Tag Archives: CO2 reduktion

Energiforbruget i 2022 faldt de rigtige steder

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr i 2022 satte et positivt aftryk på energiforbruget, der faldt de rigtige steder.

Det faktiske danske energiforbrug faldt med 3,8 procent til 678 Petajoule (PJ) i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct.

Efter stigning i energiforbruget i 2021 ses et fald i naturgasforbruget på 29,3 pct., i brug af kul og koks på 1,8 pct, og en stigning i olieprodukter på 6,4 pct. Forbruget af vedvarende energi faldt med 1,2 pct, men heldigvis kun inden for det område, der går under betegnelsen fornybar.

Ifølge Energistyrelsens Energistatistik 2022 dækkede vedvarende energi i Danmark 290 PJ, eller 42,8 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 678 PJ, hvilket er et fald på 1,2 pct. Det viser, at der er sket meget siden Vendsyssel Energi- og Miljøforening blev stiftet i 1990. Her var andelen af vedvarende energi kun 45,5 PJ (6,0 pct).

Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi, geotermi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre fossile brændsler ved at blive betegnet som CO2-neutrale.

Kigger vi nærmere efter, er vindenergi steget med 11 PJ og solenergi med 2 PJ. I det vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening betegner som fornybar energi er biogas steget med 3 PJ og forbruget af træpiller faldet med 19 PJ, flis 2 PJ og forbruget af brænde 1 PJ. Alle ændringer er godt for miljøet.

Produktionen af el baseret på vedvarende energikilder udgjorde i 2022 82,1 pct af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct, biomasse udgjorde 18,9 pct og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.

De sidste 17,9 pct af elproduktionen bestod af fossile brændsler fordelt på kul 12,6 pct, naturgas 1,9 pct, olie 0,9 pct og ikke-bionedbrydeligt affald dækker de sidste procenter.

Vindkraftkapaciteten var i 2022 7.084 MW mod 7.004 MW året før. Land- og havvindmøllernes kapacitet var i 2022 henholdsvis 4.778 MW og 2.306 MW. I 1990 var der kun landvindmøller. De udgjorde en vindkraftkapacitet på 326 MW.

En kWh solgt el i Danmark førte i 2022 til en CO2- emission på 162 gram. I 1990 var CO2-emissionen 929 gram pr. kWh solgt el

De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til el-handlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct.

I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark. I 2022 havde vi i Danmark reduceret drivhusgasudledningen med 41 pct. siden 1990.

Regner vi CO2 fra afbrænding af biomasse med i de samlede udledninger af drivhusgasser fra aktiviteter i Danmark bliver udledningen 64,3 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2022 – altså lidt over 20 millioner tons større. Dertil skal tillægges de CO2-ækvivalenter fra varer vi køber, som er produceret i udlandet.

Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.

UNICEF DANMARK om Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark

I mens den danske sommer har været sat på pause, oplevede verden i gennemsnit de varmeste dage nogensinde. De varmeste år, de værste skovbrænde og den hurtigste issmeltning er nyheder, vi kun registrerer og ikke handler på. Det er hændelser, som allerede har fået FN’s generalsekretær, António Guterres til at sige: ”Vi er på vej mod et klimahelvede med foden på speederen.”

Det er også hændelser, som på grund af den globale opvarmning vil gentage sig selv i en hastighed, som er svær at forestille sig er mulig i dag, og det bliver de kommende generationer, der kommer til at betale prisen for verdens politikers manglende klimahandlinger. Tal fra UNICEF viser, at godt halvdelen af verdens børn allerede i dag er påvirket af klimakrisen.

De dystre udsigter har fået børn og unge rundt om i verden til at protestere, fordi de mener, at politikere og beslutningstagerne fejler ved ikke at handle konsekvent og hurtigt nok på den menneskeskabte klimaudfordring. Derfor oplever vi i disse år, at børn og unge tager nye metoder i brug i håbet om at sikre en bedre fremtid.  

UNICEF DANMARK har udgivet en rapport om ”Klimakrisen og børns rettigheder i Danmark.” Det er den første undersøgelse i Danmark som gennemgår tendenser, udfordringer og muligheder med relevans for børn og børns rettigheder i Danmark med udgangspunkt i den nyeste internationale udvikling inden for rettigheder set i lyset af klimakrisen.

På den baggrund indeholder rapporten anbefalinger, der skal sikre børns rettigheder i arbejdet med at modstå klimaforandringerne.

Anbefalingerne i rapporten omhandler inddragelse af børn i beslutningsprocesser om klimatiltag, manglende viden om relationen mellem klimaudfordringerne og mistrivsel, og en bedre sikring af retten til et rent, sundt og bæredygtigt miljø, herunder beskyttelsen mod klimaforandringer.

I rapporten dokumenterer UNICEF DANMARK det internationalt stærkt stigende fokus på rettighedsperspektivet i relation til menneskeskabte klimaforandringer og gennemgår desuden et pænt antal klimasager, der er anlagt mod stater af børn og unge med henvisning til FN´s Børnekonvention.

De seneste 15 år er antallet af klimasøgsmål, der bliver rejst ved nationale domstole, steget støt. Fælles for dem alle er, at sagsøgerne vil stille stater til ansvar for klimaforandringer ved at påberåbe sig deres rettigheder.

Eksempelvis har Greta Thunberg og 300 klimaaktivister i foråret fået grønt lys til at sagsøge den svenske stat.

I en principiel og verserende sag fra 2020, som har fået meget opmærksomhed, har den portugisiske civilsamfundsorganisation Youth for Climate Justice indbragt 33 lande, heriblandt Danmark for den Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. De 33 lande er anklaget for ikke at gøre tilstrækkeligt for at leve op til Parisaftalens mål om 1,5 graders celsius temperaturstigning, og at landene derfor ikke lever op til deres forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Sagen forventes afgjort senere i 2023.

Om nogen ved vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at det er vanskeligt generelt at blive inddraget i beslutninger vedrørende kommunal klimaplanlægning. Vi har i mange år forsøgt at få kommunerne til at interessere sig for klimaplaner og borgerinddragelse. Først de seneste år har kommunerne i Vendsyssel gennem Realdanias initiativ DK2020-klimaplaner fået fokus på at få en klimaplan skrevet ned med synlige mål.

Ét er, at kommunerne formulerer lokale målsætninger. Noget andet er at få målene realiseret i praksis, samt at få DK 2020 – klimahandlingsplanen integreret i de kommunalpolitiske sager og beslutninger, som politikerne i byrådene tager løbende. Ofte harmonerer beslutningerne ikke med kommunernes egne klimaplaner.

Når det er sagt, så ser vi heller ikke meget klima engagement fra de unges side i vores del af landet og de sidder heller ikke med ved bordet på samme måde som ældre borgere gør, når der tages beslutninger i udvalg og byråd i kommunerne.

I Frederikshavn Kommune blev der oprettet et ungebyråd i 2014. I Ungebyrådet sidder unge i alderen fra 15 – 20 år. Siden opstarten har det været en evig kamp at få flere unge interesseret i arbejdet. I Jammerbugt Kommune skriver de, at der er et ungebyråd. Der er ingen oplysninger om medlemmer eller referater. I Hjørring- og Brønderslev kommuner findes ingen råd for unge.

Ungeklimaforkæmper Selma de Montgomery, Den Grønne Ungdomsbevægelse og Susanne Dahl generalsekretær hos Unicef Danmark opfordrer i et debatindlæg ”at klimakrisen anerkendes som en børnerettighedskrise, og at børn og unges retssikkerhed styrkes ved en lovgivningsmæssig sikring af rettigheder i relation til klimakrisen” – blandt andet ved, at Børnekonventionen indarbejdes i dansk lov.

Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste

Efter 50 års arbejde i miljøets tjeneste, er der mere end nogensinde fortsat brug for Greenpeace til at sætte fokus på miljø- og klimaudfordringerne.

I dag, den 15. september, er det 50 år siden, en lille besætning af miljøforkæmpere sejlede afsted i en gammel fiskekutter for at gå i vejen for USA’s atomprøvesprængninger i undergrunden ud for Alaskas kyst.

Det lykkedes ikke besætningen at stoppe prøvesprængningerne, men til gengæld skabte den første Greenpeace-aktion nogensinde så meget opmærksomhed og støtte fra mennesker verden rundt, at det blev starten på historien om Greenpeace.

Næsten 15 år efter blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior sænket af franske efterretningsagenter. Skibet var på vej til Fransk Polynesien i det sydlige Stillehav for at protestere mod de franske atomprøvesprængninger. Hændelsen betød stor folkelig opbagning til Greenpeace og boykot af blandt andet fransk vin.

En anden kendt Greenpeace aktion er besættelsen af Brent Spar olieboreplatform, fordi Shell ville sænke den store stålkonstruktion i havet, uden tanke på genbrug. Shells tankeløshed fik på samme måde, som ved boykot af franske vine, mange bilejere til at boykotte Shell-tankstationer for i stedet at tanke brændstof på andre tankstationer.

Greenpeace besatte Brent Spar olieboreplatform i tre uger, samtidig med at de førte en international kampagne, som skulle sætte pres på Shells planlagte dumpning af den udtjente boreplatform i Nordsøen.

Kampagnen var vellykket, og Shell opgav at dumpe Brent Spar. Tre år senere blev der vedtaget et internationalt forbud mod dumpning af olieinstallationer til havs. 

Brent Spar blev i stedet bugseret til en fjord nordøst for Stavanger, hvor den lå i mølpose i flere år for i 1998 at blive skåret i skiver og brugt som fyld ved konstruktion af en ny havnekaj i Mekjarvik nær Stavanger.

En mere lokal besættelse i Vendsyssel finder sted en tidlig morgen, den 13. april 2015, hvor 20 Greenpeace aktivister krydser et hegn og besætter det netop rejste skifergas-boretårn. Boringen er ikke begyndt endnu, fordi det franske energiselskab, Total, venter på klarsignal fra Energistyrelsen, så efterforskningsboringen efter skifergas mellem Brønden og Dybvad kunne begynde.

Besættelsen varede i 21 timer og bringer opråbet ”Stop Fracking” for alvor på forsiden af alle danske medier. Kampen mod skifergas i Vendsyssel gik fra lokal opmærksomhed til at blive synlig i resten af landet.

Total finder metangas i 3,5 km dybde, men skiferlagets tykkelse på ca. 40 meter er langt fra tilstrækkeligt til kommerciel udvinding.

Det mislykkede ”skifergas eventyr” i Dybvad efterlader noget radioaktiv affald og løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, betale 96 millioner kroner.

Greenpeace er også en fortælling, som har bidraget til at få klimaforandringerne sat øverst på politikernes dagsorden herhjemme.

Sammen med andre grønne organisationer stod Greenpeace bag et borgerforslag, om en bindende klimalov, som 68.505 danskere skrev under på. Greenpeace var med, da ældre som unge gik på gaden landet rundt med ønske om klimahandling nu.

Danmark fik sin bindende klimalov med historiske ambitiøse mål om mindst 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. 

At det bindende mål i 2030 endte på 70 pct. reduktion af drivhusgasserne skyldes, at Greenpeace, som de første, havde regnet på, hvad der skal til for, at Danmark kan efterleve Paris-aftalens mål om at holde sig så tæt på 1,5 grad temperaturstigning som muligt.

Efter at have analyseret Danmarks drivhusudledning blev det tydeligt for Greenpeace, at det er nødvendigt, at Danmark reducerer nationale drivhusgasudledninger med mindst 70 pct inden 2030 i forhold til 1990.

Da Greenpeace beregningerne blev offentliggjort, var det kun Alternativet i Folketinget som bakkede op. Senere kom andre partier med og målsætningen ender til sidst med at få konsensus fra venstre til højre – og blive et vigtigt punkt i den nye danske klimalov.

I den forbindelse har Greenpeace begået en podcast, som tager os med på en historisk rejse sammen med en, som har været med helt fra begyndelsen – fra nej til atomkraft i 1985, nej til nye kulkraftværker i 1997 og ja til en historisk klimalov i 2019.

Det har længe været et ønske, at Regeringen skulle udarbejde et dansk klimabudget for, hvor mange drivhusgasser, vi danskere må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad.

I den forbindelse har Greenpeace udarbejdet et notat, som viser, at vi har opbrugt vores kvote allerede i 2036. Budgettet er beregnet ud fra, at Danmark reducerer med 54 procent i 2025 og med klimalovens krav om 70 procent i 2030. Uden yderligere reduktioner end dem, der allerede er vedtaget politisk, er budgettet brugt allerede i 2031.

Notatet bygger på det opdaterede, globale CO2-budget, som FN’s klimapanel offentliggjorde for nyligt, og som er budgettet for, hvor meget CO2 verdenssamfundet må udlede for – med 66 procents sandsynlighed – at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Greenpeace har ikke taget hensyn til Danmarks historiske ansvar for klimakrisen i beregningen, som er udregnet per indbygger, så budgettet ville være endnu mindre, hvis det var medregnet.

Aktuelt forhandler Folketingets partier om en ny klimaaftale for dansk landbrug

Greenpeace har sidste år udgivet analysen ”Sådan indfries 70 procent målet”, som viser, at landbrugets afgørende reduktioner kan skabes ved at halvere antallet af Danmarks køer og svin gradvist frem til 2030.

I sidste uge blev analysen suppleret med nye tal, hvor det fremgår, at den animalske produktion er den helt store klimasynder og at færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål. I Greenpeace notatet kommer de frem til – set over et 20-årsperspektiv, at klimabelastningen kommer fra landbrugets animalske produktion, på grund af husdyrenes og landbrugets Metan udslip, der er tæt på 44 pct. af Danmarks samlede udslip.

FN’s klimapanel angiver både klimabelastningen af drivhusgasser i et 20- og et 100 års-perspektiv. Regeringen bruger 100 års-perspektiv, som normal praksis. Her fylder landbruget godt og vel en tredjedel af Danmarks udslip. 

Nu er der gået 50 år. Greenpeace er stadigvæk afhængig af økonomisk støtte fra privatpersoner, fordi Greenpeace ikke modtager støtte fra stater og virksomheder. Skal Greenpeace fortsætte deres arbejde de næste 50 år mindst lige så godt som de første 50 år, så er det vigtigt, at vi som privatpersoner kommer til lommerne – og heldigvis er vi mange, også Vendsyssel Energi- og Miljøforening, som står bag Greenpeace. Tillykke med de 50 år, Greenpeace!

Den ubehagelige sandhed

Endnu et år er gået, men 2020 blev ikke helt som vi forestillede os.

Historisk var det, da vi fik en ny klimalov, efter at det første borgerforslag “Klimalov Nu” blev vedtaget af Folketinget. Opgaven er, at vi de næste 10 år skal reducere den årlige udledning af drivhusgasser ligeså meget, som vi har reduceret den over de sidste 30 år.

Den billigste vej til den grønne omstilling er at passe på biodiversiteten og forbruge mindre energi samt bruge den teknologi, vi allerede kender. Det vil i praksis sige energibesparelser og massiv brug af sol og vind.

Regeringen har været klimanølende. Selvom Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, siger, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er »hugget i granit«, siger regeringen også, at danskerne skal skrue forbruget i vejret og vente på teknologiske udvikling.

Regeringen har endvidere distanceret sig fra en bred, forhøjet CO2-afgift, selv om ekspertisen siger, at det er den billigste og mest effektive vej til at ændre adfærden i grøn retning hos både forbrugere og producenter.

De mange klimaaftaler i 2020 har siden folketingsvalget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi skal nå i 2030. Aftaler der trods alt betyder flere naturparker, mere biodiversitet, stop for Nordsøolien i 2050 og flere elbiler.

Lokalt har Vendsyssel Energi- og Miljøforening givet den grønne førertrøje til Jammerbugt Kommune. På vindmølleområdet har kommunen med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct., af CO2 udledningen. Hjørring Kommune er med 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 af de vendsysselske kommuner.

Hjørring Kommune har gennem flere år gjort det besværligt at opstille vedvarende energi. Den håndtering betød blandt andet, at et godt vindmølleprojekt blev skudt i sænk godt hjulpet på vej af nogle højtråbende borgere og det bannerførende Børglum Kloster. Et lille flertal blandt lokalpolitikerne i Hjørring byråd sagde nej til at sende projektet i høring hos kommunens borgere, som ifølge spørgeundersøgelser er positive over for flere vindmøller i kommunen.

Covid-19 har begrænset vores liv og ændret hverdagen. Noget godt er der trods alt kommet ud af pandemien. Verdens økologiske fodaftryk er blevet lidt mindre. Regnskabsmæssigt forbrugte verdens befolkning alligevel alle naturressourcer den 22. august. I Danmark lever vi, som om vi har 4 jordkloder til rådighed. Var verden en virksomhed, var den gået fallit.

Det er også godt, at virussen fik stoppet minkbranchens uetiske dyremishandling af mink ved at holde de vilde dyr indespærret i små bure i store farme. Som ekstra bonus sparer klimaet og landbruget årligt 81.500 ton CO2 ækvivalent på nedlæggelsen af erhvervet.

Det er godt, at flere danskere køber økologisk, og at salget af økologiske fødevarer i detailhandlen i 2019 steg med 9 pct. og udgjorde 14,1 milliard kroner. Frugt og grønt stod for 46 pct af den samlede stigning.

Det er dog tankevækkende, at et landbrugsland som Danmark skal importere frugt og grønt til eget forbrug for over 2 mia. kr., fordi økologiske landmænd hellere vil producere mælkepulver til eksport.

I Energistyrelsens netop udkomne Energistatistik 2019 fremgår det, at andelen af vedvarende energi i Danmark er steget med 4,9 procentpoint – det er en god nyhed.

Vedvarende energi i Danmark dækker nu 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ).

Før vi får hænderne helt i vejret, er ca. 10,5 pct af de 35,3 pct vedvarende energi netto-importeret fra udlandet, primært som biomasse til varmeværkerne. Heldigvis kan vi glæde os over, at danske vindmøller bidrog med mere til Danmarks energiforbrug.

I Energistatistikken er vedvarende energi opført som vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at træ, halm, biogas og bionedbrydeligt affald retligt bør betegnes som fornybar energi snarere end vedvarende.

Endelig skal vi også lige huske på, at Vendsyssel Energi- og Miljøforening fyldte 30 år i 2020. I slipstrømmen af Brundtland-rapporten, der fokuserede på global bæredygtighed har vi arbejdet på at fremme vedvarende energi og energibesparelser. I et 30-årigt klimaperspektiv kan vi se den ubehagelige sandhed, at det går for langsomt, og CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger.

Nu har vi taget hul på et nyt år med vaccine og genåbning af samfundet og kram, mens vi venter på den næste katastrofe på grund af vores levevis. Heldigvis bliver det forår igen med forhåbentligt flere vilde bier, insekter og blomsterenge. Intet er omsonst – alt har sin tid, som er nu!

Historisk – første borgerforslag vedtaget

Torsdag den 14. maj skete der en historisk begivenhed, da Folketinget med stort flertal vedtog borgerforslaget Klimalov Nu, som 11 miljø- og udviklingsorganisationer tog initiativ til i januar 2019, og som på rekordtid passerede langt mere end de 50.000 danskeres underskrifter, som er nødvendig for at bringe et borgerforslag op i Folketinget.

Danskerne fik for 2 år siden mulighed for at sætte forslag på den politiske dagsorden i Folketinget. 9 borgerforslag er siden blevet behandlet i Folketinget. Borgerforslaget ”Klimalov nu” er det første og eneste forslag der er blevet vedtaget.

Vedtagelse af borgerforslaget skete den samme dag, som Folketinget førstebehandlede den nye klimalov efter en længere tids udsættelse.
Formålet med klimaloven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og sikre, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 samt at Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader opfyldes.

Selv om Dansk Folkeparti er med i aftalen om klimaloven tordnede Morten Messerschmidt, som en anden ”tosse,” fra Folketingets talerstol for at ændre den juridisk bindende 70 pct målsætning til 60 pct. DFs begrundelsen for at sænke CO2-reduktionsmålet er Coronakrisens påvirkning af dansk økonomi.
Det bliver spændende at følge om Dansk Folkeparti bliver afklaret om de vil stemme for den klimalov, som partiet selv var med til at forhandle på plads i aftale om klimalov fra 6. december 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen oplyste at forhandlingerne om klimahandlingsplanen vil blive genoptaget snarligt. Endvidere bekræftede han, at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt og henviste til de guidende principper og gentog det Socialdemokratiske mantra, at det ikke må koste noget på vækst og beskæftigelse området. Han oplyste, at der på grund af den økonomiske krise ikke vil komme afgifter på flyrejser på den korte bane.

Nu kommer den svære politiske opgave i praksis, at få omsat loven til klima-handling.

Heldigvis foreligger, der allerede et massivt inspirationskatalog til politikerne i form af Klimarådets rapporter, rapporterne fra erhvervslivets 13 klimapartnerskaber, ”Grøn og retfærdig genstart” fra 17 hjemlige miljøorganisationer og det dugfriske udspil ”IDAs Klimasvar” – Danmarks første samlede plan for, hvordan transport og energiområdet kan opfylde regeringens målsætning.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening, håber det vil lykkes at komme i mål med at redesigne energi-, transport- og fødevareområdet, men vi er ikke så optimistisk som tidligere. Der bliver helt sikkert nødvendigt med ekstra borgerpres.

Ny klimalov: kursen er sat – nu er det tid til handling

Danmark har fået en super flot aftale om en ny klimalov med bindende mål, der forpligter siddende og fremtidige regeringer.

Aftaleparterne er enige om et mål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet i senest 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

167 af Folketingets mandater står bag aftalen. Det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige af alle Folketingets partier, der ikke er med i aftalen.

Det første skridt til en ny klimalov blev taget den 16. januar i år (2019). Her fremsendte repræsentanter fra danske miljøorganisationer et borgerforslag, som i løbet af få dage opnåede tilslutning fra 50.000 dansker.

I dag har 68.500 skrevet under på forslaget. Alle elementer i borgerforslaget er indarbejdet i den kommende klimalov – tillykke til alle danskere, der har kæmpet og stemt på vegne af klimaet.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Den siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene, udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. Regeringen kommer med et udspil til delmålene, og de forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne. 

For at sikre klimahandling på kort sigt er aftaleparterne enige om, at folketinget i 2020 vedtager et delmål for 2025 efter anbefaling fra Klimarådet.

Klimarådet bliver udvidet og styrket og kommer til at spille en central rolle, som rådgiver for den førte klimapolitik.

Meget spændende bliver der også etableret et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet. Forummet sammensættes af repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke, grønne organisationer, arbejdstagerorganisationer og ministerier. Medlemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en 3-årig periode.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening så gerne, at et antal af almindelige danskere ved lodtrækning også deltog i arbejdet på et eller andet niveau. Vi skulle helst ikke opleve protestaktioner vendt mod nødvendige tiltag, som skal begrænse og omlægge danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning.

Nu er rammerne endelig sat og det er nu tid til omfattende handling. Det kan blive en meget vanskelig politisk øvelse. For i aftaleteksten indgår der også mange hensyn, der kan tolkes stramt eller løst. Blandt andet står der følgende:

”Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

Læs hele aftaleteksten her: Klimaaftalen