Tag Archives: pesticider

Sprøjtemidler med PFAS bliver flittigt brugt på markerne

Hvert år spredes sprøjtegifte over mere en halvdelen af Vendsyssels areal af landmænd, gartnere og skovejere. År efter år godkender Miljøstyrelsen selv de skrappeste kemikalier, selvom de mistænkes for at bidrage til kræft og fosterskader.

Vækstforholdene og klimaet har stor betydning for forekomsten af sygdomme, skadedyr og ukrudt og dermed også for pesticidforbruget.

Der har de seneste år været meget fokus på PFAS-problematikken. Derfor er det uheldigt, at gartnerier og landbrugets forbrug af pesticider, der indeholder PFAS, er steget voldsomt ifølge en opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet.

I Vendsyssel bidrager landbruget i Brønderslev Kommune, Jammerbugt Kommune og Hjørring Kommune med en landsplacering i top15 blandt de kommuner, hvor landbruget sprøjter mest PFAS ud per hektar af hele kommunens areal. Derfor ender de fire kommuner i Vendsyssel også langt over landsgennemsnittet.

Kigger vi på et gennemsnit per hektar landbrugsjord så skiller Brønderslev Kommune og Jammerbugt kommune sig ud med et forbrug som er dobbelt så stort som landbrugene i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. PFAS er mistænkt for at have en række skadelige effekter på miljø og mennesker.

Tallene er fra planperioden august 2023 til juli 2024 og viser, at der blev anvendt pesticider, der samlet set indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof. Det er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.

Stigningen skyldes blandt andet sprøjtning med svampemidlerne fluopyram og fluazinam i vinterhvede, vårbyg og kartofler. Kartofler er den afgrøde, der sprøjtes oftest.

Det er dybt bekymrende, at brugen af pesticider med PFAS bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere har advaret mod stofferne i flere år. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor er risikoen for, at de ender i miljøet som evighedskemikalier, stor.

I december sidste år slog en længe ventet rapport fra Miljøstyrelsen og GEUS fast, at PFAS-pesticiderne kan være en væsentlig kilde til TFA-forureningen af grundvandet. Trifluoreddikesyre TFA er meget vandopløseligt og binder sig dårligt til organisk stof, og derfor transporteres TFA let ned til grundvandet.

Forskere fra GEUS havde undersøgt syv forskellige PFAS-pesticider. Undersøgelsen viste, at alle syv bliver nedbrudt til TFA i jorden – ikke mindst PFAS-stofferne fluopyram og fluazinam, der ifølge undersøgelsen er de stoffer, der danner allermest TFA.

Og netop fluopyram og fluazinam bliver flittigt brugt på markerne. Ifølge de nye sprøjtejournal-data udgør de to stoffer alene 63 pct. af den samlede mængde PFAS-aktivstof, der blev anvendt i den seneste planperiode.

I Vendsyssel blæser det for det meste, og markerne skal sprøjtes 5 – 6 gange årligt. Derfor kører giftsprøjten også, når det blæser, og sprøjtegiftene flyver med vinden også derhen, hvor de er uønskede.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ved vi godt, at landmanden ikke gør noget ulovligt og forsøger at gøre sit bedste med rådgivning fra sin landbrugsorganisation, når han sprøjter sine marker med forskellige sprøjtegifte. I sidste ende er det dem, der lovgiver skiftende miljøministre, EU og flertallet af danske politikere, der gør det muligt. Det er også dem, der med et forbud skal stoppe dette vanvid.

Når man ved hjælp af kemi kan øge sit udbytte, hvem tænker så på økologi og PFAS-frit drikkevand.

Landmændene i Brønderslev Kommune er blandt dem, der sprøjter med mest PFAS sprøjtegifte per hektar i Danmark også nær lokale vandværkers boringer.

I 2024 blev der fundet pesticidrester i 55,7 procent af de indberettede analyser fra 2000 aktive drikkevandsboringer i Danmark. Der blev desuden fundet pesticidrester over grænseværdien for drikke- og grundvand i næsten hver syvende boring.

I Brønderslev Kommune burde kommunen efter mange års langmodig slendrian have sendt påbud om at indgå aftaler om borenære sikkerhedszoner til 6 vandværker omfattende 11 lodsejere og yderligere til 2 vandværker, hvor der endnu er igangværende forhandlinger med lodsejerne, selvom aftalerne for lang tid siden burde været indgået med vandværk og lodsejere.  I februar måned opfordrede vi kommunen til hurtigst mulig at få sendt påbuddene. Det er dog tvivlsomt om Brønderslev Kommune har fået det gjort.

Stof til økologisk eftertanke

Der blev i 2022 fundet pesticidrester i 79 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 procent af alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager samt i 29 pct. af konventionelt dyrkede cerealier (Korn, ris og majs), fremgår det af DTU Fødevareinstituttets årlige kontrol.

Der blev, som i de foregående år, oftere fundet pesticidrester i frugt end i grøntsager. Ligeledes er der oftere fundet pesticidrester i udenlandsk produceret frugt og grøntsager end i dansk produceret frugt og grøntsager.

Coop Danmark har i forbindelse med den årlige pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet udarbejdet en liste over, hvor ofte der findes rester af pesticider i 14 af de frugter og grøntsager, som oftest lander på danskernes bord.

Her fremgår det at konventionelle bananer og citrusfrugter stort set altid indeholder rester af sprøjtemidler, når de ikke købes økologiske.

Når du om sommeren nyder danske jordbær er der 80 pct risiko for, at de indeholder rester af pesticider. Det overgås kun af udenlandske jordbær, der i 93 pct. tilfælde indeholder rest af pesticider. Danske æbleprøver indeholdt sprøjtegift i 65 pct af prøverne og udenlandske i 90 pct.

Konventionelle kartofler hører til blandt den mest sprøjtede afgrøder i Danmark, og bliver i gennemsnit behandlet 13 gange om året med ukrudt-, svampe-, insektmidler. Blandt andet bruger kartoffelavlerne det kontroversielle sprøjtemiddel Reglone for at få kartoffelplanten til at visne inden høsten og på den måde gøre kartoflen robust. Reglone har siden 2019 været forbudt i EU. I alle årene har Miljøstyrelsen udstedt dispensation til at anvende midlet, dog med nedsat dosis. I de udtagne prøver er der i danske kartofler fundet sprøjtegifte i 22 pct. af prøverne og 58 pct. af de udenlandske. Så når du står i supermarkedet og skal købe kartofler næste gang, kan du gøre en stor forskel ved at lægge de økologiske i kurven.

Pesticider anvendes til bekæmpelse af ukrudt og til beskyttelse af afgrøder mod f.eks. insektangreb og svampeangreb eller for at regulere plantens vækst. Brugen af pesticider kan medføre, at rester af pesticider og deres nedbrydningsprodukter forekommer i vores fødevarer i mindre eller større mængder. I 34 af de 2176 prøver, som blev taget og analyseret blev der fundet en så stor mængde sprøjterester, at der er tale om en sundhedsmæssig risiko.

Sammen med pesticidrester fra kosten og i flere og flere tilfælde i vores drikkevand, selvom alle prøver ligger under grænseværdierne, kan alle de forskellige stoffer interagere med hinanden og give en eller anden sundhedsskadelig cocktaileffekt, som ikke bør fornægtes.

Fornyelig blev 21 personer testet for pesticidrester i deres urin forud for Plant Food Festivalen for plantebaserede fødevarer, hvor resultaterne blev fremlagt. Det i Danmark og EU forbudte insektmiddel Chlorpyrifos blev fundet i samtlige prøver

Chlorpyrifos er siden 2020 været forbudt at bruge på europæisk jord, men det er stadigvæk lovligt at producere det i Danmark og eksporterer det. Det er lige hvad selskabet FMC Agricultural Solutions Danmark fra Harboøre i Vestjylland gør til lande uden for EU, især Pakistan. Firmaet er tidligere kendt som Cheminova.

Tilbage til den nye pesticidrapport fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet kan der læses, at der blev udtaget 224 stikprøver af økologiske vegetabilske fødevarer, inkl. forarbejdede. I otte økologiske vegetabilske prøver svarende til 3,6 procent er der fundet pesticidrester. I 3 tilfælde kan pesticidfund få konsekvens for producentens økologiske status.

Generelt er anvendelse af pesticider i den økologiske produktion ikke tilladt. Dog er der enkelte tilladelser. Pesticider i de økologiske fødevarer kan dog skyldes, at vinden har tilført miljøforurening fra omkringliggende landbrug, hvilket vil blive undersøgt.

Vi kan således minimere vores pesticidindtag ved at vælge danskproduceret hvede, kød, frugt og grøntsager, eller helt fravælge sprøjtegifte ved at vælge de økologiske varianter.

Som opfølgning på ”Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug” fra oktober 2021 har SVM – regeringen præsenteret en ikke særlig ambitiøs økologistrategi. Her er det regeringens ambition, at det økologiske areal skal fordobles og udgøre 21 pct. af det danske landbrugsareal i 2030.

Med økologistrategien sammenfattes de forskellige virkemidler, som understøtter en positiv udvikling af det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030, samtidig med at der peges på de barrierer, der er for denne udvikling, samt muligheder for at håndtere disse.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser vi gerne et klimavenligt dansk landbrug, som er 100 procent økologisk senest i 2070.