Tag Archives: solceller

Stor interesse for at opstille sol og vind i Hjørring Kommune

Posted on by

Onsdag d. 21. juni kl. 18.00 skal Hjørring Kommunes byråd politisk behandle, hvilke ansøgninger om opstilling af solcelleanlæg og vindmøller i Hjørring Kommune skal sendes i 4 ugers høring til videre behandling.

Kommunen har modtaget 42 ansøgninger med i alt ca. 3.000 ha solceller og 70 vindmøller fordelt på 37 områder. Områderne er fordelt på:

  • 22 solcelleparker
  • 8 vindmølleparker
  • 7 energiparker med kombination af solceller og vindmøller

Før beslutningen i byrådet har administrationen gennemført en screening af de enkelte ansøgninger i forhold til sammenhæng med varme- og energiplanen, ejerskabsform og organisering, økonomisk gevinst for lokalområdet samt natur-, landskabs-, kulturarvs- og landbrugsinteresser.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at vi skal have meget mere vedvarende energi sat op, samtidig med, at vi bruger så få hektar jord som muligt. Der bliver rift om landarealerne i fremtiden. Derfor er et parameter, som klima, MegaWatt pr. hektar jord, samt nedtagning af ældre vindmøller og lokal naboinddragelse meget vigtigt; natur og landbrugsinteresser ligeværdige og udsyn fra kulturarv, som Børglum Kloster mindre vigtigt.

Som udgangspunkt fylder solcelleanlæg 34 gange mere end vindmøller for at producere en MWh. Er der landspolitisk vilje til det, kan solcellerne fornuftigt placeres på tagene. Uden at have læst ansøgningerne og vurderet de enkelte projektområder kan feltet med hensyntagen til kommuneplanen indskrænkes til 8 til 10 projekter, bestående af rene vindmølleprojekter samt hybridanlæg med sol og vind, så produktionsbalancen i kommunen mellem vind og sol holdes i balance med 80 procent vind og 20 procent sol.

Sidst der var ansøgningsrunde i 2020, kom der 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 ansøgninger om solceller. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller. Politikkerne og byrådet sagde dengang ”dur ikke” til mere vedvarende energi. Af de 14 ansøgninger kom kun et enkelt projekt igennem nåleøjet.

Et andet projekt, vindmøller på Hirtshals Havn i forbindelse med fremtidig havneudvidelse, er underligt nok behændigt gået uden om ansøgningsrunderne og indskrevet i Kommuneplan tillæg 6 – Vindmølle- og solenergiplanlægning i Hjørring Kommune, som efterfølgende er blevet ophævet af Planklagenævnet. Det betyder, at kommuneplantillægget ikke længere gælder, og at de hidtidige strategier og retningslinjer i kommuneplan 21 er gældende igen.

Opfølgning

På byrådsmødet valgte politikerne at sende 34 af de 37 projekter videre til fordebat, borgermøde og 4 ugers høring. De 3 projekter der blev valgt fra dækkede 3 vindmøller og 221 hektar solcelleareal.

Socialdemokratiet boblede mest over på byrådsmødet godt efterfulgt af de konservative. Venstre var mere forsigtige og stemte nej til flere af projekterne. Aftens nej-hatte tilfaldt ny borgerlige og Erik Høgh-Sørensen, som står uden for partierne.

Ved tidligere afstemninger om vind og sol er der blevet stemt på kryds og tværs af partierne og det sker også igen, når et mindretal af borgere, der aktivt er imod har talt.

Spørgsmålet er så om politikerne vil gå med det tavse flertal eller fortsætter med at give mindretallet af kommunens borgere vetoret over, om der skal sættes nye vindmøller og solcelleparker op.

Det vil formentlig blive de konservative som bliver udslagsgivende for, hvor mange projekter der kommer videre til næste runde med miljørapport, lokalplan og kommunetillæg.

Posted in Nyheder

Vindmøller har national samfundsinteresse

Posted on by

Der er et stort behov for at øge mængden af vindenergi – både decentralt på land og på havet for at dække det nuværende elforbrug og for at gennemføre planerne om en elektrificering af større dele af produktionen, varmeforsyningen, transporten og til brug i elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og andre Power-to-X-brændsler. Derudover skal der meget mere fokus på udbygning af transmissionsnettet.

Krigen i Ukraine udstiller mange års forkerte politiske prioriteringer på forsyningsområdet med godkendelse af lange gasrørledninger, fordi gassen var billig og mere klimavenlig end olie og kul. Nu skal vi være uafhængige af russisk kul, gas og olie, siger politikerne nærmest panisk. Det har Vendsyssel Energi- og Miljøforening og andre ellers sagt i over 20 år på grund af klimaproblematikken. Der skal mere fart på opstilling af vedvarende energi og det skal ske decentralt, der hvor forbruget sker.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er bedre at fortsætte med at aftage russisk gas, når skaden er sket – hvis ellers Putin vil – og så afvikle gasforbruget så hurtigt, det er muligt og erstatte det med energibesparelser, vedvarende energi, som er suppleret med fornybar energi, som biogas og træflis, uden at inddrage problematiske stater som Qatar og Saudi-Arabien eller forurenende amerikansk skifergas og olie fra tjæresand, som nye leverandører.

Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt, at varmeplanlægningen hurtigst muligt kommer i gang i alle kommuner, så alle de, som i mange år var mere eller mindre tvunget til opvarmning med gas fra det kollektive gasnet, kan få et overblik over, hvor og hvornår der bliver mulighed for fjernvarme, eller om de straks skal udskifte deres gasfyr med egen varmepumpe.

Der er brug for, at politikerne i kommunerne træder ind i klimakampen nu. De skal tage ansvar og beslutning om flere vindmølleprojekter. Danmarks nationale klimamålsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Derfor nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter på grund af ”små” lokale borgergruppers modstand.

De underskriftindsamlinger, som Vendsyssel Energi- og Miljøforenings har set er generelt under al kritik, og i flere tilfælde er det vanskeligt at identificere underskriveren. Underskriftindsamlinger bør nytænkes i en ny offentlig digital variation.

Så længe vi forestiller os, at den store grønne omstilling kun handler om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder, når vi aldrig i mål. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer, fordi man har velstand? Konsekvensen af stigende bilisme er, at vi skal udbygge vejnettet. I fremtiden bør der også kun betales kørselsfradrag til dem, som benytter kollektiv transport.

Landvindmøller er den billigste form for elproduktion. Temaplanlægning i kommunerne har vist, at der er nok af projekter. Mange projekter bliver stemt ned af kommunalpolitikerne, fordi andre hensyn vægter højere, og lokalpolitikerne ikke tænker strømmen i stikkontakten som national forsyningssikkerhed. Et andet problem er, at kommunalpolitikerne bor for tæt på deres vælgere og har tendens til at lade sig påvirke af naboer og vindmøllemodstandere, som bare altid er imod.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse er, at vindmøllemodstanderne er forholdsvis få, aktive og meget højrøstede. Der er altid nogen, som er imod, når forandringens vinde blæser. Modsat den øvrige befolkning, som ifølge meningsmålinger generelt er positivt stemt, men passive i debatten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at vedvarende energi skrives ind i planloven, som en national samfundsmæssig interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at opstille de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven, skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse, kulturarv og bosætning. For solcelleanlæg, som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør det være et krav at bruge bygningernes tage.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at VE-loven bliver genbesøgt politisk så loven giver mulighed for, at kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv, tilbydes lokalt medejer-fællesskab. Derudover bør kompensationsordningen for naboer ikke medføre kontant udbetaling, men medejerskab af vindmøllen, som overleveres til den nye ejer ved salg af ejendommen.

Vi har set politikerne kan handle hurtigt og effektivt på kriser, når det gælder Covid-19, krig i Ukraine og finanskriser. Nu mangler vi bare, der handles konsekvent på klimakrisen, hvor verdenssamfundet ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har tre år til at realisere særdeles drastiske drivhusgasreduktioner, hvis vi ellers vil undgå katastrofale klimaforandringer – og så skal vi også lige huske at ændre vores livsstil. For grøn omstilling af energi bliver meget lettere, når vi forbruger mindre og genbruger mere.

Posted in Nyheder