CO2 fangst og deponering i undergrunden

Efter de i årtier har hentet fossilt energi op af havbunden, kan energiselskaberne nu se frem til geologisk deponering af affaldsproduktet CO2 i de tomme oliereservoirer i Nordsøens undergrund.

CCS, Carbon Capture og Storage hedder strategien med at indfange CO2 i røgen fra affaldsforbrændingsanlæg, fossile kraftværker, cementfabrikker og anden sværindustri for derefter at transportere den via rørledninger eller med tankvogne og skib til deponering i undergrunden.

Med vedtagelse af lovforslaget den 16. december 2021 er der sket et væsentligt brud på det, i dansk miljøpolitik, grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden.

For offshore branchen ligner det et nyt energieventyr. Først leverer man samfundet velstand og CO2-forurening i årtier ved at hente olie og gas op af havbunden, og derefter vil branchen tjene penge på at returnere affaldsproduktet CO2 tilbage til undergrunden.

Med klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20 juni 2020 har alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, besluttet, at fangst og lagring/deponi af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks kli­mapolitiske mål.

Fremover skal der være mulighed for fangst, transport og lagring/deponi af CO2 i Danmark, samt mulighed for at transportere CO2 på tværs af landegrænser, under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.

Allerede nu kan CO2-udledere søge om første del af i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Det er et stort skridt mod, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser er klar i 2025. Som en opstart er de første 272 millioner skatteyder betalte kroner nu på vej til olieselskaberne, så de kan igangsætte forberedelsen af CO2-deponering i Nordsøens danske oliefelter. Projekterne begynder i 2022, og vil potentielt have et samlet deponipotentiale på 24 mio. tons CO2 om året.

Det er Energistyrelsen som er VVM-myndighed på havet i forbindelse med tilladelse til konkrete CO2-lagring og deponiprojekter. Der vil også blive stillet krav om miljøvurdering (VVM) og offentlig høring af det konkrete CO2-lagringsprojekt.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at CO2 fangst fra fossile anlæg ikke skal blive en sovepude, som forlænger anlæggenes levetid unødvendigt. Forbrænding af olie, kul og naturgas bør stoppes hurtigst mulig. Det der giver mening er at indfange CO2 fra biomasseanlæg og direkte fra luften.

Ved CO2 fangst fra biomasserøg får man fjernet CO2 fra atmosfæren, frem for blot at undgå at udlede mere. Biomasse fra planter har nemlig optaget CO2 gennem fotosyntese. Når biomassen omdannes til biobrændsel, frigives CO2’en som røggas, der kan indfanges og lagres. Herved fjernes CO2 fra atmosfæren samtidig med, at der dannes grøn energi.

Røggasrensning forgår på den måde, at røgen fra forbrændingsanlægget sendes gennem en tank med en væske der binder CO2, mens resten af røgen ledes videre som vanddamp. Væsken med den fangne CO2 opvarmes og frigiver derefter ren CO2.

Opvarmning af væsken kræver en del energi. Med tilslutning til fjernvarme vil den energi ikke gå til spilde. Under alle omstændigheder har fangst og lagring/deponi af CO2 en økonomisk omkostning. Hvor høj den pris er vides ikke på nuværende tidspunkt.

CO2 lagring på land kan ikke accepteres

Det svenske energiselskab Vattenfalls havde i 2008 en plan om lagring af CO2 fra Nordjyllandsværket i undergrunden i Jammerbugt Kommune, i et område fra Birkelse til Arentsminde og med hav og fjord som de naturlige afgrænsninger mod nord og syd.

Planen fremkaldte stor lokal modstand, som blev organiseret i foreningen Nej til CO2-lagring. I stedet for CO2 deponering pegede foreningen på alternative løsninger, som solceller, vindmøller og biogas.

I 2011 fik Vattenfalls ansøgning heldigvis et nej fra daværende regering, som ikke ville tillade CO2-lageret, fordi det var for usikkert. I stedet ønskede de at afvente udenlandske erfaringer med anvendelse af CCS-teknologien, før der kan tages stilling til, om deponering af CO2 på land kan accepteres i Danmark.

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, der også kaldes carbondioxid. CO2 består af ét kulstofatom og to oxygenatomer og kan ikke ses eller lugtes. Planter og træer skal bruge CO2 for at gro, og når de gør det, laver de CO2 om til livgivende ilt. CO2 er nødvendig for os mennesker. CO2 holder jordens atmosfære tempereret, men for meget CO2 i atmosfæren bidrager til drivhuseffekten og globale stigende temperaturer.

Når man lagrer eller deponerer CO2 i tidligere olie og gas reservoirer, skal det ske i en dybde på mere end 800 m. Her vil CO2’en på grund af højt tryk og temperatur skifte form fra en usynlig gas til en såkaldt superkritisk væske. På den form er CO2’en meget mere kompakt end i gastilstanden, har tyngde som en væske og kan bevæge sig som en gas, fremgår det af magasinet Geoviden.

Opsamles der 1000 m3 CO2 fra et biomasseværk på jordoverfladen, fylder det kun 3,8 m3, når det er pumpet 800 meter ned i undergrunden. Ved 1,5 km endda kun 2,8 m3.

For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen skal reservoiret vælges med omhu. Det skal være bjergarter med meget små hulrum med dårlig forbindelse mellem hinanden, f.eks. lersten. Laget skal være min. 20 m tykt.

I et høringssvar påpeger flere grønne organisationer, at selv om risikoen er lille for udslip af CO2 ved injektion i undergrunden eller fra undergrunden, når CO2’en først er injiceret, så kan det ikke udelukkes, at det kan ske. Et eventuelt udslip vil ske til et hav, som allerede er udsat for forsuring som følge af atmosfærens stigende indhold af CO2.

De grønne organisationer er ikke tvivl om, hvorvidt man kan lagre CO2 geologisk. Spørgsmålet er bare, om der bliver uacceptable miljøpåvirkninger.

Men der er ikke meget ved at bane vej for lagringen, hvis det ikke kan lade sig gøre tilstrækkeligt effektivt at fange CO2 fra røggassen i et kraftværk. Og der er erfaringerne ikke overbevisende endnu, skriver de Grønne organisationer.

I tyve år har en meget magtfuld koalition af lande, internationale organisationer, energiselskaber, forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer med meget store milliardinvesteringer arbejdet på at få CCS til at virke – uden det store gennembrud. De Grønne organisationer gør opmærksom på, at der kun er et eneste kraftværk, Boundary Dam, der har et CO2-fangstanlæg i drift, som tilmed kører med en meget ringe effektivitet.

Når vilde vejrfænomener bliver stadigt hyppigere, når polerne smelter, Amazonas brænder, floder går over sine bredder og verdenshavene stiger – og når verden, ifølge den nyeste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, rammer temperaturstigninger på 1,5 grader allerede i 2030’erne, 10 år tidligere end forventet, bør alle fornuftige redskaber selvfølgelig tages i brug.

Når den globale opvarmning nu er så fremskreden, at verden står over for afgørende vendepunkter, som vil gøre det umuligt at rette op på klimaskaderne i fremtiden, er det vanskeligt at afvise lagring af CO2 i undergrunden på kommende generationers vegne.

Det vi, i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, kan være nervøse for er, at det bliver en sovepude til fortsat uhæmmet vækst. Derfor må CO2 genbrug i forbindelse med Power-to-X gå forud for CO2-lagring/deponi uanset økonomi.

Denne artikel bruger ordene lagring og deponering om den samme aktivitet. Ved lagring er der en forventning om, at CO2 kan tages op igen, nå der eksempelvis ud i fremtiden bliver mangel på CO2. Sker det ikke er der tale om deponering. Om der bliver tale om lagring eller deponering af CO2, kan kun fremtiden vise, men først skal vi lære at fange CO2 fra røggasserne eller direkte fra luften, så indholdet af klimagasser i atmosfæren reelt mindskes.

Stigende energipriser er ikke samfundskritisk, men godt for klimaet

Normalt er priserne på el, gas og fjernvarme ikke noget, der fylder meget i danskernes bevidsthed. Derfor er der også meget få som holder øje med deres forbrug eller tænker over at spare på varme- og elforbruget.

Her I vinter, oplever vi stigende priser på energi, som for nogle forbrugere kan betyde skyhøje energipriser. Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforenings erfaring, efter mere end 30 års arbejde, at de fleste husstande med lidt omtanke nemt kan spare på energien og på den måde mindske den ekstra regning, de kan risikere at få. Der er derfor ingen grund til panik.

Årsagen til de stigende energipriser skal findes i høje gaspriser, CO2-kvotepriser, mindre vind til de danske vindmøller, samt mindre vand i de norske og svenske vandmagasiner end normalt. 

Det har ført til, at det nedadgående pres fra vedvarende energi på elprisen er mindre end sidste år, og at den prissættende faktor på elmarkedet bliver gaskraftværker. Og da gasprisen er høj, kombineret med høje priser på kul og CO2-kvoter, har det ført til prisstigninger på elmarkedet.

Der er ikke tale om en isoleret danske hændelse – hele Europa er ramt af de høje prisniveauer. Heldigvis er det sådan, at virksomhedernes ekstra udgifter til el, gas og CO2 kvoter er ens for alle.

Kigger vi eksempelvis på gartnerierne i Danmark, som opvarmer drivhuse for at dyrke tomater, som solen klarer meget bedre og billigere i eksempelvis Spanien, vil det betyde kraftig stigende priser på danske tomater i forhold til de spanske. Men det er en uskik og spild af energi at købe danske tomater om vinteren. Heldigvis er der mangel på arbejdskraft, så de fyrede medarbejdere hos Danmarks største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn på Fyn, kan formentligt nemt finde andet arbejde i andre brancher.

De høje energipriser kan også blive en økonomisk belastning for de pensionister og kontanthjælpsmodtagere, som ikke har så meget på kistebunden og allerede modtager varmehjælp. Her har regeringen allerede sendt en “varmepakke” på 100 millioner kroner til borgere i udvalgte kommuner med megen naturgasforsyning, og en venlig henstilling til fjernvarmeselskaberne om at udglatte regningen over tid til deres varmekunder.

Det statslige selskab Energinet vurderer, at forsyningssikkerheden ikke er i fare. Det oplyste Dan Jørgensen på et samråd i Finansudvalget den 17. december 2021. Der er således ikke tale om en samfunds kritisk situation, sagde han videre, men der kan naturligvis være tale om en vanskelig økonomisk situation for den enkelte borger og for den enkelte virksomhed over vinteren.

Ifølge Energinet forventes de høje priser på el og gas at være et midlertidigt problem. Markedskontrakter med længere tidshorisont angiver, at særligt gaspriserne, men også elprisen begynder at falde fra april 2022.

Omkring to tredjedele af husstandene i Danmark har fjernvarme, og mange fjernvarmeselskaber har udskiftet naturgassen med andre varmekilder baseret på varmepumper, affald og biomasse, som skaber en stor modstandsdygtighed mod de nuværende høje energipriser.

Ud af Danmarks godt 2,7 mio. husstande får omkring 400.000 husstande varmen fra et naturgasfyr, og omkring 40.000 husstande ligger i fjernvarmeområder med en høj gasandel. For disse husstande kan prisstigningen risikere at blive på over 1.400 kr. om måneden i vinterperioden, hvis gaspriserne fortsætter på nuværende niveau.

Skal vi have ondt af dem? Nej, det skal vi ikke. Med rettidig omhu havde de taget deres opvarmning op til revision i tide, da det ikke er nogen nyhed, at fossile brændsler skader klimaet, og der de sidste 10 år mindst, har været politiske anbefalinger om at skifte til noget mere klimavenligt brændsel.

På el-området har vi i Danmark et relativt højt afgiftsniveau, og derfor udgør selve energien en mindre andel af den samlede regning sammenlignet med andre lande, hvor stigningen kan opleves større.

For en typisk dansk husholdning med et årligt elforbrug på 4.000 kWh, fordelte elregningen sig i 3. kvartal 2021 med følgende procenter:

  • Energi 27 pct.
  • Elafgift 37 pct.
  • Netbetaling og tariffer 16 pct.
  • Moms 20 pct.

De høje energipriser giver en tiltrængt ekstra indtjening for de mange danskere, som har investeret i vindmøller, hvor en kWh handles omkring 36 øre og vil bidrage til, at mange danske vindmølleejere kan genvinde noget af deres tabte indtjening fra 2020. Derfor er det ekstra ærgerligt, at et flertal i folketinget har afskåret interesserede danskers mulighed for at blive medejere af vindmølleprojekter på land.

Køberetsordningen blev nedlagt 1. juni 2020 og havde det formål at fremme lokalbefolkningens engagement i udbygningen med vindmøller og solceller på land, ved at sikre retten til at købe ejerandele i vindprojekter i nærområdet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer, at de høje energipriser, især på naturgas, får flere forbrugere til at sætte mere fokus på deres forbrug, samt at energibesparelser vil blive mere rentable, hvilket betyder sparet CO2 til gavn for miljø og klima.

Den måde, man varmer huset op på betyder også meget. Skifter man oliefyr eller naturgas ud med fx fjernvarme eller en varmepumpe, er der meget CO2 at spare.

Som skrevet i indledningen, kan vi som forbrugere selv gøre noget for, at energiregningen ikke vælter budgettet. På den lange bane kan vi skifte vinduer, efterisolere og udskifte olie- eller gasfyret. Allerede nu kan temperaturen i huset eller lejligheden sænkes med mindst 1 grad Celsius, som giver en besparelse på 5 pct. årligt på varmeregningen.

Alt for mange danske parcelhuse har dårligt energimærke. Tre ud af fire enfamiliehuse er bygget før 1980, og det er først og fremmest dem, der har dårlige energimærker fra D til G.

Først da politikerne for alvor begyndte at formulere energikrav i bygningsreglementet i 1979, og efterfølgende løbende skærpede kravene, er de nybyggede huse for alvor blevet energivenlige, og det kan tydeligt ses på energimærkerne.

Samtidig med, at bygningsreglementet er blevet strammet og energiforbruget faldt per kvartmeter bolig, byggede danskerne større huse, fik gulvvarme og hævede temperaturen med et par grader, hvilket betød at CO2 – besparelsen desværre er udeblevet.

For alle de husstande, som allerede har investeret i en varmepumpe, vil prisstigningen på el kun slå igennem med en tredjedel, fordi to tredjedel af varmepumpens energiforbrug over et år kommer fra solen.

På lang sigt er høje priser på fossil energi godt for den grønne omstilling, for så vil der komme meget mere grøn energi af sig selv uden statslige tilskud.

Derfor går Vendsyssel Energi- og Miljøforening også ind for en ensartet CO2 afgift på forurening fremfor tilskudsordninger.

Hjørring Kommune siger ”dur ikke” til vind og sol

Udbygningen med vedvarende energi i Danmark har de seneste år oplevet en markant opbremsning, og udbygningen er slet ikke på niveau med forventningerne og klimamålene.

Mange kender børnesangen “10 små cyklister, hvor borte to de 9 og kun én kørte korrekt så ham kan vi li'”. Overfører vi børnesangen til den invitation til vedvarende energiprojekter, som Hjørring Kommune for et års tid siden sendte ud i kommunens bestræbelser på at blive CO2-neutral i 2040, så kunne den korte version være:

Fjorten små ansøgninger om VE-projekter kom til Hjørring i hast. Forvaltningen sagde dur ikke til de 5 og byrådet til andre fem. Flertallet i byrådet tog de næste 3 efter en offentlig høring. Så nu er der kun et lille VE-projekt i Høgsted tilbage.

Forhistorien er, at byrådet den 24, juni 2020 vedtager en ny planlægningsstrategi, som betyder, at ansøgninger om vind- og solcelleprojekter kun kan foregå hvert fjerde år i det andet år i byrådsperioden.

Med denne strategi bliver det samme byråd, som følger vind og solansøgningerne hele vejen. Både som igangsætter, fastlægger af retningslinjer, udpegninger i kommuneplantillægget, samt efterfølgende arbejde med udarbejdelse og vedtagelse af de konkrete lokalplaner for anlæggene, lyder det fra Hjørring Kommune.

Med vedtagelse af den nye planlægningsprocedure havde kommunen løbende allerede modtaget mange ansøgninger, som ventede på at blive behandlet. Derfor besluttede byrådet, at åbne et ansøgningsvindue allerede i denne byrådsperiode, for at undersøge om ansøgerne fortsat ønskede at gennemføre de ansøgte projekter.

Ansøgningsrunden resulterer i 14 ansøgninger, som fordelte sig med 4 ansøgninger om vindmøller og 10 solcelle ansøgninger. Det ene projekt var et kombineret projekt med både vindmøller og solceller.

På byrådsmødet den 27. januar 2021 beslutter byrådet at sende 2 solcelleprojekter og 2 vindmølleprojekter i høring fra den 15. februar til 15. marts 2021. De øvrige VE-projekter blev fravalgt på grund af natur-, landskabs- og kulturarvsinteresser.

Høringen kom også til at indeholde kommuneplanens 7 restriktive retningslinjer og principper for vindmøller, som blev vedtaget af byrådet tilbage i 2016.

Af de 4 sol og vind ansøgninger kom kun et enkelt projekt videre.

Temaplan igen i høring

Den 25. august besluttede Hjørring Kommunes Byråd endnu engang at fremlægge forslag til temaplan for vindmølle- og solenergiplanlægning, samt tage endnu en hørringstur med vindmølleområdet langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted. Forslagene med tilhørende miljøvurdering kom i offentlig høring frem til den 26. oktober 2021 og hørings svarende venter nu på at blive behandlet af byrådet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i høringen og kunne med tilfredshed notere, at planlægning af vindmølleparker fremover bliver meget mindre restriktiv og grundlæggende kun omfatter krav, som fremgår af lovgivningen. Det vil gøre det meget nemmere at finde områder til den nødvendige opstilling af vindmøller i fremtiden, når ansøgninger i Hjørring Kommune fremover vurderes ud fra en konkret vurdering med udgangspunkt i projektets beliggenhed og miljøpåvirkning.

Mangel på grøn strøm udfordrer vision

Med tal fra 2020 har Vendsyssel Energi- og Miljøforening vurderet, at sol og vind kun dækker omkring 75 pct. af kommunens elforbrug. Derfor skal der opstilles markant flere vindmøller og solceller for at opfylde kommunens målsætning om at blive netto-selvforsynet med strøm fra vedvarende energikilder.

Tilmed har byrådet, den 27. oktober 2021, besluttet at igangsætte en planlægningsproces vedrørende udvidelse af Hirtshals havn med ønske om, at Hirtshals Havn skal være et knudepunkt for grønt produceret strøm til eksempelvis fremstilling af brint, ammoniak og andre grønne brændstoffer.

Men allerede nu kniber det med at dække det stigende elforbrug i kommunen med vind og sol, og når byrådet de seneste år har sagt nej til mere vedvarende energi, peger det i retning af, at kommunens store ambitioner om produktion af grønt brændstof i Hirtshals kun kan realiseres med sort strøm, eksempelvis importeret fra Tyskland.

Derfor mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at kommunens beslutning, om ansøgningsrunder kun hver fjerde år og næste gang i 2023 vanskeliggør processen med at etablere mere vedvarende energi og kan medvirke til at forsinke Hirtshals Havn og et ønske om flere vindmøller på havnen til at finansiere udvidelsen.

En ansøgningsrunde kun hver fjerde år medvirker også, at projektforslag fremlægges, før de er helt udviklet, og at kommunalpolitikkerne på baggrund af offentlighedsfasen kun møder negative høringssvar, som kan påvirke dem til at vælte ”gode projekter” én for én, før en egentlig ansøgning foreligger.

Det så vi tydeligt ved det første ansøgningsvindue, hvor kun én ud af 14 ansøgninger kom igennem nåleøjet. I denne byrådsperiode har Hjørring Byråd sagt nej til yderligere 2 ansøgninger, blandt andet fordi ”ganske” få vindmøllemodstandere anført af de private ejere af Børglum Kloster og landspolitiske venner brugte samme taktik som Tordenskjolds soldater og et flertal i byrådet lod sig besnære.

Eneste overlevende forslag har lang vej endnu

Vindmølleområde langs motorvejen mellem Ilbro og Høgsted er det eneste forslag, som Byrådet har sluppet videre, men politikerne skal behandle projektet 3 gange endnu, før vindmøllerne kan slippe gennem nåleøjet og flere politikere er allerede begyndt at vakle.

Hvis forslaget bliver en del af temaplanen skal projektudviklerene først sende en ansøgning, som skal i fordebat og høring. Derefter skal der udarbejdes lokalplan og miljøkonsekvensvurdering, som igen skal i høring, før byrådets endelige afgørelse, som mindst vil ligge 2 til 3 år ud i fremtiden. Først derefter skal transmissionsnettet udbygges og øget transformerkapacitet etableres.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, det er vigtigt at udnytte vindmølleområder maksimalt, så der kan produceres mest mulig energi på færres mulige lokaliteter. Her er antal af vindmøller og vindmøllernes totalhøjde og harmoniforhold vigtige faktorer.

Den tidligere højdebegrænsning på 150 m blev fjernet af Folketinget i september 2019. Højere vindmøllers ”evne” til at integreres i landskabet afhænger meget af, hvilket landskab, der er tale om, og om de borgere og politikere, som skal vurdere det, har et positivt eller negativt syn på vindmøller, for de er ikke i besiddelse af ekspertviden.

Når vindmøllerne vokser i størrelse, virker forholdet mellem tårn og rotor mest harmonisk, når rotorens diameter øges yderligere i forhold til tårnet. Det skyldes, at nye, store mølletyper har en mere slank karakter end ældre modeller og derfor bedre kan bære lange vinger

Loven stiller krav om, at vindmøller skal stå minimum fire gange møllens totalhøjde fra nærmeste nabohus. Fra nabohusene vil vindmøllerne opleves meget store, uanset om totalhøjden til vingespids er 150 meter eller 173 meter. På længere afstand vil de nye vindmøller på 173 meter i forhold til de eksisterende 5 vindmøller på 150 meter efter vores opfattelse opleves lige høje og syne ens i landskabet – sådan er det bare.

Om det nye byråd bliver mere handlekraftige på den grønne omstilling blæser i vinden. Heldigvis blev de politikere, der oftest er modstandere af vindmøller, ikke genvalgt.

Vi kan kun anbefale politikerne til at komme op på de grønne cykler igen, så Hjørrings kommunes planlægning ikke bliver en bremseklods for den grønne omstilling.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening opfordring er: sæt mere turbo på udskiftning af ældre vindmøller, så grøn strøm i stikkontakterne kan følge med den stigende elektrificering af samfundet – til gavn for klima, havn, borger og Hjørring kommune.

Kommunal kørsel i Vendsyssel er ikke særlig grøn

Kommunerne i Vendsyssel fravælger elbiler og køber oftere benzin- eller dieselbiler til eget brug end landets øvrige kommuner.

Når danske kommuner skal købe en ny bil, vælger de ni ud af ti gange en benzin- eller dieselbil. I Vendsyssel står det endnu være til, viser en ny undersøgelse fra De Danske Bilimportører

Undersøgelsen viser, at de danske kommuners bilpark består af 92,1 pct. konventionelle biler og 7,9 pct. grønne biler. En grøn bil er i undersøgelsen en bil som kun kører på el eller brint, samt pluginhybridbilen. Plugin-hybriden har både en elmotor med et lille batteri til 50 til 60 km. kørsel og en benzin- eller dieselmotor.

EU-Kommissionen har besluttet, at pluginhybrider fra 2026 ikke længere må bære mærkatet grønne, blandt andet fordi bilerne ikke bliver opladet jævnligt og derfor kører forholdsvis meget på klimaskadeligt brændstof.

På vej mod efterårets kommunalvalg har Vendsyssel Energi- og Miljøforening kigget på hvordan kommunerne i vores område klarer sig. Som det fremgår efterfølgende, har kommunalpolitikerne ikke været et godt eksempel for borgerne og fravalgt kommunale elbiler til fordel for biler, som kører på sort energi, når der skulle anskaffes en ny kommunal bil.

Frederikshavn Kommune, som længe har haft fokus på elbiler er bedst i Vendsyssel, men langt dårligere end landsgennemsnittet. Energibyen har været gode til at tale om det, men politikerne har ikke handlet på det. Kommunen har 323 biler, som har en gennemsnitsalder på 5,5 år. Af dem er 94,7 pct. konventionelle biler og 5,3 pct. grønne biler. Der er 25 offentlige ladestandere i kommunen.

Jammerbugt Kommune har en bilpark på 133 biler, som har en gennemsnitsalder på 5,7 år. Af dem er 98,5 pct. konventionelle biler og 1,5 pct. grønne biler. Der er 12 offentlige ladestandere i kommunen.

Brønderslev Kommune har en bilpark på 146 biler, som har den yngste gennemsnitsalder på 5,1 år. Af dem er 99,3 pct. konventionelle biler og 0,7 pct. grønne biler. Der er 22 offentlige ladestandere i kommunen.

Hjørring Kommune har en bilpark på 379 biler, som har den ældste gennemsnitsalder på 6,0 år. Af dem er 99,5 pct. konventionelle biler og 0,5 pct. grønne biler. Der er 53 offentlige ladestandere i kommunen.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, det bør være en kommunalpolitisk prioritet, at flest mulige kilometer på vejene skal køres elektrisk og kommunen bør have en offensiv politik, så der opstilles flere offentlige ladestandere.

Desværre er det kun tilladt kommuner og regioner at etablere og drive ladestandere til brug for egne biler. Det er tåbeligt, at kommunerne ikke kan stille sine egne ladestandere til rådighed for medarbejderne, når de alligevel har parkeret bilen for at arbejde på rådhuset, skolen eller andre kommunale arbejdspladser.

Lovgivningen bør også ændres, så kommunerne kan etablere og drive ladeanlæg på lige fod med private virksomheder. I dag kan kommunerne kun drive udviklingen ved at foretage udbud. Det ændres fra næste år, hvor kommunerne får lov til at støtte etablering af ladeinfrastruktur, hvor private aktører tøver med at sætte dem op.

De seneste år er teknologien i elbiler blevet væsentlig forbedret, og det begynder at afspejle sig i salget til private, men kommunerne i Vendsyssel og mange andre steder, som burde gå foran, hænger i håndbremsen.

Bilkørsel er en af synderne, når det kommer til CO2-udledning. På trods af et stigende fokus på klima og miljø, har vi ifølge Danmarks Statistik fået 0,6 mio. flere biler de seneste 10 år, og vi kører 24 pct. længere i dem. Samtidig køber stadigt flere familier bil nummer to – eller tre. Der kommer stadigt flere elbiler, men de fylder ikke meget i bilparken endnu.

Elbiler er ellers gode for klimaet, luftmiljøet og sundheden. Danmark har en overdødelighed på grund af bilers luftforurening, som helt vil forsvinde, hvis alle kørte i elbil. Helbredsskadelige partikler fra dæk er dog også et problem for elbiler. Derfor skal vi også træde mindre på speederen og begrænse bilkørsel generelt, eksempelvis ved satellitbaseret Roadpricing.

Regeringen har sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgået en klimaaftale for vejtransport. Aftalen skønnes at medføre 775.000 grønne biler i 2030 og sigter efter 1 mio. grønne biler på de danske veje i 2030. Et decideret forbud mod indregistrering og salg af nye diesel og benzinbiler, som har været på tale i Danmark er pt. ikke lovligt i henhold til gældende EU-ret.

Med klimaaftalen for vejtransport har et flertal i Folketinget vist vejen. Nu må kommunerne også handle og købe elektrisk, når vognparken skal fornyes.

Grøn omstilling er med i bedømmelse af kommuners erhvervsvenlighed

Lokal Erhvervsvenlighed 2021 er en landsdækkende undersøgelse, der sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner.

7770 virksomheder inden for Dansk Industris (DI) forskellige brancher har deltaget i undersøgelsen.

Resultaterne er opdelt i 10 kategorier af erhvervsvenlighed, der hver vægter en tiendedel: overordnet tilfredshed, infrastruktur, arbejdskraft, uddannelse, sagsbehandling, grøn udvikling, brug af private leverandører, digitale rammer, skatter m. v. og information/dialog.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er dykket ned i tallene i kategorien Grøn udvikling. Kategorien er nok den, som betyder mindst for virksomhederne i dagligdagen og hvor de i undersøgelsen har mindst indflydelse på resultatet. I kategorien er der stillet spørgsmål til virksomheder og kommunen, som hver vægter med 25 pct. De sidste 50 pct. er statistiske oplysninger.

Spørgsmål til virksomhederne omhandler deres tilfredshed med Bæredygtige og grønne udbud og indkøb og Kommunale initiativer, der bidrager til bæredygtig omstilling i virksomhederne.

Spørgsmål til kommunen omhandler kommunens klimaplaner, mål for reduktion af CO2- udledning, samt kommunens indsats i forhold til klimatilpasning.

De statistiske indikatorer er andel af affald, der bliver genanvendt, inklusiv ændringer de sidste 3 år og om den procentvise andel af kommunale bygninger, som ligger i den tungere del af energimærkningsskalaen fra D til G.

Det fremgår af Dansk Industris erhvervsvenlig undersøgelse om grøn udvikling: ”Erhvervslivet fremstiller og udvikler nødvendige løsninger til den grønne omstilling. Derfor er det helt centralt, at indsatsen for den grønne omstilling går hånd i hånd med bestræbelserne om at skabe vækst og arbejdspladser blandt andet gennem dialog og partnerskaber samt kommunens målsætninger for den grønne omstilling”.

I kategorien Grøn Udvikling er kommunerne vi arbejder med i Vendsyssel rangeret med deres placering blandt de 93 ud af landets 98 kommuner, som er med i undersøgelsen:

19 Hjørring Kommune (46)

22 Frederikshavn Kommune (33)

33 Brønderslev Kommune (32)

34 Jammerbugt Kommune (47)

Tallet i parentes viser kommunens rangering blandt de deltagende kommuner på alle 10 kategorier.

Inden for de 10 kategorier vægter grøn omstilling højst i Hjørring Kommune, nummer 3 i Jammerbugt Kommune og Frederikshavn Kommune. Hos Brønderslev Kommune rangerer grøn omstilling som nummer 5 i den erhvervsmæssige undersøgelse, hvor Silkeborg vinder kategorien.

Forbrugere og kommuner efterspørger i stigende grad produkter og løsninger, som tager hensyn til både klimaet og miljøet. Derfor kan der være en god forretning for virksomhederne at udvikle grønne løsninger, som kan sælges i Danmark og skabe eksportmuligheder til udlandet.

Kommunen kan gøre mange ting for at bidrage til at understøtte den bæredygtige omstilling. Nogle tiltag kan for den enkelte virksomhed måske virke erhvervsfjendsk, mens andre tiltag indikerer, at kommunen er en grøn erhvervsvenlig kommune. Derfor skal en sådan undersøgelse altid tages med et gran salt, for hvad der er godt for virksomhederne og kommunaldirektøren er ikke altid godt for miljø og klima.

Fungerer Kommunernes samarbejde med virksomhederne betyder det ofte flere lokale arbejdspladser og skattekroner i kommunekassen til gavn for borgerne og velfærd.

Ifølge regeringens strategi for grønne offentlige indkøb fra sidste år, medførte indkøb i staten, kommunerne og regionerne i 2019 en drivhusgasudledning på i alt ca. 12 mio. ton, hvoraf ca. 4 mio. ton blev udledt i Danmark. Det samlede offentlige indkøb beløb sig til ca. 185 mia. kr. Til sammenligning var Danmarks samlede drivhusgasudledning i Danmark 46,7 Mio. ton CO2e.

Det bliver med tiden obligatorisk for alle offentlige indkøbere at vælge miljømærkede produkter, som Svanemærket eller EU-Blomsten eller et produkt, der lever op til tilsvarende krav.

For at produktet kan blive certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten, skal det leve op til nogle skrappe krav. Man ser blandt andet på, hvilke råvarer producenterne kan bruge, hvordan der produceres mest miljøvenligt, om virksomheden sparer på energi- og vandforbrug, hvordan produkterne kan påvirke brugeren, samt på hvilken muligheder der er for at lade materialer recirkulere efter brug.

I nogle kommuner er der allerede fokus på miljømærkede produkter. Her har virksomhederne et kæmpe ansvar for at udvikle produkterne mere miljørigtige og klimavenlige. Har virksomhederne ikke de miljørigtige produkter på hylderne og kommunerne vælger at se bort fra de lokale virksomheder og handle andet steds har vi en konflikt, som kan påvirke virksomhedens opfattelse af kommunens erhvervsvenlighed.

Kigger man på virksomhedernes grønne bedømmelse er kommunerne i Vendsyssel ikke med i front, men alligevel med i den bedste del af feltet. Det lever også op til de erfaringer Vendsyssel Energi- og Miljøforening har noteret sig. Kommunerne vil gerne, men de vil helst gå i andre kommuners fodspor.

Greenpeace – 50 år i menneskehedens tjeneste

Efter 50 års arbejde i miljøets tjeneste, er der mere end nogensinde fortsat brug for Greenpeace til at sætte fokus på miljø- og klimaudfordringerne.

I dag, den 15. september, er det 50 år siden, en lille besætning af miljøforkæmpere sejlede afsted i en gammel fiskekutter for at gå i vejen for USA’s atomprøvesprængninger i undergrunden ud for Alaskas kyst.

Det lykkedes ikke besætningen at stoppe prøvesprængningerne, men til gengæld skabte den første Greenpeace-aktion nogensinde så meget opmærksomhed og støtte fra mennesker verden rundt, at det blev starten på historien om Greenpeace.

Næsten 15 år efter blev Greenpeace-skibet Rainbow Warrior sænket af franske efterretningsagenter. Skibet var på vej til Fransk Polynesien i det sydlige Stillehav for at protestere mod de franske atomprøvesprængninger. Hændelsen betød stor folkelig opbagning til Greenpeace og boykot af blandt andet fransk vin.

En anden kendt Greenpeace aktion er besættelsen af Brent Spar olieboreplatform, fordi Shell ville sænke den store stålkonstruktion i havet, uden tanke på genbrug. Shells tankeløshed fik på samme måde, som ved boykot af franske vine, mange bilejere til at boykotte Shell-tankstationer for i stedet at tanke brændstof på andre tankstationer.

Greenpeace besatte Brent Spar olieboreplatform i tre uger, samtidig med at de førte en international kampagne, som skulle sætte pres på Shells planlagte dumpning af den udtjente boreplatform i Nordsøen.

Kampagnen var vellykket, og Shell opgav at dumpe Brent Spar. Tre år senere blev der vedtaget et internationalt forbud mod dumpning af olieinstallationer til havs. 

Brent Spar blev i stedet bugseret til en fjord nordøst for Stavanger, hvor den lå i mølpose i flere år for i 1998 at blive skåret i skiver og brugt som fyld ved konstruktion af en ny havnekaj i Mekjarvik nær Stavanger.

En mere lokal besættelse i Vendsyssel finder sted en tidlig morgen, den 13. april 2015, hvor 20 Greenpeace aktivister krydser et hegn og besætter det netop rejste skifergas-boretårn. Boringen er ikke begyndt endnu, fordi det franske energiselskab, Total, venter på klarsignal fra Energistyrelsen, så efterforskningsboringen efter skifergas mellem Brønden og Dybvad kunne begynde.

Besættelsen varede i 21 timer og bringer opråbet ”Stop Fracking” for alvor på forsiden af alle danske medier. Kampen mod skifergas i Vendsyssel gik fra lokal opmærksomhed til at blive synlig i resten af landet.

Total finder metangas i 3,5 km dybde, men skiferlagets tykkelse på ca. 40 meter er langt fra tilstrækkeligt til kommerciel udvinding.

Det mislykkede ”skifergas eventyr” i Dybvad efterlader noget radioaktiv affald og løber op i 480 millioner kroner. Heraf skal danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, betale 96 millioner kroner.

Greenpeace er også en fortælling, som har bidraget til at få klimaforandringerne sat øverst på politikernes dagsorden herhjemme.

Sammen med andre grønne organisationer stod Greenpeace bag et borgerforslag, om en bindende klimalov, som 68.505 danskere skrev under på. Greenpeace var med, da ældre som unge gik på gaden landet rundt med ønske om klimahandling nu.

Danmark fik sin bindende klimalov med historiske ambitiøse mål om mindst 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. 

At det bindende mål i 2030 endte på 70 pct. reduktion af drivhusgasserne skyldes, at Greenpeace, som de første, havde regnet på, hvad der skal til for, at Danmark kan efterleve Paris-aftalens mål om at holde sig så tæt på 1,5 grad temperaturstigning som muligt.

Efter at have analyseret Danmarks drivhusudledning blev det tydeligt for Greenpeace, at det er nødvendigt, at Danmark reducerer nationale drivhusgasudledninger med mindst 70 pct inden 2030 i forhold til 1990.

Da Greenpeace beregningerne blev offentliggjort, var det kun Alternativet i Folketinget som bakkede op. Senere kom andre partier med og målsætningen ender til sidst med at få konsensus fra venstre til højre – og blive et vigtigt punkt i den nye danske klimalov.

I den forbindelse har Greenpeace begået en podcast, som tager os med på en historisk rejse sammen med en, som har været med helt fra begyndelsen – fra nej til atomkraft i 1985, nej til nye kulkraftværker i 1997 og ja til en historisk klimalov i 2019.

Det har længe været et ønske, at Regeringen skulle udarbejde et dansk klimabudget for, hvor mange drivhusgasser, vi danskere må udlede, hvis de globale temperaturstigninger skal holdes under 1,5 grad.

I den forbindelse har Greenpeace udarbejdet et notat, som viser, at vi har opbrugt vores kvote allerede i 2036. Budgettet er beregnet ud fra, at Danmark reducerer med 54 procent i 2025 og med klimalovens krav om 70 procent i 2030. Uden yderligere reduktioner end dem, der allerede er vedtaget politisk, er budgettet brugt allerede i 2031.

Notatet bygger på det opdaterede, globale CO2-budget, som FN’s klimapanel offentliggjorde for nyligt, og som er budgettet for, hvor meget CO2 verdenssamfundet må udlede for – med 66 procents sandsynlighed – at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

Greenpeace har ikke taget hensyn til Danmarks historiske ansvar for klimakrisen i beregningen, som er udregnet per indbygger, så budgettet ville være endnu mindre, hvis det var medregnet.

Aktuelt forhandler Folketingets partier om en ny klimaaftale for dansk landbrug

Greenpeace har sidste år udgivet analysen ”Sådan indfries 70 procent målet”, som viser, at landbrugets afgørende reduktioner kan skabes ved at halvere antallet af Danmarks køer og svin gradvist frem til 2030.

I sidste uge blev analysen suppleret med nye tal, hvor det fremgår, at den animalske produktion er den helt store klimasynder og at færre dyr i landbruget er nødvendigt for at nå Danmarks klimamål. I Greenpeace notatet kommer de frem til – set over et 20-årsperspektiv, at klimabelastningen kommer fra landbrugets animalske produktion, på grund af husdyrenes og landbrugets Metan udslip, der er tæt på 44 pct. af Danmarks samlede udslip.

FN’s klimapanel angiver både klimabelastningen af drivhusgasser i et 20- og et 100 års-perspektiv. Regeringen bruger 100 års-perspektiv, som normal praksis. Her fylder landbruget godt og vel en tredjedel af Danmarks udslip. 

Nu er der gået 50 år. Greenpeace er stadigvæk afhængig af økonomisk støtte fra privatpersoner, fordi Greenpeace ikke modtager støtte fra stater og virksomheder. Skal Greenpeace fortsætte deres arbejde de næste 50 år mindst lige så godt som de første 50 år, så er det vigtigt, at vi som privatpersoner kommer til lommerne – og heldigvis er vi mange, også Vendsyssel Energi- og Miljøforening, som står bag Greenpeace. Tillykke med de 50 år, Greenpeace!

Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik fra januar 2021 for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer meget. Hos de 10 fjernvarmeselskaber med de højeste priser koster det over 22.000 kr.at opvarme standardhuset. Hos de 10 billigste af landets fjernvarmeselskaber betales under 10.000 kr. for opvarmning af et standardhus på 130 m2.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i vores dækningsområde. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Prisen for opvarmning af et 130 m2 standardhus varierer på landsplan fra 5.266 kr. til 25.893 kr. årligt. Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen. Fjernvarmeværkerne er underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Billigst i vores undersøgelse er Skagen Varmeværk, med en årlig udgift på 10.146 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.109 kr. Det betyder, at fjernvarmen i Manna-Thise er femte dyreste i Danmark. Det ville være billigere for de 187 fjernvarme brugere i Manna – Thise at opvarme huset med et nyt kondenserende oliefyr, hvor oliefyret udskiftes hvert 18 år uden tilskud.

Det er hovedsageligt Skagen Varmeværks nye varmepumper og tilbagebetalinger af for meget opkrævet forudbetaling hos forbrugerne, der er årsag til, at de er i stand til at reducere varmeprisen og indtage første pladsen. Men varmeværket udnytter også elmarkedet, når prisen er rigtig. Når elprisen er lav kommer elkedlen og varmepumpen i spil, og når elpriserne er høje, er det naturgasmotorerne, der producerer varmen. Derudover tjener varmeforbrugerne i Skagen ligesom vindmølleejerne også penge på forskellige reguleringsydelser til elmarkedet.

I den anden ende af skalaen er Manna-Thise Kraftvarmeværk nu dyrest i Vendsyssel og 5. dyreste varmeværk i Danmark. For seks år siden investerede værket fem millioner kroner i nyt anlæg, der fyrer med træpiller, som suppleres med naturgas. Siden er tilskuddet til naturgas faldet bort og priserne på importerede træpiller er steget voldsomt. Manna-Thise Kraftvarmeværks store gæld og kun 187 varmeforbrugere til at betale gør, at der ikke kan omstilles til varmepumpe. Så det ser ikke godt ud for borgerne i Manna og Thise.

Manna-Thise Kraftvarmeværk overtager pladsen som dyreste værk fra Øland Kraftvarmeværk. Til nytår lukker og slukker Øland Kraftvarmeværk helt for varmen til de 147 forbrugere efter at have leveret fjernvarme i knap 30 år. Forbrugernes beslutning betyder, at de skal til lommen og investere i egne varmepumper. Heldigvis vil det betyde billigere varme fremover, som for forbrugerne i Skagen.

Sidste år var det 79 andelshaver i Præstbro Kraftvarmeværk, som stoppede den fælles varmeforsyning, fordi varmeprisen for en gennemsnitsforbruger ville stige med cirka 10.000 kr. om året på grund af bortfald af grundbeløbet til gasfyrede kraftvarmeværker.

Præstbro Kraftvarmeværk blev etableret i begyndelsen af 1990’erne som barmarksværk, som det skete i mange andre landsbyer, fordi gasmotorer til kombineret varme og elproduktion kom frem på det danske marked. Allerede 10 år efter fik barmarksværker en anstrengt økonomi, især som følge af højere naturgaspriser og faldende elpriser, som påvirkede de nye kraftvarmeværkers indtægter. Derudover skulle barmarksværkerne forrente det nye værk og alle de mange km. rørledning, som blev gravet ned fra værket til hver af de tilsluttede husstande.

Barmarksværkernes problem blev udstillet af, at rådgivere i mange tilfælde var for optimistiske i deres vurdering af den kommende driftsøkonomi og at mange værker kun havde opkrævet et meget beskedent indskud på 100 til 600 kr. hos forbrugerne for at blive tilsluttet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har til sammenligning beregnet, hvor meget udgiften med eget anlæg ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr. Her vil vi kun anbefale valg af jordvarme og luft til vand varmepumpe.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følger prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser fra januar 2021.

Prisstatistikken viser, at 185 fjernvarmeselskaber har sat prisen ned fra januar 2020 til januar 2021. Samtidig har 80 fjernvarmeselskaber sat priser op.

Prisstatistikken er et ”her og nu” billede af de enkelte selskabers varmepris pr. januar 2021. Hvis prisen er blevet ændret senere i 2021, bliver det ikke afspejlet før næste prisstatistik. 

Det er muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med ranglisten fra januar 2020 her.

Se ranglisterne her:

Vi ved det godt, IPCC rapport

Vi ved det godt – det bliver ikke en sjov fremtid for kommende generationer

Drop tanken om, at vi kan holde stigningen i den globale temperatur på 1,5 grader med global nettoudledning af CO2 i 2050 – det mener vi i Vendsyssel Energi- og Miljøkontor er urealistisk. Nye mål bør være 2 til 2,5 grader og hver ton drivhusgas, som spares her og nu er en klimasejer.

Hvis vi er realistiske, vil vi ende mellem 3 til 3,5 grader og så kræver det stadigvæk meget mere politisk handling fra de store udleder som Kina, Indien og USA. Europæerne og vi danskere, som bidrager med 0,1 pct af drivhusgasserne skal også indstille os til en anden livsstil, hvis vi skal komme i mål med global netto nul i 2050.

Videnskaben er nu fuldstændig sikker på, at klimaforandringerne er menneskeskabte, fastslår FN’s Klimapanel IPCC i første del af deres sjette hovedrapport.

Den nye IPCC- rapport indeholder ikke noget, vi ikke allerede ved fra videnskabelige undersøgelser og rapporter, som klimpanelet har udsendt siden 1990. I gennem årene er datagrundlaget og modellerne blevet meget bedre og mere præcise og retorikken er blevet skærpet.

Det, vi venter på, er politisk handling ikke flere ord og politiske skåltaler. Det er et faktum, at vi danskere lever på første klasse. Allerede den 26. marts havde vi danskere brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år. Det er nu, vi skal begrænse vores overforbrug. Her ser vi en CO2 afgift og vedvarende energi som vigtige regulerende redskaber, ligesom både landbrug og transport skal bidrage med mere, end tilfældet er i dag.

Vi bliver flere mennesker på jorden, som medvirker til at verdens energiforbrug fortsat, stiger med undtagelse af Corona året 2020. Indholdet af CO2 i atmosfæren stiger også og er nu er oppe på 415 ppm – parts per million. Det vil sige antallet af CO2-molekyler for hver million luftmolekyler. CO2 indholdet er målt på Mauna Loa Observatory, Hawaii.

Der er stadig er uenighed omkring præcist, hvor meget CO2 i atmosfæren, der egentlig er OK i forhold til planternes fotosyntese. Men langt de fleste forskere mener, at et CO2-indhold på 350 ppm ville forhindre global opvarmning.

Rapportens konklusioner er alligevel vigtige, for der er stadig vendelboer og lande, som sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne er menneskeskabte og dermed også spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet skal forsøge at bremse forandringerne.

I øjeblikket udgør de menneskeskabte udledninger omkring 40 milliarder ton CO2 om året, skriver IPCC.  ifølge IPCC er der et resterende CO2-budget på 500 milliarder ton, hvis vi skal holde fast i 1,5 graders målet.

Ifølge rapporten er temperaturerne steget 1,09 grader siden 1850, og videnskaben ved nu, at 1,07 grader af dem skyldes vores udledning af drivhusgasser.

Derudover siger rapporten også, at mange af de ekstreme vejrhændelser, vi i stigende grad oplever, når vi åbner for fjernsynet og avisen, også skyldes dig og mig og de fleste andre menneskers livsførelse.

For første gang kan FN’s Klimapanel vise, hvordan klimaforandringerne rammer i de forskellige regioner. Her i Nordeuropa skal vi forberede os på både højere temperaturer og et vådere klima med flere ekstreme hændelser som skybrud og oversvømmelser.

Rapporten tænder også for første gang en blinkende rød advarsel lampe ved at fortælle os, hvor galt det rent faktisk kan gå, hvis vi ikke handler.

Hvis udledningerne får lov at forsætte med samme fart som i dag, vil havene ifølge rapporten stige med 1 meter i 2100.

Videnskaben har endnu engang spillet bolden over på verden lederes banehalvdel og det er vigtigt de spiller sammen med virksomheder, investorer og borgere. Den videnskabelige konsensus, der præsenteres i rapporten, sætter pres på landenes ledere for forsat at handle i overensstemmelse med Parisaftalens 1,5-gradsmålsætning med nye 2030 -forpligtelser til FN’s klimakonference (COP26) i Glasgow i Skotland til november.

I mere end 30 år har Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejdet for at begrænse CO2- udledningen ved at fremme vedvarende energi, flere og større vindmøller, mere solenergi samt anvise energibesparelser i danskernes boliger. Vi er blevet ældre og trætheden begynder at mærkes.

Vi påbegyndte vores mission nogle år efter Brundtlandrapporten i 1987 slog fast, at vi skulle halvere vores energiforbrug i løbet af 50 år. Nu er der gået 33 år, og vi bruger stadig ligeså meget energi til opvarmning af danske boliger som dengang. Et voksende arealforbrug er en del af forklaringen.

Når beslutningstagere siger nej til vindmøller og sparet CO2 af hensyn til fugle, men ikke viser den samme omhu, når det drejer sig om nye motorveje og brug af sprøjtegifte.

Når økonomisk vækst indgår i vort sprogs forråd af positivt ladede begreber sammen med andre værdiladede ord som: udvikling, modernisering, fremskridt og frihed – så er det vanskeligt at spare 1 ton CO2 mere.

Vi har efter bedste evne forsøgt at påvirke beslutningstagerne og selv prøvet at efterleve det vi alle godt ved – flyv mindre, kør mindre i bil, spis mindre kød og i det hele taget forbrug mindre.

Om 3 uger har politikkerne glemt rapporten og har i stedet fokus på andre ting. Så vi bliver her nok lidt endnu!

Sammen om et VILDERE Vendsyssel

Naturen er i krise i Danmark og på verdensplan, og et utal af dyre- og plantearter risikerer at uddø i den nærmeste fremtid. 

Det skal der mere fokus på. Derfor har Miljøministeriet inviteret alle landets kommuner med i en konkurrence om at blive Danmarks VILDESTE kommune.

Kampagnen ”Sammen om et VILDERE Danmark” skal motivere og inspirere dig og mig til at etablere mere vild natur og Vendsyssel Energi- og Miljøforening har valgt at give en hjælpende hånd med.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser naturens tilbagegang, som en interessekonflikt mellem mennesker, klima og biodiversitet. Vi mener at den frie, vilde natur skal værdsættes for sin egen skønhed og Ikke fordi den kan gøre nytte for os mennesker – den skal bare være sig selv, flere steder end ”mest muligt”.

Alle fire kommuner i Vendsyssel er blandt de 92 kommuner der har tilmeldt sig konkurrencen. Det vigtigste er ikke at vinde, men at skabe mere vild natur i haverne, på kommunale græsplæner og landbrugsarealer.

Det er et faktum, at planter og dyr er gensidigt afhængige af hinanden og derfor vil skabelsen af levesteder for en art ofte være til gavn for flere andre arter og i sidste ende for os mennesker. Bidrager vi til, at der kommer flere insekter i haven, vil blomster blive bestøvet og pindsvin, fugle og flagermus få noget at leve af.

I virkeligheden er det ikke opstilling af flere vindmøller, som er trussel for fugle og flagermus, men vi menneskers levevis.

Der er mange muligheder for at gøre noget for de vilde planter og dyr, også selvom vi ikke ejer skov og mark. Altankassen, et lille hjørne i villahaven eller på sommerhusgrunden bidrager alle positivt til biodiversiteten.

Kommunerne skal løbende skrive grønbøger om deres VILDE indsatser. Derudover er der også mulighed for at følge med i kommunernes indsats på kommunernes projekt hjemmesider.

Frederikshavn Kommune har taget en ny digital platform i brug til udveksling af idéer mellem borgere og kommunen, så biodiversitetsforslag bliver lokalt forankrede.

Endvidere har kommunen fået en ny naturpolitik, som udgør fundamentet for at tænke i større og flere projekter, der skal fremme naturen i et eller flere af de 8 Natura 2000 områder, der findes i kommunen.

Hjørring Kommune har været i gang et stykke tid og har en ambition om, at de kommunale arealer bliver endnu mere vilde, og at der i samarbejde med landbruget skabes endnu flere små naturarealer, der medvirker til flere og mere sammenhængende naturområder.

Naturhistorisk Museum har i forbindelse med Hjørring Kommunes første kampagne, hvor 100 hektar haver, plæner, erhvervsområder og marker blev omlagt til vild natur, undersøgt antallet af insekter i 11 områder før projektets start og et år efter. Optællingen viste at antallet af bier var fordoblet, sommerfugle næsten firedoblet og antallet af svirrefluer tidoblet, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

I Jammerbugt Kommune vil borgere, virksomheder, foreninger, skoler, institutioner, grundejerforeninger, vandværker og mange flere byde ind med vildskab. Monotone græsplæner er allerede konverteret til blomsterenge, gamle træer får lov til at blive stående, vanddræn afkobles og laves til søer. I Jammerbugt kommunen vil de fortsætte med det de kalder ”Jammerbugtsk,” med at inspirerer hinanden på kryds og tværs, for sammen er vi blevet klogere på, hvad vild natur er for en størrelse og hvad den kan bidrage med.

I Brønderslev Kommune har byrådet, udover at sige ja til Grøn bog på hjemmesiden, sagt nej til at bruge yderligere ressourcer på konkurrencen.

Kommunens Grønne Råd har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som sammen med Vej og Park vil forsøge at koordinere indsatsen i Kommunen.

Der er et forsøgsprojekt i gang i 11 byområder i Brønderslev kommune, hvor der er etableret faunastriber. Desuden har LandboNord i flere år i samarbejde med landmænd etableret faunastriber. Det er arbejdsgruppens forhåbning, at de initiativer, som allerede er i gang, kan vokse yderligere, samtidig med, at borgere og erhvervsliv vil bidrage positivt.

Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og har sammen med staten et stort ansvar for naturværdierne. Derfor er der også brug for værktøjer til at styrke naturværdierne og forbedre naturkapitalen.

Kommunernes naturkapital

For anden gang har forskere på Aarhus Universitet (DCE) i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) udarbejdet et Naturkapitalindeks.

Forskere på Aarhus Universitet har bedømt naturkvaliteten i samtlige 98 kommuner efter forskellige præmisser, og rangerer dem i forhold til hinanden.

De danske kommuner er imidlertid meget forskellige i areal, befolkningstæthed, arealudnyttelse samt fordelingen af natur på lysåbne arealer, skove, vandløb og søer.

For at kommunernes naturindsats bedre skal kunne sammenlignes indbyrdes, er de opdelt i bykommuner, landbrugskommuner og kommuner med særlig meget natur, baseret på data fra Danmarks Statistik. Der er flydende overgange mellem disse kommunetyper, men de vil medvirke til bedre at sammenligne kommunerne indbyrdes.

Naturkapitalindekset dækker kort sagt over, hvor mange kortlagte og potentielle levesteder for truede arter, som hver kommuner indeholder. Jo højere rangering, jo flere steder i kommunen kan dyr og planter leve på.

Hver kommune har to placeringer på listen. Én, der dækker over naturkvaliteten i kommunen generelt, og én der kun fokuserer på kvaliteten af selve naturområderne.

For bedre at forstå ordet biodiversitet, kan vi tænke på det mylder af mangfoldigt liv, som findes omkring os, i form af dyr, planter, svampe, bakterier. Men den biologiske mangfoldighed forsvinder desværre i hastigt tempo omkring os. Det er tankevækkende at der uddør lige så mange arter nu, som i den tid, hvor dinosaurerne blev udslettet.

Tabet af biodiversitet er en konsekvens af samfundets intensive udnyttelse af vores landareal og brug af naturressourcer til landbrug, skovbrug, ny bebyggelse, infrastruktur og produktion.

I Vendsyssel har vi meget landbrug med store marker med monokultur. Kig ud over landskabet en juli dag, så ser vi ikke meget grønt, men store arealer af modne kornmarker med samme farve som ørkner – flot, men ikke godt for planter og dyr generelt.

Siden Naturkapitalindekset blev udgivet første gang i 2015 har Jammerbugt kommune forbedret sig med 3 point, Frederikshavn kommune med 2 p, Hjørring Kommune med 2 p og Brønderslev Kommune er på samme lave niveau.

I Vendsyssel ligger kommunerne placeret fra en 16 plads til nummer 73. Aflæses kun naturplaceringen bliver kommunerne i Vendsyssel rangeret endnu dårligere,

Kommunerangering, hvor 100 point er bedst:

Nr. 16 Frederikshavn Kommune 38 point

Nr. 19 Jammerbugt Kommune 33 point

Nr. 52 Hjørring Kommune 22 point

Nr. 73 Brønderslev Kommune 16 point

Naturen er udfordret og mangler plads

FN’s biodiversitetspanel, IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services), konkluderede i en global rapport om status for biodiversitet og økosystemtjenester fra 2018, at biodiversiteten i Europa og Centralasien er i vedvarende tilbagegang, og at ændring af arealanvendelse er den største direkte drivkraft.

I Miljøstyrelsens analyse af behov på naturområdet fra 2017 fremgår det bl.a., at den danske natur er udsat for en række udfordringer. Udnyttelse af landarealer til jordbrug, byer og infrastruktur, har ført til opdeling af naturen på mindre og mere isolerede arealer. Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a. tilgroning, påvirkning med næringsstoffer og ændret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår inden for naturarealerne, kan overordnet opsummeres til, at naturen mangler plads.

I en ekspertudtalelse fra 2020 om genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark, der er afgivet i forbindelse med det danske IPBES-samarbejde fra en lang række universitetsforskere i biodiversitet, peges på fem handlemuligheder til at imødegå hovedtruslerne mod Danmarks natur.

Fire af disse omhandler direkte eller indirekte initiativer med at udlægge urørt skov og etablere naturnationalparker. Det drejer sig om etablering af flere selvforvaltende naturområder på mere end 1000 ha, genopretning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og genopretning af nøglearter og deres økosystemfunktioner herunder udsætning af vilde planteædere, herunder forvildede husdyr.

I den seneste rapportering fra 2019 fremgår, at af de 60 rapporterede naturtyper er 95 pct. i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus, og af de 84 rapporterede arter er 57 pct. i stærkt eller moderat ugunstig status. Når det gælder skovene fremgår det, at en række parametre er vurderet stærkt ugunstige for alle skovtyperne, og arealandelen i en gunstig bevaringsstatus er yderst begrænset.

Skab levemuligheder og gør en forskel

Vi kan ikke ændre sammensætningen af vores landskab i Danmark i morgen, men det vi selv kan gøre i morgen er at ændre vores haver og holdning til, at alt ikke skal være toptrimmet, men at der gerne må være områder, hvor det hele bare gror vildt.

Faktisk handler det om at skrue ned for arbejdsindsatsen i haven og lade naturen få mere plads.

Efterfølgende kan du se en række forslag til tiltag, du kan prøve af på egen grund:

Lad plæneklipperen stå

Lad kviste og grene ligge i en bunke i haven. I kvistebunken kan fugle yngle og andre dyr, som pindsvin finde skjul og beskyttelse og insekter og svampe kan leve af det døde ved i de lidt større grene.

Pas godt på mikrolivet og regnormene i jorden

Dyrk din egen mad ude brug af sprøjtegifte

Dæk jorden til med blade, kompost og andet grønt.

Lav en blomstereng med bi-venlige planter, som blomster på forskellige tider af året

Sørg for adgang til vand

Der er helt sikker meget andet du kan gøre. Brug kreativiteten til gavn for biodiversiteten og egen livsglæde. Biodiversitet er overordnet set et begreb, der favner den brede mangfoldighed af liv i alle jordens naturtyper og levesteder.

BIVENLIG – INSPIRATION OG VIDEN

Udover honningbien er der 291 andre forskellige arter af bier i Danmark. 262 er arter af forskellige enlige bier og der er 29 forskellige humlebier.

Bien er langt den vigtigste af de bestøvende insekter, men også sommerfugle og svirrefluer bidrager som bestøver af dyrkede og vilde planter. Biernes bestøvning er både vigtig for fødevareproduktionen og plantediversiteten.

Plantens pollen og nektar udgør den vigtigste fødekilde for bier og de andre bestøvende insekter, når de besøger planten får den samtidig spredt sit pollen til andre planter og dermed sikret bestøvningen.

Når haveejeren planter for bierne og skaber gode levesteder, gør haveejeren samtidig sig selv en stor tjeneste, nemlig at sikre gode betingelser for, at der næste år kan høstes frugt og bær i haven. Derudover får man en mere levende have med gode muligheder for fantastiske naturoplevelser.

Overalt i Danmark er der behov for at gøre en indsats for at sikre de bestøvende insekter. Der er behov for handling, men også en ændret indstilling. Hvis vi skal have flere blomster og levesteder til insekterne, er vi nødt til at acceptere, at ukrudt får lov til at blomstre, at kvas, grene og gamle træer får lov til at ligge og forgå, og at alt ikke behøver at være klippet og ryddet.

På hjemmesiden www.bivenlig.dk  kan du finde et hæfte med Bivenlig – Inspiration og viden Udgivet maj 2021.

Lad dig inspirere af andre

Ønsker du at dele viden og begejstring og give plads til det vilde, vil Vendsyssel Energi- og Miljøforening anbefale at følge Foreningen Vild Med Vilje officielle Facebook gruppe.

Vi besøgte Facebook gruppen og faldt over efterfølgende indslag og begejstring, de fleste med blomstereng sikkert vil nikke genkendende til:

”Jeg har i år, for første gang, lavet et vildt bed. Frøene fik jeg af kommunen sidste år. Hver eneste dag forundres jeg, hver eneste dag viser det mig noget nyt. Insekterne elsker det.

Hver eneste dag bruger jeg tid på at nyde, undersøge og forundres. Resten af haven er en skøn blanding af vildt og tæmmet, med kvas, dødt træ, kløver, urter osv. Jeg bliver mere og mere forelsket for hver dag. Naturen er fantastisk og forunderlig.”

Lad haveaffaldet blive i haven

Lader du dit haveaffald blive i din have, bliver det nedbrudt over tid, Det forsinker udledningen af CO2 – du spare bilturen til genbrugsstationen og samtidig får du mere dyreliv i haven.

Et par små bunker kvas i et hjørne bag nogle buske er et fortrinligt insekthotel og bliver med tiden til en fortrinlig kompostjord.

Per Gundersen professor i skovøkologi på Københavns Universitet fortæller til Forbrugerrådet Tænk, at han i sin egen have ikke har fjernet en gren igennem 30 år. I dag har han lagret mere end to tons CO2 i døde stammer, kvas og blade i sin have. Det svarer til to kubikmeter dødt træ.

Hvis alle 1,2 millioner haver i Danmark også beholder haveaffaldet på matriklen, vil der med tiden være lagret 2,5 millioner tons CO2, svarende til omkring fem procent af det årlige danske CO2-udslip.

Planter der understøtter biodiversitet.

Aarhus Universitet har udgivet et katalog med 127 planter, som giver overblik over, hvad vi kan så og plante, hvis vi ønsker mere vild natur i haven og understøtte insekter, fugle og dyr på ejendommen.

Forfatterne har udvalgt plantearterne med sigte på bred virkning og ikke på at understøtte særlige eller truede arter af eksempelvis sommerfugle og andre bestøvere.

Nogle af kriterierne for at komme med i kataloget er, at planten udnyttes af mindst 10 insektarter, er flerårig og hjemmehørende i Danmark. Dog er enårige arter medtaget, hvis de i særlig grad gavner biodiversiteten.

En unik historie om OOA 1974 – 2000

Hvad skal ind? ”Sol og vind”

I slipstrømmen af oliekrisen først i halvfjerdserne var Sørå Mark 5 km nord for Aså højt på listen over de steder i Danmark, hvor der skulle reserveres jord til atomkraft.

At Sørå Mark kom højt på ELSAMs liste skyldes blandt andet, at atomkraft i Vendsyssel blev budt velkommen af borgmestrene i Frederikshavn, Sæby, Dronninglund og Brønderslev Kommune, godt støttet af det lokale erhvervsliv. Hvor skulle energien ellers komme fra, når araberne bare kunne hæve prisen og lukke for oliehanen?

Borgerne i Sørå og omegn og OOA-grupperne i Vendsyssel havde en anden opfattelse og pegede på vedvarende energi, som vind, sol og biogas som alternativer til kernekraft.

Samtidig med et udvalg under miljøministeriet efter 2 års arbejde den 30 januar 1974 udpegede 9 egnede steder til atomkraftværker begyndte den unikke historie om Organisationen til Oplysning om Atomkraft – OOA.

Hvem husker ikke det smilende ”Atomkraft? Nej tak” sol-badge og atommarcherne ”Hvad skal væk? Barsebäck!”. Mange har med glæde båret solmærket på jakken.

Med start i 1974 til 2000 lykkedes det Organisationen til Oplysning om Atomkraft OOA at holde Danmark fri for atomkraft, få lukket Barsebäck-værket og bane vej for det grønne energisystem, der i dag har gjort Danmark til vejviser for andre lande.

Historien om OOA er historien om, hvordan folkelige bevægelser kan vinde. Historien om et enestående dannelsesprojekt, et vellykket eksperiment med aktivt folkestyre, båret af fælles tro på, at det nytter at blande sig, og holdt sammen af en livskraft, der undervejs blev næret af musik, kultur og kreativitet.

Når man siger nej til noget, er det nødvendigt at gøre noget andet – “Hvad skal ind? Sol og vind”. I slipstrømmen af OOA blev OVE Oplysning om Vedvarende energi i 1976 dannet.

Sammen med OVE skød energi- og miljøkontorerne, organiseret i Samvirkende Energikontorer (SEK) op over hele landet. SEK modtager gennem flere år en basisbevilling fra Energistyrelsen, som fordeles blandt energi- og miljøkontorerne til uvildig og faglig baseret vejledning om vedvarende energi, herunder om Energistyrelsens standardtilskudsordning til vedvarende energi anlæg, som biobrændselsfyr, solvarmeanlæg og varmepumper.

OVE udviklede sig hurtigt til en kompetent og professionel organisation med stor viden om vedvarende energi, som blev formidlet gennem tidsskriftet ”Vedvarende Energi”, hvis første nummer udkom i 1976. I 2013 skiftede tidsskriftet navn til Råstof. Fra 2020 afløses Råstof af nyhedsbreve. I 2010 fusionerer OVE og SEK til VedvarendeEnergi – VE

Et flertal i Folketinget vedtog i 1985, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning. Denne beslutning blev truffet på baggrund af en udredning vedrørende atomkraftens sikkerhed, økonomi og affaldsopbevaring, og mange af disse problemstillinger gør sig stadig gældende i dag.

OVE og energi- og miljøkontorerne satte derefter gang i en positiv spiral, som medvirkede til, at sol- og vindprojekter spirede frem alle vegne og blev mere og mere udviklet til det energieventyr, vi kender i dag.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden 1990 været en del af energibevægelsen. Nogle af stifterne bag foreningen har i deres unge år været en aktiv del i nogen af de mange OOA-grupper, som opstod i Vendsyssel.

Nu er hele OOA´s historie fra 1974 til 2000 endelig blevet dokumenteret. Baseret på tusindvis af dokumenter, oceaner af billeder, musik, filmklip, har unge friske øjne med støtte fra nogle af de gamle aktivister genskabt historien og bearbejdet erfaringerne på en ny interaktiv hjemmeside – https://www.atomkraftnejtak.dk/ – et ”OOA Online Museum”, som er et besøg værd.

Heldigvis endte alting lykkeligt for Sørå. De slap for kernekraft i 1985 og fik efterfølgende deres ønske om vindmøller opfyldt. Dog heller ikke uden borger protester over naboskabet.

*
« Older Entries