Tag Archives: Vedvarende Energi

Energiforbruget i 2022 faldt de rigtige steder

Posted on by

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr i 2022 satte et positivt aftryk på energiforbruget, der faldt de rigtige steder.

Det faktiske danske energiforbrug faldt med 3,8 procent til 678 Petajoule (PJ) i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct.

Efter stigning i energiforbruget i 2021 ses et fald i naturgasforbruget på 29,3 pct., i brug af kul og koks på 1,8 pct, og en stigning i olieprodukter på 6,4 pct. Forbruget af vedvarende energi faldt med 1,2 pct, men heldigvis kun inden for det område, der går under betegnelsen fornybar.

Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2022 dækkede vedvarende energi i Danmark 290 PJ, eller 42,8 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 678 PJ, hvilket er et fald på 1,2 pct. Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct).

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

Kigger vi nærmere efter, er vindenergi steget med 11 PJ og solenergi med 2 PJ. I det vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening betegner som fornybar energi er biogas steget med 3 PJ og forbruget af træpiller faldet med 19 PJ, flis 2 PJ og forbruget af brænde 1 PJ. Alle ændringer er godt for miljøet.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2022 82,1 pct af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct, biomasse udgjorde 18,9 pct og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.

De sidste 17,9 pct af elproduktionen bestod af fossile brændsler fordelt på kul 12,6 pct, naturgas 1,9 pct, olie 0,9 pct og ikke-bionedbrydeligt affald dækker de sidste procenter.

Vindkraftkapaciteten var i 2022 7.084 MW mod 7.004 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2022 henholdsvis 4.778 MW og 2.306 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

En kWh solgt el i Danmark førte i 2022 til en CO2- emission på 162 gram. I 1990 var CO2-emissionen 929 gram pr. kWh solgt el

De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct.

I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. I 2022 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 41 pct. siden 1990.

Regner vi CO2 fra afbrænding af biomasse med i de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark bliver udledningen 64,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022 – altså lidt over 20 millioner tons større. Dertil skal tillægges de CO2-ækvivalenter fra varer vi køber, som er produceret i udlandet.

Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.

Posted in Nyheder

Ny solcellepark burde ligge på byens tage

Posted on by

Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til, at opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt nærmere.

Parken er opført på 47,8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Det er et miljøtiltag i sig selv, fordi der ikke længere bruges pesticider og gødning. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.

Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Jammerbugt Kommune har på grund af landbruget en høj samlet CO2-udledning på 14,04 ton CO2e pr. indbygger, mens udledningen inden for energiområdet, på grund af kommunens mange vindmøller, er negativ.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende, fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning i Vendsyssel. Hjørring Kommune, som politisk fornuftigt nok ikke ønsker markanlæg, var førende i 2019, står i dag svagest udregnet efter indbyggere. Kommunens seneste temaplan for vedvarende energi, som har været i høring modtog ansøgninger, der dækkede 22 solcelleparker og 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller.

Energi fra solceller dækkede 5,8 pct. af elforbrug i 2022, i de 4 kommuner i Vendsyssel. Tilsammen producerede solcellerne 77.882 MWh vedvarende energi.

Brønderslev Kommune har med 1117 anlæg med en effekt på 33 MWp den højeste produktion per indbygger på 727 kWh. Herefter følger Frederikshavn Kommune med 404 kWh/indbygger. Jammerbugt Kommune med 280 kWh/indbygger og Hjørring Kommune 262 kWh/indbygger.

Den 30. september 2023 er der net-tilsluttet 140.417 solcelleanlæg i Danmark svarende til en effekt på 3.490 MWp.

Solceller er en konkurrencedygtig og velafprøvet teknologi målt på pris, ydelse og kvalitet. Solcelleanlæg kan hurtig etableres og bidrage til udbygning af vedvarende energi i Danmark.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at solceller bør opsættes på tage, hvor der er er god plads og ikke, som store markanlæg på landbrugsjord – fordi naturen mangler plads og vi skal have mere skov. Alternativt er vi åbne for, at solceller opstilles som hybridanlæg sammen med vindmøller.

Der er et betydeligt teknisk potentiale for solceller på tagflader, og heldigvis opsættes der allerede i dag også solcelleanlæg på kommercielle vilkår på tage. Energistyrelsen vurderer, at det tekniske potentiale kan være op til 5.500 MWp på store tagflader.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at alle med bygningstage skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker deres eget forbrug uden afgiftsmæssige konsekvenser. Vi ser gerne, at regeringen fremlægger den solcellestrategi, der skal gøre det nemmere at opstille solceller på industriens tage, boligforeninger og offentlige bygninger i stedet for igen, igen at udskyde den.

I forbindelse med solcellestrategien må regeringen gerne implementere EU’s solenergistrategi , som vil gøre installation af solenergi obligatorisk på alle nye erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 inden 2026 og på alle eksisterende erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 senest i 2027, samt nye beboelsesejendomme opført fra 2029.

Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller som forsinkes pga. restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur og politisk nøl og manglende kapacitet i den kommunale forvaltning. For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030, er der behov for at reducere arealbegrænsninger for nye VE-projekter. Samtidig er det afgørende at sikre natur-, miljø-, og biodiversitetshensyn.

Vust Holme Solcellepark vil udover den grønne energi også bidrage til at styrke biodiversiteten. Solcelleparken er ikke særlig synlig i det flade landskab syd for Vester Thorup. Parken er tilmed omkranset af ældre læhegn med træer og buske, der hindrer den visuelle indsigt til anlægget. Mellem solcellerækkerne og under og mellem solpanelerne kommer der til at vokse græs og vilde blomster. Endvidere er det planen- at plantevæksten på arealet skal holdes nede af græssende får.

Vi kan dog ikke komme uden om, at de store solcellemarker på landbrugsjord også er et økonomisk givende klima initiativ i landbruget, som vil have en gunstig virkning på den alt for store kvælstofudledning til de indre danske farvande, der dermed kan være med til at afværge forurening og iltsvind. Vi mener dog, at landbrugets forurening skal løses på anden måde end at opstille solceller på landbrugsjord. Lad os så få de solceller op på tagene, så vi har strømmen, der hvor den bruges i erhvervsområder og byerne. For solenergi skal være noget, vi alle sammen i fællesskab deler med hinanden uden alt for mange regler.

Posted in Nyheder

Mens vi venter på et mere klimavenligt landbrug

Posted on by

Klimavidenskaben er blevet mere klar i sin tale i de seneste FN rapporter. Katastrofen vil ramme os hurtigere og hårdere, end vi hidtil har troet, hvis vi ikke evner at bremse den globale opvarmning.

I Danmark kender vi virkemidlerne: færre flyvninger, markant mindre animalsk produktion i landbruget, udfasning af fossile brændsler og omstilling til vedvarende energi.

I Danmark står landbruget for 31 procent af den samlede klimabelastning, og heraf står produktionen af foder og animalske fødevarer for 89 procent primært fra køer og svin.

I kommunerne Brønderslev, Hjørring, Frederikshavn og Jammerbugt er landbruget klart den største udleder med 64,1 procent af kommunernes samlede udledning af CO2-ækvivalenter i 2021, fremgår det af tal fra Energistyrelsen.

Størst er udledningen i procent i Brønderslev Kommune med 75,2 procent og mindst i Frederikshavn Kommune med 35,7 procent. Brønderslev Kommune er en stor landbrugskommune og den kommune med det 3. største areal af lavbundsjorde i hele Danmark, som det fremgår af kommunens hjemmeside. Dyreproduktionen fylder også rigtig meget af drivhusgasudledningen.

Vi skal derfor have landbruget med i klimakampen, så vi får omlagt en væsentlig del af den alt for store dyreproduktion til en plantebaseret og mere klimavenlig produktion.

Intet andet sted i verden fylder produktionen af kød i forhold til indbyggertal så meget som i Danmark, viser tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

Danmark er det mest intensivt opdyrkede land i Europa, hvor landbruget lægger beslag på ca. 60 procent af Danmarks samlede areal. Tre fjerdele af det opdyrkede land bruges på at dyrke foder til husdyr. Kun 4 procent bruges på at dyrke mad direkte til mennesker som brødkorn, havre, kartofler og gartneriafgrøder.

Det er også sådan, at landbrugslandet Danmark må importere godt 1 mio. tons protein, hovedsagelig soja for at holde liv i den store animalske produktion. Protein som kunne bruges til menneskeføde.

Den samlede årlige proteinproduktion fra landbrugsafgrøder i Danmark er på 2,16 mio. ton protein. De største bidrag kommer fra korn og græs dyrket på sædskiftearealer. 77 procent af den danske proteinproduktion fra afgrøder anvendes som foder i den animalske produktion. Dansk produceret protein udgør kun godt 60 procent af det samlede proteinbehov til foderbrug. Der er et stort tab af protein ved produktion af kød og mejeriprodukter.

Verdens behov for proteiner vil stige markant i takt med befolkningstilvæksten, økonomisk vækst og øget købekraft. Samtidig stiger forbruget af animalsk protein hurtigere end forbruget af vegetabilsk protein. Det vurderes, at det totale globale forbrug af animalsk protein fra 2007 til 2030 vil stige med ca. 70 procent.

Det har selvfølgelig sin pris at bruge halvdelen af Danmark til at dyrke foder til landbrugsdyr. En femtedel af vilde dyr, planter og svampe er udryddelsestruede eller allerede uddøde. Biodiversitetsrådets rapport satte i 2022 en tyk streg under, at biodiversiteten er i krise. Kun 2,3 procent af Danmarks natur er beskyttet, så vi er milevidt fra EU’s samlede mål om 30 procents beskyttelse af naturen, heraf 10 procent strengt beskyttet.

Et bredt flertal i Folketinget har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på fordele og ulemper ved en reguleringsløsning for landbrugssektoren, en tilskudsløsning inden for EU’s landbrugsstøtte og en CO2e-afgift eller en kombination af disse. Arbejdsgruppens opgave er flere gange blevet ændret fra politisk side. Arbejdsgruppens resultater forventes her i efteråret eller først i 2024.

Landbrug & Fødevarer har med deres nye 2030-klimaplan “Dyrk mulighederne” fremlagt en klimaplan frem mod 2030. Klimaplanen indeholder ikke en CO2e-afgift på biologiske processer eller færre husdyr, men i stedet 30 teknologier og løsninger, som kan bidrage med at landbruget kan komme i mål med de nødvendige reduktioner.

Landbruget anerkender heller ikke, at Klimaeffektiviteten i den animalske produktion ligger på niveau med andre europæiske landes. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råds lækageberegninger fremgår det, at hver gang Danmark CO2-reducerer sin kødproduktion med 100 ton, giver det en stor global reduktion på 65 ton, fordi produktionen kun vil vokse med 35 ton i andre lande.

For at komme i mål med reduktionerne kræver det ifølge landbrugets klimaplan, at der gives øget tilskud udover de årlige 15,7 milliarder, som landbruget allerede modtager i driftstilskud, miljøtilskud, samt tilskud til husdyrproduktion og andre løbende tilskud fra danske skattebetalere.

Desværre ser det ud til at en CO2e afgift til landbruget ender med at fuse ud, fordi den nye flertalsregering over midten ikke tør gøre noget ved landbruget af frygt for, at man kommer til at gøre dem vrede.

I Brønderslev Kommune har politikerne for 2 år siden indgået et klimaklar samarbejde med LandboNord og AgriNord, som de eneste organisationer, som man politisk har valgt at samarbejde med. I samarbejdsaftalen er der fokus på udtagning af kulstofrige lavbundsarealer, udnyttelse af gylle til øget biogasproduktion, skovrejsning, samt gribe de nye muligheder, som skabes gennem nye teknologier – men de alt for mange husdyr bliver der ikke rørt ved.

Selvom der ikke er sket meget de seneste 2 år kan vi glæde os over en politisk kovending fra årtiers modstand mod biogas til stor opbakning til et stort nyt anlæg ved Brønderslev.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser frem til, at folketingspolitikerne modtager en nuanceret anbefaling med en nødvendig klimaafgift for dansk landbrug fra ekspertgruppen. En klimaafgift, som ikke afvikler, men ændrer og udvikler dansk landbrug til et mere klima- og ressourcevenligt landbrug med betydelig større fokus på plantebaserede fødevarer og flere ikke sprøjtede fødevarer, samt en mindre animalsk produktion, som kun benytter danskdyrket foder. Et sådan fremtids landbrug vil forbedre klima, biodiversitet og menneskers sundhed.

Posted in Nyheder

Vindmøller har national samfundsinteresse

Posted on by

Der er et stort behov for at øge mængden af vindenergi – både decentralt på land og på havet for at dække det nuværende elforbrug og for at gennemføre planerne om en elektrificering af større dele af produktionen, varmeforsyningen, transporten og til brug i elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og andre Power-to-X-brændsler. Derudover skal der meget mere fokus på udbygning af transmissionsnettet.

Krigen i Ukraine udstiller mange års forkerte politiske prioriteringer på forsyningsområdet med godkendelse af lange gasrørledninger, fordi gassen var billig og mere klimavenlig end olie og kul. Nu skal vi være uafhængige af russisk kul, gas og olie, siger politikerne nærmest panisk. Det har Vendsyssel Energi- og Miljøforening og andre ellers sagt i over 20 år på grund af klimaproblematikken. Der skal mere fart på opstilling af vedvarende energi og det skal ske decentralt, der hvor forbruget sker.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er bedre at fortsætte med at aftage russisk gas, når skaden er sket – hvis ellers Putin vil – og så afvikle gasforbruget så hurtigt, det er muligt og erstatte det med energibesparelser, vedvarende energi, som er suppleret med fornybar energi, som biogas og træflis, uden at inddrage problematiske stater som Qatar og Saudi-Arabien eller forurenende amerikansk skifergas og olie fra tjæresand, som nye leverandører.

Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt, at varmeplanlægningen hurtigst muligt kommer i gang i alle kommuner, så alle de, som i mange år var mere eller mindre tvunget til opvarmning med gas fra det kollektive gasnet, kan få et overblik over, hvor og hvornår der bliver mulighed for fjernvarme, eller om de straks skal udskifte deres gasfyr med egen varmepumpe.

Der er brug for, at politikerne i kommunerne træder ind i klimakampen nu. De skal tage ansvar og beslutning om flere vindmølleprojekter. Danmarks nationale klimamålsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Derfor nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter på grund af ”små” lokale borgergruppers modstand.

De underskriftindsamlinger, som Vendsyssel Energi- og Miljøforenings har set er generelt under al kritik, og i flere tilfælde er det vanskeligt at identificere underskriveren. Underskriftindsamlinger bør nytænkes i en ny offentlig digital variation.

Så længe vi forestiller os, at den store grønne omstilling kun handler om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder, når vi aldrig i mål. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer, fordi man har velstand? Konsekvensen af stigende bilisme er, at vi skal udbygge vejnettet. I fremtiden bør der også kun betales kørselsfradrag til dem, som benytter kollektiv transport.

Landvindmøller er den billigste form for elproduktion. Temaplanlægning i kommunerne har vist, at der er nok af projekter. Mange projekter bliver stemt ned af kommunalpolitikerne, fordi andre hensyn vægter højere, og lokalpolitikerne ikke tænker strømmen i stikkontakten som national forsyningssikkerhed. Et andet problem er, at kommunalpolitikerne bor for tæt på deres vælgere og har tendens til at lade sig påvirke af naboer og vindmøllemodstandere, som bare altid er imod.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse er, at vindmøllemodstanderne er forholdsvis få, aktive og meget højrøstede. Der er altid nogen, som er imod, når forandringens vinde blæser. Modsat den øvrige befolkning, som ifølge meningsmålinger generelt er positivt stemt, men passive i debatten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at vedvarende energi skrives ind i planloven, som en national samfundsmæssig interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at opstille de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven, skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse, kulturarv og bosætning. For solcelleanlæg, som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør det være et krav at bruge bygningernes tage.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at VE-loven bliver genbesøgt politisk så loven giver mulighed for, at kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv, tilbydes lokalt medejer-fællesskab. Derudover bør kompensationsordningen for naboer ikke medføre kontant udbetaling, men medejerskab af vindmøllen, som overleveres til den nye ejer ved salg af ejendommen.

Vi har set politikerne kan handle hurtigt og effektivt på kriser, når det gælder Covid-19, krig i Ukraine og finanskriser. Nu mangler vi bare, der handles konsekvent på klimakrisen, hvor verdenssamfundet ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har tre år til at realisere særdeles drastiske drivhusgasreduktioner, hvis vi ellers vil undgå katastrofale klimaforandringer – og så skal vi også lige huske at ændre vores livsstil. For grøn omstilling af energi bliver meget lettere, når vi forbruger mindre og genbruger mere.

Posted in Nyheder

En unik historie om OOA 1974 – 2000

Posted on by

Hvad skal ind? ”Sol og vind”

I slipstrømmen af oliekrisen først i halvfjerdserne var Sørå Mark 5 km nord for Aså højt på listen over de steder i Danmark, hvor der skulle reserveres jord til atomkraft.

At Sørå Mark kom højt på ELSAMs liste skyldes blandt andet, at atomkraft i Vendsyssel blev budt velkommen af borgmestrene i Frederikshavn, Sæby, Dronninglund og Brønderslev Kommune, godt støttet af det lokale erhvervsliv. Hvor skulle energien ellers komme fra, når araberne bare kunne hæve prisen og lukke for oliehanen?

Borgerne i Sørå og omegn og OOA-grupperne i Vendsyssel havde en anden opfattelse og pegede på vedvarende energi, som vind, sol og biogas som alternativer til kernekraft.

Samtidig med et udvalg under miljøministeriet efter 2 års arbejde den 30 januar 1974 udpegede 9 egnede steder til atomkraftværker begyndte den unikke historie om Organisationen til Oplysning om Atomkraft – OOA.

Hvem husker ikke det smilende ”Atomkraft? Nej tak” sol-badge og atommarcherne ”Hvad skal væk? Barsebäck!”. Mange har med glæde båret solmærket på jakken.

Med start i 1974 til 2000 lykkedes det Organisationen til Oplysning om Atomkraft OOA at holde Danmark fri for atomkraft, få lukket Barsebäck-værket og bane vej for det grønne energisystem, der i dag har gjort Danmark til vejviser for andre lande.

Historien om OOA er historien om, hvordan folkelige bevægelser kan vinde. Historien om et enestående dannelsesprojekt, et vellykket eksperiment med aktivt folkestyre, båret af fælles tro på, at det nytter at blande sig, og holdt sammen af en livskraft, der undervejs blev næret af musik, kultur og kreativitet.

Når man siger nej til noget, er det nødvendigt at gøre noget andet – “Hvad skal ind? Sol og vind”. I slipstrømmen af OOA blev OVE Oplysning om Vedvarende energi i 1976 dannet.

Sammen med OVE skød energi- og miljøkontorerne, organiseret i Samvirkende Energikontorer (SEK) op over hele landet. SEK modtager gennem flere år en basisbevilling fra Energistyrelsen, som fordeles blandt energi- og miljøkontorerne til uvildig og faglig baseret vejledning om vedvarende energi, herunder om Energistyrelsens standardtilskudsordning til vedvarende energi anlæg, som biobrændselsfyr, solvarmeanlæg og varmepumper.

OVE udviklede sig hurtigt til en kompetent og professionel organisation med stor viden om vedvarende energi, som blev formidlet gennem tidsskriftet ”Vedvarende Energi”, hvis første nummer udkom i 1976. I 2013 skiftede tidsskriftet navn til Råstof. Fra 2020 afløses Råstof af nyhedsbreve. I 2010 fusionerer OVE og SEK til VedvarendeEnergi – VE

Et flertal i Folketinget vedtog i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning. Denne beslutning blev truffet på baggrund af en udredning vedrørende atomkraftens sikkerhed, økonomi og affaldsopbevaring, og mange af disse problemstillinger gør sig stadig gældende i dag.

OVE og energi- og miljøkontorerne satte derefter gang i en positiv spiral, som medvirkede til, at sol- og vindprojekter spirede frem alle vegne og blev mere og mere udviklet til det energieventyr, vi kender i dag.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden 1990 været en del af energibevægelsen. Nogle af stifterne bag foreningen har i deres unge år været en aktiv del i nogen af de mange OOA-grupper, som opstod i Vendsyssel.

Nu er hele OOA´s historie fra 1974 til 2000 endelig blevet dokumenteret. Baseret på tusindvis af dokumenter, oceaner af billeder, musik, filmklip, har unge friske øjne med støtte fra nogle af de gamle aktivister genskabt historien og bearbejdet erfaringerne på en ny interaktiv hjemmeside – https://www.atomkraftnejtak.dk/ – et ”OOA Online Museum”, som er et besøg værd.

Heldigvis endte alting lykkeligt for Sørå. De slap for kernekraft i 1985 og fik efterfølgende deres ønske om vindmøller opfyldt. Dog heller ikke uden borger protester over naboskabet.

Posted in Nyheder

Den ubehagelige sandhed

Posted on by

Endnu et år er gået, men 2020 blev ikke helt som vi forestillede os.

Historisk var det, da vi fik en ny klimalov, efter at det første borgerforslag “Klimalov Nu” blev vedtaget af Folketinget. Opgaven er, at vi de næste 10 år skal reducere den årlige udledning af drivhusgasser ligeså meget, som vi har reduceret den over de sidste 30 år.

Den billigste vej til den grønne omstilling er at passe på biodiversiteten og forbruge mindre energi samt bruge den teknologi, vi allerede kender. Det vil i praksis sige energibesparelser og massiv brug af sol og vind.

Regeringen har været klimanølende. Selvom Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, siger, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er »hugget i granit«, siger regeringen også, at danskerne skal skrue forbruget i vejret og vente på teknologiske udvikling.

Regeringen har endvidere distanceret sig fra en bred, forhøjet CO2-afgift, selv om ekspertisen siger, at det er den billigste og mest effektive vej til at ændre adfærden i grøn retning hos både forbrugere og producenter.

De mange klimaaftaler i 2020 har siden folketingsvalget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi skal nå i 2030. Aftaler der trods alt betyder flere naturparker, mere biodiversitet, stop for Nordsøolien i 2050 og flere elbiler.

Lokalt har Vendsyssel Energi- og Miljøforening givet den grønne førertrøje til Jammerbugt Kommune. På vindmølleområdet har kommunen med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct., af CO2 udledningen. Hjørring Kommune er med 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 af de vendsysselske kommuner.

Hjørring Kommune har gennem flere år gjort det besværligt at opstille vedvarende energi. Den håndtering betød blandt andet, at et godt vindmølleprojekt blev skudt i sænk godt hjulpet på vej af nogle højtråbende borgere og det bannerførende Børglum Kloster. Et lille flertal blandt lokalpolitikerne i Hjørring byråd sagde nej til at sende projektet i høring hos kommunens borgere, som ifølge spørgeundersøgelser er positive over for flere vindmøller i kommunen.

Covid-19 har begrænset vores liv og ændret hverdagen. Noget godt er der trods alt kommet ud af pandemien. Verdens økologiske fodaftryk er blevet lidt mindre. Regnskabsmæssigt forbrugte verdens befolkning alligevel alle naturressourcer den 22. august. I Danmark lever vi, som om vi har 4 jordkloder til rådighed. Var verden en virksomhed, var den gået fallit.

Det er også godt, at virussen fik stoppet minkbranchens uetiske dyremishandling af mink ved at holde de vilde dyr indespærret i små bure i store farme. Som ekstra bonus sparer klimaet og landbruget årligt 81.500 ton CO2 ækvivalent på nedlæggelsen af erhvervet.

Det er godt, at flere danskere køber økologisk, og at salget af økologiske fødevarer i detailhandlen i 2019 steg med 9 pct. og udgjorde 14,1 milliard kroner. Frugt og grønt stod for 46 pct af den samlede stigning.

Det er dog tankevækkende, at et landbrugsland som Danmark skal importere frugt og grønt til eget forbrug for over 2 mia. kr., fordi økologiske landmænd hellere vil producere mælkepulver til eksport.

I Energistyrelsens netop udkomne Energistatistik 2019 fremgår det, at andelen af vedvarende energi i Danmark er steget med 4,9 procentpoint – det er en god nyhed.

Vedvarende energi i Danmark dækker nu 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ).

Før vi får hænderne helt i vejret, er ca. 10,5 pct af de 35,3 pct vedvarende energi netto-importeret fra udlandet, primært som biomasse til varmeværkerne. Heldigvis kan vi glæde os over, at danske vindmøller bidrog med mere til Danmarks energiforbrug.

I Energistatistikken er vedvarende energi opført som vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at træ, halm, biogas og bionedbrydeligt affald retligt bør betegnes som fornybar energi snarere end vedvarende.

Endelig skal vi også lige huske på, at Vendsyssel Energi- og Miljøforening fyldte 30 år i 2020. I slipstrømmen af Brundtland-rapporten, der fokuserede på global bæredygtighed har vi arbejdet på at fremme vedvarende energi og energibesparelser. I et 30-årigt klimaperspektiv kan vi se den ubehagelige sandhed, at det går for langsomt, og CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger.

Nu har vi taget hul på et nyt år med vaccine og genåbning af samfundet og kram, mens vi venter på den næste katastrofe på grund af vores levevis. Heldigvis bliver det forår igen med forhåbentligt flere vilde bier, insekter og blomsterenge. Intet er omsonst – alt har sin tid, som er nu!

Posted in Nyheder