Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste

Efter 50 års arbejde i miljøets tjeneste, er der mere end nogensinde fortsat brug for Greenpeace til at sætte fokus på miljø- og klimaudfordringerne.

I dag, den 15. september, er det 50 år siden, en lille besætning af miljøforkæmpere sejlede afsted i en gammel fiskekutter for at gå i vejen for USA’s atomprøvesprængninger i undergrunden ud for Alaskas kyst.

Det lykkedes ikke besætningen at stoppe prøvesprængningerne, men til gengæld skabte den første Greenpeace-aktion nogensinde så meget opmærksomhed og støtte fra mennesker verden rundt, at det blev starten på historien om Greenpeace.

Næsten 15 år efter blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior sænket af franske efterretningsagenter. Skibet var på vej til Fransk Polynesien i det sydlige Stillehav for at protestere mod de franske atomprøvesprængninger. Hændelsen betød stor folkelig opbagning til Greenpeace og boykot af blandt andet fransk vin.

En anden kendt Greenpeace aktion er besættelsen af Brent Spar olieboreplatform, fordi Shell ville sænke den store stålkonstruktion i havet, uden tanke på genbrug. Shells tankeløshed fik på samme måde, som ved boykot af franske vine, mange bilejere til at boykotte Shell-tankstationer for i stedet at tanke brændstof på andre tankstationer.

Greenpeace besatte Brent Spar olieboreplatform i tre uger, samtidig med at de førte en international kampagne, som skulle sætte pres på Shells planlagte dumpning af den udtjente boreplatform i Nordsøen.

Kampagnen var vellykket, og Shell opgav at dumpe Brent Spar. Tre år senere blev der vedtaget et internationalt forbud mod dumpning af olieinstallationer til havs. 

Brent Spar blev i stedet bugseret til en fjord nordøst for Stavanger, hvor den lå i mølpose i flere år for i 1998 at blive skåret i skiver og brugt som fyld ved konstruktion af en ny havnekaj i Mekjarvik nær Stavanger.

En mere lokal besættelse i Vendsyssel finder sted en tidlig morgen, den 13. april 2015, hvor 20 Greenpeace aktivister krydser et hegn og besætter det netop rejste skifergas-boretårn. Boringen er ikke begyndt endnu, fordi det franske energiselskab, Total, venter på klarsignal fra Energistyrelsen, så efterforskningsboringen efter skifergas mellem Brønden og Dybvad kunne begynde.

Besættelsen varede i 21 timer og bringer opråbet ”Stop Fracking” for alvor på forsiden af alle danske medier. Kampen mod skifergas i Vendsyssel gik fra lokal opmærksomhed til at blive synlig i resten af landet.

Total finder metangas i 3,5 km dybde, men skiferlagets tykkelse på ca. 40 meter er langt fra tilstrækkeligt til kommerciel udvinding.

Det mislykkede ”skifergas eventyr” i Dybvad efterlader noget radioaktiv affald og løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, betale 96 millioner kroner.

Greenpeace er også en fortælling, som har bidraget til at få klimaforandringerne sat øverst på politikernes dagsorden herhjemme.

Sammen med andre grønne organisationer stod Greenpeace bag et borgerforslag, om en bindende klimalov, som 68.505 danskere skrev under på. Greenpeace var med, da ældre som unge gik på gaden landet rundt med ønske om klimahandling nu.

Danmark fik sin bindende klimalov med historiske ambitiøse mål om mindst 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. 

At det bindende mål i 2030 endte på 70 pct. reduktion af drivhusgasserne skyldes, at Greenpeace, som de første, havde regnet på, hvad der skal til for, at Danmark kan efterleve Paris-aftalens mål om at holde sig så tæt på 1,5 grad temperaturstigning som muligt.

Efter at have analyseret Danmarks drivhusudledning blev det tydeligt for Greenpeace, at det er nødvendigt, at Danmark reducerer nationale drivhusgasudledninger med mindst 70 pct inden 2030 i forhold til 1990.

Da Greenpeace beregningerne blev offentliggjort, var det kun Alternativet i Folketinget som bakkede op. Senere kom andre partier med og målsætningen ender til sidst med at få konsensus fra venstre til højre – og blive et vigtigt punkt i den nye danske klimalov.

I den forbindelse har Greenpeace begået en podcast, som tager os med på en historisk rejse sammen med en, som har været med helt fra begyndelsen – fra nej til atomkraft i 1985, nej til nye kulkraftværker i 1997 og ja til en historisk klimalov i 2019.

Det har længe været et ønske, at Regeringen skulle udarbejde et dansk klimabudget for, hvor mange drivhusgasser, vi danskere må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad.

I den forbindelse har Greenpeace udarbejdet et notat, som viser, at vi har opbrugt vores kvote allerede i 2036. Budgettet er beregnet ud fra, at Danmark reducerer med 54 procent i 2025 og med klimalovens krav om 70 procent i 2030. Uden yderligere reduktioner end dem, der allerede er vedtaget politisk, er budgettet brugt allerede i 2031.

Notatet bygger på det opdaterede, globale CO2-budget, som FN’s klimapanel offentliggjorde for nyligt, og som er budgettet for, hvor meget CO2 verdenssamfundet må udlede for – med 66 procents sandsynlighed – at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Greenpeace har ikke taget hensyn til Danmarks historiske ansvar for klimakrisen i beregningen, som er udregnet per indbygger, så budgettet ville være endnu mindre, hvis det var medregnet.

Aktuelt forhandler Folketingets partier om en ny klimaaftale for dansk landbrug

Greenpeace har sidste år udgivet analysen ”Sådan indfries 70 procent målet”, som viser, at landbrugets afgørende reduktioner kan skabes ved at halvere antallet af Danmarks køer og svin gradvist frem til 2030.

I sidste uge blev analysen suppleret med nye tal, hvor det fremgår, at den animalske produktion er den helt store klimasynder og at færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål. I Greenpeace notatet kommer de frem til – set over et 20-årsperspektiv, at klimabelastningen kommer fra landbrugets animalske produktion, på grund af husdyrenes og landbrugets Metan udslip, der er tæt på 44 pct. af Danmarks samlede udslip.

FN’s klimapanel angiver både klimabelastningen af drivhusgasser i et 20- og et 100 års-perspektiv. Regeringen bruger 100 års-perspektiv, som normal praksis. Her fylder landbruget godt og vel en tredjedel af Danmarks udslip. 

Nu er der gået 50 år. Greenpeace er stadigvæk afhængig af økonomisk støtte fra privatpersoner, fordi Greenpeace ikke modtager støtte fra stater og virksomheder. Skal Greenpeace fortsætte deres arbejde de næste 50 år mindst lige så godt som de første 50 år, så er det vigtigt, at vi som privatpersoner kommer til lommerne – og heldigvis er vi mange, også Vendsyssel Energi- og Miljøforening, som står bag Greenpeace. Tillykke med de 50 år, Greenpeace!

Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik fra januar 2021 for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer meget. Hos de 10 fjernvarmeselskaber med de højeste priser koster det over 22.000 kr.at opvarme standardhuset. Hos de 10 billigste af landets fjernvarmeselskaber betales under 10.000 kr. for opvarmning af et standardhus på 130 m2.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i vores dækningsområde. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Prisen for opvarmning af et 130 m2 standardhus varierer på landsplan fra 5.266 kr. til 25.893 kr. årligt. Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen. Fjernvarmeværkerne er underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Billigst i vores undersøgelse er Skagen Varmeværk, med en årlig udgift på 10.146 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.109 kr. Det betyder, at fjernvarmen i Manna-Thise er femte dyreste i Danmark. Det ville være billigere for de 187 fjernvarme brugere i Manna – Thise at opvarme huset med et nyt kondenserende oliefyr, hvor oliefyret udskiftes hvert 18 år uden tilskud.

Det er hovedsageligt Skagen Varmeværks nye varmepumper og tilbagebetalinger af for meget opkrævet forudbetaling hos forbrugerne, der er årsag til, at de er i stand til at reducere varmeprisen og indtage første pladsen. Men varmeværket udnytter også elmarkedet, når prisen er rigtig. Når elprisen er lav kommer elkedlen og varmepumpen i spil, og når elpriserne er høje, er det naturgasmotorerne, der producerer varmen. Derudover tjener varmeforbrugerne i Skagen ligesom vindmølleejerne også penge på forskellige reguleringsydelser til elmarkedet.

I den anden ende af skalaen er Manna-Thise Kraftvarmeværk nu dyrest i Vendsyssel og 5. dyreste varmeværk i Danmark. For seks år siden investerede værket fem millioner kroner i nyt anlæg, der fyrer med træpiller, som suppleres med naturgas. Siden er tilskuddet til naturgas faldet bort og priserne på importerede træpiller er steget voldsomt. Manna-Thise Kraftvarmeværks store gæld og kun 187 varmeforbrugere til at betale gør, at der ikke kan omstilles til varmepumpe. Så det ser ikke godt ud for borgerne i Manna og Thise.

Manna-Thise Kraftvarmeværk overtager pladsen som dyreste værk fra Øland Kraftvarmeværk. Til nytår lukker og slukker Øland Kraftvarmeværk helt for varmen til de 147 forbrugere efter at have leveret fjernvarme i knap 30 år. Forbrugernes beslutning betyder, at de skal til lommen og investere i egne varmepumper. Heldigvis vil det betyde billigere varme fremover, som for forbrugerne i Skagen.

Sidste år var det 79 andelshaver i Præstbro Kraftvarmeværk, som stoppede den fælles varmeforsyning, fordi varmeprisen for en gennemsnitsforbruger ville stige med cirka 10.000 kr. om året på grund af bortfald af grundbeløbet til gasfyrede kraftvarmeværker.

Præstbro Kraftvarmeværk blev etableret i begyndelsen af 1990’erne som barmarksværk, som det skete i mange andre landsbyer, fordi gasmotorer til kombineret varme og elproduktion kom frem på det danske marked. Allerede 10 år efter fik barmarksværker en anstrengt økonomi, især som følge af højere naturgaspriser og faldende elpriser, som påvirkede de nye kraftvarmeværkers indtægter. Derudover skulle barmarksværkerne forrente det nye værk og alle de mange km. rørledning, som blev gravet ned fra værket til hver af de tilsluttede husstande.

Barmarksværkernes problem blev udstillet af, at rådgivere i mange tilfælde var for optimistiske i deres vurdering af den kommende driftsøkonomi og at mange værker kun havde opkrævet et meget beskedent indskud på 100 til 600 kr. hos forbrugerne for at blive tilsluttet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har til sammenligning beregnet, hvor meget udgiften med eget anlæg ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr. Her vil vi kun anbefale valg af jordvarme og luft til vand varmepumpe.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følger prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser fra januar 2021.

Prisstatistikken viser, at 185 fjernvarmeselskaber har sat prisen ned fra januar 2020 til januar 2021. Samtidig har 80 fjernvarmeselskaber sat priser op.

Prisstatistikken er et ”her og nu” billede af de enkelte selskabers varmepris pr. januar 2021. Hvis prisen er blevet ændret senere i 2021, bliver det ikke afspejlet før næste prisstatistik. 

Det er muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med ranglisten fra januar 2020 her.

Se ranglisterne her:

Vi ved det godt, IPCC rapport

Vi ved det godt – det bliver ikke en sjov fremtid for kommende generationer

Drop tanken om, at vi kan holde stigningen i den globale temperatur på 1,5 grader med global nettoudledning af CO2 i 2050 – det mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøkontor er urealistisk. Nye mål bør være 2 til 2,5 grader og hver ton drivhusgas, som spares her og nu er en klimasejer.

Hvis vi er realistiske, vil vi ende mellem 3 til 3,5 grader og så kræver det stadigvæk meget mere politisk handling fra de store udleder som Kina, Indien og USA. Europæerne og vi danskere, som bidrager med 0,1 pct af drivhusgasserne skal også indstille os til en anden livsstil, hvis vi skal komme i mål med global netto nul i 2050.

Videnskaben er nu fuldstændig sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, fastslår FN’s Klimapanel IPCC i første del af deres sjette hovedrapport.

Den nye IPCC- rapport indeholder ikke noget, vi ikke allerede ved fra videnskabelige undersøgelser og rapporter, som klimpanelet har udsendt siden 1990. I gennem årene er datagrundlaget og modellerne blevet meget bedre og mere præcise og retorikken er blevet skærpet.

Det, vi venter på, er politisk handling ikke flere ord og politiske skåltaler. Det er et faktum, at vi danskere lever på første klasse. Allerede den 26. marts havde vi danskere brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år. Det er nu, vi skal begrænse vores overforbrug. Her ser vi en CO2 afgift og vedvarende energi som vigtige regulerende redskaber, ligesom både landbrug og transport skal bidrage med mere, end tilfældet er i dag.

Vi bliver flere mennesker på jorden, som medvirker til at verdens energiforbrug fortsat, stiger med undtagelse af Corona året 2020. Indholdet af CO2 i atmosfæren stiger også og er nu er oppe på 415 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii.

Der er stadig er uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning.

Rapportens konklusioner er alligevel vigtige, for der er stadig vendelboer og lande, som sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne er menneskeskabte og dermed også spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal forsøge at bremse forandringerne.

I øjeblikket udgør de menneskeskabte udledninger omkring 40 milliarder ton CO2 om året, skriver IPCC.  ifølge IPCC er der et resterende CO2-budget på 500 milliarder ton, hvis vi skal holde fast i 1,5 graders målet.

Ifølge rapporten er temperaturerne steget 1,09 grader siden 1850, og videnskaben ved nu, at 1,07 grader af dem skyldes vores udledning af drivhusgasser.

Derudover siger rapporten også, at mange af de ekstreme vejrhændelser, vi i stigende grad oplever, når vi åbner for fjernsynet og avisen, også skyldes dig og mig og de fleste andre menneskers livsførelse.

For første gang kan FN’s Klimapanel vise, hvordan klimaforandringerne rammer i de forskellige regioner. Her i Nordeuropa skal vi forberede os på både højere temperaturer og et vådere klima med flere ekstreme hændelser som skybrud og oversvømmelser.

Rapporten tænder også for første gang en blinkende rød advarsel lampe ved at fortælle os, hvor galt det rent faktisk kan gå, hvis vi ikke handler.

Hvis udledningerne får lov at forsætte med samme fart som i dag, vil havene ifølge rapporten stige med 1 meter i 2100.

Videnskaben har endnu engang spillet bolden over på verden lederes banehalvdel og det er vigtigt de spiller sammen med virksomheder, investorer og borgere. Den videnskabelige konsensus, der præsenteres i rapporten, sætter pres på landenes ledere for forsat at handle i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning med nye 2030 -forpligtelser til FN’s klimakonference (COP26) i Glasgow i Skotland til november.

I mere end 30 år har Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejdet for at begrænse CO2- udledningen ved at fremme vedvarende energi, flere og større vindmøller, mere solenergi samt anvise energibesparelser i danskernes boliger. Vi er blevet ældre og trætheden begynder at mærkes.

Vi påbegyndte vores mission nogle år efter Brundtlandrapporten i 1987 slog fast, at vi skulle halvere vores energiforbrug i løbet af 50 år. Nu er der gået 33 år, og vi bruger stadig ligeså meget energi til opvarmning af danske boliger som dengang. Et voksende arealforbrug er en del af forklaringen.

Når beslutningstagere siger nej til vindmøller og sparet CO2 af hensyn til fugle, men ikke viser den samme omhu, når det drejer sig om nye motorveje og brug af sprøjtegifte.

Når økonomisk vækst indgår i vort sprogs forråd af positivt ladede begreber sammen med andre værdiladede ord som: udvikling, modernisering, fremskridt og frihed – så er det vanskeligt at spare 1 ton CO2 mere.

Vi har efter bedste evne forsøgt at påvirke beslutningstagerne og selv prøvet at efterleve det vi alle godt ved – flyv mindre, kør mindre i bil, spis mindre kød og i det hele taget forbrug mindre.

Om 3 uger har politikkerne glemt rapporten og har i stedet fokus på andre ting. Så vi bliver her nok lidt endnu!

Sammen om et VILDERE Vendsyssel

Opdateret 9.februar 2022

Naturen er i krise i Danmark og på verdensplan, og et utal af dyre- og plantearter risikerer at uddø i den nærmeste fremtid. 

Det skal der mere fokus på. Derfor har Miljøministeriet inviteret alle landets kommuner med i en konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE kommune.

Kampagnen ”Sammen om et VILDERE Danmark” skal motivere og inspirere dig og mig til at etablere mere vild natur og Vendsyssel Energi- og Miljøforening har valgt at give en hjælpende hånd med.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser naturens tilbagegang, som en interessekonflikt mellem mennesker, klima og biodiversitet. Vi mener at den frie, vilde natur skal værdsættes for sin egen skønhed og Ikke fordi den kan gøre nytte for os mennesker – den skal bare være sig selv, flere steder end ”mest muligt”.

Alle 98 danske kommuner med i kampen for et vildere Danmark. Det vigtigste er ikke at vinde, men at skabe mere vild natur i haverne, på kommunale græsplæner og landbrugsarealer.

Et filmhold følger konkurrencen, og optagelserne vil blive sendt i 2023 som anden sæson af ”Gi’ os naturen tilbage” på DR. Mere end 500.000 seere fulgte med i første sæson, der med Hjørring i fokus blev sendt i efteråret 2020.

Det er et faktum, at planter og dyr er gensidigt afhængige af hinanden og derfor vil skabelsen af levesteder for en art ofte være til gavn for flere andre arter og i sidste ende for os mennesker. Bidrager vi til, at der kommer flere insekter i haven, vil blomster blive bestøvet og pindsvin, fugle og flagermus få noget at leve af.

I virkeligheden er det ikke opstilling af flere vindmøller, som er trussel for fugle og flagermus, men vi menneskers levevis.

Der er mange muligheder for at gøre noget for de vilde planter og dyr, også selvom vi ikke ejer skov og mark. Altankassen, et lille hjørne i villahaven eller på sommerhusgrunden bidrager alle positivt til biodiversiteten.

Kommunerne skal løbende skrive grønbøger om deres VILDE indsatser. Derudover er der også mulighed for at følge med i kommunernes indsats på kommunernes projekt hjemmesider.

Frederikshavn Kommune har taget en ny digital platform i brug til udveksling af idéer mellem borgere og kommunen, så biodiversitetsforslag bliver lokalt forankrede.

Endvidere har kommunen fået en ny naturpolitik, som udgør fundamentet for at tænke i større og flere projekter, der skal fremme naturen i et eller flere af de 8 Natura 2000 områder, der findes i kommunen.

Hjørring Kommune har været i gang et stykke tid og har en ambition om, at de kommunale arealer bliver endnu mere vilde, og at der i samarbejde med landbruget skabes endnu flere små naturarealer, der medvirker til flere og mere sammenhængende naturområder.

Naturhistorisk Museum har i forbindelse med Hjørring Kommunes første kampagne, hvor 100 hektar haver, plæner, erhvervsområder og marker blev omlagt til vild natur, undersøgt antallet af insekter i 11 områder før projektets start og et år efter. Optællingen viste at antallet af bier var fordoblet, sommerfugle næsten firedoblet og antallet af svirrefluer tidoblet, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

I Jammerbugt Kommune vil borgere, virksomheder, foreninger, skoler, institutioner, grundejerforeninger, vandværker og mange flere byde ind med vildskab. Monotone græsplæner er allerede konverteret til blomsterenge, gamle træer får lov til at blive stående, vanddræn afkobles og laves til søer. I Jammerbugt kommunen vil de fortsætte med det de kalder ”Jammerbugtsk,” med at inspirerer hinanden på kryds og tværs, for sammen er vi blevet klogere på, hvad vild natur er for en størrelse og hvad den kan bidrage med.

Brønderslev Kommune har byrådet, udover at sige ja til Grøn bog og hjemmeside, startet konkurrencen med at sige nej til at bruge yderligere ressourcer på konkurrencen.

Kommunens Grønne Råd har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som sammen med Vej og Park vil forsøge at engagerer og inddrage kommunens borgere, foreninger, virksomheder til at deltage i konkurrencen sammen med Brønderslev Kommune. Arbejdsgruppen har ansøgt og til arbejdet fået tildelt et budget på 100.000 kr.

Brønderslev Kommune har i 2021 etableret faunastriber i 11 byområder på cirka 1 hektar, besluttet at slå vejrabatterne mindre, stoppe brug af sprøjtegifte på offentlige arealer, samt udtaget en lang række områder på 17 ha, hvor græsslåning skal begrænses. Derudover har haveejere og virksomheder registreret 2,1 hektar vild natur og landbruget 18 hektar.

Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har sammen med staten et stort ansvar for naturværdierne. Derfor er der også brug for værktøjer til at styrke naturværdierne og forbedre naturkapitalen.

Kommunernes naturkapital

For anden gang har forskere på Aarhus Universitet (DCE) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) udarbejdet et Naturkapitalindeks.

Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner efter forskellige præmisser, og rangerer dem i forhold til hinanden.

De danske kommuner er imidlertid meget forskellige i areal, befolkningstæthed, arealudnyttelse samt fordelingen af natur på lysåbne arealer, skove, vandløb og søer.

For at kommunernes naturindsats bedre skal kunne sammenlignes indbyrdes, er de opdelt i bykommuner, landbrugskommuner og kommuner med særlig meget natur, baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er flydende overgange mellem disse kommunetyper, men de vil medvirke til bedre at sammenligne kommunerne indbyrdes.

Naturkapitalindekset dækker kort sagt over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som hver kommuner indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én der kun fokuserer på kvaliteten af selve naturområderne.

For bedre at forstå ordet biodiversitet, kan vi tænke på det mylder af mangfoldigt liv, som findes omkring os, i form af dyr, planter, svampe, bakterier. Men den biologiske mangfoldighed forsvinder desværre i hastigt tempo omkring os. Det er tankevækkende at der uddør lige så mange arter nu, som i den tid, hvor dinosaurerne blev udslettet.

Tabet af biodiversitet er en konsekvens af samfundets intensive udnyttelse af vores landareal og brug af naturressourcer til landbrug, skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion.

I Vendsyssel har vi meget landbrug med store marker med monokultur. Kig ud over landskabet en juli dag, så ser vi ikke meget grønt, men store arealer af modne kornmarker med samme farve som ørkner – flot, men ikke godt for planter og dyr generelt.

Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme lave niveau.

I Vendsyssel ligger kommunerne placeret fra en 16 plads til nummer 73. Aflæses kun naturplaceringen bliver kommunerne i Vendsyssel rangeret endnu dårligere,

Kommunerangering, hvor 100 point er bedst:

Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point

Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point

Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point

Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point

Naturen er udfordret og mangler plads

FN’s biodiversitetspanel, IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services), konkluderede i en global rapport om status for biodiversitet og økosystemtjenester fra 2018, at biodiversiteten i Europa og Centralasien er i vedvarende tilbagegang, og at ændring af arealanvendelse er den største direkte drivkraft.

I Miljøstyrelsens analyse af behov på naturområdet fra 2017 fremgår det bl.a., at den danske natur er udsat for en række udfordringer. Udnyttelse af landarealer til jordbrug, byer og infrastruktur, har ført til opdeling af naturen på mindre og mere isolerede arealer. Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a. tilgroning, påvirkning med næringsstoffer og ændret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår inden for naturarealerne, kan overordnet opsummeres til, at naturen mangler plads.

I en ekspertudtalelse fra 2020 om genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark, der er afgivet i forbindelse med det danske IPBES-samarbejde fra en lang række universitetsforskere i biodiversitet, peges på fem handlemuligheder til at imødegå hovedtruslerne mod Danmarks natur.

Fire af disse omhandler direkte eller indirekte initiativer med at udlægge urørt skov og etablere naturnationalparker. Det drejer sig om etablering af flere selvforvaltende naturområder på mere end 1000 ha, genopretning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og genopretning af nøglearter og deres økosystemfunktioner herunder udsætning af vilde planteædere, herunder forvildede husdyr.

I den seneste rapportering fra 2019 fremgår, at af de 60 rapporterede naturtyper er 95 pct. i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus, og af de 84 rapporterede arter er 57 pct. i stærkt eller moderat ugunstig status. Når det gælder skovene fremgår det, at en række parametre er vurderet stærkt ugunstige for alle skovtyperne, og arealandelen i en gunstig bevaringsstatus er yderst begrænset.

Skab levemuligheder og gør en forskel

Vi kan ikke ændre sammensætningen af vores landskab i Danmark i morgen, men det vi selv kan gøre i morgen er at ændre vores haver og holdning til, at alt ikke skal være toptrimmet, men at der gerne må være områder, hvor det hele bare gror vildt.

Faktisk handler det om at skrue ned for arbejdsindsatsen i haven og lade naturen få mere plads.

Efterfølgende kan du se en række forslag til tiltag, du kan prøve af på egen grund:

Lad plæneklipperen stå

Lad kviste og grene ligge i en bunke i haven. I kvistebunken kan fugle yngle og andre dyr, som pindsvin finde skjul og beskyttelse og insekter og svampe kan leve af det døde ved i de lidt større grene.

Pas godt på mikrolivet og regnormene i jorden

Dyrk din egen mad ude brug af sprøjtegifte

Dæk jorden til med blade, kompost og andet grønt.

Lav en blomstereng med bi-venlige planter, som blomster på forskellige tider af året

Sørg for adgang til vand

Der er helt sikker meget andet du kan gøre. Brug kreativiteten til gavn for biodiversiteten og egen livsglæde. Biodiversitet er overordnet set et begreb, der favner den brede mangfoldighed af liv i alle jordens naturtyper og levesteder.

Du kan gøre mere for naturen, ved at gøre mindre i din have

Brug ikke kunstgødning

Hvis du vil gøre noget godt for naturen og gøre de have mere vild skal du stoppe med kunstgødning. Gode levesteder for vilde insekter, svampe og planter er oftest meget næringsfattige. Har du en køkkenhave kan du sagtens dyrke grøntsager ved hjælp af kompost.

Fjern ikke materiale fra haven

Når buskene, hækken og træerne beskæres, kan det være fristende at køre afklippet på genbrugspladsen med det samme. Men man kan faktisk bruge afklippet til at skabe et væld af levesteder. Hvis man har et kvashegn eller en kompostbunke, kan man lægge afklippet heri, så det med tiden kan blive et godt skjulested for mange af havens smådyr.

Brug af pesticider

Ty ikke til pesticider, salt, eddike og andre remedier, hvis du er generet af myrer eller andre smådyr i haven. Blandt andet fordi salt og eddike ikke er godkendt til brug i bekæmpelse af ukrudt og skadedyr i haven og kan være skadeligt for miljøet. I yderste tilfælde, f.eks. hvis myrer underminerer terrassens fliser, kan man anvende kogende vand.

BIVENLIG – INSPIRATION OG VIDEN

Udover honningbien er der 291 andre forskellige arter af bier i Danmark. 262 er arter af forskellige enlige bier og der er 29 forskellige humlebier.

Bien er langt den vigtigste af de bestøvende insekter, men også sommerfugle og svirrefluer bidrager som bestøver af dyrkede og vilde planter. Biernes bestøvning er både vigtig for fødevareproduktionen og plantediversiteten.

Plantens pollen og nektar udgør den vigtigste fødekilde for bier og de andre bestøvende insekter, når de besøger planten får den samtidig spredt sit pollen til andre planter og dermed sikret bestøvningen.

Når haveejeren planter for bierne og skaber gode levesteder, gør haveejeren samtidig sig selv en stor tjeneste, nemlig at sikre gode betingelser for, at der næste år kan høstes frugt og bær i haven. Derudover får man en mere levende have med gode muligheder for fantastiske naturoplevelser.

Overalt i Danmark er der behov for at gøre en indsats for at sikre de bestøvende insekter. Der er behov for handling, men også en ændret indstilling. Hvis vi skal have flere blomster og levesteder til insekterne, er vi nødt til at acceptere, at ukrudt får lov til at blomstre, at kvas, grene og gamle træer får lov til at ligge og forgå, og at alt ikke behøver at være klippet og ryddet.

På hjemmesiden www.bivenlig.dk  kan du finde et hæfte med Bivenlig – Inspiration og viden Udgivet maj 2021.

Lad dig inspirere af andre

Ønsker du at dele viden og begejstring og give plads til det vilde, vil Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefale at følge Foreningen Vild Med Vilje officielle Facebook gruppe.

Vi besøgte Facebook gruppen og faldt over efterfølgende indslag og begejstring, de fleste med blomstereng sikkert vil nikke genkendende til:

”Jeg har i år, for første gang, lavet et vildt bed. Frøene fik jeg af kommunen sidste år. Hver eneste dag forundres jeg, hver eneste dag viser det mig noget nyt. Insekterne elsker det.

Hver eneste dag bruger jeg tid på at nyde, undersøge og forundres. Resten af haven er en skøn blanding af vildt og tæmmet, med kvas, dødt træ, kløver, urter osv. Jeg bliver mere og mere forelsket for hver dag. Naturen er fantastisk og forunderlig.”

Lad haveaffaldet blive i haven

I Danmark produceres ifølge Miljøstyrelsen omkring 1.000.000 ton haveaffald om året fordelt med omkring 75 pct. fra husholdninger og 25 pct. fra erhverv. Haveaffald indleveret til affaldsselskabet bliver brændt, komposteret og spredt direkte på landbrugsjord.

Lader du dit haveaffald blive i din have, bliver det nedbrudt over tid, Det forsinker udledningen af CO2 – du spare bilturen til genbrugsstationen og samtidig får du mere dyreliv i haven.

Et par små bunker kvas i et hjørne bag nogle buske er et fortrinligt insekthotel og bliver med tiden til en fortrinlig kompostjord.

Per Gundersen professor i skovøkologi på Københavns Universitet fortæller til Forbrugerrådet Tænk, at han i sin egen have ikke har fjernet en gren igennem 30 år. I dag har han lagret mere end to tons CO2 i døde stammer, kvas og blade i sin have. Det svarer til to kubikmeter dødt træ.

Hvis alle 1,2 millioner haver i Danmark også beholder haveaffaldet på matriklen, vil der med tiden være lagret 2,5 millioner tons CO2, svarende til omkring fem procent af det årlige danske CO2-udslip.

Planter der understøtter biodiversitet.

Aarhus Universitet har udgivet et katalog med 127 planter, som giver overblik over, hvad vi kan så og plante, hvis vi ønsker mere vild natur i haven og understøtte insekter, fugle og dyr på ejendommen.

Forfatterne har udvalgt plantearterne med sigte på bred virkning og ikke på at understøtte særlige eller truede arter af eksempelvis sommerfugle og andre bestøvere.

Nogle af kriterierne for at komme med i kataloget er, at planten udnyttes af mindst 10 insektarter, er flerårig og hjemmehørende i Danmark. Dog er enårige arter medtaget, hvis de i særlig grad gavner biodiversiteten.

Spis økologisk

Økologisk jordbrug har sammenlignet med konventionelt jordbrug en gavnlig effekt på natur og biodiversitet. Der er således i gennemsnit 30% flere vilde plante- og dyrearter i marken og de marknære biotoper. De væsentligste årsager til dette er fravær af pesticider, anvendelsen af organisk gødning og en anden afgrødefordeling på de økologiske jordbrug. Desuden har kravet om, at kvæg kommer på græs, en gavnlig effekt på forskelligheden og mangfoldigheden af mikroorganismer.

Prøv have quiz

Prøv quizzen, hvor god er din have for biodiversiteten?  Spørgsmålene er lavet af Rasmus Ejrnæs, Aarhus Universitet i forbindelse med rapporten “Parcelhushaven – en del af byens natur“.

En unik historie om OOA 1974 – 2000

Hvad skal ind? ”Sol og vind”

I slipstrømmen af oliekrisen først i halvfjerdserne var Sørå Mark 5 km nord for Aså højt på listen over de steder i Danmark, hvor der skulle reserveres jord til atomkraft.

At Sørå Mark kom højt på ELSAMs liste skyldes blandt andet, at atomkraft i Vendsyssel blev budt velkommen af borgmestrene i Frederikshavn, Sæby, Dronninglund og Brønderslev Kommune, godt støttet af det lokale erhvervsliv. Hvor skulle energien ellers komme fra, når araberne bare kunne hæve prisen og lukke for oliehanen?

Borgerne i Sørå og omegn og OOA-grupperne i Vendsyssel havde en anden opfattelse og pegede på vedvarende energi, som vind, sol og biogas som alternativer til kernekraft.

Samtidig med et udvalg under miljøministeriet efter 2 års arbejde den 30 januar 1974 udpegede 9 egnede steder til atomkraftværker begyndte den unikke historie om Organisationen til Oplysning om Atomkraft – OOA.

Hvem husker ikke det smilende ”Atomkraft? Nej tak” sol-badge og atommarcherne ”Hvad skal væk? Barsebäck!”. Mange har med glæde båret solmærket på jakken.

Med start i 1974 til 2000 lykkedes det Organisationen til Oplysning om Atomkraft OOA at holde Danmark fri for atomkraft, få lukket Barsebäck-værket og bane vej for det grønne energisystem, der i dag har gjort Danmark til vejviser for andre lande.

Historien om OOA er historien om, hvordan folkelige bevægelser kan vinde. Historien om et enestående dannelsesprojekt, et vellykket eksperiment med aktivt folkestyre, båret af fælles tro på, at det nytter at blande sig, og holdt sammen af en livskraft, der undervejs blev næret af musik, kultur og kreativitet.

Når man siger nej til noget, er det nødvendigt at gøre noget andet – “Hvad skal ind? Sol og vind”. I slipstrømmen af OOA blev OVE Oplysning om Vedvarende energi i 1976 dannet.

Sammen med OVE skød energi- og miljøkontorerne, organiseret i Samvirkende Energikontorer (SEK) op over hele landet. SEK modtager gennem flere år en basisbevilling fra Energistyrelsen, som fordeles blandt energi- og miljøkontorerne til uvildig og faglig baseret vejledning om vedvarende energi, herunder om Energistyrelsens standardtilskudsordning til vedvarende energi anlæg, som biobrændselsfyr, solvarmeanlæg og varmepumper.

OVE udviklede sig hurtigt til en kompetent og professionel organisation med stor viden om vedvarende energi, som blev formidlet gennem tidsskriftet ”Vedvarende Energi”, hvis første nummer udkom i 1976. I 2013 skiftede tidsskriftet navn til Råstof. Fra 2020 afløses Råstof af nyhedsbreve. I 2010 fusionerer OVE og SEK til VedvarendeEnergi – VE

Et flertal i Folketinget vedtog i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning. Denne beslutning blev truffet på baggrund af en udredning vedrørende atomkraftens sikkerhed, økonomi og affaldsopbevaring, og mange af disse problemstillinger gør sig stadig gældende i dag.

OVE og energi- og miljøkontorerne satte derefter gang i en positiv spiral, som medvirkede til, at sol- og vindprojekter spirede frem alle vegne og blev mere og mere udviklet til det energieventyr, vi kender i dag.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden 1990 været en del af energibevægelsen. Nogle af stifterne bag foreningen har i deres unge år været en aktiv del i nogen af de mange OOA-grupper, som opstod i Vendsyssel.

Nu er hele OOA´s historie fra 1974 til 2000 endelig blevet dokumenteret. Baseret på tusindvis af dokumenter, oceaner af billeder, musik, filmklip, har unge friske øjne med støtte fra nogle af de gamle aktivister genskabt historien og bearbejdet erfaringerne på en ny interaktiv hjemmeside – https://www.atomkraftnejtak.dk/ – et ”OOA Online Museum”, som er et besøg værd.

Heldigvis endte alting lykkeligt for Sørå. De slap for kernekraft i 1985 og fik efterfølgende deres ønske om vindmøller opfyldt. Dog heller ikke uden borger protester over naboskabet.

*

15 ny vindmøller på vej ved Øster Rendbæk

Opdateret 05.09.2021

To år efter, at Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i et roligt og informativt borgermøde uden markante modstandere på Pandrup Skole, har kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune med stort flertal endelig givet grønt lys til opstilling af vindmøllerne.

Borgermødet bar også præg af, at mange af de borgere, som deltog i borgermødet, har været naboer til vindmøller i gennem mange år og kender til omfanget af gener fra vindmøller. Nu kan mange af dem glæde sig over et faldende støjniveau og et eventuelt medejerskab, når de nye vindmøller, om et par år er opstillet.

Første skridt til at udnytte arealet ved Øster Rendbæk blev taget i 2013, da kommunalbestyrelsen besluttede at udlægge området til vindmøller. Området er ligeledes udpeget af Naturstyrelsen, som et muligt område for opstilling af forsøgsmøller.

Det ansøgte projekt omfattede opstilling af 16 vindmøller med en totalhøjde på 150 meter. Som konsekvens af indsigelse fra Miljøstyrelsen er vindmølle nr. 11 udgået af projektet af hensyn til damflagermusen. Til gengæld kan de tilbageværende 15 vindmøller opgraderes til at yde mere og udligner produktionstabet fra den udtaget vindmølle.

De nye vindmøller vil erstatte 12 eksisterende NEG Micon 600 kW vindmøller ved Rendbæk, som nedtages i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller.

Det er netop nedtagningen af de eksisterende vindmøller vest for Øster Rendbæk, der gør at naboerne vil komme til at opleve et forbedret naboskab, fordi afstanden til de nye vindmøller, der nu kommer til at ligge øst for husene, bliver betydelig længere.

Det fremgår af miljørapporten, at 22 ejendomme i dag har en støjbelastning større end 40 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s (lovkrav 42 dB(A)). I det nye projekt falder det til højst 7 ejendomme alt efter valgt vindmølle type.

Ved lavfrekvent støj har 17 ejendomme nær de nuværende møller i dag en støjbelastning, der ligger over 17 dB(A), når det blæser 8 m/s. Når de nye vindmøller opstilles vil ingen ejendomme opleve lavfrekvens støj over 17 dB(A) ved 8 m/s (lovkrav 20 dB(A)).

Endvidere bliver der mulighed for, at naboer til vindmøllerne indenfor 1500 m afstand, kan købe et antal andele til 50 % af kostprisen. Ordningen er et tilbud fra projektudvikler fra Dansk Vindenergi og gælder, som et tillæg til den lovbestemte VE-bonus.

Derudover betyder lov om fremme af vedvarende energi, at Dansk Vindenergi skal indbetale 125.000 kr. til en Grøn Pulje for hver MW vindmølle, som opstilles til Jammerbugt kommune.  Det er hensigten, at pengene fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt i lokalområdet til Øster Rendbæk vindmøllerne, samt grønne tiltag i hele kommunen.

Beslutningen kan måske også få betydning for, at Nordjyllands andel på 5,5 milliarder kr. af vindmøllebranchens omsætning i 2019 kan øges og de 120 borgere i Jammerbugt Kommune, som er beskæftigede i vindmøllebranchen og betaler kommunal indkomstskat, kan fastholde deres arbejdsplads.

Forud for vedtagelsen af vindmølleprojektet har miljørapport, lokalplan og kommuneplantillæg været i høring. Jammerbugt Kommune modtog 31 bemærkninger til projektet, hvoraf de 13 bemærkninger er positive, 10 negative, 2 efterfølgende trukket tilbage og resten havde andre forskellige formål.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet projektet og er af den opfattelse, at området er velegnet til vindmøller fordi landskabet opleves adskilt fra selve vildmosen. Det valgte område til opstilling af vindmøller er fladt og lavtliggende og anvendes i dag til landbrugsdrift. Landbrugsarealet ligger mellem Ryå og det nordvestlige hjørne af Store Vildmose.

Det er især den enlige han kongeørn uden mage, som holder stand i nærheden af sin rede 3,5 km fra nærmeste vindmølle og hensynet til fugle og flagermus og vindmøllernes naboskab med Natura 2000-området Store Vildmose, som bidrager til, at projektet er trukket i langdrag og meget grøn strøm er gået tabt.

Flere rådgivningsfirmaer og advokater har efterfølgende foretaget vurderinger af, hvorvidt oplysningerne i miljørapporten, om habitat og påvirkning af arter, især fugle er tilstrækkelige og i strid med EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv og om der skal udarbejdes en fuld Natura 2000 konsekvensvurdering. Det er rådgiverne og juristerne ikke helt enighed om. Det er især hensynet til kongeørnen og Miljøstyrelsens ønske om en beskyttelses zone på 6 km, der er genstand for den faglige og juridiske uenighed.

Ifølge et notat udarbejdet af Orbicon WSP, er der i Danmark ingen indberetninger om kollisionsdræbte kongeørne, selvom antallet af ynglepar er steget fra 0 til 5 ynglepar i de seneste årtier og ynglepladserne og trækruterne ligger i nærheden af adskillige vindmølleparker i Nord- og Midtjylland. Endvidere er der i perioden 2015-2020 kun været 6 observationer i det planlagte vindmølleområde, svarende til ca. 1,2 pct. af samtlige kendte observationer. Det skyldes, at Kongeørnen overvejende jager i området øst for vindmølleområdet.

Hensynet til fugle og flagermus kan forenes med store teknisk anlæg viser undersøgelser ved det nationale testcenter i Østerild Klitplantage og ved Klim Vindmøllepark i nærhed af det internationale Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde Vejlerne.

Ligesom trafikken på vores veje slår fugle ihjel, kan det heller ikke helt undgås, at enkelte flagermus og fugle kolliderer med vindmøller.

Såfremt Miljøstyrelsen havde ønsket, at der skulle nedlægges veto mod projektet på grund af kongeørnen, skulle det allerede nu være sket via Erhvervsstyrelsen, som ville foretage afvejning af projektets fordele og ulemper ud fra en samfundsmæssig synsvinkel før et eventuelt veto.

Da der ikke er blevet nedlagt veto, har det også været op til Jammerbugt Kommune at konkludere, om projektets klimamæssige og øvrige miljømæssige fordele, som CO2 neutral energiproduktion, vejer tungere end kongeørnen i henhold til Miljøstyrelsens høringssvar.

Vedtagelsen af vindmølleprojektet falder helt i tråd med Jammerbugt Kommunes DK 2020 Klimaplan, som er på vej og Grøn Energi Nordjylland 2040, hvor målsætningen er, at Nordjylland inden 2040 skal være selvforsynende med vedvarende energi.

Den Nordjyske strategi er, at der inden 2040 leveres 1283 MW strøm fra vindmøller i hele Nordjylland. Vindmølleparken ved Rendbæk Øst er et led i opfyldelsen af denne strategi.

Før vindmøllerne kan begynde at rotere og bidrage til en ekstra CO2 besparelse på mellem 32.000 og 35.500 tons årligt skal det sidste punktum sættes.

Selvom der i dag står 1 – 0 til klimaet, er det sidste punktum endnu ikke sat. Der er allerede varslet klager over lokalplanen til Planklagenævnet fra fuglekiggere og naturfredningsfolk, som mener vindmøllerne forstyrrer fuglene og deres egen og andres naturoplevelse, når de i gummistøvler med bedste intentioner tramper forstyrrende rundt omkring højmosen eller langs Ryå.

Seneste nyt

Jammerbugts kommunalbestyrelses afgørelse blev den 7. maj 2021 påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Jammerbugt, samt en sammenslutning af borgere.

Klagerne har blandt andet anført, at

  • der ikke er foretaget tilstrækkelig undersøgelse og korrekt vurdering af projektets påvirkning på Natura 2000områder, bilag IV-arter samt fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I,
  • der burde i forhold til projektet være udført en egentlig Natura 2000konsekvensvurdering.
  • Miljøstyrelsen har indsendt en kritisk indstilling i forhold til projektets påvirkning af kongeørn.

Klagerne betød at der blev udstedt opsættende virkning. Det betød, at projektudvikleren ikke kan få en kommunal byggetilladelse før klagerne er behandlet af nævnet. Det betød at der nu var udlignet til 1-1.

Den 10. december kom Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse, som stadfæster Jammerbugt Kommunes afgørelse af 9. april 2021 om VVM-tilladelse til opstilling af 15 vindmøller ved Rendbæk Øst i Jammerbugt Kommune.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har dermed givet Jammerbugt Kommune medhold i at opførelsen af vindmøllerne ikke vil gå ud over hverken kongeørn eller Store Vildmose.

Nævnet har i afgørelsen lagt vægt på, at VVM-redegørelsen inddrager konkrete data om kongeørnens forekomst og aktivitet i projektområdet, herunder oplysninger fra DOF-basen, ligesom der er foretaget en konkret fugleundersøgelse i projektområdet.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

Dagbladet Information har den 8. januar 2022 beskrevet sagen og en af landets førende biologer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker på Aarhus Universitet vurderer, at man godt kan finde områder, hvor anlæg af vindmøller eller solceller vil kunne fortrænge enestående økosystemer eller arter. Men generelt set er truslen mod natur og biodiversitet fra vindmøller og solceller ”meget begrænset.”

”De store trusler for vores vilde natur knytter sig til landbrug og skovbrug og ikke opsætningen af vindmøller og solceller. Det er folk, der kommer ud i naturen bevæbnet med motorsav, skydevåben eller plov, det er opdyrkningen og kultiveringen, der dræber Danmarks vilde natur. Naturen bliver ikke slået ihjel af vindmøller,” siger Ejrnæs.

Nu er det bare et spørgsmål om, hvornår bygherren vil begynde opstillingen af de 15 vindmøller, så god og ren vindmøllestrøm kan senes ud til de nordjyske stikkontakter, efter vindenergiens 2-1 sejren i overtid.

Alle sagsakter i forbindelse med kommunalbestyrelsens 18 – 8 beslutning på mødet den 18. februar 2021 punkt 22, kan læses her.

Den ubehagelige sandhed

Endnu et år er gået, men 2020 blev ikke helt som vi forestillede os.

Historisk var det, da vi fik en ny klimalov, efter at det første borgerforslag “Klimalov Nu” blev vedtaget af Folketinget. Opgaven er, at vi de næste 10 år skal reducere den årlige udledning af drivhusgasser ligeså meget, som vi har reduceret den over de sidste 30 år.

Den billigste vej til den grønne omstilling er at passe på biodiversiteten og forbruge mindre energi samt bruge den teknologi, vi allerede kender. Det vil i praksis sige energibesparelser og massiv brug af sol og vind.

Regeringen har været klimanølende. Selvom Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, siger, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er »hugget i granit«, siger regeringen også, at danskerne skal skrue forbruget i vejret og vente på teknologiske udvikling.

Regeringen har endvidere distanceret sig fra en bred, forhøjet CO2-afgift, selv om ekspertisen siger, at det er den billigste og mest effektive vej til at ændre adfærden i grøn retning hos både forbrugere og producenter.

De mange klimaaftaler i 2020 har siden folketingsvalget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi skal nå i 2030. Aftaler der trods alt betyder flere naturparker, mere biodiversitet, stop for Nordsøolien i 2050 og flere elbiler.

Lokalt har Vendsyssel Energi- og Miljøforening givet den grønne førertrøje til Jammerbugt Kommune. På vindmølleområdet har kommunen med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct., af CO2 udledningen. Hjørring Kommune er med 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 af de vendsysselske kommuner.

Hjørring Kommune har gennem flere år gjort det besværligt at opstille vedvarende energi. Den håndtering betød blandt andet, at et godt vindmølleprojekt blev skudt i sænk godt hjulpet på vej af nogle højtråbende borgere og det bannerførende Børglum Kloster. Et lille flertal blandt lokalpolitikerne i Hjørring byråd sagde nej til at sende projektet i høring hos kommunens borgere, som ifølge spørgeundersøgelser er positive over for flere vindmøller i kommunen.

Covid-19 har begrænset vores liv og ændret hverdagen. Noget godt er der trods alt kommet ud af pandemien. Verdens økologiske fodaftryk er blevet lidt mindre. Regnskabsmæssigt forbrugte verdens befolkning alligevel alle naturressourcer den 22. august. I Danmark lever vi, som om vi har 4 jordkloder til rådighed. Var verden en virksomhed, var den gået fallit.

Det er også godt, at virussen fik stoppet minkbranchens uetiske dyremishandling af mink ved at holde de vilde dyr indespærret i små bure i store farme. Som ekstra bonus sparer klimaet og landbruget årligt 81.500 ton CO2 ækvivalent på nedlæggelsen af erhvervet.

Det er godt, at flere danskere køber økologisk, og at salget af økologiske fødevarer i detailhandlen i 2019 steg med 9 pct. og udgjorde 14,1 milliard kroner. Frugt og grønt stod for 46 pct af den samlede stigning.

Det er dog tankevækkende, at et landbrugsland som Danmark skal importere frugt og grønt til eget forbrug for over 2 mia. kr., fordi økologiske landmænd hellere vil producere mælkepulver til eksport.

I Energistyrelsens netop udkomne Energistatistik 2019 fremgår det, at andelen af vedvarende energi i Danmark er steget med 4,9 procentpoint – det er en god nyhed.

Vedvarende energi i Danmark dækker nu 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ).

Før vi får hænderne helt i vejret, er ca. 10,5 pct af de 35,3 pct vedvarende energi netto-importeret fra udlandet, primært som biomasse til varmeværkerne. Heldigvis kan vi glæde os over, at danske vindmøller bidrog med mere til Danmarks energiforbrug.

I Energistatistikken er vedvarende energi opført som vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at træ, halm, biogas og bionedbrydeligt affald retligt bør betegnes som fornybar energi snarere end vedvarende.

Endelig skal vi også lige huske på, at Vendsyssel Energi- og Miljøforening fyldte 30 år i 2020. I slipstrømmen af Brundtland-rapporten, der fokuserede på global bæredygtighed har vi arbejdet på at fremme vedvarende energi og energibesparelser. I et 30-årigt klimaperspektiv kan vi se den ubehagelige sandhed, at det går for langsomt, og CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger.

Nu har vi taget hul på et nyt år med vaccine og genåbning af samfundet og kram, mens vi venter på den næste katastrofe på grund af vores levevis. Heldigvis bliver det forår igen med forhåbentligt flere vilde bier, insekter og blomsterenge. Intet er omsonst – alt har sin tid, som er nu!

Endeligt punktum for produktion af olie og gas i Nordsøen

Et stort politisk flertal blev den 3. december 2020 enige om, at Åben dør-proceduren skal nedlægges. Det betyder at 8. udbudsrunde aflyses, og at der ikke skal være flere udbudsrunder i fremtiden.

Samtidig bliver årets sidste dag i 2050 endegyldig slutdato for alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til olie- og gasindvinding i Danmark, fremgår det af den politiske aftale.

Ifølge aftalen kan 2050-slutdatoen ikke rykkes, hverken frem eller tilbage. Det bliver tilføjet undergrundsloven ved et lovforslag snarest muligt.

Dog er der en undtagelse, fordi det lille eventuel dækker over tilladelser tildelt i 7. udbudsrunde, som giver selskaberne en berettiget forlængelse til efter 2050, såfremt der findes olie og gas i deres tildelte efterforskningsområde. Dette harmonerer ikke med en 2050-slutdato for alle tilladelser. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal forhandles ændringer af deres tilladelser.

Det fremgår af de givne tilladelser i 7. udbudsrunde, at de er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Derfor forventer Vendsyssel Energi- og Miljøforening heller ikke store dramatiske forhandlinger med økonomiske kompensation til selskaberne til følge, når først Undergrundsloven er ændret.

Aftalen giver også de nuværende selskaber mulighed for i minirunder at søge nye efterforsknings- og produktionstilladelser frem mod 2050-slutdatoen.

I fremtiden kan det 23.380 km² store olie og gasområdet i Nordsøen bruges til opstilling af havvindmøller, eventuelt i et energimiks med bølgeenergi, som kan producere bæredygtig grøn strøm til eksempelvis Power-to-X, som kan bidrage til at sætte endnu mere skub i udviklingen af grønne brændsler og bidrage til udfasning af de sorte brændsler, vi i dag pumper op i Nordsøen.

I aftalen fremgår det, at Nordsøen rummer mulighed for at lagre CO2 affald i de tidligere olie- og gasreservoirer. På den måde understøttes Klimalovens reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050. Derfor afsættes der 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen.

Ifølge GEUS er der et stort potentiale for lagring af CO2. Beregninger har vist, at undergrunden i og under Danmark formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Ligger reservoiret i en dybde på mere end 800 meter, vil CO2 gassen på grund af tryk og temperatur forhold, overgå til en anden tilstand, som fylder 300 gange mindre.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi ikke vilde med affaldslagring og vi kan frygte, at CO2 gassen siver langsomt op igen. Derfor er det vigtigt med et godt overvågnings program samt udvælge reservoirer, som er omkranset af lersten med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden.

Samtidig rummer CO2-lagrings projekter potentiale for at understøtte beskæftigelse på Esbjerg Havn inden for samme faggrupper, som olie- og gassektoren. Esbjerg har historisk udviklet sig fra fiskeri til olie- og gasproduktion og videre til udskibningshavn og servicecenter for store offshore vindmøller.

Bag aftalen står socialdemokratiet (Regeringen), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det var de samme aftalepartier der stemte for afholdelse af 8. udbudsrunde i 2018. Nu er partierne bag aftalen kommet til fornuft og i overensstemmelse med Alternativet og Enhedslisten, som valgte at stemme imod 8 udbudsrunde. Derfor er de heller ikke med i aftalen.

Med aftale bliver Danmark den hidtil største producent, der sætter slutdato for olie- og gas produktion, og samtidig aflyser alle fremtidige udbudsrunder. Beslutningen giver en oplagt mulighed for at gå i dialog med andre lande for at udarbejde planer for udfasningen af fossil produktion.

Senest har FN’s Miljøprogram, UNEP, i rapporten The Production Gap 2020, konstateret i en fremskrivning, at det går den forkerte vej i verden med reduktion af kul, olie og gas produktionen, som i gennemsnit har haft en stigning på 2 pct. om året. Fortsætter denne stigning vil det betyde en fordobling af mængden af fossile brændsler i 2030.

Skal verdens lande leve op til Parisaftalens 1,5 graders målsætning skal der ske en reduktion på 6 pct. om året de næste 10 år.

Beslutningen om at stoppe oliejagten er ”en stor dag” for Vendsyssel Energi- og Miljøforening og en sejr for hele klimabevægelsen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden planerne om udvinding af skiffergas med kemi og trykspuling dybt nede i undergrunden tæt ved Dybvad i 2012, været modstander af Åben dør-proceduren.

Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet. Nu 23 år efter er døren heldigvis blevet lukket for altid, og om 30 år er jagten efter olie og gas i Nordsøen også slut.

Nedtælling til burger med regnskov

Nogen på Facebook mener, at Brønderslev by mangler en McDonald restaurant. Det samme mener Brønderslev Kommunes borgmester Mikael Klitgaard. Længere er den faktisk ikke!

McDonald har været i Brønderslev før. Fra 1999 til 2002 lå de ved hovedvejen lige uden for Brønderslev by. Så kom motorvejen og restauranten lukkede på grund af manglende bilisme. Nu åbner de snart ved motorvejen i nyt erhvervsområde tæt ved Øster Brønderslev.

En god oksekødsbøf mellem hvidt brød, går lige i blodet – ”junkfood” kaldes det.  Når du er mæt, har du ryddet et stykke regnskov og din betaling er havnet i lommen på McDonald’s ejer i Danmark. Den britiske ejer bor tilmed i skattely.

Men alt det ved borgmesteren selvfølgelig. Men vidste du, at oksekød er dårligt for klimaet på grund af de drøvtyggende kvægs mange metan prutter, og at verden i dag bruger langt mere land til at dyrke mad til landbrugsdyr end til mennesker, og at produktionen af dyrefoder lægger et enormt pres på klimaet, verdens skove og naturområder?

Ifølge Greenpeace er landbrug, og særligt kød- og mælkeproduktion, skyld i 80 pct. af al skovrydning verden over. Det betyder, at landbrugsindustrien har lige så stort et medansvar for klimakrisen, som den fossile brændstofindustri.

I Greenpeace rapporten “Making Mincemeat of the Pantanal” dokumenteres det, at McDonalds og andre kæder køber oksekød fra kvægfarmere, som er medskyldig i de ekstreme skovbrande i Brasilien.

Den første af tre film fra Greenpeace ”Countdown to Destruction”, sætter fokus på forbindelsen mellem vores mad, klimakrisen og ødelæggelsen af skove og andre økosystemer i verden.

Nu har McDonald´s fået sin 18 meter høje reklamesøjle, det første spadestik er på vej og borgmesteren er en glad mand.

Alle erhvervsområder ved indfaldsvejene rundt om Brønderslev by er tilsluttet naturgasnettet, selvom fjernvarme er en nærliggende mulighed. Planlægning har vanskelige vilkår, når erhvervsområder udvikles efter erhvervslivets ønsker.

Når McDonald´s restauranten åbner og burgerglade borgere og bilister strømmer til for at forgylde McDonald´s, bliver lokalerne opvarmet af naturgas indeholdende 80 pct. fossilt naturgasvarme og 20 pct. fornybar biogas leveret af gylle fra kvæg og grise, samt foderegnede restprodukter.

Byrådet i Brønderslev Kommune burde vide, da de vedtog lokalplanen, at gasfyret lever på lånt tid og ikke længere er et ”hot” valg. Senest har regering og partierne bag klimaaftalen også indgået en aftale om udfasning af gasfyr med fjernvarme og varmepumper til flere milliarder kroner.

Heldigvis giver lokalplanen også mulighed for rettidig omhu, hvis ellers borgmesteren og byrådet giver thumbs up. Lokalplanen er heldigvis fremtidssikret og giver McDonald´s mulighed for at vælge en eldreven varmepumpe, som klimavenlig varmekilde og det vælger de selvfølgelig, hvis de ellers har en lille smule fokus på bæredygtighed.

Når vi ser på McDonald´s menu er økologien fraværende, oksekødet og bacon importeres fra Norditalien. Fisken er fra Bornholm og kyllingen er delvis dansk – men der er også mulighed for at nyde en vegabøf i lyset af reklamepylonen.

Er borgmesteren heldig, så er indkomstskat også en del af menuen hos McDonald´s. Det sker hvis franchiseejeren bor i kommunen og ungarbejderne er så glade for at arbejde hos McDonald´s, at deres frikort overskrides.

Den grønne førertrøje

11 nordjyske borgmestre og region Nordjylland har givet hinanden et ambitiøs håndslag på en vision, der betyder, at Nordjylland kan være fossilfrit i 2040. Det er 10 år før hele Danmarks målsætning i 2050 – kunne det ved første øjekast se ud til.

Borgmesterhåndslagene er givet i forbindelse med, at der arbejdes med en fælles “Grøn Energi Nordjylland 2040” strategi, som kan bane vejen til et Nordjylland, der er selvforsynende med vedvarende energi og uafhængig af fossile brændstoffer i 2040.

At borgmester-visionen ser ud til at være mere ambitiøs end de nationale mål, skyldes, at de danske målsætninger omfatter alle sektorer, mens “Grøn Energi Nordjylland 2040” kun omfatter energi- og transportsektoren og eksempelvis ikke landbruget.

Analyse- og scenariearbejdet i den første af de 3 faser af visionen viser, at Nordjylland kan være selvforsynende med vedvarende energi og investeringerne kan skabe over 50.000 jobs.

Nu har politikerne i byrådene i Nordjylland givet tilsagn til fase 2, som handler om at omsætte den fælles vision til ord og målsætninger og de handlinger, som i den 3 og sidste fase, der igangsættes fra 2021 og skal implementere den strategiske energiplan i de kommunale planer.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har kigget nærmere på, hvordan ord og handlinger følges ad i 4 kommuner, der ligger i vores område.

Her står det hurtigt klart i tal fra Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab, at Jammerbugt Kommune har den Grønne Førertrøje på. På vindmølleområdet har de med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne i Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte i 2018 tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Siden 2010 er der sket et fald på 30,5 pct. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct, af CO2 udledningen, eller 1,2 millioner ton CO2. Derefter følger transportområdet som udleder 22,4 pct. af de 2,1 millioner tons.

Hjørring Kommune er med 799.296 tons CO2, eller 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 blandt de fire kommuner. Frederikshavn er med 7,45 tons den kommune blandt de fire, med den laveste CO2 udledning pr. indbygger.

I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2018 højst i Jammerbugt Kommune med 48 pct. Derefter følger Brønderslev Kommune med 32 pct., Hjørring Kommune med 26 pct. og sidst Frederikshavn Kommune med 12 pct.

Det skal dog bemærkes, at borgerne i Jammerbugt Kommune med 2,2 hektar til rådighed pr. indbygger har mest plads at boltre sig på og borgerne i Frederikshavn med lidt over 1 ha. til rådighed pr. indbygger bor tættest.

Generelt har Kommunerne mange gode hensigter og ambitiøse målsætninger beskrevet i deres planlægning. Følger man byrådspolitikkernes arbejde med planlægning for vindmøller, solceller og biogas, så kniber det med at opfylde de gode kommunale målsætninger.

Frederikshavn Kommune har et ønske om at være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030. Frederikshavn kommune har en handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 fra 2014.

I Hjørring kommunes strategiske energiplan sættes der mål og rammer for omstilling af energisystemer frem mod 2025. Målet er, at 75 % af det samlede energiforbrug i 2025 skal komme fra vedvarende energikilder. Det skal ske ved energibesparelser hos virksomheder og borgere, grøn fjernvarme, biogas, vindmøller og solenergi.

Senest har Hjørring Kommune vedtaget en politik, hvor der kun hver fjerde år kan ansøges om opstilling af energianlæg. En politik der vil besværliggøre opstilling af vedvarende energi fremover.

Endvidere har politikerne senest nedstemt et lokalt forankret vindmølleprojekt, selvom kommunen har lokalforankring som krav ved nye projekter. Derudover er der sendt en utilstrækkelig energiplan i høring til erstatning for en tidligere plan fra 2013.

Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune er venstre ledet kommuner og har i dag hverken energi- eller klimaplaner. Alligevel er deres udbygning med vedvarende energi og opstilling af vindmøller, lykkedes bedre end de socialdemokratiske kommuner i Hjørring og Frederikshavn.

Det er en nærliggende tanke, at venstre ledet kommuner er mere venligstillet over for energianlæg, som opstilles på landbrugsjord, hvor der historisk er en vist form for erhvervsmæssigt interesse fællesskab mellem lodsejere og byrådsflertallet.

At opstille vindmøller, biogasanlæg og solcelleparker i det åbne land vil altid betyde større eller mindre gener for de nærmeste naboer. Per automatik vil det også betyde heftige protester fra naboer, som oftest er velstillede byboer, der er flyttet ind i renoverede nedlagte landbrugsbygninger med en romantisk opfattelse om ”Morten Kock idyl” uden støj, evig højsommer, gyldne marker og grønne enge, uden tanke om at de i virkeligheden er flyttet ud i et industriområde.

Der er ingen af de fire kommuner i Vendsyssel, som har klimaplaner for alle sektor områderne, som flugter med Paris aftalen eller de nationale danske mål.

Derfor har Kommunekontaktrådet KKR – Nordjylland, som er en lokal organisering under Kommunernes Landsforening anbefalet, at kommunerne takker ja til Realdania og Den Grønne tænketank Concito´s tilbud om klimaprojektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.”

Med DK2020 tilbydes alle kommuner et forløb, der skaber grundlaget for, at alle kommuner måler og planlægger klimaindsatser efter samme metode, og som gør det muligt for den enkelte kommune at synliggøre en reduktionssti frem mod netto-nul udledning i 2050, som Paris-aftalen har som mål.

Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune er blandt de første 20 kommuner, der i 2019 tilsluttede sig DK 2020. De er ved at lægge sidste hånd på deres klimaplaner, der skal få dem til at leve op til Paris-aftalen. Efterfølgende har Hjørring kommune og Brønderslev Kommune ansøgt om deltagelse.

« Older Entries Recent Entries »