Category Archives: Ikke kategoriseret

Stort potentiale i flere vindmøller og bedre udnyttelse af overskuds el

Mange mennesker har undret sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan.

Det gør danske vindmøller blandt andet af hensyn til flaskehalse i det tyske elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion.

Vindmøllerne står også stille, fordi vindmøller kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkurrer vindmøller på lige fod med elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til el-systemet.

Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregulere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af begrænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.

Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningerne. Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vindmøller betales for at stå stille, skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i et svar i Folketinget.

I den forbindelse har Energinet oplyst, at ud af en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3 pct. af det samlede danske elforbrug.

Som det fremgår er det nødvendigt at nedregulere vindmøller, som følge af begrænsninger i elnettet, men det er regeringens ambition, skriver Dan Jørgensen, at udvikle el-systemet, så det kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag. 

På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien og Vestkystforbindelsen til Tyskland hjælpe. På længere sigt skal vi have udviklet de Power to X teknologier, der gør det muligt at lagre strømmen til andet eller senere brug.

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, der omdanner el til flydende eller gasholdige brændsler. På den måde kan PtX medvirke til at skabe balance i et energisystem, der er baseret på vind og sol.

PtX starter altid med, at grøn strøm konverteres via elektrolyse til brint. For at konvertere brint til andre brændstoffer, som syntetisk metan, der kan bruges direkte i naturgasnettet eller metanol og lignende, kræves der tilføres af kulstof, oftest i form af CO2. Her er det oplagt i første omgang, at udnytte den mængde CO2, som kraftværkerne eller som biogasanlæggene i dag udleder til atmosfæren, for at kunne opgradere biogas til naturgaskvalitet.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ønsker vi afsat flere midler til forskning og udvikling af PtX, fordi vi mener PtX bliver et afgørende element i omstillingen væk fra fossile brændsler på længere sigt. Endvidere mener vi, en politik der fremmer efterspørgsel efter elbiler og varmepumper i fjernvarmen, sammen med flere vindmøller til havs og på land vil hjælpe udviklingen mod et CO2 – neutralt Danmark på rette vej.

I Energinets strategi, ” PTX I DANMARK FØR 2030”, er PtX også fremhævet som et potentiale, der er særligt vigtigt at forløse. Sidste år har en række PtX-projekter i Danmark og udlandet da også begyndt at sætte skub i udviklingen.

Det er også Hirtshals Havnefonds intention, at vindmøllerne på Hirtshals Havn skal købes af nye virksomheder på havnen, som arbejder med at udvikle PtX teknologien.

Læs hele ministerens svar her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/205/svar/1632653/2147894.pdf

Læs Energinets analyse Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv her: https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Analyser/RS-Analyse-April-2019-PtX-i-Danmark-foer-2030

Uheldig ny vindmølleordning vedtaget

Ændring af VE-loven giver naboer til vindmøller penge i hånden i stedet for retten til at blive medejer af vindmøllerne. Vindmølleopstiller, der vinder retten til pristillæg skal også indbetale penge til kommunen i stedet for, at der oprettes lokale fonde i nærområdet. Det mener Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en uheldig udvikling.

Landvindmøller er den billigste måde at producere CO2-neutral elektricitet. I dag dækker vindmøller årligt næsten halvdelen af den producerede el i de danske stikkontakter. Hovedparten kommer fra vindmøller opstillet på land.

Fremtidige vindmøller på land bliver lige om lidt opstillet uden tilskud. Derfor er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at opstille vindmøller på land – men der er et problem! Vindmøllerne skal opstilles i områder, hvor der bor mennesker og nogle af dem tænker ikke på almenvældet og klimaet, men kun på sig selv, når de siger ”not in my backyard.”

Vindmøller er godt for klimaet. Derfor er de fleste danskere også positive over for vindmøller på land. Tilbage i 80’erne og 90’erne var det borgere i lokalområdet, der rejse vindmøllerne og dannede vindmøllelaug. I 2001 var der 1000 vindmøllelaug i Danmark. Efterhånden som vindmøllerne blev større og dyrere var det umuligt for enkeltpersoner at rejse nok penge. Derfor overtog projektudviklere og energiselskaber opgaven.

Med det formål at fremme udbygningen af vindmøller og sikre en hvis form for lokalt ejerskab trådte køberetsordningen i kraft i 2009 sammen med grøn ordning, værditabsordningen og garantifonden.
Kredsen bag energiaftalen fra 2018 har i november sidste år aftalt en række ændringer til VE-loven baseret på en række analyser. De nye regler skal være med til at tilgodese og lukke munden på negative naboer til blandt andet vindmøller. Lovgivningen, med tilhørende bekendtgørelse, forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2020 og gælde for projekter, der udbydes fra 2020.

Ændringer betyder, at køberetsordningen ophører. I stedet bliver der indført en bonusordning, der betyder, at boliger i en afstand fra 4 til 8 gange vindmøllehøjden modtager en skattefri årlig bonus på gennemsnitligt 5.000 kr.
Værditabsordningen fortsætter som i dag med den fornuftige nye mulighed, at ejere indenfor 6 gange vindmøllehøjden kan gøre brug af en option på at sælge ejendommen inden for det første år. Det kræver dog, at ejeren har opnået værditab via værditabsordningen på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi.

Endelig vender Grøn pulje, der blev nedlagt i 2018 delvis tilbage. I lovforslaget fremgår det, at vindmølleprojekter, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud skal indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmølleeffekt til den kommune vindmøllerne er opstillet i. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag.

Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2019 antager, at der på land kan opstilles 226 MW i gennemsnit per år i perioden 2020-2030, det svarer nogenlunde til den historiske udbygning.

I starten af 2019 var der ca. 4.200 landmøller i Danmark, hvor 70 pct. af vindmøllerne er 20 år eller ældre. Det betyder, at der forventes en betydelig nedtagning af gamle møller, især i perioden 2023-2029.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at de beskrevne ændringer i VE-loven er noget makværk. I stedet for at afskaffe køberetsordningen burde politikerne på Christiansborg forbedre ordningen, så det blev interessant for flere danskere at blive medejere af vindmøller.

Energistyrelsen har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det ikke er de nærmeste naboer indenfor 4,5 km området, der køber andele, men mest borger der er bosat i kommunen med en længere afstand til vindmølleprojektet. Det fremgår også af analysen, at produktudviklerne fra energiselskaber i flere tilfælde fordyrer projekterne og på anden vis modarbejder, at der sælges andele og oprettes vindmøllelaug, fordi de selv vil eje vindmøllerne.
I stedet for den tåbelige skattefri bonusordning burde naboerne tilbydes gratis medejerskab af projektet med mindst 2 andele, samt øget ret til at købe flere andele til kostpris og forbedrede skattefordele. Der betales heller ikke bonuspenge til naboer der bor tæt på store svinefarme, højspændingsmaste og motorveje. I stedet kunne værditabsordningen forbedres så taksationsmyndigheden tildelte større erstatninger, hvis der er behov for det.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne, at køberetsordningen fortsatte og 20 pct.- reglen blev hævet, så alle interesserede kunne blive medejere.
Reglen om udbud af ejerandelene gælder først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet og derudover de øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Køberetsordningen burde være udvidet til også at gælde alle borgere i nabokommuner fordi vindmøller oftest opstilles tæt på kommunegrænsen.

Nu bliver køberetsordningen nedlagt og erstattet af en bonusordning, samt en grøn ordning, som formentlig ikke får tilført mange penge fordi vindmøllerne fremover bliver opstillet uden tilskud, som de 4 vindmøller på Hirtshals Havn. Det samme vil formentlig også gøre sig gældende for de nye 8 vindmøller ved Hjortnæs.
Efterspørgslen på andele i vindmølleprojektet på Hirtshals Havn var en kæmpe succes med en efterspørgsel der var dobbelt så stor end de udbudte andele. Vendelboerne vil gerne tage ansvar for flere vindmøller og lokalt ejerskab.

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2019, offentliggjort d. 18. september.

Læs her Notat om køberetsordningen