CO2 fangst og deponering i undergrunden
Efter de i årtier har hentet fossilt energi op af havbunden, kan energiselskaberne nu se frem til geologisk deponering af affaldsproduktet CO2 i de tomme oliereservoirer i Nordsøens undergrund.
CCS, Carbon Capture og Storage hedder strategien med at indfange CO2 i røgen fra affaldsforbrændingsanlæg, fossile kraftværker, cementfabrikker og anden sværindustri for derefter at transportere den via rørledninger eller med tankvogne og skib til deponering i undergrunden.
Med vedtagelse af lovforslaget den 16. december 2021 er der sket et væsentligt brud på det, i dansk miljøpolitik, grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden.
For offshore branchen ligner det et nyt energieventyr. Først leverer man samfundet velstand og CO2-forurening i årtier ved at hente olie og gas op af havbunden, og derefter vil branchen tjene penge på at returnere affaldsproduktet CO2 tilbage til undergrunden.
Med klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20 juni 2020 har alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, besluttet, at fangst og lagring/deponi af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks klimapolitiske mål.
Fremover skal der være mulighed for fangst, transport og lagring/deponi af CO2 i Danmark, samt mulighed for at transportere CO2 på tværs af landegrænser, under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.
Allerede nu kan CO2-udledere søge om første del af i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Det er et stort skridt mod, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser er klar i 2025. Som en opstart er de første 272 millioner skatteyder betalte kroner nu på vej til olieselskaberne, så de kan igangsætte forberedelsen af CO2-deponering i Nordsøens danske oliefelter. Projekterne begynder i 2022, og vil potentielt have et samlet deponipotentiale på 24 mio. tons CO2 om året.
Det er Energistyrelsen som er VVM-myndighed på havet i forbindelse med tilladelse til konkrete CO2-lagring og deponiprojekter. Der vil også blive stillet krav om miljøvurdering (VVM) og offentlig høring af det konkrete CO2-lagringsprojekt.
I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at CO2 fangst fra fossile anlæg ikke skal blive en sovepude, som forlænger anlæggenes levetid unødvendigt. Forbrænding af olie, kul og naturgas bør stoppes hurtigst mulig. Det der giver mening er at indfange CO2 fra biomasseanlæg og direkte fra luften.
Ved CO2 fangst fra biomasserøg får man fjernet CO2 fra atmosfæren, frem for blot at undgå at udlede mere. Biomasse fra planter har nemlig optaget CO2 gennem fotosyntese. Når biomassen omdannes til biobrændsel, frigives CO2’en som røggas, der kan indfanges og lagres. Herved fjernes CO2 fra atmosfæren samtidig med, at der dannes grøn energi.
Røggasrensning forgår på den måde, at røgen fra forbrændingsanlægget sendes gennem en tank med en væske der binder CO2, mens resten af røgen ledes videre som vanddamp. Væsken med den fangne CO2 opvarmes og frigiver derefter ren CO2.
Opvarmning af væsken kræver en del energi. Med tilslutning til fjernvarme vil den energi ikke gå til spilde. Under alle omstændigheder har fangst og lagring/deponi af CO2 en økonomisk omkostning. Hvor høj den pris er vides ikke på nuværende tidspunkt.
CO2 lagring på land kan ikke accepteres
Det svenske energiselskab Vattenfalls havde i 2008 en plan om lagring af CO2 fra Nordjyllandsværket i undergrunden i Jammerbugt Kommune, i et område fra Birkelse til Arentsminde og med hav og fjord som de naturlige afgrænsninger mod nord og syd.
Planen fremkaldte stor lokal modstand, som blev organiseret i foreningen Nej til CO2-lagring. I stedet for CO2 deponering pegede foreningen på alternative løsninger, som solceller, vindmøller og biogas.
I 2011 fik Vattenfalls ansøgning heldigvis et nej fra daværende regering, som ikke ville tillade CO2-lageret, fordi det var for usikkert. I stedet ønskede de at afvente udenlandske erfaringer med anvendelse af CCS-teknologien, før der kan tages stilling til, om deponering af CO2 på land kan accepteres i Danmark.
CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, der også kaldes carbondioxid. CO2 består af ét kulstofatom og to oxygenatomer og kan ikke ses eller lugtes. Planter og træer skal bruge CO2 for at gro, og når de gør det, laver de CO2 om til livgivende ilt. CO2 er nødvendig for os mennesker. CO2 holder jordens atmosfære tempereret, men for meget CO2 i atmosfæren bidrager til drivhuseffekten og globale stigende temperaturer.
Når man lagrer eller deponerer CO2 i tidligere olie og gas reservoirer, skal det ske i en dybde på mere end 800 m. Her vil CO2’en på grund af højt tryk og temperatur skifte form fra en usynlig gas til en såkaldt superkritisk væske. På den form er CO2’en meget mere kompakt end i gastilstanden, har tyngde som en væske og kan bevæge sig som en gas, fremgår det af magasinet Geoviden.
Opsamles der 1000 m3 CO2 fra et biomasseværk på jordoverfladen, fylder det kun 3,8 m3, når det er pumpet 800 meter ned i undergrunden. Ved 1,5 km endda kun 2,8 m3.
For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen skal reservoiret vælges med omhu. Det skal være bjergarter med meget små hulrum med dårlig forbindelse mellem hinanden, f.eks. lersten. Laget skal være min. 20 m tykt.
I et høringssvar påpeger flere grønne organisationer, at selv om risikoen er lille for udslip af CO2 ved injektion i undergrunden eller fra undergrunden, når CO2’en først er injiceret, så kan det ikke udelukkes, at det kan ske. Et eventuelt udslip vil ske til et hav, som allerede er udsat for forsuring som følge af atmosfærens stigende indhold af CO2.
De grønne organisationer er ikke tvivl om, hvorvidt man kan lagre CO2 geologisk. Spørgsmålet er bare, om der bliver uacceptable miljøpåvirkninger.
Men der er ikke meget ved at bane vej for lagringen, hvis det ikke kan lade sig gøre tilstrækkeligt effektivt at fange CO2 fra røggassen i et kraftværk. Og der er erfaringerne ikke overbevisende endnu, skriver de Grønne organisationer.
I tyve år har en meget magtfuld koalition af lande, internationale organisationer, energiselskaber, forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer med meget store milliardinvesteringer arbejdet på at få CCS til at virke – uden det store gennembrud. De Grønne organisationer gør opmærksom på, at der kun er et eneste kraftværk, Boundary Dam, der har et CO2-fangstanlæg i drift, som tilmed kører med en meget ringe effektivitet.
Når vilde vejrfænomener bliver stadigt hyppigere, når polerne smelter, Amazonas brænder, floder går over sine bredder og verdenshavene stiger – og når verden, ifølge den nyeste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, rammer temperaturstigninger på 1,5 grader allerede i 2030’erne, 10 år tidligere end forventet, bør alle fornuftige redskaber selvfølgelig tages i brug.
Når den globale opvarmning nu er så fremskreden, at verden står over for afgørende vendepunkter, som vil gøre det umuligt at rette op på klimaskaderne i fremtiden, er det vanskeligt at afvise lagring af CO2 i undergrunden på kommende generationers vegne.
Det vi, i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, kan være nervøse for er, at det bliver en sovepude til fortsat uhæmmet vækst. Derfor må CO2 genbrug i forbindelse med Power-to-X gå forud for CO2-lagring/deponi uanset økonomi.
Denne artikel bruger ordene lagring og deponering om den samme aktivitet. Ved lagring er der en forventning om, at CO2 kan tages op igen, nå der eksempelvis ud i fremtiden bliver mangel på CO2. Sker det ikke er der tale om deponering. Om der bliver tale om lagring eller deponering af CO2, kan kun fremtiden vise, men først skal vi lære at fange CO2 fra røggasserne eller direkte fra luften, så indholdet af klimagasser i atmosfæren reelt mindskes.