Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Boligernes energiforbrug til varme og elektricitet udgør en væsentlig del af Danmarks samlede energiforbrug.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vejleder om byggeri og energibesparelser. Her på siden giver vi gode råd om byggeri og energibesparelser.

• Du kan beregne din energipris og sammenligne med andre opvarmningsformer – KLIK HER.
• Du kan se vores rangliste over, hvor det er billigst at bo i Vendsyssel, når det gælder opvarmning – KLIK HER.

Færre boligkvadratmeter, mere klima

Når vi skal være et CO2-neutralt samfund i 2050, kræver det rettidig omhu i planlægningen af nye boligområder, nybyggeri og renoveringer. Det er ikke utænkeligt, at nye huse i Vendsyssel skal have en levetid på 150 år.

En bygning udleder CO2 gennem hele sin livscyklus: Fra produktion, transport og montering af materialer, til den daglige drift med vand, varme og el, og endelig ved vedligeholdelse og nedrivning. Ved at øge brugen af vedvarende energi og biogene materialer kan vi mindske udledningen markant. De mest bæredygtige kvadratmeter er dog dem, der aldrig bliver bygget. Derfor bør vi ikke bygge større end nødvendigt – uanset materialevalg.

De bedste klimavalg er at vælge boligblokke frem for parcelhuse, byen frem for landet og boliger med det bedst mulige energimærke. Desuden er det mere effektivt at bygge kompakt i to plan.

Det voksende boligareal er en klimaudfordring
Danskernes voksende forbrug af boligkvadratmeter øger både CO2-aftrykket og trækket på ressourcer og arealer. Særligt parcelhuset belaster klimaet; siden 1960’erne er nye parcelhuse næsten fordoblet i størrelse, så et gennemsnitligt nybygget hus i 2023 var på hele 209 m2.

Tænketanken CONCITO foreslår, at kommuner indfører et øvre kvadratmeterloft i deres planlægning for at regulere boligstørrelser og arealforbrug. Ved at begrænse størrelsen reduceres klimabelastningen fra både byggeri og drift, samtidig med at naturen beskyttes. Det giver samtidig et incitament til at bevare og ombygge frem for at rive ned. Siden 2023 har kommunerne desuden haft mulighed for at inddrage direkte klimahensyn i deres planlægning efter planloven.

Nye tendenser fra Københavns Universitet
En ny rapport fra Københavns Universitet peger på flere klare tendenser:

• Det meste byggeri sker i byerne, men der bygges stadig meget på natur eller landbrugsjord uden for byerne, også kaldet bar mark – især omkring de større byer.
• Nybyggeri dominerer, selvom det ofte har et større klimaaftryk end renovering og genbrug af eksisterende bygninger.
• Mange kommuner har udlagt mere areal til boliger, end der er behov for – særligt i områder uden befolkningstilvækst.

Rapporten understreger, at boligområder på bar mark typisk har et markant højere klimaaftryk end boliger, der opføres gennem fortætning eller omdannelse i den eksisterende by.

Tre eksempler:

I boligbyggeriet ”Fra 4 til 1 Planet” arbejder aktører på tværs af branchen med at udvikle boliger med et markant lavere klimaaftryk

I Bevar Mere udvikles der nye boligformer i de bygninger, vi allerede har.

Bo bæredygtigt – mange vil gerne bo og bygge mere bæredygtigt, men de er i tvivl om hvordan.

Spar energi i hverdagen

Hos SparEnergi kan du hente inspiration og generelle råd til, hvordan du får mest ud af energien. Selv med små ændringer har betydning for klimaet og resulterer i besparelser på forbruget af strøm og varme.

Hos Videncenter for energibesparelser i bygninger finder du viden om en lang række energiløsninger. Energiløsningerne giver svar på, hvordan bygninger kan gøres mere energirigtige, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt.

Energiløsningerne for enfamiliehuse er inddelt efter emner om isolering og bygningens forskellige installationer.

Det dyrkede hus
At dyrke biobaserede materialer – som træ, hamp, halm og ler – er en del af vejen mod et mere klimavenligt byggeri. Omstillingen til biobaserede materialer kræver en grundlæggende anden måde at betragte ressourcer på.

I dag henter vi olie, gas og metaller op fra jorden og forarbejder dem med store mængder energi, hvorefter de kan anvendes og forhåbentlig genanvendes. De biobaserede råvarer derimod gror og fornyer sig selv.

Forarbejdningen af dem kræver mindre energi, men kalder på nye produktionslinjer og en anden form for vedligeholdelse i brugsfasen for at sikre en lang levetid.

Byggeriets Materialepyramide med beregner

Center for Industriel Arkitektur (CINARK) ved det Kongelige Akademi har udviklet en digital udgave af Byggeriets Materialepyramide. Materialepyramiden er udviklet på samme måde som madpyramiden, som fortæller os, hvad vi kan spise i store mængder, og hvad vi skal spise mindre af.

Den digitaliserede udgave af Byggeriets Materialepyramide med beregner gør det muligt at sammenligne miljøpåvirkning og CO2 aftryk af 60 forskellige materialer og materialetyper. Den gør det også muligt at få vist miljøpåvirkninger af forskellige bygningskonstruktioner.

Byggeriets Materialepyramide kan bruges som retningsviser og som pædagogisk guide, når vi skal træffe de rigtige klima- og miljøvalg, når vi skal en tur i byggemarkedet, bygge om, bygge nyt, eller tilegne viden om den bolig vi bor i.

Ved at kigge på pyramiden kan vi se at det er de organiske materialer, som træ, der ligger i bunden. Beton, teglsten og ruder ligger i midten. I toppen findes aluminium, stål, zink og metalplader.

Når vi kigger på de forskellige materialer, eksempelvis træ, er det ikke uvæsentligt, hvordan man bruger det i et byggeri.

Det er måske ikke så overraskende, at træ klarer sig godt i forhold til mere klimatunge materialer. Træ er som bekendt vokset op på en diæt af sollys, vand og CO2 – det kræver trods alt noget mere at producere andre byggematerialer.

Udover materialernes klimavenlighed er materialernes levetid også et vigtig parameter, som skal indgå ved valg af materialer.

Pyramiden er god at bruge ved mindre renoveringsopgaver. Ved større byggerier og renoveringer bør der udarbejdes en egentlig livcyklusanalyse.

Rapport om træbyggerier og klimapåvirkning

Grøn omstilling i byggeriet er i stigende grad i fokus, og dette fokus gælder i særlig grad i forbindelse med at reducere klimaaftrykket for bygninger.

I forsøget på at reducere bygningers klimapåvirkning er biobaserede materialer, heriblandt træ, kommet i fokus pga. træets evne til at optage CO2 under væksten og lagre dette indtil nedbrydning ved endt levetid.

Publikationen fra maj 2023 har fokus på det klimamæssige potentiale ved brug af biobaserede materialer i byggeriet. Rapporten undersøger 45 træbyggeriers klimapåvirkning sammen med de praktiske udfordringer, der kan være ved at bruge træ i byggeriet. Casesamlingen er et opslagsværk til inspiration for dem, som ønsker at bygge med træ.

I Bygningsreglementet er der nu indført CO2-krav, som er på 12 kg CO2-ækv/m²/år, dog kun gældende for bygninger over 1000 m2. Rapporten kigger nærmere på byggerier, som spænder fra 12 og ned til 3 kg CO2/m2 – og hele 41 ud af 45 cases ligger under CO2-kravene.

Rapporten fokuserer også på, hvordan og i hvilken sammenhæng træ kan anvendes i. Træ skal nemlig benyttes, hvor det giver mening, og der skal være en fornuftig balance, så der ikke sker et overforbrug. Træbyggeri handler ikke kun om at bygge i træ, men også i høj grad om at optimere sit byggeri ved at bygge mindre, bygge mere fleksibelt, udnytte hver kvadratmeter, optimere materialeforbruget, genbruge materialer og renovere.

Viden om træ

Specialiserede viden om træarter er bevaret af Teknologisk Institut og er nu tilgængeligt digitalt på siden Woodlex.dk

Træ er et fantastisk materiale, der kan opnå en lang levetid, men det kræver, at det anvendes hensigtsmæssigt, der hvor det giver mening og på et solidt vidensgrundlag.

Trælager beregner

CO2-LAGERBEREGNER

Hvor meget CO2 har du på lager i din bolig?

Noget af det mest klima smarte ved træ er, at det gemmer på den CO₂, det som levende træ i skoven har suget ud af atmosfæren ved hjælp af fotosyntesen.

Leg med Træ.dk’s CO2-lagerberegner og find ud af, hvor meget CO2 dine træprodukter i din bolig gemmer på og dermed holder ude af atmosfærens CO2 regnskab.

Træ består af cellulose (40-55 pct.), hemicellulose (12-15 pct.), lignin (15-30 pct,) og andre substanser (2-15 pct). Ud fra denne information kan det fastslås, at træ i gennemsnit består af 50 pct. kulstof, 44 pct. oxygen og 6 pct. brint.

Analyse af CO2-udledning og totaløkonomi i renovering og nybyg

Udgivet 16. oktober 2020

En analyse udarbejdet af Rambøll og baserer sig på 16 konkrete bygninger viser, at det generelt er mest fordelagtigt – både miljømæssigt og totaløkonomisk – at renovere frem for at rive ned og bygge nyt.

Analysens konklusioner giver bygherrer, der skal vurdere, hvorvidt en bygning skal renoveres eller rives ned og udskiftes med nybyggeri, får med analysens konklusioner et bedre og mere oplyst grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Hvis det danske samfund skal opfylde den politiske målsætning om 70% reduktion af drivhusgasser i 2030, er det nødvendigt at byggeriet bidrager markant hertil.