Olie og gas

Stop for udvinding af olie og gas

Opdateret den 13. februar 2022

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden 2012 arbejdet for, at den ottende udbudsrunde aflyses og olieselskaberne fremover ikke længere inviteres til udbudsrunder om olie- og gasefterforskning i danske farvande, der giver ret til olie og gasudvinding efter 2050, og at Åben Dør – ordningen straks nedlægges.

Torsdag den 2. december 2021 gik vores ønsker i opfyldelse da lov om anvendelse af Danmarks undergrund blev ændret med stop for efterforskning og indvinding af kulbrinter efter 2050, stop for nye udbudsrunder vedrørende efterforskning og indvinding af kulbrinter samt indskrænkning af olie- og gasområdet i Nordsøen m.v.

Ændringerne i undergrundsloven skete ifølge en politiske aftale, som blev indgået 3. december 2020 af regeringen, De Radikale, SF, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Partierne blev dengang også enige om at opgive den planlagte ottende udbudsrunde. Den ville have medført, at olie- og gasproduktionen fortsatte til midten af 2050’erne.

Lovforslaget vil medføre, at efterforskning og indvinding af olie og gas (kulbrinter) ikke vil kunne finde sted i Danmark efter den 31. december 2050.

Med vedtagelse af lovforslaget vil eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, ikke kunne meddeles eller forlænges ud over slutdatoen. Det betyder også at der ikke fremover vil kunne meddeles tilladelser ved brug af udbudsrunder eller ved brug af Åben Dør-ordningen.

Der vil dog være en lille kattelem, som giver mulighed for at der kan afholdes minirunder for specifikke områder på initiativ af en uopfordret ansøgning fra et energiselskab. Desuden kan nuværende rettighedshaver søge om tilladelse til efterforskning i et tilstødende område.

I Nordsøens 50-årige historie har mere en 90 pct. af de givne tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter været givet gennem enten udbudsrunder eller Åben Dør-ordningen, som begge nu afskaffes med lovforslaget. Således har der været tildelt ganske få tilladelser – i alt 10 – gennem minirunde- eller naboblokprocedurerne, og i skrivende stund er der kun to tilbage.

Såfremt en energivirksomhed vil ansøge via en af de resterende tilladelsesprocedurer, vil det blive en politisk beslutning, hvorvidt der skal gives tilladelse, og forligskredsen bag Nordsøaftalen skal inddrages i en sådan beslutning.

Åben dør-proceduren gav energiselskaberne mulighed for løbende at søge om tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og naturgas. Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet.

Siden etableringen af Åben Dør-proceduren er der meddelt 27 tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas.

VLAK-regeringen lukkede den 22. februar 2018 for olie- og gasefterforskning på land og i indre danske farvande efter massiv modstand af skiffergas efterforskning ved Dybvad og olie efterforskningsboringer på Lolland og Falster.

Danmarks samlede indtægter fra olie og gasindvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2018 til ca. 514 mia. kr. De samlede indtægter for 2018 er opgjort til 8,4 mia.kr, som er 0,8 pct. af Danmarks samlede skatteindtægter og afgifter.

Staten generer indtægter fra Nordsøaktiviteterne primært gennem skatteindtægter og udbytte fra Nordsøfonden.

Har du lyst til at læse mere om statens indtægter, investeringer og omkostninger på olie og gasområdet, kan du læse derom her:  Ansvarsområder olie og gas 

Alliance vil sætte en global stopdato for olie og gas

Ifølge klimaforskerne bør 80 procent af alle kul, olie og gas forekomster, der allerede er fundet i verden forblive i undergrunden. I den forbindelse har Danmark taget initiativ til platformen Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), som fik betydelig anerkendelse på det netop overståede COP26 i Glasgow.

Medlemmerne af BOGA forpligter sig til at afslutte ”nye koncessioner, licens- eller leasingrunder” samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas, der er i overensstemmelse med Parisaftalen.

I stedet for olie- og gasudvinding udlægges Nordsøen til udbygningsområde for havvindmøller og enkelte beskyttede havnaturområder.

CO2 lagring i undergrunden

Efter i årtier har hentet fossilt energi op af havbunden kan energiselskaberne nu se frem til geologisk lagring af affaldsproduktet CO2 i de tomme oliereservoirer i Nordsøens undergrund.

CCS, Carbon Capture og Storage hedder strategien med at indfange CO2 i røgen fra affaldsforbrændingsanlæg, fossile kraftværker, cementfabrikker og anden sværindustri for derefter at transportere den via rørledninger eller med tankvogne og skib til deponering i undergrunden.

Med vedtagelse af lovforslaget den 16. december 2021 er der sket et væsentligt brud på det, i dansk miljøpolitik, grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden.

For offshore branchen ligner det et nyt energieventyr. Først leverer man samfundet velstand og CO2-forurening i årtier ved at hente olie og gas op af havbunden, og derefter vil branchen tjene penge på at returnere affaldsproduktet CO2 tilbage til undergrunden.

Med klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20 juni 2020 har alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, besluttet, at fangst og lagring/deponi af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks kli­mapolitiske mål.

Fremover skal der være mulighed for fangst, transport og lagring/deponi af CO2 i Danmark, samt mulighed for at transportere CO2 på tværs af landegrænser, under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.

I forbindelse med CCS-strategien har COWI udarbejdet en undersøgelse af erfaringerne med CCS af betydning for sikkerhed, natur og miljø.

Ifølge undersøgelsen er der ikke fundet eksempler på uheld ved geologiske CO2 deponering. Om sandsynligheden for udslip fremhæves det, at lagrene skal være velanalyserede med en systematisk overvågning og være placeret i områder, hvor der er lav tektoniske aktivitet, så vurderes risikoen for udslip af CO2 for værende meget lille.

Læs mere i CO2 fangst og deponering i undergrunden.

Klimarådet: Klimagevinst ved at aflyse 8. udbudsrunde

Selv om klimagevinsten ved mindre produktion af dansk olie og gas delvist udvandes af øget produktion i andre lande, vurderer Klimarådet, at der er klare klimamæssige argumenter for aflysning af 8. og efterfølgende udbudsrunder, herunder for at styrke troværdigheden om en ambitiøs dansk klimapolitik og Danmark som foregangsland.

Klimarådets analyse sandsynliggør, at hver gang Danmark reducerer olie- og gasproduktionen svarende til 1 ton CO2, vil udledninger fra udenlandsk olie og gas øges med omtrent 0,8 ton. Det efterlader en gevinst for klimaet på 0,2 ton CO2. En gevinst, der kun kan blive større, hvis Danmark inspirerer andre lande til at følge efter.

Kampen om olien er tema den 7. juli i Orientering på P1. Miljøjournalist Karen Hjulmand kommer godt rundt om Olieæraen. Udsendelsen starter 55.10 med en debat om den ottende udbudsrunde. Hun tager derefter en tur tilbage til oliekrisen i henholdsvis 1973 og 1979, hvor Danmark bliver hårdt ramt på grund af importeret fossilt energiforbrug – uden tanke på forsyningssikkerhed.

Udsendelsen giver et indblik i alternativerne, når vi skal væk fra olieforbruget. Til slut tager udsendelsen os til USA, hvor Donald Trump måtte købe olie og lagre det for at fastholde olieprisen i forbindelse med Corona krisen.

Der var kun én ansøger til 8. udbudsrunde i Nordsøen

Først var der 5 ansøgninger fra 4 selskaber. Nu er der kun det britiske selskab Ardent Oil tilbage med to ansøgninger. Først trak det store franske energiselskab Total sin ansøgning tilbage. Total er den klart største operatør i Nordsøen. Efterfølgende trak selskaberne Lundin Norway og Mol Dania også deres ansøgning tilbage fra 8. udbudsrunde.

Der er heller ikke miljømæssige argumenter for at fastholde dansk olieproduktion. Nye tal fra den norske analyse- og rådgivningsvirksomhed Rystad Energy viser at dansk produceret olie og gas udleder langt mere CO2 end det globale gennemsnit – og mere end tre gange så meget som norsk olieproduktion.

Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt.

I en ny prognose den 7. september 2021 vurderer Energistyrelsen at olieproduktionen i 2021 bliver ca. 68.000 tønder olie pr. dag. Det er en nedskrivning på 14 pct. i forhold til sidste års skøn, der hovedsagelig skyldes, at styrelsen forventer en mindre produktion på nogle af de større felter. Efter 2022 ventes olieproduktionen igen at stige, så den i 2025 er 42 pct. højere end i 2021.

Den forventede mængde naturgas, som bliver hentet op af dybet i 2021 vurderes at udgøre 0,8 mia. Nm3 svarende til 14.000 tønder olieækvivalenter pr. dag. Det er en nedskrivning på 23 pct. sammenlignet med sidste års prognose, og tilsvarende er den femårige salgsprognose nedskrevet med 30 pct. I 2025 ventes produktionen af naturgas at være 2,7 mia. Nm3 svarende til 247 pct. højere end i 2021.

Energistyrelsens nedskrivningen skyldes i høj grad Covid19, der blandt andet har forsinket genopbygningen af Tyrafeltet, som forventes at være afsluttet i løbet af 2023. Danske og svenske forbrugere vil i stedet få naturgas fra Tyskland, fra gaslagrene i Danmark og fra biogas, der i stigende mængder tilføres gasnettet.

Energistyrelsen offentliggør samtidig en ny ressourceopgørelse, der opskriver de samlede reserver og betingede ressourcer af olie i den danske del af Nordsøen med 14 mio. m3 til i alt 146 mio. m3 olie pr. 1. januar 2021. Omvendt er gasressourcerne nedjusteret med 2 mia. Nm3 til 74 mia. Nm3salgsgas i forhold til sidste års opgørelse.

Værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks Bruttonationalproduktet (BNP) og velfærd.

I en analyse fra Danmarks Statistik fra den 9. december 2020 bliver de økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding beskrevet.

I analysen fremgår det blandt andet at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr.

Estimatet afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år.

Ved et mellemniveau for de fremtidige priser varierer værdien mellem 46,9 og 87,1 mia. kr., mens de fremtidige priser ved et højt prisniveau giver værdier på mellem 91,9 og 178,2 mia. kr.

I 2018 udledte olie og gas aktiviteterne i Nordsøen inklusiv boreriggens gasafbrænding af sikkerhedsmæssige grunde (flaring) 1,4 mio. ton CO2. Udledninger svarer til 4 pct. af de samlede årlige udledninger af CO2 i Danmark

Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2.

Nordsøfondens seneste årsrapport

Nordsøfondens årsrapport 2021

Opdateret den 25.10.2022

  • Stigende energipriser medvirkede til Nordsøfonden overskud i 2021 på 341 mio. kr.
  • Nordsøfonden har betalt 14 mio. kr. til staten i selskabs- og kulbrinteskatter.
  • Der er ikke overført udbytte til staten, men derimod optaget yderligere statslån på 500 mio.

Nordsøfonden ejes af staten og deltager med 20 pct. i alle licenserne på dansk område og er blandt andet partner i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) med de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige kommercielle partnere, Total (43,2 %), Noreco (36,8 %) og Nordsøfonden (20 %). DUC stod i 2020 for omkring 85 procent af den danske olie og gasproduktion. I 2019 var det næsten 90 procent.

Samarbejdet mellem DUC-partnerne, herunder stemmeregler, er som i alle øvrige licenser reguleret i en fortrolig samarbejdsaftale (Joint Operating Agreement).

Med hensyn til Nordsøfondens stemmeafgivelse følger det af de specielle bemærkninger til § 2 i loven om Nordsøenheden og Nordsøfonden

2020 var et udfordrende år for Nordsøfonden og forventninger var ikke store til et bedre resultat i 2021. Men sådan gik det ikke fremgår det af Nordsøfondens årsrapport 2021. Gaspriserne steg allerede 2021 til et niveau, der ikke tidligere er set. De stigende priser og Covid-19 påvirkede Nordsøfondens forretning positivt. Det betød et bedre overskud end forventet i 2021.

De stigende priser i 2021 har betydet, at Nordsøfonden gik ud af året med et overskud på 341 mio. kr. samtidigt med, at produktionen har været lav som følge af nedlukningen af Tyra feltet. Nordsøfondens samlede omsætning nåede op på 2,5 mia. kr., idet Nordsøfondens andel af produktionen i DUC udgjorde 4,1 mio. tønder olie og 2,1 mio. MWh gas.

Der er ikke overført udbytte til staten, men derimod optaget yderligere statslån på 500 mio. kr. til finansiering af genopbygningen af Tyra feltets anlæg. I Nordsøfondens regnskab indgår til gengæld betalte selskabs- og kulbrinteskatter af produktionen af olie og gas til staten med 14 mio. kr.

Genopbygningen af Tyra feltet var i 2021 fortsat Nordsøfondens væsentligste aktivitet. Først i vintersæsonen 2023/24 forventes genopbygningen af Tyra naturgasfeltet i den danske del af Nordsøen at være afsluttet.

I projekt Bifrost vil Nordsøfonden sammen med partnerne udvikle potentialet for lagring af CO2 offshore.

Det skal ske ved genbrug af eksisterende infrastruktur på DUC’s Harald felt i den danske del af Nordsøen.

Det forventes, at Bifrost projektet ved opstart i 2027 vil have en lagringskapacitet på 3 mio. tons CO2 om året. Til sammenligning skal Danmark skære omtrent 20 mio. tons på den samlede udledning af drivhusgasser for at nå reduktionen på 70 procent i 2030. Bifrost projektet forventes dermed at kunne levere 15 procent af denne reduktion.

Nordsøfonden har i 2021 anvendt 16 mio. kr. på efterforsknings- og vurderingsaktiviteter.

Krigen i Ukraine har medført en markant stigning i olie- og gaspriserne. Derfor mener Nordsøfonden og det er umuligt at spå om udviklingen de kommende år. Nordsøfondens resultat er stærkt afhængigt af de løbende olie- og gaspriser.

Den igangværende genopbygning af Tyra feltets anlæg medfører fortsat en reduceret produktion i DUC og forventet udgifter på omkring 1 milliard kr. til genopbygningen af Tyra feltet, hvilket er omkring 25 procent højere end i 2021.

Følg os også på Facebook: