Smukkere vindmøller, mindre CO2-belastning på rette vej

Det var en rigtig god og fornuftig beslutning, da kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommunes på et ekstraordinært møde godkendte lokalplan og VVM-redegørelse for opsætning af 11 nye og større vindmøller i Nørre Økse Sø. De nye vindmøller erstatter 23 ældre vindmøller, der blev opstillet i år 2000.

Ja tak til megamøller

Beslutningen er helt i tråd med de landspolitiske ønsker beskrevet i Energiaftalen fra i sommer, som er tiltrådt af alle Folketingets partier. Aftalen lægger op til, at antallet af landvindmøller skal halveres over en periode på 12 år.

Før projektet kan igangsættes, skal det deltage i Danmarks første teknologineutrale udbud af vedvarende energi. I starten af december offentliggøres det om Nørre Økse Sø er på vinderholdet i denne omgang og hvor stort pristillægget bliver.

Det er noget overraskende for Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at debatten om vindmøllerne har været så voldsom, som den har været med mange indsigelser med bekymring for blandt andet støjgener og værdiforringelse af ejendomme, fordi der allerede står 23 vindmøller i Nørre Økse Sø. Generne burde allerede være velkendte og de nye vindmøller vil ikke ændre mærkbart på det.

Vindmølleområdet ligger i et fladt landbrugslandskab med spredte læbælter og med to højspændingsledninger på150 KV og 60 kV, som løber igennem området. Højspændingsmasterne fortæller os historien om, at vi danskere, som en del af vores livsstil, ønsker al den strøm vi kan forbruge, når vi tænder for kontakten.

I øvrigt er det planen at grave det ene højspændingskabel ned i forbindelse med opstilling af de nye vindmøller, hvilket medvirker, sammen med færre vindmøller, til en forbedret visuel oplevelse af området

.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst de mange indsigelser. I dem giver mange udtryk for, at de gerne vil have grøn energi og en bæredygtig fremtid. Det harmonerer dårligt med, at de ikke ønsker vindmøller som nabo med konsekvenser for deres udsigt og dagligdag.
Gennemgående er det lavfrekvent støj, skyggeblink, helbredet og faldende huspriser, der er bekymring for.

Også Brovst Skoles skolebestyrelse og Aalborg Stift har gjort indsigelse. Sidstnævnte har Stiftsøvrigheden, der varetager kirkers interesser i byggesager, brugt sin vetoret fordi de mener, at vindmøllerne har visuel betydning for Koldmose Kirke. Vetoretten, som Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er et levn fra fortiden, har betydet at Vattenfall har udtaget de to nærmeste vindmøller.

Skolebestyrelsens bekymring skal ses i relation til lavfrekvent støj fra vindmøllerne. I stedet burde skolebestyrelsen glæde sig over, at der sammen med opsætning af de nye vindmøller kommer en grænseværdien for lavfrekvent støj. Reglerne for måling af lavfrekvent støj gælder ikke for de nuværende vindmøller, fordi de er opsat tidligere end den 1. januar 2012, hvor der ikke var noget krav.

Jammerbugt Kommune har fået udarbejdet en støjrapport, der måler lavfrekventstøj i 10 udvalgte steder, blandt andet fordi en række minkfarme omkring den nuværende vindmøllepark er blevet bekymrede over påstande om, at minkene sundhed vil blive påvirket af den lavfrekvente støj.

Målingerne viste, at støjniveauet er højest ved vindmøllerne og lavest ved minkfarmene og midt imellem ligger de 2 udvalgte punkter i nabobyer.
Ved at korrigere for husenes generelle isolering er den indendørs lavfrekvente støj blevet beregnet til at være under 20 dB, men der er også estimeret en tendens til at niveauet overskrides i kortvarige perioder.

Landbrug og Fødevarer skriver i et notat fra 2011 om vindmøller og pelsdyr: ”Vi er derfor ikke længere så bekymret for påvirkningerne på produktionsresultatet, når der placeres en vindmølle tæt på en pelsdyrfarm. Der er eksempler på vindmøller indenfor 200 meter til en minkfarm, uden at det giver anledning til negativ påvirkning af produktionen”.

I forbindelse med pelsdyr farme kan det diskuteres om det er etisk forsvarligt, at holde vilde dyr fanget i små burer kun med det formål at slagte dem for at få deres pels.
I 2014 har Fødevarestyrelsen oplyst, at de ikke har kendskab til, om vindmøller, der ligger tæt på husdyrbesætninger, kan give anledning til dyrevelfærdsmæssige problemer hos dyrene. Er der problemer så havde vi nok hørt til det.

Naboerne til den nye vindmøllepark har med plakater ved deres ejendom ført sig frem på, at de ikke kan sælge deres huse, fordi der kommer vindmøller på 150 meters højde. Da de nye og større vindmøller erstatter ældre vindmøller er der i videnskaben ikke bevis for, at det påvirker huspriser negativt, mere end det allerede er sket. I perioden fra 2000, hvor de nuværende møller blev opstartet, har der også i naboområdet til vindmøllerne været salg af huse og grunde med efterfølgende nybyggeri.

Når man har fulgt debatten om vindmøller i Jammerbugt Kommune kunne man godt få den tanke, at borgerne er imod vindmøller i Danmark og Jammerbugt Kommune. Men fakta er, at 71 % af danskerne er enige i, at der skal opstilles vindmøller på land både nu og i fremtiden. Den holdning bekræfter beslutningen i kommunalbestyrelse også.

Nu kan borgerne i Jammerbugt Kommune glæde sig over yderligere produktion af grøn energi, der vil nedbringe den danske CO2-belastningen med mindst 1,7 millioner tons. Samtidig giver projektet penge til lokalområdet fra en fond, hvor pengene årligt tilføres fra vindmøllerne. Projektet giver også alle borgere i Jammerbugt Kommune mulighed for at investere i ren energi til gavn for klimaet og egen økonomi.

Ingen grundvandsvarmeprojekt hos Dronninglund Fjernvarme for nu

Der bliver ikke noget grundvandsvarmeprojekt hos Dronninglund Fjernvarme i denne omgang.

På seneste byrådsmøde i Brønderslev Kommune blev punktet taget af dagsorden og sendt tilbage til Teknik- og Miljøudvalget efter afstemning 25 for og 2 stemmer imod.

Udvalgsformand Karsten Frederiksen oplyste, at der kort før byrådsmødet var indgået forlig mellem Dronninglund Fjernvarme, Østvendsyssel Råvandsforsyning, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker, der indebærer, at der nu i fællesskab skal arbejdes på et ændret projekt, hvor grundvandet ikke nedsives efter passagen gennem varmepumpen, men i stedet sendes ud som drikkevand.

Det betyder at Østvendsyssel Råvandsforsyning, som fremtidig leverandør af vandet til deres forbruger, bliver en aktiv del af projektet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst aftalen, som ikke er mere værd end det papir, den er skrevet på. Spørgsmålene er mange og vi tvivler på, at der nogensinde kommer et brugbart projekt ud af det samarbejde. Vi undrer os over, at et varmebehov, der ifølge det nuværende projekt skulle bruge 1,6 mio. m3 grundvand i fyringssæsonen kan dækkes af et årligt vandforbrug på max. 0,6 mio. m3.

Det betyder, at projektet bliver betydelig mindre og ikke dækker de 41 % af varmeforsyningen, som var målet. Det betyder, at varmeforbrugerne må betale 4.000 kr. mere for at opvarme deres huse efter nytår, når elproduktionstilskud falder bort

Klimaet bliver også den helt store taber, når der fortsat skal bruges naturgas til opvarmning i stedet for vindmølleproduceret el til varmepumpen.

Den politiske usikkerhed om projektet er indtrådt, selvom hver en sten er vendt og Brønderslev Kommunens forvaltning og to eksterne uafhængige rådgivere har tilkendegivet, at projektet ikke vil give nogen relevant forureningsrisiko af grundvandet.

Nu bliver det spændende, om de byråds politikere, der har haft travlt med de gamle, ikke registrerede lossepladsers forureningsrisiko, efterfølgende får taget emnet op politisk, så fortidens “smide væk og grave ned” kultur, kan blive fjernet for gift, kulbrinter og næringsstoffer. For forureningen vil finde grundvandet under alle omstændigheder, men det vil nu blive mere koncentreret og tage lidt længere tid.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet projektet, blandt andet fordi vi er overbeviste om, at fremtidens energi er elektriske varmepumper. For kun gennem elektrificering kan vi bruge den grønne energi, som vi får fra vedvarende energikilder.

Vi ønsker grøn omstilling med vindmøller, biomasse og varmepumper. Derfor er det også vigtigt, at vi, som borgere, tager ansvar, især når udviklingen sker i vores nærområde. Skal luftens forurening af drivhusgasser på grund af vores overforbrug stabiliseres på højst 2 graders temperaturstigning, så skal hele paletten af vedvarende energi initiativer tages i brug.

Aftalen mellem Dronninglund Fjernvarme, Østvendsyssel Råvandsforsyning, Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker kan læses her: Fællesaftalen

Nej tak til Nord Stream 2 

Nord Stream 2 er en rørledning til gas, som det russiske selskab Gasprom planlægger i samarbejde med en række vestlige energiselskaber. Den skal gå fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen og vil passere gennem dansk farvand undervejs. Nord Stream 2-rørledningen skal bruges til årlig import af milliarder af kubikmeter fossil gas til EU.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening sige nej tak til Nord Stream 2 og opfordrer i et brev sammen med danske organisationer udenrigsminister Anders Samuelsen og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt til at udnytte deres position, til at forhindre byggeriet af rørledningen i dansk område.

Hvis byggeriet gennemføres, vil det resultere i udledning af omkring en milliard tons CO2 om året og store mængder metan. Det vil gøre EU afhængig af fossil gas i årtier fremover, opbruge det resterende kulstofbudget og forhindre at EU opfylder Paris-aftalen.

Læs brevet her: Nej tak til Nord Stream 2

Der er vand nok til varmepumpeprojekt i Dronninglund

Der er en hård fight i gang mellem varme- og vandforbrugere i Dronninglund om retten til at pumpe grundvand op. Som dommer har Brønderslev Kommune helt uforståeligt sendt fighten i forlænget spilletid.

Der var mødt 160 borgere frem, da Brønderslev Kommune fremlagde resultat af nye undersøgelser på borgermøde mandag aften. Konklusionen var klar, forurening fra private, nedlagte lossepladser vil ikke indvirke på Dronninglund Fjernvarmes brug af grundvand til varmeproduktion.

Omkring halvdelen af de fremmødte borgere ønskede alligevel ultimativt stop for Dronninglund Fjernvarmes planer, hvis man skulle dømme efter klapsalverne på mødet. På Dronninglund Fjernvarmes seneste generalforsamling blev lignende forslag fra vandværksfolk klart afvist.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi anbefalet projektet, men vi deler også bekymringen for vores drikkevand med vandforbrugerne. Derfor arbejder vi også for at haveejere og landbruget ophører med at bruge pesticider, fordi vi mener den største risiko mod rent drikkevand kommer fra sprøjtegifte. Vi var også imod indvinding af skifergas i Vendsyssel, men desværre stod vandværksfolk ikke sammen med os dengang i den senere sejrrige kamp.

Hvis vi ønsker grøn omstilling med vindmøller, biomasse og varmepumper, så er det vigtigt, at vi, som borgere, tager ansvar, især når udviklingen sker i vores nærområde. Skal luftens forurening af drivhusgasser på grund af vores overforbrug stabiliseres på højst 2 graders temperaturstigning, så skal hele paletten af vedvarende energi initiativer tages i brug.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi overbeviste om, at fremtidens energi er elektriske varmepumper. For kun gennem elektrificering kan vi bruge den grønne energi, som vi får fra vedvarende energikilder. Derfor støtter vi også Dronninglund Fjernvarmes grundvandsbasseret varmepumpeprojekt, der kan bidrage med erfaring og ny viden, og bidrage til en renere verden.

Ønsker vi at klappe hænder med dem, der ønsker at udvikle samfundet fremadrettet på Worst case betingelser – så vil den grønne omstilling gå i stå!

Uenigheden mellem Østvendsyssel Råvandsforsyning og Dronninglund Fjernvarme opstår, fordi varmeforbrugerne ønsker at etablere et grundvandsvarmeanlæg bestående af en eldrevet varmepumpe med en varmeeffekt på 3,0 MW, 4 grundvandsboringer til indvinding af grundvand samt et nedsivningsanlæg på 3,5 ha. Varmepumpe og grundvandsboringer ønskes placeret ved Dronninglund Fjernvarmes nuværende solvarmeanlæg, mens nedsivningsanlægget placeres nord for rundkørslen ved Ø. Thorupvej.

Når anlægget kommer i drift skal der oppumpes 1,6 mio. kubikmeter grundvand op om året. Grundvandet oppumpes med en temperatur på ca. 9ᵒC og nedsives igen med en temperatur på ca. 2ᵒC. Temperaturdifferencen vil, når en varmepumpe har hævet temperaturen ,reducere Dronninglund Fjernvarmes naturgasforbrug med godt 18.000 MWh årligt, svarende til gasforbruget til opvarmning af godt 1.000 husstande. For at kunne reducere naturgasforbruget bruger varmepumpen årligt 4.700 MWh strøm.

Når der skal suges 350 m3 vand op om dagen i vinterperioden vil det påvirke grundvandsstanden med flere meter ved indvindingsområdet. Planenergi, der er rådgiver på projektet, har beregnet, at det vil kunne sænke grundvandsstanden i Østvendsyssel Råvandsforsynings indvindingsområde, der ligger 1,7 km derfra, med op til ca. 0,3 meter.

Det oppumpede vand skal efter passagen gennem varmepumpens varmeveksler nedsives til grundvandet igen. At nedsive så meget vand, er en udfordring og grundvandsstanden vil også stige med op til 11 meter centralt i nedsivningsområdet i løbet af varmesæsonen. Grundvandsstigningen vil dog ikke påvirke dyrkning af marker i området, da grundvandsstanden på trods af stigningen fortsat vil ligge ca. 5 meter under terræn og synke igen i løbet af sommerpausen, hvor solvarmeanlægget tager over. Det har rådgivernes modelberegninger vist.

Da projektet opfylder regeringens målsætning om overgang til vedvarende energi og effektiv anvendelse af overskudsstrøm, har Dronninglund Fjernvarme opnået støtte fra Energistyrelsen på 4,5 mio. kr.

Nu skal politikkerne tage stilling til, om der skal laves en ny VVM-redegørelse med efterfølgende 8 ugers høring, samt til de omfattende krav fra forvaltningen til overvågning og fuldskalaforsøg af drænfeldtets effektivitet, før den endelige tilladelse kan gives. I den forbindelse skal politikkerne selvfølgelig lytte til Østvendsyssel Råvandsforsynings argumenter, men også huske på, at de ikke er objektive, fordi de har interesse i sagen – og så er der rigeligt med vand til alle.

Brønderslev Kommune har udgivet et notat udarbejdet af PlanEnergi om de supplerende undersøgelser, som kan kommenteres frem til den 8. august.

Samtidig er der igangsat en høringsperiode om Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, der løber frem den 17. september 2018.

Notatet kan læses her

Læs mere om projektet på Dronninglund Fjernvarmes hjemmeside her.

100 bedste kommunale klimaløsninger offentliggjort

Realdania og Sustainia har udgivet publikationen Klima100, der samler 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet. Publikationen er spændende læsning og skal øge vidensdeling og den grønne omstilling i kommunerne.

80 danske kommuner er repræsenteret i publikationen. Klimaprojekterne fordeler sig på 12 kategorier, som blandt andet tæller vedvarende energi, ansvarligt indkøb og byggeri, samt grøn adfærd og oplysning.

I Vendsyssel er Frederikshavn Kommune og Hjørring Kommune repræsenteret.

I Hjørring Kommune ved autocamperen Sorteringsbillen, der opsøger borgerne dér, hvor de er, for at fortælle om, hvordan affald skal sorteres, og hvorfor.
2.500 børn og voksne besøgte Sorteringsbillen i 2017.

Det er rigtig mange år siden, at Frederikshavn Kommune lancerede projektet Energibyen med målsætning om at takle klimaforandringer samt skabe grøn vækst og lokale jobs i energisektoren. I dag er målsætningen at gøre hele kommunen selvforsynende med 100 % vedvarende energi inden 2030.

De 2 projekter i Vendsyssel er et godt eksempel på, at det er en tendens til at kommunerne taler sine projekter op. Det er flot og godt, at der sker noget. Det er også vigtigt, at den lokale indsats øges yderligere – her og nu.

I Vendsyssel er der behov for, at byråds politikkerne speeder op og tager de rigtige og nødvendige beslutninger til de kommende udfordringer mod et bæredygtigt samfund baseret på 100 procent vedvarende energi. Vendsyssel Energi- og Miljøforening hjælper gerne aktivt dermed.

8 projekter, der handler om Vedvarende Energi er med blandt de 100 bedste klimaløsninger. Det er:

  • Frederikshavn Kommune: Frederikshavn Kommune sigter mod at kunne forsyne sig selv med 100 % vedvarende energi inden udgangen af 2030.
  • Silkeborg Kommune: Etableringen af 157.000 kvadratmeter stort solfangeranlæg i 2016.
  • Middelfart Kommune: Etableringen af supplement til varmeforsyningen med lodrette jordvarmeboringer i Båringe og Brenderup
  • Køge Kommune: Overskudsvarme fra pektinproduktion bliver udnyttet til fjernvarme
  • Kolding Kommune: Tilflyttere i den lille by Vester Nebel får mulighed for at tilslutte deres huse til et kollektivt varmepumpeanlæg i stedet for at anvende naturgas.
  • Samsø Kommune: Samsø, der allerede er selvforsynende med vedvarende energi, vil være helt uafhængig af fossile brændstoffer inden 2030.
  • Langeland Kommune: Vindmøller og solceller gør Langeland Kommune selvforsynende i sådan en grad, at en kæmpe andel af den grønne el kan eksporteres
  • Ringkøbing Skjern Kommune: Energiplan skal gøre kommunen 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020.
  • Der er også 4 Aalborg-projekter at finde blandt de 100 bedste klimaprojekter udvalgt af Realdania i samarbejde med Sustainia.

Find hele publikationen her

Sol og grøn røg over Brønderslev

Med hjælp fra energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og inviterede gæster er Brønderslev Forsynings nye innovative energianlæg til 330 millioner nu officielt indviet.

Varmeforbrugerne i Brønderslev går fra opvarmning med naturgas til en grønnere opvarmning med flis og solvarme. Det vil give en forventet årlig CO2 besparelse på 25.000 ton, oplyser forsyningen.

Anlægget er efter nogle indkøringsvanskeligheder ved at være oppe og køre i fulde omdrejninger. Det nye anlæg omdanner energi fra sol og bæredygtig træflis til elektricitet og fjernvarme ved hjælp af solvarmefangere, 2 biomassekedler, varmepumper og en ORC-turbine.

Solvarmeanlægget på 16,6 MW består af 5000 meter parabolske soltrug bestående af spejle, der følger solens bevægelse fra den står op til den går ned. Spejlene er opstillet i 40 rækker og koncentrerer solens stråler, så de rammer et rør med transmissionsolie foran trugene.

Når olien er opvarmet til ca. 310 grader celsius, sendes den termiske energi til en 20 MW ORC-turbine, der omdanner den varme olie til elektricitet og fjernvarme. El produceres periodisk, når markedsprisen er tilfredsstillende.

Ved en effektiv røggaskøling, blandt andet ved hjælp af 3 varmepumper, kan der udvindes op til 6 MW ekstra varme til forbrugerne.

De 2 biomassekedler har en samlet effekt på 20 MW. Brændslet er lokalt fremstillet og træflisen er certificeret bæredygtigt. Ved bæredygtig skovdrift sikres det, at der bliver genplantet, efter at træerne er fældet, og at skoven drives på en måde, som er tilpasset træernes cyklus, så kulstofbindingen er størst mulig. Brønderslev Forsyning forventer, at der skal bruges 43.000 ton træflis årligt. Kedlerne vil kun være i brug i fyringssæsonen.

Som en af de sidste kommuner besluttede Brønderslev Kommune sig i 1993 til kraftvarme baseret på naturgas. Det betød stop for brug af olie og nedlæggelse af halmværket, der i 10 år blev drevet af lokale landmænd. Nu kan varmeforbrugerne i Brønderslev igen varme sig ved hjælp af biomasse.

Biomasse er en god og fleksibel energikilde, der må forventes at spille en vigtig rolle i dansk energipolitik i mange år endnu. Biomassen udgør den største andel af vedvarende energi i Danmark. Brugen af biomasse er ikke afhængig af vejrforholdene og vil i fremtiden bidrage til en stabil energiforsyning i kombination med vind og sol. Anlægget er den største anlægsinvestering i Brønderslev Kommune – tillykke.

Ny bog om 40 års vindmøllehistorie

I år er det 40 år siden Danmarks Vindmølleforening blev stiftet. Jubilæet markeres med en ny bog om vindmøllehistoriens 40 år i Danmark med titlen “Da Danmark fik vinger”.

Bogen udkom den 1. marts og er skrevet af historiker Flemming Petersen i samarbejde med Danmarks Vindmølleforening og Energimuseet. Bogens forord er skrevet af Connie Hedegaard.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er som aktiv aktør i den lokale folkelige energibevægelse en del af historien om den moderne danske vindmølle og dens vigtige rolle for energiforsyning, grøn omstilling, eksport og arbejdspladser.

Senest har vi støttet og anbefalet, at der blev opstillet 5 vindmøller på 3,45 MW, med en totalhøjde på 140 m ved Skovengen nord for Asaa, der lige nåede at blive net-tilsluttet inden den eksisterende, den såkaldte, ”25-øre” støtteordning til landvindmøller i Danmark udløb den 21. februar.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings vindmøllegruppe har sidste år indstillet sig på en ufrivillig pause på et par år i det vigtige arbejde med udbygning af vindenergi på land, indtil de nye udbud over sol og vind forhåbentligt er på plads senere i år.

Ved udgangen af 2017 stod der i alt 4.686 vindmøller i Danmark – 508 havmøller og 4.178 landmøller.

Bogen bygger bl.a. på hidtil ubrugt kildemateriale og en række interviews med personer, der har spillet en central rolle i vindmøllehistorien.

Forfatteren viser, hvordan alle disse faktorer har spillet en rolle. Vindkraftens fremtrædende position i Danmark er ikke sket uden sværdslag. Bogen viser, hvilke interesser og kræfter, der var i spil.

Danmarks Vindmølleforening skriver om bogen: ”Det er blevet til en spændende beretning, der beskriver og forklarer udviklingen fra 1978-2018. Gennem hele bogen sammenkobles energipolitik, teknologi, elsektor, energidebatten, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser”.

Læs mere om bogen her: Da Danmark fik vinger

Forbud mod skifergas gøres permanent

Endeligt lyttede politikerne til fornuft og lukker muligheden for ansøgninger til åben dør-proceduren for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre danske farvande. Det meddelte Klima- og energiminister, Lars Chr. Lilleholt, onsdag den 21. februar.

Beslutningen betyder også, at den aktuelle ansøgning om at søge efter olie og gas på Lolland-Falster afvises. Samtidig gøres det midlertidigt stop for tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land, som regeringen Helle Thorning-Schmidt i 2012 indførte permanent.

Beslutningen kom efter GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) og Energistyrelsen har vurderet, at der ikke er et samfundsmæssigt potentiale at komme efter på land i Danmark.

Åben dør ordningen blev indført i 1997 under Nyrup regeringen af Miljø- og Energiminister Svend Auken. Der har der været meddelt 27 tilladelser. Alle tilladelserne er tilbageleveret igen, fordi det ikke er lykkedes at finde olie eller gas af kommerciel betydning.

Det skete også efter massive borger protester mod det franske energiselskab Total, der den 1. juni 2016 endegyldigt opgiver sin efterforskning efter skifergas i Nordjylland og tilbageleverer sin sidste licens.

Skiferlaget er for tyndt til, at det kan betale sig at iværksætte en kommerciel produktion lød det dengang fra det franske energiselskab. Med regeringens udmelding kan vi endelig nyde sejrens sødme her i Vendsyssel.

Regeringens beslutning er en kæmpe sejr, som viser styrken i at stå sammen og kæmpe imod projekter, der sætter vores klima, miljø og natur over styr.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening var en oktober aften i 2012 med til at opstarte skifergas modstanden med nedsættelse af flere stærke lokale modstandergrupper. Siden har VEMF været meget aktive i skifergas-debatten. Vi har tilkendegivet vores mening offentligt og til Frederikshavn Kommune i forbindelse med boringen ved Dybvad og åben dør ordningen.

Greenpeace skabte politisk og national opmærksomhed om skifergas modstanden i Vendsyssel, da aktivister en kold forårsmorgen klatrede til tops i boretårnet. Det medvirkede til massiv pressedækning, samt at 50.000 borgere skrev under på deres hjemmeside for at stoppe skifergas og fracking.
Beslutningen betyder, at al efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark i fremtiden vil foregå i Nordsøen, hvor der fortsat er et fornuftigt potentiale ifølge GEUS og Energistyrelsen. Det er nok for meget forlangt, at Nordsøen også lukkes ned.

I den forbindelse skal vi huske, at ifølge FN’s klimapanel skal op imod 80 procent af alle kendte forekomster af olie, gas og kul forblive i undergrunden, hvis det skal lykkes at holde klodens temperaturstigning på to grader celsius og derunder, som verdens ledere besluttede i Paris i 2015.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun opfordre til at bruge fremtidig indtjening fra olie og gasindvinding i Nordsøen, som brændstof, der speeder op for den grønne omstilling.

Efterforskning ved hjælp af dybdeboringer i den danske undergrund begyndte allerede i 1935, og der er siden udført knapt 80 olie/gas-efterforskningsboringer i det område, der er omfattet af Åben Dør-proceduren. Reglerne om Åben Dør-proceduren er fastsat ved bekendtgørelse nr. 169 af 24. februar 1997.

Læs mere om beslutningen her.
Læs Undersøgelse af Åben Dør-proceduren for olie-/gastilladelser og udbudsproceduren for geotermitilladelser her.
Læs regeringens afslag på kulbrinteansøgning på Lolland-Falster og afvikling af efterforskning af olie og gas på land og i indre farvande her.

Bæredygtighedsfestivalen bør være et fælles omdrejningspunkt i Brønderslev Kommune

Sidste år modtog Bæredygtighedsfestivalen Brønderslev Kommunes Miljøpris, der blev uddelt til Jens Tofting fra Borger9700.

I flere år har Borger9700 og Omstilling Dronninglund, der samarbejder om festivalen, ansøgt om at få Brønderslev Kommune til at støtte Bæredygtighedsfestivalen uden resultat.

På det seneste møde i økonomiudvalget afslog politikkerne en ansøgning på 70.000 kr., samt sekretariatsbistand fra Brønderslev Kommune i forbindelse med planlægningsarbejdet. En af begrundelserne va,r at det kunne danne præcedens i forhold til andre foreninger i kommunen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan kun give kommunen ret i, at andre foreninger, der arbejder med energi, miljø og bæredygtighed også bør støttes til borgerrettede aktiviteter af samme slags, som indgår i festivalen.

Vi kan kun opfordre de 2 foreninger til at søge det bredde samarbejde med andre foreninger i planlægningsfasen. Desværre har de 2 foreninger ikke været interesseret i et bredt samarbejde om Bæredygtighedsfestivalen endnu.

Forbilledet for Bæredygtighedsfestivalen i Brønderslev er festivalen i Aalborg Kommune og Naturmødet i Hjørring. I henvendelsen til Brønderslev Kommune skriver Jens Tofting fra Borger9700: ”Vi arbejder igen i 2018 sammen med arrangørerne bag Aalborg Bæredygtighedsfestival og Naturmødet i Hjørring Kommune, et samarbejde som er med til at få en spændende bæredygtighedsfestival i 2018, som vil give god markedsføring af ikke kun kommunerne, men også af hele regionen.”

Modsat Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg og Naturmødet i Hjørring ønsker Borger 9700 selv at vælge sine samarbejdspartnere.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne så mange foreninger, som muligt stå bag Bæredygtighedsfestivalen. Vi ser gerne en bæredygtigfestival, hvor alle foreninger, der går ind for grøn omstilling i Brønderslev Kommune samarbejder på lige fod.

Det er planen, at Bæredygtighedsfestival afholdes i dagene 25. august – 2. september 2018, og de to foreninger planlægges forskellige aktiviteter i samarbejde med bl.a. lokale producenter og gårdbutikker.

Læs mere her: REFERAT- BYRÅD og UDVALG

« Older Entries Recent Entries »