Author Archives: Medina

En flyafgiftsmodel til gavn for klimaet

Flyrejser bidrager til den menneskabte globale opvarmning og er en af de klimabelastende aktiviteter, som vokser hurtigst. Dette skyldes en globalt voksende efterspørgsel efter flyrejser, som også gør sig gældende i Danmark, blandt andet i form af flere og længere ferierejser med eksotiske rejsemål i sigte. Der er ingen udsigt til, at denne vækst i rejseaktivitet aftager af sig selv. Selvom der sker en løbende teknologisk udvikling af flyene og deres motorer, kan den langt fra opveje væksten.

I 2019 udgav Klimarådet et vurderingsnotat om ”Regulering af flysektoren”. Det fremgår af Klimarådets vurderingsnotat, at flyvning belaster i stigende grad klimaet. Det skyldes både den CO2, som flyene udleder, men også flyenes kondensstriber i de højere luftlag bidrager til drivhuseffekten. Samtidig er de internationale aftaler på området ikke ambitiøse nok til for alvor at gøre noget ved problemet.

Klimatænketanken CONCITO har netop offentliggjort et bud på en simpel passagerafgift på flyrejser, der sikrer, at forureneren betaler efter flyrejsens længde. Forslaget er i overensstemmelse med andre landes flyafgifter og er enkel at kommunikere til de rejsende.

Baggrunden for notatet er, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at Danmark skal indføre en passagerafgift på flyrejser på gennemsnitligt 100 kr. Regeringen har endnu ikke konkretiseret ønsket om en passagerafgift.

I notatet kommer CONCITO frem til en klimabetaling, ud over kvotebetaling, skal ligge på 150-350 kr./passager, som et gennemsnit. Derudover nævner tænketanken, at der kan argumenteres for en yderligere betaling, som skal dække anden forurening og momsbetaling.

I modsætning til Danmark har de fleste lande i Vesteuropa passagerafgifter på flyrejser. Danskere betaler dermed afgifter til andre lande, når de flyver hjem fra disse lande, mens hverken danskere eller udlændinge betaler afgifter til den danske statskasse.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener det er fornuftigt med en afgift. Vi ser gerne afgiften er i overensstemmelse med luftfartens forurening og klimabelastning fordelt per flysæde, så der også betales for tomme flysæder, samtidig med, at det skal være dyrere at flyve langt og mange gange. Derfor bør flyrejser indenfor EU, hvor der i dag betales CO2 kvoter suppleres med en flyafgift, så kondensstriber, ikke CO2-effekter i atmosfæren også kommer til at indgå i flyafgiften. I øvrigt mener vi også, at en flyafgift skal gælde privatfly.

Da en del af afgifterne betales af udlændinge, der rejser retur fra Danmark, vil afgiften give samfundsøkonomiske fordele. Endvidere vil afgiften virke socialt afbalanceret, fordi den især vil ramme højindkomstgrupper, der rejser mest og længst. Afgiften kan yderligere differentieres på Business- og First Class, hvor der er ekstra meget plads per sæde.

Indtægten fra afgiften skal ikke gå ubetinget tilbage til flysektoren til fremme af grøn omstilling, men også bruges til at fremme alternative klimavenlige kollektive transportmuligheder, eksempelvis internationale tog fra og til Danmark.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet oplyser i et svar den 23. marts 2023, at der ikke findes metoder til opgørelse af klimaeffekter for kondensstriber under FN’s klimapanel, som ligger til grund for Danmarks nationale klimaregnskab. Desuden er der ikke international konsensus om CO2-effekten af kondensstriber.

Samtidig bør nabolandene opfordres til at hæve deres afgiftssatser, så de er i overensstemmelse med princippet “forureneren betaler”. Bliver det billigere at rejse til Thailand og USA fra vores nabolande, vil de flyrejsende vælge det.

Ifølge FN’s rapporteringsregler indgår kun forbrænding af flybrændstoffet og kun ved indenrigsflyvning i Danmarks CO2e reduktionsforpligtigelse.

Vendsyssel Energi og Miljøforening er ikke imod, at vi rejser med fly, vi skal bare indregne omkostningerne for miljø- og klimabelastningen i prisen.

I 2021 rejste 11,7 millioner passagerer fra danske lufthavne. Af dem brugte 765.000 Aalborg Lufthavn.

På hjemmesiden flightemissionmap.org  kan man beregne sit klimaaftryk ved at klikke på den by, man rejser fra, og føre en mus hen til destinationen. Opgørelsen er opdateret i 2023 og baseret på nyere forskning, som også omfatter ikke-CO2 -effekter.

Læs også notat fra 2019 – Flyrejser, klima og kompensation.

Meget mere om flyvning kan studeres på bevarjordforbindelsen.dk

Økologi fremgang er stagneret

Et fald i Øko-salget på 1,6 mia. kr. i 2022 medvirker til tab af 3.110 hektar økologisk landbrugsjord.

Danmark er blandt de bedste i verden til økologi. Vi er i front, når det handler om at købe og spise flest økologiske fødevarer. Nu ser det ud til at økologi-fremgangen er stagneret med tilbagegang i Danmark, men også i hele verden. Grunden til det er inflations- og forsyningskrisen.

Efter mange års ubrudt vækst i Danmark, faldt det økologiske dagligvaresalg sidste år med 9,6 procent. Det fremgår af nye tal fra Økologisk Nu. Generelt er hele dagligvaremarkedet blevet ramt af højere priser, men økologien er hårdere ramt end totalmarkedet, som kun gik tilbage med 4,2 pct.

Det økologiske salg udgjorde i 2021 16 mia. kr., men på baggrund af de nye tal vurderer den økologiske forening, at det samlede økologiske detailsalg i 2022 lander på ca. 14,4 mia. kr.

Danmark er ikke længere det land, hvor forbrugerne brugte flest penge på økologiske fødevarer. Den titel er de seneste to år gået til Schweiz, hvis indbyggere i 2021 i gennemsnit brugte 3.166 kr. om året på økologiske fødevarer, mens danskerne på andenpladsen brugte 2.861 kr. Statistikken viser også at flere europæiske lande haler ind på Danmark.

I 2022 blev 310.001 hektar landbrugsjord dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til en tilbagegang på ca. 1 pct. af det økologiske areal i forhold til 2021. 11,7 pct. af det samlede landbrugsareal blev dyrket økologisk, hvilket er et fald på 0,1 procentpoint efter en årrække med stigninger.

Det viser den nyeste Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter, der udarbejdes hvert år af Landbrugsstyrelsen på baggrund af økologernes indberetninger.

Det økologiske produktionsareal fordeler sig imidlertid meget forskelligt i landets regioner, og udviklingen i den økologiske arealandel er forskellig fra kommune til kommune.

I Vendsyssel dyrkes 17.918 ha. økologisk, inklusiv 2.368 ha. under omlægning. Det er 682 ha. mindre end året før. Vendsyssel trækker med en økologi procent på 9,3 landsgennemsnittet nedad. I hele Nordjylland er økoandelen i gennemsnit 13 pct.

Jammerbugt Kommune har med 6.971 ha. og 13,2 pct. den eneste kommune i Vendsyssel over landsgennemsnittet. Hjørring kommune er med 5,2 pct. agterlanterne blandt de fire kommuner i Vendsyssel.

 Samlet arealØkoarealProcent andel Øko
Jammerbugt Kommune52.701ha.6.97113,2
Brønderslev Kommune45.387ha.4.57410,1
Frederikshavn Kommune34.033ha.3.1669,3
Hjørring Kommune61.547ha.3.2075,2
Vendsyssel193.668ha.17.9189,3
Nordjylland496.626ha.64.78413,0
Landstal2.658.034ha.310.00111,7

Faldet i det økologiske areal ser ud til at fortsætte de kommende år, hvis Andelsselskabet Arla fastholder sin plan om at mindske den økologiske mælkeproduktion med 100 millioner kg mælk, fordi der er for meget økologisk mælk til rådighed.

De økologiske mælkeproducenter dyrker godt en tredjedel af Danmarks samlede økologiske areal.

Hvis planerne bliver til virkelighed vil det betyde, at op mod 50 økologiske andelshavere i Arla skal omlægge bedriften til konventionel drift eller sælge gården og sende 10.000 økologiske køer på tidlig pension. Arlas planer vil fjerne en kæmpe bid af Danmarks økologiske areal.

De økologiske plantedrikke er også blevet en stor succes og er med til at flytte et mindre forbrug fra mælk til eksempelvis Havredrik. Ifølge Den grønne tænketanke Concitos klimadatabase har Havredrik et klimaaftryk på 0,37 kg CO2e per kg, hvor aftrykket for sødmælk er 0,79 kg CO2e per kg, lidt over dobbelt så stort, som den plantebaserede drik.

Det skal holdes op mod en undersøgelse fra DTU, som slår fast, at næringsindholdet i plantedrikke ikke kan træde i stedet for mælk.

Coop Analyse skriver at det første en økologisk kunde køber er mælk. Tre ud af fire danskere køber økologi. Når de gør det, skyldes det i rækkefølge ønsket om, færre sprøjtemidler i maden, hensynet til egen sundhed og mere dyrevelfærd.

I SMV-regeringens politiske grundlag fremgår det at vi skal beskytte drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt styrke økologi og den plantebaserede produktion. Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforening enig i. Fremme af mere økologi er at tage ansvar for Danmark.

Demokratisk nyskabelse blev en fuser og dyrt for borgerne

Da kabalen i forbindelse med konstitueringen i Brønderslev Byråd skulle gå op, valgte kommunevalgets vindere at nedsætte et nyt Temaudvalg for at tilgodese Venstre med en ekstra udvalgsformand. Temaudvalgets første år viste, at udvalget ikke kunne leve op til eget arbejdsgrundlag. Fortsætter det på samme måde de næste 3 år, kommer det til at koste skatteyderne i Brønderslev Kommune 1,27 millioner kr. eksklusiv drift frem til den 31. december 2025.

Det nye Temaudvalg er et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, som i første omgang blev skrevet ind Brønderslev Kommunes Styrelsesvedtægt. Det satte Ankestyrelsen en stopper for, fordi Brønderslev Kommune ikke i kommunens styrelsesvedtægt kan angive, at der skal nedsættes et særligt udvalg med bestemmelse om vederlag til formanden.

Det interessante ved et § 17 stk. 4-udvalg er, at det adskiller sig fra de faste stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af byrådet, samt borgere, der ikke er medlemmer af byrådet. Det giver mulighed for borgerinddragelse og dialog i et længere perspektiv på en helt ny og demokratisk måde.

For at tilgodese aftalen om et ekstra udvalg, som kunne tilgodese Venstre med en ekstra udvalgspost og et vederlag på 20 pct. af borgmesterens løn, vedtog et enigt byråd den 26. januar et arbejdsgrundlag, som erstatning for de af Ankestyrelsens krævede ændringer i styrelsesvedtægten.

I arbejdsgrundlaget fremgår det, at Temaudvalgets opgaver skal løses af 5 udpegede medlemmer fra Byrådet, samt afprøve nye demokratiske måder at inddrage borgere og andre interessenter på.

Det betyder, at der, for hvert tema som Temaudvalget skal arbejde med, oprettes et selvstændigt §17. stk. 4 udvalg. Her vil den politiske repræsentation være fast med tre udvalgsmedlemmer fra Venstre og to fra Socialdemokratiet. Det vil afhænge af temaet, hvilke eksterne interessenter og borgere, der skal deltage i hvert af de nedsatte udvalg.

Da Brønderslev Kommune, som en af de sidste kommuner havde tilsluttet sig DK2020 – klimaplaner for hele Danmark, blev det Temaudvalgets første opgave at udvikle en klimahandlingsplan for Brønderslev kommune, der lever op til Parisaftalens målsætning.

Klimahandlingsplanen skal anvise vejen for Brønderslev Kommune, så kommunen, som geografisk område kan blive klimaneutral inden udgangen af 2050. Arbejdet er så langt fremskredet, at klimaplanen i dag er i godkendelsesproces med CONCITO og C40 netværket og senest medio 2023 vil være vedtaget.

De danske kommuner har i mange år brugt § 17 stk. 4 udvalg til at løse målrettede opgaver. De fleste gange har udvalgene også bestået af interesseorganisationer, foreninger, lokale virksomheder og ”almindelige” borgere. Disse repræsentanter fra civilsamfundet er, målt på deres antal, blevet givet betydelig plads i udvalgene, fremgår det af forskning i tidsskriftet Politica.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening bliver vi opmærksomme på, at der skulle nedsættes et § 17 stk. 4 udvalg, som giver mulighed for en anden form for dialog og borgerinddragelse end de traditionelle borgermøder og høringer, som oftest er envejskommunikation.

Derfor anmoder vi den 3. januar 2022 om at blive deltager i Temaudvalget. To gange er vores anmodning blevet sat på Temaudvalgets dagsorden uden at blive behandlet. Den 20. maj 2022 rykker vi for svar, men udvalget og formanden er tavse – de ønsker ikke at inddrage borgerne og andre interessenter i udvalget, selvom det fremgår af arbejdsgrundlaget – de ønsker kun at hæve deres vederlag, der blev dem tilgodeset, som en del af konstitueringskabalen, kan vi kun forledes til at tro!

I øvrigt er det ikke udvalgsmedlemmerne (3 fra Venstre og 2 Socialdemokrater), som udarbejder klimahandlingsplanen. Nej – det har de overladt til forvaltningen, staben og en projektansat. Arbejdsopgaverne i udvalget har ikke været mere arbejdskrævende end, at Teknik- og Miljøudvalget kunne have overkommet opgaven og pengene kunne have gjort gavn andre steder i det kommunale budget.

Overfor Vendsyssel Energi- og Miljøforening har Brønderslev Kommunes borgmester understreget, at udvalget udelukkede består af medlemmer fra Byrådet, og der er ikke andre interessenter, der direkte deltager i møderne. Der kommer en fase, hvor vi planlægger at involvere foreninger og borgere med særlige interesser i området. Udover landbruget har Temaudvalget ikke ønsket at mødes med andre.

Når klimahandlingsplanen til sommer er vedtaget, er Temaudvalget i gang med en ny opgave i stedet for at arbejde videre på at få klimaplanens mange forslag ført politisk ud i livet. Arbejdsgrundlaget for Brønderslev Byråds § 17 stk. 4 udvalg er desværre ikke blevet opfyldt. Det første års vederlag er blevet udbetalt, men har ikke gjort meget gavn.

Det, der så ud som en demokratisk nyskabelse, blev i første omgang til en politisk fuser.

Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Jammerbugt Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde. Dyrest er det i Brønderslev Kommune.

Prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm er i gennemsnit steget med 1,5 pct. fra januar 2021 til januar 2022, viser Forsyningstilsynets prisstatistik.

Pris statistikken er opgjort pr. januar 2022 og viser udviklingen i priserne i 2021. Statistikken dækker dermed ikke de eventuelle stigninger i energipriserne, som vi har set i 2022 fra januar og frem.

Samtidig er udviklingen i prisen udtryk for et gennemsnit af de priser, som fjernvarmeselskaberne har indberettet til Forsyningstilsynet. Derfor kan der være specielle forhold for det enkelte fjernvarmeværk, der påvirker priserne, og som giver store forskelle i fjernvarmeprisen, alt efter hvilket fjernvarmeværk, man er kunde hos.

Den nye fjernvarmestatistik viser endvidere, at 162 fjernvarmeselskaber har sat fjernvarmeprisen op, og 112 fjernvarmeselskaber sat fjernvarmeprisen ned i løbet af 2021.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i området.

På landsplan viser statistikken, at prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm i januar 2022 varierer fra 7.703 kr. til 35.847 kr. om året. Statistikken viser også en årlig gennemsnitlig fjernvarmepris på 13.041 kr.

Sammenlignet med landsgennemsnittet er den gennemsnitlige fjernvarmepris i kommunerne i Vendsyssel cirka 3000 kr. dyrere eller 16.038 kr.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeforsyning, med en årlig udgift på 10.493 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Voerså Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 24.964 kr. Til sammenligning vil en bolig med en luft til vand varmepumpe betale 19.480 kr. inklusiv årlige serviceudgifter og køb af nyt anlæg hvert 15. år. har vi regnet os frem til.

De billige fjernvarmepriser hos Hjørring Varmeforsyning skyldes, at de stort set ikke bruger deres naturgasværk, men i stedet modtager overskudsvarme fra forbrænding af affald og opvarmning med flis og en mindre del træpiller. Samtidig tjener Hjørring Varmeforsyning fedt på handel af opsparede CO2 kvoter, som værket har modtaget gratis i forbindelse med EU’s CO2-kvoteordning.

Voerså Varmeværk, som i vores undersøgelse er det dyreste værk i Vendsyssel kommer 72 pct. af varmeproduktionen fra en naturgaskedel og 28 pct. fra et solvarmeanlæg. Varmeværket indvier snart en elektrisk luft til vand varmepumpe, som er beregnet til at levere lidt over 57 pct. af fremtidens varmeforbrug. Varmepumpen er efter vores opfattelse dimensioneret for lille, men vil dog betyde billigere varme til varmeforbrugerne og mindre miljøbelastningen.

På grund af, at varmepumpe og solvarme ikke kan dække Voerså Varmeværks forbrug vil der fortsat være brug for naturgasmotoren 14 pct. af tiden. Blandt andet skal gasmotoren være med til indtjening til værket ved at byde ind med motoren på reguler kraftmarked, hvor el-systemets forhold mellem produktion og forbrug balanceres. Denne tænkning er godt for økonomien, men til skade for klimaet og forsyningssituationen, samt solidariteten i Europa, når der er stor mangel på naturgas.

Nye regler om deklaration af fjernvarme trådte i kraft i juli 2022. Det betyder, at alle fjernvarmeselskaber skal offentliggøre deres drivhusgasudledning på deres hjemmeside fra 1. januar 2023. På den måde kan fjernvarmeselskaberne sammenlignes og rangeres efter klimavenlighed. Derudover skal brændselsfordelingen og andelen af vedvarende energi fremgå.

Kigger vi på standardhuset med et årligt forbrug på 18.100 kWh, udleder det billigste værk, Hjørring Varmeforsyning 2.690 kg CO2 ækvivalenter og det dyreste værk i vores undersøgelse Voerså Varmeværk udleder 3.870 kg CO2. Til sammenligning vil standardhuset med en luft til vand varmepumpe udlede 1.461 kg CO2 ækvivalenter har vi beregnet.

Danmark skal udfase anvendelsen af naturgas hurtigt. Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med biogas. Det er en del af svaret på klimakrisen og afgørende for at sikre uafhængighed af russisk naturgas.

På den baggrund har alle kommuner fået til opgave at udarbejde en varmeplan for grøn varme i de områder, der i dag er gasfyrede inden udgangen af 2022. Derudover skal kommunerne, også inden året udgang, oplyse alle husejere med gas- eller oliefyr, om de kan få fjernvarme og hvornår.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune fremlagt nye varmeplaner.

Det er også muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med den forrige rangliste her.

Brønderslev: Husholdningsaffald bliver nu til biogas og gødning

Langt om længe er borgerne i Brønderslev Kommune begyndt at kildesortere deres organiske husholdningsaffald i stedet for at sende det afsted som restaffald til forbrænding.

I skønsmæssigt 4 år har byrådspolitikernes manglende omtanke betydet, at næsten 10.000 ton organisk affald er gået op i røg i stedet for at blive til biogas og gødning. Den manglende politiske omtanke har betydet et ekstra udslip af 840 tons drivhusgasser til atmosfæren og en tabt gødningsværdi svarende til 565 ton NPK-gødning, omregnet efter tal fra rapport udgivet af Miljøstyrelsen. Dertil kommer en anslået indregnet udledning ved transport.

Danmark er det land i Europa, der producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger, og meget af det affald forbrændes. Når affald forbrændes, spildes ressourcer – og natur, miljø og klima belastes.

Da Brønderslev kommune indførte mere affaldssortering i kommunen i 2018 med nye 240 l container med plads til plast og metal i det ene rum og papir i det andet rum, valgte politikkerne i byrådet helt bevidst indsamling af madaffald fra.

Det betød, at Hjørring Kommune blev eneste kommune som tilsluttede sig Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) frivillige ordning for indsamling af kildesorteret organisk husholdningsaffald. En ordning, som startede op efteråret 2018. I dag er AVV en del af Nordjyllands nye, fælles affaldsselskab Nordværk.

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 16. juni 2020, besluttede partierne bag aftalen, at affaldssektoren også skal bidrage til at reducere de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Med den landspolitiske aftale blev der indført krav til de danske kommuner om ens indsamling af 10 forskellige slags affald. Én af de 10 fraktioner er indsamling af organisk husholdningsaffald. Så nu gik den ikke længere for borgerne i Brønderslev Kommune, som den 1. oktober begyndte at sortere organisk husholdningsaffald for sig selv.

Organisk husholdningsaffald er frugt- og grønsagsrester, æggeskaller, afskårne blomsterbuketter, mindre potteplanter uden jord samt ben og knogler. Derudover smider Brønderslev borgerne sammen med alle øvrige danskere årligt 250.000 tons mad ud, der kan spises. Madspildstænketanken ONE\THIRD har kigget i danskernes skraldeposer og kommet frem til, at vi årligt rundt regnet, smider 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker i skraldeposen.

Brønderslev kommunes andel af dette ressourcespild gik som i mange andre kommuner op i røg. Heldigvis blev energiindholdet i det organiske affald udnyttet til fjernvarme, selvom brændværdien ikke er særlig høj.

Hvis vi regner den madaffaldsmængde, som indsamles i Hjørring Kommune pr. indbygger om til Brønderslev tal, kommer vi frem til, at Brønderslev Kommunes indsamlingsnøl har betydet afbrænding af 9.971 ton madaffald i perioden fra sidst i 2018 til sorteringen af madaffald startede.

Biogas af madaffald

Organisk affald indeholder energi og næringsstoffer. Biogasanlæg er gode til at behandle organisk affald, fordi de udnytter energien til biogas og næringsstofferne i affaldet til gødning. Til sammenligning udnytter man kun energien, hvis man brænder madaffald på et forbrændingsanlæg. Og man udnytter kun næringsstofferne, hvis man behandler madaffald på et kompostanlæg.

Før det indsamlede organiske husholdningsaffald kan bioforgasses, bliver det renset for plast og andet emballage. Af den samlede affaldsmængde bliver 15 pct. sorteret fra og sendt til forbrænding. Nordværk oplyser, at der arbejdes på at gøre andelen af frasorteret restaffald mindre. Det resterende 85 pct. bliver leveret, som en flydende pulp til et biogasanlæg.

Så fremover bliver det organiske husholdningsaffald fra Brønderslev Kommune omdannet til biogas, som opgraderes til samme energiindhold som naturgas og leveres til gasnettet og på den måde erstatter fossilt naturgas fra eksempelvis Rusland og Nordsøen, når produktionen igen kommer i gang på Thyra-feltet efter endt renovering. Bionaturgassen bliver brugt til varme og elproduktion. Bionaturgas kan lagres og bruges, som supplement til vind og sol, når det ikke blæser og solen ikke skinner.

Ved at genanvende det organiske husholdningsaffald bliver næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium ført tilbage til jorden til gavn for landbrugsjorden, der på den måde bliver tilført kulstof.

Med kildesortering har Brønderslev Kommune, sammen med øvrige danske kommuner, bevæget sig et skridt længere væk fra en lineær økonomi, hvor vi bare smider ressourcerne væk til fremtidens cirkulær økonomi, hvor vi genbruger ressourcerne i et økologisk økonomisk kredsløb.

Vild naturfinale vægter det lange seje træk højt

Nu har kommunerne indstillet deres finale projekter i konkurrencen om at blive ”Danmarks vildeste kommune.”

Der er nedsat et dommerudvalg, som udvælger 20 kommune projekter til en form for semifinale. Efterfølgende gennemgår en jury de 20 kommuner og nominerer 10 kommuner til finalen. De 10 nominerede kommuner producerer derefter hver en finalevideo.

Seneste nyt: Klokkefrøen og sommerfuglen Sortplettet Blåfugl var med på vinderholdet, da Vordingborg kommune vinder titel som Danmarks VILDESTE kommune og prisen på én mio. kr.

Ifølge juryen har Vordingborg Kommune lavet et stort og meget gennemtænkt projekt på Knudshoveds Odde. Her har kommunen bl.a. fokuseret på at beskytte klokkefrøen, der lever i området, og som er en af vores allermest truede arter i Danmark. Det gør de ved at udvide og forbedre naturen i et stort område, der svarer til ca. 390 fodboldbaner.

Hjørring Kommune nåede som eneste kommune i Vendsyssel blandt de sidste 20 kommuner.

Kommunerne blev bedømt på kriterier som idérigdom, samarbejde med engagerede borgere, omlagte kvadratmeter og vedvarende projekter. Alt sammen med det formål at gavne biodiversiteten. Især vedvarende natur og inddragelse af borgerne vægter højt.

Hjørring Kommune har valgt projektet ”Fra mark til overdrev”. Tæt ved Rubjerg Knude er en kommunal kornmark på 10 ha blevet indhegnet og bliver løbende omdannet til overdrev. Det er sket for at skabe nye levesteder til den truede sommerfugl engblåfugl, som er i hastig tilbagegang i Danmark. Målgruppen for projektet er først og fremmest naturen selv, men også de 200.000 besøgende til Rubjerg Knude Fyr. Arealet vil med tiden blive en del af det nærliggende 310 hektar store Natura 2000 område ved Rubjerg Knude.

Brønderslev Kommune har indstillet et nyanlagt gadekær i Dronninglund, hvor der er skruet ned for græsslåning. Brønderslev Kommunes virksomheder og borger har omlagt 38 hektar til vild natur i forbindelse med konkurrencen.

Frederikshavn Kommune har valgt at indstille projektet ”biodiversitet i børnehøjde”, som også fortsætter de følgende år.

Jammerbugt Kommune har ikke indstillet et specifikt projekt. I stedet vægter kommunen en vedvarende holdningsændring gennem bred inddragelse og støtte til de mangfoldige ideer. Kommunen har oprettet et interaktivt kort på deres hjemmeside, hvor der er meldt i alt 127 hektar vild natur ind.

Miljøstyrelsens konkurrencen ”Danmarks vildeste kommune” har været et godt projekt fordi det har sat fokus på at insekter, bier og fugle, som ikke har de bedste betingelser i dagens velfriserede Danmark. Derfor handler det ikke om at vinde, men at skabe en vedvarende rigere natur og større biodiversitet på så mange fronter som muligt til gavn for plante- og dyrelivet.

Konkurrencen har også medvirket til at mange haveejere har skabt mere plads til den vilde natur i deres have på bekostning af græsplænen – det er godt. Der er dog stadigvæk lang vej til generelt at ændre haveejernes holdning til, hvad de oplever som orden og uorden i deres have.

Tager man eksempelvis en tur på genbrugspladsen, viser det sig, at der fortsat bliver indleveret alt for meget haveaffald, som burde været blevet og omsat i haverne.

I Danmark produceres, ifølge Miljøstyrelsen, omkring 1.000.000 ton haveaffald om året fordelt med omkring 75 pct. fra husholdninger og ca. 25 pct. fra erhverv. Haveaffald indleveret til affaldsselskabet bliver enten brændt, komposteret eller spredt direkte på landbrugsjord.

Lader man haveaffaldet blive i haven, bliver det nedbrudt over tid. Det forsinker udledningen af CO2 –bilturen til genbrugspladsen spares og gevinsten er mere dyreliv i haven.

Et par små bunker kvas i et hjørne bag nogle buske er et fortrinligt insekthotel og bliver med tiden til en fortrinlig kompostjord.

Per Gundersen professor i skovøkologi på Københavns Universitet og medlem af Praktisk Økologi fortæller til Forbrugerrådet Tænk, at han i sin egen have ikke har fjernet en gren igennem 30 år. I dag har han lagret mere end to tons CO2 i døde stammer, kvas og blade i sin have. Det svarer til to kubikmeter dødt træ.

Hvis alle 1,2 millioner haver i Danmark også beholder haveaffaldet på matriklen, vil der med tiden være lagret 2,5 millioner tons CO2, svarende til omkring fem procent af det årlige danske CO2-udslip.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har i Brønderslev Kommune deltaget i et udvalg nedsat af Det Grønne Råd. Vi valgte dog at træde ud af udvalget igen, fordi det viste sig, at udvalget ingen mandat havde til at igangsætte projekter målrettet mod haveejere og landsbyer. Vi nåede dog at tage initiativ til at skrive en ansøgning om 100.000 kr. til Teknik og Miljøudvalget. Ansøgningen medvirkede til Økonomiudvalget omgjorde Byrådets tidligere beslutning om ikke at støtte Brønderslev Go Wild økonomisk.

I Det Grønne Råd har Vendsyssel Energi- og Miljøforening igennem flere år presset på, med succes, for at få stoppet brug af sprøjtegifte på offentlige arealer og få udarbejdet en oversigt over kommunens grønne arealer, som kan gøres mere vilde. Kommunen havde i 2019 ikke et samlet overblik over deres grønne arealer. Det førte til at kommunen fik udført en digitalisering af kommunens arealer og som forsøg, en politisk beslutning om at begrænse græsslåning, på arealer svarende til 17 hektar.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser naturens tilbagegang, som en interessekonflikt mellem mennesker, klima og biodiversitet. Vi mener, at den frie, vilde natur skal værdsættes for sin egen skønhed og ikke, fordi den kan gøre nytte for os mennesker – den skal bare være sig selv.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder også for at fremme økologiske perspektiver og ser biodiversitetskrisen som et lige så stort problem som klimakrisen.

Vinderen af konkurrencen Danmarks vildeste kommune offentliggøres september 2022.

Læs også ”Sammen om et VILDERE Vendsyssel” med opgørelse over Kommunernes naturkapital og gode råd og viden om, hvad man kan gøre i sin have.

Med plads til klima forbedringer

Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e, svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker. Til sammenligning udledte en borger, der bor i én af de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel i 2019 i gennemsnit 13,2 ton CO2e. Mest i Brønderslev Kommune og mindst i Frederikshavn Kommune.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af drivhusgasudledningerne knyttet til dansk forbrug. Det betyder, at opgørelsen omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk produktion, som forbruges i Danmark.

Omvendt indgår drivhusgasudledninger fra dansk eksport ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin og metodeudviklingen på området er derfor ikke helt udviklet.

I et notat vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering 22 er blevet styrket siden den første udgivelse sidste år, vedrørende data, metoder og indhold. Trods forbedringerne og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering dog fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling, skriver Klimarådet i forbindelse med notatet. Det skyldes, at der mangler bedre svar på, hvor man fra politisk side kan reducere danskernes globale klimabelastning.

En af svaghederne i afrapporteringen er eksempelvis, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver opgjort med en model, der viser udledningerne fra meget overordnede brancher og produktgrupper. Det gør det svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes.

Eksempelvis har varer i kategorien ”landbrug og gartneri” den samme udledningsfaktor. Det betyder, at import af frugt og grønt i afrapporteringen regnes ligeså klimabelastende som import af kød. Hvis branchegruppen ”landbrug og gartneri” var underopdelt ville tallene se anderledes ud, og kød have en betydelig højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager.

Klimarådet foreslår også, at opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk suppleres af indikatorer, der viser udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug.

”Danskernes forbrug har et stort klimaaftryk, og det er vigtigt, at der politisk bliver arbejdet for at mindske det. Afrapporteringen kan blive et meget vigtigt redskab i det arbejde – men det kræver, at man mere tydeligt kan se, hvor der er særligt behov for at sætte ind, og hvilken effekt det så har,” lyder det Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, som er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer udtaler sig mere kritisk over for Klimaministeriets regnemetode.

I et debatindlæg skriver 92-gruppen: ”Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importerede varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men i stedet 182 millioner ton CO2e” – og det er et helt andet tal, som bekræfter, at vi danskere lever som om, vi var ejere af 4 jordkloder.

Energistyrelsens globale afrapportering 2022 er en separat del af regeringens Klimastatus- og Fremskrivning.

Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.

Formålet med Energistyrelsens årlige klimafremskrivning er at vise, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de løbende politiske beslutninger.

Årets klimafremskrivning viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990 – niveauet.

Reduktionsmankoen i 2030 er reduceret med knap 1,7 mio. ton CO2e. Denne udvikling er resultatet af en kombination af nye politiske tiltag, opdaterede forventninger til pris- og markedsudvikling og opdaterede datagrundlag. Fremskrivningen kan derfor variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Blandt andet kan krigen i Ukraine påvirke resultatet 10 til 15 år frem.

Fremskrivningen viser, at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 10,1 mio. ton.

Vindmøller har national samfundsinteresse

Der er et stort behov for at øge mængden af vindenergi – både decentralt på land og på havet for at dække det nuværende elforbrug og for at gennemføre planerne om en elektrificering af større dele af produktionen, varmeforsyningen, transporten og til brug i elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og andre Power-to-X-brændsler. Derudover skal der meget mere fokus på udbygning af transmissionsnettet.

Krigen i Ukraine udstiller mange års forkerte politiske prioriteringer på forsyningsområdet med godkendelse af lange gasrørledninger, fordi gassen var billig og mere klimavenlig end olie og kul. Nu skal vi være uafhængige af russisk kul, gas og olie, siger politikerne nærmest panisk. Det har Vendsyssel Energi- og Miljøforening og andre ellers sagt i over 20 år på grund af klimaproblematikken. Der skal mere fart på opstilling af vedvarende energi og det skal ske decentralt, der hvor forbruget sker.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er bedre at fortsætte med at aftage russisk gas, når skaden er sket – hvis ellers Putin vil – og så afvikle gasforbruget så hurtigt, det er muligt og erstatte det med energibesparelser, vedvarende energi, som er suppleret med fornybar energi, som biogas og træflis, uden at inddrage problematiske stater som Qatar og Saudi-Arabien eller forurenende amerikansk skifergas og olie fra tjæresand, som nye leverandører.

Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt, at varmeplanlægningen hurtigst muligt kommer i gang i alle kommuner, så alle de, som i mange år var mere eller mindre tvunget til opvarmning med gas fra det kollektive gasnet, kan få et overblik over, hvor og hvornår der bliver mulighed for fjernvarme, eller om de straks skal udskifte deres gasfyr med egen varmepumpe.

Der er brug for, at politikerne i kommunerne træder ind i klimakampen nu. De skal tage ansvar og beslutning om flere vindmølleprojekter. Danmarks nationale klimamålsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Derfor nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter på grund af ”små” lokale borgergruppers modstand.

De underskriftindsamlinger, som Vendsyssel Energi- og Miljøforenings har set er generelt under al kritik, og i flere tilfælde er det vanskeligt at identificere underskriveren. Underskriftindsamlinger bør nytænkes i en ny offentlig digital variation.

Så længe vi forestiller os, at den store grønne omstilling kun handler om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder, når vi aldrig i mål. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer, fordi man har velstand? Konsekvensen af stigende bilisme er, at vi skal udbygge vejnettet. I fremtiden bør der også kun betales kørselsfradrag til dem, som benytter kollektiv transport.

Landvindmøller er den billigste form for elproduktion. Temaplanlægning i kommunerne har vist, at der er nok af projekter. Mange projekter bliver stemt ned af kommunalpolitikerne, fordi andre hensyn vægter højere, og lokalpolitikerne ikke tænker strømmen i stikkontakten som national forsyningssikkerhed. Et andet problem er, at kommunalpolitikerne bor for tæt på deres vælgere og har tendens til at lade sig påvirke af naboer og vindmøllemodstandere, som bare altid er imod.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse er, at vindmøllemodstanderne er forholdsvis få, aktive og meget højrøstede. Der er altid nogen, som er imod, når forandringens vinde blæser. Modsat den øvrige befolkning, som ifølge meningsmålinger generelt er positivt stemt, men passive i debatten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at vedvarende energi skrives ind i planloven, som en national samfundsmæssig interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at opstille de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven, skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse, kulturarv og bosætning. For solcelleanlæg, som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør det være et krav at bruge bygningernes tage.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at VE-loven bliver genbesøgt politisk så loven giver mulighed for, at kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv, tilbydes lokalt medejer-fællesskab. Derudover bør kompensationsordningen for naboer ikke medføre kontant udbetaling, men medejerskab af vindmøllen, som overleveres til den nye ejer ved salg af ejendommen.

Vi har set politikerne kan handle hurtigt og effektivt på kriser, når det gælder Covid-19, krig i Ukraine og finanskriser. Nu mangler vi bare, der handles konsekvent på klimakrisen, hvor verdenssamfundet ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har tre år til at realisere særdeles drastiske drivhusgasreduktioner, hvis vi ellers vil undgå katastrofale klimaforandringer – og så skal vi også lige huske at ændre vores livsstil. For grøn omstilling af energi bliver meget lettere, når vi forbruger mindre og genbruger mere.

Lavbundsjorde ud af drift

I Vendsyssel har landbruget en stor andel af den samlede CO2 udledning.

Med 67 pct. af den samlede CO2 udledning i 2019, fylder landbruget meget i de 4 kommuner i Vendsyssel, som vi har fokus på.

Derfor er det også helt naturligt, at landbruget er en vigtig del af løsningen, når kommunerne udarbejder deres DK2020 energiplaner, som skal leve op til Paris-aftalen med en 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til udledningen i 1990, samt en netto nul udledning i 2050.

Kommunerne og landbruget kan komme rigtigt langt ved at indgå aftaler om udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde. Faktisk står lavbundsjordene for ca. 34 procent af de fire kommuners samlede udledning af CO2.

En opgørelse over lavbundsjorde i 2021 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at der i de fire kommuner er 20.230 hektar, som er fordelt med ca.10.630 hektar med et kulstofindhold på 6-12 procent og 9.600 hektar med mere end 12 procent organisk kulstof.

Hvad er lavbundsjord?
Lavbundsjord er våde områder fyldt med døde planterester, der indeholder en masse kulstof (C). Når jorden drænes for vand, så den bliver mulig at dyrke, kommer der ilt (O2) ind til planteresterne. Ilt gør, at mikroorganismer kan nedbryde planteresterne. Nedbrydningsprocessen frigiver CO2 til atmosfæren. Klimaeffekten opnås ved, at intensiv landbrugsdrift ophører, og vandstanden på arealerne hæves.

Ifølge aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er det ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjord i landbruget skal tages ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal 50.500 hektar lægges under vand.

Det vurderes af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, at der er omkring 171.000 hektar lavbundsjorde i Danmark, som er fordelt med ca. 98.080 ha med et kulstofindhold på 6-12 procent og 73.523 ha med mere end 12 procent organisk kulstof.

Udtagning af lavbundsjord vil foruden en reduktion af drivhusgasser også reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet og have positive sideeffekter i forhold til natur og biodiversitet.

Det er indtil videre frivilligt for landmænd at indgå i projekter, og der er mulighed for jordfordeling og at modtage erstatningsjord, hvis man afgiver lavbundsjorder. Beholder man jorden, kan man modtage kompensation for dyrkningsrestriktioner.

Fordi frivilligheden er afgørende, så betyder det også, at hvis bare én lodsejer afviser at være med i et større projekt med flere lodsejere involveret, så risikerer hele projektet at falde til jorden.

EU’s landbrugsstøtte har i mange år været med til at fastholde høje drivhusgasudledninger fra lavbundsjorderne. For at modtage landbrugsstøtte måtte jorderne ikke være så våde, at de ikke kunne dyrkes. Derfor fortsatte landbruget med at dræne lavbundsjorderne.

Endvidere er dyretætheden mange steder så stor, at dræning og dyrkning af de kulstofrige jorder bliver udnyttet optimalt for at overholde harmonikravene. Med det såkaldte harmoniareal stiller lovgivningen krav om, at husdyrbedrifter skal råde over et vist minimumsareal pr. dyreenhed til udbringning af husdyrgødning for at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Ifølge DR-nyheder går det for langsomt med at tage klimabelastende landbrugsjord ud af drift i Danmark. Indtil videre er der kun givet få tilsagn til projekter, som dækker i alt 4.769 hektar lavbundsjord, altså langt under det areal, der er i Brønderslev Kommune. Ingen af markerne er dog reelt under vand i dag, og der er ingen sikkerhed for, at projekterne faktisk bliver gennemført.

Der afsat 1,2 milliarder kroner til lavbundsprojekter gennem Landbrugsstyrelsens støtteordning frem til 2027. Det afsatte beløb er EU-medfinansieret. Landets kommuner og Naturstyrelsen kan som ansøgere på ordningen søge om projekter på private landmænds jord frem til den 10. maj 2022 og igen fra den 10. juni til den 30. august 2022.

Det er her kommunerne må være deres ansvar bevidst og lægge øget pres på landbruget. Kan der ikke laves frivillige aftaler inden for en fornuftig tidshorisont, så må det være i ”almenvellet” interesse, at jordene eksproprieres.

Ekspropriation benyttes eksempelvis ved etablering af vejanlæg og anden infrastruktur. Desværre går det nok sådan, at klima ikke er så vigtigt, at kommunerne ønsker at gøre brug af ekspropriation.

Det er Brønderslev Kommune, der har det største areal med lavbundsjorde i Vendsyssel med 7.809 hektar. Her er landbruget udledning årligt 7,0 ton CO2 pr indbygger. I Hjørring Kommune er der 5.809 hektar lavbundsjord, som årligt udleder 4,4 ton CO2 pr indbygger.

Jammerbugt Kommune har 4.543 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 ton pr indbygger og med 2.014 hektar lavbundsjorde udledes der i Frederikshavn Kommune 1,9 ton CO2 pr indbygger årligt.

Vådlægning af lavbundsjorder er et af de grønne omstillingselementer, der potentielt kan reducere udledningen af drivhusgas hurtigt, da det ikke kræver teknologisk udvikling og da udledningen stopper, det øjeblik jorderne gøres våde.

Men området er komplekst og kræver, at virkemidlerne indrettes, så de også kan tage hånd om de sideeffekter, der er ved at vådlægge jorderne. En for hurtig og ukoordineret vådlægning kan medføre en række udfordringer, som bør håndteres, inden dræningen stoppes.

Mange års gødskning har visse steder givet en ophobning af fosfor i lavbundsjorderne. Når lavbundsjorden oversvømmes, er der en risiko for, at den ophobede fosfor bliver udvasket til vandmiljøet.

Ophør af dræning kan påvirke produktionen på naboens jord, der bliver fugtigere, ligesom det kan påvirke farbarheden på nærliggende veje. Endelig bør vi også tage den udregnede klimaeffekt ved udtagning af lavbundsjorde med et vist forbehold.

Offentlige køkkener bør spille en nøglerolle i udbredelse af klimavenlig kost

Danskernes mad har stor betydning for vores samlede klimabelastning, og selvom mange gerne vil spise mere klimavenligt, har de svært ved at få det gjort.

En analyse fra Madkulturen viser, at tre ud af fire danskere synes, at det er vigtigt, at vores madvaner bliver mere klimavenlige.

På trods af danskernes gode vilje er det i dag de færreste danskere, som spiser klimavenligt, og det er en vigtig barriere mod mere plantebasseret kost, som de nye kostråd anbefaler. Ifølge en analyse fra Klimarådet afviger det simpelthen fra danskernes opfattelse af normalen at spise klimavenligt.

Der er derfor et udtalt behov for at normalisere klimavenlig kost, hvis man vil skubbe på en kostændring hos befolkningen. Studier peger på, at jo oftere danskerne møder klimavenlig kost i deres hverdag, jo mere vil den form for kost blive opfattet som almindelig, og jo lettere vil det generelt være at tage nye kostvaner til sig.

De offentlige køkkener har fagligheden og mulighed for at følge de officielle kostråd. De har mulighed for at tilbyde dagligt et 100 pct. plantebaseret måltid for på den måde at introducere mere plantebaseret mad for mange mennesker.

De offentlige køkkener serverer cirka 650.000 måltider om dagen til en værdi af cirka 4 milliarder kroner om året. Det vil i sig selv være til gavn for klimaet at omlægge disse mange måltider.

Måltiderne serveres i skoler og daginstitutioner med madordning, ældresektoren, kriminalforsorgen, hospitaler og kantiner på statslige, regionale og kommunale arbejdspladser. Cirka halvdelen af de offentlige måltider serveres til børn og ældre, og langt hovedparten af de offentlige måltider serveres i kommunerne.

En hurtig gennemgang af madtilbud i hjemmeplejen i Vendsyssels madtilbud, hvor kommunerne frit kan vælge mellem godkendte leverandører af mad-service, viser en kostplan, hvor der dagligt er 2 forskellige menuer at vælge mellem. Begge muligheder indeholder kød, kød og mere kød med sovs, lidt fisk, det hele toppet med lidt grønt. Uden at analysere det yderligere, lever måltiderne op til det, de fleste danskere normalt spiser, altså ikke særligt bæredygtigt og klimavenligt og tilmed langt fra de nye kostråd.

Med Klimarådets anbefaling bør køkkenerne have frihed inden for rammerne af kostrådene til selv at kunne planlægge deres måltider, som det er bedst for køkkenet og dets gæster. Valgfriheden kan være vigtig, hvis både køkkener og dem, der skal spise maden, skal tage de nye kostvaner til sig. Det er også vigtigt for alle de mange, som allerede spiser plantebaseret mad, frit at kunne vælge kødet fra og stadigvæk have mulighed for et godt og nærende måltid i offentligt regi.

Klimarådets anbefaling adskiller sig fra sidste års ikke så heldige udspil fra regeringen om at indføre to vegetardage om ugen i de statslige kantiner. Regeringen trak forslaget tilbage igen, blandt andet fordi det blev opfattet som tvang.

Det bør være sådan, at alle som spiser mad fra et offentligt køkken får frihed til at vælge et mættende og nærende 100 pct. plantebaseret måltid til både frokost og middag uanset om de er vegetarer, veganere, allergikere eller blot ønsker muligheden for at spise grønnere.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har set nærmere på Brønderslev Kommunes kvalitetsstandard, som er godkendt i Ældreomsorgsudvalget den 14. november 2018. Kvalitetsstandarden beskriver ikke muligheden for klimavenlig- og plantebaseret mad og bør efter vores opfattelse tages op til revision snarest mulig og senest i forbindelse med den kommende DK 2020 klimaplan.

I Hjørring Kommune kan en ældre borger godt få plantebaseret mad, men kun som specialkost af religiøse hensyn, hvilket er helt uacceptabelt.

At få leveret grønnere mad fra den offentlige mad-service og offentlige køkkener har Folketinget også fået fokus på. Den 15. marts besluttede et flertal i Folketinget, at regeringen inden udgangen af 2022 skal undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid.

Klimamad er også godt for sundheden

En mere plantebaseret kost er, udover at være mere klimavenlig, også godt for sundheden og betyder flere leveår. Det viser en beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.

Den største sundhedseffekt vurderes at komme ved at spise flere bælgfrugter, fuldkorn og nødder og mindre rødt og forarbejdet kød. Yderligere effekter ses ved et øget indtag af frugt, grønt og fisk og en reduktion i forbruget af sukkersødede drikke, æg, hvidt brød og ris.

Selvom gevinsten er størst, jo tidligere i livet man ændrer kosten, er der også ekstra leveår at hente, når man omlægger kosten som ældre. En 80-årig kan ifølge studiet få omtrent tre ekstra leveår, i forhold til hvis vedkommende fortsætter med en typisk vestlig kost.

En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourcerøkonomi ved Københavns Universitet fra april 2020 viser, at der kunne reddes over 1.000 menneskeliv årligt, og samfundet kunne spare 30.000 helbredsjusterede leveår. Den økonomiske værdi af disse sundhedsgevinster er opgjort til 12,9 mia. kr. årligt, hvoraf cirka 5 procent er sparede i direkte omkostninger i sundhedsvæsenet, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på værdien af henholdsvis forbedret arbejdsproduktivitet og værdien af øget livskvalitet.

« Older Entries Recent Entries »