Olie og gas

Stop for udvinding af olie og gas

Opdateret den 6. juli 2021

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden 2012 arbejdet for, at den ottende udbudsrunde aflyses og olieselskaberne fremover ikke længere inviteres til udbudsrunder om olie- og gasefterforskning i danske farvande, der giver ret til olie og gasudvinding efter 2050, og at Åben Dør – ordningen straks nedlægges.

Et stort politisk flertal blev den 3. december 2020 enige om, at Åben dør-proceduren skal nedlægges. Det betyder at 8. udbudsrunde aflyses, og at der ikke skal være flere udbudsrunder i fremtiden.

Samtidig bliver årets sidste dag i 2050 endegyldig slutdato for alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til olie- og gasindvinding i Danmark, fremgår det af en politisk aftale.

Ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund er i høring frem til 20. august 2021.

Det forventes, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2022.

Lovforslaget vil medføre, at efterforskning og indvinding af olie og gas (kulbrinter) ikke vil kunne finde sted i Danmark efter den 31. december 2050.

Med vedtagelse af lovforslaget vil eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, ikke kunne meddeles eller forlænges ud over slutdatoen. Det betyder også at der ikke fremover vil kunne meddeles tilladelser ved brug af udbudsrunder eller ved brug af Åben Dørordningen.

Der vil dog være en lille kattelem, som giver mulighed for at der kan afholdes minirunder for specifikke områder på initiativ af en uopfordret ansøgning fra et energiselskab. Desuden kan nuværende rettighedshaver søge om tilladelse til efterforskning i et tilstødende område.

Læs artiklen Endeligt punktum for produktion af olie og gas i Nordsøen

Det giver ikke nogen mening at fortsætte efterforskning efter olie og gas, når FNs målsætning er at begrænse udledning af klimagasser til en mængde, der sikrer en temperaturstigningen til 2 grader eller derunder.
Ifølge klimaforskerne bør 80 procent af alle kul, olie og gas forekomster, der allerede er fundet i verden forblive i undergrunden.

Af miljømæssige årsager mener vi, at energiselskaberne ikke fremover må benytte sig af hydraulisk frakturering, der medvirker til øget produktion, fordi olie og gas ved frakturering nemmere kan løbe til borebrønden.

Hydraulisk frakturering foregår ved, at en væske med en cocktail af forskellige giftige kemikalier under stort tryk pumpes ned i undergrunden, så der dannes lange sprækker, der holdes åbne med små sandkorn.

Åben dør-proceduren giver energiselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas. Åben Dør-proceduren blev etableret i februar 1997, som et supplement til det eksisterende system med udbudsrunder.

Siden etableringen af Åben Dør-proceduren er der meddelt 27 tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas.

VLAK-regeringen lukkede den 22. februar 2018 for olie- og gasefterforskning på land og i indre danske farvande.  Ifølge Nordsøaftalen af 3. december 2020 bliver et Åben Dør-området i Nordsøen på 23.380 km2 nedlagt. Der foretages ændring af undergrundsloven, således at muligheden for udbudsrunder fjernes. Dermed indskrænkes det samlede, geografiske potentielle for olie- og gasområder væsentligt.

I stedet udlægges Nordsøen til udbygningsområde for havvindmøller og enkelte beskyttede havnaturområder.

Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet.

Nu 23 år efter er døren heldigvis blevet lukket for altid, og om 30 år er jagten efter olie og gas i Nordsøen også slut.

Den socialdemokratiske regering valgte den 16. januar 2020 at udskyde den ottende udbudsrunde til efter den kommende klimahandlingsplan. Økonomisk har skatteministeriet skønnet, at staten kan hente indtægter for omkring to milliarder kroner ved en ottende udbudsrunde.

Danmarks samlede indtægter fra olie og gasindvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2018 til ca. 514 mia. kr. De samlede indtægter for 2018 er opgjort til 8,4 mia.kr, som er 0,8 pct. af Danmarks samlede skatteindtægter og afgifter.

Staten generer indtægter fra Nordsøaktiviteterne primært gennem skatteindtægter og udbytte fra Nordsøfonden.

Har du lyst til at læse mere om statens indtægter, investeringer og omkostninger på olie og gasområedet, kan du læse derom her:  Ansvarsområder olie og gas 

Klimarådet: Klimagevinst ved at aflyse 8. udbudsrunde

Selv om klimagevinsten ved mindre produktion af dansk olie og gas delvist udvandes af øget produktion i andre lande, vurderer Klimarådet, at der er klare klimamæssige argumenter for aflysning af 8. og efterfølgende udbudsrunder, herunder for at styrke troværdigheden om en ambitiøs dansk klimapolitik og Danmark som foregangsland.

Klimarådets analyse sandsynliggør, at hver gang Danmark reducerer olie- og gasproduktionen svarende til 1 ton CO2, vil udledninger fra udenlandsk olie og gas øges med omtrent 0,8 ton. Det efterlader en gevinst for klimaet på 0,2 ton CO2. En gevinst, der kun kan blive større, hvis Danmark inspirerer andre lande til at følge efter.

Kampen om olien er tema den 7. juli i Orientering på P1. Miljøjournalist Karen Hjulmand kommer godt rundt om Olieæraen. Udsendelsen starter 55.10 med en debat om den ottende udbudsrunde. Hun tager derefter en tur tilbage til oliekrisen i henholdsvis 1973 og 1979, hvor Danmark bliver hårdt ramt på grund af importeret fossilt energiforbrug – uden tanke på forsyningssikkerhed.

Udsendelsen giver et indblik i alternativerne, når vi skal væk fra olieforbruget. Til slut tager udsendelsen os til USA, hvor Donald Trump måtte købe olie og lagre det for at fastholde olieprisen i forbindelse med Corona krisen.

Der var kun én ansøger til 8. udbudsrunde i Nordsøen

Først var der 5 ansøgninger fra 4 selskaber. Nu er der kun det britiske selskab Ardent Oil tilbage med to ansøgninger. Først trak det store franske energiselskab Total sin ansøgning tilbage. Total er den klart største operatør i Nordsøen. Efterfølgende trak selskaberne Lundin Norway og Mol Dania også deres ansøgning tilbage fra 8. udbudsrunde.

Der er heller ikke miljømæssige argumenter for at fastholde dansk olieproduktion. Nye tal fra den norske analyse- og rådgivningsvirksomhed Rystad Energy viser at dansk produceret olie og gas udleder langt mere CO2 end det globale gennemsnit – og mere end tre gange så meget som norsk olieproduktion.

Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt.

I en ny prognose den 7. september 2021 vurderer Energistyrelsen at olieproduktionen i 2021 bliver ca. 68.000 tønder olie pr. dag. Det er en nedskrivning på 14 pct. i forhold til sidste års skøn, der hovedsagelig skyldes, at styrelsen forventer en mindre produktion på nogle af de større felter. Efter 2022 ventes olieproduktionen igen at stige, så den i 2025 er 42 pct. højere end i 2021.

Den forventede mængde naturgas, som bliver hentet op af dybet i 2021 vurderes at udgøre 0,8 mia. Nm3 svarende til 14.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. Det er en nedskrivning på 23 pct. sammenlignet med sidste års prognose, og tilsvarende er den femårige salgsprognose nedskrevet med 30 pct. I 2025 ventes produktionen af naturgas at være 2,7 mia. Nm3 svarende til 247 pct. højere end i 2021.

Energistyrelsens nedskrivningen skyldes i høj grad Covid19, der blandt andet har forsinket genopbygningen af Tyrafeltet, som forventes at være afsluttet i løbet af 2023. Danske og svenske forbrugere vil i stedet få naturgas fra Tyskland, fra gaslagrene i Danmark og fra biogas, der i stigende mængder tilføres gasnettet.

Energistyrelsen offentliggør samtidig en ny ressourceopgørelse, der opskriver de samlede reserver og betingede ressourcer af olie i den danske del af Nordsøen med 14 mio. m3 til i alt 146 mio. m3 olie pr. 1. januar 2021. Omvendt er gasressourcerne nedjusteret med 2 mia. Nm3 til 74 mia. Nm3salgsgas i forhold til sidste års opgørelse.

Værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks Bruttonationalproduktet (BNP) og velfærd.

I en analyse fra Danmarks Statistik fra den 9. december 2020 bliver de økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding beskrevet.

I analysen fremgår det blandt andet at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr.

Estimatet afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år.

Ved et mellemniveau for de fremtidige priser varierer værdien mellem 46,9 og 87,1 mia. kr., mens de fremtidige priser ved et højt prisniveau giver værdier på mellem 91,9 og 178,2 mia. kr.

I 2018 udledte olie og gas aktiviteterne i Nordsøen inklusiv boreriggens gasafbrænding af sikkerhedsmæssige grunde (flaring) 1,4 mio. ton CO2. Udledninger svarer til 4 pct. af de samlede årlige udledninger af CO2 i Danmark

Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2.

Nordsøfondens seneste årsrapport

Opdateret den 22.05.2021

Nordsøfonden ejes af staten og deltager med 20 pct. i alle licenserne på dansk område og er blandt andet partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige kommercielle partnere, Total (43,2 %), Noreco (36,8 %) og Nordsøfonden (20 %). DUC stod i 2020 for omkring 85 procent af den danske olie og gasproduktion. I 2019 var det næsten 90 procent.

Samarbejdet mellem DUC-partnerne, herunder stemmeregler, er som i alle øvrige licenser reguleret i en fortrolig samarbejdsaftale (Joint Operating Agreement).

Med hensyn til Nordsøfondens stemmeafgivelse følger det af de specielle bemærkninger til § 2 i loven om Nordsøenheden og Nordsøfonden

2020 var et udfordrende år for Nordsøfonden og 2021 forventes ikke at blive bedre fremgår det af Nordsøfondens Årsrapport 2020.

På grund af udgifter på 800 mio. kr. til genombygning af Tyra feltet og et generelt fald af olieprisen på grund af Corona krisen blev der ikke betalt udbytte til staten i 2020, men derimod optaget statslige lån på 500 mio. kr. Dog betalte Nordsøfonden i 2020 263 mio. kr. i kulbrinteskatter.

Nordsøfondens nettoresultat for 2020 blev et overskud på 125 mio. kr. mod et overskud på 565 mio. kr. i 2019.

Det fremgår af årsrapporten fra 2019 at der er benyttet en ny metode i Halfdan feltet – den såkaldte fishbone Dreamliner-teknologi.

Med denne teknologi spules en række 12 meter lange ”nåle” ud i kalklagene i de yderste ca. 1.000 meter af den vandrette boring. På denne måde skabes kanaler fra boringen ud i kalklagene, som olien og gassen kan strømme gennem ind i boringen.

Fishbone-metoden skulle være et meget mere kemikaliefrit alternativ til fracking og mere omkostningseffektiv end de traditionelle metoder.

Det er første gang denne type teknologi er anvendt i Danmark. Udviklingen i produktionen fra boringen overvåges for at vurdere, om teknologien med fordel kan anvendes i andre boringer i fremtiden.

Følg os også på Facebook: