Kernekraft er en dyr og langsom blindgyde for Danmark
Der er en række partier i byrådene og i Folketinget, der forsøger at afmontere den nuværende energipolitik med sol og vind ved igen og igen at igangsætte debatter om atomkraft. Det sker i et forsøg på at bilde danskerne ind, at der findes en nem og billig vej til grøn energi og lave elpriser.
For tredje gang har Liberal Alliance stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at tillade atomkraft i Danmark. Forslaget blev førstebehandlet den 22. januar 2026.
Ny analyse sår tvivl om kernekraftens økonomi
I sidste uge har Energistyrelsen udgivet analysen ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem”, udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Analysen er den første af flere bestilte analyser.
Analysen viser meget klart, at det er yderst usikkert, hvornår de små reaktortyper (SMR) er færdigudviklede og klar til serieproduktion. Det er endnu mere usikkert, hvad de kommer til at koste. Kernekraftanlæggene skal enten etableres som kraftvarmeanlæg, hvor man udnytter overskudsvarmen til fjernvarme, eller komme markant ned i pris, hvis de skal kunne konkurrere på kommercielle vilkår med solceller og vindmøller.
Placering tæt på byerne
Hvis varmen fra de små reaktorer skal udnyttes, kræver det, at værkerne placeres tæt på byerne. Gad vide, hvad man i Hjørring eller Brønderslev vil sige til at få biomasseværket erstattet af et kernekraftanlæg?
Analysen vurderer, at det ikke er sandsynligt, at der kan idriftsættes kommercielle, serieproducerede atomreaktorer i Danmark før efter 2040. Blandt andet fordi der efter mere end 20 års udviklingsindsats endnu ikke er etableret kommercielle SMR-anlæg i den vestlige verden.
Teknologien bag de små reaktorer
SMR står for Small Modular Reactor. De modulopbyggede reaktorer har det til fælles, at de bygges i lille skala med en effekt på typisk 300 til 500 MW. De mest modne teknologier er baseret på letvandsreaktorer (LWR).
To danske virksomheder, Saltfoss Energy og Copenhagen Atomics, arbejder på at udvikle smeltet-salt-reaktorer, som bruger flydende fluorid- eller kloridsalt som kølemiddel og thorium som brændsel. Udfordringen er dog, at salt er ekstremt ætsende, hvilket giver betydelige tekniske driftsudfordringer.
Kernekraft er en dyr løsning som reservekapacitet
I et el-system domineret af sol og vind er det nødvendigt med reservekapacitet, når det er vindstille og overskyet. Til den opgave vil SMR-reaktorer gøre elproduktionen alt for dyr. I stedet kan opgaven løses via import gennem kabelforbindelser til udlandet og produktion fra biomasse.
Samtidig vil det være uklogt at bremse opstillingen af landvindmøller, solceller og havvindparker for at vente på, at SMR-reaktorerne måske er markedsklare i 2040. Hovedkonklusionen er desuden, at anlæg etableret omkring 2040 vil øge de samlede omkostninger til el- og varmeforsyning i Danmark. Kun hvis vi venter til 2050, hvor vi allerede er CO2-neutrale, og hvis varmen kan udnyttes fuldt ud, kan teknologien potentielt bidrage til at sænke prisen.
Grøn omstilling gennem sol og vind i Vendsyssel
Analysen bekræfter Vendsyssel Energi- og Miljøforenings holdning: Kernekraft er for dyrt og bliver kommercielt tilgængeligt for sent til, at det giver mening som led i den grønne omstilling i Danmark.
Derfor er det glædeligt, at et flertal af politikerne i de vendsysselske kommuner er begyndt at tage budskabet om mere sol og vind alvorligt. Dermed følger de alle de mange danskere, som har en positiv holdning til vedvarende energi på land – en holdning bekræftet af meningsmålinger, borgerafstemninger og en stigende interesse for lokale energifællesskaber.
Hvis produktionen fra sol og vind på land skal firedobles frem mod 2030, skønnes der at være behov for et samlet areal svarende til ca. 32.100 ha til solceller og 24.500 ha til vindmøller. En hybridpark med både sol og vind i samme projekt er en effektiv udnyttelse af jorden og et omkostningseffektivt bidrag til den grønne omstilling.
Med mere sol og vind i energisystemet ser vi heller ikke nogen grund til at ændre den politiske beslutning fra 1985, om atomkraft ikke skal indgå i den fremtidige dansk energiplanlægning.