Tag Archives: prisforskelle

Pristjek viser stor forskel på varmeregningen

En ny gennemgang fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening viser prisforskelle på 16.500 kr. om året til varme for samme hus på tværs af fire kommuner i Vendsyssel.

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Hjørring Kommune, viser en undersøgelse vi har foretaget af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel. Dyrest er det i Jammerbugt Kommune viser Forsyningstilsynets nyeste prisstatistik.

Prisstatistikken er udarbejdet den 19. december 2025 på baggrund af fjernvarmevirksomhedernes anmeldelser til Forsyningstilsynet august 2025.

Prisstatistikken viser også store forskelle på priserne på tværs af fjernvarmevirksomhederne i Danmark. Prisen for opvarmning af et standardhus på 130 m2 med et forbrug på 18,1 MWh er i det billigste tilfælde 5.430 kr. om året, mens den dyreste fjernvarmepris er 44.123 kr. om året. Geografisk er Nordjylland blandt de dyreste områder – kun overgået af Bornholm.

Rangliste for Vendsyssel

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har gennemgået fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste for Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i de fire kommuner.

Billigst i undersøgelsen er Hjørring Varmeværk med en årlig udgift på 11.737 kr. Det dyreste er Manna-Thise Kraftvarmeværk i Brønderslev Kommune, hvor de 200 forbrugere hver skal betale 28.315 kr. årligt. Det placerer værket blandt de ti dyreste i Danmark.

Siden opgørelsen er prisen faldet hos Tversted Fjernvarme og Sæby Varmeværk og er steget hos Hjørring Fjernvarme, Aabybro Fjernvarme og Løkken Fjernvarme. I de større byer, som ligger uden for top10, er prisen faldet i Brønderslev og steget i Frederikshavn.

Prisstigninger i Hjørring og Lørslev

Siden opgørelsen har Hjørring Varmeforsyning, trods sin position som den billigste, måttet hæve prisen, så et standardhus nu koster 13.303 kr. om året. Stigningen skyldes, at prisen på affaldsvarme fra selskabet Nordværk har været 30 procent højere end forventet i 2025. Det sker på trods af, at affaldsvarme ifølge varmeforsyningsloven som udgangspunkt skal være billigere end andre varmekilder.

For at sikre fremtidens varmepriser planlægges der en varmepumpe på 1 MW baseret på drikke- og spildevand i samarbejde med Hjørring Vandselskab. Produktionen skal suppleres med strøm fra egen vindmølle ved Hjørring Renseanlæg, hvilket er muliggjort via en nylig ændring i kommuneplanen.

Værre ser det ud i Lørslev, hvor fjernvarmeprisen er steget med 44,9 procent. Det giver en placering blandt de ti værker i Danmark med de største prisstigninger det seneste år. Prisen for et standardhus i Lørslev er gået fra 18.456 kr. til 26.737 kr., hvilket er en stigning på 8.281 kr., som skyldes en kombination af øgede driftsomkostninger og tidligere års underskud. Da fjernvarmeprisen reguleres efter “hvile-i-sig-selv”-princippet, betyder det, at underskud skal føres tilbage til forbrugerne via prisen det efterfølgende år.

Mange årsager til prisforskelle

I de fire kommuner i Vendsyssel er den gennemsnitlige varmepris det seneste år steget med 191 kr. fra 18.553 til 18.744 kr. I Danmark er gennemsnitsprisen 18.037 kr. Til sammenligning koster det 17.156 kr. at opvarme tilsvarende hus med en luft til vandvarmepumpe, nå forbrug, levetid og andre udgifter er medregnet.

De forskellige fjernvarmeselskabers prisforskelle skyldes ofte varmetab i ledningsnet, forskellige investeringstidspunkter, afskrivninger på varmeanlæg og ledningsnet, handel med gratis tildelte CO2 kvoter, samt valg af brændsler.

Derudover er der en tendens til, at flere fjernvarmeselskaber indfører sæsondifferentierede priser med højere priser om vinteren og lavere priser om sommeren.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være op mod 25 procent, hvilket betyder, at en fjerdedel af det indkøbte brændsel aldrig når ud til kunden som indtægtsgivende varme.

Men også dårlig afkøling af fjernvarmevandet i husene, har indvirkning på varmetabet i ledningsnettet. Derfor har varmeselskaberne også indført en afgift som skal motivere den enkelte fjernvarmekunde til at udnytte varmen bedst muligt, altså trække så meget varme ud af fjernvarmevandet som muligt, inden det sendes retur. Skagen Varmeforsyning oplyser, at hver gang returtemperaturen sænkes en grad, sparer værket ca. 140.000 kr. årligt i sparet varmetab og pumpeenergi og lavere CO2-udledning.

Forsyningstilsynet offentliggør prisstatistikken to gange om året med priser gældende for henholdsvis januar og august. Den næste prisstatistik for januar 2026 forventes at være færdig i juli 2026.

Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik fra januar 2021 for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer meget. Hos de 10 fjernvarmeselskaber med de højeste priser koster det over 22.000 kr.at opvarme standardhuset. Hos de 10 billigste af landets fjernvarmeselskaber betales under 10.000 kr. for opvarmning af et standardhus på 130 m2.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i vores dækningsområde. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Prisen for opvarmning af et 130 m2 standardhus varierer på landsplan fra 5.266 kr. til 25.893 kr. årligt. Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen. Fjernvarmeværkerne er underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Billigst i vores undersøgelse er Skagen Varmeværk, med en årlig udgift på 10.146 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.109 kr. Det betyder, at fjernvarmen i Manna-Thise er femte dyreste i Danmark. Det ville være billigere for de 187 fjernvarme brugere i Manna – Thise at opvarme huset med et nyt kondenserende oliefyr, hvor oliefyret udskiftes hvert 18 år uden tilskud.

Det er hovedsageligt Skagen Varmeværks nye varmepumper og tilbagebetalinger af for meget opkrævet forudbetaling hos forbrugerne, der er årsag til, at de er i stand til at reducere varmeprisen og indtage første pladsen. Men varmeværket udnytter også elmarkedet, når prisen er rigtig. Når elprisen er lav kommer elkedlen og varmepumpen i spil, og når elpriserne er høje, er det naturgasmotorerne, der producerer varmen. Derudover tjener varmeforbrugerne i Skagen ligesom vindmølleejerne også penge på forskellige reguleringsydelser til elmarkedet.

I den anden ende af skalaen er Manna-Thise Kraftvarmeværk nu dyrest i Vendsyssel og 5. dyreste varmeværk i Danmark. For seks år siden investerede værket fem millioner kroner i nyt anlæg, der fyrer med træpiller, som suppleres med naturgas. Siden er tilskuddet til naturgas faldet bort og priserne på importerede træpiller er steget voldsomt. Manna-Thise Kraftvarmeværks store gæld og kun 187 varmeforbrugere til at betale gør, at der ikke kan omstilles til varmepumpe. Så det ser ikke godt ud for borgerne i Manna og Thise.

Manna-Thise Kraftvarmeværk overtager pladsen som dyreste værk fra Øland Kraftvarmeværk. Til nytår lukker og slukker Øland Kraftvarmeværk helt for varmen til de 147 forbrugere efter at have leveret fjernvarme i knap 30 år. Forbrugernes beslutning betyder, at de skal til lommen og investere i egne varmepumper. Heldigvis vil det betyde billigere varme fremover, som for forbrugerne i Skagen.

Sidste år var det 79 andelshaver i Præstbro Kraftvarmeværk, som stoppede den fælles varmeforsyning, fordi varmeprisen for en gennemsnitsforbruger ville stige med cirka 10.000 kr. om året på grund af bortfald af grundbeløbet til gasfyrede kraftvarmeværker.

Præstbro Kraftvarmeværk blev etableret i begyndelsen af 1990’erne som barmarksværk, som det skete i mange andre landsbyer, fordi gasmotorer til kombineret varme og elproduktion kom frem på det danske marked. Allerede 10 år efter fik barmarksværker en anstrengt økonomi, især som følge af højere naturgaspriser og faldende elpriser, som påvirkede de nye kraftvarmeværkers indtægter. Derudover skulle barmarksværkerne forrente det nye værk og alle de mange km. rørledning, som blev gravet ned fra værket til hver af de tilsluttede husstande.

Barmarksværkernes problem blev udstillet af, at rådgivere i mange tilfælde var for optimistiske i deres vurdering af den kommende driftsøkonomi og at mange værker kun havde opkrævet et meget beskedent indskud på 100 til 600 kr. hos forbrugerne for at blive tilsluttet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har til sammenligning beregnet, hvor meget udgiften med eget anlæg ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr. Her vil vi kun anbefale valg af jordvarme og luft til vand varmepumpe.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følger prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser fra januar 2021.

Prisstatistikken viser, at 185 fjernvarmeselskaber har sat prisen ned fra januar 2020 til januar 2021. Samtidig har 80 fjernvarmeselskaber sat priser op.

Prisstatistikken er et ”her og nu” billede af de enkelte selskabers varmepris pr. januar 2021. Hvis prisen er blevet ændret senere i 2021, bliver det ikke afspejlet før næste prisstatistik. 

Det er muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med ranglisten fra januar 2020 her.

Se ranglisterne her: