Tag Archives: Brønderslev Kommune

Det Grønne Råds fremtid i Brønderslev Kommune er usikker

Posted on by

Kommunerne spiller en vigtig rolle på vejen mod et mere grønt og klimaneutralt Danmark om 20 år. Det sker blandt andet gennem deres planlægning af vedvarende energi og Grøn Trepart, men også ved at sikre den demokratiske samtale med borgerne om den grønne omstilling, vi står overfor.

Derfor er det også uheldigt, at et enigt Brønderslev Byråd har besluttet, at kommunens Grønne Råd fremover kun skal mødes 2 gange om året i stedet for 4 gange, uden at rådet er blevet orienteret og havde mulighed for at udtale sig. Den eneste i Det Grønne Råd, som var bekendt med beslutningen, var formanden.

Det er en fast praksis, at direktionen sammen med de politiske partier ved starten af en ny fireårig byrådsperiode ser på omfanget af råd og nævn og mødefrekvensen for at sikre en optimal anvendelse af de administrative og politiske ressourcer, der bruges i kommunen.

På et møde før kommunevalget kommer Brønderslev Kommunes magtfulde direktion frem til, at der skal ske besparelser både økonomisk og politisk i de borgerrelaterede råd og nævn, der fungerer som bindeled mellem borgerne, forvaltningen og de folkevalgte politikere. Besparelserne fremgår af et direktionsnotat af 4. november 2025 og rammer ud over Det Grønne Råd også Landdistriktsrådet, Det Lokale Arbejdsmarkedsforum og endelig Grundvandsrådet, som ender med at bliver nedlagt, selv om der er stigende problemer med at holde sprøjtegift og kvælstof væk fra drikkevandet.

Direktionens ændringsforslag blev besluttet på byrådsmødet den 26. november 2025 og blev første gang drøftet med formændene for de politiske partier i Brønderslev Byråd på et møde den 12. november 2025 – altså før dagsordenen til mødet i Det Grønne råd blev udsendt. Der er intet referat fra mødet, hvor alle de politiske partier siger god for ændringerne. Det indbefatter også den konservative partileder, der er formand i både Landsbyrådet og Det Grønne Råd.

Den 20. november holdt Det Grønne Råd møde og efter ønske fra rådets forrige møde, skulle rådets arbejde evalueres med fokus på dets kommissorium og sammensætning samt retningslinjer for uddeling af Natur- og Miljøprisen. Diskussionen i Det Grønne Råd skete på mødet, uden at medlemmerne havde kendskab til, at de fremover kun skulle mødes to gange årligt.

Når man kigger dagsordnerne igennem fra de sidste fire år, fremgår det tydeligt, at de fleste sager i Det Grønne Råd kun er til orientering efter politiske beslutninger i udvalgene og byrådet. Ønsker fra de fleste medlemmer i Det Grønne Råd er også, at de gerne vil inddrages før beslutningerne tages, så det er muligt at komme med udtalelser og forslag. Det er i løbet af de seneste fire år igen og igen blevet nævnt, at Det Grønne Råd gerne ville have haft indflydelse på kommunens Klimaplan, boligpolitik og naturpolitik og andre politikker, før de var skrevet færdige og vedtaget.

Disse ønsker er kun i et enkelt tilfælde bragt videre, uden det ændrede noget ved den endelige beslutning. Det bør dog nævnes, at Det Grønne Råd nedsatte en ad hoc gruppe, som bidrog til kampagnen “Brønderslev Goes Wild”, som var Brønderslev Kommunes deltagelse i Miljøministeriets konkurrence med det formål at fremme biodiversiteten og blive Danmarks vildeste kommune. På Brønderslev Kommunes hjemmeside står der ikke et ord om, at det var Det Grønne Råd, som var projektets drivende kraft.

At de forskellige foreninger fortsat møder op til møderne uden at have politisk indflydelse og indflydelse på, hvad der skal behandles i rådet, skyldes, at det giver stor værdi at kunne holde sig orienteret om, hvad der foregår i kommunen og have indblik i, hvad de andre foreningers synspunkter og holdninger er til de forskellige emner.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi af den overbevisning, at 2 årlige møder uden væsentlige ændringer af Det Grønne Råds arbejde, vil betyde, at rådet ikke kan leve op til sit formål og på et tidspunkt, vil blive nedlagt.

Med vedtagelse af Brønderslev Kommunes nye Klima- og Beredskabsudvalg kunne der i det i den forbindelse også være en fordel at nedlægge Det Grønne Råd og Landdistriktsrådet til fordel for et nyt rådgivende klimaråd, som selv vælger sin formand og referer til Teknik- og Miljøudvalget og Klima- og Beredskabsudvalget, som begge deltager i klimaudvalget.

Det Grønne Råd i Brønderslev Kommune blev oprettet engang i halvfemserne. Rådet har igennem årene været debatforum for kommunens politik vedrørende generelle og principielle spørgsmål med relation til natur og miljø og senere også klimapolitikken.

Begrundelsen for direktionen og byrådets beslutning om at vedtage 2 årlige møder i stedet for 4 møder er, at omfanget og tyngden i de sidste fire års dagsordner ikke har været af en størrelse, der nødvendiggør fire møder om året og af hensyn til de økonomiske omkostninger. Det er forvaltningen for Teknik- og Miljø, der i sidste ende suverænt vælger indholdet til møderne i Det Grønne Råd.

Desværre valgte politikerne ”som en tyv om natten”, at følge direktions ønske om besparelser og mindre dialog med borgerne. I sidste ende kan manglende borgerinddragelse bidrage til utilfredshed og flere henvendelser og ønske om aktindsigt fra aktive foreninger.

Posted in Nyheder

KV25: Manglende borgerinvolvering er spildte muligheder

Posted on by

Borgerinddragelse er, når borgerne bliver involveret i kommunens beslutninger og har indsigt i de beslutninger, politikkerne tager. I valgperioden i Brønderslev byråd er mange sager blevet behandlet på de åbne byrådsmøder med gode skriftlige oplæg og bilag fra forvaltningen. Referatet er et beslutningsreferat, hvor det ved afstemning fremgår, hvordan byrådet stemte, men ikke noget om synspunkter i forbindelse med eventuelle uenigheder. Tidligere var det sådan, at det lokale dagblad Nordjyske skrev fra møderne, så de forskellige politiske synspunkter kom frem. I dag prioriterer avisen andre historier end debatten i byrådssalen.

I nabokommunerne kan alle følge byrådsmøderne direkte eller se de punkter, der har interesse, senere på kommunernes hjemmeside. På den måde bliver de forskellige politiske holdninger synlige for interesserede borgere.

Når det handler om miljø og klima i Brønderslev Kommune, er borgerinddragelse ikke noget, politikkerne i byrådet er vilde med, ud over det lovgivningen kræver.

Byrådet har ellers nedsat et temaudvalg som et såkaldt § 17 stk. 4-udvalg, men kun med det formål, at udvalget skal virke som rådgivende og forberedende styregruppe for byrådet.

Det interessante ved et § 17 stk. 4-udvalg er, at det adskiller sig fra de faste stående udvalg ved både at kunne bestå af medlemmer af byrådet samt personer, der ikke er medlemmer af byrådet. Det kunne give mulighed for borgerinddragelse og dialog i et længere og bredere perspektiv på en helt ny og demokratisk måde.

Temaudvalget har de sidste fire år arbejdet med at udarbejde en DK2020 klimaplan, naturpolitik og boligpolitik, som alle blev vedtaget uden borgermøder og offentlige høringer. I forbindelse med opstart af den nye kommuneplan står der i kompendiet fejlagtigt om borgernes involvering: ”Borgerne har været involveret i udarbejdelsen af både DK2020, boligpolitikken og naturpolitikken. På den baggrund ses der ikke et behov for decideret borgerinvolvering i kommuneplanen”.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at borgerdeltagelse i planlægning bør ske tidligt i processen, gerne før der træffes for mange konkrete beslutninger. Det mente byrådspolitikerne også, da de vedtog arbejdsgrundlaget for temaudvalget for næsten fire år siden.

Læser man arbejdsgrundlaget for temaudvalget, som et enigt byråd besluttede den 26. januar 2022, har udvalget ikke bestået opgaven med at få borgerne inddraget i udvalgets arbejde.

Vi har spurgt partierne om, hvordan de vil inddrage borgerne i den grønne omstilling?

Venstre: Vi har i Venstre den politik at når der kommer ansøgninger om grønne projekter, skal naboer høres af udvikleren inden forslaget kommer til kommunalbestyrelsen. Det er indført i proceduren i Brønderslev kommune. 

Socialdemokratiet: Information og kampagner der kan forklare hvordan vi i fællesskab kan fremme den grønne omstilling. Kommunerne har et ansvar og opgave, men en stor del af ansvaret og opgave ligger hos os som forbruger.

Radikale Venstre: Borgerne bør generelt inddrages mere i kommunens planlægning. Ikke kun reaktivt, på baggrund af forslag til lokalplaner mv. men proaktivt ift. hvordan vi ser kommunen udvikler sig. Et eksempel er muligheden for at fremme regenerativt landbrug, og at kommunen iværksætter dialogmøder om hvordan lokalsamfund kan udvikle sig positivt ift. vækst, sundhed og miljø.

SF: Man kunne i samarbejde med de lokale borgerforeninger og andre interesserede nedsætte lokale grønne råd, som kan komme med ideer og anbefalinger til både de lokale borgere og politikere til grønne tiltag.

Enhedslisten: Borgerne skal inddrages i god tid gennem borgermøder, høringer og samarbejde med virksomheder, foreninger og skoler. Vi vil også gerne etablere et grønt borgerpanel hvor helt almindelige borgere kan komme med forslag og idéer, der er lokalt forankrede og også realistiske. Vi tror, vi får flere med på den grønne omstilling hvis vi også lytter til deres idéer, behov og ønsker frem for at vi som kommune bare tvinger noget ned over hovedet på dem.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at der til stadighed bliver afholdt borgermøder. Både når der er tale om planlægning for VE-anlæg, men også ifm eksempelvis udrulningen af Grøn trepart.

Posted in Nyheder

KV25: Slut med solcellebureaukrati på kommunale bygninger

Posted on by

Der var engang… er en klassisk indledning til mange eventyr. Sådan er det også med solceller på Brønderslev kommunes egne bygninger.

Det er blevet til 13 anlæg opsat på begge rådhuse, plejehjem, børnehaver og skoler i forbindelse med energispareprojekter og andet. Det kunne have fortsat, hvis ikke staten pludselig i 2012 ønskede en kontrolleret udbygning med solceller gjort mere restriktiv ved at håndhæve kravet fra 1999 om, at anlæggenes drift skulle udskilles fra kommunens kerneopgaver i selvstændige selskaber, og en eventuel besparelse på driften skulle modregnes i kommunens årlige bloktilskud fra staten. Senere blev selskabsdannelsen ændret til, at et fælles selskab var nok.

Disse nye stramme regler om ulovlig opsætning af solceller blev især håndhævet fra foråret 2014. Brønderslev Kommune slap efter meget besvær og bøvl for selskabsdrift, og byrådets bevågenhed for egne solcelleanlæg forsvandt som dug for solen.

For et år siden har økonomiudvalget og et efterfølgende temamøde for byrådet diskuteret anvendelse af alternative energikilder og solceller på kommunale bygninger uden større begejstring.

Byrådet kunne dog godt se, at en løsning med integrerede solceller i forbindelse med tagrenoveringer, hvor der ikke er krav om selskabsdannelse, kunne være en økonomisk mulighed.

I dag producerer de 13 anlæg årligt 232 MWh, hvilket kun er 0,2 procent af alle 1536 solcelleanlægs produktion både på landjord og tage i kommunen.

Med aftalen om udbygningen af sol og vind på land 2025 er der nu blevet mulighed for, at byrådet næste år kan fortsætte eventyret, fordi kravene om selskabsdannelse og modregning i bloktilskud bortfalder.

Ændringerne forventes at gøre det nemmere og mere attraktivt for Brønderslev Kommune at investere i solenergitage med egenproduktion af grøn strøm og dermed accelerere den grønne omstilling – og der er masser af tagareal at gå i gang med.

Frem mod 2030 forventer Energistyrelsen en tredobling af solcellekapaciteten i Danmark fra ca. 5.000 til 15.000 MW baseret på såvel store markanlæg som tagbaserede anlæg hos private, virksomheder og på kommunale bygninger.

Vi har spurgt partierne, om de vil arbejde for, at solceller opføres på kommunale bygningers tage?

Venstre: Vi har solceller på 13 tage og ved renovering indarbejdes nye, Søndergade Skole står for tur.

Socialdemokratiet: Der er netop besluttet, at der ved nybyggeri og renoveringer af tage skal kigges konkret på om det er muligt at integrere solceller. Der er sket en opblødning på love og regler der besværliggjorde kommunernes muligheder for at etablere og drive disse anlæg. Denne opblødning vil gøre det lettere at gennemføre beslutningen om at etablere solfangere på tage ved nybygning og renovering af kommunale bygninger.

Radikale Venstre: Ja. Tagflader bør i vid udstrækning anvendes til solceller. Det gælder også nybygninger ved f.eks. cykelskure og parkeringsfaciliteter. Derfor bør planlægning af kommunens ejendomme fremover inkludere muligheder for integration af solceller.

SF: Ja det arbejdes der på.

Enhedslisten: Dette er jo helt oplagt og en god idé af flere grunde: kommunen bør altid gå forrest med det gode eksempel. Derudover skal vi som kommune vise at vi tager klimaet og vores høje CO2-aftryk alvorligt. På kommunale bygningers tage er der stort set ingen, der kan se solcellerne, og de er derfor ikke til gene.

Det Konservative Folkeparti: Ja. Og med Regeringens tiltag i august bliver det også nemmere at opføre solceller på tagene. Det vil i første omgang være ifm renoveringer af kommunale bygninger at omstillingen vil blive aktuel. Der findes allerede i dag eksempler på solceller på kommunale tage. Eks. de to Rådhuse.

Posted in Nyheder

KV25: Fødevarer har stor betydning for klimaet

Posted on by

De officielle kostråd fra 2021 peger på, at vi skal reducere vores kødforbrug, spise flere grøntsager, flere bælgfrugter og mere fuldkorn, samt skrue ned for søde sager, salt og fedt. Gør vi det, er det godt for sundhed og klima.

Kommunerne blandt dem Brønderslev Kommune er ansvarlige for at følge og anvende de officielle kostråd blandt andet i kantinerne, hjemmeplejen og institutioner som skoler, plejehjem og vuggestuer. 

Anbefalinger for den danske institutionskost udkom første gang i 1995. Siden er anbefalingerne løbende blevet opdateret med den 6. udgave i år. I anbefalingerne fremgår det, at kosten for normalt spisende yngre og ældre voksne, bør have en varieret sammensætning.

Normal institutionskost til voksne svarer til De officielle Kostråd, som alle vi andre også bør tilrettelægge vores kost efter. Den anbefalede kost i rette mængder er rig på grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler. I moderate mængder skal kosten indeholde fisk, æg, mejeriprodukter, samt planteolier og i mindre mængder 350 gram kød om ugen eller i gennemsnit 50 gram om dagen.

Desværre er de nye kostråd og klimavenlig mad, her fire år efter lanceringen, for ældre normalt spisende og andre, ikke fundet vej til Brønderslev Kommune endnu.

Det er Ældreomsorgsudvalget, som varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens ældreomsorgsopgaver, herunder opgaver vedrørende det kommunalt ejede Nordjyske Mad og madtilbud i hjemmeplejen. Udvalget har ignoreret de nye kostråd i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetstandarder, der accepterer dobbelt op på kød og grøntsager i mindre mængder som tilbehør.

Kommunen er også bagefter andre kommuner, hvor ældre har fået mulighed for at vælge vegetarretter hver uge og oksekød er blevet erstattet med mindre klimabelastende slags kød som gris og kylling. For køkkenerne på ældreområdet i Fredensborg Kommune har det betydet 30 procent mindre CO2-udledning.

Det har fået os til at spørge partierne: Skal kommunens indkøb af fødevarer orientere sig mod plantebaserede fødevarer?

Her er svarene:

Venstre: Kommunens indkøb skal tage hensyn til sundhed, og dermed en varieret kost inkluderende mange plantebaserede produkter. Vi er et parti der samtidig værdsætter frie valg, og der skal tages hensyn til vores borgeres ønsker. 

Socialdemokratiet: Kommunens indkøb af fødevarer dækker et bredt spekter af brugere, med forskellige behov og ønsker. De steder hvor fødevarerne tilberedes har kendskab til disse forhold og tilpasser indkøbene herefter. Indkøbene skal belaste miljøet mindst muligt.

Radikale Venstre:I forlængelse af aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, vil RV arbejde for at det offentlige indkøb fremmer plantebaserede fødevarer og grønne proteiner. Det skal selvfølgelig ske i en proces, hvor medarbejdere og partnere inddrages.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunens fødevareindkøb skal i højere grad indeholde helt eller delvist plantebaserede måltider. Det kan ske gradvist. Kommunen bør også her gå forrest med det gode eksempel. Der bliver produceret masser af lækre råvarer i vores kommune. Det skal vi også udnytte, når vi kigger på indkøb af mad til kommunen.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Men vi forventer at indkøbet af fødevarer generelt afspejler brugernes ønsker.

Posted in Nyheder

KV25: Byråd bør have mere fokus på grønne indkøb

Posted on by

Brønderslev Kommune har ingen indkøbspolitik, men har et tæt samarbejde med Aalborg Kommune i forbindelse med indkøb, som styres af deres indkøbspolitik. Hvilke fordele det giver, er der ingen, der ved noget om.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at kommunen burde udarbejde deres egen indkøbspolitik, der skal sætte politiske rammer for, hvad der er fokus på, når der bliver indkøbt produkter og serviceydelser i forbindelse med drift af rådhusene, skoler, plejehjem og børnehaver rundt om i kommunen. At Brønderslev Kommune får egen indkøbspolitik udelukker ikke, at kommunen indgår indkøbsaftaler i samarbejde med Aalborg Kommune.

For det har betydning for den grønne og sociale bundlinje, hvis kommunen, som køber ind for et stort millionbeløb vælger at indkøbe kaffe, papir, rengøringsmidler, fødevarer og biler mere bæredygtigt. Ifølge Udbudslovens § 46 kan Brønderslev Kommune stille krav om miljømærker, når de ønsker at købe varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver.

Selv om Brønderslev Kommune er klimaklar, er indkøbspolitikken fraværende i klimaplanen. Der er ikke et ord om at prioritere økologiske og svanemærkede indkøb for at reducere miljø- og klimabelastningen og fremme den cirkulære økonomi for på den måde at bidrage til FN’s verdensmål 8 og 12.

I Verdensmål 12, delmål 7 står der skrevet, at der skal fremmes bæredygtig offentlig indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.

Faktisk er der den lille krølle på historien, at FNs verdensmål er skrevet ud af Brønderslev Kommunes nye kommuneplan, da politikerne mener, de ikke længere er retvisende for kommunens klimamål, hvilket er underligt, når kommunen ikke har en indkøbspolitik.

Måske kan Brønderslev Kommune lade sig inspireres af Randers Kommunes indkøbspolitik, som modtog hædersprisen ”Verdens Bedste Indkøber” sidste år.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, der opstiller til kommunalvalget om, hvilken indkøbspolitik de vil indføre med henblik på den grønne omstilling?

Venstre: Vi har store besparelser ved store mængder. Vi hjælper hinanden og når flere kommuner samarbejder er der færre medarbejdere der administrerer, hvilket giver mere service på andre områder. Vi samarbejder også om krav heri at vægte grønne indkøb.

Socialdemokratiet: Indkøb af varer og produkter skal tage udgangspunkt i, at de er produceret og fungerer så de ikke belaster miljø og omgivelser. Ved afskaffelse skal produkterne, eller dele deraf, kunne genanvendes for på den måde at minimere miljøpåvirkningerne.

Radikale Venstre: Ift. indkøb i Brønderslev Kommune er der stadig få lavthængende frugter mht belysning og transport, men grundlæggende drejer et sig om at tage et bæredygtigt syn på alle fremtidige investeringer. RV vil derfor foreslå at alle budgetudvidelser (=nye investeringer) besluttes ud fra både kvalitet, effektivisering og miljøbelastning i et livscyklusperspektiv.

SF: Gennemgå de kommunale indkøb og i samarbejde med indkøberne finde frem til hvilke ordninger kommunen kan være med til at støtte for at sikre en grønnere indkøbspolitik.

Enhedslisten: Kommunen skal indføre en indkøbspolitik, der prioriterer lavt CO2-aftryk, lokal produktion og genanvendelige materialer. Det er også helt oplagt at stille krav til kommunale leverandører om grønnere transportløsninger.

Det Konservative Folkeparti: Vi har ingen speciel indkøbspolitik, men ønsker at fokus er på indkøb af bæredygtige produkter, under hensyntagen til at den kommunale økonomi også skal kunne hænge sammen.

Posted in Nyheder

KV25: Cyklen er god for både sundhed, klima og økonomien

Posted on by

Det er sundt at cykle, og det er en nødvendighed for de 25 procent af familierne i Brønderslev kommune, der ingen bil har, og hvor bussen måske er sparet væk.

Vi kan ikke komme uden om, at danskerne elsker deres biler, og politikerne i byrådet ligger under for det og vil helst fremme veje og motorveje frem for cyklisme og kollektiv transport.

Derfor støtter Brønderslev Kommune også det meget debatterede nationale projekt for den  3.Limfjordsforbindelse over Egholm. Blandt andet fordi forbindelsen vil binde Vendsyssel tættere sammen med resten af Nordjylland og dermed give en forventning om bedre vækst til landsdelen.

I denne valgperiode har byrådet sparet på den kollektive trafik og kun besluttet at investeret 10 kr.  per indbygger i nye cykelstier og modtaget tilsvarende beløb fra en national cykelpulje. Det betyder, at Brønderslev Kommune kun har brugt 5 procent af det, nabokommunerne i Vendsyssel i gennemsnit har valgt at bruge på cykelstier med tilskud. Faktisk har politikerne i et af kommunens udvalg valgt at stoppe et cykelstiprojekt, der var i gang, for at spare 3.602.500 kr. og dermed sende et tilsvarende beløb tilbage til Vejdirektoratet.

Det bedste transportmiddel for klimaet og samfundsøkonomien er cyklen. Derfor er det også vigtigt med sikker kørsel til skole, fritidsaktiviteter og indkøb, så det kan klares på en cykelsti, uanset om man bor i Brønderslev eller de mindre byer i kommunen.

Brønderslev Kommune har et vejnet på omkring 823 km og 131 km cykelstier. Desværre er det sådan at kommunens skoler ikke har nogen transportpolitik og at flere strækninger til skolerne ikke har cykelsti. Heldigvis kan skoleelever tage skolebussen gratis, når afstanden efter alder er større end 2,5 km til 9 km, eller hensynet til børnenes sikkerhed på skolevejen gør det påkrævet.

Når vi søger på cykelpolitik på kommunens hjemmeside, giver det nul resultat. Vendsyssel Energi- og Miljøforening har sammen med andre foreninger opfordret til at få en sundhedsfremmende cykelpolitik – det var der politisk ikke interesse for. I stedet kunne vi finde ”Handlingsplanen for cykelstier i det åbne land” fra forrige byråds valgperiode med en hel ubrugt cykelstihandlingsplan med ønsker om 20 nye cykelstier med en samlet længde på 60 km, som skal være med til at realisere kommunens målsætninger om et trygt og sikkert cykelstinet.

Politikerne kan ikke tvinge borgerne til at cykle, men flere cykelstier, hvor halvdelen af pengene kommer fra en national cykelpulje, er et spørgsmål om at prioritere. Tal fra Transportministeriet viser, at den samfundsmæssige gevinst ved at erstatte en km i bil med en km på cykel er 8,39 kroner. For elcykler er beløbet 5,36 kr. per km.

Vi har spurgt partierne til kommunalvalget, om de vil fremme cyklismen – og hvordan? Her er svarene:

Venstre: Vi har cykelsti ved Klokkerholm på tegnebræt, men vil gerne kommunikere at man skal cykle – skoleelever bl.a.

Socialdemokratiet: Ja, gennem reparation og vedligehold af eksisterende cykelstier og anlæg af nye cykelstier således cyklisterne kan færdes mere trygt.

Radikale Venstre: Danmark er på forkant med cyklisme – primært i de større byer. I Brønderslev Kommune er cyklismen ifm. pendling mest relevant i byerne, men geografien og naturen giver anledning til at fremme fritids-cyklismen. Det har vi set senest ifm. DM-ugen, hvor landevejsløbet blev delvis afholdt i kommunen. For at fremme fritids-cyklismen vil RV gå ind for at etablere adskilte tracheer for bilister og cyklister (og gående).

SF: Ja sikre gode cykelstier – sikre skolevejene bedre.

Enhedslisten: Det skal være nemt og trygt at cykle i skole og til fritidsinteresser. Vi skal investere i cykelstier. Da mange børnefamilier i kommunen bor på landet, er der stort behov for cykelstier, så børnene selv kan cykle i skole eller til fodbold. Det er dyrt at få alle de cykelstier, der er behov for. Men det er en god investering og det viser at Brønderslev Kommune også er for familierne på landet. Det skaber bedre sammenhæng mellem land og by og gør livet nemmere for dem uden bil eller dem der ikke har flere biler per husstand.

Det Konservative Folkeparti: Vi ønsker at fortsætte arbejdet med den kommunale stiplan og på den måde arbejde for at forbinde kommunen på tværs med cykelstier. Vi anerkender samtidig, at etablering af cykelstier er dyrt og det derfor vil kræve tålmodighed og statslig støtte at gennemføre de forskellige projekter. Vi har ligeledes opmærksomhed på at vi skal kunne vedligeholde de eksisterende cykelstier og det vil have en vis forrang.

Posted in Nyheder

KV25: Tendens i boligen – alting skal være større

Posted on by

Der er en tendens i samfundet, at alting skal være større. Det gælder også, når der skal bygges nye boliger i byen og i det åbne land. Danskerne elsker store huse, og dem med de fleste penge bygger størst.

Store huse belaster klimaet mere end små huse, fordi de kræver flere ressourcer, materialer og energi i både byggefasen og i den daglige drift, hvilket øger CO2-udledningen fra produktion af byggematerialer, energiforbrug til opvarmning og et potentielt større forbrug af møbler og ting til de ekstra kvadratmeter. 

Brønderslev Kommune har lige som andre kommuner et ønske om at have et varieret og attraktivt boligudbud, så kommunen kan imødekomme forskellige behov og ønsker for bolig hos forskellige aldersgrupper og familieformer. Formålet er at tiltrække og fastholde flere borgere i Brønderslev Kommune.

I kommuneplanen stilles der krav om minimumsgrundsstørrelser og bebyggelsesprocenter, men der stilles kun i forbindelse med huse på kompaktgrunde krav om maksimum størrelse. Kommunen har i dag mulighed for via plan- og lokalplanbestemmelser at sætte et loft over, hvor store boliger vi opfører. Kommunen har derfor en vigtig rolle og bør engagere sig i at begrænse kvadratmeterforbruget. 

Siden 1960 er et gennemsnitligt dansk parcelhus næsten fordoblet i størrelse og er i dag over 200 kvadratmeter.

Det er derfor godt, at bygningsreglementet nu stiller krav til, hvor godt huset er isoleret, og hvor meget CO2e der må udledes for hver boligkvadratmeter. Desværre har klimabelastning per kvadratmeter den indbyggede klimakonsekvens, at hvis to huse på henholdsvis 120 kvadratmeter og 220 kvadratmeter lever op til bygningsreglementets krav, vil det store hus have en klimabelastning, der er dobbelt så stor.

Derfor bør politikernes boligpolitik også fokusere på at bygge mindre og smartere, genbruge eksisterende bygninger og materialer samt undgå unødvendigt nybyggeri.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, om de vil stille krav til boligers størrelse ved nybyggeri? Her er svarene:

Venstre: Vi arbejder efter gældende byggeregler, men hjælper til med planlægning af seniorboliger (mindre)

Socialdemokratiet: Lokalplaner definerer grundstørrelser og bebyggelsesprocenter og styrer dermed boligernes størrelse. I den nye kommuneplan lægges der op til mindre udstykninger og dermed mindre boliger.

Radikale Venstre: RV mener ikke at størrelsen på boliger er afgørende for CO2-aftryk og ressourceforbrug. Vi går ind for en omstilling af hvordan vi bygger boliger, og vil fremme genanvendelse af bygninger og materialer, samt understøtte virksomheder, der finder bæredygtige løsninger inden for byggeriet.

SF: SF vil gerne gøre et forsøg med i lokalplaner at få opstillet mindre boliger.

Enhedslisten: Ja, det giver mening for os at stille krav om at nybyggeri også skal følge med tiden. Vi vil have fokus på lavenergi-huse, mindre klimabelastning og at de huse, der bygges, er fleksible, og kan tilpasses forskellige livssituationer. Eksempelvis giver det mening med et mindre hus, der kan være et hjem hele voksenlivet: for et ungt par uden børn, et par med børn, seniorer, folk med handicap m.m. Så mindsker vi klimabelastningen ved ikke at skulle bygge fire forskellige boliger til samme par igennem deres voksenliv.

Det Konservative Folkeparti: Nej. Planloven sætter i dag allerede begrænsninger for boligers størrelse ifg grundstørrelsen. Derfor vil vi også fremadrettet i kommende lokalplaner for at imødekomme de forskellige ønsker og behov der er eller måtte være hos bygherre, udforme lokalplanerne således at de afspejler dette.

Posted in Nyheder

KV25: Når der er tale om vind og sol, er Brønderslev Kommune på forkant med udviklingen

Posted on by

I Brønderslev Kommune er der i dag opstillet 45 større vindmøller. Halvdelen af møllerne er opstillet siden 2013. I Denne byrådsperiode er der ikke opstillet eller givet tilladelse til opstilling af vindmøller. Byrådet har i byrådsperioden i første omgang sagt god for, at der en gang i fremtiden opstilles yderligere 43 vindmøller.

Temaplan for vedvarende energianlæg i det åbne land, som blev vedtaget i 2022, indeholder 3 vindmølleparker bestående af 13 vindmøller. Derudover har Brønderslev Kommune udpeget 2 statslige Energiparker. I Bolle Enge er der planer om 15 vindmøller, og ved Brønderslev Syd er der også planer om 15 vindmøller, som placeres sammen med 700 MW solceller opstillet på et område på 580 hektar.

I Byrådsperioden er der vedtaget 4 solprojekter, hvor der kan opstilles solceller på 933 hektar med en forventet årlig produktion på 822.000 MWh.

I dag dækker sol og vind på årsbasis mere end elforbruget i kommunen. 75 procent kommer fra vindmøller og 25 procent fra solceller. Den balance mellem sol og vind bør opretholdes, og kombination mellem sol og vind, der udnytter elnettet bedre, bør fremmes i den videre beslutningsproces. På månedsbasis har der det seneste år været 5 måneder, hvor kommunen ikke er selvforsynende med energi.

Det er vigtigt, at der er balance mellem sol og vind, fordi solceller producerer bedst om sommeren og kun i de lyse timer. Vindmøller producerer hele døgnet, når det blæser og mest om vinteren. Vindmøller på land leverer sammen med sol den billigste energi i Danmark. Er der ubalance og mange solceller, vil det især om sommeren betyde negative elpriser.

Derudover er der det positive, at vindmøller optager meget mindre areal en solceller, der til gengæld kan monteres på alle bygningers tage. En opgørelse fra VidenOmVind viser, at det kræver ca. 34 gange så meget areal på land at producere en kilowatt-time på sol fremfor vind.

Når og hvis der kommer et Power-to-X anlæg, vil elforbruget i Brønderslev Kommune blive femdoblet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne, der deltager i kommunevalget i Brønderslev Kommune, om de støtter opstilling af vindmøller, og hvor? Her er svarene:

Venstre: Vi vil vindmøller og solceller, hvor det ikke generer for meget. Vi tror 700 ha solceller og ca. 22 møller syd for Brønderslev og nord for Aså. Vi vil også møller ved Aså havn, kræver forklaring.

Socialdemokratiet: Vi er positive overfor vedvarende energi – herunder vindmøller. De skal placeres hvor de påvirker naboer og natur/miljø mindst muligt.

Radikale Venstre: Udbygning af vind og sol på land er den hurtigste og billigste vej ud af fossil afhængighed. Men der skal være tilstrækkelig lokal forankring, kommunal opbakning og behørigt hensyn til naturen. Vi skal undersøge muligheder for at etablere større energiparker på land, med ordentlig kompensation til naboer til solceller og vindmøller, samt fremme husstandsmøller for at understøtte lokale initiativer. Derudover skal vi lave incitamenter for kommunerne til at prioritere producenter af grøn strøm.

SF: Ja vi får lavet en vindmølleplan, og så er det tillige muligt under nogle forudsætninger at opstille husstandsmøller.

Enhedslisten: Vi støtter opstillingen af vindmøller både til lands og til vands. Her har Brønderslev Kommune en unik mulighed for at få opsat (endnu flere) vindmøller og/eller havvindmøller ved fx Asaa Havn. Vi vil også gerne supplere vindenergien med mere solenergi. Placeringen af vindmøller og solceller skal ske med hensyn til naboerne og naturen.

Det Konservative Folkeparti: Vi støtter delvist opstilling af vindmøller. For os afhænger støtten af den konkrete placering og hvorvidt der har været nødvendig borgerinddragelse i processen. VE-anlæg skal placeres i de dele af kommunen, hvor det giver bedst mening set ud fra det samlede billede. 

Posted in Nyheder

KV25: Politikerne bør hæve klimaambitionerne

Posted on by

Som alle andre danskere har borgerne i Brønderslev Kommune et alt for stort forbrug af ressourcer, som bidrager til en forværret drivhuseffekt og global opvarmning. Det at vi flyver for meget, kører for meget i bil og spiser for meget kød, er nogen af de væsentlige årsager.

Når vi ser bort fra det, vi køber i udlandet, udleder hver borger i Brønderslev Kommune i gennemsnit næsten 11 ton CO2e. Det giver en placering som nummer 15 blandt de kommuner i Danmark, der udleder mest og er langt over gennemsnittet for hver dansker på 6,7 ton CO2e.

Som de øvrige kommuner har Brønderslev Kommune udarbejdet en klimaplan. Til det arbejde valgte et enigt byråd at nedsætte et Temaudvalg bestående af politikere fra de to største partier i byrådet. Det nye temaudvalg valgte ikke at tale med borgerne, men kun med landbruget som de eneste, for det var på deres jord, klimaforbedringerne skulle ske. Mere skov og udtagning af lavbundsjord er de væsentligste mål.

Faktisk er den årlige udledning af CO2e blevet mindre fra klimaplanens opgørelsestidspunkt i 2018 og til seneste opgørelse i 2023. Ikke fordi der er blevet handlet fra kommunen, men mere, fordi forskerne er kommet frem til, at træerne i skoven binder mere CO2 end antaget, og det har vist sig, at mange ton CO2e fra lavbundsjord ved landbrugsdriften allerede er blevet frigivet til atmosfæren og har bidraget til at CO2-koncentrationerne i atmosfæren årligt stiger i stadig større hast.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har spurgt partierne i Brønderslev Kommune:
Hvad vil I gøre for at få dette CO2e – udslip ned?

Her er svarene:

Venstre: Vi udleder meget CO2 grundet landbrug og motorveje. Vi vil lave 4200 ha grøn omstilling, pga. trepart.

Socialdemokratiet: Fortsætte den løbende udskiftning af køretøjer til eldrevne biler m.m. Energirenovere bygninger og i forbindelse med tagudskiftninger/nybyggeri indtænke solceller på tage.

Radikale Venstre: Vil prioritere bæredygtige industrier – både i byer og på landet. Vi skal gå foran i den grønne omstilling, og gøre Brønderslev Kommune til et attraktivt naturbælte, som fremmer de eksisterende miljøer og mere natur for alle borgere og for mere biodiversitet.

Radikale Venstre vil skabe mere natur og bedre adgang til den ude omkring i landet. For med let adgang til rigere natur vil landdistrikter og landsbysamfund kunne tilbyde et markant anderledes og attraktivt fritidsliv end byerne.

Det skal ske ansvarligt, på naturens præmisser og som del af, at den store arealomlægning i ”den grønne trepart”. De store landbrugszoner åbnes, så der bliver mere plads til mennesker, deres liv og jobs. Fremover skal industrielle landbrug ikke længere have forrang til Danmarks arealer.

SF: Jeg tror da at det er en af grundene, at vi er en af de kommuner med flest landbrugsbedrifter. Men jeg vil foreslå at vi laver en gennemgang af den kommunale drift, for at finde mulige besparelser på CO2 udslippet.

Enhedslisten: Vi vil have en bindende klimahandlingsplan i kommunen med helt konkrete mål for CO2 reduktioner, der løbende skal vurderes. Der skal eksempelvis prioriteres energiforbedringer af offentlige bygninger, så kommunen går forrest og viser, at det ikke kun er borgere, der skal være grønnere. Vi skal også fra kommunens side støtte borgere og private virksomheder i at tage de gode valg.

Det Konservative Folkeparti: Der er flere muligheder for at bidrage til en reduktion af CO2-udslippet på kommunalt plan. Først og fremmest ønsker vi at kommunen bidrager positivt i arbejdet med den grønne trepart og på den måder understøtter det nationale mål om udtagning af lavbundsjorder.

Vores målsætning i DK2020 Klimahandlingsplanen siger ca. 4000 hektar i vores kommune i første omgang. Dernæst ønsker vi et fortsat fokus på energibesparende investeringer. Det gælder især udskiftning af gamle el-master til nye og energibesparende udgaver samt nødvendig renovering af kommunale bygninger.

Posted in Nyheder

Brønderslev Kommune er nu klimapartner med Klimaskovfonden

Posted on by

På opfordring fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening i sommeren 2024, har Brønderslev Kommune efter et langt tilløb til august 2025 indgået et KLIMA+ partnerskaber med Klimaskovfonden.

Partnerskabet skal ses som en del af Brønderslev Kommunes klimaindsats, der har en målsætning om at få meget mere skov og udtage lavbundsjorde fra landbrugsdrift. Brønderslev Kommune er fattig på skov og ligger med 7 procent svarende til 4450 hektar langt under Danmark gennemsnit på 14 procent. Den kommunalt ejede andel udgør 116 ha.

Med aftalen får kommunen et redskab til at indgå lokale Klima+ partnerskaber med lodsejere, der vil stille jord til rådighed og virksomheder, der vil finansiere projekter skovrejsning ved at give et bidrag, der leverer en målbar CO2-effekt. Klimaskovfonden kan for eksempel facilitere partnerskaber mellem virksomheder og lodsejere eller stå for indsamlinger, som kan bidrage til øremærkede projekter i kommunen.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforenings henvendelse til Brønderslev Kommune skrev vi:

”Brønderslev kommune har sat mål for skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder i kommunens DK2020 klimaplan.

I den forbindelse vil Vendsyssel Energi- og Miljøforening opfordre til, at Brønderslev Kommune tilslutter sig KlimaSkovfondens KLIMA+ partnerskab og nedsætter et klimaberedskab bestående lokale lodsejere, borgere, foreninger, virksomheder, vandværker, landbruget og Naturstyrelsen til fælles aktion, sammen med dygtige ansatte i forvaltningen.

Ifølge Brønderslev Kommunes DK2020 Klimahandlingsplan «klimaklar» skal der etableres 5.400 hektar skov frem mod 2050. I den forbindelse har vi bemærket, at der allerede er givet tilsagn om tilskud fra Skovfonden til en mindre privat skovrejsning ved Jerslev.

Senest fremgår det af Aftale om et grønt Danmark, at Danmarks areal skal forvaltes anderledes end i dag. Planen er, at det danske skovareal øges med 250.000 hektar – heraf 100.000 hektar urørt skov.

Parterne bag aftalen er enige om, at regeringen skal arbejde for, at der afsættes cirka 22 mia. kroner til skovrejsning frem mod 2045. Det vil betyde, at der vil blive etableret en ny tilskudsmodel for privat skovrejsning. Det kunne eventuelt være i Skovfondens regi.

I samme aftale fremgår det endvidere, at der skal udtages 140.000 hektar lavbundsjorde. Brønderslev Kommune har meget lavbundsjord, som også skal omlægges og finansieres.

Med et klimapartnerskab med skovfonden åbnes der op for støtte til skov- og lavbundsprojekter, der samtidig beskytter borgernes drikkevand og forbedrer vilkår for natur og biodiversitet i overensstemmelse med kommunens naturpolitik.

Skovrejsning bliver en central del af Danmarks grønne omstilling. Sker etablering af ny skov i et klimapartnerskab i samarbejde med kommunens hovedbyer og landsbyerne, kan det medvirke til at skabe mere attraktive lokalområder med mulighed for nye oplevelser for små og store borgere. Uanset hvem der ejer arealerne bidrager de til at nedbringe CO2- udledningen og opfylde kommunens klimamål”.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings henvendelse resulterede også i at Klimaskovfonden fik mulighed for at fortælle om partnerskabet og så et frø til de andre nordjyske kommuner i KlimaNord under erhvervssamarbejdet Business Region North Denmark.

Kommuner spiller en afgørende rolle i at identificere arealer og hjælpe med at sætte skovrejsningsprojekter i gang. Alle klimaprojekter indenfor kommunegrænsen tæller med også projekter på arealer, der er ejet af kirker og private lodsejere.

De private lodsejere er med små skridt også i gang og har i perioden januar 2023 til september 2024 ansøgt om 7 projekter svarende til et areal på i alt 40,7 hektar, fremgår det af en klimastatus fra Brønderslev Kommune.

Med godkendelse af den nye skovrejsningsordning i EU kan der nu søges om tilskud til skovrejsning på landbrugsarealer for at reducere kvælstof- og CO2-udledningen, forbedre vandmiljøet og give renere drikkevand og samtidig understøtte andre natur- og miljøhensyn. På den måde er den nye skov med til at reducere Danmarks klimabelastning og vil også bidrage til den fremtidige træproduktion. 

Senest har Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefalet menighedsrådet ved Hellevad Kirke i Klokkerholm og fem andre kirker i Vendsyssel til at bidrage til klimaindsatsen, ved at plante skov på deres mange hektar kirkejord, som i dag er forpagtet ud til dyrkning af landbrugsafgrøder.

I kommuneplan 2025 er det glædeligt, at der udpeget væsentlige skovrejsningsområder og områder med uønsket skovrejsning er udgået. Med det nuværende tempo erkender kommunen, at det bliver vanskeligt at opfylde klimaplanens målsætningen om 2400 hektar ny skov i 2030. Derfor er Brønderslev Kommune også åben for nye tilgange til skovrejsning i kommuneplanen, hvis ellers dem der ejer landbrugsjorden vil og ønsket om mere skov ikke kommer i vejen for byudviklings-, kultur-, landskabs- og naturinteresser.

Med skovpartnerskab, mindre klimabelastning fra landbrug og den grønne trepart kan vi se frem til at kommunens landskab vil blive forandret i stor stil. Vi glæder os til at få markant mere skov, vedvarende energi og natur i fremtidens Brønderslev Kommune.

Posted in Nyheder
« Older Entries