Den grønne førertrøje

11 nordjyske borgmestre og region Nordjylland har givet hinanden et ambitiøs håndslag på en vision, der betyder, at Nordjylland kan være fossilfrit i 2040. Det er 10 år før hele Danmarks målsætning i 2050 – kunne det ved første øjekast se ud til.

Borgmesterhåndslagene er givet i forbindelse med, at der arbejdes med en fælles “Grøn Energi Nordjylland 2040” strategi, som kan bane vejen til et Nordjylland, der er selvforsynende med vedvarende energi og uafhængig af fossile brændstoffer i 2040.

At borgmester-visionen ser ud til at være mere ambitiøs end de nationale mål, skyldes, at de danske målsætninger omfatter alle sektorer, mens “Grøn Energi Nordjylland 2040” kun omfatter energi- og transportsektoren og eksempelvis ikke landbruget.

Analyse- og scenariearbejdet i den første af de 3 faser af visionen viser, at Nordjylland kan være selvforsynende med vedvarende energi og investeringerne kan skabe over 50.000 jobs.

Nu har politikerne i byrådene i Nordjylland givet tilsagn til fase 2, som handler om at omsætte den fælles vision til ord og målsætninger og de handlinger, som i den 3 og sidste fase, der igangsættes fra 2021 og skal implementere den strategiske energiplan i de kommunale planer.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har kigget nærmere på, hvordan ord og handlinger følges ad i 4 kommuner, der ligger i vores område.

Her står det hurtigt klart i tal fra Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab, at Jammerbugt Kommune har den Grønne Førertrøje på. På vindmølleområdet har de med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne i Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte i 2018 tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Siden 2010 er der sket et fald på 30,5 pct. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct, af CO2 udledningen, eller 1,2 millioner ton CO2. Derefter følger transportområdet som udleder 22,4 pct. af de 2,1 millioner tons.

Hjørring Kommune er med 799.296 tons CO2, eller 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 blandt de fire kommuner. Frederikshavn er med 7,45 tons den kommune blandt de fire, med den laveste CO2 udledning pr. indbygger.

I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2018 højst i Jammerbugt Kommune med 48 pct. Derefter følger Brønderslev Kommune med 32 pct., Hjørring Kommune med 26 pct. og sidst Frederikshavn Kommune med 12 pct.

Det skal dog bemærkes, at borgerne i Jammerbugt Kommune med 2,2 hektar til rådighed pr. indbygger har mest plads at boltre sig på og borgerne i Frederikshavn med lidt over 1 ha. til rådighed pr. indbygger bor tættest.

Generelt har Kommunerne mange gode hensigter og ambitiøse målsætninger beskrevet i deres planlægning. Følger man byrådspolitikkernes arbejde med planlægning for vindmøller, solceller og biogas, så kniber det med at opfylde de gode kommunale målsætninger.

Frederikshavn Kommune har et ønske om at være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030. Frederikshavn kommune har en handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 fra 2014.

I Hjørring kommunes strategiske energiplan sættes der mål og rammer for omstilling af energisystemer frem mod 2025. Målet er, at 75 % af det samlede energiforbrug i 2025 skal komme fra vedvarende energikilder. Det skal ske ved energibesparelser hos virksomheder og borgere, grøn fjernvarme, biogas, vindmøller og solenergi.

Senest har Hjørring Kommune vedtaget en politik, hvor der kun hver fjerde år kan ansøges om opstilling af energianlæg. En politik der vil besværliggøre opstilling af vedvarende energi fremover.

Endvidere har politikerne senest nedstemt et lokalt forankret vindmølleprojekt, selvom kommunen har lokalforankring som krav ved nye projekter. Derudover er der sendt en utilstrækkelig energiplan i høring til erstatning for en tidligere plan fra 2013.

Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune er venstre ledet kommuner og har i dag hverken energi- eller klimaplaner. Alligevel er deres udbygning med vedvarende energi og opstilling af vindmøller, lykkedes bedre end de socialdemokratiske kommuner i Hjørring og Frederikshavn.

Det er en nærliggende tanke, at venstre ledet kommuner er mere venligstillet over for energianlæg, som opstilles på landbrugsjord, hvor der historisk er en vist form for erhvervsmæssigt interesse fællesskab mellem lodsejere og byrådsflertallet.

At opstille vindmøller, biogasanlæg og solcelleparker i det åbne land vil altid betyde større eller mindre gener for de nærmeste naboer. Per automatik vil det også betyde heftige protester fra naboer, som oftest er velstillede byboer, der er flyttet ind i renoverede nedlagte landbrugsbygninger med en romantisk opfattelse om ”Morten Kock idyl” uden støj, evig højsommer, gyldne marker og grønne enge, uden tanke om at de i virkeligheden er flyttet ud i et industriområde.

Der er ingen af de fire kommuner i Vendsyssel, som har klimaplaner for alle sektor områderne, som flugter med Paris aftalen eller de nationale danske mål.

Derfor har Kommunekontaktrådet KKR – Nordjylland, som er en lokal organisering under Kommunernes Landsforening anbefalet, at kommunerne takker ja til Realdania og Den Grønne tænketank Concito´s tilbud om klimaprojektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.”

Med DK2020 tilbydes alle kommuner et forløb, der skaber grundlaget for, at alle kommuner måler og planlægger klimaindsatser efter samme metode, og som gør det muligt for den enkelte kommune at synliggøre en reduktionssti frem mod netto-nul udledning i 2050, som Paris-aftalen har som mål.

Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune er blandt de første 20 kommuner, der i 2019 tilsluttede sig DK 2020. De er ved at lægge sidste hånd på deres klimaplaner, der skal få dem til at leve op til Paris-aftalen. Efterfølgende har Hjørring kommune og Brønderslev Kommune ansøgt om deltagelse.