Danmarks klimastatus – vi kan godt, hvis vi vil!
Danmark er på vej til et samfund, som optager mere drivhusgas end det udleder, og muligheder for et godt liv til alle danskere med respekt for de planetære grænser, hvis alt går op i en højere enhed.
Den seneste Klimastatus og Klimafremskrivning viser vi er godt på vej. Vælger politikkerne at indføre en anbefalet klimaafgift på landbruget på 750 kr. pr. ton CO2e, som vil betyde en beregnet CO2 besparelse på 3,2 millioner tons CO2e i 2030 er klimalovens 70 pct. mål budgetmæssigt indfriet med en god marken.
Beslutningen vil indebære en nødvendig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for den klimabelastende kvægdrift og på den måde frigive landbrugsarealer til mere vild natur, økologi og sol og vind.
Vælger politikerne ikke at gøre noget forventes udledninger fra landbrugets processer at falde en anelse frem mod 2030, hvor udledningerne så udgøre ca. 39 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger. Derudover vil det betyde, at der skal findes kulstofbesparelser andre steder.
De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022, eller 7,1 ton CO2e per indbygger. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne er reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.
Med den nye klimafremskrivning skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 25,4 mio. ton CO2e i 2030, samt ca. 20,4 mio. ton CO2e i 2035.
Ifølge fremskrivningen bliver 2025 målet opfyldt. Det betyder, at det nedre spænd på 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO2e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO2e.
Årets Klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks drivhusgasudledning forventes reduceret med 68 procent i 2030. Det skyldes at 70-procentsmålet, har taget et pænt ryk fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.
Det ændrede skøn skyldes blandt andet, at forskerne har fået ny viden, der betyder at lavbundsjordene er afgasset kulstof til atmosfæren hurtigere end forventet og dermed er blev nedjusteret med 2,0 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til sidste opgørelse. Endvidere optager de danske skove mere CO2 end tidligere antaget, fordi træerne vokser mere end forskerne har forventet, og træerne bliver stående længere tid i skoven. Det betyder, at skovenes kulstof optag fra atmosfæren er blevet opjusteret med ca. 1,4 mio. ton CO2e.
Endvidere køber danskerne flere elbiler end forventet. Derfor er udledningerne fra transportsektoren blevet nedjusteret med ca. 2,1 mio. ton i 2030. De flere solgte elbiler vil dog indvirke på Danmarks globale klimapåvirkning fordi en elbil i produktionen udleder mere CO2e i forhold til en fossilbil på grund af batterierne.
Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 viser også, at landbruget er bagud i forhold til Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Her er reduktionsmålet 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. For at nå i mål mangler landbruget en reduktions manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO2e. Det kan en CO2 afgift på landbrugets drivhusgasudledning på 750 kr. pr. ton CO2e ændre på.
Det er godt med klimamål. Vi skal bare huske, at de mange forudsætninger som medregnes i klimafremskrivningen er en form for budget, som først skal realiseres, før det har betydning for klimaet. Derfor er der også stor usikkerhed forbundet med fremskrivningens skønnede effekter. Især i udledninger og optag i landbrugsprocesser og skov er usikkerheden stor – op til 44 procent fremgår det af klimafremskrivningen.
Tid til at sætte nye klimamål
Det er nu tid til, at Folketinget sætter nye klimamål. Regeringen har allerede fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 i sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” – og sat et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Det skulle heller ikke være vanskeligt at opnå flertal for et 2035 mål på 80 pct. og 2040 delmål på 90 pct. Et delmål som også er EU-Kommissionens ønske skal være gældende for medlemsstaterne i EU.
Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til ca. 64 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til 10,9 ton CO2e pr. dansker. 43 pct. af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2022 ifølge opgørelsen er danske udledninger, mens 57 pct. er udenlandske udledninger.
Størrelsen af klimaaftrykket i udlandet påvirkes af, hvor meget og hvad vi danskere importerer til forbrug, men også af, hvor mange udledninger der er knyttet til produktionen i eksempelvis Kina af de varer, som importeres til forbrug i Danmark.
Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”- scenarie
”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2024, eller som følger af bindende aftaler.
Klimastatus og Klimafremskrivning er en del af Klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimaloven.
Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.
Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 består af en hovedrapport, notater og dataark.