Stor forskel på at opvarme ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer fra 7.400 kr. årligt til 25.893 kr.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner som ligger i vores dækningsområde. Det er er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeforsyning, med en årlig udgift på 9.856 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Øland Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.499 kr. Det betyder Øland Kraftvarmeværk er det femte dyreste fjernvarmeværk i Danmark og fjernvarmen i Øland er dyrere end at opvarme huset med oliefyr, hvor oliefyret udskiftes hvert 18 år uden tilskud.

Med en prisstigning på 83 pct. skiller Agersted Varmeværk sig også ud i den nye statistik ved at have den største prisstigning i Danmark, det sidste år. Modsat kan de i Lørslev glæde sig over at prisen er nedsat med 16,4 pct. Prismæssigt kan borgerne i Agersted stadig varme deres boliger 1.685 kr. billigere op end hos Lørslev Fjernvarmeforsyning

Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har også beregnet, hvor meget udgiften ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr.

Den gennemsnitlige årlige fjernvarmeregning for et standardhus på 130 kvm. I Danmark udgør 12.904 kr. med anvendelse af de priser, der gælder for forbrugerne i januar 2020. Dermed er den faldet med 163 kr. fra januar 2019, svarende til et prisfald på 1,2 pct. Prisfaldet følger den udvikling der har været siden december 2013, hvor gennemsnitsprisen var 13.882 kr.

Tallene, der baserer sig på fjernvarmeselskabernes anmeldelser til Forsyningstilsynet viser også, at 113 varmeforsyninger har sat prisen ned fra januar 2019 til januar 2020. Til gengæld har 154 varmeforsyninger sat prisen op.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følge prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser (januar 2020).

Se ranglisterne her

Stort potentiale i flere vindmøller og bedre udnyttelse af overskuds el

Mange mennesker har undret sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan.

Det gør danske vindmøller blandt andet af hensyn til flaskehalse i det tyske elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion.

Vindmøllerne står også stille, fordi vindmøller kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkurrer vindmøller på lige fod med elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til el-systemet.

Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregulere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af begrænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.

Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningerne. Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vindmøller betales for at stå stille, skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i et svar i Folketinget.

I den forbindelse har Energinet oplyst, at ud af en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3 pct. af det samlede danske elforbrug.

Som det fremgår er det nødvendigt at nedregulere vindmøller, som følge af begrænsninger i elnettet, men det er regeringens ambition, skriver Dan Jørgensen, at udvikle el-systemet, så det kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag. 

På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien og Vestkystforbindelsen til Tyskland hjælpe. På længere sigt skal vi have udviklet de Power to X teknologier, der gør det muligt at lagre strømmen til andet eller senere brug.

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, der omdanner el til flydende eller gasholdige brændsler. På den måde kan PtX medvirke til at skabe balance i et energisystem, der er baseret på vind og sol.

PtX starter altid med, at grøn strøm konverteres via elektrolyse til brint. For at konvertere brint til andre brændstoffer, som syntetisk metan, der kan bruges direkte i naturgasnettet eller metanol og lignende, kræves der tilføres af kulstof, oftest i form af CO2. Her er det oplagt i første omgang, at udnytte den mængde CO2, som kraftværkerne eller som biogasanlæggene i dag udleder til atmosfæren, for at kunne opgradere biogas til naturgaskvalitet.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ønsker vi afsat flere midler til forskning og udvikling af PtX, fordi vi mener PtX bliver et afgørende element i omstillingen væk fra fossile brændsler på længere sigt. Endvidere mener vi, en politik der fremmer efterspørgsel efter elbiler og varmepumper i fjernvarmen, sammen med flere vindmøller til havs og på land vil hjælpe udviklingen mod et CO2 – neutralt Danmark på rette vej.

I Energinets strategi, ” PTX I DANMARK FØR 2030”, er PtX også fremhævet som et potentiale, der er særligt vigtigt at forløse. Sidste år har en række PtX-projekter i Danmark og udlandet da også begyndt at sætte skub i udviklingen.

Det er også Hirtshals Havnefonds intention, at vindmøllerne på Hirtshals Havn skal købes af nye virksomheder på havnen, som arbejder med at udvikle PtX teknologien.

Læs hele ministerens svar her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/205/svar/1632653/2147894.pdf

Læs Energinets analyse Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv her: https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Analyser/RS-Analyse-April-2019-PtX-i-Danmark-foer-2030

Uheldig ny vindmølleordning vedtaget

Ændring af VE-loven giver naboer til vindmøller penge i hånden i stedet for retten til at blive medejer af vindmøllerne. Vindmølleopstiller, der vinder retten til pristillæg skal også indbetale penge til kommunen i stedet for, at der oprettes lokale fonde i nærområdet. Det mener Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en uheldig udvikling.

Landvindmøller er den billigste måde at producere CO2-neutral elektricitet. I dag dækker vindmøller årligt næsten halvdelen af den producerede el i de danske stikkontakter. Hovedparten kommer fra vindmøller opstillet på land.

Fremtidige vindmøller på land bliver lige om lidt opstillet uden tilskud. Derfor er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at opstille vindmøller på land – men der er et problem! Vindmøllerne skal opstilles i områder, hvor der bor mennesker og nogle af dem tænker ikke på almenvældet og klimaet, men kun på sig selv, når de siger ”not in my backyard.”

Vindmøller er godt for klimaet. Derfor er de fleste danskere også positive over for vindmøller på land. Tilbage i 80’erne og 90’erne var det borgere i lokalområdet, der rejse vindmøllerne og dannede vindmøllelaug. I 2001 var der 1000 vindmøllelaug i Danmark. Efterhånden som vindmøllerne blev større og dyrere var det umuligt for enkeltpersoner at rejse nok penge. Derfor overtog projektudviklere og energiselskaber opgaven.

Med det formål at fremme udbygningen af vindmøller og sikre en hvis form for lokalt ejerskab trådte køberetsordningen i kraft i 2009 sammen med grøn ordning, værditabsordningen og garantifonden.
Kredsen bag energiaftalen fra 2018 har i november sidste år aftalt en række ændringer til VE-loven baseret på en række analyser. De nye regler skal være med til at tilgodese og lukke munden på negative naboer til blandt andet vindmøller. Lovgivningen, med tilhørende bekendtgørelse, forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2020 og gælde for projekter, der udbydes fra 2020.

Ændringer betyder, at køberetsordningen ophører. I stedet bliver der indført en bonusordning, der betyder, at boliger i en afstand fra 4 til 8 gange vindmøllehøjden modtager en skattefri årlig bonus på gennemsnitligt 5.000 kr.
Værditabsordningen fortsætter som i dag med den fornuftige nye mulighed, at ejere indenfor 6 gange vindmøllehøjden kan gøre brug af en option på at sælge ejendommen inden for det første år. Det kræver dog, at ejeren har opnået værditab via værditabsordningen på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi.

Endelig vender Grøn pulje, der blev nedlagt i 2018 delvis tilbage. I lovforslaget fremgår det, at vindmølleprojekter, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud skal indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmølleeffekt til den kommune vindmøllerne er opstillet i. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag.

Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2019 antager, at der på land kan opstilles 226 MW i gennemsnit per år i perioden 2020-2030, det svarer nogenlunde til den historiske udbygning.

I starten af 2019 var der ca. 4.200 landmøller i Danmark, hvor 70 pct. af vindmøllerne er 20 år eller ældre. Det betyder, at der forventes en betydelig nedtagning af gamle møller, især i perioden 2023-2029.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at de beskrevne ændringer i VE-loven er noget makværk. I stedet for at afskaffe køberetsordningen burde politikerne på Christiansborg forbedre ordningen, så det blev interessant for flere danskere at blive medejere af vindmøller.

Energistyrelsen har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det ikke er de nærmeste naboer indenfor 4,5 km området, der køber andele, men mest borger der er bosat i kommunen med en længere afstand til vindmølleprojektet. Det fremgår også af analysen, at produktudviklerne fra energiselskaber i flere tilfælde fordyrer projekterne og på anden vis modarbejder, at der sælges andele og oprettes vindmøllelaug, fordi de selv vil eje vindmøllerne.
I stedet for den tåbelige skattefri bonusordning burde naboerne tilbydes gratis medejerskab af projektet med mindst 2 andele, samt øget ret til at købe flere andele til kostpris og forbedrede skattefordele. Der betales heller ikke bonuspenge til naboer der bor tæt på store svinefarme, højspændingsmaste og motorveje. I stedet kunne værditabsordningen forbedres så taksationsmyndigheden tildelte større erstatninger, hvis der er behov for det.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne, at køberetsordningen fortsatte og 20 pct.- reglen blev hævet, så alle interesserede kunne blive medejere.
Reglen om udbud af ejerandelene gælder først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet og derudover de øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Køberetsordningen burde være udvidet til også at gælde alle borgere i nabokommuner fordi vindmøller oftest opstilles tæt på kommunegrænsen.

Nu bliver køberetsordningen nedlagt og erstattet af en bonusordning, samt en grøn ordning, som formentlig ikke får tilført mange penge fordi vindmøllerne fremover bliver opstillet uden tilskud, som de 4 vindmøller på Hirtshals Havn. Det samme vil formentlig også gøre sig gældende for de nye 8 vindmøller ved Hjortnæs.
Efterspørgslen på andele i vindmølleprojektet på Hirtshals Havn var en kæmpe succes med en efterspørgsel der var dobbelt så stor end de udbudte andele. Vendelboerne vil gerne tage ansvar for flere vindmøller og lokalt ejerskab.

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2019, offentliggjort d. 18. september.

Læs her Notat om køberetsordningen

Produktionsudvidelse af biogas er nødvendig

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i borgermødet om udvidelse af GFE Krogenskær ved Brønderslev. Udvidelsen udgør et årligt biomasseoptag fra 36.400 tons til 100.000 tons biomasse. Husdyrgødningen udgør ca. 80 pct. af den tilførte mængde biomasse.

På borgermødet fremgik det, at der i forbindelse med udvidelsen af biomassekapaciteten, ikke sker en bygningsmæssig udvidelse af anlægget.
Der har været meget blæst om biogasanlægget i forbindelse med luftgener. Det hele kulminerede i 2014, hvor 150 lugtplagede borgere demonstrerede mod anlægget. I den forbindelse modtog borgmester Mikael Klitgaard 500 underskrifter mod biogasanlægget.

Siden har biogasanlægget fået så meget styr på luftgenerne, at kommunen ikke er betænkelig ved at udstykke et helt nyt bæredygtigt boligområde med 420 boliger tæt ved biogasanlægget.

Brønderslev Kommune har ingen overordnet planlægning inden for natur, klima, vindmølle og biogasanlæg, hvilket Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er problematisk.
Brønderslev Kommune er blandt kommuner med flest grise pr. indbygger. Desværre har de ansvarlige politikker i byrådet gennem mange år ikke ønsket at udlægge områder til biogasanlæg, Selv efter det har været et statsligt krav, at alle kommuner i Danmark skulle planlægge for fælles biogasanlæg, har politikerne svigtet.

Helt anderledes er det i Hjørring Kommune, der netop har givet Sindal Biogas og Vrejlev Bioenergi tilladelse til at udvide produktionen. Samtidig er Grøngas Vrå på vej med en VVM-redegørelse, så de kan øge produktionen fra 300.000 til 500.000 tons om året.

Enhedslisten i Hjørring byråd var eneste parti der er imod, at der opføres biogasanlæg, fordi biogas har til formål at løse den industrielle svineproduktions affaldsproblem. Indtil der sker en husdyrsreduktion accepterer partiet en stigende klimabelastning fra gylle. Men man kan rettelig spørge, hvad kommer først hønen eller ægget?

Hjørring Kommune har en målsætning om, at 75 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i 2020. I dag anvendes ca. 25 % af den tilgængelige husdyrgødning. Så kommunen har fortsat et stort uudnyttet potentiale.

Biogasanlæg er nødvendige, fordi vi danskere ”elsker” svinekød, og dansk landbrug har verdens højeste produktion af kød per indbygger. Kødproduktionen står for 19 procent af Danmarks samlede udslip af klimagasser.
På grund af det store antal landbrugsdyr anvendes hele 80 pct. af den danske landbrugsjord til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det hårdest opdyrkede land i Europa. De 12,5 millioner grise i danske stalde betyder, at det er nødvendigt at importere sojaprotein. Blandt andet er importeret sojafoder medvirkende til, at de tropiske skove i Sydamerika afbrændes for at give plads til nye sojaplantager.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi den opfattelse, at så længe vi opretholder en stor dyreproduktion, skal alt gylle bioforgasses før det bringes ud på markerne som gødning. Der bør stilles krav til, at landbrugsejendomme skal dokumentere, at gyllen bliver behandlet i et biogasanlæg, hver gang der ønskes udvidelse af produktionskapaciteten.

I et landbrugsland som Danmark er der miljø, klima og landbrugsmæssige gode grunde til at etablere biogasanlæg. Biogas er ikke en vedvarende eller bæredygtig energikilde, men en nødvendig foranstaltning til at forhindre klimabelastning ved udspredning af gylle fra en alt for stor husdyrproduktion.

Der udledes betydelige mængder af metan til atmosfæren fra de 37 mio. tons husdyrgødning (2014 – tal), som hvert år produceres i danske stalde, lagres i gyllebeholdere og bringes ud på landbrugsjord.

Når gødningen føres igennem et biogasanlæg opsamles og nyttiggøres metanen, som påvirker klimaet ca. 25 gange mere end CO2. Bioafgasningen mindsker også udledningen af lattergas fra lager og mark. Endelig fortrænger biogas fossil energi som f.eks. naturgas og mindsker dermed også CO2-udledningen herfra, når det sendes ud som grøn gas i naturgasnettet.

Endvidere bliver lugtgener i forbindelse med gylleudbringning på landbrugsjorden reduceret markant og næringsstofferne nemmere tilgængelige for afgrøden i forhold til ikke afgasset gylle.

Da det samtidig er tilladt at udsprede samme mængde gylle pr. arealenhed, hvad enten den er afgasset eller ej, bliver afgrødens adgang til kvælstof øget. Dermed kan landmanden opnå et højere høstudbytte samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer til miljøet kan reduceres. Generelt stiger den forventede udnyttelse af afgasset gylle med 6 – 10 pct. i forhold til ubehandlet gylle.

Et biogasfællesanlæg er et stort kemisk industrianlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes helt af vejen. Hvorvidt dette opfattes som en gene afhænger, som ved vindmøller, naturligvis af øjnene, der ser.

Andre gener fra et biogasanlæg er øget trafik på vejene omkring anlægget, samt det naboerne frygter mest, risiko for lugtgener fra anlægget. I alle tilfældene bliver det op til kommunen at sikre at miljøgodkendelsen overholdes.

Siden 2015 har der været nationale krav for brug af energiafgrøder til biogas. Anvendelsen af energiafgrøder ligger endnu et godt stykke under de nuværende krav om maksimalt 12 procent. Nu vurderer forskere i en ny evaluering, at energiafgrøderne kan erstattes med restbiomasse og halm, og at der fortsat er et betydeligt potentiale for at øge produktionen af klimavenlig og bæredygtig biogas.

Læs Biogas I Danmark – status, barrierer og perspektivet

Klik og se kort over biogasanlæg

Vindmøller med udsigt til havn og hav

Stor opbakning fra Hirtshals borgerne, der talstærkt var mødt frem på havnen, da 4 majestætiske vindmøller blev indviet med taler og gløgg.

Minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, holdt indvielsestalen og roste personerne bag projektet for at se mulighederne og handle innovativt, når forandringens vinde blæser.

Ministeren igangsatte vindmøllerne symbolsk ved at starte en minityre af vindmøllerne, fordi den kraftige vestenvind har forsinket opsætning af vindmøllerne.

En vestenvind, der også er medvirkende til, at vindmøllerne på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark, som opstilles uden statsstøtte. Vindmøllerne er dermed også de første, der på rent kommercielle betingelser kan bidrage til den grønne omstilling, som vil præge Danmark frem mod 2030, hvor landets CO2-udledning skal være reduceret med 70 pct.

Vindmøllerne har en effekt på 4,2 MW med et vingefang på 136 meter. Det giver et bestrøget areal på ca. 1,5 ha. Årligt vil hver af de 150 meter høje vindmøller producere 17,5 mio. kWh, hvilket svarer til, at de fire vindmøller samlet kan producere elektricitet til 14.250 husstandes forbrug. Den samlede investering løber op i 120 millioner kroner.

Bag vindmølleprojektet står den erhvervsdrivende fond Hirtshals Havnefond, der er etableret af en række virksomheder og enkeltpersoner i Hirtshals med det formål at udvikle projekter inden for vedvarende energi med henblik på at opstille, eje, drive og sælge vindenergianlæg og de kommende kW-timer energianlæggene producere.

Endvidere sikrer Havnefonden, at ejerskabet og millionindtægterne fra vindmøller bliver i Hirtshals området, og at Hirtshals Havn modtager en lejeindtægt for vindmølleområdet.

Det hele kunne ikke lade sig gøre uden lokal opbakning fra borgere og virksomheder, samt et pengeinstitut. Der har været ganske få indsigelser mod vindmølleprojektet. Selv hærdede vindmøllemodstandere i Hjørring Byråd har sagt god for vindmøllerne.

Den ene vindmølle bliver ejet af et vindmøllelaug med 350 lokale borgere, der ejer 14.307 andele i henhold til køberetsordningen. Prisen pr. andel er 1.668 kr.

De 3 andre vindmøller har Havnefonden reserveret til nye store energitunge virksomheder, der påtænker at drive virksomhed på Hirtshals Havn. “Det bliver spændende at se om vindmøllerne kan lokke virksomheder til, så der kan blive skabt flere lokale arbejdspladser”, sagde bestyrelsesformand for Hirtshals Havnefond Jens Peter Lunden.

Havnefonde har allerede solgt de næste 3 års produktion til Energi Danmark for 26 øre pr. kWh. Lidt for billigt kunne man mene, men der skal jo penge ind i havnefonden.

Det vil tage vindmøllerne på Hirtshals Havn 8 måneder at producere den energi, der er brugt til produktion, installation, fundament, vedligehold og til sidst skrotning, fremgik det af en planche i forbindelse med den velbesøgte indvielse.

Blandt de mange borgere var der en enkelt, der ikke var imponeret over vindmøllerne. Han så hellere et russisk atomkraftværk bygget på havnen.

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske tidligere på året viste, at 56 pct. i Hjørring siger, at der er plads til flere landmøller og 4 pct. at der er for mange.

Snart vil de næste 8 vindmøller i Hjørring Kommune med bred lokal forankring i Hjortnæs Møllelaug blive opsat uden statsstøtte. Hver gang, der opstilles vindmøller, kan vi fortsætte vores energiforbrug på samme niveau som i dag – bare mere bæredygtigt.

Sparer vi på energien tilmed, er klimaet vinder.

Ny klimalov: kursen er sat – nu er det tid til handling

Danmark har fået en super flot aftale om en ny klimalov med bindende mål, der forpligter siddende og fremtidige regeringer.

Aftaleparterne er enige om et mål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet i senest 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

167 af Folketingets mandater står bag aftalen. Det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige af alle Folketingets partier, der ikke er med i aftalen.

Det første skridt til en ny klimalov blev taget den 16. januar i år (2019). Her fremsendte repræsentanter fra danske miljøorganisationer et borgerforslag, som i løbet af få dage opnåede tilslutning fra 50.000 dansker.

I dag har 68.500 skrevet under på forslaget. Alle elementer i borgerforslaget er indarbejdet i den kommende klimalov – tillykke til alle danskere, der har kæmpet og stemt på vegne af klimaet.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Den siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene, udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. Regeringen kommer med et udspil til delmålene, og de forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne. 

For at sikre klimahandling på kort sigt er aftaleparterne enige om, at folketinget i 2020 vedtager et delmål for 2025 efter anbefaling fra Klimarådet.

Klimarådet bliver udvidet og styrket og kommer til at spille en central rolle, som rådgiver for den førte klimapolitik.

Meget spændende bliver der også etableret et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet. Forummet sammensættes af repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke, grønne organisationer, arbejdstagerorganisationer og ministerier. Medlemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en 3-årig periode.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening så gerne, at et antal af almindelige danskere ved lodtrækning også deltog i arbejdet på et eller andet niveau. Vi skulle helst ikke opleve protestaktioner vendt mod nødvendige tiltag, som skal begrænse og omlægge danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning.

Nu er rammerne endelig sat og det er nu tid til omfattende handling. Det kan blive en meget vanskelig politisk øvelse. For i aftaleteksten indgår der også mange hensyn, der kan tolkes stramt eller løst. Blandt andet står der følgende:

”Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

Læs hele aftaleteksten her: Klimaaftalen

Vindmøller: Helte eller skurke?

8 ældre vindmøller ved Hjortnæs ønskes udskiftet med nye og større vindmøller.

Snart skal politikerne i Hjørring Byråd tage stilling til, om planlægningen kan fortsætte, således at der kan produceres væsentligt mere ren og klimavenlig energi til os storforbrugende danskere. Hvis alle i verden levede som danskerne, har vi brug for 4,2 jordkloder.

Byrådet i Hjørring skal på deres næste møde tage stilling til forsættelsen af den videre planproces og udarbejdelse af miljørapport. Rapporten vil give et kvalificeret indblik i, om de nye vindmøller belaster landskab, kulturarv og naboer mere end de nuværende vindmøller.

4 medlemmer af teknik- og miljøudvalget: Børge Bech, Mogens Bjerre, Laila Zielke fra Socialdemokratiet og Michael Engbjerg fra DF, har allerede vurderet, at det konkrete projekt med de større vindmøller ikke er tilpasset de lokale omgivelser og har for stor negativ indvirkning i lokalområdet, herunder på landskabs- og kulturarvsinteresser.

Er de helte eller skurke?

Ved det netop afholdte Folketingsvalg anerkendte politikerne det faktum, at verden står over for en stigende klimakrise. Når Hjørring Byråd skal beslutte, om planprocessen skal fortsætte, kan lokalpolitikernes beslutning medvirke til, om de grønne løfter kan opfyldes nationalt.

Prioriterer byrådet hensynet til udsigt, kulturarv og kulturlandskab højere end klima, natur og miljø?

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske viser, at et klart flertal af befolkningen i Hjørring Kommune siger ja til flere vindmøller i kommunen, og kun 4 procent mener, at der er for mange.

I høringsperioden er der kommet 118 positive høringssvar og 111 negative høringssvar. Derudover er der indsendt positive og negative underskriftindsamlinger.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet, at mange af Børglum Klosters 4000 indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har alligevel skrevet under på, at deres ejendomme vil falde voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Erfaringer fra andre vindmølleprojekter viser, at når først vindmøllerne er rejst, oplever ganske få mennesker de gener, som blev rejst i debatfasen. Med stor sandsynlighed er der aldrig indkommet klager over gener fra de nuværende vindmøller. På trods af vindmøllerne, er mange huse blevet solgt og købt. Gennem de 20 år møllerne har snurret, har de bidraget til, at miljøbelastningen ved strømproduktion er blevet halveret.

Når Fru Rottbøl på Børglum Kloster tænder lyset for de mange besøgende turister, kommer 43 procent af elektriciteten fra vindmøller og 17 pct. fra kul.

På markerne omkring Børglum Kloster er biodiversiteten i landbrugslandskabet truet af den meget intensive landbrugsdrift med sprøjtegifte og næringsstofbelastning.

Børglum Klosters landbrugsdrift bidrager således på lige fod med vindmøllerne til en forandring af naturlandskabet.

Hjørring Byråd bør i deres stillingtagen betragte de nye vindmøller som aflad for danskernes overforbrug og Børglum Klosters intensive landbrugsdrift. En betragtning, som munkene der byggede Børglum Kloster ville bifalde.

Læs Hjørring Kommunes sagsfremstilling til byrådet her

Plads til både fortid, natur og vindmøller i Vendsyssel

Brønderslev Kommune sender efter deadline indsigelse mod udskiftning af vindmøller i Hjørring Kommune.

Et noget uskønt og politisk rodet forløb har fået Socialdemokratiet til at efterlyse en redegørelse over forløbet fra Borgmester Mikael Klitgaard.

Vindmølleprojekt ved Hjortnæs omhandler udskiftning af 8 eksisterende vindmøller på 69 m med 8 nye vindmøller med en højde på 150 m. Møllerne er placeret tæt på kommunegrænsen 1,3 km fra landsbyen Stenum i Brønderslev Kommune.

De nuværende vindmøller blev opført da kommunen hed Løkken-Vrå og har siden 1999 snurret lystigt, samt været en naturlig del af landskabet uden nogen har taget anstød af dette. Huse er blevet solgt og bygget og nye beboer er kommet til. I 20 år har vindmøllerne bidraget med grøn energi og medvirket til, at en kWh strøm er blevet mere miljø- og klimavenlig.

En aflevering af en underskriftindsamling fra Børglum Kloster til Brønderslev Kommune formodes at have påvirket politikkerne i Teknik- og Miljøudvalg til udarbejdelse af indsigelsen mod vindmølleprojektet. Vendsyssel Energi- og Miljøforening kan med undren konstatere, at indsigelsen er fremsendt til Hjørring Kommune efter deadline uden at være behandlet i Økonomiudvalg og Byråd.

Om de mange protestunderskrifter har fået medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget til at gå i sort, eller det er herrefolket på Børglum Kloster, der har haft fat et vist sted, vides ikke. Det overrasker ikke Vendsyssel Energi- og Miljøforening, at medlemmerne i udvalget er negative over for vedvarende energi. Det bliver højst sandsynlig ikke dem der bidrager til, at vi redder os igennem klimakrisen.

Brønderslev Kommunes embedsmænd havde ellers foretaget en screening af projektet i forhold til natur- og landskabsinteresser og gennemgået Hjørring Kommunes afgrænsningsnotat, som beskriver, hvilke forhold, der skal undersøges i næste fases miljøvurdering. Embedsmændene har her konkluderet, at vindmølleprojektet ikke er i strid med natur- og landskabsinteresser i Brønderslev Kommune.

Teknik- og Miljøudvalget er åbenbart ikke enige i denne konklusion. Udvalget henviser i indsigelsen til, at området tæt på Børglum Kloster er udpeget som særligt værdifuldt kulturmiljø, der åbenbart strækker sig helt ind i Brønderslev Kommune, og at vindmøllerne vil udgøre en yderligere stor visuel belastning af området.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har anbefalet Hjørring Kommune at fortsætte planlægningen med udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Det gør vi, da området er særdeles velegnet til opstilling af nye vindmøller og fordi ganske få mennesker vil opleve yderligere gener ved udskiftning af de gamle vindmøller med nye og større vindmøller. Foreningen har i forbindelse med anbefalingen sendt flere forslag, der ønskes undersøgt i miljøvurderingen.

Der er indsamlet mange underskrifter. De fleste er indsamlet på baggrund af urigtige oplysninger, om 1 km afstand mellem vindmøllerne og Børglum Kloster, samt en visualisering, hvor vindmøllerne kan ses over Børglum Kloster.

Billedet er taget fra krattet på højen, ved den gamle træmølle af en ukendt person. Vi har tidligere anfægtet rigtigheden af visualiseringens koordinater og etikken i fotopunktets placering, som er beliggende højt over Børglum Kloster.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet at mange af Børglum Klosters indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har således ukritisk skrevet under på, at deres ejendomme falder voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Eksempelvis kan underskrivere i badebyen Løkken ikke se vindmøllerne eller høre dem. Det de kan høre er lavfrekvent støj fra Vesterhavets bølger.

Det bør bemærkes, at Tolstrup – Stenum Borgerforening ikke er at finde blandt protestunderskrifterne. Borgerforeningen har behandlet emnet, men har konstateret, at holdningerne er delte og en stillingtagen vil ødelægge det gode sammenhold i Stenum, der trods sin størrelse har børnepasning, idrætshal og en velfungerende friskole. Et sted man gerne vil flytte hen, selv med vindmøller i nærheden.

Formålet med en for-debat er at give borgerne mulighed for at fremsende forslag, ideer og synspunkter inden udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan. Desuden kan der fremsendes forslag til forhold, der ønskes undersøgt i miljøvurderingen. Hvis Hjørring Kommune arbejder videre med planlægningen vil der senere komme en egentlig høringsfase med kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering.

Vindmøllerne kommer til at stå i et åbent landbrugslandskab med læhegn og mindre bevoksning. Området ligger uden for udpegede bevaringsværdige landskaber ved Børglum Kloster.

Det er Vendsyssel Energi- og Miljøforening holdning, at de nye højere vindmøller ikke vil ødelægge udsyn og indkig til Børglum kloster nævneværdigt.

Læs vores anbefaling af vindmølleprojektet
her

Læs Brønderslev kommunes teknik- og Miljøudvalgs indsigelse her

Når udsigten bliver vigtigere end klimaforandringer

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog sammen med 350 andre i Hjørring Kommunes borgermøde om udskiftning af 8 vindmøller med nye og større vindmøller ved Hjortnæs mellem Børglum, Stenum og Tversted.

Borgermødet er en del af en for-offentlighed omkring udskiftningsprojektet, der løber frem til den 26. marts 2019.

I debatperioden har alle borgere, foreninger, interesseorganisationer samt myndigheder mulighed for at komme med ideer, forslag og synspunkter til indholdet i det videre forløb bl.a. med henblik på, at flest mulige hensyn kan indgå i det videre arbejde.

Ansøgerne fra Hjortnæs Møllelaug, der i samarbejde med Jysk Vindenergi vil nedtage de otte eksisterende møller med en højde på 69 m og en effekt på hver 750 kW og i stedet opstille otte nye møller med en effekt på mindst 3.450 kW og en totalhøjde på 150 m.

Møllerne opstilles på samme måde som de eksisterende i en ret linje fra vest mod øst, men med lidt større indbyrdes afstand pga. af de større møller ikke skal give læ for hinanden. Den nuværende møllerække forlænges derfor ca. 400 m mod vest.

Efter klapsalverne vandt mølletilhængerne og klimaet denne aften med flere decibel over ejerne fra Børglum Kloster og deres trofaste støttere. Debatten var følelsesladet og intens. Mange havde nej-hatten på og meget få indlæg bidrog med nyt til idefasen.

Det var synd, at projektudviklerne fra Jysk Vindenergi og folkene fra Hjortnæs møllelaug ikke fik mulighed til at fremlægge projektet og deres tilbud om oprettelse af en lokal fond med egen bestyrelse og en årlig tilvækst på 400.000 kr. i 20 år. Når projektet realiseres, vil pengene eksempelvis kunne bidrage til forbedringer på Stenum friskole og forskønnelse af Vrensted og Børglum byer.

Debatten for og imod vindmøller foregik i en god tone med en enkelt undtagelse. Retorikken fra fruen på Børglum Kloster gik denne aften langt over stregen. Hun talte, som en af de sidste, der fik tid til et sidste kort spørgsmål. I et længere indlæg, der burde være stoppet af ordstyren, talte hun i en uhørt skarp tone til de mange fremmødte lokale, der for 20 år siden investerede deres sparepenge i vindmøller, for at fremme vindenergien og den grønne omstilling i kampen mod den stigende luftforurening.

Hun brugte ord som griskhed og ondskab. Sagde, at grøn energi er en pengemaskine, der vil ødelægge landskabelige værdier og udsigten fra Børglum Kloster.
Selvfølgelig skal vi bevare kulturarven, det er alle enige om, men ikke på bekostning af fremtiden for kommende generationer. Der er så rigelig med plads til turisme, Børglum Kloster og vindmøller i oplandet.

Når vi bevæger os i landskabet, er der meget andet, der kan dominere landskabet på samme måde som vindmøller. Det kan være sprøjtespor på markerne, huse, højspændingsmaster, kirker og Børglum Kloster. Alt efter holdning vækkes der forskellige følelser i os, og dermed syner landskabet forskelligt fra person til person.

Vi overbevist om, at mange kommende turister vil se de nye vindmøller, som smukke og majestætiske landvindmøller, når de kigger ud over landskabet fra Børglum Kloster. Med en afstand på 2,7 km til vindmøllerne, set fra Børglum Kloster, vil landskabet syne, som med de nuværende, fordi det vil være svært at vurdere højden på vindmøllerne fra den afstand.

Enkelte Stenum borger er bekymrede for støj fra de større vindmøller, men heldigvis ligger deres huse godt i forhold til den mest almindelige vindretning fra vest. Derfor vil de fleste borgere i Stenum ikke få flere gener fra vindmøller end dem, de har i dag.

Oplevelsen af støj er meget individuel, og nogle mennesker vurderer støj fra vindmøller som et problem, mens andre ikke gør. Den sundhedsvidenskabelige forskning anerkender, at der kan være genevirkninger for nogle mennesker men afkræfter, at der er en direkte sammenhæng mellem støj fra vindmøller og helbredsproblemer.

Der er i dag 334 andelshavere i Hjortnæs Møllelaug. Gennem årene har de sammen med andre danskere med ildhu og optimisme været med til at drive udviklingen og den vedvarende energi frem i Vendsyssel og Danmark. Det skal vi huske at takke dem for, i stedet for anklager om slette motiver.

I begyndelsen af 1999 da vindmøllerne ved Hjortnæs begyndte at snurrer var CO2-emissionen ca. 650 gram pr. kWh solgt el i Danmark. I 2017 er CO2-emission på 291 gram. Årsagerne til den store reduktion er brændsels omlægninger i elproduktionen fra kul til vindkraft.

Som forbruger har vi udover klimagevinsten også en økonomisk fordel, når vindmøllerne snurrer og solcellerne producerer, for så falder elprisen på det nordiske el-marked. Omvendt vil elprisen være højere, når det ikke blæser, og solen ikke skinner. For at producere den samme energi, som de 8 nye vindmøller, skal der opsættes solceller, der fylder et areal på mindst 140 ha.
Blandt deltagere til borgermødet var halvdelen af kommunalbestyrelse tilstede. Afgørelsen er i sidste ende deres. Debatten om vindmøller var i slutningen i 90’erne den samme som i dag.

Vil Hjørring Kommune en bæredygtig udvikling og et erhvervsprojekt til 170 millioner og et årligt indtægtsgrundlag på 17 millioner, så ligger bolden lige til det politiske højre ben.

Økonomisk lussing til varmeforbrugerne i Dronninglund

Varmeforbrugerne i Dronninglund Fjernvarme kan for alvor mærke, at der skal spares på varmen i år, hvis varmebudgettet fra 2018 skal holdes.

Efter bortfald af et el-tilskud ved årsskiftet på 3,35 millioner kr., som Dronninglund Fjernvarme fik som grundbeløb for at producere el og varme sammen, er det blevet udmeldt fra bestyrelsen, at varmeprisen for et standardhus på 130 kvm. vil stige fra 11.387 kr. til 16.408 kr.

Dronninglund Fjernvarme har spildt meget tid på en hård fight mellem byens vand- og varmeforbrugere, om et miljøvenligt varmeprojekt, der skulle medvirke til, at varmeprisen ikke steg. Nu skal regningen betales i store sedler.

Dronninglund fjernvarmebestyrelse havde med rettidigt omhu arbejdet med et grundvands-varmepumpeprojekt i flere år med fuld opbakning fra generalforsamlingen. Den opbakning forsvandt sidste år. Først hos Brønderslev kommunes teknik- og miljøudvalg, der pludselig blev bekymret for drikkevandskvaliteten og siden på Dronninglund Fjernvarmes egen generalforsamling, hvor det lykkedes repræsentanter fra Østvendsyssel Råvandsforsyning at få grundvands-varmeprojektet stoppet med omgående virkning. Det betød at den siddende bestyrelse nedlagde deres mandat.

Det står hen i det uvisse, hvilken planer den nye bestyrelse har på tegnebrættet, udover at fortsætte med at forbruge naturgas, der også forventes at blive dyrere i 2019. I et nyhedsbrev, nævner bestyrelsen forskellige muligheder, som almindelig jordvarme, luft-til-vand- varmepumpe, samt brug af biobrændsel af forskellig slags – men indtil de nye planer bliver lagt frem, må varmeforbrugerne betale en højere regning for deres varme – en udgift der tilmed også skader klimaet.

Som et plaster på såret, hvis man kan udtrykke sig sådan, må hovedparten af de danske fjernvarmeforbrugere også indstille sig på dyrere fjernvarme. Det viser nye tal fra Forsyningstilsynet, som har indsamlet priserne hos landets godt 400 virksomheder, der leverer fjernvarme direkte til forbrugerne.

Den gennemsnitlige stigning på ca. 460 kr. på varmeregningen til forbrugerne hænger sammen med, at lidt flere end halvdelen – nemlig 213 fjernvarmevirksomheder – har sat prisen op. Mens der er 89 fjernvarmevirksomheder, her iblandt Brønderslev Forsyning, har sat prisen ned. Prisstigningen er størst med 11,81 % hos de selskaber, der har modtaget grundbeløbet. Det svarer i gennemsnit til en prisstigning på 1.595 kr. pr. husstand.

Du kan følge varmeprisernes udvikling i Vendsyssel på vores boligside, under Varmeudgifter.

Du kan finde Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2019 her: Prisstatistik

« Older Entries