Vendsyssel Energi- og Miljøforening

Nogen på Facebook mener, at Brønderslev by mangler en McDonald restaurant. Det samme mener Brønderslev Kommunes borgmester Mikael Klitgaard. Længere er den faktisk ikke!

McDonald har været i Brønderslev før. Fra 1999 til 2002 lå de ved hovedvejen lige uden for Brønderslev by. Så kom motorvejen og restauranten lukkede på grund af manglende bilisme. Nu åbner de snart ved motorvejen i nyt erhvervsområde tæt ved Øster Brønderslev.

En god oksekødsbøf mellem hvidt brød, går lige i blodet – ”junkfood” kaldes det.  Når du er mæt, har du ryddet et stykke regnskov og din betaling er havnet i lommen på McDonald’s ejer i Danmark. Den britiske ejer bor tilmed i skattely.

Men alt det ved borgmesteren selvfølgelig. Men vidste du, at oksekød er dårligt for klimaet på grund af de drøvtyggende kvægs mange metan prutter, og at verden i dag bruger langt mere land til at dyrke mad til landbrugsdyr end til mennesker, og at produktionen af dyrefoder lægger et enormt pres på klimaet, verdens skove og naturområder?

Ifølge Greenpeace er landbrug, og særligt kød- og mælkeproduktion, skyld i 80 pct. af al skovrydning verden over. Det betyder, at landbrugsindustrien har lige så stort et medansvar for klimakrisen, som den fossile brændstofindustri.

I Greenpeace rapporten “Making Mincemeat of the Pantanal” dokumenteres det, at McDonalds og andre kæder køber oksekød fra kvægfarmere, som er medskyldig i de ekstreme skovbrande i Brasilien.

Den første af tre film fra Greenpeace ”Countdown to Destruction”, sætter fokus på forbindelsen mellem vores mad, klimakrisen og ødelæggelsen af skove og andre økosystemer i verden.

Nu har McDonald´s fået sin 18 meter høje reklamesøjle, det første spadestik er på vej og borgmesteren er en glad mand.

Alle erhvervsområder ved indfaldsvejene rundt om Brønderslev by er tilsluttet naturgasnettet, selvom fjernvarme er en nærliggende mulighed. Planlægning har vanskelige vilkår, når erhvervsområder udvikles efter erhvervslivets ønsker.

Når McDonald´s restauranten åbner og burgerglade borgere og bilister strømmer til for at forgylde McDonald´s, bliver lokalerne opvarmet af naturgas indeholdende 80 pct. fossilt naturgasvarme og 20 pct. fornybar biogas leveret af gylle fra kvæg og grise, samt foderegnede restprodukter.

Byrådet i Brønderslev Kommune burde vide, da de vedtog lokalplanen, at gasfyret lever på lånt tid og ikke længere er et ”hot” valg. Senest har regering og partierne bag klimaaftalen også indgået en aftale om udfasning af gasfyr med fjernvarme og varmepumper til flere milliarder kroner.

Heldigvis giver lokalplanen også mulighed for rettidig omhu, hvis ellers borgmesteren og byrådet giver thumbs up. Lokalplanen er heldigvis fremtidssikret og giver McDonald´s mulighed for at vælge en eldreven varmepumpe, som klimavenlig varmekilde og det vælger de selvfølgelig, hvis de ellers har en lille smule fokus på bæredygtighed.

Når vi ser på McDonald´s menu er økologien fraværende, oksekødet og bacon importeres fra Norditalien. Fisken er fra Bornholm og kyllingen er delvis dansk – men der er også mulighed for at nyde en vegabøf i lyset af reklamepylonen.

Er borgmesteren heldig, så er indkomstskat også en del af menuen hos McDonald´s. Det sker hvis franchiseejeren bor i kommunen og ungarbejderne er så glade for at arbejde hos McDonald´s, at deres frikort overskrides.

11 nordjyske borgmestre og region Nordjylland har givet hinanden et ambitiøs håndslag på en vision, der betyder, at Nordjylland kan være fossilfrit i 2040. Det er 10 år før hele Danmarks målsætning i 2050 – kunne det ved første øjekast se ud til.

Borgmesterhåndslagene er givet i forbindelse med, at der arbejdes med en fælles “Grøn Energi Nordjylland 2040” strategi, som kan bane vejen til et Nordjylland, der er selvforsynende med vedvarende energi og uafhængig af fossile brændstoffer i 2040.

At borgmester-visionen ser ud til at være mere ambitiøs end de nationale mål, skyldes, at de danske målsætninger omfatter alle sektorer, mens “Grøn Energi Nordjylland 2040” kun omfatter energi- og transportsektoren og eksempelvis ikke landbruget.

Analyse- og scenariearbejdet i den første af de 3 faser af visionen viser, at Nordjylland kan være selvforsynende med vedvarende energi og investeringerne kan skabe over 50.000 jobs.

Nu har politikerne i byrådene i Nordjylland givet tilsagn til fase 2, som handler om at omsætte den fælles vision til ord og målsætninger og de handlinger, som i den 3 og sidste fase, der igangsættes fra 2021 og skal implementere den strategiske energiplan i de kommunale planer.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har kigget nærmere på, hvordan ord og handlinger følges ad i 4 kommuner, der ligger i vores område.

Her står det hurtigt klart i tal fra Energistyrelsens Energi- og CO₂-regnskab, at Jammerbugt Kommune har den Grønne Førertrøje på. På vindmølleområdet har de med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne i Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte i 2018 tilsammen 2,1 millioner tons CO₂. Siden 2010 er der sket et fald på 30,5 pct. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct, af CO₂ udledningen, eller 1,2 millioner ton CO₂. Derefter følger transportområdet som udleder 22,4 pct. af de 2,1 millioner tons.

Hjørring Kommune er med 799.296 tons CO₂, eller 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO₂ blandt de fire kommuner. Frederikshavn er med 7,45 tons den kommune blandt de fire, med den laveste CO₂ udledning pr. indbygger.

I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2018 højst i Jammerbugt Kommune med 48 pct. Derefter følger Brønderslev Kommune med 32 pct., Hjørring Kommune med 26 pct. og sidst Frederikshavn Kommune med 12 pct.

Det skal dog bemærkes, at borgerne i Jammerbugt Kommune med 2,2 hektar til rådighed pr. indbygger har mest plads at boltre sig på og borgerne i Frederikshavn med lidt over 1 ha. til rådighed pr. indbygger bor tættest.

Generelt har Kommunerne mange gode hensigter og ambitiøse målsætninger beskrevet i deres planlægning. Følger man byrådspolitikkernes arbejde med planlægning for vindmøller, solceller og biogas, så kniber det med at opfylde de gode kommunale målsætninger.

Frederikshavn Kommune har et ønske om at være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030. Frederikshavn kommune har en handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 fra 2014.

I Hjørring kommunes strategiske energiplan sættes der mål og rammer for omstilling af energisystemer frem mod 2025. Målet er, at 75 % af det samlede energiforbrug i 2025 skal komme fra vedvarende energikilder. Det skal ske ved energibesparelser hos virksomheder og borgere, grøn fjernvarme, biogas, vindmøller og solenergi.

Senest har Hjørring Kommune vedtaget en politik, hvor der kun hver fjerde år kan ansøges om opstilling af energianlæg. En politik der vil besværliggøre opstilling af vedvarende energi fremover.

Endvidere har politikerne senest nedstemt et lokalt forankret vindmølleprojekt, selvom kommunen har lokalforankring som krav ved nye projekter. Derudover er der sendt en utilstrækkelig energiplan i høring til erstatning for en tidligere plan fra 2013.

Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune er venstre ledet kommuner og har i dag hverken energi- eller klimaplaner. Alligevel er deres udbygning med vedvarende energi og opstilling af vindmøller, lykkedes bedre end de socialdemokratiske kommuner i Hjørring og Frederikshavn.

Det er en nærliggende tanke, at venstre ledet kommuner er mere venligstillet over for energianlæg, som opstilles på landbrugsjord, hvor der historisk er en vist form for erhvervsmæssigt interesse fællesskab mellem lodsejere og byrådsflertallet.

At opstille vindmøller, biogasanlæg og solcelleparker i det åbne land vil altid betyde større eller mindre gener for de nærmeste naboer. Per automatik vil det også betyde heftige protester fra naboer, som oftest er velstillede byboer, der er flyttet ind i renoverede nedlagte landbrugsbygninger med en romantisk opfattelse om ”Morten Kock idyl” uden støj, evig højsommer, gyldne marker og grønne enge, uden tanke om at de i virkeligheden er flyttet ud i et industriområde.

Der er ingen af de fire kommuner i Vendsyssel, som har klimaplaner for alle sektor områderne, som flugter med Paris aftalen eller de nationale danske mål.

Derfor har Kommunekontaktrådet KKR – Nordjylland, som er en lokal organisering under Kommunernes Landsforening anbefalet, at kommunerne takker ja til Realdania og Den Grønne tænketank Concito´s tilbud om klimaprojektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.”

Med DK2020 tilbydes alle kommuner et forløb, der skaber grundlaget for, at alle kommuner måler og planlægger klimaindsatser efter samme metode, og som gør det muligt for den enkelte kommune at synliggøre en reduktionssti frem mod netto-nul udledning i 2050, som Paris-aftalen har som mål.

Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune er blandt de første 20 kommuner, der i 2019 tilsluttede sig DK 2020. De er ved at lægge sidste hånd på deres klimaplaner, der skal få dem til at leve op til Paris-aftalen. Efterfølgende har Hjørring kommune og Brønderslev Kommune ansøgt om deltagelse.

Danmarks Borgerting diskuterer forskellige klimadilemmaer.

Seneste nyt 08. maj 2022

Klimaborgertinget mødtes den 30. april 2022, til sit afsluttende seminar med Klima,- Energi- og Forsyningsudvalget på Christiansborg.

Klimaborgertingets anden samling med 99 danskere kom i fællesskab frem til 73 konkrete anbefalinger til at løse klimakrisen. Borgertinget afleverede sine endelige anbefalinger i 10. februar 2022, og nu har ministerierne gennemgået forslagene og vurderet, om de vil blive omsat til politik.

Ud af de 73 forslag fra klimaborgertinget vurderer ministerierne, at 48 forslag vil blive »inddraget i implementeringen af regeringens politik. Otte vil måske blive en del af kommende udspil, og 18 bliver vurderet irrelevante i kommende udspil.

Emnerne i anden samling blev udvalgt af Borgertinget selv, men har et vist overlap med anbefalingerne fra første samling. Dette skyldes Borgertinget ønskede at gentage og understrege nogle af deres pointer og et ønske om at supplere med flere anbefalinger under de forskellige emner. Rapporten for anden samling supplerer altså rapporten fra første samling.

96 pct. af deltagerne i anden samling mener at økonomiske argumenter ikke må bremse de nødvendige handlinger. Klimakrisen skal behandles på samme resolutte måde som Coronakrisen. Alle Borgertingets forslag bliver fundet ved afstemning. En høj score fik ønsket om CO2-afgift på tværs af alle erhverv på produktion af varer i Danmark. CO2 -afgiften skal fungere i sammenhæng med en produktafgift for importerede varer.

Nu er Borgertinget afsluttet sit arbejde og spørgsmålet er om de mange anbefalinger vil blive brugt til noget politisk. Det må fremtiden vise.

Klima- og Omstillingsrådet har allerede i 2020 i en analyse ”Klima, borgerting og demokrati: hvad siger forskningen?” anbefalet, at klimaborgertinget udstyres med et stærkere, dagsordenssættende mandat. Det betyder blandt andet, at centrale anbefalinger fra borgertinget bør sættes til debat i folketingssalen, og at Folketingets klimaudvalg bør have pligt til at indgå i dialog med Borgertinget og offentligheden om, hvordan der kan arbejdes videre med anbefalingerne.

Klimaborgertinget blev nedsat som led i klimaloven i 2019. Borgertinget er et forsøg på mere folkelig inddragelse i udvikling af konkret politik og på nytænkning af den demokratiske beslutningsproces. De 99 borgere er repræsentative, hvad angår køn, alder, uddannelsesniveau og geografi.

Første samling

Den 29. april 2021 afleverede Klimaborgertinget efter 5 måneders arbejde 117 anbefalinger, som blev fremlagt for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og ministeren. Hovedpunkterne i Borgertingets præsentation kan ses her og udsendelsen den 5. september 2021 kan ses på Folketingets TV-kanal.

De 117 anbefalinger er fordelt på emnerne folkeoplysning, inddragelse og adfærd, finansiering og afgifter, landbrug, areal og ressourcer, transport, samt teknik i landskabet.

I Borgertingets rapport kan afstemningsresultaterne for hver af de 117 anbefalinger følges.

Rapporten afspejler, hvad en tilfældigt udtrukket dansk mini-befolkning synes, at der skal ske, når den på et vel informeret grundlag har fået mulighed for selv at udarbejde sit indspil til klimapolitikken.

Et meget stort flertal af Klimaborgertinget ønsker, at politikerne er mere handlefaste og tør handle på bekostning af vælgertal. Der skal lyttes mere til eksperter, siger de – specielt upartiske – og der bør presses mere på for at få gennemført nødvendige tiltag. Der skal handles NU! Det er vigtigere at lytte til eksperter, fremgår det af rapporten – for eksempel Klimarådet – end til lægmanden og på sin vis, også Borgertinget.

Endvidere blev der peget på at der kunne oprettes lokale klimaborgerting i hver af landets kommuner til at understøtte den lokale agenda og debat, samt at der skal satses på mere folkeoplysning.

Kan klimaborgerting være en del af løsningen?

Kirstine Bukhave og Morten Friis, institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, har den 31. maj afleveret kandidatspeciale om det danske klimaborgerting.

Specialet tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem to af verdens største udfordringer lige nu.

På den ene side truer klimakrisen. En verdensomspændende krise, hvis omfang det næppe er til at fatte helt, og som vi ifølge samtlige forskere og eksperter på området, globalt set er nødt til at håndtere – hellere i går end i dag.

På den anden side er det vestlige demokrati under pres. Befolkningerne, herunder den danske, er ikke længere tilfredse med den måde dagsordener udvikles og politiske beslutninger træffes. Tilliden til de politiske institutioner er ikke længere så stærk som den tidligere var. Vi står altså overfor en klimakrise, som er afhængig af individuel såvel som kollektiv handlekraft, samtidig med at selvsamme handlekraft vakler under vægten af de demokratiske udfordringer.

Seneste opdatering 09. december 2020

Borgertinget består af 99 danske borgere. Blandt dem 11 borgere fra Nordjylland. Borgertinget skal over de næste to år debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at et klimaborgerting kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling, blandt andet fordi borgertinget kan medvirke til at skabe folkelig legitimitet og social afvejning for nye nødvendige klima beslutninger, der ellers ville være politisk risikable og i værste konsekvens kunne bringe os ud i en situation med gule veste i gaderne, som vi så i Frankrig.

Kriterier for succes for borgertinget er, at forslagene efterfølgende vinder gehør hos politikkerne. Faren ligger eksempelvis gemt i, at klimaminister Dan Jørgensen ikke er forpligtet sig til at bruge klimatingets anbefalinger – så falder det hele til jorden, som et stort flop.

Spændende og interessant bliver det at følge med i borgertingets arbejde. Der er mulighed for at læse med på de klimadilemmaer, som borgertinget har diskuteret og andet relevant materiale, når der på et tidspunkt kommer gang i det vigtige arbejde her.

At vi mødes og debatterer med hinanden har altid været et vigtigt element i den demokratiske proces. I de seneste årtier har et nyt begreb deliberation vundet indpas, som en måde at udvikle demokratiet på.

De 99 medlemmer af borgertinget vælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Det bliver Danmarks Statistik, der foretager udvælgelsen, som skal sikre tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolkningen som helhed.

Borgertinget får til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne.

Forud for diskussionerne indkaldes udvalgte eksperter, som skal forsøge at klæde medlemmerne fagligt på, så diskussionerne kan foregå på et oplyst grundlag. Efterfølgende skal borgertinget fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

På grund af COVID-19 situationen er borgertingets første 3 fysiske samlinger blevet aflyst. I stedet bliver det et virtuelt forsamlingshus, når Klimaborgertingets 99 repræsentativt udvalgte medlemmer sammen med eksperter og moderatorer for første gang mødes lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober

På første samling diskuterede medlemmerne af Borgertinget blandt andet, hvordan man sikrer lokal opbakning til at udbygge vedvarende energiprojekter i landskabet, hvordan reduktioner i landbruget og omlægning af transporten skal ske, samt hvordan man kan indrette en afgift på drivhusgasser bedst og mest social retfærdigt.

Blandt de mange oplægsholdere var blandt andet:

Kenneth Karlsson, senior projektleder ved IVL Svenska Miljöinstitut og direktør hos Energy Modelling Lab med et interessant overblik over klima budget, udfordringen og mulighederne for handling.

Henrik Lund, professor ved Aalborg Universitet med oplæg om Ingeniørforeningens klimasvar.

Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet med oplæg om hvordan de store udfordringer i landbruget kan håndteres.

Kathrine Richardson, professor ved Københavns Universitet med oplæg om udfordringen ved klimaomstillingen og de nødvendige samfundsændringer

Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet og fhv. formand for Klimarådet med oplæg om klimaafgifter, hvordan de virker i praksis, og hvad udfordringerne kan være.

De øvrig oplæg fra den første samling kan ses her, og fra den første aften samling her.

Efter et komprimeret program skulle medlemmerne stemme om, hvilke problemstillinger de ønsker at arbejde videre med fremover i borgertinget.

12. november 2020 blev der holdt et virtuelt møde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, udvalget og 10 repræsentanter for Borgertinget. På mødet fremlagde facilitator Lars Klüver fra Teknologirådet, de foreløbige klima-udmeldinger fra Borgertingets foreløbige afstemninger.

Det 9 siders dokument med resultater af de første, retningsgivende afstemninger viser at de 3 mest populære elementer i grøn skattereform er en høj klimaafgift mellem 1.000-1.500 kroner pr. ton CO2. Afgift på produkter med højt energiforbrug og Roadpricing.

Indtægterne fra afgifterne bør gå til grønne investeringer, modvirke social slagside og lavere moms på grønne produkter.

5/6 af Borgertinget deler sig næsten ligeligt mellem at vi næsten kan leve som vi plejer ved at begrænse nogen former for forbrug som transport, vise fødevarer og produkter. Den anden lidt mindre halvdel pegede på et markant skift i kultur og livsstil, f.eks. ved at nedsætte vareforbruget, i ton varer/år, transport-km/år og import/eksport drastisk.

Samtidig viste afstemningerne, at Borgertinget ønsker, at der gøres noget ved det store hjemlige biomasseforbrug både til varme og husdyr, så vi fremover kun bruger egen dyrket biomasse til foder til husdyr og afbrænding til varmeproduktion erstattes af eldrevne varmepumper baseret på vedvarende energi.

I forbindelse med klimavenlig arealanvendelse pegede de fleste på at lavbundsjordene bør tages ud og omlægges til natur. Efterfuldt af ønsket om at plante mere skov – både urørt naturskov og produktionsskov.

Endelig mener hovedparten af Borgertinget at vi både skal bruge kendte teknologier nu og have et ”udviklingsspor”, hvor vi investerer i at komme videre med nye lovende teknologier.  

De øvrige samlinger vil ligge spredt ud over resten af året, og vil også blive afholdt digitalt. I første halvdel af 2021 skal Borgertinget efter planen fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Forud for Borgertingets samlinger er der blevet udarbejdet informationsmateriale med baggrundsinformation om klimaforandringer, overblik over Danmarks drivhusgasudledninger samt en introduktion til konkrete udfordringer forbundet med den grønne omstilling.

I Danmark har vi enkelte erfaringer med det deliberative område, som borgerting er en del af (folkehøring med rådslagning og grundig overvejelse).

Fonden Teknologirådet afprøvede det deliberative format på teknologiområdet tilbage i 1980’erne med blandt andet konsensuskonferencer.

I Odense, med kommunens velfærdspolitik som emne, har man gjort sig de første egne erfaringer med borgerråd, som det blev kaldt.

I København blev der efter en lodtrækning blandt 10.000 københavnere valgt 36 københavnere repræsentativt, til at deltage i byens første borgersamling.

Formålet var at nå frem til borgernes anbefaling til, hvordan man skaber en indre by med mindre biltrafik og bedre hverdagsliv. Det resulterede i, at københavnerne over seks samlinger blev enige om blandt andet en bilreduktion på op til 75 pct. og en reduktion af parkeringspladser på op til 80-90 pct. for at opnå mere grønne og levende byrum.

Sidste sommer besluttede politikere i Hjørring kommune, at planlægningen for udskiftning af otte ældre vindmøller med nye større og langt mere effektive vindmøller ved Hjortnæs kunne forsætte.

Debatten i byrådet var dengang intens og flere byrådsmedlemmer lod tvivlen komme projektet til gode, fordi de først ønskede at tage stilling på et oplyst grundlag, når der foreligger en miljøvurdering af projektet.

Nu foreligger den længe ventede miljøkonsekvensrapport (VVM), som projektudviklerne har udarbejdet efter gældende lov og efter anvisning fra Hjørring Kommune, om hvad der skulle undersøges og hvor omfattende og detaljerede oplysninger skulle være.

At møllemodstanderne angriber miljøkonsekvensrapporten for at være en gang ”sjusket bestillingsarbejde” er ikke overraskende. Skulle det være tilfældet skal ansvaret placeres hos Hjørring kommunes egne embedsmænd.

Rapporten konkluderer, at konsekvenserne ved at udskifte de otte gamle vindmøller med otte nye vindmøller har både negative, som positive miljøkonsekvenser. I den forbindelse skal vi huske, at der i dag allerede står en vindmøllepark, der allerede påvirker landskab, naboer og natur. Samstemmende har de fleste indlæg i debatten også sagt, at de nuværende vindmøller ikke er generende.

Vindmøllerne ved Hjortnæs er placeret 2,7 km fra Børglum Kloster og opstillet cirka 1,4 km nordvest for Stenum, godt 2,1 km øst for Vrensted og ca. 2,2 km syd for byen Børglum.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst et utal af VVM-rapporter. Denne rapports gener for naboerne ligger væsentlig under, hvad vi har set ved mange andre projekter.

Desuden opfylder Hjortnæs Møllelaugs ansøgning, Hjørring kommunes retningslinjer og principper for planlægning af vindmølleparker. Her fremgår det at udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller og lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Desuden bliver der i forbindelse med udskiftningsprojektet oprettet en fond, der tilfører 400.000 kr. årligt til lokalsamfundet. Et tiltag, som byrådsmedlemmerne helt sikkert påskønner.

Det fremgår blandt andet følgende af miljøkonsekvensrapporten:

Vindmølleplaceringen ved Hjortnæs har bedre vindforhold end ved en mere østlig placering i Hjørring Kommune. Det flade landskab og vindmøllernes størrelse medvirker til en større el-produktion til gavn for klima, økonomi og en grønnere kommune.

Forøgelsen af det nuværende støjniveau vil være begrænset og for de fleste beboelser vil der fortsat være en god marken til det lovpligtige krav. Ved lavfrekvent støj er margen 4-6 dB(A). Muligheden for at sætte endnu større vindmøller op, kunne sagtens anvendes.

De nærmeste byer, Stenum, Børglum og Vrensted og beboelser syd for møllerne vil ikke opleve skyggekast. Det samme gælder alle beboelser i en afstand af 1 km, fordi de ny vindmøller får installeret skyggestop.

Ingen af områdets kirker vil blive påvirket i væsentlig grad. Aalborg Stift og Den Kongelige Bygningsinspektør har skriftligt meddelt, at de højere vindmøller vil påvirke indsigten og udsynet, men ikke i et niveau, som gør at stiftet vil modarbejde opstillingen.

Dog afvejer Den kongelige Bygningsinspektør i en supplerende udtalelse klima og kulturarv op mod hinanden og helt naturlig vejer kulturarv mere i vægtskålen hos bygningsinspektøren end klima. Bygningsinspektøren og en bror til Børglum Klosters ejer er eksterne konsulenter for Aalborg Stift. Her er tanken nærliggende, “den ene tjeneste er den anden værd.”

Bygningsinspektøren ender med at opfordre Hjørring Kommune til at finde et andet sted til de nye vindmøller. Det gør han uden at forholde sig til, at der allerede står vindmøller i forvejen. Da hans baggrund er restaureringsarkitekt, er hans arbejdsområde og faglige kompetence primært arkitektonisk og æstetisk vurdering af fredede ejendomme og landets kirker, skal hans landskabelige vurdering tages med ”et stort gran salt.”

Miljøkonsekvensrapportens samlede vurdering er, at vindmøllerne ikke er i konflikt med en tinglyst fredning og et udpeget værdifuldt kulturmiljø omkring klostret. Visualiseringerne, synlighedsanalyserne, støj- og skyggeberegningerne giver således ikke anledning til at tro, at større vindmøller ved Hjortnæs vil ødelægge oplevelsen og påvirke attraktiviteten af Børglum Kloster.

Endvidere fremgår det af rapporten, at der er tale om et landskab, der kan “bære” den ønskede størrelse vindmølle.

I byerne Vrensted, Stenum og Børglum vil bevoksning og bygninger i mange tilfælde skærme for vindmøllerne, så kun ganske få indbyggere vil opleve en væsentlig visuel påvirkning, en påvirkning de måske allerede har i dag. Visualiseringerne underbygger dette.

Alle naboer inden for 1 km får ret til at sælge sin bolig til projektet. De nuværende naboer har stort set alle købt deres hus i den 20-årige periode, hvor der har været vindmøller og haft gavn af, at huspriserne eventuelt påvirkes af vindmøller. At de blev nabo til vindmøller, påvirkede ikke deres valg af bolig.

De nye vindmøller vurderes ikke at få betydende negative effekter for områdets yngle- og rastefugle, blandt andet fordi de allerede har tilpasset sig til tilstedeværelsen af vindmøller i området. I de tyve år med vindmøller ved Hjortnæs er der indrapporteret kaldende engsnarre tre gange. Når den lokale biolog kan høre kaldelydende, så kan engsnarren sikkert også.

Det samme forventes at være gældende for områdets flagermus, der dog kan være mere udsat for kollision, når de er på insektjagt i området på grund af vingespidsens større rotationshastighed, fordi mange insekter bruger vindmølletårnene til ophold.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er enig med miljøkonsekvensrapportens konklusion, at vindmøllerne ikke vil få yderlige konsekvenser for naboer, landskab og natur, der i sig selv gør, at vindmølleparken ikke bør opstilles, når der samtidig er store miljø- og klimamæssige fordele.

Derfor er vi heller ikke enig med byrådsmedlem i Brønderslev Kommune Peter H.S. Kristensen, der i et læserbrev i Nordjyske skriver, at man ikke skal sætte ”ræven til at vogte høns” med henvisning til miljøkonsekvensrapporten, som han mener ikke er sober og objektiv, hvilket krænker hans demokratiske sindelag, fordi han mener at man ikke kan være ansøger og samtidig sandhedsvidne. At det er lovgivningen der foreskriver miljøkonsekvensrapporten udarbejdelse og indhold tager byrådsmedlemmet ikke notits af.

Forud for behandlingen i byrådet sidste år var der afholdt en foroffentlig-høring og et borgermøde. Kommunen modtog 118 positive høringssvar og 111 var imod. 300 engagerede borgere deltog i borgermødet, også her var der et lille flertal der var positive stemt, målt efter klapsalverne.

Før vindmølleprojektet kan gennemføres, skal Hjørring Kommune udarbejde en lokalplan, et tillæg til kommuneplanen og en miljøvurdering af planerne. Derefter skal forslaget i høring før byrådets endelige behandling – nu på et veloplyst beslutningsgrundlag – så samfundsudviklingen kan fortsætte på en bæredygtig måde med en afbalanceret respekt for menneskers livsvilkår og landbrugsområdets dyre- og planteliv.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af landinspektørfirmaet LE34 på vegne af Hjortnæs møllelaug med faglig assistance fra biolog Jan Drachmann og EMD International A/S. Rapporten med visualisering, skygge- og støjberegning og naturbilag kan læses på møllelaugets hjemmeside.

Mange mennesker har undret sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan.

Det gør danske vindmøller blandt andet af hensyn til flaskehalse i det tyske elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion.

Vindmøllerne står også stille, fordi vindmøller kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkurrer vindmøller på lige fod med elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til el-systemet.

Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregulere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af begrænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.

Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningerne. Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vindmøller betales for at stå stille, skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i et svar i Folketinget.

I den forbindelse har Energinet oplyst, at ud af en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3 pct. af det samlede danske elforbrug.

Som det fremgår er det nødvendigt at nedregulere vindmøller, som følge af begrænsninger i elnettet, men det er regeringens ambition, skriver Dan Jørgensen, at udvikle el-systemet, så det kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag. 

På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien og Vestkystforbindelsen til Tyskland hjælpe. På længere sigt skal vi have udviklet de Power to X teknologier, der gør det muligt at lagre strømmen til andet eller senere brug.

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, der omdanner el til flydende eller gasholdige brændsler. På den måde kan PtX medvirke til at skabe balance i et energisystem, der er baseret på vind og sol.

PtX starter altid med, at grøn strøm konverteres via elektrolyse til brint. For at konvertere brint til andre brændstoffer, som syntetisk metan, der kan bruges direkte i naturgasnettet eller metanol og lignende, kræves der tilføres af kulstof, oftest i form af CO2. Her er det oplagt i første omgang, at udnytte den mængde CO2, som kraftværkerne eller som biogasanlæggene i dag udleder til atmosfæren, for at kunne opgradere biogas til naturgaskvalitet.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ønsker vi afsat flere midler til forskning og udvikling af PtX, fordi vi mener PtX bliver et afgørende element i omstillingen væk fra fossile brændsler på længere sigt. Endvidere mener vi, en politik der fremmer efterspørgsel efter elbiler og varmepumper i fjernvarmen, sammen med flere vindmøller til havs og på land vil hjælpe udviklingen mod et CO2 – neutralt Danmark på rette vej.

I Energinets strategi, ” PTX I DANMARK FØR 2030”, er PtX også fremhævet som et potentiale, der er særligt vigtigt at forløse. Sidste år har en række PtX-projekter i Danmark og udlandet da også begyndt at sætte skub i udviklingen.

Det er også Hirtshals Havnefonds intention, at vindmøllerne på Hirtshals Havn skal købes af nye virksomheder på havnen, som arbejder med at udvikle PtX teknologien.

Læs hele ministerens svar her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/205/svar/1632653/2147894.pdf

Læs Energinets analyse Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv her: https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Analyser/RS-Analyse-April-2019-PtX-i-Danmark-foer-2030

Ændring af VE-loven giver naboer til vindmøller penge i hånden i stedet for retten til at blive medejer af vindmøllerne. Vindmølleopstiller, der vinder retten til pristillæg skal også indbetale penge til kommunen i stedet for, at der oprettes lokale fonde i nærområdet. Det mener Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en uheldig udvikling.

Landvindmøller er den billigste måde at producere CO2-neutral elektricitet. I dag dækker vindmøller årligt næsten halvdelen af den producerede el i de danske stikkontakter. Hovedparten kommer fra vindmøller opstillet på land.

Fremtidige vindmøller på land bliver lige om lidt opstillet uden tilskud. Derfor er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at opstille vindmøller på land – men der er et problem! Vindmøllerne skal opstilles i områder, hvor der bor mennesker og nogle af dem tænker ikke på almenvældet og klimaet, men kun på sig selv, når de siger ”not in my backyard.”

Vindmøller er godt for klimaet. Derfor er de fleste danskere også positive over for vindmøller på land. Tilbage i 80’erne og 90’erne var det borgere i lokalområdet, der rejse vindmøllerne og dannede vindmøllelaug. I 2001 var der 1000 vindmøllelaug i Danmark. Efterhånden som vindmøllerne blev større og dyrere var det umuligt for enkeltpersoner at rejse nok penge. Derfor overtog projektudviklere og energiselskaber opgaven.

Med det formål at fremme udbygningen af vindmøller og sikre en hvis form for lokalt ejerskab trådte køberetsordningen i kraft i 2009 sammen med grøn ordning, værditabsordningen og garantifonden.
Kredsen bag energiaftalen fra 2018 har i november sidste år aftalt en række ændringer til VE-loven baseret på en række analyser. De nye regler skal være med til at tilgodese og lukke munden på negative naboer til blandt andet vindmøller. Lovgivningen, med tilhørende bekendtgørelse, forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2020 og gælde for projekter, der udbydes fra 2020.

Ændringer betyder, at køberetsordningen ophører. I stedet bliver der indført en bonusordning, der betyder, at boliger i en afstand fra 4 til 8 gange vindmøllehøjden modtager en skattefri årlig bonus på gennemsnitligt 5.000 kr.
Værditabsordningen fortsætter som i dag med den fornuftige nye mulighed, at ejere indenfor 6 gange vindmøllehøjden kan gøre brug af en option på at sælge ejendommen inden for det første år. Det kræver dog, at ejeren har opnået værditab via værditabsordningen på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi.

Endelig vender Grøn pulje, der blev nedlagt i 2018 tilbage. I lovforslaget fremgår det, at vindmølleprojekter skal indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmølleeffekt til den kommune vindmøllerne er opstillet i. Beløbet blev i klimaaftale af 22. juni 2020 efterfølgende hævet til 125.000 kr. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag.

Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2019 antager, at der på land kan opstilles 226 MW i gennemsnit per år i perioden 2020-2030, det svarer nogenlunde til den historiske udbygning.

I starten af 2019 var der ca. 4.200 landmøller i Danmark, hvor 70 pct. af vindmøllerne er 20 år eller ældre. Det betyder, at der forventes en betydelig nedtagning af gamle møller, især i perioden 2023-2029.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at de beskrevne ændringer i VE-loven er noget makværk. I stedet for at afskaffe køberetsordningen burde politikerne på Christiansborg forbedre ordningen, så det blev interessant for flere danskere at blive medejere af vindmøller.

Energistyrelsen har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det ikke er de nærmeste naboer indenfor 4,5 km området, der køber andele, men mest borger der er bosat i kommunen med en længere afstand til vindmølleprojektet. Det fremgår også af analysen, at produktudviklerne fra energiselskaber i flere tilfælde fordyrer projekterne og på anden vis modarbejder, at der sælges andele og oprettes vindmøllelaug, fordi de selv vil eje vindmøllerne.
I stedet for den tåbelige skattefri bonusordning burde naboerne tilbydes gratis medejerskab af projektet med mindst 2 andele, samt øget ret til at købe flere andele til kostpris og forbedrede skattefordele. Der betales heller ikke bonuspenge til naboer der bor tæt på store svinefarme, højspændingsmaste og motorveje. I stedet kunne værditabsordningen forbedres så taksationsmyndigheden tildelte større erstatninger, hvis der er behov for det.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne, at køberetsordningen fortsatte og 20 pct.- reglen blev hævet, så alle interesserede kunne blive medejere.
Reglen om udbud af ejerandelene gælder først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet og derudover de øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Køberetsordningen burde være udvidet til også at gælde alle borgere i nabokommuner fordi vindmøller oftest opstilles tæt på kommunegrænsen.

Nu bliver køberetsordningen nedlagt og erstattet af en bonusordning, samt en grøn ordning.
Efterspørgslen på andele i vindmølleprojektet på Hirtshals Havn var en kæmpe succes med en efterspørgsel der var dobbelt så stor end de udbudte andele. Vendelboerne vil gerne tage ansvar for flere vindmøller og lokalt ejerskab.

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2019, offentliggjort d. 18. september.

Læs her Notat om køberetsordningen

Seneste nyt 29.05.2020.

Folketinget har endelig vedtaget lovforslag L114. Vedtagelsen betyder, at naboer til vindmøller bl.a. også har ret til muligheden for at sælge deres ejendom til opstillere af vedvarende energianlæg samt at modtage en årlig VE-bonus. Endvidere genindføres den kommunale grønne pulje og køberetsordningen afskaffes.

Se lovforslagets behandling fra start til slut her