Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Jammerbugt Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde. Dyrest er det i Brønderslev Kommune.

Prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm er i gennemsnit steget med 1,5 pct. fra januar 2021 til januar 2022, viser Forsyningstilsynets prisstatistik.

Pris statistikken er opgjort pr. januar 2022 og viser udviklingen i priserne i 2021. Statistikken dækker dermed ikke de eventuelle stigninger i energipriserne, som vi har set i 2022 fra januar og frem.

Samtidig er udviklingen i prisen udtryk for et gennemsnit af de priser, som fjernvarmeselskaberne har indberettet til Forsyningstilsynet. Derfor kan der være specielle forhold for det enkelte fjernvarmeværk, der påvirker priserne, og som giver store forskelle i fjernvarmeprisen, alt efter hvilket fjernvarmeværk, man er kunde hos.

Den nye fjernvarmestatistik viser endvidere, at 162 fjernvarmeselskaber har sat fjernvarmeprisen op, og 112 fjernvarmeselskaber sat fjernvarmeprisen ned i løbet af 2021.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste fjernvarmebyer i området.

På landsplan viser statistikken, at prisen for at opvarme et standardhus på 130 kvm i januar 2022 varierer fra 7.703 kr. til 35.847 kr. om året. Statistikken viser også en årlig gennemsnitlig fjernvarmepris på 13.041 kr.

Sammenlignet med landsgennemsnittet er den gennemsnitlige fjernvarmepris i kommunerne i Vendsyssel cirka 3000 kr. dyrere eller 16.038 kr.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeforsyning, med en årlig udgift på 10.493 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Voerså Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 24.964 kr. Til sammenligning vil en bolig med en luft til vand varmepumpe betale 19.480 kr. inklusiv årlige serviceudgifter og køb af nyt anlæg hvert 15. år. har vi regnet os frem til.

De billige fjernvarmepriser hos Hjørring Varmeforsyning skyldes, at de stort set ikke bruger deres naturgasværk, men i stedet modtager overskudsvarme fra forbrænding af affald og opvarmning med flis og en mindre del træpiller. Samtidig tjener Hjørring Varmeforsyning fedt på handel af opsparede CO2 kvoter, som værket har modtaget gratis i forbindelse med EU’s CO2-kvoteordning.

Voerså Varmeværk, som i vores undersøgelse er det dyreste værk i Vendsyssel kommer 72 pct. af varmeproduktionen fra en naturgaskedel og 28 pct. fra et solvarmeanlæg. Varmeværket indvier snart en elektrisk luft til vand varmepumpe, som er beregnet til at levere lidt over 57 pct. af fremtidens varmeforbrug. Varmepumpen er efter vores opfattelse dimensioneret for lille, men vil dog betyde billigere varme til varmeforbrugerne og mindre miljøbelastningen.

På grund af, at varmepumpe og solvarme ikke kan dække Voerså Varmeværks forbrug vil der fortsat være brug for naturgasmotoren 14 pct. af tiden. Blandt andet skal gasmotoren være med til indtjening til værket ved at byde ind med motoren på reguler kraftmarked, hvor el-systemets forhold mellem produktion og forbrug balanceres. Denne tænkning er godt for økonomien, men til skade for klimaet og forsyningssituationen, samt solidariteten i Europa, når der er stor mangel på naturgas.

Nye regler om deklaration af fjernvarme trådte i kraft i juli 2022. Det betyder, at alle fjernvarmeselskaber skal offentliggøre deres drivhusgasudledning på deres hjemmeside fra 1. januar 2023. På den måde kan fjernvarmeselskaberne sammenlignes og rangeres efter klimavenlighed. Derudover skal brændselsfordelingen og andelen af vedvarende energi fremgå.

Kigger vi på standardhuset med et årligt forbrug på 18.100 kWh, udleder det billigste værk, Hjørring Varmeforsyning 2.690 kg CO2 ækvivalenter og det dyreste værk i vores undersøgelse Voerså Varmeværk udleder 3.870 kg CO2. Til sammenligning vil standardhuset med en luft til vand varmepumpe udlede 1.461 kg CO2 ækvivalenter har vi beregnet.

Danmark skal udfase anvendelsen af naturgas hurtigt. Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med biogas. Det er en del af svaret på klimakrisen og afgørende for at sikre uafhængighed af russisk naturgas.

På den baggrund har alle kommuner fået til opgave at udarbejde en varmeplan for grøn varme i de områder, der i dag er gasfyrede inden udgangen af 2022. Derudover skal kommunerne, også inden året udgang, oplyse alle husejere med gas- eller oliefyr, om de kan få fjernvarme og hvornår.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune fremlagt nye varmeplaner.

Det er også muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med den forrige rangliste her.

Brønderslev: Husholdningsaffald bliver nu til biogas og gødning

Langt om længe er borgerne i Brønderslev Kommune begyndt at kildesortere deres organiske husholdningsaffald i stedet for at sende det afsted som restaffald til forbrænding.

I skønsmæssigt 4 år har byrådspolitikernes manglende omtanke betydet, at næsten 10.000 ton organisk affald er gået op i røg i stedet for at blive til biogas og gødning. Den manglende politiske omtanke har betydet et ekstra udslip af 840 tons drivhusgasser til atmosfæren og en tabt gødningsværdi svarende til 565 ton NPK-gødning, omregnet efter tal fra rapport udgivet af Miljøstyrelsen. Dertil kommer en anslået indregnet udledning ved transport.

Danmark er det land i Europa, der producerer mest husholdningsaffald pr. indbygger, og meget af det affald forbrændes. Når affald forbrændes, spildes ressourcer – og natur, miljø og klima belastes.

Da Brønderslev kommune indførte mere affaldssortering i kommunen i 2018 med nye 240 l container med plads til plast og metal i det ene rum og papir i det andet rum, valgte politikkerne i byrådet helt bevidst indsamling af madaffald fra.

Det betød, at Hjørring Kommune blev eneste kommune som tilsluttede sig Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV) frivillige ordning for indsamling af kildesorteret organisk husholdningsaffald. En ordning, som startede op efteråret 2018. I dag er AVV en del af Nordjyllands nye, fælles affaldsselskab Nordværk.

Med Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 16. juni 2020, besluttede partierne bag aftalen, at affaldssektoren også skal bidrage til at reducere de nationale drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Med den landspolitiske aftale blev der indført krav til de danske kommuner om ens indsamling af 10 forskellige slags affald. Én af de 10 fraktioner er indsamling af organisk husholdningsaffald. Så nu gik den ikke længere for borgerne i Brønderslev Kommune, som den 1. oktober begyndte at sortere organisk husholdningsaffald for sig selv.

Organisk husholdningsaffald er frugt- og grønsagsrester, æggeskaller, afskårne blomsterbuketter, mindre potteplanter uden jord samt ben og knogler. Derudover smider Brønderslev borgerne sammen med alle øvrige danskere årligt 250.000 tons mad ud, der kan spises. Madspildstænketanken ONE\THIRD har kigget i danskernes skraldeposer og kommet frem til, at vi årligt rundt regnet, smider 100 mio. kartofler, 80 mio. gulerødder og 5,8 mio. stykker rå kylling – toppet med mindst 11 mio. æg og godt 26 mio. madpakker i skraldeposen.

Brønderslev kommunes andel af dette ressourcespild gik som i mange andre kommuner op i røg. Heldigvis blev energiindholdet i det organiske affald udnyttet til fjernvarme, selvom brændværdien ikke er særlig høj.

Hvis vi regner den madaffaldsmængde, som indsamles i Hjørring Kommune pr. indbygger om til Brønderslev tal, kommer vi frem til, at Brønderslev Kommunes indsamlingsnøl har betydet afbrænding af 9.971 ton madaffald i perioden fra sidst i 2018 til sorteringen af madaffald startede.

Biogas af madaffald

Organisk affald indeholder energi og næringsstoffer. Biogasanlæg er gode til at behandle organisk affald, fordi de udnytter energien til biogas og næringsstofferne i affaldet til gødning. Til sammenligning udnytter man kun energien, hvis man brænder madaffald på et forbrændingsanlæg. Og man udnytter kun næringsstofferne, hvis man behandler madaffald på et kompostanlæg.

Før det indsamlede organiske husholdningsaffald kan bioforgasses, bliver det renset for plast og andet emballage. Af den samlede affaldsmængde bliver 15 pct. sorteret fra og sendt til forbrænding. Nordværk oplyser, at der arbejdes på at gøre andelen af frasorteret restaffald mindre. Det resterende 85 pct. bliver leveret, som en flydende pulp til et biogasanlæg.

Så fremover bliver det organiske husholdningsaffald fra Brønderslev Kommune omdannet til biogas, som opgraderes til samme energiindhold som naturgas og leveres til gasnettet og på den måde erstatter fossilt naturgas fra eksempelvis Rusland og Nordsøen, når produktionen igen kommer i gang på Thyra-feltet efter endt renovering. Bionaturgassen bliver brugt til varme og elproduktion. Bionaturgas kan lagres og bruges, som supplement til vind og sol, når det ikke blæser og solen ikke skinner.

Ved at genanvende det organiske husholdningsaffald bliver næringsstoffer som kvælstof, fosfor og kalium ført tilbage til jorden til gavn for landbrugsjorden, der på den måde bliver tilført kulstof.

Med kildesortering har Brønderslev Kommune, sammen med øvrige danske kommuner, bevæget sig et skridt længere væk fra en lineær økonomi, hvor vi bare smider ressourcerne væk til fremtidens cirkulær økonomi, hvor vi genbruger ressourcerne i et økologisk økonomisk kredsløb.

Vild naturfinale vægter det lange seje træk højt

Nu har kommunerne indstillet deres finale projekter i konkurrencen om at blive ”Danmarks vildeste kommune.”

Der er nedsat et dommerudvalg, som udvælger 20 kommune projekter til en form for semifinale. Efterfølgende gennemgår en jury de 20 kommuner og nominerer 10 kommuner til finalen. De 10 nominerede kommuner producerer derefter hver en finalevideo.

Seneste nyt: Klokkefrøen og sommerfuglen Sortplettet Blåfugl var med på vinderholdet, da Vordingborg kommune vinder titel som Danmarks VILDESTE kommune og prisen på én mio. kr.

Ifølge juryen har Vordingborg Kommune lavet et stort og meget gennemtænkt projekt på Knudshoveds Odde. Her har kommunen bl.a. fokuseret på at beskytte klokkefrøen, der lever i området, og som er en af vores allermest truede arter i Danmark. Det gør de ved at udvide og forbedre naturen i et stort område, der svarer til ca. 390 fodboldbaner.

Hjørring Kommune nåede som eneste kommune i Vendsyssel blandt de sidste 20 kommuner.

Kommunerne blev bedømt på kriterier som idérigdom, samarbejde med engagerede borgere, omlagte kvadratmeter og vedvarende projekter. Alt sammen med det formål at gavne biodiversiteten. Især vedvarende natur og inddragelse af borgerne vægter højt.

Hjørring Kommune har valgt projektet ”Fra mark til overdrev”. Tæt ved Rubjerg Knude er en kommunal kornmark på 10 ha blevet indhegnet og bliver løbende omdannet til overdrev. Det er sket for at skabe nye levesteder til den truede sommerfugl engblåfugl, som er i hastig tilbagegang i Danmark. Målgruppen for projektet er først og fremmest naturen selv, men også de 200.000 besøgende til Rubjerg Knude Fyr. Arealet vil med tiden blive en del af det nærliggende 310 hektar store Natura 2000 område ved Rubjerg Knude.

Brønderslev Kommune har indstillet et nyanlagt gadekær i Dronninglund, hvor der er skruet ned for græsslåning. Brønderslev Kommunes virksomheder og borger har omlagt 38 hektar til vild natur i forbindelse med konkurrencen.

Frederikshavn Kommune har valgt at indstille projektet ”biodiversitet i børnehøjde”, som også fortsætter de følgende år.

Jammerbugt Kommune har ikke indstillet et specifikt projekt. I stedet vægter kommunen en vedvarende holdningsændring gennem bred inddragelse og støtte til de mangfoldige ideer. Kommunen har oprettet et interaktivt kort på deres hjemmeside, hvor der er meldt i alt 127 hektar vild natur ind.

Miljøstyrelsens konkurrencen ”Danmarks vildeste kommune” har været et godt projekt fordi det har sat fokus på at insekter, bier og fugle, som ikke har de bedste betingelser i dagens velfriserede Danmark. Derfor handler det ikke om at vinde, men at skabe en vedvarende rigere natur og større biodiversitet på så mange fronter som muligt til gavn for plante- og dyrelivet.

Konkurrencen har også medvirket til at mange haveejere har skabt mere plads til den vilde natur i deres have på bekostning af græsplænen – det er godt. Der er dog stadigvæk lang vej til generelt at ændre haveejernes holdning til, hvad de oplever som orden og uorden i deres have.

Tager man eksempelvis en tur på genbrugspladsen, viser det sig, at der fortsat bliver indleveret alt for meget haveaffald, som burde været blevet og omsat i haverne.

I Danmark produceres, ifølge Miljøstyrelsen, omkring 1.000.000 ton haveaffald om året fordelt med omkring 75 pct. fra husholdninger og ca. 25 pct. fra erhverv. Haveaffald indleveret til affaldsselskabet bliver enten brændt, komposteret eller spredt direkte på landbrugsjord.

Lader man haveaffaldet blive i haven, bliver det nedbrudt over tid. Det forsinker udledningen af CO2 –bilturen til genbrugspladsen spares og gevinsten er mere dyreliv i haven.

Et par små bunker kvas i et hjørne bag nogle buske er et fortrinligt insekthotel og bliver med tiden til en fortrinlig kompostjord.

Per Gundersen professor i skovøkologi på Københavns Universitet og medlem af Praktisk Økologi fortæller til Forbrugerrådet Tænk, at han i sin egen have ikke har fjernet en gren igennem 30 år. I dag har han lagret mere end to tons CO2 i døde stammer, kvas og blade i sin have. Det svarer til to kubikmeter dødt træ.

Hvis alle 1,2 millioner haver i Danmark også beholder haveaffaldet på matriklen, vil der med tiden være lagret 2,5 millioner tons CO2, svarende til omkring fem procent af det årlige danske CO2-udslip.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har i Brønderslev Kommune deltaget i et udvalg nedsat af Det Grønne Råd. Vi valgte dog at træde ud af udvalget igen, fordi det viste sig, at udvalget ingen mandat havde til at igangsætte projekter målrettet mod haveejere og landsbyer. Vi nåede dog at tage initiativ til at skrive en ansøgning om 100.000 kr. til Teknik og Miljøudvalget. Ansøgningen medvirkede til Økonomiudvalget omgjorde Byrådets tidligere beslutning om ikke at støtte Brønderslev Go Wild økonomisk.

I Det Grønne Råd har Vendsyssel Energi- og Miljøforening igennem flere år presset på, med succes, for at få stoppet brug af sprøjtegifte på offentlige arealer og få udarbejdet en oversigt over kommunens grønne arealer, som kan gøres mere vilde. Kommunen havde i 2019 ikke et samlet overblik over deres grønne arealer. Det førte til at kommunen fik udført en digitalisering af kommunens arealer og som forsøg, en politisk beslutning om at begrænse græsslåning, på arealer svarende til 17 hektar.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening ser naturens tilbagegang, som en interessekonflikt mellem mennesker, klima og biodiversitet. Vi mener, at den frie, vilde natur skal værdsættes for sin egen skønhed og ikke, fordi den kan gøre nytte for os mennesker – den skal bare være sig selv.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening arbejder også for at fremme økologiske perspektiver og ser biodiversitetskrisen som et lige så stort problem som klimakrisen.

Vinderen af konkurrencen Danmarks vildeste kommune offentliggøres september 2022.

Læs også ”Sammen om et VILDERE Vendsyssel” med opgørelse over Kommunernes naturkapital og gode råd og viden om, hvad man kan gøre i sin have.

Med plads til klima forbedringer

Danmarks globale forbrugsbaserede klimaaftryk var 63 mio. ton CO2e i 2020. Det svarer til 11 ton CO2e pr. dansker. Danmarks territoriale udledninger var i 2020 45 mio. ton CO2e, svarende til knap 8 ton CO2e pr. dansker. Til sammenligning udledte en borger, der bor i én af de 4 kommuner, som ligger i Vendsyssel i 2019 i gennemsnit 13,2 ton CO2e. Mest i Brønderslev Kommune og mindst i Frederikshavn Kommune.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en opgørelse af drivhusgasudledningerne knyttet til dansk forbrug. Det betyder, at opgørelsen omfatter udledninger fra de dele af dansk import og af dansk produktion, som forbruges i Danmark.

Omvendt indgår drivhusgasudledninger fra dansk eksport ikke, da det per definition forbruges i udlandet. Opgørelsen af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er en relativt ny disciplin og metodeudviklingen på området er derfor ikke helt udviklet.

I et notat vurderer Klimarådet, at den globale afrapportering 22 er blevet styrket siden den første udgivelse sidste år, vedrørende data, metoder og indhold. Trods forbedringerne og et højt fagligt niveau, udgør den globale afrapportering dog fortsat ikke et godt beslutningsgrundlag for politisk handling, skriver Klimarådet i forbindelse med notatet. Det skyldes, at der mangler bedre svar på, hvor man fra politisk side kan reducere danskernes globale klimabelastning.

En af svaghederne i afrapporteringen er eksempelvis, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk bliver opgjort med en model, der viser udledningerne fra meget overordnede brancher og produktgrupper. Det gør det svært at se mulighederne for at mindske klimapåvirkningen fra forbruget og svært at gennemskue, hvad ændringer af forbrugsaftrykket skyldes.

Eksempelvis har varer i kategorien ”landbrug og gartneri” den samme udledningsfaktor. Det betyder, at import af frugt og grønt i afrapporteringen regnes ligeså klimabelastende som import af kød. Hvis branchegruppen ”landbrug og gartneri” var underopdelt ville tallene se anderledes ud, og kød have en betydelig højere udledning sammenlignet med frugt og grøntsager.

Klimarådet foreslår også, at opgørelsen af det forbrugsbaserede klimaaftryk suppleres af indikatorer, der viser udviklingen i forbruget af centrale varer. Det kunne være flyrejser, kød eller palmeolie. Desuden bør klimaeffekten af det offentlige forbrug opgøres mere entydigt og gennemskueligt, så det bliver muligt at følge en udvikling i det offentlige forbrug.

”Danskernes forbrug har et stort klimaaftryk, og det er vigtigt, at der politisk bliver arbejdet for at mindske det. Afrapporteringen kan blive et meget vigtigt redskab i det arbejde – men det kræver, at man mere tydeligt kan se, hvor der er særligt behov for at sætte ind, og hvilken effekt det så har,” lyder det Klimarådets formand, Peter Møllgaard.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling, som er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer udtaler sig mere kritisk over for Klimaministeriets regnemetode.

I et debatindlæg skriver 92-gruppen: ”Fratrækker vi ikke CO2-udslippet fra alle importerede varer, der indgår i varer, som senere eksporteres ud af Danmark er klimaaftrykket ikke 63 mio. ton, men i stedet 182 millioner ton CO2e” – og det er et helt andet tal, som bekræfter, at vi danskere lever som om, vi var ejere af 4 jordkloder.

Energistyrelsens globale afrapportering 2022 er en separat del af regeringens Klimastatus- og Fremskrivning.

Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats.

Formålet med Energistyrelsens årlige klimafremskrivning er at vise, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål frem mod 2030. Fremskrivningen er derfor et vigtigt grundlag for de løbende politiske beslutninger.

Årets klimafremskrivning viser, at de samlede netto-udledninger, med den nuværende vedtagne politik, forventes at være faldet til 41,4 mio. ton CO2e i 2025, og 33,5 mio. ton CO2e i 2030, svarende til en reduktion på 47 pct. i 2025 og 57 pct. i 2030 i forhold til 1990 – niveauet.

Reduktionsmankoen i 2030 er reduceret med knap 1,7 mio. ton CO2e. Denne udvikling er resultatet af en kombination af nye politiske tiltag, opdaterede forventninger til pris- og markedsudvikling og opdaterede datagrundlag. Fremskrivningen kan derfor variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Blandt andet kan krigen i Ukraine påvirke resultatet 10 til 15 år frem.

Fremskrivningen viser, at der fortsat mangler en CO2e reduktion i 2030 på 10,1 mio. ton.

Vindmøller har national samfundsinteresse

Der er et stort behov for at øge mængden af vindenergi – både decentralt på land og på havet for at dække det nuværende elforbrug og for at gennemføre planerne om en elektrificering af større dele af produktionen, varmeforsyningen, transporten og til brug i elektrolyseanlæg til fremstilling af brint og andre Power-to-X-brændsler. Derudover skal der meget mere fokus på udbygning af transmissionsnettet.

Krigen i Ukraine udstiller mange års forkerte politiske prioriteringer på forsyningsområdet med godkendelse af lange gasrørledninger, fordi gassen var billig og mere klimavenlig end olie og kul. Nu skal vi være uafhængige af russisk kul, gas og olie, siger politikerne nærmest panisk. Det har Vendsyssel Energi- og Miljøforening og andre ellers sagt i over 20 år på grund af klimaproblematikken. Der skal mere fart på opstilling af vedvarende energi og det skal ske decentralt, der hvor forbruget sker.

Man kan spørge sig selv, om det ikke er bedre at fortsætte med at aftage russisk gas, når skaden er sket – hvis ellers Putin vil – og så afvikle gasforbruget så hurtigt, det er muligt og erstatte det med energibesparelser, vedvarende energi, som er suppleret med fornybar energi, som biogas og træflis, uden at inddrage problematiske stater som Qatar og Saudi-Arabien eller forurenende amerikansk skifergas og olie fra tjæresand, som nye leverandører.

Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt, at varmeplanlægningen hurtigst muligt kommer i gang i alle kommuner, så alle de, som i mange år var mere eller mindre tvunget til opvarmning med gas fra det kollektive gasnet, kan få et overblik over, hvor og hvornår der bliver mulighed for fjernvarme, eller om de straks skal udskifte deres gasfyr med egen varmepumpe.

Der er brug for, at politikerne i kommunerne træder ind i klimakampen nu. De skal tage ansvar og beslutning om flere vindmølleprojekter. Danmarks nationale klimamålsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Derfor nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter på grund af ”små” lokale borgergruppers modstand.

De underskriftindsamlinger, som Vendsyssel Energi- og Miljøforenings har set er generelt under al kritik, og i flere tilfælde er det vanskeligt at identificere underskriveren. Underskriftindsamlinger bør nytænkes i en ny offentlig digital variation.

Så længe vi forestiller os, at den store grønne omstilling kun handler om at skifte sorte energikilder ud med andre energikilder, når vi aldrig i mål. Vi skal også forbruge mindre og anderledes. Hvad hjælper det at skifte dieselbilen til en elbil og fortsat øge antallet af kørte kilometer, fordi man har velstand? Konsekvensen af stigende bilisme er, at vi skal udbygge vejnettet. I fremtiden bør der også kun betales kørselsfradrag til dem, som benytter kollektiv transport.

Landvindmøller er den billigste form for elproduktion. Temaplanlægning i kommunerne har vist, at der er nok af projekter. Mange projekter bliver stemt ned af kommunalpolitikerne, fordi andre hensyn vægter højere, og lokalpolitikerne ikke tænker strømmen i stikkontakten som national forsyningssikkerhed. Et andet problem er, at kommunalpolitikerne bor for tæt på deres vælgere og har tendens til at lade sig påvirke af naboer og vindmøllemodstandere, som bare altid er imod.

Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse er, at vindmøllemodstanderne er forholdsvis få, aktive og meget højrøstede. Der er altid nogen, som er imod, når forandringens vinde blæser. Modsat den øvrige befolkning, som ifølge meningsmålinger generelt er positivt stemt, men passive i debatten.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at vedvarende energi skrives ind i planloven, som en national samfundsmæssig interesse for at sikre, at der er arealer og områder nok til at opstille de vindmøller og solceller, der er afgørende for klimaomstillingen.

Bliver vind og sol skrevet ind i Planloven, skal kommunerne håndtere udbygningen af vind og sol på lige fod med erhvervsudvikling, landskabsbevarelse, kulturarv og bosætning. For solcelleanlæg, som primært opstilles på landbrugsjord i konkurrence med andre arealhensyn, som landbrug, biodiversitet og friluftsliv, bør det være et krav at bruge bygningernes tage.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening vil opfordre til, at VE-loven bliver genbesøgt politisk så loven giver mulighed for, at kommunens borgere, virksomheder og kommunen selv, tilbydes lokalt medejer-fællesskab. Derudover bør kompensationsordningen for naboer ikke medføre kontant udbetaling, men medejerskab af vindmøllen, som overleveres til den nye ejer ved salg af ejendommen.

Vi har set politikerne kan handle hurtigt og effektivt på kriser, når det gælder Covid-19, krig i Ukraine og finanskriser. Nu mangler vi bare, der handles konsekvent på klimakrisen, hvor verdenssamfundet ifølge FN’s klimapanel, IPCC, har tre år til at realisere særdeles drastiske drivhusgasreduktioner, hvis vi ellers vil undgå katastrofale klimaforandringer – og så skal vi også lige huske at ændre vores livsstil. For grøn omstilling af energi bliver meget lettere, når vi forbruger mindre og genbruger mere.

Lavbundsjorde ud af drift

I Vendsyssel har landbruget en stor andel af den samlede CO2 udledning.

Med 67 pct. af den samlede CO2 udledning i 2019, fylder landbruget meget i de 4 kommuner i Vendsyssel, som vi har fokus på.

Derfor er det også helt naturligt, at landbruget er en vigtig del af løsningen, når kommunerne udarbejder deres DK2020 energiplaner, som skal leve op til Paris-aftalen med en 70 pct. reduktion i 2030 i forhold til udledningen i 1990, samt en netto nul udledning i 2050.

Kommunerne og landbruget kan komme rigtigt langt ved at indgå aftaler om udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde. Faktisk står lavbundsjordene for ca. 34 procent af de fire kommuners samlede udledning af CO2.

En opgørelse over lavbundsjorde i 2021 fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri viser, at der i de fire kommuner er 20.230 hektar, som er fordelt med ca.10.630 hektar med et kulstofindhold på 6-12 procent og 9.600 hektar med mere end 12 procent organisk kulstof.

Hvad er lavbundsjord?
Lavbundsjord er våde områder fyldt med døde planterester, der indeholder en masse kulstof (C). Når jorden drænes for vand, så den bliver mulig at dyrke, kommer der ilt (O2) ind til planteresterne. Ilt gør, at mikroorganismer kan nedbryde planteresterne. Nedbrydningsprocessen frigiver CO2 til atmosfæren. Klimaeffekten opnås ved, at intensiv landbrugsdrift ophører, og vandstanden på arealerne hæves.

Ifølge aftale om grøn omstilling af dansk landbrug er det ambitionen, at 100.000 hektar lavbundsjord i landbruget skal tages ud af drift inden 2030. Ud af de 100.000 hektar skal 50.500 hektar lægges under vand.

Det vurderes af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, at der er omkring 171.000 hektar lavbundsjorde i Danmark, som er fordelt med ca. 98.080 ha med et kulstofindhold på 6-12 procent og 73.523 ha med mere end 12 procent organisk kulstof.

Udtagning af lavbundsjord vil foruden en reduktion af drivhusgasser også reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet og have positive sideeffekter i forhold til natur og biodiversitet.

Det er indtil videre frivilligt for landmænd at indgå i projekter, og der er mulighed for jordfordeling og at modtage erstatningsjord, hvis man afgiver lavbundsjorder. Beholder man jorden, kan man modtage kompensation for dyrkningsrestriktioner.

Fordi frivilligheden er afgørende, så betyder det også, at hvis bare én lodsejer afviser at være med i et større projekt med flere lodsejere involveret, så risikerer hele projektet at falde til jorden.

EU’s landbrugsstøtte har i mange år været med til at fastholde høje drivhusgasudledninger fra lavbundsjorderne. For at modtage landbrugsstøtte måtte jorderne ikke være så våde, at de ikke kunne dyrkes. Derfor fortsatte landbruget med at dræne lavbundsjorderne.

Endvidere er dyretætheden mange steder så stor, at dræning og dyrkning af de kulstofrige jorder bliver udnyttet optimalt for at overholde harmonikravene. Med det såkaldte harmoniareal stiller lovgivningen krav om, at husdyrbedrifter skal råde over et vist minimumsareal pr. dyreenhed til udbringning af husdyrgødning for at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.

Ifølge DR-nyheder går det for langsomt med at tage klimabelastende landbrugsjord ud af drift i Danmark. Indtil videre er der kun givet få tilsagn til projekter, som dækker i alt 4.769 hektar lavbundsjord, altså langt under det areal, der er i Brønderslev Kommune. Ingen af markerne er dog reelt under vand i dag, og der er ingen sikkerhed for, at projekterne faktisk bliver gennemført.

Der afsat 1,2 milliarder kroner til lavbundsprojekter gennem Landbrugsstyrelsens støtteordning frem til 2027. Det afsatte beløb er EU-medfinansieret. Landets kommuner og Naturstyrelsen kan som ansøgere på ordningen søge om projekter på private landmænds jord frem til den 10. maj 2022 og igen fra den 10. juni til den 30. august 2022.

Det er her kommunerne må være deres ansvar bevidst og lægge øget pres på landbruget. Kan der ikke laves frivillige aftaler inden for en fornuftig tidshorisont, så må det være i ”almenvellet” interesse, at jordene eksproprieres.

Ekspropriation benyttes eksempelvis ved etablering af vejanlæg og anden infrastruktur. Desværre går det nok sådan, at klima ikke er så vigtigt, at kommunerne ønsker at gøre brug af ekspropriation.

Det er Brønderslev Kommune, der har det største areal med lavbundsjorde i Vendsyssel med 7.809 hektar. Her er landbruget udledning årligt 7,0 ton CO2 pr indbygger. I Hjørring Kommune er der 5.809 hektar lavbundsjord, som årligt udleder 4,4 ton CO2 pr indbygger.

Jammerbugt Kommune har 4.543 hektar lavbundsjord, som udleder 5,7 ton pr indbygger og med 2.014 hektar lavbundsjorde udledes der i Frederikshavn Kommune 1,9 ton CO2 pr indbygger årligt.

Vådlægning af lavbundsjorder er et af de grønne omstillingselementer, der potentielt kan reducere udledningen af drivhusgas hurtigt, da det ikke kræver teknologisk udvikling og da udledningen stopper, det øjeblik jorderne gøres våde.

Men området er komplekst og kræver, at virkemidlerne indrettes, så de også kan tage hånd om de sideeffekter, der er ved at vådlægge jorderne. En for hurtig og ukoordineret vådlægning kan medføre en række udfordringer, som bør håndteres, inden dræningen stoppes.

Mange års gødskning har visse steder givet en ophobning af fosfor i lavbundsjorderne. Når lavbundsjorden oversvømmes, er der en risiko for, at den ophobede fosfor bliver udvasket til vandmiljøet.

Ophør af dræning kan påvirke produktionen på naboens jord, der bliver fugtigere, ligesom det kan påvirke farbarheden på nærliggende veje. Endelig bør vi også tage den udregnede klimaeffekt ved udtagning af lavbundsjorde med et vist forbehold.

Offentlige køkkener bør spille en nøglerolle i udbredelse af klimavenlig kost

Danskernes mad har stor betydning for vores samlede klimabelastning, og selvom mange gerne vil spise mere klimavenligt, har de svært ved at få det gjort.

En analyse fra Madkulturen viser, at tre ud af fire danskere synes, at det er vigtigt, at vores madvaner bliver mere klimavenlige.

På trods af danskernes gode vilje er det i dag de færreste danskere, som spiser klimavenligt, og det er en vigtig barriere mod mere plantebasseret kost, som de nye kostråd anbefaler. Ifølge en analyse fra Klimarådet afviger det simpelthen fra danskernes opfattelse af normalen at spise klimavenligt.

Der er derfor et udtalt behov for at normalisere klimavenlig kost, hvis man vil skubbe på en kostændring hos befolkningen. Studier peger på, at jo oftere danskerne møder klimavenlig kost i deres hverdag, jo mere vil den form for kost blive opfattet som almindelig, og jo lettere vil det generelt være at tage nye kostvaner til sig.

De offentlige køkkener har fagligheden og mulighed for at følge de officielle kostråd. De har mulighed for at tilbyde dagligt et 100 pct. plantebaseret måltid for på den måde at introducere mere plantebaseret mad for mange mennesker.

De offentlige køkkener serverer cirka 650.000 måltider om dagen til en værdi af cirka 4 milliarder kroner om året. Det vil i sig selv være til gavn for klimaet at omlægge disse mange måltider.

Måltiderne serveres i skoler og daginstitutioner med madordning, ældresektoren, kriminalforsorgen, hospitaler og kantiner på statslige, regionale og kommunale arbejdspladser. Cirka halvdelen af de offentlige måltider serveres til børn og ældre, og langt hovedparten af de offentlige måltider serveres i kommunerne.

En hurtig gennemgang af madtilbud i hjemmeplejen i Vendsyssels madtilbud, hvor kommunerne frit kan vælge mellem godkendte leverandører af mad-service, viser en kostplan, hvor der dagligt er 2 forskellige menuer at vælge mellem. Begge muligheder indeholder kød, kød og mere kød med sovs, lidt fisk, det hele toppet med lidt grønt. Uden at analysere det yderligere, lever måltiderne op til det, de fleste danskere normalt spiser, altså ikke særligt bæredygtigt og klimavenligt og tilmed langt fra de nye kostråd.

Med Klimarådets anbefaling bør køkkenerne have frihed inden for rammerne af kostrådene til selv at kunne planlægge deres måltider, som det er bedst for køkkenet og dets gæster. Valgfriheden kan være vigtig, hvis både køkkener og dem, der skal spise maden, skal tage de nye kostvaner til sig. Det er også vigtigt for alle de mange, som allerede spiser plantebaseret mad, frit at kunne vælge kødet fra og stadigvæk have mulighed for et godt og nærende måltid i offentligt regi.

Klimarådets anbefaling adskiller sig fra sidste års ikke så heldige udspil fra regeringen om at indføre to vegetardage om ugen i de statslige kantiner. Regeringen trak forslaget tilbage igen, blandt andet fordi det blev opfattet som tvang.

Det bør være sådan, at alle som spiser mad fra et offentligt køkken får frihed til at vælge et mættende og nærende 100 pct. plantebaseret måltid til både frokost og middag uanset om de er vegetarer, veganere, allergikere eller blot ønsker muligheden for at spise grønnere.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har set nærmere på Brønderslev Kommunes kvalitetsstandard, som er godkendt i Ældreomsorgsudvalget den 14. november 2018. Kvalitetsstandarden beskriver ikke muligheden for klimavenlig- og plantebaseret mad og bør efter vores opfattelse tages op til revision snarest mulig og senest i forbindelse med den kommende DK 2020 klimaplan.

I Hjørring Kommune kan en ældre borger godt få plantebaseret mad, men kun som specialkost af religiøse hensyn, hvilket er helt uacceptabelt.

At få leveret grønnere mad fra den offentlige mad-service og offentlige køkkener har Folketinget også fået fokus på. Den 15. marts besluttede et flertal i Folketinget, at regeringen inden udgangen af 2022 skal undersøge muligheden for, at der i offentlige køkkener kan vælges et 100 pct. plantebaseret måltid.

Klimamad er også godt for sundheden

En mere plantebaseret kost er, udover at være mere klimavenlig, også godt for sundheden og betyder flere leveår. Det viser en beregner, som norske forskere fra University of Bergen har udviklet i forbindelse med et studie, hvor de har undersøgt, hvad tidligere forskning i kostrelaterede sygdomme har fundet frem til.

Den største sundhedseffekt vurderes at komme ved at spise flere bælgfrugter, fuldkorn og nødder og mindre rødt og forarbejdet kød. Yderligere effekter ses ved et øget indtag af frugt, grønt og fisk og en reduktion i forbruget af sukkersødede drikke, æg, hvidt brød og ris.

Selvom gevinsten er størst, jo tidligere i livet man ændrer kosten, er der også ekstra leveår at hente, når man omlægger kosten som ældre. En 80-årig kan ifølge studiet få omtrent tre ekstra leveår, i forhold til hvis vedkommende fortsætter med en typisk vestlig kost.

En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourcerøkonomi ved Københavns Universitet fra april 2020 viser, at der kunne reddes over 1.000 menneskeliv årligt, og samfundet kunne spare 30.000 helbredsjusterede leveår. Den økonomiske værdi af disse sundhedsgevinster er opgjort til 12,9 mia. kr. årligt, hvoraf cirka 5 procent er sparede i direkte omkostninger i sundhedsvæsenet, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt på værdien af henholdsvis forbedret arbejdsproduktivitet og værdien af øget livskvalitet.

Store prisforskelle på opvarmning af ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Siden sidste statistik, er gennemsnitsprisen i Frederikshavn Kommune faldet med 667 kr. årligt. Det er kun i Brønderslev Kommune, som har den dyreste gennemsnitspris af de fire kommuner, at prisen er steget lidt.

Prisen for fjernvarme på landsplan for en forbruger i en husstand på 130 kvm er faldet med 1,3 pct. på et år fra august 2020 til august 2021. Det viser Forsyningstilsynets prisstatistik for august 2021.

Prisstatistikken er et ”her og nu” billede af de enkelte selskabers varmepris pr. august 2021. Hvis prisen er blevet ændret senere i 2021 bliver det ikke afspejlet i denne prisstatistik. Det betyder bl.a. at de øgede energipriser, der er observeret i slutningen af 2021 og begyndelsen af 2022, ikke nødvendigvis er afspejlet i varmeprisen i denne prisstatistik.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer meget landet rundt. Hos de 10 fjernvarmeselskaber med de højeste priser koster det over 21.500 kr. at opvarme standardhuset. Hos de 10 billigste af landets fjernvarmeselskaber betales under 9.000 kr. for opvarmning af standardhuset.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner, som ligger i vores dækningsområde. Det er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Prisen for opvarmning af et 130 m2 standardhus varierer på landsplan fra 4.191 kr. til 25.893 kr. årligt. Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen. Fjernvarmeværkerne er underlagt Varmeforsyningslovens bestemmelser.

Eksempelvis kan varmetabet i et dårligt isoleret fjernvarmenet være helt op til 25 pct. Det vil sige, at der ikke opnås indtægt fra en fjerdedel af det indkøbte brændsel. Det tab skal dækkes af det faktiske varmesalg. Hver pct. sparet varmetab vil derfor kunne reducere varmeprisen.

Billigste og dyreste fjernvarme i Vendsyssel

Billigst i vores undersøgelse er Skagen Varmeværk, med en årlig udgift på 10.146 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Manna-Thise Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.109 kr.

Det er hovedsageligt Skagen Varmeværks nye varmepumper og tilbagebetalinger af for meget opkrævet forudbetaling hos forbrugerne, der er årsag til, at de er i stand til at reducere varmeprisen og indtage første pladsen. Måske ændrer det sig i næste prisstatistik, fordi Skagen varmeværk har hævet prisen med 15 pct. gældende fra 2022 med 1.584 kr.

I den anden ende af skalaen er Manna-Thise Kraftvarmeværk nu dyrest i Vendsyssel og 5. dyreste varmeværk i Danmark. For seks år siden investerede værket fem millioner kroner i nyt anlæg, der fyrer med træpiller, som suppleres med naturgas. Siden er tilskuddet til naturgas faldet bort og priserne på importerede træpiller er steget i pris. Manna-Thise Kraftvarmeværks store gæld og kun 187 varmeforbrugere til at betale gør, at der ikke er råd til at omstille til varmepumpe. Så det ser ikke godt ud for borgerne i Manna og Thise, som dog kan se frem til et prisfald i 2022 på omkring 1200 kr.

Manna-Thise Kraftvarmeværk overtager pladsen som dyreste værk fra Øland Kraftvarmeværk. Ved årsskiftet 2020 lukkede Øland Kraftvarmeværk helt for varmen til de 147 forbrugere efter at have leveret fjernvarme i knap 30 år. Forbrugernes beslutning betyder, at de selv har finansieret ny individuel varmeforsyning.

I 2020 lukkede Præstbro Kraftvarmeværk, efter at deres varme var blevet for dyr. De 79 andelshavere måtte selv ud og finde anden måde til at få varme i deres huse.

Fra den positive side er Sindal Varmeforsyning og Bindslev Fjernvarme, som begge er på top-10 listen over de billigste varmeforsyninger i foråret 2021 blevet sammenkoblet med en 6 kilometer lang transmissionsledning. Blandt andet for bedre at udnytte overskydende kapacitet fra Sindal Varmeforsynings flisfyrede kraftvarmeværk.

Klimaoplysninger bliver snart offentlige

Folketinget skal den 25. februar 2022 første behandle ændringer af lov om varmeforsyning og lov om planlægning, hvor der blandt andet bliver indført regler om, at fjernvarmeselskaberne skal offentliggøre deres drivhusgasudledning på en måde, så virksomhederne kan sammenlignes og rangeres efter klimavenlighed.

Bliver loven vedtaget som fremlagt, betyder det også, at fjernvarmeselskaberne skal fremlægge planer for deres grønne omstilling til en fossilfri fjernvarmesektor i 2030.

Prisstigninger i 2022

Over hele Danmark melder flere og flere fjernvarmeselskaber om prisstigninger. Prisstigningerne rammer især de mindre varmeværker med naturgaskedler. Vendsyssel Energi- og Miljøforening har ikke overblik over prisstigningernes konsekvens i Vendsyssel. Heldigvis for fjernvarmeforbrugerne har de fleste selskaber flere forskellige varmekilder til rådighed.

I forbindelse med prisstigninger har vi bemærket at Dronninglund Fjernvarme hæver prisen i 2022 for et opvarmet standardhus fra 13.644 kr. pr. år til 18.169 kr. på grund af stigende energipriser og manglende solvarme på grund af defekt solvarmelager, som har betydet at solvarmeanlægget har ligget stille hele sommerperioden.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følger prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser fra august 2021.

Vi har også beregnet prisen for at opvarme huset med individuel opvarmning, som er mere påvirket af stigende priser på el og naturgas.

Det er også muligt at sammenligne fjernvarmepriserne med ranglisten fra januar 2021 her.

Se ranglisterne her:

CO2 fangst og deponering i undergrunden

Efter de i årtier har hentet fossilt energi op af havbunden, kan energiselskaberne nu se frem til geologisk deponering af affaldsproduktet CO2 i de tomme oliereservoirer i Nordsøens undergrund.

CCS, Carbon Capture og Storage hedder strategien med at indfange CO2 i røgen fra affaldsforbrændingsanlæg, fossile kraftværker, cementfabrikker og anden sværindustri for derefter at transportere den via rørledninger eller med tankvogne og skib til deponering i undergrunden.

Med vedtagelse af lovforslaget den 16. december 2021 er der sket et væsentligt brud på det, i dansk miljøpolitik, grundfæstede princip om ikke at bruge undergrunden til deponering af affald, og om at forurening bør bekæmpes ved kilden.

For offshore branchen ligner det et nyt energieventyr. Først leverer man samfundet velstand og CO2-forurening i årtier ved at hente olie og gas op af havbunden, og derefter vil branchen tjene penge på at returnere affaldsproduktet CO2 tilbage til undergrunden.

Med klimaaftalen for energi og industri m.v. af 20 juni 2020 har alle Folketingets partier, med undtagelse af Nye Borgerlige, besluttet, at fangst og lagring/deponi af CO2 skal være en vigtig brik i indfrielsen af Danmarks kli­mapolitiske mål.

Fremover skal der være mulighed for fangst, transport og lagring/deponi af CO2 i Danmark, samt mulighed for at transportere CO2 på tværs af landegrænser, under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold.

Allerede nu kan CO2-udledere søge om første del af i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Det er et stort skridt mod, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser er klar i 2025. Som en opstart er de første 272 millioner skatteyder betalte kroner nu på vej til olieselskaberne, så de kan igangsætte forberedelsen af CO2-deponering i Nordsøens danske oliefelter. Projekterne begynder i 2022, og vil potentielt have et samlet deponipotentiale på 24 mio. tons CO2 om året.

Det er Energistyrelsen som er VVM-myndighed på havet i forbindelse med tilladelse til konkrete CO2-lagring og deponiprojekter. Der vil også blive stillet krav om miljøvurdering (VVM) og offentlig høring af det konkrete CO2-lagringsprojekt.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener vi, at CO2 fangst fra fossile anlæg ikke skal blive en sovepude, som forlænger anlæggenes levetid unødvendigt. Forbrænding af olie, kul og naturgas bør stoppes hurtigst mulig. Det der giver mening er at indfange CO2 fra biomasseanlæg og direkte fra luften.

Ved CO2 fangst fra biomasserøg får man fjernet CO2 fra atmosfæren, frem for blot at undgå at udlede mere. Biomasse fra planter har nemlig optaget CO2 gennem fotosyntese. Når biomassen omdannes til biobrændsel, frigives CO2’en som røggas, der kan indfanges og lagres. Herved fjernes CO2 fra atmosfæren samtidig med, at der dannes grøn energi.

Røggasrensning forgår på den måde, at røgen fra forbrændingsanlægget sendes gennem en tank med en væske der binder CO2, mens resten af røgen ledes videre som vanddamp. Væsken med den fangne CO2 opvarmes og frigiver derefter ren CO2.

Opvarmning af væsken kræver en del energi. Med tilslutning til fjernvarme vil den energi ikke gå til spilde. Under alle omstændigheder har fangst og lagring/deponi af CO2 en økonomisk omkostning. Hvor høj den pris er vides ikke på nuværende tidspunkt.

CO2 lagring på land kan ikke accepteres

Det svenske energiselskab Vattenfalls havde i 2008 en plan om lagring af CO2 fra Nordjyllandsværket i undergrunden i Jammerbugt Kommune, i et område fra Birkelse til Arentsminde og med hav og fjord som de naturlige afgrænsninger mod nord og syd.

Planen fremkaldte stor lokal modstand, som blev organiseret i foreningen Nej til CO2-lagring. I stedet for CO2 deponering pegede foreningen på alternative løsninger, som solceller, vindmøller og biogas.

I 2011 fik Vattenfalls ansøgning heldigvis et nej fra daværende regering, som ikke ville tillade CO2-lageret, fordi det var for usikkert. I stedet ønskede de at afvente udenlandske erfaringer med anvendelse af CCS-teknologien, før der kan tages stilling til, om deponering af CO2 på land kan accepteres i Danmark.

CO2 er den kemiske betegnelse for kuldioxid, der også kaldes carbondioxid. CO2 består af ét kulstofatom og to oxygenatomer og kan ikke ses eller lugtes. Planter og træer skal bruge CO2 for at gro, og når de gør det, laver de CO2 om til livgivende ilt. CO2 er nødvendig for os mennesker. CO2 holder jordens atmosfære tempereret, men for meget CO2 i atmosfæren bidrager til drivhuseffekten og globale stigende temperaturer.

Når man lagrer eller deponerer CO2 i tidligere olie og gas reservoirer, skal det ske i en dybde på mere end 800 m. Her vil CO2’en på grund af højt tryk og temperatur skifte form fra en usynlig gas til en såkaldt superkritisk væske. På den form er CO2’en meget mere kompakt end i gastilstanden, har tyngde som en væske og kan bevæge sig som en gas, fremgår det af magasinet Geoviden.

Opsamles der 1000 m3 CO2 fra et biomasseværk på jordoverfladen, fylder det kun 3,8 m3, når det er pumpet 800 meter ned i undergrunden. Ved 1,5 km endda kun 2,8 m3.

For at være sikker på, at CO2’en ikke begynder at sive op igen skal reservoiret vælges med omhu. Det skal være bjergarter med meget små hulrum med dårlig forbindelse mellem hinanden, f.eks. lersten. Laget skal være min. 20 m tykt.

I et høringssvar påpeger flere grønne organisationer, at selv om risikoen er lille for udslip af CO2 ved injektion i undergrunden eller fra undergrunden, når CO2’en først er injiceret, så kan det ikke udelukkes, at det kan ske. Et eventuelt udslip vil ske til et hav, som allerede er udsat for forsuring som følge af atmosfærens stigende indhold af CO2.

De grønne organisationer er ikke tvivl om, hvorvidt man kan lagre CO2 geologisk. Spørgsmålet er bare, om der bliver uacceptable miljøpåvirkninger.

Men der er ikke meget ved at bane vej for lagringen, hvis det ikke kan lade sig gøre tilstrækkeligt effektivt at fange CO2 fra røggassen i et kraftværk. Og der er erfaringerne ikke overbevisende endnu, skriver de Grønne organisationer.

I tyve år har en meget magtfuld koalition af lande, internationale organisationer, energiselskaber, forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer med meget store milliardinvesteringer arbejdet på at få CCS til at virke – uden det store gennembrud. De Grønne organisationer gør opmærksom på, at der kun er et eneste kraftværk, Boundary Dam, der har et CO2-fangstanlæg i drift, som tilmed kører med en meget ringe effektivitet.

Når vilde vejrfænomener bliver stadigt hyppigere, når polerne smelter, Amazonas brænder, floder går over sine bredder og verdenshavene stiger – og når verden, ifølge den nyeste rapport fra FN’s klimapanel IPCC, rammer temperaturstigninger på 1,5 grader allerede i 2030’erne, 10 år tidligere end forventet, bør alle fornuftige redskaber selvfølgelig tages i brug.

Når den globale opvarmning nu er så fremskreden, at verden står over for afgørende vendepunkter, som vil gøre det umuligt at rette op på klimaskaderne i fremtiden, er det vanskeligt at afvise lagring af CO2 i undergrunden på kommende generationers vegne.

Det vi, i Vendsyssel Energi- og Miljøforening, kan være nervøse for er, at det bliver en sovepude til fortsat uhæmmet vækst. Derfor må CO2 genbrug i forbindelse med Power-to-X gå forud for CO2-lagring/deponi uanset økonomi.

Denne artikel bruger ordene lagring og deponering om den samme aktivitet. Ved lagring er der en forventning om, at CO2 kan tages op igen, nå der eksempelvis ud i fremtiden bliver mangel på CO2. Sker det ikke er der tale om deponering. Om der bliver tale om lagring eller deponering af CO2, kan kun fremtiden vise, men først skal vi lære at fange CO2 fra røggasserne eller direkte fra luften, så indholdet af klimagasser i atmosfæren reelt mindskes.

Stigende energipriser er ikke samfundskritisk, men godt for klimaet

Seneste nyt 30. marts 2022

Normalt er priserne på el, gas og fjernvarme ikke noget, der fylder meget i danskernes bevidsthed. Derfor er der også meget få som holder øje med deres forbrug eller tænker over at spare på varme- og elforbruget.

Her I vinter, oplever vi stigende priser på energi, som for nogle forbrugere kan betyde skyhøje energipriser. Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforenings erfaring, efter mere end 30 års arbejde, at de fleste husstande med lidt omtanke nemt kan spare på energien og på den måde mindske den ekstra regning, de kan risikere at få. Der er derfor ingen grund til panik.

Årsagen til de stigende energipriser skal findes i høje gaspriser, CO2-kvotepriser, mindre vind til de danske vindmøller, samt mindre vand i de norske og svenske vandmagasiner end normalt. 

Det har ført til, at det nedadgående pres fra vedvarende energi på elprisen er mindre end sidste år, og at den prissættende faktor på elmarkedet bliver gaskraftværker. Og da gasprisen er høj, kombineret med høje priser på kul og CO2-kvoter, har det ført til prisstigninger på elmarkedet.

Der er ikke tale om en isoleret danske hændelse – hele Europa er ramt af de høje prisniveauer. Heldigvis er det sådan, at virksomhedernes ekstra udgifter til el, gas og CO2 kvoter er ens for alle.

Kigger vi eksempelvis på gartnerierne i Danmark, som opvarmer drivhuse for at dyrke tomater, som solen klarer meget bedre og billigere i eksempelvis Spanien, vil det betyde kraftig stigende priser på danske tomater i forhold til de spanske. Men det er en uskik og spild af energi at købe danske tomater om vinteren. Heldigvis er der mangel på arbejdskraft, så de fyrede medarbejdere hos Danmarks største tomatproducent, Alfred Pedersen & Søn på Fyn, kan formentligt nemt finde andet arbejde i andre brancher.

De høje energipriser kan også blive en økonomisk belastning for de pensionister og kontanthjælpsmodtagere, som ikke har så meget på kistebunden og allerede modtager varmehjælp. Her har regeringen allerede sendt en “varmepakke” på 100 millioner kroner til borgere i udvalgte kommuner med megen naturgasforsyning, og en venlig henstilling til fjernvarmeselskaberne om at udglatte regningen over tid til deres varmekunder.

Det statslige selskab Energinet vurderer, at forsyningssikkerheden ikke er i fare. Det oplyste Dan Jørgensen på et samråd i Finansudvalget den 17. december 2021. Der er således ikke tale om en samfunds kritisk situation, sagde han videre, men der kan naturligvis være tale om en vanskelig økonomisk situation for den enkelte borger og for den enkelte virksomhed over vinteren.

Energistyrelsen følger prismarkedet for gas, olie og el samt forsyningssituationen løbende med en ugentlig orientering.

Omkring to tredjedele af husstandene i Danmark har fjernvarme, og mange fjernvarmeselskaber har udskiftet naturgassen med andre varmekilder baseret på varmepumper, affald og biomasse, som skaber en stor modstandsdygtighed mod de nuværende høje energipriser.

Ud af Danmarks godt 2,7 mio. husstande får omkring 400.000 husstande varmen fra et naturgasfyr, og omkring 40.000 husstande ligger i fjernvarmeområder med en høj gasandel. For disse husstande kan prisstigningen risikere at blive på over 1.400 kr. om måneden i vinterperioden, hvis gaspriserne fortsætter på nuværende niveau.

I Vendsyssel er der ifølge Danmarks Statistik 13.754 bygninger, som har centralvarme med oliefyr. Anlæggende er fordelt med 2.655 i Brønderslev Kommune, 2.947 i Frederikshavn Kommune, 3.652 i Jammerbugt Kommune og 4.500 i Hjørring Kommune.

Bygninger med naturgas som centralvarme er der i alt 8.688 af fordelt med 598 i Brønderslev Kommune, 3.759 i Frederikshavn Kommune, 2.541 i Jammerbugt Kommune og 1.790 i Hjørring Kommune.

Skal vi have ondt af dem? Med rettidig omhu havde de taget deres opvarmning op til revision i tide, da det ikke er nogen nyhed, at fossile brændsler skader klimaet, og der de sidste 10 år mindst, har været politiske anbefalinger om at skifte til noget mere klimavenligt brændsel.

På el-området har vi i Danmark et relativt højt afgiftsniveau, og derfor udgør selve energien en mindre andel af den samlede regning sammenlignet med andre lande, hvor stigningen kan opleves større.

For en typisk dansk husholdning med et årligt elforbrug på 4.000 kWh, fordelte elregningen sig i 3. kvartal 2021 med følgende procenter:

  • Energi 27 pct.
  • Elafgift 37 pct.
  • Netbetaling og tariffer 16 pct.
  • Moms 20 pct.

En økonomisk håndsrækning til varmeregningen.

Den 10 februar 2022 er der aftalt at udbetale en skattefri målrettet engangsvarmcheck på ca. 3.750 kr. til ca. 320.000 danske husstande, som har en varmekilde, der er ramt af høje prisstigninger og en årlig husstandsindkomst under 550.000 kr. fremgår det af en aftale om målrettet varmecheck.

Bag aftalen står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet.

Siden Aftalen om målrettet varmecheck blev indgået 11. februar er der udbrudt krig i Ukraine. Det har skabt usikkerhed på energimarkederne, og gaspriserne forventes at være på et højt niveau i resten af 2022.

Den 30. marts blev aftalepartierne enige om at smide 1. milliard kroner ekstra i puljen og hæve beløbet til 6000 kr. skattefrie kroner. Samtidigt øges indkomstgrænsen for årlig husstandsindkomst fra 550.000 til 650.000 kr. Omkring 419.000 hjem forventes nu at modtage den højere check mod tidligere estimeret 320.000 hjem. Checken målrettes forsat husstande ramt af høje prisstigninger.

Varmechecken udbetales automatisk uden ansøgning til husstande, der opvarmes af el-radiatorer, varmepumper og Individuelt gasfyr som primære varmekilder, samt ejer og lejeboliger, som ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 % eller en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger.

De blå partier er ikke med i aftale fordi de ønskede en generel skattelettelse ved at fjerne afgifter på naturgas og el for alle danskere uanset indkomst. En helt forfejlet politik efter Vendsyssel Energi- og Miljøforenings opfattelse.

Udbetalingen afventer dog i første omgang, at Folketinget vedtager en særlov på området.

Stigende priser godt for noget

De høje energipriser giver en tiltrængt ekstra indtjening for de mange danskere, som har investeret i vindmøller, hvor en kWh i 2021 i gennemsnit blev handlet til 46 øre/kWh hos Nord Pool, Europas førende elmarked. En stigning som vil bidrage til, at mange danske vindmølleejere kan genvinde noget af deres tabte indtjening fra 2020. Derfor er det ekstra ærgerligt, at et flertal i folketinget har afskåret interesserede danskers mulighed for at blive medejere af vindmølleprojekter på land.

Køberetsordningen blev nedlagt 1. juni 2020 og havde det formål at fremme lokalbefolkningens engagement i udbygningen med vindmøller og solceller på land, ved at sikre retten til at købe ejerandele i vindprojekter i nærområdet.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening forventer, at de høje energipriser, især på naturgas, får flere forbrugere til at sætte mere fokus på deres forbrug, samt at energibesparelser vil blive mere rentable, hvilket betyder sparet CO2 til gavn for miljø og klima.

Den måde, man varmer huset op på betyder også meget. Skifter man oliefyr eller naturgas ud med fx fjernvarme eller en varmepumpe, er der meget CO2 at spare.

Som skrevet i indledningen, kan vi som forbrugere selv gøre noget for, at energiregningen ikke vælter budgettet. På den lange bane kan vi skifte vinduer, efterisolere og udskifte olie- eller gasfyret. Allerede nu kan temperaturen i huset eller lejligheden sænkes med mindst 1 grad Celsius, som giver en besparelse på 5 pct. årligt på varmeregningen.

Alt for mange danske parcelhuse har dårligt energimærke. Tre ud af fire enfamiliehuse er bygget før 1980, og det er først og fremmest dem, der har dårlige energimærker fra D til G.

Først da politikerne for alvor begyndte at formulere energikrav i bygningsreglementet i 1979, og efterfølgende løbende skærpede kravene, er de nybyggede huse for alvor blevet energivenlige, og det kan tydeligt ses på energimærkerne.

Samtidig med, at bygningsreglementet er blevet strammet og energiforbruget faldt per kvartmeter bolig, byggede danskerne større huse, fik gulvvarme og hævede temperaturen med et par grader, hvilket betød at CO2 – besparelsen desværre er udeblevet.

For alle de husstande, som allerede har investeret i en varmepumpe, vil prisstigningen på el kun slå igennem med en tredjedel om året i forhold til tidligere opvarmning, fordi to tredjedel af varmepumpens energiforbrug over et år kommer fra solen.

Dog er vintermånederne den tid på året, hvor især luft til vand varmepumpen er mindst effektiv fordi dens effektivitet er afhængig af ude-temperaturen. Heldigvis er det sådan at ejerne af et hus med varmepumpe, stort set, ikke betaler energiafgift.

På lang sigt er høje priser på fossil energi godt for den grønne omstilling, for så vil der komme meget mere grøn energi af sig selv uden statslige tilskud.

Derfor går Vendsyssel Energi- og Miljøforening også ind for en ensartet CO2 afgift på forurening fremfor tilskudsordninger.

« Older Entries