Tag Archives: Klimalov

Danmarks klimastatus – vi kan godt, hvis vi vil!

Posted on by Leave a comment

Danmark er på vej til et samfund, som optager mere drivhusgas end det udleder, og muligheder for et godt liv til alle danskere med respekt for de planetære grænser, hvis alt går op i en højere enhed.

Den seneste Klimastatus og Klimafremskrivning viser vi er godt på vej. Vælger politikkerne at indføre en anbefalet klimaafgift på landbruget på 750 kr. pr. ton CO2e, som vil betyde en beregnet CO2 besparelse på 3,2 millioner tons CO2e i 2030 er klimalovens 70 pct. mål budgetmæssigt indfriet med en god marken.

Beslutningen vil indebære en nødvendig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for den klimabelastende kvægdrift og på den måde frigive landbrugsarealer til mere vild natur, økologi og sol og vind.

Vælger politikerne ikke at gøre noget forventes udledninger fra landbrugets processer at falde en anelse frem mod 2030, hvor udledningerne så udgøre ca. 39 pct. af Danmarks samlede CO2e-udledninger. Derudover vil det betyde, at der skal findes kulstofbesparelser andre steder.

De samlede drivhusgasudledninger udgjorde ca. 41,7 mio. ton CO2e i 2022, eller 7,1 ton CO2e per indbygger. Det svarer til, at drivhusgasudledningerne er reduceret med ca. 47 pct. i forhold til Danmarks samlede udledninger i 1990.

Med den nye klimafremskrivning skønnes de samlede netto-udledninger reduceret til ca. 35,3 mio. ton CO2e i 2025 og ca. 25,4 mio. ton CO2e i 2030, samt ca. 20,4 mio. ton CO2e i 2035.

Ifølge fremskrivningen bliver 2025 målet opfyldt. Det betyder, at det nedre spænd på 50 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 4,4 mio. ton CO2e, og at det øvre spænd om 54 pct. reduktion skønnes opfyldt med en margen på ca. 1,2 mio. ton CO2e.

Årets Klimastatus og -fremskrivning viser, at Danmarks drivhusgasudledning forventes reduceret med 68 procent i 2030. Det skyldes at 70-procentsmålet, har taget et pænt ryk fra sidste års skøn på ca. 5,4 mio. ton CO2e til ca. 1,5 mio. ton CO2e.

Det ændrede skøn skyldes blandt andet, at forskerne har fået ny viden, der betyder at lavbundsjordene er afgasset kulstof til atmosfæren hurtigere end forventet og dermed er blev nedjusteret med 2,0 mio. ton CO2e i 2030 i forhold til sidste opgørelse. Endvidere optager de danske skove mere CO2 end tidligere antaget, fordi træerne vokser mere end forskerne har forventet, og træerne bliver stående længere tid i skoven. Det betyder, at skovenes kulstof optag fra atmosfæren er blevet opjusteret med ca. 1,4 mio. ton CO2e.

Endvidere køber danskerne flere elbiler end forventet. Derfor er udledningerne fra transportsektoren blevet nedjusteret med ca. 2,1 mio. ton i 2030. De flere solgte elbiler vil dog indvirke på Danmarks globale klimapåvirkning fordi en elbil i produktionen udleder mere CO2e i forhold til en fossilbil på grund af batterierne.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 viser også, at landbruget er bagud i forhold til Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021. Her er reduktionsmålet 55-65 pct. i 2030 i forhold til udledningen i 1990. For at nå i mål mangler landbruget en reduktions manko på ca. 1,5-3,5 mio. ton CO2e. Det kan en CO2 afgift på landbrugets drivhusgasudledning på 750 kr. pr. ton CO2e ændre på.

Det er godt med klimamål. Vi skal bare huske, at de mange forudsætninger som medregnes i klimafremskrivningen er en form for budget, som først skal realiseres, før det har betydning for klimaet. Derfor er der også stor usikkerhed forbundet med fremskrivningens skønnede effekter. Især i udledninger og optag i landbrugsprocesser og skov er usikkerheden stor – op til 44 procent fremgår det af klimafremskrivningen.

Tid til at sætte nye klimamål

Det er nu tid til, at Folketinget sætter nye klimamål. Regeringen har allerede fremrykket målet om klimaneutralitet til 2045 i sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” – og sat et nyt mål om 110 pct. reduktion i 2050. Det skulle heller ikke være vanskeligt at opnå flertal for et 2035 mål på 80 pct. og 2040 delmål på 90 pct. Et delmål som også er EU-Kommissionens ønske skal være gældende for medlemsstaterne i EU.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til ca. 64 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til 10,9 ton CO2e pr. dansker. 43 pct. af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk i 2022 ifølge opgørelsen er danske udledninger, mens 57 pct. er udenlandske udledninger.

Størrelsen af klimaaftrykket i udlandet påvirkes af, hvor meget og hvad vi danskere importerer til forbrug, men også af, hvor mange udledninger der er knyttet til produktionen i eksempelvis Kina af de varer, som importeres til forbrug i Danmark.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2022, samt en vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion med de angivne forudsætninger vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”- scenarie

”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2024, eller som følger af bindende aftaler.

Klimastatus og Klimafremskrivning er en del af Klimalovens årshjul, som skal sikre en løbende opfølgning på, om klimaindsatsen understøtter opfyldelsen af klimaloven.

Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 50-54 pct. i 2025 og 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimastatus og Klimafremskrivning 2024 består af en hovedrapport, notater og dataark.

Posted in Nyheder

Den ubehagelige sandhed

Posted on by

Endnu et år er gået, men 2020 blev ikke helt som vi forestillede os.

Historisk var det, da vi fik en ny klimalov, efter at det første borgerforslag “Klimalov Nu” blev vedtaget af Folketinget. Opgaven er, at vi de næste 10 år skal reducere den årlige udledning af drivhusgasser ligeså meget, som vi har reduceret den over de sidste 30 år.

Den billigste vej til den grønne omstilling er at passe på biodiversiteten og forbruge mindre energi samt bruge den teknologi, vi allerede kender. Det vil i praksis sige energibesparelser og massiv brug af sol og vind.

Regeringen har været klimanølende. Selvom Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, siger, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er »hugget i granit«, siger regeringen også, at danskerne skal skrue forbruget i vejret og vente på teknologiske udvikling.

Regeringen har endvidere distanceret sig fra en bred, forhøjet CO2-afgift, selv om ekspertisen siger, at det er den billigste og mest effektive vej til at ændre adfærden i grøn retning hos både forbrugere og producenter.

De mange klimaaftaler i 2020 har siden folketingsvalget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi skal nå i 2030. Aftaler der trods alt betyder flere naturparker, mere biodiversitet, stop for Nordsøolien i 2050 og flere elbiler.

Lokalt har Vendsyssel Energi- og Miljøforening givet den grønne førertrøje til Jammerbugt Kommune. På vindmølleområdet har kommunen med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct., af CO2 udledningen. Hjørring Kommune er med 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 af de vendsysselske kommuner.

Hjørring Kommune har gennem flere år gjort det besværligt at opstille vedvarende energi. Den håndtering betød blandt andet, at et godt vindmølleprojekt blev skudt i sænk godt hjulpet på vej af nogle højtråbende borgere og det bannerførende Børglum Kloster. Et lille flertal blandt lokalpolitikerne i Hjørring byråd sagde nej til at sende projektet i høring hos kommunens borgere, som ifølge spørgeundersøgelser er positive over for flere vindmøller i kommunen.

Covid-19 har begrænset vores liv og ændret hverdagen. Noget godt er der trods alt kommet ud af pandemien. Verdens økologiske fodaftryk er blevet lidt mindre. Regnskabsmæssigt forbrugte verdens befolkning alligevel alle naturressourcer den 22. august. I Danmark lever vi, som om vi har 4 jordkloder til rådighed. Var verden en virksomhed, var den gået fallit.

Det er også godt, at virussen fik stoppet minkbranchens uetiske dyremishandling af mink ved at holde de vilde dyr indespærret i små bure i store farme. Som ekstra bonus sparer klimaet og landbruget årligt 81.500 ton CO2 ækvivalent på nedlæggelsen af erhvervet.

Det er godt, at flere danskere køber økologisk, og at salget af økologiske fødevarer i detailhandlen i 2019 steg med 9 pct. og udgjorde 14,1 milliard kroner. Frugt og grønt stod for 46 pct af den samlede stigning.

Det er dog tankevækkende, at et landbrugsland som Danmark skal importere frugt og grønt til eget forbrug for over 2 mia. kr., fordi økologiske landmænd hellere vil producere mælkepulver til eksport.

I Energistyrelsens netop udkomne Energistatistik 2019 fremgår det, at andelen af vedvarende energi i Danmark er steget med 4,9 procentpoint – det er en god nyhed.

Vedvarende energi i Danmark dækker nu 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ).

Før vi får hænderne helt i vejret, er ca. 10,5 pct af de 35,3 pct vedvarende energi netto-importeret fra udlandet, primært som biomasse til varmeværkerne. Heldigvis kan vi glæde os over, at danske vindmøller bidrog med mere til Danmarks energiforbrug.

I Energistatistikken er vedvarende energi opført som vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at træ, halm, biogas og bionedbrydeligt affald retligt bør betegnes som fornybar energi snarere end vedvarende.

Endelig skal vi også lige huske på, at Vendsyssel Energi- og Miljøforening fyldte 30 år i 2020. I slipstrømmen af Brundtland-rapporten, der fokuserede på global bæredygtighed har vi arbejdet på at fremme vedvarende energi og energibesparelser. I et 30-årigt klimaperspektiv kan vi se den ubehagelige sandhed, at det går for langsomt, og CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger.

Nu har vi taget hul på et nyt år med vaccine og genåbning af samfundet og kram, mens vi venter på den næste katastrofe på grund af vores levevis. Heldigvis bliver det forår igen med forhåbentligt flere vilde bier, insekter og blomsterenge. Intet er omsonst – alt har sin tid, som er nu!

Posted in Nyheder

Historisk – første borgerforslag vedtaget

Posted on by

Torsdag den 14. maj skete der en historisk begivenhed, da Folketinget med stort flertal vedtog borgerforslaget Klimalov Nu, som 11 miljø- og udviklingsorganisationer tog initiativ til i januar 2019, og som på rekordtid passerede langt mere end de 50.000 danskeres underskrifter, som er nødvendig for at bringe et borgerforslag op i Folketinget.

Danskerne fik for 2 år siden mulighed for at sætte forslag på den politiske dagsorden i Folketinget. 9 borgerforslag er siden blevet behandlet i Folketinget. Borgerforslaget ”Klimalov nu” er det første og eneste forslag der er blevet vedtaget.

Vedtagelse af borgerforslaget skete den samme dag, som Folketinget førstebehandlede den nye klimalov efter en længere tids udsættelse.
Formålet med klimaloven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og sikre, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 samt at Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader opfyldes.

Selv om Dansk Folkeparti er med i aftalen om klimaloven tordnede Morten Messerschmidt, som en anden ”tosse,” fra Folketingets talerstol for at ændre den juridisk bindende 70 pct målsætning til 60 pct. DFs begrundelsen for at sænke CO2-reduktionsmålet er Coronakrisens påvirkning af dansk økonomi.
Det bliver spændende at følge om Dansk Folkeparti bliver afklaret om de vil stemme for den klimalov, som partiet selv var med til at forhandle på plads i aftale om klimalov fra 6. december 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen oplyste at forhandlingerne om klimahandlingsplanen vil blive genoptaget snarligt. Endvidere bekræftede han, at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt og henviste til de guidende principper og gentog det Socialdemokratiske mantra, at det ikke må koste noget på vækst og beskæftigelse området. Han oplyste, at der på grund af den økonomiske krise ikke vil komme afgifter på flyrejser på den korte bane.

Nu kommer den svære politiske opgave i praksis, at få omsat loven til klima-handling.

Heldigvis foreligger, der allerede et massivt inspirationskatalog til politikerne i form af Klimarådets rapporter, rapporterne fra erhvervslivets 13 klimapartnerskaber, ”Grøn og retfærdig genstart” fra 17 hjemlige miljøorganisationer og det dugfriske udspil ”IDAs Klimasvar” – Danmarks første samlede plan for, hvordan transport og energiområdet kan opfylde regeringens målsætning.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening, håber det vil lykkes at komme i mål med at redesigne energi-, transport- og fødevareområdet, men vi er ikke så optimistisk som tidligere. Der bliver helt sikkert nødvendigt med ekstra borgerpres.

Posted in Nyheder

Ny klimalov: kursen er sat – nu er det tid til handling

Posted on by

Danmark har fået en super flot aftale om en ny klimalov med bindende mål, der forpligter siddende og fremtidige regeringer.

Aftaleparterne er enige om et mål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet i senest 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

167 af Folketingets mandater står bag aftalen. Det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige af alle Folketingets partier, der ikke er med i aftalen.

Det første skridt til en ny klimalov blev taget den 16. januar i år (2019). Her fremsendte repræsentanter fra danske miljøorganisationer et borgerforslag, som i løbet af få dage opnåede tilslutning fra 50.000 dansker.

I dag har 68.500 skrevet under på forslaget. Alle elementer i borgerforslaget er indarbejdet i den kommende klimalov – tillykke til alle danskere, der har kæmpet og stemt på vegne af klimaet.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Den siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene, udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. Regeringen kommer med et udspil til delmålene, og de forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne. 

For at sikre klimahandling på kort sigt er aftaleparterne enige om, at folketinget i 2020 vedtager et delmål for 2025 efter anbefaling fra Klimarådet.

Klimarådet bliver udvidet og styrket og kommer til at spille en central rolle, som rådgiver for den førte klimapolitik.

Meget spændende bliver der også etableret et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet. Forummet sammensættes af repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke, grønne organisationer, arbejdstagerorganisationer og ministerier. Medlemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en 3-årig periode.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening så gerne, at et antal af almindelige danskere ved lodtrækning også deltog i arbejdet på et eller andet niveau. Vi skulle helst ikke opleve protestaktioner vendt mod nødvendige tiltag, som skal begrænse og omlægge danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning.

Nu er rammerne endelig sat og det er nu tid til omfattende handling. Det kan blive en meget vanskelig politisk øvelse. For i aftaleteksten indgår der også mange hensyn, der kan tolkes stramt eller løst. Blandt andet står der følgende:

”Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

Læs hele aftaleteksten her: Klimaaftalen

Posted in Nyheder