Den ubehagelige sandhed

Endnu et år er gået, men 2020 blev ikke helt som vi forestillede os.

Historisk var det, da vi fik en ny klimalov, efter at det første borgerforslag “Klimalov Nu” blev vedtaget af Folketinget. Opgaven er, at vi de næste 10 år skal reducere den årlige udledning af drivhusgasser ligeså meget, som vi har reduceret den over de sidste 30 år.

Den billigste vej til den grønne omstilling er at passe på biodiversiteten og forbruge mindre energi samt bruge den teknologi, vi allerede kender. Det vil i praksis sige energibesparelser og massiv brug af sol og vind.

Regeringen har været klimanølende. Selvom Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, siger, at målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030 er »hugget i granit«, siger regeringen også, at danskerne skal skrue forbruget i vejret og vente på teknologiske udvikling.

Regeringen har endvidere distanceret sig fra en bred, forhøjet CO2-afgift, selv om ekspertisen siger, at det er den billigste og mest effektive vej til at ændre adfærden i grøn retning hos både forbrugere og producenter.

De mange klimaaftaler i 2020 har siden folketingsvalget kun anvist en tredjedel af de CO2-reduktioner, vi skal nå i 2030. Aftaler der trods alt betyder flere naturparker, mere biodiversitet, stop for Nordsøolien i 2050 og flere elbiler.

Lokalt har Vendsyssel Energi- og Miljøforening givet den grønne førertrøje til Jammerbugt Kommune. På vindmølleområdet har kommunen med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte ifølge de seneste tal fra Energistyrelsen tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct., af CO2 udledningen. Hjørring Kommune er med 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 af de vendsysselske kommuner.

Hjørring Kommune har gennem flere år gjort det besværligt at opstille vedvarende energi. Den håndtering betød blandt andet, at et godt vindmølleprojekt blev skudt i sænk godt hjulpet på vej af nogle højtråbende borgere og det bannerførende Børglum Kloster. Et lille flertal blandt lokalpolitikerne i Hjørring byråd sagde nej til at sende projektet i høring hos kommunens borgere, som ifølge spørgeundersøgelser er positive over for flere vindmøller i kommunen.

Covid-19 har begrænset vores liv og ændret hverdagen. Noget godt er der trods alt kommet ud af pandemien. Verdens økologiske fodaftryk er blevet lidt mindre. Regnskabsmæssigt forbrugte verdens befolkning alligevel alle naturressourcer den 22. august. I Danmark lever vi, som om vi har 4 jordkloder til rådighed. Var verden en virksomhed, var den gået fallit.

Det er også godt, at virussen fik stoppet minkbranchens uetiske dyremishandling af mink ved at holde de vilde dyr indespærret i små bure i store farme. Som ekstra bonus sparer klimaet og landbruget årligt 81.500 ton CO2 ækvivalent på nedlæggelsen af erhvervet.

Det er godt, at flere danskere køber økologisk, og at salget af økologiske fødevarer i detailhandlen i 2019 steg med 9 pct. og udgjorde 14,1 milliard kroner. Frugt og grønt stod for 46 pct af den samlede stigning.

Det er dog tankevækkende, at et landbrugsland som Danmark skal importere frugt og grønt til eget forbrug for over 2 mia. kr., fordi økologiske landmænd hellere vil producere mælkepulver til eksport.

I Energistyrelsens netop udkomne Energistatistik 2019 fremgår det, at andelen af vedvarende energi i Danmark er steget med 4,9 procentpoint – det er en god nyhed.

Vedvarende energi i Danmark dækker nu 35,3 pct. af det faktiske danske energiforbrug på 715 Petajoule (PJ).

Før vi får hænderne helt i vejret, er ca. 10,5 pct af de 35,3 pct vedvarende energi netto-importeret fra udlandet, primært som biomasse til varmeværkerne. Heldigvis kan vi glæde os over, at danske vindmøller bidrog med mere til Danmarks energiforbrug.

I Energistatistikken er vedvarende energi opført som vindkraft, træ, halm, biogas, bionedbrydeligt affald, vandkraft, geotermi, solenergi og varmepumper. Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener, at træ, halm, biogas og bionedbrydeligt affald retligt bør betegnes som fornybar energi snarere end vedvarende.

Endelig skal vi også lige huske på, at Vendsyssel Energi- og Miljøforening fyldte 30 år i 2020. I slipstrømmen af Brundtland-rapporten, der fokuserede på global bæredygtighed har vi arbejdet på at fremme vedvarende energi og energibesparelser. I et 30-årigt klimaperspektiv kan vi se den ubehagelige sandhed, at det går for langsomt, og CO2-indholdet i atmosfæren fortsat stiger.

Nu har vi taget hul på et nyt år med vaccine og genåbning af samfundet og kram, mens vi venter på den næste katastrofe på grund af vores levevis. Heldigvis bliver det forår igen med forhåbentligt flere vilde bier, insekter og blomsterenge. Intet er omsonst – alt har sin tid, som er nu!

Endeligt punktum for produktion af olie og gas i Nordsøen

Et stort politisk flertal blev den 3. december 2020 enige om, at Åben dør-proceduren skal nedlægges. Det betyder at 8. udbudsrunde aflyses, og at der ikke skal være flere udbudsrunder i fremtiden.

Samtidig bliver årets sidste dag i 2050 endegyldig slutdato for alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser til olie- og gasindvinding i Danmark, fremgår det af den politiske aftale.

Ifølge aftalen kan 2050-slutdatoen ikke rykkes, hverken frem eller tilbage. Det bliver tilføjet undergrundsloven ved et lovforslag snarest muligt.

Dog er der en undtagelse, fordi det lille eventuel dækker over tilladelser tildelt i 7. udbudsrunde, som giver selskaberne en berettiget forlængelse til efter 2050, såfremt der findes olie og gas i deres tildelte efterforskningsområde. Dette harmonerer ikke med en 2050-slutdato for alle tilladelser. Derfor fremgår det af aftalen, at der skal forhandles ændringer af deres tilladelser.

Det fremgår af de givne tilladelser i 7. udbudsrunde, at de er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder eventuelle fremtidige ændringer i lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Derfor forventer Vendsyssel Energi- og Miljøforening heller ikke store dramatiske forhandlinger med økonomiske kompensation til selskaberne til følge, når først Undergrundsloven er ændret.

Aftalen giver også de nuværende selskaber mulighed for i minirunder at søge nye efterforsknings- og produktionstilladelser frem mod 2050-slutdatoen.

I fremtiden kan det 23.380 km² store olie og gasområdet i Nordsøen bruges til opstilling af havvindmøller, eventuelt i et energimiks med bølgeenergi, som kan producere bæredygtig grøn strøm til eksempelvis Power-to-X, som kan bidrage til at sætte endnu mere skub i udviklingen af grønne brændsler og bidrage til udfasning af de sorte brændsler, vi i dag pumper op i Nordsøen.

I aftalen fremgår det, at Nordsøen rummer mulighed for at lagre CO2 affald i de tidligere olie- og gasreservoirer. På den måde understøttes Klimalovens reduktionsmål på 70 pct. i 2030 og målet om klimaneutralitet i 2050. Derfor afsættes der 100 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til støtte af udviklings- og demonstrationsprojekter for CO2-lagring i Nordsøen.

Ifølge GEUS er der et stort potentiale for lagring af CO2. Beregninger har vist, at undergrunden i og under Danmark formentlig kan indeholde op til 22 mia. ton CO2. Det svarer til mellem 500 og 1000 års samlet dansk udledning på nuværende niveau. Ligger reservoiret i en dybde på mere end 800 meter, vil CO2 gassen på grund af tryk og temperatur forhold, overgå til en anden tilstand, som fylder 300 gange mindre.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening er vi ikke vilde med affaldslagring og vi kan frygte, at CO2 gassen siver langsomt op igen. Derfor er det vigtigt med et godt overvågnings program samt udvælge reservoirer, som er omkranset af lersten med meget få og/eller små porerum med dårlig forbindelse mellem hinanden.

Samtidig rummer CO2-lagrings projekter potentiale for at understøtte beskæftigelse på Esbjerg Havn inden for samme faggrupper, som olie- og gassektoren. Esbjerg har historisk udviklet sig fra fiskeri til olie- og gasproduktion og videre til udskibningshavn og servicecenter for store offshore vindmøller.

Bag aftalen står socialdemokratiet (Regeringen), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det var de samme aftalepartier der stemte for afholdelse af 8. udbudsrunde i 2018. Nu er partierne bag aftalen kommet til fornuft og i overensstemmelse med Alternativet og Enhedslisten, som valgte at stemme imod 8 udbudsrunde. Derfor er de heller ikke med i aftalen.

Med aftale bliver Danmark den hidtil største producent, der sætter slutdato for olie- og gas produktion, og samtidig aflyser alle fremtidige udbudsrunder. Beslutningen giver en oplagt mulighed for at gå i dialog med andre lande for at udarbejde planer for udfasningen af fossil produktion.

Senest har FN’s Miljøprogram, UNEP, i rapporten The Production Gap 2020, konstateret i en fremskrivning, at det går den forkerte vej i verden med reduktion af kul, olie og gas produktionen, som i gennemsnit har haft en stigning på 2 pct. om året. Fortsætter denne stigning vil det betyde en fordobling af mængden af fossile brændsler i 2030.

Skal verdens lande leve op til Parisaftalens 1,5 graders målsætning skal der ske en reduktion på 6 pct. om året de næste 10 år.

Beslutningen om at stoppe oliejagten er ”en stor dag” for Vendsyssel Energi- og Miljøforening og en sejr for hele klimabevægelsen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har siden planerne om udvinding af skiffergas med kemi og trykspuling dybt nede i undergrunden tæt ved Dybvad i 2012, været modstander af Åben dør-proceduren.

Det var Nyrup regeringen, som indførte Åben dør-proceduren og det var miljø- og energiminister, Svend Auken, der den 15. september 1997 tildelte de første 5 tilladelser, da døren første gang blev åbnet. Nu 23 år efter er døren heldigvis blevet lukket for altid, og om 30 år er jagten efter olie og gas i Nordsøen også slut.

Nedtælling til burger med regnskov

Nogen på Facebook mener, at Brønderslev by mangler en McDonald restaurant. Det samme mener Brønderslev Kommunes borgmester Mikael Klitgaard. Længere er den faktisk ikke!

McDonald har været i Brønderslev før. Fra 1999 til 2002 lå de ved hovedvejen lige uden for Brønderslev by. Så kom motorvejen og restauranten lukkede på grund af manglende bilisme. Nu åbner de snart ved motorvejen i nyt erhvervsområde tæt ved Øster Brønderslev.

En god oksekødsbøf mellem hvidt brød, går lige i blodet – ”junkfood” kaldes det.  Når du er mæt, har du ryddet et stykke regnskov og din betaling er havnet i lommen på McDonald’s ejer i Danmark. Den britiske ejer bor tilmed i skattely.

Men alt det ved borgmesteren selvfølgelig. Men vidste du, at oksekød er dårligt for klimaet på grund af de drøvtyggende kvægs mange metan prutter, og at verden i dag bruger langt mere land til at dyrke mad til landbrugsdyr end til mennesker, og at produktionen af dyrefoder lægger et enormt pres på klimaet, verdens skove og naturområder?

Ifølge Greenpeace er landbrug, og særligt kød- og mælkeproduktion, skyld i 80 pct. af al skovrydning verden over. Det betyder, at landbrugsindustrien har lige så stort et medansvar for klimakrisen, som den fossile brændstofindustri.

Den første af tre film fra Greenpeace ”Countdown to Destruction”, sætter fokus på forbindelsen mellem vores mad, klimakrisen og ødelæggelsen af skove og andre økosystemer i verden.

Nu har McDonald´s fået sin 18 meter høje reklamesøjle, det første spadestik er på vej og borgmesteren er en glad mand.

Alle erhvervsområder ved indfaldsvejene rundt om Brønderslev by er tilsluttet naturgasnettet, selvom fjernvarme er en nærliggende mulighed. Planlægning har vanskelige vilkår, når erhvervsområder udvikles efter erhvervslivets ønsker.

Når McDonald´s restauranten åbner og burgerglade borgere og bilister strømmer til for at forgylde McDonald´s, bliver lokalerne opvarmet af naturgas indeholdende 90 pct. fossilt naturgasvarme og 10 pct. fornybar biogas leveret af gylle fra kvæg og grise.

Byrådet i Brønderslev Kommune burde vide, da de vedtog lokalplanen, at gasfyret lever på lånt tid og ikke længere er et ”hot” valg. Senest har regering og partierne bag klimaaftalen også indgået en aftale om udfasning af gasfyr med fjernvarme og varmepumper til flere milliarder kroner.

Heldigvis giver lokalplanen også mulighed for rettidig omhu, hvis ellers borgmesteren og byrådet giver thumbs up. Lokalplanen er heldigvis fremtidssikret og giver McDonald´s mulighed for at vælge en eldreven varmepumpe, som klimavenlig varmekilde og det vælger de selvfølgelig, hvis de ellers har en lille smule fokus på bæredygtighed.

Når vi ser på McDonald´s menu er økologien fraværende, oksekødet og bacon importeres fra Norditalien. Fisken er fra Bornholm og kyllingen er delvis dansk – men der er også mulighed for at nyde en vegabøf i lyset af reklamepylonen.

Er borgmesteren heldig, så er indkomstskat også en del af menuen hos McDonald´s. Det sker hvis franchiseejeren bor i kommunen og ungarbejderne er så glade for at arbejde hos McDonald´s, at deres frikort overskrides.

Den grønne førertrøje

11 nordjyske borgmestre og region Nordjylland har givet hinanden et ambitiøs håndslag på en vision, der betyder, at Nordjylland kan være fossilfrit i 2040. Det er 10 år før hele Danmarks målsætning i 2050 – kunne det ved første øjekast se ud til.

Borgmesterhåndslagene er givet i forbindelse med, at der arbejdes med en fælles strategisk energiplan i Nordjylland (SEP NORD), som kan bane vejen til et Nordjylland, der er selvforsynende med vedvarende energi og uafhængig af fossile brændstoffer i 2040.

At borgmester-visionen ser ud til at være mere ambitiøs end de nationale mål, skyldes, at de danske målsætninger omfatter alle sektorer, mens SEP NORD kun omfatter energi- og transportsektoren og eksempelvis ikke landbruget.

Analyse- og scenariearbejdet i den første af de 3 faser af visionen viser, at Nordjylland kan være selvforsynende med vedvarende energi og investeringerne kan skabe over 50.000 jobs.

Nu har politikerne i byrådene i Nordjylland givet tilsagn til fase 2, som handler om at omsætte den fælles vision til ord og målsætninger og de handlinger, som i den 3 og sidste fase, der igangsættes fra 2021 og skal implementere den strategiske energiplan i de kommunale planer.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har kigget nærmere på, hvordan ord og handlinger følges ad i 4 kommuner, der ligger i vores område.

Her står det hurtigt klart i tal fra Energistyrelsens Energi- og CO2-regnskab, at Jammerbugt Kommune har den Grønne Førertrøje på. På vindmølleområdet har de med 10.798 kWh pr. indbygger opstillet mere vindenergi pr. indbygger end kommunerne i Brønderslev (5.274 kWh), Hjørring (3.839 kWh) og Frederikshavn (1.570 kWh) tilsammen.

De 4 kommuner i Vendsyssel udledte i 2018 tilsammen 2,1 millioner tons CO2. Siden 2010 er der sket et fald på 30,5 pct. Landbruget er klart den største udleder med 59,5 pct, af CO2 udledningen, eller 1,2 millioner ton CO2. Derefter følger transportområdet som udleder 22,4 pct. af de 2,1 millioner tons.

Hjørring Kommune er med 799.296 tons CO2, eller 12,7 tons pr. indbygger, den største udleder af CO2 blandt de fire kommuner. Frederikshavn er med 7,45 tons den kommune blandt de fire, med den laveste CO2 udledning pr. indbygger.

I kommunerne i Vendsyssel er andelen af vedvarende energi af det samlede energiforbrug i 2018 højst i Jammerbugt Kommune med 48 pct. Derefter følger Brønderslev Kommune med 32 pct., Hjørring Kommune med 26 pct. og sidst Frederikshavn Kommune med 12 pct.

Det skal dog bemærkes, at borgerne i Jammerbugt Kommune med 2,2 hektar til rådighed pr. indbygger har mest plads at boltre sig på og borgerne i Frederikshavn med lidt over 1 ha. til rådighed pr. indbygger bor tættest.

Generelt har Kommunerne mange gode hensigter og ambitiøse målsætninger beskrevet i deres planlægning. Følger man byrådspolitikkernes arbejde med planlægning for vindmøller, solceller og biogas, så kniber det med at opfylde de gode kommunale målsætninger.

Frederikshavn Kommune har et ønske om at være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030. Frederikshavn kommune har en handlingsplan for Vedvarende Energi 2030 fra 2014.

I Hjørring kommunes strategiske energiplan sættes der mål og rammer for omstilling af energisystemer frem mod 2025. Målet er, at 75 % af det samlede energiforbrug i 2025 skal komme fra vedvarende energikilder. Det skal ske ved energibesparelser hos virksomheder og borgere, grøn fjernvarme, biogas, vindmøller og solenergi.

Senest har Hjørring Kommune vedtaget en politik, hvor der kun hver fjerde år kan ansøges om opstilling af energianlæg. En politik der vil besværliggøre opstilling af vedvarende energi fremover.

Endvidere har politikerne senest nedstemt et lokalt forankret vindmølleprojekt, selvom kommunen har lokalforankring som krav ved nye projekter. Derudover er der sendt en utilstrækkelig energiplan i høring til erstatning for en tidligere plan fra 2013.

Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune er venstre ledet kommuner og har i dag hverken energi- eller klimaplaner. Alligevel er deres udbygning med vedvarende energi og opstilling af vindmøller, lykkedes bedre end de socialdemokratiske kommuner i Hjørring og Frederikshavn.

Det er en nærliggende tanke, at venstre ledet kommuner er mere venligstillet over for energianlæg, som opstilles på landbrugsjord, hvor der historisk er en vist form for erhvervsmæssigt interesse fællesskab mellem lodsejere og byrådsflertallet.

At opstille vindmøller, biogasanlæg og solcelleparker i det åbne land vil altid betyde større eller mindre gener for de nærmeste naboer. Per automatik vil det også betyde heftige protester fra naboer, som oftest er velstillede byboer, der er flyttet ind i renoverede nedlagte landbrugsbygninger med en romantisk opfattelse om ”Morten Kock idyl” uden støj, evig højsommer, gyldne marker og grønne enge, uden tanke om at de i virkeligheden er flyttet ud i et industriområde.

Der er ingen af de fire kommuner i Vendsyssel, som har klimaplaner for alle sektor områderne, som flugter med Paris aftalen eller de nationale danske mål.

Derfor har Kommunekontaktrådet KKR – Nordjylland, som er en lokal organisering under Kommunernes Landsforening anbefalet, at kommunerne takker ja til Realdania og Den Grønne tænketank Concito´s tilbud om klimaprojektet ”DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark.”

Med DK2020 tilbydes alle kommuner et forløb, der skaber grundlaget for, at alle kommuner måler og planlægger klimaindsatser efter samme metode, og som gør det muligt for den enkelte kommune at synliggøre en reduktionssti frem mod netto-nul udledning i 2050, som Paris-aftalen har som mål.

Frederikshavn Kommune og Jammerbugt Kommune er blandt de første 20 kommuner, der i 2019 tilsluttede sig DK 2020. De er ved at lægge sidste hånd på deres klimaplaner, der skal få dem til at leve op til Paris-aftalen. Efterfølgende har Hjørring kommune og Brønderslev Kommune ansøgt om deltagelse.

Danmark har fået et klimaborgerting

Seneste opdatering 09. december 2020

Borgertinget består af 99 danske borgere. Blandt dem 11 borgere fra Nordjylland. Borgertinget skal over de næste to år debattere borgernære dilemmaer og løsninger, der er forbundet med klimaudfordringerne.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at et klimaborgerting kan blive en vigtig brik i den grønne omstilling, blandt andet fordi borgertinget kan medvirke til at skabe folkelig legitimitet og social afvejning for nye nødvendige klima beslutninger, der ellers ville være politisk risikable og i værste konsekvens kunne bringe os ud i en situation med gule veste i gaderne, som vi så i Frankrig.

Kriterier for succes for borgertinget er, at forslagene efterfølgende vinder gehør hos politikkerne. Faren ligger eksempelvis gemt i, at klimaminister Dan Jørgensen ikke er forpligtet sig til at bruge klimatingets anbefalinger – så falder det hele til jorden, som et stort flop.

Spændende og interessant bliver det at følge med i borgertingets arbejde. Der er mulighed for at læse med på de klimadilemmaer, som borgertinget har diskuteret og andet relevant materiale, når der på et tidspunkt kommer gang i det vigtige arbejde her.

At vi mødes og debatterer med hinanden har altid været et vigtigt element i den demokratiske proces. I de seneste årtier har et nyt begreb deliberation vundet indpas, som en måde at udvikle demokratiet på.

De 99 medlemmer af borgertinget vælges ud fra kriterier som alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst. Det bliver Danmarks Statistik, der foretager udvælgelsen, som skal sikre tilnærmelsesvis repræsentativitet mellem borgertingets medlemmer og befolkningen som helhed.

Borgertinget får til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne.

Forud for diskussionerne indkaldes udvalgte eksperter, som skal forsøge at klæde medlemmerne fagligt på, så diskussionerne kan foregå på et oplyst grundlag. Efterfølgende skal borgertinget fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

På grund af COVID-19 situationen er borgertingets første 3 fysiske samlinger blevet aflyst. I stedet bliver det et virtuelt forsamlingshus, når Klimaborgertingets 99 repræsentativt udvalgte medlemmer sammen med eksperter og moderatorer for første gang mødes lørdag d. 24. oktober og søndag d. 25. oktober

første samling diskuterede medlemmerne af Borgertinget blandt andet, hvordan man sikrer lokal opbakning til at udbygge vedvarende energiprojekter i landskabet, hvordan reduktioner i landbruget og omlægning af transporten skal ske, samt hvordan man kan indrette en afgift på drivhusgasser bedst og mest social retfærdigt.

Blandt de mange oplægsholdere var blandt andet:

Kenneth Karlsson, senior projektleder ved IVL Svenska Miljöinstitut og direktør hos Energy Modelling Lab med et interessant overblik over klima budget, udfordringen og mulighederne for handling.

Henrik Lund, professor ved Aalborg Universitet med oplæg om Ingeniørforeningens klimasvar.

Jørgen E. Olesen, professor ved Aarhus Universitet med oplæg om hvordan de store udfordringer i landbruget kan håndteres.

Kathrine Richardson, professor ved Københavns Universitet med oplæg om udfordringen ved klimaomstillingen og de nødvendige samfundsændringer

Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet og fhv. formand for Klimarådet med oplæg om klimaafgifter, hvordan de virker i praksis, og hvad udfordringerne kan være.

De øvrig oplæg fra den første samling kan ses her, og fra den første aften samling her.

Efter et komprimeret program skulle medlemmerne stemme om, hvilke problemstillinger de ønsker at arbejde videre med fremover i borgertinget.

12. november 2020 blev der holdt et virtuelt møde mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, udvalget og 10 repræsentanter for Borgertinget. På mødet fremlagde facilitator Lars Klüver fra Teknologirådet, de foreløbige klima-udmeldinger fra Borgertingets foreløbige afstemninger.

Det 9 siders dokument med resultater af de første, retningsgivende afstemninger viser at de 3 mest populære elementer i grøn skattereform er en høj klimaafgift mellem 1.000-1.500 kroner pr. ton CO2. Afgift på produkter med højt energiforbrug og Roadpricing.

Indtægterne fra afgifterne bør gå til grønne investeringer, modvirke social slagside og lavere moms på grønne produkter.

5/6 af Borgertinget deler sig næsten ligeligt mellem at vi næsten kan leve som vi plejer ved at begrænse nogen former for forbrug som transport, vise fødevarer og produkter. Den anden lidt mindre halvdel pegede på et markant skift i kultur og livsstil, f.eks. ved at nedsætte vareforbruget, i ton varer/år, transport-km/år og import/eksport drastisk.

Samtidig viste afstemningerne, at Borgertinget ønsker, at der gøres noget ved det store hjemlige biomasseforbrug både til varme og husdyr, så vi fremover kun bruger egen dyrket biomasse til foder til husdyr og afbrænding til varmeproduktion erstattes af eldrevne varmepumper baseret på vedvarende energi.

I forbindelse med klimavenlig arealanvendelse pegede de fleste på at lavbundsjordene bør tages ud og omlægges til natur. Efterfuldt af ønsket om at plante mere skov – både urørt naturskov og produktionsskov.

Endelig mener hovedparten af Borgertinget at vi både skal bruge kendte teknologier nu og have et ”udviklingsspor”, hvor vi investerer i at komme videre med nye lovende teknologier.  

De øvrige samlinger vil ligge spredt ud over resten af året, og vil også blive afholdt digitalt. I første halvdel af 2021 skal Borgertinget efter planen fremlægge sine konklusioner og anbefalinger for klima-, energi- og forsyningsministeren samt Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

Forud for Borgertingets samlinger er der blevet udarbejdet informationsmateriale med baggrundsinformation om klimaforandringer, overblik over Danmarks drivhusgasudledninger samt en introduktion til konkrete udfordringer forbundet med den grønne omstilling.

I Danmark har vi enkelte erfaringer med det deliberative område, som borgerting er en del af (folkehøring med rådslagning og grundig overvejelse).

Fonden Teknologirådet afprøvede det deliberative format på teknologiområdet tilbage i 1980’erne med blandt andet konsensuskonferencer.

I Odense, med kommunens velfærdspolitik som emne, har man gjort sig de første egne erfaringer med borgerråd, som det blev kaldt.

I København blev der efter en lodtrækning blandt 10.000 københavnere valgt 36 københavnere repræsentativt, til at deltage i byens første borgersamling.

Formålet var at nå frem til borgernes anbefaling til, hvordan man skaber en indre by med mindre biltrafik og bedre hverdagsliv. Det resulterede i, at københavnerne over seks samlinger blev enige om blandt andet en bilreduktion på op til 75 pct. og en reduktion af parkeringspladser på op til 80-90 pct. for at opnå mere grønne og levende byrum.

Vindmøller er en del af vores kulturarv

I Danmark har udnyttelsen af vinden og vindmøller været kendt siden midten af 1200-tallet. Dengang brugte man en lille mølletype, der hed stubmøllen. Den blev i 1800-tallet udkonkurreret af den hollandske mølle, hvor vingerne sad på en møllehat, der kunne krøje, når vinden ændrede retning.

Den hollandske vindmølle ved Børglum Kloster har en god vindplacering på en bakketop. At komme dertil med korn og vogn var hårdt arbejde for mand og hest.

I dag er hestene på Børglum Kloster udskiftet med traktorer og mejetærskere, maskiner der er blevet større og større for hvert årti. Kornet bliver kørt langt væk på asfalterede veje og malet af kværne med kraftige elmotorer. Behovet for elektricitet i samfundet er blevet større og større, som årene er gået. Den samme udvikling har den danske vindmølle været igennem. I stedet for at male korn til mel, producerer vindmøllerne i dag elektricitet.

Det danske kulturarvsbegreb opstod for alvor op i 1980-erne og blev en del af kommunernes arbejde. Danskerne skulle for alvor passe på den fælles kulturarv, samtidigt med at moderne mennesker kunne leve og udvikle samfundet til alles bedste.

Det privatejede Børglum Kloster er fredet efter bygningsfredningsloven, og derudover har klosteret siden 1958 været omfattet af en naturfredning, der dækker et cirkelformet areal med radius 500 meter – dog meget behændigt med en afskåren østside, der giver ret til at opføre moderne landbrugsbygninger, befæstninger og halmfyringsanlæg til centralopvarmning af klosterets bygninger.

Udover et moderne landbrug driver ejerne af Børglum Kloster også en blomstrende turistvirksomhed. Siden fredningen har myndighederne givet flere dispensationer til inddragelse af arealer til parkeringspladser, opsætning af store lysprojektører til belysning af bygningerne samt tilbygning og ombygning af bevaringsværdige bygninger med moderne materialer til udstillingsområde og café. Fredningen giver også mulighed for store reklamer opsat for kulturelle aktiviteter.

Derudover påberåber familien Rotbøll og deres lokale støtter, at beskyttelse af kulturarven også skal gælde et vindmølleprojekt i en afstand af 2,7 km fra fredningen. De har selv ønsket at modernisere driften af Børglum Kloster med store maskiner og bygninger af beton i stedet for teglsten. Nu kæmper de med alle midler mod Hjortnæs Møllelaugs samme ret til samfundsudvikling – at udskifte 8 ældre vindmøller med 8 nye moderne vindmøller.

Med udsyn fra Børglum Kloster kan der ses et landskab, der igennem tiden har udvikler sig sammen med klosteret og markedskræfter, teknologi og politiske tiltag, som de vigtigste drivkræfter. I dette politisk udpegede bevaringsværdige landskab møder vi i dag en husstandsvindmølle, en række højspændingsmaster, en transformerstation og store landbrugsbygninger.

Konklusionen må være, at de nye vindmøller ved Hjortnæs ikke er i konflikt med kulturarven, det bevaringsværdige landskab og den tinglyste fredning af Børglum Kloster. Det sidste har Miljøminister Lea Wermelin i et skriftlig svar også slået fast. Derudover vil Børglum Kloster ikke opleve støj- og skyggegener, fordi vindmøllerne ligger for langt væk.

Vindmøller ved Hjortnæs – på et oplyst grundlag

Sidste sommer besluttede politikere i Hjørring kommune, at planlægningen for udskiftning af otte ældre vindmøller med nye større og langt mere effektive vindmøller ved Hjortnæs kunne forsætte.

Debatten i byrådet var dengang intens og flere byrådsmedlemmer lod tvivlen komme projektet til gode, fordi de først ønskede at tage stilling på et oplyst grundlag, når der foreligger en miljøvurdering af projektet.

Nu foreligger den længe ventede miljøkonsekvensrapport (VVM), som projektudviklerne har udarbejdet efter gældende lov og efter anvisning fra Hjørring Kommune, om hvad der skulle undersøges og hvor omfattende og detaljerede oplysninger skulle være.

At møllemodstanderne angriber miljøkonsekvensrapporten for at være en gang ”sjusket bestillingsarbejde” er ikke overraskende. Skulle det være tilfældet skal ansvaret placeres hos Hjørring kommunes egne embedsmænd.

Rapporten konkluderer, at konsekvenserne ved at udskifte de otte gamle vindmøller med otte nye vindmøller har både negative, som positive miljøkonsekvenser. I den forbindelse skal vi huske, at der i dag allerede står en vindmøllepark, der allerede påvirker landskab, naboer og natur. Samstemmende har de fleste indlæg i debatten også sagt, at de nuværende vindmøller ikke er generende.

Vindmøllerne ved Hjortnæs er placeret 2,7 km fra Børglum Kloster og opstillet cirka 1,4 km nordvest for Stenum, godt 2,1 km øst for Vrensted og ca. 2,2 km syd for byen Børglum.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst et utal af VVM-rapporter. Denne rapports gener for naboerne ligger væsentlig under, hvad vi har set ved mange andre projekter.

Desuden opfylder Hjortnæs Møllelaugs ansøgning, Hjørring kommunes retningslinjer og principper for planlægning af vindmølleparker. Her fremgår det at udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller og lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Desuden bliver der i forbindelse med udskiftningsprojektet oprettet en fond, der tilfører 400.000 kr. årligt til lokalsamfundet. Et tiltag, som byrådsmedlemmerne helt sikkert påskønner.

Det fremgår blandt andet følgende af miljøkonsekvensrapporten:

Vindmølleplaceringen ved Hjortnæs har bedre vindforhold end ved en mere østlig placering i Hjørring Kommune. Det flade landskab og vindmøllernes størrelse medvirker til en større el-produktion til gavn for klima, økonomi og en grønnere kommune.

Forøgelsen af det nuværende støjniveau vil være begrænset og for de fleste beboelser vil der fortsat være en god marken til det lovpligtige krav. Ved lavfrekvent støj er margen 4-6 dB(A). Muligheden for at sætte endnu større vindmøller op, kunne sagtens anvendes.

De nærmeste byer, Stenum, Børglum og Vrensted og beboelser syd for møllerne vil ikke opleve skyggekast. Det samme gælder alle beboelser i en afstand af 1 km, fordi de ny vindmøller får installeret skyggestop.

Ingen af områdets kirker vil blive påvirket i væsentlig grad. Aalborg Stift og Den Kongelige Bygningsinspektør har skriftligt meddelt, at de højere vindmøller vil påvirke indsigten og udsynet, men ikke i et niveau, som gør at stiftet vil modarbejde opstillingen.

Dog afvejer Den kongelige Bygningsinspektør i en supplerende udtalelse klima og kulturarv op mod hinanden og helt naturlig vejer kulturarv mere i vægtskålen hos bygningsinspektøren end klima. Bygningsinspektøren og en bror til Børglum Klosters ejer er eksterne konsulenter for Aalborg Stift. Her er tanken nærliggende, “den ene tjeneste er den anden værd.”

Bygningsinspektøren ender med at opfordre Hjørring Kommune til at finde et andet sted til de nye vindmøller. Det gør han uden at forholde sig til, at der allerede står vindmøller i forvejen. Da hans baggrund er restaureringsarkitekt, er hans arbejdsområde og faglige kompetence primært arkitektonisk og æstetisk vurdering af fredede ejendomme og landets kirker, skal hans landskabelige vurdering tages med ”et stort gran salt.”

Miljøkonsekvensrapportens samlede vurdering er, at vindmøllerne ikke er i konflikt med en tinglyst fredning og et udpeget værdifuldt kulturmiljø omkring klostret. Visualiseringerne, synlighedsanalyserne, støj- og skyggeberegningerne giver således ikke anledning til at tro, at større vindmøller ved Hjortnæs vil ødelægge oplevelsen og påvirke attraktiviteten af Børglum Kloster.

Endvidere fremgår det af rapporten, at der er tale om et landskab, der kan “bære” den ønskede størrelse vindmølle.

I byerne Vrensted, Stenum og Børglum vil bevoksning og bygninger i mange tilfælde skærme for vindmøllerne, så kun ganske få indbyggere vil opleve en væsentlig visuel påvirkning, en påvirkning de måske allerede har i dag. Visualiseringerne underbygger dette.

Alle naboer inden for 1 km får ret til at sælge sin bolig til projektet. De nuværende naboer har stort set alle købt deres hus i den 20-årige periode, hvor der har været vindmøller og haft gavn af, at huspriserne eventuelt påvirkes af vindmøller. At de blev nabo til vindmøller, påvirkede ikke deres valg af bolig.

De nye vindmøller vurderes ikke at få betydende negative effekter for områdets yngle- og rastefugle, blandt andet fordi de allerede har tilpasset sig til tilstedeværelsen af vindmøller i området. I de tyve år med vindmøller ved Hjortnæs er der indrapporteret kaldende engsnarre tre gange. Når den lokale biolog kan høre kaldelydende, så kan engsnarren sikkert også.

Det samme forventes at være gældende for områdets flagermus, der dog kan være mere udsat for kollision, når de er på insektjagt i området på grund af vingespidsens større rotationshastighed, fordi mange insekter bruger vindmølletårnene til ophold.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er enig med miljøkonsekvensrapportens konklusion, at vindmøllerne ikke vil få yderlige konsekvenser for naboer, landskab og natur, der i sig selv gør, at vindmølleparken ikke bør opstilles, når der samtidig er store miljø- og klimamæssige fordele.

Derfor er vi heller ikke enig med byrådsmedlem i Brønderslev Kommune Peter H.S. Kristensen, der i et læserbrev i Nordjyske skriver, at man ikke skal sætte ”ræven til at vogte høns” med henvisning til miljøkonsekvensrapporten, som han mener ikke er sober og objektiv, hvilket krænker hans demokratiske sindelag, fordi han mener at man ikke kan være ansøger og samtidig sandhedsvidne. At det er lovgivningen der foreskriver miljøkonsekvensrapporten udarbejdelse og indhold tager byrådsmedlemmet ikke notits af.

Forud for behandlingen i byrådet sidste år var der afholdt en foroffentlig-høring og et borgermøde. Kommunen modtog 118 positive høringssvar og 111 var imod. 300 engagerede borgere deltog i borgermødet, også her var der et lille flertal der var positive stemt, målt efter klapsalverne.

Før vindmølleprojektet kan gennemføres, skal Hjørring Kommune udarbejde en lokalplan, et tillæg til kommuneplanen og en miljøvurdering af planerne. Derefter skal forslaget i høring før byrådets endelige behandling – nu på et veloplyst beslutningsgrundlag – så samfundsudviklingen kan fortsætte på en bæredygtig måde med en afbalanceret respekt for menneskers livsvilkår og landbrugsområdets dyre- og planteliv.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af landinspektørfirmaet LE34 på vegne af Hjortnæs møllelaug med faglig assistance fra biolog Jan Drachmann og EMD International A/S. Rapporten med visualisering, skygge- og støjberegning og naturbilag kan læses på møllelaugets hjemmeside.

Historisk – første borgerforslag vedtaget

Torsdag den 14. maj skete der en historisk begivenhed, da Folketinget med stort flertal vedtog borgerforslaget Klimalov Nu, som 11 miljø- og udviklingsorganisationer tog initiativ til i januar 2019, og som på rekordtid passerede langt mere end de 50.000 danskeres underskrifter, som er nødvendig for at bringe et borgerforslag op i Folketinget.

Danskerne fik for 2 år siden mulighed for at sætte forslag på den politiske dagsorden i Folketinget. 9 borgerforslag er siden blevet behandlet i Folketinget. Borgerforslaget ”Klimalov nu” er det første og eneste forslag der er blevet vedtaget.

Vedtagelse af borgerforslaget skete den samme dag, som Folketinget førstebehandlede den nye klimalov efter en længere tids udsættelse.
Formålet med klimaloven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og sikre, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 samt at Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader opfyldes.

Selv om Dansk Folkeparti er med i aftalen om klimaloven tordnede Morten Messerschmidt, som en anden ”tosse,” fra Folketingets talerstol for at ændre den juridisk bindende 70 pct målsætning til 60 pct. DFs begrundelsen for at sænke CO2-reduktionsmålet er Coronakrisens påvirkning af dansk økonomi.
Det bliver spændende at følge om Dansk Folkeparti bliver afklaret om de vil stemme for den klimalov, som partiet selv var med til at forhandle på plads i aftale om klimalov fra 6. december 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen oplyste at forhandlingerne om klimahandlingsplanen vil blive genoptaget snarligt. Endvidere bekræftede han, at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt og henviste til de guidende principper og gentog det Socialdemokratiske mantra, at det ikke må koste noget på vækst og beskæftigelse området. Han oplyste, at der på grund af den økonomiske krise ikke vil komme afgifter på flyrejser på den korte bane.

Nu kommer den svære politiske opgave i praksis, at få omsat loven til klima-handling.

Heldigvis foreligger, der allerede et massivt inspirationskatalog til politikerne i form af Klimarådets rapporter, rapporterne fra erhvervslivets 13 klimapartnerskaber, ”Grøn og retfærdig genstart” fra 17 hjemlige miljøorganisationer og det dugfriske udspil ”IDAs Klimasvar” – Danmarks første samlede plan for, hvordan transport og energiområdet kan opfylde regeringens målsætning.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening, håber det vil lykkes at komme i mål med at redesigne energi-, transport- og fødevareområdet, men vi er ikke så optimistisk som tidligere. Der bliver helt sikkert nødvendigt med ekstra borgerpres.

Vindmøller afskrækker ikke turister

Hvis ikke lige en aggressiv Corona virus var blevet importeret til Danmark af rejselystne danskere, ville væksten for turismen i Danmark havde fortsat, som de tidligere 10 år, uanset om 8 vindmøller flere kilometer fra Børglum Kloster blev udskiftet til nogle større – det kaldes udvikling.

Antallet af overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne slog rekord i 2019 og nåede op på 35,2 mio. – en stigning på 3 pct. sammenlignet med det hidtidige rekordår 2018.
Der er ikke mange undersøgelser af, om vindmøller har en positiv eller negativ indvirkning på turismen.
Dog findes rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland”. Rapporten er udarbejdet af det skotske konsulenthus Biggar Economics. Rapportens konklusioner er, at vindmøller ikke afskrækker turister – tværtimod mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning af landskabet.

Der er ifølge en dansk rejseside også høstet uvurderlig gratis omtale af Danmark i amerikanske medier, som med respekt beskriver vores afslappede levemåde, lykkelige liv, flotte arkitektur og design samt danskernes grønne måde at leve på med cykler, vindmøller og økologiske fødevarer. Derfor kommer der også flere og flere amerikanere som turister til Danmark.

Mange turister besøger Børglum Kloster og lige så mange gæster besøger Vindmølle besøgscentret i Østerild og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Udover historiefortælling og turister, har besøgsstederne behov for energi tilfælles – det er her udviklingen med større vindmøller ved Hjortnæs og andre gode udvalgte steder får deres berettigelse.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener ikke, at Organisationen for Erhverv, Handel og Turisme i Løkken og Omegn har ret i deres påstand i Nordjyske, at de nye højere vindmøller vil skade turismen i Løkken og omegn.

Erhvervsorganisationens opfordring til politikerne i Hjørring Byråd om at ”egnskærlighed og snusfornuft” bør stoppe vindmølleudskiftning, kan kun opfattes som en bestilt vennetjeneste uden nogen form for virkelighed. Det har faktisk gået rigtig godt med turismen i de 20 år, hvor de nuværende vindmøller ved Hjortnæs har snurret. Dengang de blev opstillet blev de også opfattet som kæmpemøller.

I stedet for at være sortseende burde Organisationen for Erhverv, Handel og Turisme i Løkken se mulighederne og tænke naboskabet med vindmøllerne sammen med turisme og outdooroplevelser.

I miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs står der følgende positive forslag:

”Vindmøllerne ved Hjortnæs vil fremstå synlige fra dele af Børglum Kloster. Der vil med udgangspunkt i ovenstående med fordel kunne opsættes information om vindmøllernes produktion og dimensioner for klosterets besøgende, samt i samarbejde med vindmølleprojektet arrangeres ekskursioner til vindmøllerne eksempelvis på segways, cykel eller gående ned gennem Klosterengen. Vindmøllernes synlighed kan overfor turister medvirke til at markere og formidle Danmarks position inden for bæredygtig udvikling, og Børglum Kloster kunne blive CO2-neutralt ved at købe andele i projektet”.

Når Corona pandemien er stilnet af, vender livet tilbage til det, vi kender. Har vi ikke rettidig omhu og ændrer vores livsstil og blandt andet opstiller de vindmøller, der skal til, er det bare et spørgsmål om tid, før den næste krise rammer os mennesker.
Forskning i sygdommes vækst og spredning tyder på, at vores livsstil og enorme handels- og rejseaktivitet sammen med befolkningstæthed, klimaforandringerne, tab af biodiversitet og afskovning er de drivende kræfter bag pandemier.

Læs mere her: Turisme og vindmøller trives fint sammen og
Kæmpemøller ved Børglumkloster er fejlskud

Stor forskel på at opvarme ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer fra 7.400 kr. årligt til 25.893 kr.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner som ligger i vores dækningsområde. Det er er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeforsyning, med en årlig udgift på 9.856 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Øland Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.499 kr. Det betyder Øland Kraftvarmeværk er det femte dyreste fjernvarmeværk i Danmark og fjernvarmen i Øland er dyrere end at opvarme huset med oliefyr, hvor oliefyret udskiftes hvert 18 år uden tilskud.

Med en prisstigning på 83 pct. skiller Agersted Varmeværk sig også ud i den nye statistik ved at have den største prisstigning i Danmark, det sidste år. Modsat kan de i Lørslev glæde sig over at prisen er nedsat med 16,4 pct. Prismæssigt kan borgerne i Agersted stadig varme deres boliger 1.685 kr. billigere op end hos Lørslev Fjernvarmeforsyning

Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har også beregnet, hvor meget udgiften ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr.

Den gennemsnitlige årlige fjernvarmeregning for et standardhus på 130 kvm. I Danmark udgør 12.904 kr. med anvendelse af de priser, der gælder for forbrugerne i januar 2020. Dermed er den faldet med 163 kr. fra januar 2019, svarende til et prisfald på 1,2 pct. Prisfaldet følger den udvikling der har været siden december 2013, hvor gennemsnitsprisen var 13.882 kr.

Tallene, der baserer sig på fjernvarmeselskabernes anmeldelser til Forsyningstilsynet viser også, at 113 varmeforsyninger har sat prisen ned fra januar 2019 til januar 2020. Til gengæld har 154 varmeforsyninger sat prisen op.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følge prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser (januar 2020).

Se ranglisterne her

« Older Entries