirkende til, at de tropiske skove i Sydamerika afbrændes for at give plads til nye sojaplantager.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi den opfattelse, at så længe vi opretholder en stor dyreproduktion, skal alt gylle bioforgasses før det bringes ud på markerne som gødning. Der bør stilles krav til, at landbrugsejendomme skal dokumentere, at gyllen bliver behandlet i et biogasanlæg, hver gang der ønskes udvidelse af produktionskapaciteten.

I et landbrugsland som Danmark er der miljø, klima og landbrugsmæssige gode grunde til at etablere biogasanlæg. Biogas er ikke en vedvarende eller bæredygtig energikilde, men en nødvendig foranstaltning til at forhindre klimabelastning ved udspredning af gylle fra en alt for stor husdyrproduktion.

Der udledes betydelige mængder af metan til atmosfæren fra de 37 mio. tons husdyrgødning (2014 – tal), som hvert år produceres i danske stalde, lagres i gyllebeholdere og bringes ud på landbrugsjord.

Når gødningen føres igennem et biogasanlæg opsamles og nyttiggøres metanen, som påvirker klimaet ca. 25 gange mere end CO2. Bioafgasningen mindsker også udledningen af lattergas fra lager og mark. Endelig fortrænger biogas fossil energi som f.eks. naturgas og mindsker dermed også CO2-udledningen herfra, når det sendes ud som grøn gas i naturgasnettet.

Endvidere bliver lugtgener i forbindelse med gylleudbringning på landbrugsjorden reduceret markant og næringsstofferne nemmere tilgængelige for afgrøden i forhold til ikke afgasset gylle.

Da det samtidig er tilladt at udsprede samme mængde gylle pr. arealenhed, hvad enten den er afgasset eller ej, bliver afgrødens adgang til kvælstof øget. Dermed kan landmanden opnå et højere høstudbytte samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer til miljøet kan reduceres. Generelt stiger den forventede udnyttelse af afgasset gylle med 6 – 10 pct. i forhold til ubehandlet gylle.

Et biogasfællesanlæg er et stort kemisk industrianlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes helt af vejen. Hvorvidt dette opfattes som en gene afhænger, som ved vindmøller, naturligvis af øjnene, der ser.

Andre gener fra et biogasanlæg er øget trafik på vejene omkring anlægget, samt det naboerne frygter mest, risiko for lugtgener fra anlægget. I alle tilfældene bliver det op til kommunen at sikre at miljøgodkendelsen overholdes.

Siden 2015 har der været nationale krav for brug af energiafgrøder til biogas. Anvendelsen af energiafgrøder ligger endnu et godt stykke under de nuværende krav om maksimalt 12 procent. Nu vurderer forskere i en ny evaluering, at energiafgrøderne kan erstattes med restbiomasse og halm, og at der fortsat er et betydeligt potentiale for at øge produktionen af klimavenlig og bæredygtig biogas.

Læs Biogas I Danmark – status, barrierer og perspektivet

Klik og se kort over biogasanlæg

Posted in Nyheder