Vindmøller ved Hjortnæs – på et oplyst grundlag

Sidste sommer besluttede politikere i Hjørring kommune, at planlægningen for udskiftning af otte ældre vindmøller med nye større og langt mere effektive vindmøller ved Hjortnæs kunne forsætte.

Debatten i byrådet var dengang intens og flere byrådsmedlemmer lod tvivlen komme projektet til gode, fordi de først ønskede at tage stilling på et oplyst grundlag, når der foreligger en miljøvurdering af projektet.

Nu foreligger den længe ventede miljøkonsekvensrapport (VVM), som projektudviklerne har udarbejdet efter gældende lov og efter anvisning fra Hjørring Kommune, om hvad der skulle undersøges og hvor omfattende og detaljerede oplysninger skulle være.

Rapporten konkluderer, at konsekvenserne ved at udskifte de otte gamle vindmøller med otte nye vindmøller har både negative, som positive miljøkonsekvenser. I den forbindelse skal vi huske, at der i dag allerede står en vindmøllepark, der allerede påvirker landskab, naboer og natur. Samstemmende har de fleste indlæg i debatten også sagt, at de nuværende vindmøller ikke er generende.

Vindmøllerne ved Hjortnæs er placeret 2,7 km fra Børglum Kloster og opstillet cirka 1,4 km nordvest for Stenum, godt 2,1 km øst for Vrensted og ca. 2,2 km syd for byen Børglum.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har læst et utal af VVM-rapporter. Denne rapports gener for naboerne ligger væsentlig under, hvad vi har set ved mange andre projekter.

Desuden opfylder Hjortnæs Møllelaugs ansøgning, Hjørring kommunes retningslinjer og principper for planlægning af vindmølleparker. Her fremgår det at udbygning af eksisterende vindmølleparker med nyere vindmøller og lokalt forankret ejerskab foretrækkes. Desuden bliver der i forbindelse med udskiftningsprojektet oprettet en fond, der tilfører 400.000 kr. årligt til lokalsamfundet. Et tiltag, som byrådsmedlemmerne helt sikkert påskønner.

Det fremgår blandt andet følgende af miljøkonsekvensrapporten:

Vindmølleplaceringen ved Hjortnæs har bedre vindforhold end ved en mere østlig placering i Hjørring Kommune. Det flade landskab og vindmøllernes størrelse medvirker til en større el-produktion til gavn for klima, økonomi og en grønnere kommune.

Forøgelsen af det nuværende støjniveau vil være begrænset og for de fleste beboelser vil der fortsat være en god marken til det lovpligtige krav. Ved lavfrekvent støj er margen 4-6 dB(A). Muligheden for at sætte endnu større vindmøller op, kunne sagtens anvendes.

De nærmeste byer, Stenum, Børglum og Vrensted og beboelser syd for møllerne vil ikke opleve skyggekast. Det samme gælder alle beboelser i en afstand af 1 km, fordi de ny vindmøller får installeret skyggestop.

Ingen af områdets kirker vil blive påvirket i væsentlig grad. Aalborg Stift og Den Kongelige Bygningsinspektør har skriftligt meddelt, at de højere vindmøller vil påvirke indsigten og udsynet, men ikke i et niveau, som gør at stiftet vil modarbejde opstillingen.

Dog afvejer Den kongelige Bygningsinspektør i en supplerende udtalelse klima og kulturarv op mod hinanden og helt naturlig vejer kulturarv mere i vægtskålen hos bygningsinspektøren end klima. Han ender med at anbefale Hjørring Kommune at finde et andet sted til de nye vindmøller. Det gør han uden at forholde sig til, at der allerede står vindmøller i forvejen. Da hans faglige kompetence mest er arkitektonisk og æstetisk vurdering af fredede ejendomme og landets kirker, skal hans landskabelige vurdering tages med ”et gran salt.”

Miljøkonsekvensrapportens samlede vurdering er, at vindmøllerne ikke er i konflikt med en tinglyst fredning og et udpeget værdifuldt kulturmiljø omkring klostret. Visualiseringerne, synlighedsanalyserne, støj- og skyggeberegningerne giver således ikke anledning til at tro, at større vindmøller ved Hjortnæs vil ødelægge oplevelsen og påvirke attraktiviteten af Børglum Kloster.

Endvidere fremgår det af rapporten, at der er tale om et landskab, der kan “bære” den ønskede størrelse vindmølle.

I byerne Vrensted, Stenum og Børglum vil bevoksning og bygninger i mange tilfælde skærme for vindmøllerne, så kun ganske få indbyggere vil opleve en væsentlig visuel påvirkning, en påvirkning de måske allerede har i dag. Visualiseringerne underbygger dette.

Alle naboer inden for 1 km får ret til at sælge sin bolig til projektet. De nuværende naboer har stort set alle købt deres hus i den 20-årige periode, hvor der har været vindmøller og haft gavn af, at huspriserne eventuelt påvirkes af vindmøller. At de blev nabo til vindmøller, påvirkede ikke deres valg af bolig.

De nye vindmøller vurderes ikke at få betydende negative effekter for områdets yngle- og rastefugle, blandt andet fordi de allerede har tilpasset sig til tilstedeværelsen af vindmøller i området.

Det samme forventes at være gældende for områdets flagermus, der dog kan være mere udsat for kollektion, når de er på insektjagt i området på grund af vingespidsens større rotationshastighed, fordi mange insekter bruger vindmølletårnene til ophold.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er enig med miljøkonsekvensrapportens konklusion, at vindmøllerne ikke vil få yderlige konsekvenser for naboer, landskab og natur, der i sig selv gør, at vindmølleparken ikke bør opstilles, når der samtidig er store miljø- og klimamæssige fordele.

Derfor er vi heller ikke enig med byrådsmedlem i Brønderslev Kommune Peter H.S. Kristensen, der i et læserbrev i Nordjyske skriver, at man ikke skal sætte ”ræven til at vogte høns” med henvisning til miljøkonsekvensrapporten, som han mener ikke er sober og objektiv, hvilket krænker hans demokratiske sindelag, fordi han mener at man ikke kan være ansøger og samtidig sandhedsvidne. At det er lovgivningen der foreskriver miljøkonsekvensrapporten udarbejdelse og indhold tager byrådsmedlemmet ikke notits af.

Forud for behandlingen i byrådet sidste år var der afholdt en foroffentlig-høring og et borgermøde. Kommunen modtog 118 positive høringssvar og 111 var imod. 300 engagerede borgere deltog i borgermødet, også her var der et lille flertal der var positive stemt, målt efter klapsalverne.

Før vindmølleprojektet kan gennemføres, skal Hjørring Kommune udarbejde en lokalplan, et tillæg til kommuneplanen og en miljøvurdering af planerne. Derefter skal forslaget i høring før byrådets endelige behandling – nu på et veloplyst beslutningsgrundlag – så samfundsudviklingen kan fortsætte på en bæredygtig måde med en afbalanceret respekt for menneskers livsvilkår og landbrugsområdets dyre- og planteliv.

Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet af landinspektørfirmaet LE34 på vegne af Hjortnæs møllelaug med faglig assistance fra biolog Jan Drachmann og EMD International A/S. Rapporten med visualisering, skygge- og støjberegning og naturbilag kan læses på møllelaugets hjemmeside.

Historisk – første borgerforslag vedtaget

Torsdag den 14. maj skete der en historisk begivenhed, da Folketinget med stort flertal vedtog borgerforslaget Klimalov Nu, som 11 miljø- og udviklingsorganisationer tog initiativ til i januar 2019, og som på rekordtid passerede langt mere end de 50.000 danskeres underskrifter, som er nødvendig for at bringe et borgerforslag op i Folketinget.

Danskerne fik for 2 år siden mulighed for at sætte forslag på den politiske dagsorden i Folketinget. 9 borgerforslag er siden blevet behandlet i Folketinget. Borgerforslaget ”Klimalov nu” er det første og eneste forslag der er blevet vedtaget.

Vedtagelse af borgerforslaget skete den samme dag, som Folketinget førstebehandlede den nye klimalov efter en længere tids udsættelse.
Formålet med klimaloven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og sikre, at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 samt at Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 2 grader opfyldes.

Selv om Dansk Folkeparti er med i aftalen om klimaloven tordnede Morten Messerschmidt, som en anden ”tosse,” fra Folketingets talerstol for at ændre den juridisk bindende 70 pct målsætning til 60 pct. DFs begrundelsen for at sænke CO2-reduktionsmålet er Coronakrisens påvirkning af dansk økonomi.
Det bliver spændende at følge om Dansk Folkeparti bliver afklaret om de vil stemme for den klimalov, som partiet selv var med til at forhandle på plads i december 2019.

Klimaminister Dan Jørgensen oplyste at forhandlingerne om klimahandlingsplanen vil blive genoptaget snarligt. Endvidere bekræftede han, at Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt og henviste til de guidende principper og gentog det Socialdemokratiske mantra, at det ikke må koste noget på vækst og beskæftigelse området. Han oplyste, at der på grund af den økonomiske krise ikke vil komme afgifter på flyrejser på den korte bane.

Nu kommer den svære politiske opgave i praksis, at få omsat loven til klima-handling.

Heldigvis foreligger, der allerede et massivt inspirationskatalog til politikerne i form af Klimarådets rapporter, rapporterne fra erhvervslivets 13 klimapartnerskaber, ”Grøn og retfærdig genstart” fra 17 hjemlige miljøorganisationer og det dugfriske udspil ”IDAs Klimasvar” – Danmarks første samlede plan for, hvordan transport og energiområdet kan opfylde regeringens målsætning.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening, håber det vil lykkes at komme i mål med at redesigne energi-, transport- og fødevareområdet, men vi er ikke så optimistisk som tidligere. Der bliver helt sikkert nødvendigt med ekstra borgerpres.

Vindmøller afskrækker ikke turister

Hvis ikke lige en aggressiv Corona virus var blevet importeret til Danmark af rejselystne danskere, ville væksten for turismen i Danmark havde fortsat, som de tidligere 10 år, uanset om 8 vindmøller flere kilometer fra Børglum Kloster blev udskiftet til nogle større – det kaldes udvikling.

Antallet af overnatninger på danske hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og i lystbådehavne slog rekord i 2019 og nåede op på 35,2 mio. – en stigning på 3 pct. sammenlignet med det hidtidige rekordår 2018.
Der er ikke mange undersøgelser af, om vindmøller har en positiv eller negativ indvirkning på turismen.
Dog findes rapporten “Wind Farms and Tourism Trends in Scotland”. Rapporten er udarbejdet af det skotske konsulenthus Biggar Economics. Rapportens konklusioner er, at vindmøller ikke afskrækker turister – tværtimod mener 3 ud af 4 turister, at vindmøller har en neutral eller positiv påvirkning af landskabet.

Der er ifølge en dansk rejseside også høstet uvurderlig gratis omtale af Danmark i amerikanske medier, som med respekt beskriver vores afslappede levemåde, lykkelige liv, flotte arkitektur og design samt danskernes grønne måde at leve på med cykler, vindmøller og økologiske fødevarer. Derfor kommer der også flere og flere amerikanere som turister til Danmark.

Mange turister besøger Børglum Kloster og lige så mange gæster besøger Vindmølle besøgscentret i Østerild og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Udover historiefortælling og turister, har besøgsstederne behov for energi tilfælles – det er her udviklingen med større vindmøller ved Hjortnæs og andre gode udvalgte steder får deres berettigelse.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener ikke, at Organisationen for Erhverv, Handel og Turisme i Løkken og Omegn har ret i deres påstand i Nordjyske, at de nye højere vindmøller vil skade turismen i Løkken og omegn.

Erhvervsorganisationens opfordring til politikerne i Hjørring Byråd om at ”egnskærlighed og snusfornuft” bør stoppe vindmølleudskiftning, kan kun opfattes som en bestilt vennetjeneste uden nogen form for virkelighed. Det har faktisk gået rigtig godt med turismen i de 20 år, hvor de nuværende vindmøller ved Hjortnæs har snurret. Dengang de blev opstillet blev de også opfattet som kæmpemøller.

I stedet for at være sortseende burde Organisationen for Erhverv, Handel og Turisme i Løkken se mulighederne og tænke naboskabet med vindmøllerne sammen med turisme og outdooroplevelser.

I miljøkonsekvensrapport for vindmøller ved Hjortnæs står der følgende positive forslag:

”Vindmøllerne ved Hjortnæs vil fremstå synlige fra dele af Børglum Kloster. Der vil med udgangspunkt i ovenstående med fordel kunne opsættes information om vindmøllernes produktion og dimensioner for klosterets besøgende, samt i samarbejde med vindmølleprojektet arrangeres ekskursioner til vindmøllerne eksempelvis på segways, cykel eller gående ned gennem Klosterengen. Vindmøllernes synlighed kan overfor turister medvirke til at markere og formidle Danmarks position inden for bæredygtig udvikling, og Børglum Kloster kunne blive CO2-neutralt ved at købe andele i projektet”.

Når Corona pandemien er stilnet af, vender livet tilbage til det, vi kender. Har vi ikke rettidig omhu og ændrer vores livsstil og blandt andet opstiller de vindmøller, der skal til, er det bare et spørgsmål om tid, før den næste krise rammer os mennesker.
Forskning i sygdommes vækst og spredning tyder på, at vores livsstil og enorme handels- og rejseaktivitet sammen med befolkningstæthed, klimaforandringerne, tab af biodiversitet og afskovning er de drivende kræfter bag pandemier.

Læs mere her: Turisme og vindmøller trives fint sammen og
Kæmpemøller ved Børglumkloster er fejlskud

Stor forskel på at opvarme ens huse i Vendsyssel

Gennemsnitligt er det billigst at bo i Frederikshavn Kommune, viser en undersøgelse af varmepriserne i 4 kommuner i Vendsyssel Energi- og Miljøforenings aktivitetsområde.

Det fremgår af Energitilsynets seneste prisstatistik for fjernvarmeområdet, at der er stor forskel på fjernvarmeprisen på tværs af landets fjernvarmeforsyninger.

Prisen for et standardhus på 130 m2 med et årligt varmeforbrug på 18.100 kWh varierer fra 7.400 kr. årligt til 25.893 kr.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har studeret fjernvarmepriserne og udarbejdet en top 5 rangliste i de 4 kommuner som ligger i vores dækningsområde. Det er er Hjørring Kommune, Frederikshavn Kommune, Brønderslev Kommune og Jammerbugt Kommune. Derudover har vi udarbejdet en samlet liste over de ti billigste byer i området.

Billigst i vores undersøgelse er Hjørring Varmeforsyning, med en årlig udgift på 9.856 kr. og dyrest er det at modtage varme fra Øland Kraftvarmeværk, hvor udgiften løber op i 23.499 kr. Det betyder Øland Kraftvarmeværk er det femte dyreste fjernvarmeværk i Danmark og fjernvarmen i Øland er dyrere end at opvarme huset med oliefyr, hvor oliefyret udskiftes hvert 18 år uden tilskud.

Med en prisstigning på 83 pct. skiller Agersted Varmeværk sig også ud i den nye statistik ved at have den største prisstigning i Danmark, det sidste år. Modsat kan de i Lørslev glæde sig over at prisen er nedsat med 16,4 pct. Prismæssigt kan borgerne i Agersted stadig varme deres boliger 1.685 kr. billigere op end hos Lørslev Fjernvarmeforsyning

Prisforskellene kan bl.a. skyldes stort varmetab i ledningsnet, forskelligt økonomisk udgangspunkt, forskellige muligheder for afskrivning og brug af brændsler til varmeproduktionen.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har også beregnet, hvor meget udgiften ville være ved opvarmning med varmepumpe, træpiller, naturgas og oliefyr.

Den gennemsnitlige årlige fjernvarmeregning for et standardhus på 130 kvm. I Danmark udgør 12.904 kr. med anvendelse af de priser, der gælder for forbrugerne i januar 2020. Dermed er den faldet med 163 kr. fra januar 2019, svarende til et prisfald på 1,2 pct. Prisfaldet følger den udvikling der har været siden december 2013, hvor gennemsnitsprisen var 13.882 kr.

Tallene, der baserer sig på fjernvarmeselskabernes anmeldelser til Forsyningstilsynet viser også, at 113 varmeforsyninger har sat prisen ned fra januar 2019 til januar 2020. Til gengæld har 154 varmeforsyninger sat prisen op.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening følge prisudviklingen løbende. Klik her og se Forsyningstilsynets nye statistik over fjernvarmepriser (januar 2020).

Se ranglisterne her

Stort potentiale i flere vindmøller og bedre udnyttelse af overskuds el

Mange mennesker har undret sig over at danske vindmøller står stille, selvom det blæser en halv pelikan.

Det gør danske vindmøller blandt andet af hensyn til flaskehalse i det tyske elnet og indpasning af tysk vedvarende energiproduktion.

Vindmøllerne står også stille, fordi vindmøller kan byde ind på det såkaldte marked for specialregulering. Her konkurrer vindmøller på lige fod med elkedler og kraftværker om at sælge fleksibilitet til el-systemet.

Energinet anvender i dag specialregulering til blandt andet at nedregulere dansk elproduktion eller øge forbrug, herunder vind, både som følge af begrænsninger i det tyske elnet og midlertidige begrænsninger i det danske elnet.

Vindenergi rummer et enormt potentiale i forhold til at reducere CO2-udledningerne. Derfor er det heller ikke en effektiv eller ønskelig langsigtet løsning, at danske vindmøller betales for at stå stille, skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i et svar i Folketinget.

I den forbindelse har Energinet oplyst, at ud af en samlet vindproduktion i Danmark i 2019 på ca. 16,1 TWh blev 0,4 TWh frivilligt nedreguleret. Det svarer til ca. 2,75 pct. af den samlede vindproduktion og ca. 1,3 pct. af det samlede danske elforbrug.

Som det fremgår er det nødvendigt at nedregulere vindmøller, som følge af begrænsninger i elnettet, men det er regeringens ambition, skriver Dan Jørgensen, at udvikle el-systemet, så det kan udnytte vindenergien bedre, end vi gør i dag. 

På det korte sigte vil udlandsforbindelser som Viking Link til Storbritannien og Vestkystforbindelsen til Tyskland hjælpe. På længere sigt skal vi have udviklet de Power to X teknologier, der gør det muligt at lagre strømmen til andet eller senere brug.

Power-to-X (PtX) dækker over en række teknologier, der omdanner el til flydende eller gasholdige brændsler. På den måde kan PtX medvirke til at skabe balance i et energisystem, der er baseret på vind og sol.

PtX starter altid med, at grøn strøm konverteres via elektrolyse til brint. For at konvertere brint til andre brændstoffer, som syntetisk metan, der kan bruges direkte i naturgasnettet eller metanol og lignende, kræves der tilføres af kulstof, oftest i form af CO2. Her er det oplagt i første omgang, at udnytte den mængde CO2, som kraftværkerne eller som biogasanlæggene i dag udleder til atmosfæren, for at kunne opgradere biogas til naturgaskvalitet.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening ønsker vi afsat flere midler til forskning og udvikling af PtX, fordi vi mener PtX bliver et afgørende element i omstillingen væk fra fossile brændsler på længere sigt. Endvidere mener vi, en politik der fremmer efterspørgsel efter elbiler og varmepumper i fjernvarmen, sammen med flere vindmøller til havs og på land vil hjælpe udviklingen mod et CO2 – neutralt Danmark på rette vej.

I Energinets strategi, ” PTX I DANMARK FØR 2030”, er PtX også fremhævet som et potentiale, der er særligt vigtigt at forløse. Sidste år har en række PtX-projekter i Danmark og udlandet da også begyndt at sætte skub i udviklingen.

Det er også Hirtshals Havnefonds intention, at vindmøllerne på Hirtshals Havn skal købes af nye virksomheder på havnen, som arbejder med at udvikle PtX teknologien.

Læs hele ministerens svar her: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/kef/spm/205/svar/1632653/2147894.pdf

Læs Energinets analyse Potentiale for PtX i Danmark på kortere sigt i et systemperspektiv her: https://energinet.dk/Analyse-og-Forskning/Analyser/RS-Analyse-April-2019-PtX-i-Danmark-foer-2030

Uheldig ny vindmølleordning vedtaget

Ændring af VE-loven giver naboer til vindmøller penge i hånden i stedet for retten til at blive medejer af vindmøllerne. Vindmølleopstiller, der vinder retten til pristillæg skal også indbetale penge til kommunen i stedet for, at der oprettes lokale fonde i nærområdet. Det mener Vendsyssel Energi- og Miljøforening er en uheldig udvikling.

Landvindmøller er den billigste måde at producere CO2-neutral elektricitet. I dag dækker vindmøller årligt næsten halvdelen af den producerede el i de danske stikkontakter. Hovedparten kommer fra vindmøller opstillet på land.

Fremtidige vindmøller på land bliver lige om lidt opstillet uden tilskud. Derfor er det også samfundsøkonomisk fornuftigt at opstille vindmøller på land – men der er et problem! Vindmøllerne skal opstilles i områder, hvor der bor mennesker og nogle af dem tænker ikke på almenvældet og klimaet, men kun på sig selv, når de siger ”not in my backyard.”

Vindmøller er godt for klimaet. Derfor er de fleste danskere også positive over for vindmøller på land. Tilbage i 80’erne og 90’erne var det borgere i lokalområdet, der rejse vindmøllerne og dannede vindmøllelaug. I 2001 var der 1000 vindmøllelaug i Danmark. Efterhånden som vindmøllerne blev større og dyrere var det umuligt for enkeltpersoner at rejse nok penge. Derfor overtog projektudviklere og energiselskaber opgaven.

Med det formål at fremme udbygningen af vindmøller og sikre en hvis form for lokalt ejerskab trådte køberetsordningen i kraft i 2009 sammen med grøn ordning, værditabsordningen og garantifonden.
Kredsen bag energiaftalen fra 2018 har i november sidste år aftalt en række ændringer til VE-loven baseret på en række analyser. De nye regler skal være med til at tilgodese og lukke munden på negative naboer til blandt andet vindmøller. Lovgivningen, med tilhørende bekendtgørelse, forventes vedtaget i Folketinget i første halvår af 2020 og gælde for projekter, der udbydes fra 2020.

Ændringer betyder, at køberetsordningen ophører. I stedet bliver der indført en bonusordning, der betyder, at boliger i en afstand fra 4 til 8 gange vindmøllehøjden modtager en skattefri årlig bonus på gennemsnitligt 5.000 kr.
Værditabsordningen fortsætter som i dag med den fornuftige nye mulighed, at ejere indenfor 6 gange vindmøllehøjden kan gøre brug af en option på at sælge ejendommen inden for det første år. Det kræver dog, at ejeren har opnået værditab via værditabsordningen på mere end 1 procent af beboelsesejendommens værdi.

Endelig vender Grøn pulje, der blev nedlagt i 2018 delvis tilbage. I lovforslaget fremgår det, at vindmølleprojekter, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud skal indbetale 88.000 kr. pr. MW vindmølleeffekt til den kommune vindmøllerne er opstillet i. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem annoncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag.

Energistyrelsens analyseforudsætninger fra 2019 antager, at der på land kan opstilles 226 MW i gennemsnit per år i perioden 2020-2030, det svarer nogenlunde til den historiske udbygning.

I starten af 2019 var der ca. 4.200 landmøller i Danmark, hvor 70 pct. af vindmøllerne er 20 år eller ældre. Det betyder, at der forventes en betydelig nedtagning af gamle møller, især i perioden 2023-2029.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening er af den opfattelse, at de beskrevne ændringer i VE-loven er noget makværk. I stedet for at afskaffe køberetsordningen burde politikerne på Christiansborg forbedre ordningen, så det blev interessant for flere danskere at blive medejere af vindmøller.

Energistyrelsen har udarbejdet en analyse, hvor det fremgår, at det ikke er de nærmeste naboer indenfor 4,5 km området, der køber andele, men mest borger der er bosat i kommunen med en længere afstand til vindmølleprojektet. Det fremgår også af analysen, at produktudviklerne fra energiselskaber i flere tilfælde fordyrer projekterne og på anden vis modarbejder, at der sælges andele og oprettes vindmøllelaug, fordi de selv vil eje vindmøllerne.
I stedet for den tåbelige skattefri bonusordning burde naboerne tilbydes gratis medejerskab af projektet med mindst 2 andele, samt øget ret til at købe flere andele til kostpris og forbedrede skattefordele. Der betales heller ikke bonuspenge til naboer der bor tæt på store svinefarme, højspændingsmaste og motorveje. I stedet kunne værditabsordningen forbedres så taksationsmyndigheden tildelte større erstatninger, hvis der er behov for det.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening så vi gerne, at køberetsordningen fortsatte og 20 pct.- reglen blev hævet, så alle interesserede kunne blive medejere.
Reglen om udbud af ejerandelene gælder først og fremmest dem, som ifølge folkeregistret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet og derudover de øvrige borgere i den kommune, hvor vindmøllerne opstilles. Køberetsordningen burde være udvidet til også at gælde alle borgere i nabokommuner fordi vindmøller oftest opstilles tæt på kommunegrænsen.

Nu bliver køberetsordningen nedlagt og erstattet af en bonusordning, samt en grøn ordning, som formentlig ikke får tilført mange penge fordi vindmøllerne fremover bliver opstillet uden tilskud, som de 4 vindmøller på Hirtshals Havn. Det samme vil formentlig også gøre sig gældende for de nye 8 vindmøller ved Hjortnæs.
Efterspørgslen på andele i vindmølleprojektet på Hirtshals Havn var en kæmpe succes med en efterspørgsel der var dobbelt så stor end de udbudte andele. Vendelboerne vil gerne tage ansvar for flere vindmøller og lokalt ejerskab.

Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger til Energinet 2019, offentliggjort d. 18. september.

Læs her Notat om køberetsordningen

Seneste nyt 29.05.2020.

Folketinget har endelig vedtaget lovforslag L114. Vedtagelsen betyder, at naboer til vindmøller bl.a. også har ret til muligheden for at sælge deres ejendom til opstillere af vedvarende energianlæg samt at modtage en årlig VE-bonus. Endvidere genindføres den kommunale grønne pulje og køberetsordningen afskaffes.

Se lovforslagets behandling fra start til slut her


Produktionsudvidelse af biogas er nødvendig

Vendsyssel Energi- og Miljøforening deltog i borgermødet om udvidelse af GFE Krogenskær ved Brønderslev. Udvidelsen udgør et årligt biomasseoptag fra 36.400 tons til 100.000 tons biomasse. Husdyrgødningen udgør ca. 80 pct. af den tilførte mængde biomasse.

På borgermødet fremgik det, at der i forbindelse med udvidelsen af biomassekapaciteten, ikke sker en bygningsmæssig udvidelse af anlægget.
Der har været meget blæst om biogasanlægget i forbindelse med luftgener. Det hele kulminerede i 2014, hvor 150 lugtplagede borgere demonstrerede mod anlægget. I den forbindelse modtog borgmester Mikael Klitgaard 500 underskrifter mod biogasanlægget.

Siden har biogasanlægget fået så meget styr på luftgenerne, at kommunen ikke er betænkelig ved at udstykke et helt nyt bæredygtigt boligområde med 420 boliger tæt ved biogasanlægget.

Brønderslev Kommune har ingen overordnet planlægning inden for natur, klima, vindmølle og biogasanlæg, hvilket Vendsyssel Energi- og Miljøforening mener er problematisk.
Brønderslev Kommune er blandt kommuner med flest grise pr. indbygger. Desværre har de ansvarlige politikker i byrådet gennem mange år ikke ønsket at udlægge områder til biogasanlæg, Selv efter det har været et statsligt krav, at alle kommuner i Danmark skulle planlægge for fælles biogasanlæg, har politikerne svigtet.

Helt anderledes er det i Hjørring Kommune, der netop har givet Sindal Biogas og Vrejlev Bioenergi tilladelse til at udvide produktionen. Samtidig er Grøngas Vrå på vej med en VVM-redegørelse, så de kan øge produktionen fra 300.000 til 500.000 tons om året.

Enhedslisten i Hjørring byråd var eneste parti der er imod, at der opføres biogasanlæg, fordi biogas har til formål at løse den industrielle svineproduktions affaldsproblem. Indtil der sker en husdyrsreduktion accepterer partiet en stigende klimabelastning fra gylle. Men man kan rettelig spørge, hvad kommer først hønen eller ægget?

Hjørring Kommune har en målsætning om, at 75 % af husdyrgødningen skal udnyttes til energiproduktion i 2020. I dag anvendes ca. 25 % af den tilgængelige husdyrgødning. Så kommunen har fortsat et stort uudnyttet potentiale.

Biogasanlæg er nødvendige, fordi vi danskere ”elsker” svinekød, og dansk landbrug har verdens højeste produktion af kød per indbygger. Kødproduktionen står for 19 procent af Danmarks samlede udslip af klimagasser.
På grund af det store antal landbrugsdyr anvendes hele 80 pct. af den danske landbrugsjord til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det hårdest opdyrkede land i Europa. De 12,5 millioner grise i danske stalde betyder, at det er nødvendigt at importere sojaprotein. Blandt andet er importeret sojafoder medvirkende til, at de tropiske skove i Sydamerika afbrændes for at give plads til nye sojaplantager.

I Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vi den opfattelse, at så længe vi opretholder en stor dyreproduktion, skal alt gylle bioforgasses før det bringes ud på markerne som gødning. Der bør stilles krav til, at landbrugsejendomme skal dokumentere, at gyllen bliver behandlet i et biogasanlæg, hver gang der ønskes udvidelse af produktionskapaciteten.

I et landbrugsland som Danmark er der miljø, klima og landbrugsmæssige gode grunde til at etablere biogasanlæg. Biogas er ikke en vedvarende eller bæredygtig energikilde, men en nødvendig foranstaltning til at forhindre klimabelastning ved udspredning af gylle fra en alt for stor husdyrproduktion.

Der udledes betydelige mængder af metan til atmosfæren fra de 37 mio. tons husdyrgødning (2014 – tal), som hvert år produceres i danske stalde, lagres i gyllebeholdere og bringes ud på landbrugsjord.

Når gødningen føres igennem et biogasanlæg opsamles og nyttiggøres metanen, som påvirker klimaet ca. 25 gange mere end CO2. Bioafgasningen mindsker også udledningen af lattergas fra lager og mark. Endelig fortrænger biogas fossil energi som f.eks. naturgas og mindsker dermed også CO2-udledningen herfra, når det sendes ud som grøn gas i naturgasnettet.

Endvidere bliver lugtgener i forbindelse med gylleudbringning på landbrugsjorden reduceret markant og næringsstofferne nemmere tilgængelige for afgrøden i forhold til ikke afgasset gylle.

Da det samtidig er tilladt at udsprede samme mængde gylle pr. arealenhed, hvad enten den er afgasset eller ej, bliver afgrødens adgang til kvælstof øget. Dermed kan landmanden opnå et højere høstudbytte samtidig med, at udvaskningen af næringsstoffer til miljøet kan reduceres. Generelt stiger den forventede udnyttelse af afgasset gylle med 6 – 10 pct. i forhold til ubehandlet gylle.

Et biogasfællesanlæg er et stort kemisk industrianlæg, der ligger i det åbne land og derfor sjældent kan gemmes helt af vejen. Hvorvidt dette opfattes som en gene afhænger, som ved vindmøller, naturligvis af øjnene, der ser.

Andre gener fra et biogasanlæg er øget trafik på vejene omkring anlægget, samt det naboerne frygter mest, risiko for lugtgener fra anlægget. I alle tilfældene bliver det op til kommunen at sikre at miljøgodkendelsen overholdes.

Siden 2015 har der været nationale krav for brug af energiafgrøder til biogas. Anvendelsen af energiafgrøder ligger endnu et godt stykke under de nuværende krav om maksimalt 12 procent. Nu vurderer forskere i en ny evaluering, at energiafgrøderne kan erstattes med restbiomasse og halm, og at der fortsat er et betydeligt potentiale for at øge produktionen af klimavenlig og bæredygtig biogas.

Læs Biogas I Danmark – status, barrierer og perspektivet

Klik og se kort over biogasanlæg

Vindmøller med udsigt til havn og hav

Stor opbakning fra Hirtshals borgerne, der talstærkt var mødt frem på havnen, da 4 majestætiske vindmøller blev indviet med taler og gløgg.

Minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn, holdt indvielsestalen og roste personerne bag projektet for at se mulighederne og handle innovativt, når forandringens vinde blæser.

Ministeren igangsatte vindmøllerne symbolsk ved at starte en minityre af vindmøllerne, fordi den kraftige vestenvind har forsinket opsætning af vindmøllerne.

En vestenvind, der også er medvirkende til, at vindmøllerne på Hirtshals Havn er de første vindmøller i Danmark, som opstilles uden statsstøtte. Vindmøllerne er dermed også de første, der på rent kommercielle betingelser kan bidrage til den grønne omstilling, som vil præge Danmark frem mod 2030, hvor landets CO2-udledning skal være reduceret med 70 pct.

Vindmøllerne har en effekt på 4,2 MW med et vingefang på 136 meter. Det giver et bestrøget areal på ca. 1,5 ha. Årligt vil hver af de 150 meter høje vindmøller producere 17,5 mio. kWh, hvilket svarer til, at de fire vindmøller samlet kan producere elektricitet til 14.250 husstandes forbrug. Den samlede investering løber op i 120 millioner kroner.

Bag vindmølleprojektet står den erhvervsdrivende fond Hirtshals Havnefond, der er etableret af en række virksomheder og enkeltpersoner i Hirtshals med det formål at udvikle projekter inden for vedvarende energi med henblik på at opstille, eje, drive og sælge vindenergianlæg og de kommende kW-timer energianlæggene producere.

Endvidere sikrer Havnefonden, at ejerskabet og millionindtægterne fra vindmøller bliver i Hirtshals området, og at Hirtshals Havn modtager en lejeindtægt for vindmølleområdet.

Det hele kunne ikke lade sig gøre uden lokal opbakning fra borgere og virksomheder, samt et pengeinstitut. Der har været ganske få indsigelser mod vindmølleprojektet. Selv hærdede vindmøllemodstandere i Hjørring Byråd har sagt god for vindmøllerne.

Den ene vindmølle bliver ejet af et vindmøllelaug med 350 lokale borgere, der ejer 14.307 andele i henhold til køberetsordningen. Prisen pr. andel er 1.668 kr.

De 3 andre vindmøller har Havnefonden reserveret til nye store energitunge virksomheder, der påtænker at drive virksomhed på Hirtshals Havn. “Det bliver spændende at se om vindmøllerne kan lokke virksomheder til, så der kan blive skabt flere lokale arbejdspladser”, sagde bestyrelsesformand for Hirtshals Havnefond Jens Peter Lunden.

Havnefonde har allerede solgt de næste 3 års produktion til Energi Danmark for 26 øre pr. kWh. Lidt for billigt kunne man mene, men der skal jo penge ind i havnefonden.

Det vil tage vindmøllerne på Hirtshals Havn 8 måneder at producere den energi, der er brugt til produktion, installation, fundament, vedligehold og til sidst skrotning, fremgik det af en planche i forbindelse med den velbesøgte indvielse.

Blandt de mange borgere var der en enkelt, der ikke var imponeret over vindmøllerne. Han så hellere et russisk atomkraftværk bygget på havnen.

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske tidligere på året viste, at 56 pct. i Hjørring siger, at der er plads til flere landmøller og 4 pct. at der er for mange.

Snart vil de næste 8 vindmøller i Hjørring Kommune med bred lokal forankring i Hjortnæs Møllelaug blive opsat uden statsstøtte. Hver gang, der opstilles vindmøller, kan vi fortsætte vores energiforbrug på samme niveau som i dag – bare mere bæredygtigt.

Sparer vi på energien tilmed, er klimaet vinder.

Følge med i hvor meget Hirtshals Havnefonds Vindmøllepark producerer af Hirtshals elforbrug her

Ny klimalov: kursen er sat – nu er det tid til handling

Danmark har fået en super flot aftale om en ny klimalov med bindende mål, der forpligter siddende og fremtidige regeringer.

Aftaleparterne er enige om et mål på 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og et mål om klimaneutralitet i senest 2050. Reduktionerne skal ske på dansk grund. De nationale drivhusgasudledninger opgøres i overensstemmelse med FN’s opgørelsesregler.

167 af Folketingets mandater står bag aftalen. Det er kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige af alle Folketingets partier, der ikke er med i aftalen.

Det første skridt til en ny klimalov blev taget den 16. januar i år (2019). Her fremsendte repræsentanter fra danske miljøorganisationer et borgerforslag, som i løbet af få dage opnåede tilslutning fra 50.000 dansker.

I dag har 68.500 skrevet under på forslaget. Alle elementer i borgerforslaget er indarbejdet i den kommende klimalov – tillykke til alle danskere, der har kæmpet og stemt på vegne af klimaet.

Klimaloven bliver med bindende delmål. Den siddende regering skal mindst hvert femte år, og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene, udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. Regeringen kommer med et udspil til delmålene, og de forhandles i forbindelse med klimahandlingsplanerne. 

For at sikre klimahandling på kort sigt er aftaleparterne enige om, at folketinget i 2020 vedtager et delmål for 2025 efter anbefaling fra Klimarådet.

Klimarådet bliver udvidet og styrket og kommer til at spille en central rolle, som rådgiver for den førte klimapolitik.

Meget spændende bliver der også etableret et klimadialogforum i tilknytning til Klimarådet. Forummet sammensættes af repræsentanter fra bl.a. brancheorganisationer, tænketanke, grønne organisationer, arbejdstagerorganisationer og ministerier. Medlemmerne af klimadialogforummet udnævnes for en 3-årig periode.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening så gerne, at et antal af almindelige danskere ved lodtrækning også deltog i arbejdet på et eller andet niveau. Vi skulle helst ikke opleve protestaktioner vendt mod nødvendige tiltag, som skal begrænse og omlægge danskernes forbrug i en mere klimavenlig retning.

Nu er rammerne endelig sat og det er nu tid til omfattende handling. Det kan blive en meget vanskelig politisk øvelse. For i aftaleteksten indgår der også mange hensyn, der kan tolkes stramt eller løst. Blandt andet står der følgende:

”Indfrielsen af Danmark klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt, under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles. Danmark skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og samtidig bibeholde et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres. De tiltag, vi skal anvende for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle, indenlandske reduktioner, men vi skal samtidig sikre, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser”.

Læs hele aftaleteksten her: Klimaaftalen

Vindmøller: Helte eller skurke?

8 ældre vindmøller ved Hjortnæs ønskes udskiftet med nye og større vindmøller.

Snart skal politikerne i Hjørring Byråd tage stilling til, om planlægningen kan fortsætte, således at der kan produceres væsentligt mere ren og klimavenlig energi til os storforbrugende danskere. Hvis alle i verden levede som danskerne, har vi brug for 4,2 jordkloder.

Byrådet i Hjørring skal på deres næste møde tage stilling til forsættelsen af den videre planproces og udarbejdelse af miljørapport. Rapporten vil give et kvalificeret indblik i, om de nye vindmøller belaster landskab, kulturarv og naboer mere end de nuværende vindmøller.

4 medlemmer af teknik- og miljøudvalget: Børge Bech, Mogens Bjerre, Laila Zielke fra Socialdemokratiet og Michael Engbjerg fra DF, har allerede vurderet, at det konkrete projekt med de større vindmøller ikke er tilpasset de lokale omgivelser og har for stor negativ indvirkning i lokalområdet, herunder på landskabs- og kulturarvsinteresser.

Er de helte eller skurke?

Ved det netop afholdte Folketingsvalg anerkendte politikerne det faktum, at verden står over for en stigende klimakrise. Når Hjørring Byråd skal beslutte, om planprocessen skal fortsætte, kan lokalpolitikernes beslutning medvirke til, om de grønne løfter kan opfyldes nationalt.

Prioriterer byrådet hensynet til udsigt, kulturarv og kulturlandskab højere end klima, natur og miljø?

En undersøgelse udarbejdet af Nordjyske viser, at et klart flertal af befolkningen i Hjørring Kommune siger ja til flere vindmøller i kommunen, og kun 4 procent mener, at der er for mange.

I høringsperioden er der kommet 118 positive høringssvar og 111 negative høringssvar. Derudover er der indsendt positive og negative underskriftindsamlinger.

Vendsyssel Energi- og Miljøforening har vurderet, at mange af Børglum Klosters 4000 indsamlede underskrifter har karakter af sympatierklæringer, idet mange af personerne på listen ikke vil opleve gener, fordi de bor langt fra vindmøllerne. De har alligevel skrevet under på, at deres ejendomme vil falde voldsomt i værdi, og at helbred og livskvalitet vil blive truet af den konstante støj fra vindmøllerne.

Erfaringer fra andre vindmølleprojekter viser, at når først vindmøllerne er rejst, oplever ganske få mennesker de gener, som blev rejst i debatfasen. Med stor sandsynlighed er der aldrig indkommet klager over gener fra de nuværende vindmøller. På trods af vindmøllerne, er mange huse blevet solgt og købt. Gennem de 20 år møllerne har snurret, har de bidraget til, at miljøbelastningen ved strømproduktion er blevet halveret.

Når Fru Rottbøl på Børglum Kloster tænder lyset for de mange besøgende turister, kommer 43 procent af elektriciteten fra vindmøller og 17 pct. fra kul.

På markerne omkring Børglum Kloster er biodiversiteten i landbrugslandskabet truet af den meget intensive landbrugsdrift med sprøjtegifte og næringsstofbelastning.

Børglum Klosters landbrugsdrift bidrager således på lige fod med vindmøllerne til en forandring af naturlandskabet.

Hjørring Byråd bør i deres stillingtagen betragte de nye vindmøller som aflad for danskernes overforbrug og Børglum Klosters intensive landbrugsdrift. En betragtning, som munkene der byggede Børglum Kloster ville bifalde.

Læs Hjørring Kommunes sagsfremstilling til byrådet her

« Older Entries