Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Der er ikke meget overdrivelse i at kalde Brønderslev Kommune én stor mark med huse, lidt skov, enkelte søer, vandløb, enge og moser. Natur er der, ikke meget af, men naturen er der og vi skal som minimum passe på det, der er. Det skal der ikke herske tvivl om.

Derfor er det også godt, at Brønderslev Kommune endelig har fået udarbejdet en naturpolitik. En naturpolitik, som kommunens Grønne Råd har efterspurgt i mange år. Desværre er det blevet til en naturpolitik mest for mennesker uden politik og kun med hensigter og uden konkrete mål.

Ifølge Brønderslev Kommune er formålet med naturpolitikken at sætte en ramme og retning for beskyttelse og brug af naturen i Brønderslev Kommune. Herudover skulle naturpolitikken være med til at realisere mål i DK2020-klimahandlingsplanen og oversætte Planstrategi 2024 til Kommuneplan 2025 i forhold til beskyttelse og benyttelse af naturen. Naturpolitikken indledes med ordene: ”I Brønderslev Kommune har vi en enestående natur helt tæt på.”

 I en tid, hvor naturen har det elendigt, klimaforandringerne raser, EU vedtager en naturgenopretningsforordning, og der indgås en aftale om et Grønt Danmark, er det jo ikke betryggende, at landbrugskommunen Brønderslev faktisk ser sig selv som en unik grøn oase, selv om mere end halvdelen af kommunens areal bliver oversprøjtet med forskellige sprøjtemidler.

 Al begyndelse er svær – men der er ikke meget politik eller mere natur i den naturplan. Men der er en vision og nogle byggeklodser, der sammen med klimaplanen DK2020 og landspolitiske arealtiltag kan blive af betydning for nuværende og kommende borgere i Brønderslev kommune.

De emner, som burde været inddraget i naturpolitikken, er bl.a. mere natur, bedre klima, vandmiljø, produktion af fødevarer og energi samt befolkningens ønsker til bosætning og friluftsliv. Det er også positivt, at der lægges op til nye og styrkede indsatser i fremtiden, men desværre ingen konkrete målsætninger om mere natur og inddragelse af organisationer og borgere i den forbindelse.

Arbejdet med naturpolitikken startede ellers så godt og positivt med indbudte deltagere til opstart og workshopmøder, med efterfølgende indvielse af det nye elektroniske værktøj BorgerLab. Her kunne deltagerne og alle andre interesserede indskrive forslag og inputs og på den måde deltage i den indledende demokratiske proces uden helt at vide, hvor det politisk endte, når udvalgte input blev skrevet sammen af natursagsbehandlerne med efterfølgende politisk redigering med det sigte om ikke at love noget!

Det var det politiske nedsatte Temaudvalg, et såkaldt paragraf 17 stk. 4 udvalg, som kunne have fungeret som et åbent forum for borgerinddragelse, men i stort set alle sager, de har haft med at gøre, har virket som et lukket udvalg, der har udført, de opgaver, de har fået udstukket fra byrådet uden ønske om at inddrage borgerne.

Temaudvalget vedtog naturpolitikken på samme måde som boligpolitikken og kommunens klimaplan; uden høring og anden offentlig debat udover mulighederne at komme med forslag i forsøgsordningen BorgerLab, som hermed er dumpet.

Udkast til naturpolitikken, men uden appendiks blev også fremlagt Brønderslev Kommunes Grønne Råd. Normalt bliver kommunens politik meget sjældent forlagt det grønne råd, før efter endt vedtagelse og kun til orientering.

I forbindelse med forlæggelsen kommenterede Det Grønne Råd naturpolitikken. Der blev blandt andet nævnt, at naturpolitikken tager for meget hensyn til mennesker og ikke så meget hensyn til naturen, at politikerne tegner et skønmaleri af naturen i Brønderslev Kommune og at naturpolitikken ikke er konkret nok, samt at der ikke var mulighed og tid til, at foreningerne kunne forholde sig til naturplanen.

Kommentarerne blev taget til efterretning på Temaudvalgsmødet fjorten dage senere, men indvendingerne medførte ingen ændringer af naturpolitikken, som nu er vedtaget af byrådet.

I en tid, hvor naturen har det elendigt, og klimaforandringerne raser, er det jo meget deprimerende at naturpolitikken ikke forholder sig til et landbrug, som fylder så meget i Brønderslev Kommune. Endvidere virker det besynderligt, at målene fra klimaplanen om at udtage landbrugsarealer, lavbundsjorde til mere skov og til at genskabe natur de rette steder ikke er skrevet ind i politikken.

Ifølge klimaplanen skal mindst 8.100 hektar landbrugsareal de næste 25 år udtages af landbrugsarealet og omlægges til skov, sol og vind, samt mere natur.

Ifølge forsker fra Aarhus Universitet er forringelserne af den biologiske mangfoldighed nu så omfangsrige, at der er tale om en økologisk krise, som kan sammenlignes med klimakrisen i omfang.

Forskerne har af to omgange bedømt naturkvaliteten i Brønderslev Kommune og rangeret kommunen i den nederste fjerdedel i et naturkapitalindeks, som omhandler samtlige 98 danske kommuner. Naturkapitalindekset dækker over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter hver kommune indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Selvom Brønderslev Kommune er en landkommune og mange bor i landsbyer og i det åbne land og faktisk burde bo midt i naturen, er oplevelsen af naturen ikke det glansbillede, som politikerne forsøger at sælge.

Selvfølgelig kan raps- eller kornmarker også være smukke alt efter årstiden, men det er gødede og sprøjtede afgrøder er ikke natur, men snarere en ørken for biodiversiteten.

Tilbage er der så de 19 – 20 procent af Brønderslev Kommunes areal, som naturpolitikken forholder sig til, hvor der er enge, moser, skov, søer og vandløb – arealer, der bør blive op til 30 procent større frem mod 2050.

I den alt for lille naturandel finder vi de særlig beskyttede Natura 2000-områder, som er betegnelsen for naturområder i EU, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte sjældne og truede naturtyper samt dyre- og plantearter. Brønderslev Kommune har andel i to Natura 2000-områder sammen med nabokommuner.

Der er også den Jyske Ås, en smal og aflang kuperede højderyk dannet af smeltende gletsjere under sidste istid. I den sydlige ende af åsen ligger Dronninglund Storskov med Nordjyllands højeste punkt Knøsen og Sømosen. Der er strandengene mellem Asaa og Geraa. Der er Ryå der udspringer i Jyske Ås og løber gennem ådale på vej til Store Vildmose for til sidst at ende i Limfjorden.

Temaudvalgets næste opgave er, at naturpolitikken og de andre politikker skal forankres i kommuneplanen, så de kan håndteres i den videre planlægning. I den forbindelse skal der arbejdes videre med udvalgte samarbejdspartnere – går det som hidtil vil landbrugets organisationer blive inddraget, desværre som eneste samarbejdspartnere. Det fremgår endvidere af Temaudvalgets arbejdsgrundlag, at borgerne ikke inddrages før den lovpligtige offentlige høring.

Politikerne i Brønderslev Kommune vil gerne have mere natur, men kun så længe den passer ind i kommunens behov for vækst og udvikling. Desværre mangler der politisk vejvisning og økonomisk prioritering. De fleste danskere ønsker også mere natur, men helst ikke for vild; den må gerne velfriseret med god adgang til fritidsaktiviteter, bosætning, bilkørsel og turisme.