Helte eller skurke?

8 ældre vindmøller ved Hjortnæs ønskes udskiftet med nye og større vindmøller.

Snart skal politikerne i Hjørring Byråd tage stilling til, om planlægningen kan fortsætte, således at der kan produceres væsentligt mere ren og klimavenlig energi til os storforbrugende danskere. Hvis alle i verden levede som danskerne, har vi brug for 4,2 jordkloder.

Byrådet i Hjørring skal på deres næste møde tage stilling til forsættelsen af den videre planproces og udarbejdelse af miljørapport. Rapporten vil give et kvalificeret indblik i, om de nye vindmøller belaster landskab, kulturarv og naboer mere end de nuværende vindmøller.

4 medlemmer af teknik- og miljøudvalget: Børge Bech, Mogens Bjerre, Laila Zielke fra Socialdemokratiet og Michael Engbjerg fra DF, har allerede vurderet, at det konkrete projekt med de større vindmøller ikke er tilpasset de lokale omgivelser og har for stor negativ indvirkning i lokalområdet, herunder på landskabs- og kulturarvsinteresser.

Er de helte eller skurke?

Ved det netop afholdte Folketingsvalg anerkendte politikerne det faktum, at verden står over for en stigende klimakrise. Når Hjørring Byråd skal beslutte, om planprocessen skal fortsætte, kan lokalpolitikernes beslutning medvirke til, om de grønne løfter kan opfyldes nationalt.

Prioriterer byrådet hensynet til udsigt, kulturarv og kulturlandskab højere end klima, natur og miljø?

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske viser, at et klart flertal af befolkningen i Hjørring Kommune siger ja til flere vindmøller i kommunen, og kun 4 procent mener, at der er for mange.

I høringsperioden er der kommet 118 positive høringssvar og 111 negative høringssvar. Derudover er der indsendt positive og negative underskriftindsamlinger.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet, at mange af Børglum Klosters 4000 indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har alligevel skrevet under på, at deres ejendomme vil falde voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Erfaringer fra andre vindmølleprojekter viser, at når først vindmøllerne er rejst, oplever ganske få mennesker de gener, som blev rejst i debatfasen. Med stor sandsynlighed er der aldrig indkommet klager over gener fra de nuværende vindmøller. På trods af vindmøllerne, er mange huse blevet solgt og købt. Gennem de 20 år møllerne har snurret, har de bidraget til, at miljøbelastningen ved strømproduktion er blevet halveret.

Når Fru Rottbøl på Børglum Kloster tænder lyset for de mange besøgende turister, kommer 43 procent af elektriciteten fra vindmøller og 17 pct. fra kul.

På markerne omkring Børglum Kloster er biodiversiteten i landbrugslandskabet truet af den meget intensive landbrugsdrift med sprøjtegifte og næringsstofbelastning.

Børglum Klosters landbrugsdrift bidrager således på lige fod med vindmøllerne til en forandring af naturlandskabet.

Hjørring Byråd bør i deres stillingtagen betragte de nye vindmøller som aflad for danskernes overforbrug og Børglum Klosters intensive landbrugsdrift. En betragtning, som munkene der byggede Børglum Kloster ville bifalde.

Læs Hjørring Kommunes sagsfremstilling til byrådet her

Plads til både fortid, natur og vindmøller i Vendsyssel

Brønderslev Kommune sender efter deadline indsigelse mod udskiftning af vindmøller i Hjørring Kommune.

Et noget uskønt og politisk rodet forløb har fået Socialdemokratiet til at efterlyse en redegørelse over forløbet fra Borgmester Mikael Klitgaard.

Vindmølleprojekt ved Hjortnæs omhandler udskiftning af 8 eksisterende vindmøller på 69 m med 8 nye vindmøller med en højde på 150 m. Møllerne er placeret tæt på kommunegrænsen 1,3 km fra landsbyen Stenum i Brønderslev Kommune.

De nuværende vindmøller blev opført da kommunen hed Løkken-Vrå og har siden 1999 snurret lystigt, samt været en naturlig del af landskabet uden nogen har taget anstød af dette. Huse er blevet solgt og bygget og nye beboer er kommet til. I 20 år har vindmøllerne bidraget med grøn energi og medvirket til, at en kWh strøm er blevet mere miljø- og klimavenlig.

En aflevering af en underskriftindsamling fra Børglum Kloster til Brønderslev Kommune formodes at have påvirket politikkerne i Teknik- og Miljøudvalg til udarbejdelse af indsigelsen mod vindmølleprojektet. Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan med undren konstatere, at indsigelsen er fremsendt til Hjørring Kommune efter deadline uden at være behandlet i Økonomiudvalg og Byråd.

Om de mange protestunderskrifter har fået medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget til at gå i sort, eller det er herrefolket på Børglum Kloster, der har haft fat et vist sted, vides ikke. Det overrasker ikke Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at medlemmerne i udvalget er negative over for vedvarende energi. Det bliver højst sandsynlig ikke dem der bidrager til, at vi redder os igennem klimakrisen.

Brønderslev Kommunes embedsmænd havde ellers foretaget en screening af projektet i forhold til natur- og landskabsinteresser og gennemgået Hjørring Kommunes afgrænsningsnotat, som beskriver, hvilke forhold, der skal undersøges i næste fases miljøvurdering. Embedsmændene har her konkluderet, at vindmølleprojektet ikke er i strid med natur- og landskabsinteresser i Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget er åbenbart ikke enige i denne konklusion. Udvalget henviser i indsigelsen til, at området tæt på Børglum Kloster er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø, der åbenbart strækker sig helt ind i Brønderslev Kommune, og at vindmøllerne vil udgøre en yderligere stor visuel belastning af området.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet Hjørring Kommune at fortsætte planlægningen med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Det gør vi, da området er særdeles velegnet til opstilling af nye vindmøller og fordi ganske få mennesker vil opleve yderligere gener ved udskiftning af de gamle vindmøller med nye og større vindmøller. Foreningen har i forbindelse med anbefalingen sendt flere forslag, der ønskes undersøgt i miljøvurderingen.

Der er indsamlet mange underskrifter. De fleste er indsamlet på baggrund af urigtige oplysninger, om 1 km afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster, samt en visualisering, hvor vindmøllerne kan ses over Børglum Kloster.

Billedet er taget fra krattet på højen, ved den gamle træmølle af en ukendt person. Vi har tidligere anfægtet rigtigheden af visualiseringens koordinater og etikken i fotopunktets placering, som er beliggende højt over Børglum Kloster.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet at mange af Børglum Klosters indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har således ukritisk skrevet under på, at deres ejendomme falder voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Eksempelvis kan underskrivere i badebyen Løkken ikke se vindmøllerne eller høre dem. Det de kan høre er lavfrekvent støj fra Vesterhavets bølger.

Det bør bemærkes, at Tolstrup – Stenum Borgerforening ikke er at finde blandt protestunderskrifterne. Borgerforeningen har behandlet emnet, men har konstateret, at holdningerne er delte og en stillingtagen vil ødelægge det gode sammenhold i Stenum, der trods sin størrelse har børnepasning, idrætshal og en velfungerende friskole. Et sted man gerne vil flytte hen, selv med vindmøller i nærheden.

Formålet med en for-debat er at give borgerne mulighed for at fremsende forslag, ideer og synspunkter inden udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Desuden kan der fremsendes forslag til forhold, der ønskes undersøgt i miljøvurderingen. Hvis Hjørring Kommune arbejder videre med planlægningen vil der senere komme en egentlig høringsfase med kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering.

Vindmøllerne kommer til at stå i et åbent landbrugslandskab med læhegn og mindre bevoksning. Området ligger uden for udpegede bevaringsværdige landskaber ved Børglum Kloster.

Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforening holdning, at de nye højere vindmøller ikke vil ødelægge udsyn og indkig til Børglum kloster nævneværdigt.

Læs vores anbefaling af vindmølleprojektet
her

Læs Brønderslev kommunes teknik- og Miljøudvalgs indsigelse her

Når udsigten bliver vigtigere end klimaforandringer

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog sammen med 350 andre i Hjørring Kommunes borgermøde om udskiftning af 8 vindmøller med nye og større vindmøller ved Hjortnæs mellem Børglum, Stenum og Tversted.

Borgermødet er en del af en for-offentlighed omkring udskiftningsprojektet, der løber frem til den 26. marts 2019.

I debatperioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer samt myndigheder mulighed for at komme med ideer, forslag og synspunkter til indholdet i det videre forløb bl.a. med henblik på, at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde.

Ansøgerne fra Hjortnæs Møllelaug, der i samarbejde med Jysk Vindenergi vil nedtage de otte eksisterende møller med en højde på 69 m og en effekt på hver 750 kW og i stedet opstille otte nye møller med en effekt på mindst 3.450 kW og en totalhøjde på 150 m.

Møllerne opstilles på samme måde som de eksisterende i en ret linje fra vest mod øst, men med lidt større indbyrdes afstand pga. af de større møller ikke skal give læ for hinanden. Den nuværende møllerække forlænges derfor ca. 400 m mod vest.

Efter klapsalverne vandt mølletilhængerne og klimaet denne aften med flere decibel over ejerne fra Børglum Kloster og deres trofaste støttere. Debatten var følelsesladet og intens. Mange havde nej-hatten på og meget få indlæg bidrog med nyt til idefasen.

Det var synd, at projektudviklerne fra Jysk Vindenergi og folkene fra Hjortnæs møllelaug ikke fik mulighed til at fremlægge projektet og deres tilbud om oprettelse af en lokal fond med egen bestyrelse og en årlig tilvækst på 400.000 kr. i 20 år. Når projektet realiseres, vil pengene eksempelvis kunne bidrage til forbedringer på Stenum friskole og forskønnelse af Vrensted og Børglum byer.

Debatten for og imod vindmøller foregik i en god tone med en enkelt undtagelse. Retorikken fra fruen på Børglum Kloster gik denne aften langt over stregen. Hun talte, som en af de sidste, der fik tid til et sidste kort spørgsmål. I et længere indlæg, der burde være stoppet af ordstyren, talte hun i en uhørt skarp tone til de mange fremmødte lokale, der for 20 år siden investerede deres sparepenge i vindmøller, for at fremme vindenergien og den grønne omstilling i kampen mod den stigende luftforurening.

Hun brugte ord som griskhed og ondskab. Sagde, at grøn energi er en pengemaskine, der vil ødelægge landskabelige værdier og udsigten fra Børglum Kloster.
Selvfølgelig skal vi bevare kulturarven, det er alle enige om, men ikke på bekostning af fremtiden for kommende generationer. Der er så rigelig med plads til turisme, Børglum Kloster og vindmøller i oplandet.

Når vi bevæger os i landskabet, er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være sprøjtespor på markerne, huse, højspændingsmaster, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes der forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vi overbevist om, at mange kommende turister vil se de nye vindmøller, som smukke og majestætiske landvindmøller, når de kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Med en afstand på 2,7 km til vindmøllerne, set fra Børglum Kloster, vil landskabet syne, som med de nuværende, fordi det vil være svært at vurdere højden på vindmøllerne fra den afstand.

Enkelte Stenum borger er bekymrede for støj fra de større vindmøller, men heldigvis ligger deres huse godt i forhold til den mest almindelige vindretning fra vest. Derfor vil de fleste borgere i Stenum ikke få flere gener fra vindmøller end dem, de har i dag.

Oplevelsen af støj er meget individuel, og nogle mennesker vurderer støj fra vindmøller som et problem, mens andre ikke gør. Den sundhedsvidenskabelige forskning anerkender, at der kan være genevirkninger for nogle mennesker men afkræfter, at der er en direkte sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer.

Der er i dag 334 andelshavere i Hjortnæs Møllelaug. Gennem årene har de sammen med andre danskere med ildhu og optimisme været med til at drive udviklingen og den vedvarende energi frem i Vendsyssel og Danmark. Det skal vi huske at takke dem for, i stedet for anklager om slette motiver.

I begyndelsen af 1999 da vindmøllerne ved Hjortnæs begyndte at snurrer var CO2-emissionen ca. 650 gram pr. kWh solgt el i Danmark. I 2017 er CO2-emission på 291 gram. Årsagerne til den store reduktion er brændsels omlægninger i elproduktionen fra kul til vindkraft.

Som forbruger har vi udover klimagevinsten også en økonomisk fordel, når vindmøllerne snurrer og solcellerne producerer, for så falder elprisen på det nordiske el-marked. Omvendt vil elprisen være højere, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. For at producere den samme energi, som de 8 nye vindmøller, skal der opsættes solceller, der fylder et areal på mindst 140 ha.
Blandt deltagere til borgermødet var halvdelen af kommunalbestyrelse tilstede. Afgørelsen er i sidste ende deres. Debatten om vindmøller var i slutningen i 90’erne den samme som i dag.

Vil Hjørring Kommune en bæredygtig udvikling og et erhvervsprojekt til 170 millioner og et årligt indtægtsgrundlag på 17 millioner, så ligger bolden lige til det politiske højre ben.

Økonomisk lussing til varmeforbrugerne i Dronninglund

Varmeforbrugerne i Dronninglund Fjernvarme kan for alvor mærke, at der skal spares på varmen i år, hvis varmebudgettet fra 2018 skal holdes.

Efter bortfald af et el-tilskud ved årsskiftet på 3,35 millioner kr., som Dronninglund Fjernvarme fik som grundbeløb for at producere el og varme sammen, er det blevet udmeldt fra bestyrelsen, at varmeprisen for et standardhus på 130 kvm. vil stige fra 11.387 kr. til 16.408 kr.

Dronninglund Fjernvarme har spildt meget tid på en hård fight mellem byens vand- og varmeforbrugere, om et miljøvenligt varmeprojekt, der skulle medvirke til, at varmeprisen ikke steg. Nu skal regningen betales i store sedler.

Dronninglund fjernvarmebestyrelse havde med rettidigt omhu arbejdet med et grundvands-varmepumpeprojekt i flere år med fuld opbakning fra generalforsamlingen. Den opbakning forsvandt sidste år. Først hos Brønderslev kommunes teknik- og miljøudvalg, der pludselig blev bekymret for drikkevandskvaliteten og siden på Dronninglund Fjernvarmes egen generalforsamling, hvor det lykkedes repræsentanter fra Østvendsyssel Råvandsforsyning at få grundvands-varmeprojektet stoppet med omgående virkning. Det betød at den siddende bestyrelse nedlagde deres mandat.

Det står hen i det uvisse, hvilken planer den nye bestyrelse har på tegnebrættet, udover at fortsætte med at forbruge naturgas, der også forventes at blive dyrere i 2019. I et nyhedsbrev, nævner bestyrelsen forskellige muligheder, som almindelig jordvarme, luft-til-vand- varmepumpe, samt brug af biobrændsel af forskellig slags – men indtil de nye planer bliver lagt frem, må varmeforbrugerne betale en højere regning for deres varme – en udgift der tilmed også skader klimaet.

Som et plaster på såret, hvis man kan udtrykke sig sådan, må hovedparten af de danske fjernvarmeforbrugere også indstille sig på dyrere fjernvarme. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som har indsamlet priserne hos landets godt 400 virksomheder, der leverer fjernvarme direkte til forbrugerne.

Den gennemsnitlige stigning på ca. 460 kr. på varmeregningen til forbrugerne hænger sammen med, at lidt flere end halvdelen – nemlig 213 fjernvarmevirksomheder – har sat prisen op. Mens der er 89 fjernvarmevirksomheder, her iblandt Brønderslev Forsyning, har sat prisen ned. Prisstigningen er størst med 11,81 % hos de selskaber, der har modtaget grundbeløbet. Det svarer i gennemsnit til en prisstigning på 1.595 kr. pr. husstand.

Du kan følge varmeprisernes udvikling i Vendsyssel på vores boligside, under Varmeudgifter.

Du kan finde Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2019 her: Prisstatistik

Børglum Kloster ude på et skråplan

Børglum Kloster er med henvisning til kulturarven blevet bannerfører for modstanden mod udskiftning af 12 ældre vindmøller med større møller, fordelt på 2 projekter i nærheden af klosteret.

Børglum Kloster er offentligt modstander af vindmølleprojekterne, fordi de mener vindmøllerne er grimme og dominerende og forstyrrer deres og turisternes frie landskabelige udsyn.

Ejerne af Børglum Kloster har på eget initiativ fået lavet en visualisering, der viser de 150 meter høje vindmøller stå markant bag klosteret. Billedet har de brugt i forbindelse med presseomtale og til at indsamle underskrifter mod de nye vindmøller, som det lokalt forankrede Hjortnæs Vindmøllelaug vil opstille.

Den afleverede underskriftindsamlingen er sket på baggrund af forkerte oplysninger om afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster. Billedet af Børglum Kloster er tilmed taget i helikopter perspektiv fra et krat på en bakketop og koordinaterne på vindmøllerne er forkerte.

Det betyder, at visualisering er forkert og de mange, der har skrevet under har gjort det på forkert grundlag.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil gøre Hjørring Kommune opmærksom på det.

De nuværende vindmøller ved Hjortnæs afskrækker heller ikke i dag turister fra at besøge Børglum Kloster. Det ændrer de større vindmøller heller ikke på. I rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland” udarbejdet af det skotske konsulenthus Biggar Economics, mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning på landskabet. Endvidere er testmøllerne ved Østerild en turistmagnet, der besøges årligt af 30.000 turister og det var før det nye besøgscenter blev indviet.

Med en afstand på 2,7 km. fra Børglum Kloster til Hjortnæs møllerne og 3 km til vindmøllerne mellem Sønder Rubjerg og Vejby, vil det efter vores opfattelse være vanskeligt at vurdere, hvor høj en vindmølle egentlig er. Det vil sige at de nye og større vindmøller vil syne i landskabet som de nuværende.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at smag og behag er forskelligt – Vi ser smukke og majestætiske landvindmøller, når vi kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Når vi bevæger os i landskabet er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være veje, huse, landbrug, højspændings-master, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vindmøllerne ligger i et åbent landbrugslandskab med enkelte læhegn og mindre skovpartier uden for udpegede bevaringsværdige landskaber og vil bidrage med endnu mere klimavenlig og vedvarende energi, når de udskiftes med større vindmøller.

Ejerne på Børglum Kloster burde i stedet for sortsyn, fokusere på at blive en del af vindmøllefællesskabet og investere i vindmøllerne, så de i fortællingen om fortiden også kan fortælle turisterne om fremtiden og bæredygtig drift af Børglum Kloster, blandt andet ved hjælp af lokalt produceret vedvarende energi.

Billedet af Børglum Kloster og de forkert placerede vindmøller, kan ses på deres Facebook side, hvor man også kan se, at mange er uenige med slotsherrerne.

Arrangement: KLIMAPOLITIK FREM MOD 2050

Mød energiforsker Henrik Lund fra Aalborg Universitet

Onsdag den 6. februar kl. 19.00 i salen på Brønderslev Bibliotek, P N Jensens Pl. 5, 9700 Brønderslev.

Danmark har som mål at blive et lavemissionssamfund i 2050. Omstillingen til et lavemissionssamfund er en stor og kompleks opgave, som vil omfatte alle områder af vores dagligdag. Vendsyssel Energi- og Miljøforening har inviteret en energiforsker til at komme med et bud på, hvordan denne omstilling kan gennemføres.

Først var det regeringens og folketingets mål, at Danmark skulle være fri af fossile brændsler i 2050. Nu har formuleringerne ændret sig lidt i retning af, at vi skal være CO2-neutrale. Hvad ligger der i det? Og hvordan kan det i det hele taget lade sig gøre? Hvor mange vindmøller skal der til? Hvor mange biobrændsler kan vi tillade os at bruge? Hvordan får vi transportsektoren med?

Hvad skal vi gøre i Vendsyssel og hvordan hænger det sammen med EU og resten af verden? Kom og hør et bud fra energiforsker Henrik Lund fra Aalborg Universitet.

Mødet er støttet af SE Vækstpulje Nyfors.

Arrangement: Debataften om bæredygtig bosætning og byggeri på Brønderslev Bibliotek

Mød Karsten Frederiksen formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg og arkitekt SØREN RIIS DIETZ fra Bjerg Arkitektur.

Mødet afholdes onsdag, den 23. januar kl. 19.00 i salen på Brønderslev Bibliotek, P N Jensens Pl. 5, 9700 Brønderslev.

Når vi i 2050 skal være et CO2-neutralt samfund, skal vi tænke os godt om, når vi planlægger nye boligområder, bygger nyt og renoverer vores huse. En forventet levetid på 150 år er ikke utænkeligt, når der bygges nye huse i Vendsyssel.

En bygning udleder CO2 i hele sin levetid. Det sker, når byggematerialerne produceres, transporteres og monteres, når bygningen er i drift og beboerne bruger vand, varme og el, når bygningen vedligeholdes og renoveres, samt når bygningen efter endt brug rives ned.

På mødet vil Karsten Frederiksen fortælle om sit og byrådets syn på bæredygtig bosætning, og om der også er plads til eksperimenterende byggeri i kommunen, når der planlægges. Aktuelt har Brønderslev Byråd besluttet, at Planstrategi 2019 blandt andet skal indeholde temaerne: Bosætning og Bæredygtig Udvikling.

SØREN RIIS DIETZ vil komme med gode eksempler fra mange forskellige byggerier, blandt andet i Brønderslev. Han kommer ind på klimaudfordringen, og hvad klimapotentialet er ved at bygge og renovere bæredygtigt efter passivhus standarden.

Mødet er støttet af SE Vækstpulje Nyfors.

Stor forskel på at opvarme ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer fra 5.456 kr. til 25.659 kr. årligt.

Billigst i vores undersøgelse er Bindslev Fjernvarme, med en årlig udgift på 9.419 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Øland Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.499 kr., hvilket er dyrere end at opvarme huset med oliefyr.

Bindslev Fjernvarme har overtaget førstepladsen fra Hjørring Varmeforsyning, der nu indtager en tredje plads.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner som ligger i vores dækningsområde. Det er er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet og forskelle på produktionsomkostninger afhængigt af anlæg og brændsel.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har også beregnet, hvor meget udgiften ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr.

Mange fjernvarmekunder kan mærke væsentlige prisstigninger på varme efter grundbeløb til decentrale, gasfyrede kraftvarmeværker for at producere el bortfaldt ved udløbet af 2018. Tilskuddets forsvinden har længe været kendt. Derfor har mange selskaber også valgt andre løsninger.
Vendsyssel Energi- og Miljøforening følge prisudviklingen løbende.

Vi vil forsøge at følge prisudviklingen løbende.

Se ranglisterne her

Nu snurrer vindmøllerne ved Asaa

De 5 nye vindmøller ved Skovengen nordvest for Aså er nu endelig begyndt at producere grøn energi på fuld kraft.

De 5 vindmøller på tilsammen 16,5 MW er efter 10 måneders net-tilslutning nu begyndt at sende elektricitet ud på nettet til gavn for miljø og natur. I standby perioden har vindmøllerne brugt energi fra nettet, fordi møllerne skal dreje rundt for blandt andet lejer ikke skal blive beskadiget.

At møllerne først nu kan producere grøn elektricitet efter at have været nettisluttet i 10 måneder skyldes, at anlægsarbejdet af en planlagt 60/10 kV transformerstation blev forsinket, fordi 10 borgere påklagede landzonetilladelsen.

De 10 hardcore klager, hvor den nærmeste bor 1 km fra transformeren var også blandt de mange indsigelser mod projektet. ”Erfaringsmæssigt ser vi problemer med støj og lavfrekvent støj fra højspændingsstationer,” skriver de 10 i deres klage til Natur- og Fødevareklagenævnet den 28. december 2017 efter, at vindmøllerne er blevet opstillet.

De 5 nye vindmøller forventes årligt at kunne producere ca. 55.000 MWh grøn el til glæde for klima og miljø. Det svarer til elforbruget i ca. 16.000 husstande.

Den sydligste mølle er en andelsmølle, hvor 77 lokale interessenter tilsammen har investeret lidt over 22 millioner kr. i vedvarende energi til gavn for natur, miljø og økonomi.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet Brønderslev kommune at godkende projektet, fordi vi har fundet området særdeles velegnet til opstilling af vindmøller og fordi borgerne i Aså by ikke vil opleve nogen gener fra de nye vindmøller.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er kommet frem til samme konklusion, som Brønderslev Kommunes forvaltning, at den kystnære placering er planlægningsmæssigt begrundet med henvisning til de gode vilkår for elproduktion på grund af det vindåbne terræn. Nu har vindmøllerne endelig mulighed for at vise, at den antagelse også holder stik.

Vindmøllerne blev vedtaget med stort flertal af Brønderslev Byråd med stemmerne 19 for og 6 imod.

Fredag, den 9. november kl. 14 – 17 holdes der åbent hus for alle interesserede på værkstedet ”Store Bouet” Sæbyvej 81, 9340 Asaa. Ud over at se vindmøllerne på tæt hold, vil der også være repræsentanter fra Vestas tilstede.

Klik og læs her om lokalplan og miljørapport.

Dansk energipolitik, hallo hallo

Danmark har gennem årtier været et af de lande, der satte de højeste grønne ambitioner, men fremadrettet rækker Danmarks mål og ambitioner ikke længere til en førerposition – snarere til en plads midt i feltet. Det viser en ny analyse fra Danmarks grønne tænketank Concito.

Formålet med Concitos analyse ”Status for Danmark som grøn vindernation” er, at den skal få os til at løfte blikket fra den snævre nationale klima- og energidagsorden, og fokusere på den globale grønne omstilling, og de potentialer og udfordringer, det giver Danmark og vores grønne styrkepositioner nu og i fremtiden.

I analysen fremgår det:
– Danmark er det land, der har reduceret udledningen af drivhusgasser mest siden 1990
– Danmark har opnået den største relative energibesparelse af bruttoenergiforbruget siden 1995
– Danmark har siden 2005 indpasset mest vedvarende energi set i forhold til det samlede energiforbrug

Danmarks målsætning om netto-nul CO2e udledning, senest i 2050, medvirker til at Danmark er blandt de ambitiøse lande i EU. Lidt efter Sverige og på linje med Norge og Holland. Så godt så langt.

Analysen viser desværre også, at Danmarks reduktionstakt i perioden 2030-2050 skal være væsentligt højere end både den hidtidige indsats, og den indsats der nu ligger på bordet frem mod 2030 i form af folketingets energiaftale og regeringens udspil til klimaplan.

Netto-nul udledningsmålet betyder, at alle sektorer og hele værktøjskassen af virkemidler skal i spil de næste mange år.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har længe set tendensen til, at Danmarks grønne førertrøje er begyndt at falme med den nuværende regering ved roret, og det er rigtigt ærgerligt for klima, beskæftigelse og energieksport.
Vi ser det som spildte muligheder også i Vendsyssel, for fortsat øget eksport af grønne løsninger, når den globale omstilling for alvor accelererer, når landene for alvor skal leve op til FNs Paris-aftale.

Danmarks mål om en andel på 55% vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2030 er, efter Vendsyssel Energi- og Miljøforening, heller ikke særligt ambitiøst. Målsætningen placerer Danmark ifølge analysen, midt i midterfeltet i forhold til udbygningstakten i EU. Modsat de øvrige lande har Danmark endnu ikke sat sig mål, der rækker længere frem end 2030.

Det er ganske vist, at penge til energiforskning er med til at fremme den grønne eksport. Desværre har regeringen flyttet foden fra speederen til bremsen i årene 2016 og 2017.

Erfaringstal fra analysen viser, at for hver kr. der investeres i energiforskning, øger virksomhederne omsætningen med 2.5 kr., mens eksporten stiger med 1.7 kr.

CONCITOs anbefalinger

På baggrund af analysen anbefaler CONCITO efterfølgende 10 punkter:
1) Netto-nul indskrives i en klimalov, for derved at blive derved forpligtende og styrende for den samlede danske klimaindsats
2) Der udarbejdes carbonbudgetter for de danske udledninger frem mod 2050, så det er muligt løbende at sikre, at reduktionerne holdes på et omkostningseffektivt og ambitiøst spor
3) Eftersom de samlede danske reduktioner bør være netto-nul i 2050, bør energisektoren have et selvstændigt mål om nul udledninger senest i 2040
4) På energiområdet indføres kloge og ambitiøse mål på VE, Elektrisk energiteknologi
(EE) samt elektrificering for hhv. 2030, 2040 og 2050
5) Der udarbejdes en selvstændig EE-strategi for øget energieffektivisering i både boligmasse og industri
6) Der udarbejdes en selvstændig grøn transportstrategi med mål og indsatser.
7) Der udarbejdes en grøn varmestrategi, og der skal sikres de rette incitamenter til, at varmesektoren omstilles til varmepumper
8) Der udarbejdes en strategi for el-systemet, der inkluderer fremtidens produktion og forbrug både centralt og decentralt
9) Der udarbejdes en havvinds-/Nordsøstrategi samt landvindstrategi for markant øget indpasning af vind i energisystemet både i Danmark og i europæisk sammenhæng.
10) Der fokuseres på digitalisering og elektrificering på tværs af sektorer, samt fleksibilitetsmuligheder i systemet til imødegåelse af fluktuerende energistrømme i takt med den øgede indpasning af VE i energisystemet.

Læs hele CONCITOs analyse her “Status for Danmark som grøn vindernation” .

« Older Entries