Tag Archives: solceller

Ny strømmotorvej er endelig klar – men Nordjylland holder i kø

Posted on by

Den 172 km lange højspændingsforbindelse, “Vestkystforbindelsen”, er en afgørende forudsætning for fremtidens grønne elnet, og nu er projektet i mål. Forbindelsen gør det muligt at integrere mere strøm fra vindmøller og solceller og transportere den på tværs af landet.

Vestkystforbindelsen har været 11 år undervejs. Projektet blev forsinket i otte år af protester, lange sagsbehandlingstider og ekspropriationssager. Til gengæld er selve anlægsarbejdet udført på kun to et halvt år – hvilket giver stof til eftertanke.

Hvis vi skal elektrificere samfundet hurtigere, kræver det, at beslutninger træffes og netprojekter realiseres langt hurtigere end i dag. Det overordnede transmissionsnet er elnettets motorveje. Disse er det statslige Energinets ansvarsområde og en national nødvendighed for den grønne omstilling.

Færdiggørelsen af 400 kV-forbindelsen fra Holstebro til grænsen betyder, at handelskapaciteten mod Tyskland øges fra 2.500 til 3.500 MW, mens Viking Link-forbindelsen til England endelig kan udnytte sin fulde kapacitet på 1.400 MW. Den 15. april 2026 bliver mærkedagen, hvor strømmen for alvor kan flyde frit – alt efter hvordan solen skinner, og vinden blæser. Nu venter vi bare på, at det bliver Vendsyssels tur.

Forstærkning af elnettet i Vendsyssel er på vej

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har godkendt to store projekter i Vendsyssel, som skal sikre, at landsdelen kan rumme fremtidens sol- og vindprojekter. Samlet vil de nye anlæg give mulighed for at tilslutte op mod 2.200 MW, hvilket svarer til en tredjedel af Danmarks nuværende maksimale elforbrug. Energinet arbejder nu på miljøkonsekvensvurderinger og aftaler med lodsejere. Anlægsarbejdet forventes at starte i efteråret 2027

Projekterne er opdelt i to hovedstrækninger:

  • Kraghedemølle – Nordjyllandsværket: Der etableres en ny 150 kV-station ved Kraghedemølle, som ligger syd for Nibstrup Transformerstation ved Brønderslev, samt en ny station ved Nordjyllandsværket. De forbindes af et 19 km langt nedgravet kabel. Samtidig udvides den eksisterende 400 kV-station ved Nordjyllandsværket.
  • Abildbak – Øster Højkrog – Vester Hassing: Her etableres de nye 150 kV-stationer Abildbak, nordvest for Ulsted og Øster Højkrog, som ligger 700 m fra den eksisterende højspændingsstation Vester Hassing ved Limfjorden. De nye transformerstationer forbindes af et 9 km langt 150 kV dobbelt jordkabel. Projektet inkluderer også en udvidelse af den eksisterende 400 kV-station ved Vester Hassing.

Sideløbende er Energinet i gang med at forberede projektet ”Ny Netstruktur Nordjylland” og har netop indledt en dialog med de berørte kommuner og lodsejere. Projektet skal fremtidssikre elnettet på strækningen fra Nordjyllandsværket øst for Nørresundby mod vest til Klim Fjordholme, og herfra videre over Limfjorden til Mosbæk ved Aars. Som led i projektet fjernes 100 km luftledninger til fordel for nedgravede kabler, ligesom der etableres nye højspændingsstationer. Arbejdet forventes at starte i 2027 og være afsluttet i 2032.

Det fremgår desuden af Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024, at der er et fremtidigt behov for at etablere 400 kV-forbindelser til henholdsvis Hjørring og Klim Fjordholme. Den kommende udviklingsplan, som er på trapperne, vil muligvis sætte en mere konkret dato på disse tiltag.

Det er afgørende, at alle projekterne gennemføres uden forsinkelser. Det er en forudsætning for, at Vendsyssel kan udbygge kapaciteten af sol- og vindenergi og dermed dække det stigende elforbrug. Denne grønne omstilling væk fra fossile brændsler er nødvendig for både danske husholdninger, fjernvarmesektoren og de mange energitunge virksomheder.

Mere og hurtigere udbygning af elnettet er en samfundsopgave

Energinet driver transmissionsnettet, som kaldes elnettets “motorveje” – mens de lokale netselskaber håndterer de mindre veje. Det er alt under 100 kV og helt ned til de 230/400 volt, vi har i stikkontakten.

Det lokale netselskab N1 arbejder i øjeblikket på at nedgrave en ca. 18-19 km lang 60 kV-kabelforbindelse fra Nibstrup Transformerstation til 15 nye vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.

Energinet og de lokale netselskaber er forpligtet til at tilslutte virksomheder samt sol- og vindprojekter mod betaling af et tilslutningsbidrag. De skal igangsætte de nødvendige udbygninger af infrastrukturen, hvis en kunde ønsker det. Om en ny kunde skal tilsluttes hos Energinet eller det lokale netselskab, afhænger af den nødvendige kapacitet, og hvad der er til rådighed i området. Nye kunder skal altid henvende sig til netselskabet først; derefter afgør Energinet og netselskabet i fællesskab, hvor tilslutningen skal ske.

På længere sigt skal strøm fra sol og vind også bruges til at producere brint og andre grønne brændsler til at dække det stigende behov for energi til datacentre, fly, skibsfart, bilkørsel, opvarmning og meget andet.

Nordjyske kommuner har også et ansvar

Kommunerne i Nordjylland er gået sammen med erhvervslivet og vidensinstitutioner i en nordjysk elnetalliance. Formålet er at synliggøre udfordringerne og få de ansvarlige til at prioritere de nødvendige investeringer, så kapaciteten i Nordjylland udvides hurtigst muligt.

Det er positivt, at kommunerne er proaktive, men de bærer selv en del af ansvaret for, at udbygningen halter bagefter. Havde kommunerne været på forkant og godkendt flere sol- og vindprojekter for 5-10 år siden, havde Energinet og netselskaberne været nødsaget til at udbygge nettet i Nordjylland i et højere tempo.

Det kunne have mindsket de nuværende flaskehalse, som blandt andet Skagen Havn og andre virksomheder oplever. Når virksomheder ønsker at skifte fra fossile brændsler til grøn strøm, men bliver sat i kø til netadgang, risikerer de at miste nye arbejdspladser.

Det umulige for fem år siden sker nu

Vi lever i et samfund, hvor vi forventer, at der altid er strøm i kontakten. Erhvervslivet efterspørger nu grøn strøm, fordi det er blevet en god forretning – det var det ikke for fem år siden. Derfor er det også fornuftigt, at Energinet kræver sikkerhed for behovet, før de investerer samfundets milliarder i nye anlæg.

Kigger vi fremad så kan der ikke overinvesteres i elnettet, fordi elektrificeringen ruller afsted med fuld fart. Den svære opgave er at prioritere, hvor der skal udbygges først og mest.

Fremtidens samfund er drevet af grøn strøm. Men på vejen dertil må vi også turde stille de svære spørgsmål: Hvor går grænsen for vores forbrug og for væksten?

Posted in Nyheder

Kernekraft er en dyr og langsom blindgyde for Danmark

Posted on by

Der er en række partier i byrådene og i Folketinget, der forsøger at afmontere den nuværende energipolitik med sol og vind ved igen og igen at igangsætte debatter om atomkraft. Det sker i et forsøg på at bilde danskerne ind, at der findes en nem og billig vej til grøn energi og lave elpriser.

For tredje gang har Liberal Alliance stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at tillade atomkraft i Danmark. Forslaget blev førstebehandlet den 22. januar 2026.

Ny analyse sår tvivl om kernekraftens økonomi

I sidste uge har Energistyrelsen udgivet analysen ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem”, udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Analysen er den første af flere bestilte analyser.

Analysen viser meget klart, at det er yderst usikkert, hvornår de små reaktortyper (SMR) er færdigudviklede og klar til serieproduktion. Det er endnu mere usikkert, hvad de kommer til at koste. Kernekraftanlæggene skal enten etableres som kraftvarmeanlæg, hvor man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, eller komme markant ned i pris, hvis de skal kunne konkurrere på kommercielle vilkår med solceller og vindmøller.

Placering tæt på byerne

Hvis varmen fra de små reaktorer skal udnyttes, kræver det, at værkerne placeres tæt på byerne. Gad vide, hvad man i Hjørring eller Brønderslev vil sige til at få biomasseværket erstattet af et kernekraftanlæg?

Analysen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at der kan idriftsættes kommercielle, serieproducerede atomreaktorer i Danmark før efter 2040. Blandt andet fordi der efter mere end 20 års udviklingsindsats endnu ikke er etableret kommercielle SMR-anlæg i den vestlige verden.

Teknologien bag de små reaktorer

SMR står for Small Modular Reactor. De modulopbyggede reaktorer har det til fælles, at de bygges i lille skala med en effekt på typisk 300 til 500 MW. De mest modne teknologier er baseret på letvandsreaktorer (LWR).

To danske virksomheder, Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, arbejder på at udvikle smeltet-salt-reaktorer, som bruger flydende fluorid- eller kloridsalt som kølemiddel og thorium som brændsel. Udfordringen er dog, at salt er ekstremt ætsende, hvilket giver betydelige tekniske driftsudfordringer.

Kernekraft er en dyr løsning som reservekapacitet

I et el-system domineret af sol og vind er det nødvendigt med reservekapacitet, når det er vindstille og overskyet. Til den opgave vil SMR-reaktorer gøre elproduktionen alt for dyr. I stedet kan opgaven løses via import gennem kabelforbindelser til udlandet og produktion fra biomasse.

Samtidig vil det være uklogt at bremse opstillingen af landvindmøller, solceller og havvindparker for at vente på, at SMR-reaktorerne måske er markedsklare i 2040. Hovedkonklusionen er desuden, at anlæg etableret omkring 2040 vil øge de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning i Danmark. Kun hvis vi venter til 2050, hvor vi allerede er CO2-neutrale, og hvis varmen kan udnyttes fuldt ud, kan teknologien potentielt bidrage til at sænke prisen.

Grøn omstilling gennem sol og vind i Vendsyssel

Analysen bekræfter Vendsyssel Energi- og Miljøforenings holdning: Kernekraft er for dyrt og bliver kommercielt tilgængeligt for sent til, at det giver mening som led i den grønne omstilling i Danmark.

Derfor er det glædeligt, at et flertal af politikerne i de vendsysselske kommuner er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind alvorligt. Dermed følger de alle de mange danskere, som har en positiv holdning til vedvarende energi på land – en holdning bekræftet af meningsmålinger, borgerafstemninger og en stigende interesse for lokale energifællesskaber.

Hvis produktionen fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet areal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller. En hybridpark med både sol og vind i samme projekt er en effektiv udnyttelse af jorden og et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling.

Med mere sol og vind i energisystemet ser vi heller ikke nogen grund til at ændre den politiske beslutning fra 1985, om atomkraft ikke skal indgå i den fremtidige dansk energiplanlægning.

Posted in Nyheder

KV25: Slut med solcellebureaukrati på kommunale bygninger

Posted on by

Der var engang… er en klassisk indledning til mange eventyr. Sådan er det også med solceller på Brønderslev kommunes egne bygninger.

Det er blevet til 13 anlæg opsat på begge rådhuse, plejehjem, børnehaver og skoler i forbindelse med energispareprojekter og andet. Det kunne have fortsat, hvis ikke staten pludselig i 2012 ønskede en kontrolleret udbygning med solceller gjort mere restriktiv ved at håndhæve kravet fra 1999 om, at anlæggenes drift skulle udskilles fra kommunens kerneopgaver i selvstændige selskaber, og en eventuel besparelse på driften skulle modregnes i kommunens årlige bloktilskud fra staten. Senere blev selskabsdannelsen ændret til, at et fælles selskab var nok.

Disse nye stramme regler om ulovlig opsætning af solceller blev især håndhævet fra foråret 2014. Brønderslev Kommune slap efter meget besvær og bøvl for selskabsdrift, og byrådets bevågenhed for egne solcelleanlæg forsvandt som dug for solen.

For et år siden har økonomiudvalget og et efterfølgende temamøde for byrådet diskuteret anvendelse af alternative energikilder og solceller på kommunale bygninger uden større begejstring.

Byrådet kunne dog godt se, at en løsning med integrerede solceller i forbindelse med tagrenoveringer, hvor der ikke er krav om selskabsdannelse, kunne være en økonomisk mulighed.

I dag producerer de 13 anlæg årligt 232 MWh, hvilket kun er 0,2 procent af alle 1536 solcelleanlægs produktion både på landjord og tage i kommunen.

Med aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 er der nu blevet mulighed for, at byrådet næste år kan fortsætte eventyret, fordi kravene om selskabsdannelse og modregning i bloktilskud bortfalder.

Ændringerne forventes at gøre det nemmere og mere attraktivt for Brønderslev Kommune at investere i solenergitage med egenproduktion af grøn strøm og dermed accelerere den grønne omstilling – og der er masser af tagareal at gå i gang med.

Frem mod 2030 forventer Energistyrelsen en tredobling af solcellekapaciteten i Danmark fra ca. 5.000 til 15.000 MW baseret på såvel store markanlæg som tagbaserede anlæg hos private, virksomheder og på kommunale bygninger.

Vi har spurgt partierne, om de vil arbejde for, at solceller opføres på kommunale bygningers tage?

Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.

Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. Der er sket en opblødning på love og regler der besværliggjorde kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg. Denne opblødning vil gøre det lettere at gennemføre beslutningen om at etablere solfangere på tage ved nybygning og renovering af kommunale bygninger.

Radikale Venstre: Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.

SF: Ja det arbejdes der på.

Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.

Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.

Posted in Nyheder

KV25: Når der er tale om vind og sol, er Brønderslev Kommune på forkant med udviklingen

Posted on by

I Brønderslev Kommune er der i dag opstillet 45 større vindmøller. Halvdelen af møllerne er opstillet siden 2013. I Denne byrådsperiode er der ikke opstillet eller givet tilladelse til opstilling af vindmøller. Byrådet har i byrådsperioden i første omgang sagt god for, at der en gang i fremtiden opstilles yderligere 43 vindmøller.

Temaplan for vedvarende energianlæg i det åbne land, som blev vedtaget i 2022, indeholder 3 vindmølleparker bestående af 13 vindmøller. Derudover har Brønderslev Kommune udpeget 2 statslige Energiparker. I Bolle Enge er der planer om 15 vindmøller, og ved Brønderslev Syd er der også planer om 15 vindmøller, som placeres sammen med 700 MW solceller opstillet på et område på 580 hektar.

I Byrådsperioden er der vedtaget 4 solprojekter, hvor der kan opstilles solceller på 933 hektar med en forventet årlig produktion på 822.000 MWh.

I dag dækker sol og vind på årsbasis mere end elforbruget i kommunen. 75 procent kommer fra vindmøller og 25 procent fra solceller. Den balance mellem sol og vind bør opretholdes, og kombination mellem sol og vind, der udnytter elnettet bedre, bør fremmes i den videre beslutningsproces. På månedsbasis har der det seneste år været 5 måneder, hvor kommunen ikke er selvforsynende med energi.

Det er vigtigt, at der er balance mellem sol og vind, fordi solceller producerer bedst om sommeren og kun i de lyse timer. Vindmøller producerer hele døgnet, når det blæser og mest om vinteren. Vindmøller på land leverer sammen med sol den billigste energi i Danmark. Er der ubalance og mange solceller, vil det især om sommeren betyde negative elpriser.

Derudover er der det positive, at vindmøller optager meget mindre areal en solceller, der til gengæld kan monteres på alle bygningers tage. En opgørelse fra VidenOmVind viser, at det kræver ca. 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor vind.

Når og hvis der kommer et Power-to-X anlæg, vil elforbruget i Brønderslev Kommune blive femdoblet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, der deltager i kommunevalget i Brønderslev Kommune, om de støtter opstilling af vindmøller, og hvor? Her er svarene:

Venstre: Vi vil vindmøller og solceller, hvor det ikke generer for meget. Vi tror 700 ha solceller og ca. 22 møller syd for Brønderslev og nord for Aså. Vi vil også møller ved Aså havn, kræver forklaring.

Socialdemokratiet: Vi er positive overfor vedvarende energi – herunder vindmøller. De skal placeres hvor de påvirker naboer og natur/miljø mindst muligt.

Radikale Venstre: Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men der skal være tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen. Vi skal undersøge muligheder for at etablere større energiparker på land, med ordentlig kompensation til naboer til solceller og vindmøller, samt fremme husstandsmøller for at understøtte lokale initiativer. Derudover skal vi lave incitamenter for kommunerne til at prioritere producenter af grøn strøm.

SF: Ja vi får lavet en vindmølleplan, og så er det tillige muligt under nogle forudsætninger at opstille husstandsmøller.

Enhedslisten: Vi støtter opstillingen af vindmøller både til lands og til vands. Her har Brønderslev Kommune en unik mulighed for at få opsat (endnu flere) vindmøller og/eller havvindmøller ved fx Asaa Havn. Vi vil også gerne supplere vindenergien med mere solenergi. Placeringen af vindmøller og solceller skal ske med hensyn til naboerne og naturen.

Det Konservative Folkeparti: Vi støtter delvist opstilling af vindmøller. For os afhænger støtten af den konkrete placering og hvorvidt der har været nødvendig borgerinddragelse i processen. VE-anlæg skal placeres i de dele af kommunen, hvor det giver bedst mening set ud fra det samlede billede. 

Posted in Nyheder

Ny solcellepark burde ligge på byens tage

Posted on by

Vust Holme Solcellepark ved Fjerritslev i Jammerbugt Kommune er efter mange års planlægning endelig begyndt at forsyne elnettet med mere grøn strøm. Solcellerne bidrager til, at opfyldelsen af målsætningen i Jammerbugt Kommunes DK2020-klimahandlingsplan om etablering af 300 MW solceller inden 2030 er kommet et skridt nærmere.

Parken er opført på 47,8 hektar lejet, tidligere landbrugsjord. Det er et miljøtiltag i sig selv, fordi der ikke længere bruges pesticider og gødning. Solcelleparken er på 29 MWpeak og har en forventet årlig produktion på 36.000 MWh, svarende til at kunne levere grøn strøm til 9.000 husstande. Parken er konstrueret med trackere, hvilket vil sige vandret bevægelige solpaneler, der følger solens gang hen over himlen.

Solcelleparken ejes af HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.

Jammerbugt Kommune har på grund af landbruget en høj samlet CO2-udledning på 14,04 ton CO2e pr. indbygger, mens udledningen inden for energiområdet, på grund af kommunens mange vindmøller, er negativ.

Andelen af vedvarende energi fra solceller er stigende, fordi mange nye markanlæg er på vej i den kommunale planlægning i Vendsyssel. Hjørring Kommune, som politisk fornuftigt nok ikke ønsker markanlæg, var førende i 2019, står i dag svagest udregnet efter indbyggere. Kommunens seneste temaplan for vedvarende energi, som har været i høring modtog ansøgninger, der dækkede 22 solcelleparker og 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller.

Energi fra solceller dækkede 5,8 pct. af elforbrug i 2022, i de 4 kommuner i Vendsyssel. Tilsammen producerede solcellerne 77.882 MWh vedvarende energi.

Brønderslev Kommune har med 1117 anlæg med en effekt på 33 MWp den højeste produktion per indbygger på 727 kWh. Herefter følger Frederikshavn Kommune med 404 kWh/indbygger. Jammerbugt Kommune med 280 kWh/indbygger og Hjørring Kommune 262 kWh/indbygger.

Den 30. september 2023 er der net-tilsluttet 140.417 solcelleanlæg i Danmark svarende til en effekt på 3.490 MWp.

Solceller er en konkurrencedygtig og velafprøvet teknologi målt på pris, ydelse og kvalitet. Solcelleanlæg kan hurtig etableres og bidrage til udbygning af vedvarende energi i Danmark.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at solceller bør opsættes på tage, hvor der er er god plads og ikke, som store markanlæg på landbrugsjord – fordi naturen mangler plads og vi skal have mere skov. Alternativt er vi åbne for, at solceller opstilles som hybridanlæg sammen med vindmøller.

Der er et betydeligt teknisk potentiale for solceller på tagflader, og heldigvis opsættes der allerede i dag også solcelleanlæg på kommercielle vilkår på tage. Energistyrelsen vurderer, at det tekniske potentiale kan være op til 5.500 MWp på store tagflader.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at alle med bygningstage skal have bedre mulighed for at investere i solcelleanlæg, der dækker deres eget forbrug uden afgiftsmæssige konsekvenser. Vi ser gerne, at regeringen fremlægger den solcellestrategi, der skal gøre det nemmere at opstille solceller på industriens tage, boligforeninger og offentlige bygninger i stedet for igen, igen at udskyde den.

I forbindelse med solcellestrategien må regeringen gerne implementere EU’s solenergistrategi , som vil gøre installation af solenergi obligatorisk på alle nye erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 inden 2026 og på alle eksisterende erhvervsbygninger og offentlige bygninger med et areal på mere end 250 m2 senest i 2027, samt nye beboelsesejendomme opført fra 2029.

Der er i dag konkrete VE-projekter, der ikke realiseres eller som forsinkes pga. restriktioner i forhold til miljø, landskab, natur og kultur og politisk nøl og manglende kapacitet i den kommunale forvaltning. For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030, er der behov for at reducere arealbegrænsninger for nye VE-projekter. Samtidig er det afgørende at sikre natur-, miljø-, og biodiversitetshensyn.

Vust Holme Solcellepark vil udover den grønne energi også bidrage til at styrke biodiversiteten. Solcelleparken er ikke særlig synlig i det flade landskab syd for Vester Thorup. Parken er tilmed omkranset af ældre læhegn med træer og buske, der hindrer den visuelle indsigt til anlægget. Mellem solcellerækkerne og under og mellem solpanelerne kommer der til at vokse græs og vilde blomster. Endvidere er det planen- at plantevæksten på arealet skal holdes nede af græssende får.

Vi kan dog ikke komme uden om, at de store solcellemarker på landbrugsjord også er et økonomisk givende klima initiativ i landbruget, som vil have en gunstig virkning på den alt for store kvælstofudledning til de indre danske farvande, der dermed kan være med til at afværge forurening og iltsvind. Vi mener dog, at landbrugets forurening skal løses på anden måde end at opstille solceller på landbrugsjord. Lad os så få de solceller op på tagene, så vi har strømmen, der hvor den bruges i erhvervsområder og byerne. For solenergi skal være noget, vi alle sammen i fællesskab deler med hinanden uden alt for mange regler.

Posted in Nyheder

Stor interesse for at opstille sol og vind i Hjørring Kommune

Posted on by

Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 skal Hjørring Kommunes byråd politisk behandle, hvilke ansøgninger om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i Hjørring Kommune skal sendes i 4 ugers høring til videre behandling.

Kommunen har modtaget 42 ansøgninger med i alt ca. 3.000 ha solceller og 70 vindmøller fordelt på 37 områder. Områderne er fordelt på:

  • 22 solcelleparker
  • 8 vindmølleparker
  • 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller

Før beslutningen i byrådet har administrationen gennemført en screening af de enkelte ansøgninger i forhold til sammenhæng med varme- og energiplanen, ejerskabsform og organisering, økonomisk gevinst for lokalområdet samt natur-, landskabs-, kulturarvs- og landbrugsinteresser.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at vi skal have meget mere vedvarende energi sat op, samtidig med, at vi bruger så få hektar jord som muligt. Der bliver rift om landarealerne i fremtiden. Derfor er et parameter, som klima, MegaWatt pr. hektar jord, samt nedtagning af ældre vindmøller og lokal naboinddragelse meget vigtigt; natur og landbrugsinteresser ligeværdige og udsyn fra kulturarv, som Børglum Kloster mindre vigtigt.

Som udgangspunkt fylder solcelleanlæg 34 gange mere end vindmøller for at producere en MWh. Er der landspolitisk vilje til det, kan solcellerne fornuftigt placeres på tagene. Uden at have læst ansøgningerne og vurderet de enkelte projektområder kan feltet med hensyntagen til kommuneplanen indskrænkes til 8 til 10 projekter, bestående af rene vindmølleprojekter samt hybridanlæg med sol og vind, så produktionsbalancen i kommunen mellem vind og sol holdes i balance med 80 procent vind og 20 procent sol.

Sidst der var ansøgningsrunde i 2020, kom der 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 ansøgninger om solceller. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller. Politikkerne og byrådet sagde dengang ”dur ikke” til mere vedvarende energi. Af de 14 ansøgninger kom kun et enkelt projekt igennem nåleøjet.

Et andet projekt, vindmøller på Hirtshals Havn i forbindelse med fremtidig havneudvidelse, er underligt nok behændigt gået uden om ansøgningsrunderne og indskrevet i Kommuneplan tillæg 6 – Vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune, som efterfølgende er blevet ophævet af Planklagenævnet. Det betyder, at kommuneplantillægget ikke længere gælder, og at de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplan 21 er gældende igen.

Opfølgning

På byrådsmødet valgte politikerne at sende 34 af de 37 projekter videre til fordebat, borgermøde og 4 ugers høring. De 3 projekter der blev valgt fra dækkede 3 vindmøller og 221 hektar solcelleareal.

Socialdemokratiet boblede mest over på byrådsmødet godt efterfulgt af de konservative. Venstre var mere forsigtige og stemte nej til flere af projekterne. Aftens nej-hatte tilfaldt ny borgerlige og Erik Høgh-Sørensen, som står uden for partierne.

Ved tidligere afstemninger om vind og sol er der blevet stemt på kryds og tværs af partierne og det sker også igen, når et mindretal af borgere, der aktivt er imod har talt.

Spørgsmålet er så om politikerne vil gå med det tavse flertal eller fortsætter med at give mindretallet af kommunens borgere vetoret over, om der skal sættes nye vindmøller og solcelleparker op.

Det vil formentlig blive de konservative som bliver udslagsgivende for, hvor mange projekter der kommer videre til næste runde med miljørapport, lokalplan og kommunetillæg.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har deltaget i høringen med en anbefaling til Temaplanen for vedvarende energi og hvilken af de mange projekter, som Hjørring Kommune bør arbejde videre med.

Posted in Nyheder

Vindmøller har national samfundsinteresse

Posted on by

Der er et stort behov for at øge mængden af vindenergi – både decentralt på land og på havet for at dække det nuværende elforbrug og for at gennemføre planerne om en elektrificering af større dele af produktionen, varmeforsyningen, transporten og til brug i elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og andre Power-to-X-brændsler. Derudover skal der meget mere fokus på udbygning af transmissionsnettet.

Krigen i Ukraine udstiller mange års forkerte politiske prioriteringer på forsyningsområdet med godkendelse af lange gasrørledninger, fordi gassen var billig og mere klimavenlig end olie og kul. Nu skal vi være uafhængige af russisk kul, gas og olie, siger politikerne nærmest panisk. Det har Vendsyssel Energi- og Miljøforening og andre ellers sagt i over 20 år på grund af klimaproblematikken. Der skal mere fart på opstilling af vedvarende energi og det skal ske decentralt, der hvor forbruget sker.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er bedre at fortsætte med at aftage russisk gas, når skaden er sket – hvis ellers Putin vil – og så afvikle gasforbruget så hurtigt, det er muligt og erstatte det med energibesparelser, vedvarende energi, som er suppleret med fornybar energi, som biogas og træflis, uden at inddrage problematiske stater som Qatar og Saudi-Arabien eller forurenende amerikansk skifergas og olie fra tjæresand, som nye leverandører.

Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt, at varmeplanlægningen hurtigst muligt kommer i gang i alle kommuner, så alle de, som i mange år var mere eller mindre tvunget til opvarmning med gas fra det kollektive gasnet, kan få et overblik over, hvor og hvornår der bliver mulighed for fjernvarme, eller om de straks skal udskifte deres gasfyr med egen varmepumpe.

Der er brug for, at politikerne i kommunerne træder ind i klimakampen nu. De skal tage ansvar og beslutning om flere vindmølleprojekter. Danmarks nationale klimamålsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Derfor nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter på grund af ”små” lokale borgergruppers modstand.

De underskriftindsamlinger, som Vendsyssel Energi- og Miljøforenings har set er generelt under al kritik, og i flere tilfælde er det vanskeligt at identificere underskriveren. Underskriftindsamlinger bør nytænkes i en ny offentlig digital variation.

Så længe vi forestiller os, at den store grønne omstilling kun handler om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder, når vi aldrig i mål. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer, fordi man har velstand? Konsekvensen af stigende bilisme er, at vi skal udbygge vejnettet. I fremtiden bør der også kun betales kørselsfradrag til dem, som benytter kollektiv transport.

Landvindmøller er den billigste form for elproduktion. Temaplanlægning i kommunerne har vist, at der er nok af projekter. Mange projekter bliver stemt ned af kommunalpolitikerne, fordi andre hensyn vægter højere, og lokalpolitikerne ikke tænker strømmen i stikkontakten som national forsyningssikkerhed. Et andet problem er, at kommunalpolitikerne bor for tæt på deres vælgere og har tendens til at lade sig påvirke af naboer og vindmøllemodstandere, som bare altid er imod.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse er, at vindmøllemodstanderne er forholdsvis få, aktive og meget højrøstede. Der er altid nogen, som er imod, når forandringens vinde blæser. Modsat den øvrige befolkning, som ifølge meningsmålinger generelt er positivt stemt, men passive i debatten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at vedvarende energi skrives ind i planloven, som en national samfundsmæssig interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at opstille de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven, skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse, kulturarv og bosætning. For solcelleanlæg, som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør det være et krav at bruge bygningernes tage.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at VE-loven bliver genbesøgt politisk så loven giver mulighed for, at kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv, tilbydes lokalt medejer-fællesskab. Derudover bør kompensationsordningen for naboer ikke medføre kontant udbetaling, men medejerskab af vindmøllen, som overleveres til den nye ejer ved salg af ejendommen.

Vi har set politikerne kan handle hurtigt og effektivt på kriser, når det gælder Covid-19, krig i Ukraine og finanskriser. Nu mangler vi bare, der handles konsekvent på klimakrisen, hvor verdenssamfundet ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har tre år til at realisere særdeles drastiske drivhusgasreduktioner, hvis vi ellers vil undgå katastrofale klimaforandringer – og så skal vi også lige huske at ændre vores livsstil. For grøn omstilling af energi bliver meget lettere, når vi forbruger mindre og genbruger mere.

Posted in Nyheder